Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord"

Transkript

1 Aarhus Universitet Center for Postgraduat Medicinsk Uddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Skottenborg Viborg 6. juni 2007/PC/chn Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meddelt, at den kliniske basisuddannelse i fremtiden skal udgøres af 12 måneder fordelt på to delansættelser af hver 6 måneder. Målbeskrivelsen bliver den målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse, som er udarbejdet af Turnusarbejdsgruppen under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse (er vedhæftet denne indstilling som Bilag 1). I forlængelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets beslutning, har Sundhedsstyrelsen efterfølgende meddelt, at ordningen træder i kraft for de læger, der vælger turnusforløb i foråret 2008, dvs. de læger, der skal starte deres turnusforløb i efteråret Det skal bemærkes, at det er fra samme tidspunkt den såkaldte 4-års regel indføres. Sundhedsstyrelsen fastlægger endvidere, at mindst 50 % af alle forløb skal indeholde en ansættelse i almen praksis (denne procentdel er endnu ikke udmeldt og kan ændres i opadgående retning). I forbindelse med implementeringen skal der etableres en særlig overgangsordning for de sidste (to) hold på den gamle ordning med 18 måneders turnusansættelse. Beskrivelse af uddannelsens fremtidige afvikling (forløbsmodel) Arbejdet med at etablere tilfredsstillende brede, uddannelsesmæssige vilkår for den fremtidige basisuddannelse har betydet, at der er opstillet følgende ønskede scenarier for de to delansættelser, der tilsammen skal udgøre basisuddannelsen: 1. halvår fokus på den akutte patient Stort akut patientflow På fælles akutmodtagelse (ideelt set) Krav om både kirurgisk og medicinsk modtagelse af uselekterede patienter på matriklen Krav om obligatorisk, superviseret vagtaktivitet for basislægen På sigt er det naturligt, at alle basisuddannelsesforløb har første halvår i de kommende fælles akutmodtagelser. 2. halvår fokus på øvrige aspekter af det lægelige arbejde, eksempelvis Kroniske patienter Stuegangsfunktion (eller ambulatorium/konsultation i almen praksis) Samspil mellem forskellige sektorer Operationsgangstjeneste Vagttjeneste er ikke obligatorisk, men kan indgå i mindre omfang 1 af 14

2 Eksponering af specialer For at eksponere et bredere felt, skal flere specialer indgå, end tilfældet er i dag. CEPOME har gennemgået de enkelte specialers egnethed til at indgå i basisuddannelsen. Forkortelsen til de 12 måneder har betydet, at vi har måttet indskrænke antallet af deltagende specialer. I henhold til forløbsrammen, er det angivet om det enkelte speciale kan varetage henholdsvis de (populært kaldet) akutte eller kroniske forløb. Følgende specialer kan deltage: intern medicinske specialer o infektionsmedicin (akut + kronisk) o kardiologi (akut + kronisk) o endokrinologi (akut + kronisk) o gastroenterologi/hepatologi (akut + kronisk) o lungesygdomme (akut + kronisk) o nefrologi (akut + kronisk) o geriatri (kronisk) o hæmatologi (kronisk) o reumatologi (kronisk) ortopædisk kirurgi (akut + kronisk) kirurgiske specialer (ekskl. plastikkirurgi) o kirurgi (akut + kronisk) o karkirurgi (kronisk) o urologi (kronisk) o thorax-kirurgi (kronisk) neurokirurgi (akut + kronisk) almen medicin (kronisk) psykiatri (kronisk) klinisk onkologi (kronisk) gynækologi og obstetrik (kronisk) neurologi (kronisk) pædiatri (kronisk) Sammensætning af forløb (blokke): Med de foran givne rammer, vil det i de eksisterende rammer være vanskeligt at sammensætte forløb, der kan tilgodese samtlige målbeskrivelsens kompetencekrav. Det er indlysende, at det ikke vil være muligt for alle nye basislæger, at se en ensartet mængde patienttyper, hverken hvad angår niveau eller antal. I forhold til sammensætning af et forløb er det naturligt at tage udgangspunkt i de mest konkrete kompetencer omkring den akutte patient. Det er derfor nærliggende at forudsætte, at første halvår finder sted i enten en akut intern medicinsk afdeling, en akut kirurgisk afdeling (kirurgi/kirurgisk gastroenterologi) eller en ortopædkirurgisk afdeling med skadestue. Det medfører, at der fremover kan etableres følgende forløbskombinationer (blokke): A. Akut medicin almen medicin eller psykiatri B. Akut medicin øvrige somatiske specialer C. Akut kirurgi/ortopædisk kirurgi Specialer med intern-medicinsk indhold, eks.intern medicin (inkl. højt specialiserede afdelinger); Klinisk onkologi; Neurologi, samt almen medicin Det skal i den forbindelse bemærkes, at der pr. 1. juni 2007 endnu ikke foreligger en endelig beslutning fra Sundhedsstyrelsen om fordeling af specialeeksponeringen, men at der eksisterer en forventning om, at stillingerne i 2. halvår fordeler sig som følger: 2 af 14

