Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Transkript

1 Aarhus Universitet Center for Postgraduat Medicinsk Uddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Skottenborg Viborg 6. juni 2007/PC/chn Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meddelt, at den kliniske basisuddannelse i fremtiden skal udgøres af 12 måneder fordelt på to delansættelser af hver 6 måneder. Målbeskrivelsen bliver den målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse, som er udarbejdet af Turnusarbejdsgruppen under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse (er vedhæftet denne indstilling som Bilag 1). I forlængelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets beslutning, har Sundhedsstyrelsen efterfølgende meddelt, at ordningen træder i kraft for de læger, der vælger turnusforløb i foråret 2008, dvs. de læger, der skal starte deres turnusforløb i efteråret Det skal bemærkes, at det er fra samme tidspunkt den såkaldte 4-års regel indføres. Sundhedsstyrelsen fastlægger endvidere, at mindst 50 % af alle forløb skal indeholde en ansættelse i almen praksis (denne procentdel er endnu ikke udmeldt og kan ændres i opadgående retning). I forbindelse med implementeringen skal der etableres en særlig overgangsordning for de sidste (to) hold på den gamle ordning med 18 måneders turnusansættelse. Beskrivelse af uddannelsens fremtidige afvikling (forløbsmodel) Arbejdet med at etablere tilfredsstillende brede, uddannelsesmæssige vilkår for den fremtidige basisuddannelse har betydet, at der er opstillet følgende ønskede scenarier for de to delansættelser, der tilsammen skal udgøre basisuddannelsen: 1. halvår fokus på den akutte patient Stort akut patientflow På fælles akutmodtagelse (ideelt set) Krav om både kirurgisk og medicinsk modtagelse af uselekterede patienter på matriklen Krav om obligatorisk, superviseret vagtaktivitet for basislægen På sigt er det naturligt, at alle basisuddannelsesforløb har første halvår i de kommende fælles akutmodtagelser. 2. halvår fokus på øvrige aspekter af det lægelige arbejde, eksempelvis Kroniske patienter Stuegangsfunktion (eller ambulatorium/konsultation i almen praksis) Samspil mellem forskellige sektorer Operationsgangstjeneste Vagttjeneste er ikke obligatorisk, men kan indgå i mindre omfang 1 af 14

2 Eksponering af specialer For at eksponere et bredere felt, skal flere specialer indgå, end tilfældet er i dag. CEPOME har gennemgået de enkelte specialers egnethed til at indgå i basisuddannelsen. Forkortelsen til de 12 måneder har betydet, at vi har måttet indskrænke antallet af deltagende specialer. I henhold til forløbsrammen, er det angivet om det enkelte speciale kan varetage henholdsvis de (populært kaldet) akutte eller kroniske forløb. Følgende specialer kan deltage: intern medicinske specialer o infektionsmedicin (akut + kronisk) o kardiologi (akut + kronisk) o endokrinologi (akut + kronisk) o gastroenterologi/hepatologi (akut + kronisk) o lungesygdomme (akut + kronisk) o nefrologi (akut + kronisk) o geriatri (kronisk) o hæmatologi (kronisk) o reumatologi (kronisk) ortopædisk kirurgi (akut + kronisk) kirurgiske specialer (ekskl. plastikkirurgi) o kirurgi (akut + kronisk) o karkirurgi (kronisk) o urologi (kronisk) o thorax-kirurgi (kronisk) neurokirurgi (akut + kronisk) almen medicin (kronisk) psykiatri (kronisk) klinisk onkologi (kronisk) gynækologi og obstetrik (kronisk) neurologi (kronisk) pædiatri (kronisk) Sammensætning af forløb (blokke): Med de foran givne rammer, vil det i de eksisterende rammer være vanskeligt at sammensætte forløb, der kan tilgodese samtlige målbeskrivelsens kompetencekrav. Det er indlysende, at det ikke vil være muligt for alle nye basislæger, at se en ensartet mængde patienttyper, hverken hvad angår niveau eller antal. I forhold til sammensætning af et forløb er det naturligt at tage udgangspunkt i de mest konkrete kompetencer omkring den akutte patient. Det er derfor nærliggende at forudsætte, at første halvår finder sted i enten en akut intern medicinsk afdeling, en akut kirurgisk afdeling (kirurgi/kirurgisk gastroenterologi) eller en ortopædkirurgisk afdeling med skadestue. Det medfører, at der fremover kan etableres følgende forløbskombinationer (blokke): A. Akut medicin almen medicin eller psykiatri B. Akut medicin øvrige somatiske specialer C. Akut kirurgi/ortopædisk kirurgi Specialer med intern-medicinsk indhold, eks.intern medicin (inkl. højt specialiserede afdelinger); Klinisk onkologi; Neurologi, samt almen medicin Det skal i den forbindelse bemærkes, at der pr. 1. juni 2007 endnu ikke foreligger en endelig beslutning fra Sundhedsstyrelsen om fordeling af specialeeksponeringen, men at der eksisterer en forventning om, at stillingerne i 2. halvår fordeler sig som følger: 2 af 14

