Den Kliniske Basisuddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Kliniske Basisuddannelse"

Transkript

1 Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Herning og Almen Praksis Marts 2009

2 Uddannelsesprogram for følgende forløb i klinisk basisuddannelse: 1. halvår den akutte patient 2. halvår den kroniske patient Akutafdelingen Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Herning Almen Medicin

3 Målsætning: Den kliniske basisuddannelse er placeret umiddelbart efter medicinsk embedseksamen og vil derfor være en ansættelsestid, hvor kandidaten står med en omfattende teoretisk viden og en vis praktisk kunnen, der skal integreres og videreudvikles i den kliniske hverdag. Kandidaten skal videreudvikle rollen som læge, fra medicinsk kandidat til selvstændigt virke, samt forberedes til valg af fremtidigt speciale. Den kliniske basisuddannelse er vigtig for at anspore og motivere lægen til at påtage sig de forpligtelser, der ligger i arbejdet som læge og til at gennemføre en lægelig videreuddannelse, som skal føre til speciallægeanerkendelse. Hovedformålet med den kliniske basisuddannelse er erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge. Et centralt formål med basisuddannelsen er en selvstændiggørelse af den enkelte læge i arbejdet som læge med opøvelse af evnen til at følge den kliniske beslutningsproces i dens faser fra modtagelse med umiddelbar vurdering og undersøgelse over diagnostik til primær behandling og justering af denne behandling hos såvel den akutte som den kroniske patient. Kommunikatorrollen, kompetencer vedr. ledelse, administration og samarbejde samt sundhedsfremmerollen, akademikerrollen og den professionelle lægelige rolle skal vurderes og indgår i målbeskrivelsen. Allerede tidligt i medicinstudiet stifter den studerende bekendtskab med den kliniske verden og oplever der forskellen på det at lære i en skolastisk sammenhæng og det at lære på en arbejdsplads, hvor hensynet til patienterne kommer først. Forskellen på disse to måder at lære på kan forenklet opstilles således: Basislægen skal have mulighed for at nå nærmere definerede læringsmål i forhold til overordnede praktiske procedurer, samarbejde, at lede og fordele, at lade sig lede, at kommunikere med patienter/pårørende/kolleger/andet personale, centrale medicinske ekspertområder og være bevidst om sit eget kompetenceniveau. Dette indebærer, at lægen under den kliniske basisuddannelse skal opnå et fagligt fundament, som sikrer, at han/hun anvender den nødvendige viden og de tilhørende færdigheder til at kunne varetage modtagelse af såvel akutte som elektive patienter. Det ligger også i den kliniske basisuddannelses formål, at lægen får et bredt kendskab til sundhedsvæsenets opbygning. Det er derfor væsentligt, at basislægen erhverver sig kendskab til varetagelsen af længerevarende patientkontakter og kroniske sygdomsforløb. Det kroniske patientforløb stiller andre krav til basislægen end det akutte forløb. Basislægen skal i læreprocessen opøve sin evne til overblik over en kompleks klinisk proces med mange behandlere og et behandlingsregime, der involverer aktører fra forskellige afdelinger/sektorer. Basislægen skal derfor være opmærksom på de krav der her stilles til kommunikationen mellem læger og andet sundhedspersonale og med andre aktører (hjemmepleje, offentlige myndigheder mv.), der kan indgå i den samlede indsats omkring patienters sygdoms- og behandlingsforløb

4 Sideløbende med at basislægens identitet som læge styrkes og de faglige læringsmål oparbejdes i løbet af den kliniske basisuddannelse, fungerer uddannelsen også som en forberedelse til speciallægeuddannelsen. Forberedelsen består bl.a. i, at lægen påbegynder en proces i retning af at blive bevidst om egne faglige præferencer og interesser samt styrker og svagheder. En sådan begyndende erkendelsesproces vil skulle danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af fremtidens speciallæger. Såvel erkendelsen af egne stærke og svage sider som indsigten i egne præferencer er væsentlige formål med den kliniske basisuddannelse, da disse er nødvendige for, at lægen får de bedst mulige forudsætninger for at søge introduktionsstilling - og på længere sigt foretage den mest konstruktive forvaltning og prioritering af hhv. ønsker og muligheder i forhold til valg af speciale. Lægen skal således efter endt klinisk basisuddannelse kunne fungere tilfredsstillende på et grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i speciallægeuddannelsen med et indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin. Alle kompetencer skal betragtes som minimumskompetencer.