3 50(+) % i almen praksis (ca. 60 stillinger pr. halvår) ca. 10 % i psykiatri (ca. 12 stillinger pr. halvår) ca. 40 % på anden somatisk afdeling (ca. 50 stillinger pr. halvår) Totalt ca. 120 årlige basisblokansættelser hvilket omfatter ca. 240 nye læger Disse tal kan ligge til grund for et estimat af udbudet af Type A, B, eller C-basisblokke. Det er ønsket til sygehusene, at de byder ind med konkrete uddannelsesstillinger (basisblokke), der kan honorere ovenstående ønsker til enten Type A, Type B eller Type C stillinger. Umiddelbare konsekvenser: Med de ændrede krav til basisuddannelsen kan det ikke undgås, at uddannelsesforløb deles over to matrikler i de to halvår. Dette gælder altid ved forløb, som indeholder almen medicin, ofte ved forløb, der indeholder psykiatri, men kan også forekomme ved forløb, som indeholder to somatiske ansættelser specielt efter gennemførelse af reformen af den akutte modtagelse i det somatiske sygehusvæsen. Hvor det er muligt at undgå, er det dog en fordel at begge halvår er på samme matrikel. Omlægningen af basisuddannelsen betyder, at ca. en tredjedel af de nuværende turnusforløb bortfalder, såfremt beskæringen sker jævnt over de nuværende turnusuddannelsessteder. Ønsket om at eksponere flere specialer indskrænker samtidig antallet af uddannelsesstillinger på de eksisterende uddannelsessteder. Det er værd at bemærke, at det for den ortopædiske kirurgi og for de kirurgiske specialer betyder en væsentlig nedgang i antal normerede uddannelsesstillinger, hvis disse ikke udbyder (ortopæd)kirurgiske stillinger til placering i Type B-blokke (dvs. ikke-akutfokuserede forløb med stuegangsfunktion, og hvor vagtarbejde kun udgør en mindre del af det samlede arbejde). Med baggrund i ovennævnte model, anser vi det for vanskeligt at opnå såvel de akut-medicinske som de akut-kirurgiske elementer i målbeskrivelsen, med mindre der lokalt indgås konkrete samarbejdsaftaler mellem de medicinske og (ortopæd)kirurgiske afdelinger, der skal indgå i de akutte forløb. Der må endvidere fordres væsentlig opmærksomhed omkring hvordan sådanne samarbejder etableres, da de ikke må stride imod de øvrige anbefalinger i Turnus-arbejdsgruppens rapport. Her tænkes især på det afsnit der fastslår, at forløbene ikke må fordeles på flere afdelinger, så der reelt bliver tale om afdelingstilknytninger på mindre end 6 måneder hvert sted. Dette er en ganske væsentlig udfordring for de enkelte uddannelsessteder. Disse behandles yderligere i næste afsnit. Krav til de enkelte uddannelsessteder Krav om supervision Læger uden Tilladelse til selvstændigt virke kræver særlig supervision. Ændringen af basisuddannelsen betyder, at lægen har kortere tid til at opnå den samme grad af sikkerhed i evnen til at skelne mellem den akut syge og mindre syge patient og kunne iværksætte hurtig behandling, hvor dette er påkrævet. Derfor skærper det kortere forløb kravene til specielt det akutte patientflow og til supervision i forhold til vagtopgaven, og giver samtidig ansættelsesstederne et særligt ansvar for at sikre, at lægen ikke bliver sat til at udføre arbejde, som denne ikke magter. Som anført ovenfor, er vagttjeneste et krav i det første halve års ansættelse, hvor fokus er på den akutte patient. Det forudsættes, at basislægen ikke i dette første halvår har vagttjeneste alene, hvilket betyder, at der er krav om tilstedeværelse af en samtidig vagt på tjenestestedet inden for samme afdeling/ansvarsområde af læge med tilladelse til selvstændigt virke. 3 af 14