3 50(+) % i almen praksis (ca. 60 stillinger pr. halvår) ca. 10 % i psykiatri (ca. 12 stillinger pr. halvår) ca. 40 % på anden somatisk afdeling (ca. 50 stillinger pr. halvår) Totalt ca. 120 årlige basisblokansættelser hvilket omfatter ca. 240 nye læger Disse tal kan ligge til grund for et estimat af udbudet af Type A, B, eller C-basisblokke. Det er ønsket til sygehusene, at de byder ind med konkrete uddannelsesstillinger (basisblokke), der kan honorere ovenstående ønsker til enten Type A, Type B eller Type C stillinger. Umiddelbare konsekvenser: Med de ændrede krav til basisuddannelsen kan det ikke undgås, at uddannelsesforløb deles over to matrikler i de to halvår. Dette gælder altid ved forløb, som indeholder almen medicin, ofte ved forløb, der indeholder psykiatri, men kan også forekomme ved forløb, som indeholder to somatiske ansættelser specielt efter gennemførelse af reformen af den akutte modtagelse i det somatiske sygehusvæsen. Hvor det er muligt at undgå, er det dog en fordel at begge halvår er på samme matrikel. Omlægningen af basisuddannelsen betyder, at ca. en tredjedel af de nuværende turnusforløb bortfalder, såfremt beskæringen sker jævnt over de nuværende turnusuddannelsessteder. Ønsket om at eksponere flere specialer indskrænker samtidig antallet af uddannelsesstillinger på de eksisterende uddannelsessteder. Det er værd at bemærke, at det for den ortopædiske kirurgi og for de kirurgiske specialer betyder en væsentlig nedgang i antal normerede uddannelsesstillinger, hvis disse ikke udbyder (ortopæd)kirurgiske stillinger til placering i Type B-blokke (dvs. ikke-akutfokuserede forløb med stuegangsfunktion, og hvor vagtarbejde kun udgør en mindre del af det samlede arbejde). Med baggrund i ovennævnte model, anser vi det for vanskeligt at opnå såvel de akut-medicinske som de akut-kirurgiske elementer i målbeskrivelsen, med mindre der lokalt indgås konkrete samarbejdsaftaler mellem de medicinske og (ortopæd)kirurgiske afdelinger, der skal indgå i de akutte forløb. Der må endvidere fordres væsentlig opmærksomhed omkring hvordan sådanne samarbejder etableres, da de ikke må stride imod de øvrige anbefalinger i Turnus-arbejdsgruppens rapport. Her tænkes især på det afsnit der fastslår, at forløbene ikke må fordeles på flere afdelinger, så der reelt bliver tale om afdelingstilknytninger på mindre end 6 måneder hvert sted. Dette er en ganske væsentlig udfordring for de enkelte uddannelsessteder. Disse behandles yderligere i næste afsnit. Krav til de enkelte uddannelsessteder Krav om supervision Læger uden Tilladelse til selvstændigt virke kræver særlig supervision. Ændringen af basisuddannelsen betyder, at lægen har kortere tid til at opnå den samme grad af sikkerhed i evnen til at skelne mellem den akut syge og mindre syge patient og kunne iværksætte hurtig behandling, hvor dette er påkrævet. Derfor skærper det kortere forløb kravene til specielt det akutte patientflow og til supervision i forhold til vagtopgaven, og giver samtidig ansættelsesstederne et særligt ansvar for at sikre, at lægen ikke bliver sat til at udføre arbejde, som denne ikke magter. Som anført ovenfor, er vagttjeneste et krav i det første halve års ansættelse, hvor fokus er på den akutte patient. Det forudsættes, at basislægen ikke i dette første halvår har vagttjeneste alene, hvilket betyder, at der er krav om tilstedeværelse af en samtidig vagt på tjenestestedet inden for samme afdeling/ansvarsområde af læge med tilladelse til selvstændigt virke. 3 af 14