5 1. halvår: Akutafdelingen HEV, Regionshospitalet Herning Akutafdelingen i Hospitalsenheden Vest (HEV) omfatter i Regionshospitalet Herning skadestue, modtagelse, akut sengeafsnit AMA og den centrale hospitalsvisitation for Hospitalsenheden Vest. Akutafdelingen modtager akutte patienter inden for specialerne ortopædkirurgi, kirurgi og intern medicin. En del patienter vil kunne hjemsendes efter endt undersøgelse og behandling, mens andre vil blive indlagt i Akutafdelingens sengeafsnit. Ved behov for indlæggelse ud over 24 timer vil patienterne som hovedregel blive videresendt til relevant sengeafsnit. Ledelse og uddannelsesansvar Ledelsesfunktionen varetages af afdelingsledelsen for Akutafdelingen. De uddannelsesansvarlige overlæger i Akutafdelingen (én på hver af afsnittene i Herning og Holstebro) har ansvaret for uddannelse af de uddannelsessøgende læger i Akutafdelingen med specielt fokus på den kliniske basisuddannelse. Indtil 1. april 2009 varetages funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge af den ledende overlæge. Den uddannelsesansvarlige overlæge sikrer, at der til hver basislæge er udpeget en hovedvejleder. Hovedvejlederen udpeges blandt læger med ret til selvstændigt virke som læge i enten Kirurgisk, Medicinsk eller Ortopædkirurgisk afdeling. Samme vejleder følger basislægen gennem hele ansættelsen i Akutafdelingen. Basislægernes ansættelsesforhold Basislægerne er ansat i Akutafdelingen, og refererer til afdelingsledelsen der. Hele uddannelsesforløbet er henlagt til Regionshospitalet Herning. Regionshospitalet Herning Regionshospitalet Herning varetager den elektive og akutte kirurgi samt størstedelen af den akutte ortopædkirurgi, idet hospitalets traumemodtagelse er samlet her. Den medicinske afdeling har hovedfunktion i Hospitalsenheden inden for specialerne kardiologi, endokrinologi, infektionsmedicin og gastroenterologi. Antal skadestuebesøg årligt (visiteret skadestue) Antal akutte indlæggelser Læger i klinisk basisuddannelsen varetager akutte patientforløb i Akutafdelingen. For at sikre dækning af kompetencer såvel inden for det kirurgiske/ortopædkirurgiske område som inden for det medicinske område, indgår basislægen i en rotation i funktionerne i Akutafdelingen. Lægerne vil være fast tilknyttet én af hovedfunktionerne i Akutafdelingen i 3 måneder ad gangen, dog altid medicin, og der vil således være følgende forløb: Medicin kirurgi Medicin ortopædisk kirurgi/skadestuefunktion

6 Basislægens kliniske funktioner Rammerne for basislægens kliniske arbejde er udelukkende Akutafdelingen, dvs. skadestuen, modtagelsen og det tilhørende akutte sengeafsnit (AMA). Dagarbejdet Når basislægen er tilknyttet den medicinske funktion, deltager han/hun i modtagelse, indledende undersøgelse og behandling af patienter, der visiteres til akut medicinsk modtageafsnit, AMA. Basislægen deltager i konference på Medicinsk afdeling jf. nedenstående. I perioden med tilknytning til den kirurgiske funktion er basislægen beskæftiget med modtagelse af akutte kirurgiske patienter i modtagelsen. Basislægen deltager i konference på Kirurgisk Afdeling jf. nedenstående. I den ortopædkirurgiske funktion deltager basislægen i skadestuevirksomhed foruden arbejdet med modtagelse af akutte ortopædkirurgiske patienter. Basislægen deltager i konference på Ortopædkirurgisk afdeling jf. nedenstående. Arbejdet i vagttid Basislægerne tilknyttet den medicinske funktion arbejder i vagten primært i AMA som ovenfor beskrevet. I vagtsituationen vil basislægen blive tilkaldt sammen med de øvrige vagthavende læger til hjertestop o.lign.. I den kirurgiske og ortopædkirurgiske funktion vil vagtarbejdet primært bestå i skadestuearbejde samt modtagelse af akutte patienter fra begge specialer. For alle forløb gælder, at uanset med hvad og hvor lægen er beskæftiget, vil der døgnet rundt være umiddelbar adgang til supervision og vejledning. Aftaler mellem Akutafdelingen og de samarbejdende afdelinger sikrer, at basislægen altid ved, hvem der skal tilkaldes, og at lægerne i de samarbejdende afdelinger ved, hvem der har supervisionsforpligtelsen. Vagtoverdragelseskonferencer i weekends og på helligdage finder sted i henholdsvis AMA og Modtagelsen under deltagelse af de vagthavende speciallæger. Introduktion I løbet af de første 2 uger af ansættelsen gennemgår basislægerne et introduktionsprogram rettet mod funktionerne i Akutafdelingens funktioner. Basislægerne deltager som nyansat i den generelle hospitalsintroduktion dag 1 og gennemgår i løbet af introduktionsperioden hospitalets basale genoplivningskursus. Der arrangeres følgevagt i løbet af 2. ansættelsesuge. Basislæger, der allerede har gennemgået ovennævnte introduktion eller dele heraf, f.eks. ved overgang fra andet uddannelsesforløb, tilbagevenden efter barsel etc., introduceres individuelt.