4 Beskrivelse af uddannelsesstedet Afdelinger, der ønsker at indgå i basisuddannelsen, skal i deres ansøgning beskrive et uddannelsesprogram indeholdende en række konkrete parametre som samlet set indgår i bedømmelsen af afdelingen som uddannelsessted. Disse omfatter: en beskrivelse af afdelingens arbejds- og uddannelsesmiljø udarbejdelse af et uddannelsesprogram, indeholdende konkrete planer og anvisninger for introduktion til afdelingen, til sygehuset og til fagområdet supervisionsmuligheder, samt organisation af vejledning i både vagt og dagarbejde at der i introduktionsprogrammet for første halvår indgår et kursus i genoplivning, som skal være afviklet, inden lægen første gang har vagtarbejde aktiv uddannelsesplanlægning implementeret gennem personlige uddannelsesplaner, herunder beskrivelse af progression i ansvar og dermed kompetenceudvikling i løbet af delansættelsen deltagelse i det PKL-ledede, specialespecifikke uddannelsesnetværk (følgegrupper) etablering og vedligeholdelse af en udviklingsplan for uddannelsesstedets vejledere det pointeres, at der ikke må indgå fokuserede ophold i uddannelsesplanen, men at hele lægens tjenestegørelse skal være en integreret del af uddannelsen Afdelingerne skal ved ansøgningen nøje redegøre for, hvordan man har tænkt sig at varetage arbejdstilrettelæggelsen, herunder især i forbindelse med den ikke-vagtfokuserede tjeneste på andet ophold. For pædagogisk set at skabe de bedst mulige rammer for de yngste læger, skal afdelinger, som ønsker at modtage læger i basisuddannelse, som minimum aftage to samtidige kandidater, gerne med ansættelse med tre måneders forskydning i forhold til hinanden. Dette krav gælder dog ikke almen praksis. Udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Det påhviler de afdelinger/uddannelsessteder, der indgår i forløbene at udarbejde uddannelsesprogrammer, som anfører, hvilke af målbeskrivelsens kompetencer, der kan opnås i det pågældende forløb. Ligeledes skal uddannelsesprogrammerne konkretisere målbeskrivelsens kompetencer i forhold til de arbejdsopgaver, som varetages af den pågældende afdeling/uddannelsessted. Det er ikke et problem, hvis der er overlap, således at en kompetence bedømmes i begge basisuddannelsens delansættelser. Forudsætning for, at et samlet forløb kan godkendes, er blot at alle målbeskrivelsens kompetencer er dækket ind, herunder alle de konkrete kompetencer vedrørende den akutte patient (kompetence nr. 8). De to regioner skal sikre, at der udarbejdes planer over uddannelsesforløb og uddannelsesprogrammer for forløbene. Det forudsættes, at lokale videreuddannelsesråd på de enkelte hospitaler/sygehuse drøfter planerne inden indstilling. Der skal foreligge en lægefaglig indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb og uddannelsesprogrammer i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, Videreuddannelsesregion Nord. Alle forløb skal være godkendt af Det Regionale Råd inden fordeling af læger på forløb. Kun godkendte forløb kan meldes ind til Sundhedsstyrelsen til fordeling. Dette indebærer, at indstillinger skal være udarbejdet og godkendt af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse inden 1. december af 14