4 Beskrivelse af uddannelsesstedet Afdelinger, der ønsker at indgå i basisuddannelsen, skal i deres ansøgning beskrive et uddannelsesprogram indeholdende en række konkrete parametre som samlet set indgår i bedømmelsen af afdelingen som uddannelsessted. Disse omfatter: en beskrivelse af afdelingens arbejds- og uddannelsesmiljø udarbejdelse af et uddannelsesprogram, indeholdende konkrete planer og anvisninger for introduktion til afdelingen, til sygehuset og til fagområdet supervisionsmuligheder, samt organisation af vejledning i både vagt og dagarbejde at der i introduktionsprogrammet for første halvår indgår et kursus i genoplivning, som skal være afviklet, inden lægen første gang har vagtarbejde aktiv uddannelsesplanlægning implementeret gennem personlige uddannelsesplaner, herunder beskrivelse af progression i ansvar og dermed kompetenceudvikling i løbet af delansættelsen deltagelse i det PKL-ledede, specialespecifikke uddannelsesnetværk (følgegrupper) etablering og vedligeholdelse af en udviklingsplan for uddannelsesstedets vejledere det pointeres, at der ikke må indgå fokuserede ophold i uddannelsesplanen, men at hele lægens tjenestegørelse skal være en integreret del af uddannelsen Afdelingerne skal ved ansøgningen nøje redegøre for, hvordan man har tænkt sig at varetage arbejdstilrettelæggelsen, herunder især i forbindelse med den ikke-vagtfokuserede tjeneste på andet ophold. For pædagogisk set at skabe de bedst mulige rammer for de yngste læger, skal afdelinger, som ønsker at modtage læger i basisuddannelse, som minimum aftage to samtidige kandidater, gerne med ansættelse med tre måneders forskydning i forhold til hinanden. Dette krav gælder dog ikke almen praksis. Udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Det påhviler de afdelinger/uddannelsessteder, der indgår i forløbene at udarbejde uddannelsesprogrammer, som anfører, hvilke af målbeskrivelsens kompetencer, der kan opnås i det pågældende forløb. Ligeledes skal uddannelsesprogrammerne konkretisere målbeskrivelsens kompetencer i forhold til de arbejdsopgaver, som varetages af den pågældende afdeling/uddannelsessted. Det er ikke et problem, hvis der er overlap, således at en kompetence bedømmes i begge basisuddannelsens delansættelser. Forudsætning for, at et samlet forløb kan godkendes, er blot at alle målbeskrivelsens kompetencer er dækket ind, herunder alle de konkrete kompetencer vedrørende den akutte patient (kompetence nr. 8). De to regioner skal sikre, at der udarbejdes planer over uddannelsesforløb og uddannelsesprogrammer for forløbene. Det forudsættes, at lokale videreuddannelsesråd på de enkelte hospitaler/sygehuse drøfter planerne inden indstilling. Der skal foreligge en lægefaglig indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb og uddannelsesprogrammer i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, Videreuddannelsesregion Nord. Alle forløb skal være godkendt af Det Regionale Råd inden fordeling af læger på forløb. Kun godkendte forløb kan meldes ind til Sundhedsstyrelsen til fordeling. Dette indebærer, at indstillinger skal være udarbejdet og godkendt af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse inden 1. december af 14