7 Introduktionsprogrammet fremsendes til den uddannelsessøgende i god tid inden ansættelsens start. Den daglige arbejdstilrettelæggelse På Regionshospitalet Herning vil der døgnet rundt være 2 vagthold af basislæger, hvoraf det ene har funktion i skadestuen/modtagelsen og primært deltager i skadestuearbejdet og i modtagelsen af kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter der. Det andet vagthold deltager primært i modtagelse og behandling af medicinske patienter i AMA. Vagten er 8-skiftet tilstedeværelsesvagt i 2-holdsdrift. Med henblik på at følge patientforløb efter den akutte indlæggelse, anbefales det, at basislægerne deltager i konferencer på de afdelinger, som de indlægger patienter på. De faste konferencer er omdrejningspunkter i det kliniske arbejde. Basislægens deltagelse i konferencer er bestemt af ovenstående fordeling på hovedfunktioner i Akutafdelingen. Ortopædkirurgisk Afdeling Morgenkonference 8:00 8:15 i afdelingens konferencelokale. Røntgenkonference kl. 8:15 8:30. Kort konference i skadestuen kl. 8:30 for de læger, der den pågældende dag gør tjeneste der. Kirurgisk Afdeling Røntgenkonference kl. 7:50 8:10 i Røntenafdelingen. Afdelingskonference kl. 8:10 8:30 i afdelingens konferencelokale. Afsnitskonference 8:30 8:45 i de enkelte sengeafsnit. Afsnitskonference i modtagelsens visitationsafsnit kl. 8:45 med deltagelse af mellemvagt og basislæger. Medicinsk Afdeling Morgenkonference i AMA kl. 9:00 med gennemgang af de akut indlagte medicinske patienter. Eftermiddagskonference (vagtoverdragelse) kl. 15:30. Supervision og vejledning Når Akutafdelingen er fuldt udbygget og bemandet, vil afdelingen kunne stille hovedvejleder, daglige kliniske vejledere, undervisningsprogram m.v. til rådighed for basislæger. Indtil da sikres supervision og vejledning i et samarbejde med lægerne på Medicinsk, Kirurgisk eller Ortopædkirurgisk afdeling, idet der er indgået aftale med Yngre Læger om fællesvagt for yngre læger i bag- og mellemvagt i de pågældende afdelinger således at disse deltager i arbejdet med modtagelse og behandling af patienter i Akutafdelingen og dermed sikrer basislægerne der den fornødne supervision og vejledning døgnet rundt. Daglig klinisk vejledning og supervision Nedenfor beskrives vagtforhold samt ansvar for daglig klinisk vejledning og supervision på de afdelinger, som modtager patienter fra Akutafdelingen, og som basislægen vil være i kontakt med:

8 Ortopædkirurgisk Afdeling Der er speciallæger i tilstedeværelsesvagt døgnet rundt. I perioden er der en mellemvagt til stede. Basislægerne deltager i behandlingen af skadestuepatienter i perioden under supervision og vejledning fra mellemvagten og i perioden under supervision og vejledning fra speciallægebagvagten. Ved indlæggelse og modtagelse af patienter i perioden modtager basislægerne supervision og vejledning fra mellemvagten og i perioden supervision og vejledning fra bagvagten. Medicinsk Afdeling Vagtberedskabet i Medicinsk Afdeling består af et mellemvagtslag bestående af introduktionslæger og HU-læger i første del af uddannelsen. Bagvagten varetages af afdelingslæger og HU-læger i anden del af uddannelsen. Der er tilstedeværelsesvagt i begge vagtlag. Herudover er der såvel et medicinsk som kardiologisk vagtlag med tilstedeværelse i tidsrummet (09-13 week-ends) og efterfølgende beredskabsvagt. Basislægen modtager og behandler akutte medicinske patienter i AMA under supervision fra bagvagten og fra mellemvagten. Kirurgisk afdeling Vagtberedskabet i Kirurgisk Afdeling er en speciallæge i rådighedsvagt og en reservelæge (mellemvagt) i tilstedeværelsesvagt på sygehuset døgnet rundt. Mellemvagten varetages af en reservelæge med tilladelse til selvstændigt virke som læge. Basislægen vil i forhold til den kirurgiske funktion døgnet rundt være superviseret af mellemvagten og når denne er optaget af andre opgaver til bagvagten. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge i Akutafdelingen sikrer, at der til hver basislæge er udpeget en hovedvejleder blandt læger med ret til selvstændigt virke som læge fra Medicinsk, Kirurgisk eller Ortopædkirurgisk Afdeling. Udpegningen sker i samarbejde med de pågældende afdelingers uddannelsesansvarlige overlæger. Hovedvejlederen vil typisk være en læge i introduktionsstilling eller tidligt i sit hoveduddannelsesforløb, som har sin jævnlige gang (vagttjeneste, stuegang) i de afsnit, som Akutafdelingen er omfattet af, og vedkommende vil således have et indgående kendskab til miljøet og de arbejdsopgaver, som basislægen vil være beskæftiget med. Den første individuelle uddannelsesplan udarbejdes inden for de første to uger af ansættelsen, og der fastsættes datoer for månedlig evaluering af uddannelsesforløbet med henblik på løbende revision af uddannelsesplan samt evaluering af forløb. Det endelige ansvar for det samlede forløb påhviler den uddannelsesansvarlige overlæge i Akutafdelingen. Både hovedvejleder og basislæge er forpligtet til at inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i Akutafdelingen ved alle problemer i uddannelsesforløbet. Konferencer, undervisning, kurser Basislægen deltager i de faste konferencer i den tilknyttede afdeling, herunder konferencer ved vagtskifte, når vedkommende har vagt.