5 Godkendelsesprocedure: Ansøgning om godkendelse som uddannelsessted fremsendes til Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Til opgaven med at godkende de endelige Basisblokke, indstiller vi, at der passende hurtigt bliver ansat to postgraduate kliniske lektorer ved CEPOME. Disse skal være tovholdere for arbejdet med uddannelsesprogrammerne og stå for kontakten med PKL erne i de enkelte specialer, samt for den endelige koordinering og detailgodkendelse af de enkelte basisblokke (i alt ca. 120 pr. år). Arbejdet kunne løses ved ansættelse af en PKL i hver region, eller ved en alternativ opdeling af arbejdet eks. tværs igennem de tre bloktyper A, B og C, eller med særligt ansvar for enkelte sygehuse. Målbeskrivelsens udseende: Det endelige forslag til Bekendtgørelse om lægers basisuddannelse er stadig ikke kendt, men ovennævnte rammer tager udgangspunkt i rapporten fra Turnus-arbejdsgruppens forslag til fremtidig målbeskrivelse for basisuddannelsen. Ved markante afvigelser fra disse skitserede vilkår kan det blive nødvendigt, at justere i ovenstående. I modsætning til den nuværende målbeskrivelse, der indeholder 124 meget specifikke mål, indeholder den fremtidige målbeskrivelse væsentligt færre mål. Disse mål er bredere formuleret, hvorfor de skal konkretiseres på de afdelinger, som indgår. Hovedformålet med basisuddannelsen er en selvstændiggørelse af den enkelte læge i arbejdet som læge med opøvelse af evnen til at følge den kliniske beslutningsproces i dens faser fra modtagelse med umiddelbar vurdering og undersøgelse over diagnostik til primær behandling og justering af denne behandling hos såvel den akutte som den kroniske patient. Kommunikatorrollen, kompetencer vedr. ledelse, administration og samarbejde samt sundhedsfremmerrollen, akademikerrollen og den professionelle lægelige rolle skal vurderes og indgår i målbeskrivelsen. Disse roller skal ligeledes konkretiseres i uddannelsesprogrammer. Det Nationale Råds Turnus-arbejdsgruppe har i sin rapport betonet vigtigheden af at understøtte overgangen fra studerende til læge via en aktiv arbejdstilrettelæggelse og supervision, der netop ikke har til hensigt at pakke basislægen ind. På den anden side betones behovet for supervision, hvilket yderligere accentueres af forkortelsen til 12 måneder. Arbejdsgruppen pointerer, at det godt kan lade sig gøre at opnå konkrete kompetencer på de 12 måneder, mens det kræver mere aktiv planlægning at sikre, at lægen får funktion som læge med selvstændige funktioner og ansvar. Akut-forløb (første delansættelse) Fokus: Den akutte patient Basisuddannelsen skal give lægen kompetence til at vurdere, om en akut patient er alvorligt syg, og lægen skal opøve en selvstændig håndtering af den akutte patient. I målbeskrivelsen er der stillet mere konkrete krav for den akutte patient: Livreddende behandling/genoplivning Der er krav om træning af denne kompetence i form af kursus, evt. i færdighedslaboratorium. Krav om konkrete akutte patienttyper Lægen skal kunne håndtere patienter med: - sløret bevidsthedsniveau - vejrtrækningsproblemer 5 af 14

6 - febertilstande - akutte smertetilstande - blødningstilstand - akut operationskrævende tilstand - depressive tilstande eller angstsymptomer Der kan ikke stilles krav om et bestemt antal akutte patienter i døgnet som grundlag for at indgå i basisuddannelsen. Men med afkortning af turnusforløbet og det store fokus på selvstændigt ansvar i forhold til de akut syge patienter, er det på den anden side klart, at der forudsættes et stort akut patientflow på den afdeling, som varetager hovedansvaret for vurderingen af basislægens akutte kompetencer. Kronisk forløb (anden delansættelse) Fokus: Kontrol og opfølgning vedr. den kroniske patient Med denne kompetence samt med kompetencekrav vedrørende ageren i forhold til gældende lovgivning stilles krav om, at basisuddannelsen ikke alene omfatter den akutte patient, men også indlagte patienter, ambulant virksomhed, stuegang, selvstændig konsultation i almen praksis eller lignende. Der kan ikke stilles krav om, at alle disse områder dækkes i begge ansættelsesdele i basisuddannelsen. De postgraduate kliniske lektorer har indstillet, at det første halvår skal være med hovedfokus på den akutte patient, mens en række af de øvrige kompetencer kan planlægges i sidste delansættelse. Lægen kan indgå i vagtfunktion i anden delansættelse, men fokus må ikke i begge ansættelser være hovedsageligt på den akutte patient. Dette skal specifikt adresseres og sandsynliggøres i det uddannelsesprogram, som danner grundlag for godkendelse af basisuddannelsens forløb. 6 af 14