5 Godkendelsesprocedure: Ansøgning om godkendelse som uddannelsessted fremsendes til Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Til opgaven med at godkende de endelige Basisblokke, indstiller vi, at der passende hurtigt bliver ansat to postgraduate kliniske lektorer ved CEPOME. Disse skal være tovholdere for arbejdet med uddannelsesprogrammerne og stå for kontakten med PKL erne i de enkelte specialer, samt for den endelige koordinering og detailgodkendelse af de enkelte basisblokke (i alt ca. 120 pr. år). Arbejdet kunne løses ved ansættelse af en PKL i hver region, eller ved en alternativ opdeling af arbejdet eks. tværs igennem de tre bloktyper A, B og C, eller med særligt ansvar for enkelte sygehuse. Målbeskrivelsens udseende: Det endelige forslag til Bekendtgørelse om lægers basisuddannelse er stadig ikke kendt, men ovennævnte rammer tager udgangspunkt i rapporten fra Turnus-arbejdsgruppens forslag til fremtidig målbeskrivelse for basisuddannelsen. Ved markante afvigelser fra disse skitserede vilkår kan det blive nødvendigt, at justere i ovenstående. I modsætning til den nuværende målbeskrivelse, der indeholder 124 meget specifikke mål, indeholder den fremtidige målbeskrivelse væsentligt færre mål. Disse mål er bredere formuleret, hvorfor de skal konkretiseres på de afdelinger, som indgår. Hovedformålet med basisuddannelsen er en selvstændiggørelse af den enkelte læge i arbejdet som læge med opøvelse af evnen til at følge den kliniske beslutningsproces i dens faser fra modtagelse med umiddelbar vurdering og undersøgelse over diagnostik til primær behandling og justering af denne behandling hos såvel den akutte som den kroniske patient. Kommunikatorrollen, kompetencer vedr. ledelse, administration og samarbejde samt sundhedsfremmerrollen, akademikerrollen og den professionelle lægelige rolle skal vurderes og indgår i målbeskrivelsen. Disse roller skal ligeledes konkretiseres i uddannelsesprogrammer. Det Nationale Råds Turnus-arbejdsgruppe har i sin rapport betonet vigtigheden af at understøtte overgangen fra studerende til læge via en aktiv arbejdstilrettelæggelse og supervision, der netop ikke har til hensigt at pakke basislægen ind. På den anden side betones behovet for supervision, hvilket yderligere accentueres af forkortelsen til 12 måneder. Arbejdsgruppen pointerer, at det godt kan lade sig gøre at opnå konkrete kompetencer på de 12 måneder, mens det kræver mere aktiv planlægning at sikre, at lægen får funktion som læge med selvstændige funktioner og ansvar. Akut-forløb (første delansættelse) Fokus: Den akutte patient Basisuddannelsen skal give lægen kompetence til at vurdere, om en akut patient er alvorligt syg, og lægen skal opøve en selvstændig håndtering af den akutte patient. I målbeskrivelsen er der stillet mere konkrete krav for den akutte patient: Livreddende behandling/genoplivning Der er krav om træning af denne kompetence i form af kursus, evt. i færdighedslaboratorium. Krav om konkrete akutte patienttyper Lægen skal kunne håndtere patienter med: - sløret bevidsthedsniveau - vejrtrækningsproblemer 5 af 14

6 - febertilstande - akutte smertetilstande - blødningstilstand - akut operationskrævende tilstand - depressive tilstande eller angstsymptomer Der kan ikke stilles krav om et bestemt antal akutte patienter i døgnet som grundlag for at indgå i basisuddannelsen. Men med afkortning af turnusforløbet og det store fokus på selvstændigt ansvar i forhold til de akut syge patienter, er det på den anden side klart, at der forudsættes et stort akut patientflow på den afdeling, som varetager hovedansvaret for vurderingen af basislægens akutte kompetencer. Kronisk forløb (anden delansættelse) Fokus: Kontrol og opfølgning vedr. den kroniske patient Med denne kompetence samt med kompetencekrav vedrørende ageren i forhold til gældende lovgivning stilles krav om, at basisuddannelsen ikke alene omfatter den akutte patient, men også indlagte patienter, ambulant virksomhed, stuegang, selvstændig konsultation i almen praksis eller lignende. Der kan ikke stilles krav om, at alle disse områder dækkes i begge ansættelsesdele i basisuddannelsen. De postgraduate kliniske lektorer har indstillet, at det første halvår skal være med hovedfokus på den akutte patient, mens en række af de øvrige kompetencer kan planlægges i sidste delansættelse. Lægen kan indgå i vagtfunktion i anden delansættelse, men fokus må ikke i begge ansættelser være hovedsageligt på den akutte patient. Dette skal specifikt adresseres og sandsynliggøres i det uddannelsesprogram, som danner grundlag for godkendelse af basisuddannelsens forløb. 6 af 14

7 Bilag 1 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse 1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Det forudsættes, at færdighederne er trænet snarest muligt i den kliniske basisuddannelse og senest inden udgangen af den 1. måned. Lægen skal kunne: 1.1 initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation 1.2 give livreddende primær medicinsk behandling Systematisk færdighedstræning på kursus med praktiske øvelser, evt. i færdighedslaboratorium. Godkendt færdighedstræningskursus. Kriterier for godkendelse skal udarbejdes som en del af kursusprogrammet. 2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens/praksis daglige kliniske praksis Eksempler på sådanne færdigheder: suturere sår foretage gynækologisk undersøgelse lave arbejds-ekg lave lumbalpunktur fjerne fremmedlegemer De for afdelingen/praksis relevante færdigheder skal konkretiseres i uddannelsesprogrammet. Klinisk arbejde samt evt. træning i færdighedslaboratorium eller tilsvarende. Struktureret klinisk observation. 7 af 14