9 Basislægen følger endvidere den formaliserede undervisning i den pågældende afdeling, deltager i staff-meetings samt fællesundervisning og vil derudover skulle gennemføre de generelle kurser (kursus i læring og kursus i akut behandling og ambulancetransport). I andet halvår gennemføres det generelle kursus i Kommunikation. Mål for 1. halvår:

10 2. halvår: Almen Praksis. Klinisk basisuddannelse Almen Medicin Almen medicin og uddannelsesforløbet i almen praksis. Ansættelsen som praksisreservelæge foregår i almen praksis, som geografisk er placeret i relation til hospitalets optageområde. Din kliniske vejleder i almen praksis er en praktiserende læge, som er uddannet som tutorlæge, og dermed vant til at uddanne og vejlede yngre kolleger, såvel i klinisk basisuddannelse som uddannelseslæger på vej i den almene medicinske speciallægeuddannelse. Faget almen medicin: Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer, der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlig integritet og for de værdier, som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg. Uddannelsesforløbet: I løbet af de første par uger vil der blive afsat tid til en introduktionssamtale. Her vil vi i fællesskab finde ud af, hvilke forudsætninger du møder op med, og hvad praksis kan tilbyde dig. Vi vil ved denne samtale kigge på uddannelsesprogrammet med kompetencerne, som du skal tilegne dig under dit ophold i praksis. Der udarbejdes en individuel uddannelsesplan, som beskriver hvordan kompetencerne opnås og godkendes. Endvidere træffes aftaler vedrørende planlagt supervision, ad hoc supervision, undervisning, konferencer og rammer for de efterfølgende samtaler mellem praksisreservelægen og tutorlægen. Den første måned i praksis er introduktionsperioden, hvor du har mulighed for at følge tutorlægen og de andre læger og personale i konsultationerne. Du kan lære medar-

11 bejderne og arbejdsgangen at kende og sætte dig ind i klinikkens EDB system. Hver dag får du enkelte patienter i det tempo, der passer til dit niveau. Med tiden kommer du til at arbejde mere selvstændigt. I introduktionsperioden vil vi gennemgå patienterne med dig. De fysiske rammer i almen praksis giver gode muligheder for mesterlære, idet en mere erfaren kollega arbejder i konsultationslokalet ved siden af, hvis du er i tvivl om noget. Efter 3 måneder er der afsat tid til en midtvejssamtale, hvor vi vil gøre op, hvor langt du er nået, - og lægge planer for dine sidste 3 måneder i praksis. I de sidste 2-3 måneder tilstræber vi, at du tilnærmelsesvis arbejder i samme tempo som tutorlægerne. Umiddelbart efter afslutningen af din praksisreservelægetid skal du til slutevalueringsamtale og sætte fokus på dit samlede forløb i klinikken. Evalueringen af praksis foregår elektronisk via Temadage Der vil under din 6 måneders ansættelse som praksisreservelæge blive afholdt 4-5 temadage i Region Midtjylland distrikt VEST. Uddannelseskoordinator Birte Pedersen står for planlægning og afholdelse af temadage. Hovedsageligt på Regionshospitalet Holstebro. Temadagene er obligatoriske og skal betragtes som arbejdsdage. Du skal melde dit lovlige fravær i praksis den dag. Disse temadage er primært tænkt som netværksskabende, hvor du møder dine kollegaer. Endvidere planlægger uddannelseskoordinatorerne praksisrelevante oplæg. Informationer til dig som praksisreservelæge også om temadagenes tidspunkt og program vil du kunne finde på hjemmesiden for Region Midtjylland distrikt VEST Husk at holde dig orienteret der. Kontaktpersoner Uddannelseskoordinator praktiserende læge Birte Pedersen, Algade 15, 6950 Ringkøbing Arb. tlf , privat , mobil , fax E mail: Ud over at stå for afholdelse af temadage er uddannelseskoordinatoren vejleder og ressourceperson for tutorer i Almen Praksis og assisterer ved håndtering af uhensigtsmæssige forløb. Spørgsmål vedr. ansættelsesmæssige forhold: Fuldmægtig Birgit Ebbensgaard, Hospitalsenheden Vest Tlf Tildeling af praksis Du vil 3 måneder før din start i praksis få besked om, hvilken praksis du er tildelt. Du opfordres til at aftale et besøg i din tildelte praksis et par uger før din tiltræden. På den måde kan I få hilst på hinanden, og du kan træffe personalet og se klinikken.