7 Bilag 1 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse 1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Det forudsættes, at færdighederne er trænet snarest muligt i den kliniske basisuddannelse og senest inden udgangen af den 1. måned. Lægen skal kunne: 1.1 initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation 1.2 give livreddende primær medicinsk behandling Systematisk færdighedstræning på kursus med praktiske øvelser, evt. i færdighedslaboratorium. Godkendt færdighedstræningskursus. Kriterier for godkendelse skal udarbejdes som en del af kursusprogrammet. 2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens/praksis daglige kliniske praksis Eksempler på sådanne færdigheder: suturere sår foretage gynækologisk undersøgelse lave arbejds-ekg lave lumbalpunktur fjerne fremmedlegemer De for afdelingen/praksis relevante færdigheder skal konkretiseres i uddannelsesprogrammet. Klinisk arbejde samt evt. træning i færdighedslaboratorium eller tilsvarende. Struktureret klinisk observation. 7 af 14

8 Patient-læge Viden om Sygdomsbilledet Data indsamles Diagnosen stilles Viden om behandlingsprognoser Er diagnosen Tilstrækkelig? sik- JA Behandling vælges NEJ Monitorering af behandling Behandlingsresultat registreres 3. Basislægen skal kunne den diagnostiske proces Processen i forhold til dette læringsmål er beskrevet i ovenstående figur. 3.1 foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse 3.2 ordinere relevante parakliniske undersøgelser 3.3 stille tentativ diagnose på baggrund heraf 3.4 iværksætte primær behandling 3.5 lave en klar fremstilling heraf til journal Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. 4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis almindeligst forekommende lidelser 4.1 reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater 4.2 journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten. 8 af 14

9 Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen skal kunne håndtere. Klinisk arbejde med elektive patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. 5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf 5.1 iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens/praksis instrukser 5.2 følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling 5.3 ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet, hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen skal kunne håndtere. Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. 6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning Lægen skal i sin kliniske praksis kunne: 6.1 overholde tavshedspligt 6.2 indhente informeret samtykke 6.3 foretage ligsyn 6.4 udfærdige dødsattest 6.5 foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser 6.6 udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Uddannelsesprogrammet skal indeholde en liste over de indberetninger, attester mv., der er almindeligt forekommende i afdelingen/praksis, som basislægen skal kunne udfylde. Klinisk arbejde under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. 9 af 14

10 Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af forskellige indberetninger, dødsattester el. lign. som basislægen har udarbejdet. 7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Basislægen skal kunne vurdere og initiere behandling af de for afdelingen eller praksis relevante behandlingskomplikationer. Eksempler på disse er: sårinfektion blødning feber smerter anafylaksi fejlmedicinering blodtryksfald væskebalanceproblemer hudmanifestationer psykiske reaktioner De for afdelingen/praksis relevante behandlingskomplikationer skal konkretiseres i uddannelsesprogrammet. Klinisk arbejde under løbende supervision og med feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. 8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling Basislægen forventes, at kunne håndtere følgende kliniske billeder: 8.1Patienten med sløret bevidsthedsniveau 8.2 Patienten med vejrtrækningsproblemer 8.3 Patienten med febertilstande 8.4 Patienten med akutte smertetilstande 8.5 Patienten med blødningstilstand 8.6 Patienten med akut operationskrævende tilstand 8.7 Patienten med depressive tilstande eller angstsymptomer Basislægen indgår i det akutte beredskab på en sygehusafdeling i vagtarbejdet. n er derfor klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. 10 af 14

11 9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb 9.1 overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen 9.2 foretage relevant justering af igangsat behandling 9.3 diskutere, hvordan en afdelings/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner Eksempler på kliniske billeder hos den kronisk syge patient, som det forventes, at en turnuslæge kan håndtere: rygsmerter arthrose diabetes mellitus depression hypertension Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet, hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen skal kunne håndtere. Klinisk arbejde med kroniske patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Kommunikator 10. Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere 10.1 informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende 10.2 fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere 10.3 udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende afdække og forholde sig relevant til patientens forventninger, forestillinger og frygt 10.5 kommunikere med formålet med samtalen for øje dvs. skelne mellem information, vejledning/drøftelse og indgåelse af behandlingsaftaler. 11 af 14

12 r Selvstændigt klinisk arbejde og obligatorisk kommunikationskursus. Struktureret klinisk observation og godkendt kommunikationskursus. Sundhedsfremmer 11. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde : 11.1 afdække forhold i patientens aktuelle livs- og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose- og behandlingsmuligheder 11.2 informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme 11.3 vejlede om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme og arbejdsmiljørelaterede sygdomme ved brug af motiverende livsstilssamtale r Selvstændigt klinisk arbejde. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Samarbejder 12. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller Basislægen skal: 12.1 kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale 12.2 demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb 12.3 kunne indgå i samarbejde på tværs af specialer og sektorer og udvise forståelse for dette samarbejde som forudsætning for det gode patientforløb r Selvstændigt klinisk arbejde. Strukturerede vejledersamtaler + evt. 360 graders evaluering. 12 af 14

13 Professionel 13. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde : 13.1 handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner 13.2 reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger 13.3 demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis r Selvstændigt klinisk arbejde. Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. 13 af 14

14 Leder/administrator 14. Basislægens skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion : 14.1 strukturere og prioritere det kliniske arbejde 14.2 lede relevante behandlingsteams r Selvstændigt klinisk arbejde. Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. Akademiker 15. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til klinisk arbejde : 15.1 søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder 15.2 undervise kollegaer og andre personalegrupper r Selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning, diskussioner i kollegialt forum, obligatorisk læringskursus. Strukturerede vejledersamtaler og struktureret vurdering af oplæg givet ved afdelingsmøde/møde i praksis og godkendt kursus i læring. 14 af 14

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Den Lægelige Videreuddannelse Udannelsesprogram for YL-navn Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESPLAN

GENEREL UDDANNELSESPLAN GENEREL UDDANNELSESPLAN FOR KLINISK BASISUDDANNELSE 2012 Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors i kombination med Almen Medicin Højtoftevej 2 7700 Thisted Medicinsk Afdeling Overlæge Jens A. Juul Side 1

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle regelsæt og vigtige dokumenter o Formål

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Intern Medicin Medicinsk afdeling Fredericia Fredericia og Kolding Sygehuse Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Version af februar 2013 Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Fælles Akut Modtagelse FAM, Odense OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Din basisuddannelses sammensætning:

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere

Læs mere

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri Uddannelsesprogram til lægen i Klinisk Basisuddannelse I Region Hovedstadens Psykiatri Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse

Læs mere

Checkliste. Uddannelsesgivende læge Signatur / Dato

Checkliste. Uddannelsesgivende læge Signatur / Dato Checkliste HUSK: o AT UDFYLDE NAVN OG CPR NUMMER o CHECKLISTEN FRA SUNDHEDSSTYRELSENS MÅBESKRIVELSE ER DELT I TO DELE, SÅDAN AT DU HAR ÉN TIL HVER ANSÆTTELSE SVARENDE TIL DE LÆRINGSMÅL, DER GÆLDER FOR

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse

Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Sygehus Vendsyssel Flemming Knudsen Uddannelseskoordinerende overlæge, dr.med. Sygehus Vendsyssel har læger ansat i klinisk basisuddannelse ved:

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Aarhus Universitetshospital: Skejby Sygehus, Psykiatrisk Hospital og Aarhus Sygehus. Sammensætning af

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Udkast af 28. november 2017 til bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Sundhedsstyrelsen Kapitel 1 Uddannelsen Kapitel 2 Ansættelse Kapitel 3 Etablering af godkendte introduktions- og hoveduddannelsesforløb

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord Bilag 4.2 Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord 1. Indledning Indstillingen er udfærdiget af Postgraduat klinisk lektor Michael

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Dimensioneringsplanen

Dimensioneringsplanen Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region danmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Den Lægelige Videreuddannelse, Region danmark Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Dimensioneringsplan 2018-2020 INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN 2017 Dimensioneringsplan 2018-2020, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training.

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training. DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK Ms. Lucia Slobodova Czech Ministry of Education and Sports Prague Czech Republic Aarhus, May 27 th 2009 Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse 2016 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 5. november 2006 2-15-7-06

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. ansættelsessted 2. ansættelsessted 1. Medicinsk Afdeling,

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Titel Dimensioneringsplan 2013-2017, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Evaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST

Evaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST Evaluer.dk Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen Sekretariatschef Lise Møller Systemer for evaluering af den lægelige videreuddannelse Inspektorordningen Indført i 1997 som en frivillig ordning

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag).

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag). Bilag nr. RV-7/2008 Punkt nr. 7 Regionalt Rådsmøde 24.01.2008 Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden 2008-2012 (Antal årlige opslag). Med udgangspunkt i vurderinger

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere

Redegørelse. Formål og baggrund

Redegørelse. Formål og baggrund Regionshuset Viborg Koncern HR Sundhedsuddannelser Redegørelse Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Redegørelse vedr. fordeling af lægelige uddannelsesstillinger i

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Regionspsykiatrien Horsens

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Regionspsykiatrien Horsens Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Regionspsykiatrien Horsens Målbeskrivelse 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens opbygning... 4 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder,

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09

UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09 UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09 LUNGEMEDICINSK AFDELING AALBORG SYGEHUS PSYKIATRISK AFDELING SYD AALBORG PSYKIATRISK SYGEHUS Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 1. Indledning

Læs mere

Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. halvår Lungemedicinsk afdeling Aalborg Sygehus. 2. halvår Almen praksis

Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. halvår Lungemedicinsk afdeling Aalborg Sygehus. 2. halvår Almen praksis Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. halvår Lungemedicinsk afdeling Aalborg Sygehus 2. halvår Almen praksis Overordnet ramme for det kliniske

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Uddannelsesprram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 1. Indledning. Turnus skal anspore motivere lægen til at påtage sig de forpligtigelser, der

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0 Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur version 1.0 Patientens sundhedsvæsen Familielægen er din tovholder i sundhedsvæsenet Du får rådgivning over afstand eller ambulant... Vi følger dig helt

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin. Målbeskrivelse 2009

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin. Målbeskrivelse 2009 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin Målbeskrivelse 2009 Godkendt 5. februar 2014 af DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Herning og Almen Praksis Marts 2009 Uddannelsesprogram for følgende forløb i klinisk

Læs mere

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsen September 2016 1 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger til supplerende uddannelse i speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger)

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. . Sagsbehandler

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI.  . Sagsbehandler DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Anders Haahr

Læs mere

Nyremedicinsk Afdeling og. Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd

Nyremedicinsk Afdeling og. Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd Uddannelsesprogram klinisk basisuddannelse: Nyremedicinsk Afdeling og Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet og de involverede

Læs mere

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012 Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2012 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

De fælles akutmodtagelser og uddannelse af speciallæger til fagområdet Akutmedicin

De fælles akutmodtagelser og uddannelse af speciallæger til fagområdet Akutmedicin De fælles akutmodtagelser og uddannelse af speciallæger til fagområdet Akutmedicin Ledende overlæge Inger Søndergaard Akutmodtagelsen Herlev Hospital Ferbruar 2010 Formål Fælles akutmodtagelsens kontekst

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Herning og Regionspsykiatrien Herning Marts 2009 Uddannelsesprogram for følgende forløb

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse ved Medicinsk område Sydvestjysk Sygehus Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på Medicinsk område Sydvestjysk Sygehus

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering:

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: BILAG - DEL II SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: ENQUETEN 2011 2012 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Spørgsmål til enqueten 2011...3 Bilag 2. Svarnøgle til sektion 1 i enqueten...21 Bilag 3.

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013 Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2013 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) # &#5 "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi Specialegruppering af nuværende og udgåede læge Tabellen viser hvorledes de oprindelige er grupperet, og dermed præsenteret, efter de nuværende samt specialet intern medicin. Udgåede er grupperet sammen

Læs mere

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Baggrundspapir om specialeplanlægning, version 1.0, beskriver overordnet, hvordan specialegennemgangene

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09

UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09 UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09 Afdeling: Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, Aalborg Sygehus i kombination med Afdeling: Psykiatri, Brønderslev Psykiatriske Sygehus, afd. N Regionshuset

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002299 Afdelingsnavn Medicinsk afdeling Hospitalsnavn Svendborg Hospital Besøgsdato 15-09-2015 Temaer

Læs mere

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne.

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne. Lægers bibeskæftigelse status pr. 31. marts 2011 Ifølge funktionærloven kan ansatte uden samtykke fra arbejdsgiveren påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan varetages uden ulempe for arbejdsgiveren.

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Endokrinologisk Afdeling, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus Sammensætning af kliniske basisforløb: 1.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet Uddannelsesprogram for Klinisk basisuddannelse Regionshospitalet Horsens + Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet her 3. Almen

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Prævalensundersøgelsen efteråret 2014

Prævalensundersøgelsen efteråret 2014 Prævalensundersøgelsen efteråret 2014 En del af landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 41-43/2014 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle)

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS FOR. Regionshuset. Niels Bohrs Vej 30

UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS FOR. Regionshuset. Niels Bohrs Vej 30 UDDANNELSESPROGRAM FOR KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning: den kliniske

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg ålborg kirurgisk afdeling A 28.

Læs mere