8 Patient-læge Viden om Sygdomsbilledet Data indsamles Diagnosen stilles Viden om behandlingsprognoser Er diagnosen Tilstrækkelig? sik- JA Behandling vælges NEJ Monitorering af behandling Behandlingsresultat registreres 3. Basislægen skal kunne den diagnostiske proces Processen i forhold til dette læringsmål er beskrevet i ovenstående figur. 3.1 foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse 3.2 ordinere relevante parakliniske undersøgelser 3.3 stille tentativ diagnose på baggrund heraf 3.4 iværksætte primær behandling 3.5 lave en klar fremstilling heraf til journal Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. 4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis almindeligst forekommende lidelser 4.1 reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater 4.2 journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten. 8 af 14

9 Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen skal kunne håndtere. Klinisk arbejde med elektive patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. 5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf 5.1 iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens/praksis instrukser 5.2 følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling 5.3 ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet, hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen skal kunne håndtere. Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. 6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning Lægen skal i sin kliniske praksis kunne: 6.1 overholde tavshedspligt 6.2 indhente informeret samtykke 6.3 foretage ligsyn 6.4 udfærdige dødsattest 6.5 foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser 6.6 udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Uddannelsesprogrammet skal indeholde en liste over de indberetninger, attester mv., der er almindeligt forekommende i afdelingen/praksis, som basislægen skal kunne udfylde. Klinisk arbejde under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. 9 af 14

10 Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af forskellige indberetninger, dødsattester el. lign. som basislægen har udarbejdet. 7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Basislægen skal kunne vurdere og initiere behandling af de for afdelingen eller praksis relevante behandlingskomplikationer. Eksempler på disse er: sårinfektion blødning feber smerter anafylaksi fejlmedicinering blodtryksfald væskebalanceproblemer hudmanifestationer psykiske reaktioner De for afdelingen/praksis relevante behandlingskomplikationer skal konkretiseres i uddannelsesprogrammet. Klinisk arbejde under løbende supervision og med feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. 8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling Basislægen forventes, at kunne håndtere følgende kliniske billeder: 8.1Patienten med sløret bevidsthedsniveau 8.2 Patienten med vejrtrækningsproblemer 8.3 Patienten med febertilstande 8.4 Patienten med akutte smertetilstande 8.5 Patienten med blødningstilstand 8.6 Patienten med akut operationskrævende tilstand 8.7 Patienten med depressive tilstande eller angstsymptomer Basislægen indgår i det akutte beredskab på en sygehusafdeling i vagtarbejdet. n er derfor klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. 10 af 14

11 9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb 9.1 overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen 9.2 foretage relevant justering af igangsat behandling 9.3 diskutere, hvordan en afdelings/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner Eksempler på kliniske billeder hos den kronisk syge patient, som det forventes, at en turnuslæge kan håndtere: rygsmerter arthrose diabetes mellitus depression hypertension Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet, hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen skal kunne håndtere. Klinisk arbejde med kroniske patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Kommunikator 10. Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere 10.1 informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende 10.2 fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere 10.3 udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende afdække og forholde sig relevant til patientens forventninger, forestillinger og frygt 10.5 kommunikere med formålet med samtalen for øje dvs. skelne mellem information, vejledning/drøftelse og indgåelse af behandlingsaftaler. 11 af 14

12 r Selvstændigt klinisk arbejde og obligatorisk kommunikationskursus. Struktureret klinisk observation og godkendt kommunikationskursus. Sundhedsfremmer 11. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde : 11.1 afdække forhold i patientens aktuelle livs- og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose- og behandlingsmuligheder 11.2 informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme 11.3 vejlede om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme og arbejdsmiljørelaterede sygdomme ved brug af motiverende livsstilssamtale r Selvstændigt klinisk arbejde. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Samarbejder 12. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller Basislægen skal: 12.1 kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale 12.2 demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb 12.3 kunne indgå i samarbejde på tværs af specialer og sektorer og udvise forståelse for dette samarbejde som forudsætning for det gode patientforløb r Selvstændigt klinisk arbejde. Strukturerede vejledersamtaler + evt. 360 graders evaluering. 12 af 14

13 Professionel 13. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde : 13.1 handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner 13.2 reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger 13.3 demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis r Selvstændigt klinisk arbejde. Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. 13 af 14

14 Leder/administrator 14. Basislægens skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion : 14.1 strukturere og prioritere det kliniske arbejde 14.2 lede relevante behandlingsteams r Selvstændigt klinisk arbejde. Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. Akademiker 15. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til klinisk arbejde : 15.1 søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder 15.2 undervise kollegaer og andre personalegrupper r Selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning, diskussioner i kollegialt forum, obligatorisk læringskursus. Strukturerede vejledersamtaler og struktureret vurdering af oplæg givet ved afdelingsmøde/møde i praksis og godkendt kursus i læring. 14 af 14