12 Læringsstrategi: De anførte læringsstrategier supplerer hinanden. I nogle tilfælde kan den nødvendige minimumskompetence nås ved hjælp af en enkelt læringsstrategi, i andre tilfælde er det nødvendigt at kombinere strategier. Varetagelse af praktisk arbejde kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver f.eks. konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprogram. Det kan også være mere specielle opgaver i forbindelse med drift, administration eller kvalitets udvikling. Arbejdet foregår under supervision og i dialog med tutorlægen. Selvstudium sker via læsning af relevant faglitteratur, fx lærebøger, tidsskrifter, guidelines. Kursus : F.eks. kursus i kommunikation. Evalueringsstrategier: Vejledersamtale Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til, at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om lovgivningen omkring provokeret abort, viden om retningslinier for tvangsindlæggelse. Struktureret kollegial bedømmelse Ved læring i praksis (almen praksis og/eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes færdigheder og adfærd observeres direkte eller indirekte. Til understøttelse af tutor/vejleders vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at alle relevante forhold kan komme med i vurderingen. Evalueringsmetoden kan omfatte: Supervision af arbejdsopgaven med feedback Direkte (tutor er flue på væggen ). Indirekte (samtale om patientforløb (journalgennemgang)/video/taperecording/ oplysning fra andet personale/andet) ved tutor/vejleder Observation af færdigheder og adfærd (uden feedback) igen direkte eller indirekte. Nedenstående skemaer angiver målbeskrivelsens 15 læringsmål med tilhørende delmål, lærings- og evalueringsmetode. For læringsmålene 2, 3, 4, 5, 7 og 9 er der angivet et antal konkretiseringer af hvert læringsmål. For disse læringsmål udvælges kun to af konkretiseringerne til summativ evaluering. Såfremt der i konkretiseringen er anført mere end et ansættelsessted, foretages én evaluering hvert sted. Mål for 2. halvår nr

13 Nedenstående skemaer angiver målbeskrivelsens 15 læringsmål med tilhørende delmål, lærings- og evalueringsmetode. For læringsmålene 2, 3, 4, 5, 7 og 9 er der angivet et antal konkretiseringer af hvert læringsmål. For disse læringsmål udvælges kun to af konkretiseringerne til summativ evaluering. Såfremt der i konkretiseringen er anført mere end et ansættelsessted, foretages én evaluering hvert sted. 1. Mål: Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Delmål: Lægen skal kunne: 1.1. Initiere hjertestopbehandling inklusive hjertemassage, ventilation og DC-stød på relevant indikation 1.2. Give livreddende primær medicinsk behandling Målet nås og evalueres i 1. halvår Læringsramme: Systematisk færdighedstræning på kursus afholdt inden for de første 2 uger af ansættelsen som led i den obligatoriske introduktionsundervisning. Dette skal være gennemført inden første selvstændige vagt. Evaluering: Kurset skal godkendes af underviserne efter kriterier udarbejdet af disse.

14 2. Mål: Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens daglige kliniske praksis Delmål: Procedurer: Arteriepunktur Blærekateter Ventrikelsonde Lumbalpunktur De kliniske procedurer skal kunne udføres. Målet nås og evalueres i 1. halvår Læringsramme: Instruktion ved læge med vejlederfunktion i praktiske procedurer som led i afdelingens introduktionsprogram. Klinisk arbejde: Flere af procedurerne kan varetages af sygeplejersker på afdelingen, men basislægen skal kunne redegøre for indikationer, kontraindikationer og tolkning af eventuelle resultater på basisniveau. Evaluering: Struktureret klinisk observation

15 3. Mål: Basislægen skal kunne den diagnostiske proces Delmål: Foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse Ordinere relevante parakliniske undersøgelser Stille tentativ diagnose på baggrund heraf Iværksætte primær behandling Lave en klar fremstilling heraf til journal Målet nås og evalueres I 1. halvår Læringsramme: Klinisk arbejde omfattende først og fremmest modtagelse af akutte patienter med sygdomskategorierne beskrevet under 5. mål og fremlæggelse ved vagt- og afdelingskonferencer. Relevant anvendelse af afdelingens netbaserede instruktionsmateriale Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Der stilles krav om gennemgang af i alt 15 journaler udfærdiget af basislægen (3 journaler 5 gange fordelt over uddannelsesforløbet.) Der udarbejdes kompetencekort.

16 4. Mål: Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis almindeligst forekommende lidelser Delmål Reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater Journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde. Evaluering: Struktureret kollegial bedømmelse. Delmål: 1) Abdominalsmerter: Undersøgelse som ved akut abdomen. Skelne mellem smerter og akut abdomen. Starte evt. yderligere udredning med lab. Aff prøver Indlægge Modtage 2) Akut diarre: Vurdere AT, mulig ætiologi. Evt. indlæggelse eller udredning/behandling i AP (lab. Rådgivning). Modtagelse 3) Hyppigst forekommende inf. sygdomme: Forestå diagnostik ( anamnese, obj. Us, parakliniske undersøgelser, relevant behandling og evt. kontrol ) 4) Svimmelhed: Skelne mellem neurologiske, oftalmologiske, otologiske, kredsløbs og muskulære årsager. Obj us incl. neurologi evt. EKG og lab. ) Handle evt. henvise. 5) Udslet: Skelne mellem infektiøst og allergisk udslet samt eksemer. Behandle og evt. påbegynde udredning (allergi, toksisk) evt. henvise. 6) Træthed: Identificere alm. somatiske samt psykogene årsager. Beh. somatiske ud fra årsag. Tilbyde beh. evt. henvisning af psykogene årsager. 7) Inkontinens: Iværksætte relevant udredning, herunder væske-vandladningsskema til tolkning, informere og evt. henvise til relevante instanser. 8) Demens: Udrede med demens-test, blodprøver, anamnese. Henvise til evt. yderligere udredning. (neurolog, CT-scanning)

17 5. Mål: Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Delmål Basislægen skal kunne: Initiere behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og de parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens instrukser. Følge patientens kliniske tilstand og de parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling. Ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten. Målet nås og evalueres i 1. halvår Læringsramme: Klinisk arbejde omfattende først og fremmest modtagelse og opfølgning af akutte patienter med sygdomskategorierne beskrevet nedenfor og fremlæggelse ved vagtog afdelingskonferencer. Relevant anvendelse af afdelingens netbaserede instruktionsmateriale Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Der stilles som under 3. og 5. mål krav om gennemgang af i alt 15 journaler udfærdiget af basislægen (3 journaler 5 gange fordelt over uddannelsesforløbet. Der udarbejdes kompetencekort. Konkrete patientkategorier: Akutte hjertetilfælde (AKS, arytmier, inkompensation) Akut vejrtrækningsbesvær (KOL) Akut forgiftning (paracetamol) Akut infektion (lungeinfektion) Akut cerebral påvirkning (levercoma, kramper, meningitis)

18 6. Mål: Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning Delmål Basislægen skal i sin kliniske praksis kunne: Overholde tavshedspligt Indhente informeret samtykke Foretage ligsyn Udfærdige dødsattest Foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser Udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Måles nås og evalueres i 2. halvår Læringsramme: Selvstudium og varetagelse af praktisk arbejde Evaluering: Sker ved vejledersamtaler med gennemgang af forskellige indberetninger, dødsattester el. lign. som basislægen har udarbejdet.

19 7. Mål: Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Basislægen skal kunne vurdere og initiere behandling af de for afdelingen eller praksis relevante behandlingskomplikationer. Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsramme: Selvstudium og varetagelse af praktisk arbejde Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler Delmål 1) Medicin bivirkninger. 2) Compliance 3) Over- og undermedicinering/fejlmedicinering. 4) Infektion efter operative indgreb, foretaget på både sygehus og i alm. praksis. 5) Polyfarmaci medikamentelle interaktioner 6) Manglende behandlingsrespons på iværksat beh. (Antihypertensiva, antibiotika, diuretika mm.) Revurdering.

20 8. Mål: Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling. Målet nås og evalueres i 1. halvår. Læringsramme: Klinisk arbejde omfattende først og fremmest modtagelse og opfølgning af akutte patienter med sygdomskategorierne beskrevet nedenfor og fremlæggelse ved vagt- og afdelingskonferencer. Relevant anvendelse af afdelingens netbaserede instruktionsmateriale Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Der stilles som under 3. og 5. mål krav om gennemgang af i alt 15 journaler udfærdiget af basislægen (3 journaler 5 gange fordelt over uddannelsesforløbet) Konkrete kliniske billeder: Patienten med sløret bevidsthedsniveau Patienten med vejrtrækningsproblemer Patienten med febertilstande Patienten med akutte smertetilstande Patienten med blødningstilstand Patienten med depression Patienten med operationskrævende tilstand

21 9. Mål: Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Basislægen skal kunne: Overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen Foretage relevant justering af igangsat behandling Diskutere, hvordan en afdelings/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsramme: Varetagelse af praktisk arbejde. Selvstudium. Evaluering: Struktureret kollegial bedømmelse Delmål: 1) Kroniske sår: Vurdere årsag (venøs, arterielt, cancer, infektion). Skifte sår evt. revidere, pode. Samarbejde med hjemmepleje. Evt. henvise. 2) Kronisk Hovedpine: Spænding/migræne, udrede for alm. årsager, øjne, ører, bihuler, myogene, neurologiske. Starte behandling, forebyggelse. 3) Forhøjet BT: Sværhedsgrad. undersøgelsesplan for sekundær hypertension/ andre risikofaktorer ved nyopdaget. (lab + us på sygehus). Evt. behandlingsjustering af kendt hypertension. 4) Kroniske rygsmerter: Forebyggende behandling, optræning/fysioterapi, smertebehandling. 5) Kronisk obstruktiv lungesygdom ( KOL ) : forebygge, informere, medikamentel behandling samt monitorering af lungefunktion. Rygeafvænning

22 10. Mål: (Kommunikator) Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsrammer: Varetagelse af praktisk arbejde. Selvstudium og obligatorisk kommunikationskursus. Evaluering: Struktureret klinisk observation og godkendt kommunikationskursus. Delmål Basislægen skal kunne: Informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende Fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere Udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. Afdække og forholde sig relevant til patientens forventninger, forestillinger og frygt Kommunikere med formålet med samtalen for øje dvs. skelne mellem information, vejledning/drøftelse og indgåelse af behandlingsaftaler. Have kendskab til regelsættet for det socialt-lægelige samarbejde samt kunne anvende de almindeligt forekommende socialmedicinske attester som f.eks. LÆ255 samt LÆ125

23 11. Mål: (Sundhedsfremmer) Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: Afdække forhold i patientens aktuelle livs-og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose-og behandlingsmuligheder Informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme Vejlede om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme og arbejdsmiljørelaterede sygdomme ved brug af motiverende livsstilssamtale Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsrammer: Varetagelse af praktisk arbejde. Selvstudium. Teoretisk kursus.. Evaluering: Struktureret kollegial bedømmelse. Godkendt kursus. Delmål: 1) Vejledning vedrørende forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme og arbejdsmiljørelaterede sygdomme. Konkretiserede mål: Tobak, fedme/kost, manglende motion, løft etc. 2) Opdage og reagere på forhold, hvor rådgivning er påkrævet. Konkretiserede mål: Livsstilssygdomme, stress, personlig hygiejne, ulykker, infektioner, ophobning af sygdomme. 3) Afdække og reagere på forhold i patienters livs- og sygdomssituation, som kan have betydning for prognose og behandlingsmuligheder. Konkretiserde mål: Mestre kompetence som kommunikator.

24 12. Mål: (Samarbejder) Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller Delmål Basislægen skal: Kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale Demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb Kunne indgå i samarbejde på tværs af specialer og sektorer og udvise forståelse for dette samarbejde som forudsætning for det gode patientforløb Måles nås og evalueres i 2. halvår Læringsrammer: Varetagelse af praktisk arbejde. Selvstudium. Deltagelse i møder. Besøg på institutioner. Evaluering: Struktureret kollegial bedømmelse. Godkendt kursus MÅL: 1) Fastlægge enkle behandlingsplaner med patienten og medinddrage pårørende hvis det er relevant. 2) Konkretiserede mål: Kunne arbejde åbent og medinddrage patient og pårørende i planer og problemløsning. 3) Indgå i samarbejde med relevante institutioner, herunder indgå i samarbejdet mellem almen praksis, hjemmeplejen, plejehjem, kommunal sagsbehandler, fysioterapeut, kiropraktorer og hospitalsafdelinger. 4) Konkretiserede mål: Kende sundhedsvæsenets opbygning. Kende samarbejdspartnere også paramedicinske - i regioner og kommuner kende kontaktmåde og henvisningsregler

25 13. Mål: (Professionel) Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: Handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner Reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger Demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsrammer: Varetagelse af praktisk arbejde Evaluering: Struktureret kollegial bedømmelse Delmål: 1) Tage ansvar for egen virksomhed og udføre den på en, efter forholdene, forsvarlig måde. 2) Reflektere over barnets tarv i relevante tilfælde. Tavshedspligt kontra indberetningspligt. Konkretiserede mål: Lære at respektere andres integritet, religiøse og sociale normer.

26 14. Mål: Leder/administrator. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion Delmål Basislægen skal kunne: Strukturere og prioritere det kliniske arbejde. Lede relevante behandlingsteams. Målet nås og evalueres i 1. halvår Læringsramme: Selvstændigt klinisk arbejde overvejende i relation til vagtarbejde Der fokuseres på evnen til at danne sig overblik over de aktuelle opgaver i vagten. At kunne prioritere mellem de akut indlagte patienter efter nødvendigheden af hurtig diagnostik og initial behandling At kunne kende sin egen begrænsning hvad angår faglig kunnen og kapacitet til at nå opgaverne og dermed behovet for at søge kollegial assistance At kunne inddrage plejepersonale i opgaverne efter behov herunder at iværksætte relevant observation Evaluering Struktureret vejledersamtale.

27 15. Mål: (Akademiker) Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til klinisk arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: Søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder Undervise kollegaer og andre personalegrupper Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsrammer: Varetagelse af praktisk arbejde. Selvstudium. Refleksion over egen arbejdspraksis. Evaluering: Evalueringssamtale med tutor og godkendt kursus i læring. Delmål Identificere og gøre brug af mulighed for egen personlig og faglig kompetenceudvikling. Konkretiserede mål: Træne litteratursøgning og vurdering af artikler. 1) Træne faglig diskussion. 2) Anvende de i praksis tilgængelige videnskilder, såvel interkollegiale som boglige og digitale medier. 3) undervise praksis/personale i relevant emne. 4) Lære principper for anvendelse af evidensbaseret medicin.

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Medicinsk afdeling/asa Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro og Almen Praksis Januar 2011 Målsætning: Den kliniske basisuddannelse er placeret

Læs mere

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Den Lægelige Videreuddannelse Udannelsesprogram for YL-navn Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESPLAN

GENEREL UDDANNELSESPLAN GENEREL UDDANNELSESPLAN FOR KLINISK BASISUDDANNELSE 2012 Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors i kombination med Almen Medicin Højtoftevej 2 7700 Thisted Medicinsk Afdeling Overlæge Jens A. Juul Side 1

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Herning og Regionspsykiatrien Herning Marts 2009 Uddannelsesprogram for følgende forløb

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Ortopædkirurgisk Klinik, Regionshospitalet Holstebro og Almen Praksis Januar 2008 Uddannelsesprogram for følgende forløb i klinisk basisuddannelse: 1.

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Holstebro og Urinvejskirurgisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Marts 2009 Uddannelsesprogram

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle regelsæt og vigtige dokumenter o Formål

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Aarhus Universitet Center for Postgraduat Medicinsk Uddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Skottenborg 26 8800 Viborg 6. juni 2007/PC/chn Den kliniske basisuddannelse

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Intern Medicin Medicinsk afdeling Fredericia Fredericia og Kolding Sygehuse Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet Uddannelsesprogram for Klinisk basisuddannelse Regionshospitalet Horsens + Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet her 3. Almen

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. ansættelsessted 2. ansættelsessted 1. Medicinsk Afdeling,

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE. Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Almen Praksis Indholdsfortegnelse:

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE. Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Almen Praksis Indholdsfortegnelse: Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Almen Praksis Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet og de involverede

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002325 Afdelingsnavn Fælles AkutModtagelse (FAM) Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Medicinsk afdeling/asa Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro og Urinvejskirurgisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Januar 2011 Målsætning:

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Ansættelsesstedet generelt Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt. Vejle Sygehus er et kræftsygehus, men med indtag af akutte patienter her iblandt medicinske og kardiologiske

Læs mere

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri Uddannelsesprogram til lægen i Klinisk Basisuddannelse I Region Hovedstadens Psykiatri Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: (Angivelse af det hospital/sygehus, som indgår i 1. delansættelse i den kliniske basisuddannelse) Sygehus

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Regionshospitalet Silkeborg Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. Medicinsk afdeling Silkeborg almen

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet og de involverede ansættelsessteder,

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Version af februar 2013 Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Fælles Akut Modtagelse FAM, Odense OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Din basisuddannelses sammensætning:

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest og Almen Praksis Godkendt den 1. marts 2013 i DRRLV Udarbejdet i oktober 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion:

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion: Uddannelsesprogram for læger ansat i almen medicinsk uddannelsesblok (målbeskrivelse 2003 og 2013) ved Psykiatrisk center Hvidovre Program Ansættelsesstedet generelt Psykiatrisk Center Hvidovre har hovedfunktion

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram Den lægelige videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin, psykiatrisk ansættelse Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Overlæge Lene Høgh 20-04-2016 Indhold Ansættelsesstedet generelt... 2 Organisation

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus 1. Hvilke uddannelsesforløb har jeres hospital/praksis?

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002299 Afdelingsnavn Medicinsk afdeling Hospitalsnavn Svendborg Hospital Besøgsdato 15-09-2015 Temaer

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Checkliste. Uddannelsesgivende læge Signatur / Dato

Checkliste. Uddannelsesgivende læge Signatur / Dato Checkliste HUSK: o AT UDFYLDE NAVN OG CPR NUMMER o CHECKLISTEN FRA SUNDHEDSSTYRELSENS MÅBESKRIVELSE ER DELT I TO DELE, SÅDAN AT DU HAR ÉN TIL HVER ANSÆTTELSE SVARENDE TIL DE LÆRINGSMÅL, DER GÆLDER FOR

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Uddannelsesprram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 1. Indledning. Turnus skal anspore motivere lægen til at påtage sig de forpligtigelser, der

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09

UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09 UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09 LUNGEMEDICINSK AFDELING AALBORG SYGEHUS PSYKIATRISK AFDELING SYD AALBORG PSYKIATRISK SYGEHUS Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 1. Indledning

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Det gode uddannelsesforløb i FAM

Det gode uddannelsesforløb i FAM Det gode uddannelsesforløb i FAM Yngre læge i FAM, Odense Universitetshospital Sune Laugesen, Uddannelsesansvarlig overlæge Fælles Akutmodtagelse, Medicin, Odense Universitetshospital Disposition Baggrund

Læs mere

Uddannelsesprogram. Turnus i Almen Medicin. Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Turnus i Almen Medicin. Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprogram Turnus i Almen Medicin Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen Udgave: 17. juli 2005

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis. Målbeskrivelse 2015

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis. Målbeskrivelse 2015 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis Målbeskrivelse 2015 Godkendt 29. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2.

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse 2016 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin. Målbeskrivelse 2009

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin. Målbeskrivelse 2009 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin Målbeskrivelse 2009 Godkendt 5. februar 2014 af DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Pædiatrisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet Uddannelsesprogram for Klinisk basisuddannelse Regionshospitalet Horsens + Regionspsykiatrien Horsens og Odder Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (), Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE. Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors. Almen Medicin. i kombination med.

UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE. Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors. Almen Medicin. i kombination med. UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09 Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors i kombination med Almen Medicin Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Uddannelsesprogram Klinisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro 12-01-2010 1 Uddannelsesprogram for tidlig hoveduddannelse i

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsen September 2016 1 Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet Uddannelsesprogram for Klinisk basisuddannelse Regionshospitalet Horsens + Regionspsykiatrien Horsens og Odder Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (), Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09

UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09 UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09 Afdeling: Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, Aalborg Sygehus i kombination med Afdeling: Psykiatri, Brønderslev Psykiatriske Sygehus, afd. N Regionshuset

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 INDHOLD VEJLE SYGEHUS S.2 KOLDING SYGEHUS S.6 FREDERICIA SYGEHUS S.9 Klinisk basisuddannelse på Vejle Sygehus Vejle Sygehus svarer på 22 spørgsmål om KBU 1. Hvilke uddannelsesforløb

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt og Almen medicin, Region Midtjylland, Distrikt Midt Målbeskrivelse 2009 Godkendt 5. februar

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere