Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Regionspsykiatrien Horsens

Transkript

1 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Regionspsykiatrien Horsens Målbeskrivelse 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Uddannelsens opbygning Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Obligatoriske kurser Uddannelsesvejledning Evaluering af den lægelige videreuddannelse Evaluer.dk Inspektorrapporter Nyttige kontakter

3 1. Indledning Den Kliniske Basisuddannelse er beskrevet i målbeskrivelsen ( og uddannelsesforløbet understøttes ved anvendelse af uddannelsesbog/portefølje (portefølje og logbog). Denne udleveres ved første ansættelse i forløbet. Når elektronisk udgave er etableret vil lægen blive introduceret til denne ved starten af ansættelsen. I porteføljen findes adgang til målbeskrivelse, relevante uddannelsesprogrammer, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske kompetencemål og kurser, der er betingelse for at opnå tilladelse til selvstændigt virke som læge. Specielle regionale forhold I målbeskrivelsen for KBU står angivet at der i alle uddannelsesforløb bør indgå én afdeling med betydelig akutfunktion. Kravene til sammensætningen af forløb, samt kravene til de afdelinger, der varetager KBU-forløb, er nærmere specificeret i retningslinjer fra Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord. Det fremgår bl.a. heraf, at 1. delansættelse skal være på en afdeling med et stort og bredt akut patientindtag, samt at KBU-lægen i vagten skal have mulighed for direkte supervision af læge med "tilladelse til selvstændigt virke som læge". Herudover ønskes et godt uddannelses- og arbejdsmiljø sikret ved, at der på hvert uddannelsessted planlægges 2 sideløbende KBU-forløb, gerne med forskudt ansættelsestidspunkt. I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et tilbud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. 3

4 2. Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram angiver, hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: sted og varighed 1. ansættelse 2. ansættelse Akutafdelingen, Hospitalsenhenden Horsens Regionspsykiatrien Horsens 6 måneder 6 måneder 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Nedenfor findes kort beskrivelse af de 2 ansættelsessteder, som lægen skal ansættes på. Beskrivelsen er tilstræbt kort, men kan evt. findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link. 1. ansættelse: Regionspsykiatrien Horsens Ansættelsesstedet generelt Regionspsykiatrien Horsens har hovedfunktion i voksenpsykiatri for kommunerne i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Afdelingen har 2 sengeafsnit. Et lukket afsnit med 16 senge og et skærmet afsnit med 21 senge. Derudover er der 2 sengepladser i den visiterede modtagelse. Afdelingen har desuden to psykiatriske klinikker. Klinik H 2 varetager de affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser, angst, tvang og PTSD samt gerontopsykiatri. Klinik H 1 varetager psykotiske lidelser herunder et OPUS tilbud samt ADHD. Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) (side 3) Basislægen forventes primært at skulle opnå sine kompetencer ved arbejde i de psykiatriske sengeafsnit, psykiatrisk modtagelse og i klinikkerne. Kompetencerne opnås gennem superviseret klinik arbejde og læren, såvel teoretisk undervisning og tilegnet egen viden. Det daglige arbejde vil bestå i at medvirke i de for den uddannelsessøgende relevante konferencer: morgen -, middags-, behandlings og klinikkonferencer. Stuegange på sengeafsnittene foretages af basislægen ligeværdigt med de til afsnittet tilknyttede yngre læger. Indlagte patienter vil indenfor de første dage få tilknyttet en lægelig behandler, som har den lægelige kontakt med og behandlingsansvar for patienten under dennes indlæggelse. Basislægen vil have patientforløb, hvor vejledning, supervision og læring foregår i tæt samarbejde med hovedvejleder, afsnittets overlæge samt ved afdelingskonference. Beskrivelse af den lægelige vagtstruktur. Den lægelige vagtstruktur ved Regionspsykiatrien Horsens består af tilstedeværelsesvagt, som er 4

5 forvagt, samt en formaliseret bagvagt. Vagten er delt på hverdage og i weekenden med en dagvagt og en aften nattevagt. Bagvagten dækkes af overlæger eller speciallæger i psykiatri i døgnvagt. Bagvagten er til stede indenfor almindelig arbejdstid samt i dagtiden lørdag og er tilgængelig på mobiltelefon hele døgnet. Den psykiatrisk vagthavende modtager og skriver journaler på patienter til akut eller planlagte indlæggelse, og visiterer henviste i visiteret modtagelse. Vagthavende varetager akutte tilsyn på somatiske afdelinger på Hospitalsenheden Horsens samt i akut opståede problemstillinger i de psykiatriske sengeafsnit. Når basislægen deltager i vagten, vil der være adgang til relevant lægefaglig supervison ved bagvagten efter morgenkonferencen. Undervisning Beskrivelse af afdelingens uddannelsesmiljø Morgenkonference på hverdage med deltagelse af læger, ledende sygeplejersker fra sengeafsnit samt klinikker samt specialpsykologstuderende. Afgående vagthavende fremlægger rapport fra det forrige døgn med en kort beskrivelse af sygehistorie, igangsatte behandlinger og tiltænkt strategier. For den uddannelsessøgende er der mulighed for læring i meget kortfattet at få beskrevet relevante problemstillinger. Efterfølgende er der mulighed for yderligere supervision og vejledning ved speciallæge Middagskonference på hverdage af ½ times varighed med deltagelse af læger, hvor der på opfordring til hver enkelt deltager er tilgængelig direkte supervision og vejledning af uddannelsessøgende omkring alle tænkelige problemstillinger. Behandlingskonference ugentlig i sengeafsnittene af 2 timers varighed. Deltagere er behandlingsansvarlige læger, sygeplejersker, psykologer m.fl. De indlagte patienters sygehistorie gennemgås med diskussion samt beslutning om behandlingsplan. Den uddannelsessøgende læge indgår som behandlingsansvarlig og vil få feedback og vejledning. Ambulant konference ugentlig i klinikkerne. Deltagere er behandlingsansvarlige læger, sygeplejersker, psykologer m.fl,. Månedligt lægemøde af 45 minutter med dagsorden, hvor der er orientering fra ledelsen samt punkter omkring uddannelsesstedet og relevante problematikker med deraf følgende mulighed for bedring, ændring. (Yngre læger er ordstyrer/referent). Yngre lægemøde ugentligt af 45 minutters varighed hvor der er mulighed for diskussion af eventuelle behov og problemer i relation til uddannelse m.m.. Formaliseret undervisning: Onsdagsundervisning Ugentlig af 2 x 45 minutter hver onsdag. Først klinik hvor der hovedsagligt deltager læger, hvor man på skift fremlægger en sygehistorie og interviewer en patient med et aftalt fokus på eksempelvis diagnostisk afklaring. Efterfølgende diskussion, konklusion og afslutningsvis evaluering af lægen. Den uddannelsessøgende læge får mulighed for dette mindst en gang i løbet af ansættelsen. Undervisningen indeholder oplæg af læger samt eksternt kommende foredragsholdere foruden undervisning i emner, som er obligatoriske og kompetencegivende for basislæger og læger 5

6 under uddannelse til almen prakis. Læsegruppe 1 gang månedligt mødes læger i 1 time og gennemgår faglitteratur. Fællesrating hver uge torsdag eftermiddag, hvor der vil være tværfaglig fællesrating i Hamilton og MAS. Fredagsundervisning hver fredag efter middagskonferencen hvor de forskellige afdelinger og klinikker skiftes til at bringe korte faglige indlæg af 5-15 mins varighed. Beskrivelse af konkrete planer og anvisning for introduktion til hospitalet, afdelingen og specialet Ved ansættelse ved Regionspsykiatrien Horsens fremsendes et velkomstbrev, hvor der er vedlagt et introduktionsprogram for de første 2 uger af ansættelsen. I programmet indgår der bl.a. en planlagt samtale med hovedvejleder, afsnittets overlæge eller en følgevagt. Der tilsendes uddannelsesprogram, afdelingens undervisningsprogram, vagtplan og rulleskema og en plan over fastlagte møder og konferencer, samt en introduktionsmappe med bl.a. afdelingsbeskrivelse. Derudover tjekliste, materiale vedrørende konflikthåndteringskursus, mappe med evaluering under den lægelige videreuddannelse som papir/elektronisk udgave og kliniske retningslinjer for psykofarmakologisk behandling. Ved introduktionen til Regionspsykiatrien Horsens indgår følgende elementer i introduktionsprogrammet: Introduktion til lægearbejdet i Regionspsykiatrien som helhed, og til arbejdsgangen i afsnittende med bl.a. rundvisning i afsnittene og lægegang Generel orientering om afdelingens struktur, uddannelsesprogram, konferencer og arbejdstidsplan Orientering omkring arbejdsregistrering, vagtbytning, ferieplanlægning og sygemeldingsprocedure Planlagt følgevagt Planlagt samtale med hovedvejlederen, afsnittes overlæge, ledende overlæge og med overlæge omkring psykiatriloven samt afsnittets afdelingssygeplejerske Introduktion til og medfølge læge til ECT-behandling EPJ-undervisning og udlevering af relevante IT-koder Introduktion til diktersystemet ved lægesekretær Orientering om Nationale Indikator Projekt (NIP) og registreringspraksis Introduktion til gerontopsykiatrisk team De gældende procedurer omkring hjertestop/genoplivning 6

7 Beskrivelse af tilrettelæggelse af supervision og vejledning Den uddannelsessøgende læge tilknyttes en hovedvejleder ved ansættelsens start. Der er i introduktionsprogrammet planlagt den indledende samtale i uddannelsesforløbet. Denne samtale finder sted indenfor de første 2 uger af ansættelsen. Det bestræbes, at den uddannelsessøgende primært er tilknyttet det samme afsnit som hovedvejlederen. Dette er for at tilstræbe let adgang til supervision og vejledning. Ved den indledende samtale planlægges efterfølgende samtale. Vedledersamtalerne bør være af en varighed på minutter og skal gennemføres minimum hver 4. uge. 7

8 3. Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings- og kompetencevurderingsstrategier (målbeskrivelsen) I dette program findes anvisning på i hvilke delansættelser og hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer og kompetencevurderingsmetoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetencevurderingsmetodernes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet. Nedenstående skema angiver målbeskrivelsens 7 læringsmål med tilhørende delmål, lærings- og kompetenceevalueringsmetode. For læringsmålene 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 1.7 og 1.9 er der angivet et antal konkretiseringer af hvert læringsmål. For disse læringsmål udvælges kun to af konkretiseringerne til summativ evaluering. Såfremt der i konkretiseringen er anført mere end ét ansættelsessted, foretages én evaluering hvert sted. CHECKLISTE Læringsmål og delmål Konkretisering af mål Læringsmetoder Kompetencevuderingsmetode 1. Medicinsk ekspert 1.1 Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau 1) initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation 2) give livreddende primær medicinsk behandling 1.2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der Vurdering af psykotiske, depressive og den suciadaltruet patient Obligatorisk kursus 1 Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse 1. delansættelse 2. delansættelse Måned Måned 1-3 8

9 indgår i afdelingens/praksis daglige kliniske praksis 1.3. Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter 1) foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse 2) ordinere relevante parakliniske undersøgelser 3) stille tentativ diagnose på baggrund heraf 4) iværksætte primær behandling 5) give en klar fremstilling heraf til journal Den suicidaltruede patient med vurdering af fare, skærmningsgrad og behandling. Vurdering af den psykotiske patient Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis mest almindelig forekommende lidelser 1) reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater 2) journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten. Det skizofrene spektrum og bipolar affektiv sindslidelse samt tilpasningsreaktioner Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf 1) iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede ogparakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens/praksis instrukser Depression : Påbegynde relevant behandling Psykotisk tilstand: Initiere relevant behandling Abstinensbehandling 1-3 9

10 2) følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af deniværksatte behandling 3) ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten 1.6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning 1) overholde tavshedspligt 2) indhente informeret samtykke 3) foretage ligsyn 4) udfærdige dødsattest 5) foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser 6) udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Overholde tavshedspligt Indhente informeret samtykke Foretage ligsyn Udfærdige dødsattest Foretage indberetning til register Udarbejde indberetninger (angiv hvilke nedenfor) Gennemgås med vejleder med mindst to tvangsprotokoller Journalaudit Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling/visitation 1) patienten med sløret bevidsthedsniveau patienten med sløret bevidsthedsniveau patienten med vejrtrækningsproblemer patienten med febertilstande 10

11 2) patienten med vejrtrækningsproblemer 3) patienten med febertilstande 4) patienten med akutte smertetilstande 5) patienten med blødningstilstand 6) patienten med akut operationskrævende tilstand 7) patienten med depressive tilstande eller angstsymptomer 1.9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb 1) overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen 2) foretage relevant justering af igangsat behandling 3) diskutere, hvordan en afdelings /praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner patienten med akutte smertetilstande patienten med blødningstilstand patienten med akut operationskrævende tilstand patienten med depressive tilstande eller angstsymptomer Skizofreni og bipolarsindslidelse Kommunikator 2.1 Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere 1) informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende 2) fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere 3) udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. Informere patient om diagnose og behandlingsplan 3 11

12 3. Sundhedsfremmer 3.1. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde 1) afdække forhold i patientens aktuelle livs- og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose- og behandlingsmuligheder 2) informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme 4. Samarbejder 4.1. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller 1) kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger somandet sundhedspersonale 2) demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb 5. Professionel 5.1. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde 1) handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner 2) reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger 3) demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis 6. Leder/administrator Vejledning vedrørende forebyggelse og behandling af metabolisk syndrom 360 graders evaluering Senest 4 mdr

13 6.1. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion 1) strukturere og prioritere det kliniske arbejde 2) lede relevante behandlingsteams 7. Akademiker 7.1. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til klinisk arbejde 1) søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder 2) undervise kollegaer og andre personalegrupper ved oplæg mindst 1 (anvend PQRS)

14 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning og planlægning af undervisning og diskussioner i kollegialt forum. Alle skal præsentere minimum 1 klinik / oplæg med efterfølgende struktureret feedback fra hovedvejlederen (anvend PQRS) 1. ansættelse: Læringsmetoder: Da basisuddannelsens væsentligste formål er at lære at være læge er den gennemgående læringsmetode klinisk arbejde med mulighed supervision og feedback. Dette sikres via arbejdsplanlægningen samt mulighed for at dublere arbejdsfunktioner som ambulatorium og stuegangsfunktion. Rollen som leder og administrator (kompetence 6) udvikles ved undervisning af afdelingens medicinske studenter. Basislægen fungerer dels som vejleder for 1-2 studenter dels organiserer og gennemfører basislægen undervisningsdage for hele studentergruppen. Her undervises bed-side i undersøgelsesteknik, journaloptagelse, kliniske sygdomskategorier mv. Kompetencevurderingsmetoder: Struktureret klinisk observation og struktureret vejledersamtaler tilstræbes gennemført ved anvendelse af hjælpeskemaer beskrevet i porteføljen for Den Kliniske Basisuddannelse (portefølje). Struktureret observation ( fluen på væggen ) gennemføres både i ambulatoriet, i stuegangsfunktionen samt ved journaloptagelse. 3.3 Obligatoriske kurser Generelle kurser i den Kliniske Basisuddannelse De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes og planlægges af det regionale videreuddannelsessekretariat. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for tilmelding. Akutkursus i kommunikation, behandling og transport (Akutkursus) Afholdes i 1. delansættelse indenfor den 1. måned. 2x2 dage (eksternat) Læringskursus (Læringskursus) Afholdes I 1. Delansættelse. 2 dage (eksternat) Kommunikationskursus (Kommunikationskursus) Afholdes I 2. Delansættelse. 2+1 dag (eksternat) 14

15 4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen. Der skal efter behov tilbydes karrierevejledning og hjælp til specialevalg. Den uddannelsesansvarlig overlæge udpeger hovedvejleder ved uddannelsesstart. Der er i introprogram planlagt 1. vejledersamtale som tilstræbes at finde sted inden for de første to uger af ansættelsen. Det tilstræbes at uddannelsesøgende we tilknyttes samme afsnit som hovedvejleder med henblik på let adgang til supervision og vejledning. (side 6) 1. ansættelse: Rammer for uddannelsesvejledning Afdelingens Organisering af den lægelige videreuddannelse uddannelsesansvarlig overlæge har godkendt kursus for UAO. Afdelingen har UKYL, der bidrager til koordineringen af uddannelsesmæssige opgaver. Alle hovedvejledere har vejlederkursus. UAO afholder møder med hovedvejleder og ledende overlæge 1½ time hver 3.mdr med henblik på løbende koordinering og justering af uddannelsessøgende kliniske og praktiske behov. Hovedvejlederen er hovedsagelig speciallæge i psykiatri eller alternativt underuddannelse til speciallæge i psykiatri Hovedvejlederen vil hovedsagelig være en speciallæge i psykiatri (afdelingslæge, overlæge), men kan også være en læge under uddannelse til speciallæge i psykiatri under H-forløb (kompetencegivende). Klinisk vejledning eller supervision kan varetages af alle til Regionspsykiatrien tilknyttede læger med som minimum tilladelse til selvstændigt virke. Udarbejdelse af uddannelsesplan Ved den første samtale lægges en uddannelsesplan og ved de efterfølgende samtaler sikres og justeres, at planen følges og de i målbeskrivelsen beskrevne kompetencer opnås. I det omfang den uddannelsessøgende vil indgå i den strukturerede vagtplan vil der være adgang til relevant lægefaglig supervision. Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Det forventes at alle i forbindelse med klinisk vejledning giver og modtager feedback. PQRS. Bedside - undervisning 15

16 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse 1, at de regionale råd for lægers videreuddannelse skal sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse (kap. 1, 2). Til løsning af denne opgave har Rådet flere redskaber, nemlig brugertilfredshed via yngre lægers evaluering af afdelingerne på evaluer.dk og inspektorrapporter for alle afdelinger. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord 2 (DRRLV) vil løbende følge disse evalueringer, ligesom det forventes, at de diskuteres i de regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg 3, hvor specialets postgraduate kliniske lektor (PKL) er formand Evaluer.dk Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne elektronisk via system på evaluer.dk. Den enkelte uddannelsessøgende læge skal ved afslutning af hvert delforløb evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprogram, herunder uddannelsesplan samt uddannelsesstedet og dets læringsrammer. Evalueringen foregår via evaluer.dk, hvortil den yngre læge modtager log-in via mail fra Videreuddannelsessekretariatet. Alle de uddannelsessøgende lægers evalueringer af uddannelsesstederne kan følges via hjemmesiden Den enkelte læges evaluering er anonym og dermed ikke offentligt tilgængelig. Derimod offentliggøres et gennemsnit for alle evalueringer på den uddannelsesgivende afdeling. Uddannelsesansvarlige overlæger har adgang til at se enkeltevalueringer og prosatekst om uddannelsesstedet. For afdelingen er denne prosatekst oftest den mest givende og udviklende del af evalueringerne, mens pointevalueringerne mere tjener til sammenligning på tværs af afdelinger, specialer og hospitaler. Afdelingerne vil løbende anvende disse evalueringer i arbejdet på at forbedre den lægelige videreuddannelse. 5.2 Inspektorrapporter Sundhedsstyrelsen 5 står for inspektorordningen og udsender inspektorer til alle uddannelsesgivende afdelinger ca. hvert 4. år, samt udsender rapporter fra inspektorernes besøg. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse (kap. 2, 7), at DRRLV løbende skal vurdere den enkelte afdelings egnethed som uddannelsessted på baggrund af inspektorrapporterne. Ordningen er et væsentligt element i kvalitetsopfølgningen af den lægelige videreuddannelse på de enkelte hospitaler og afdelinger. Inspek

17 torrapporterne fremlægges løbende på møder i DRRLV, som via den Postgraduate Kliniske Lektor i de enkelte specialer følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med ledelserne på afdelingerne og de uddannelsesansvarlige læger. 17

18 6. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlige overlæger Der henvises til hjemmesiden for det enkelte ansættelsessted (www adresse og LINK) Postgraduat klinisk lektor for Den Kliniske Basisuddannelse: Oversigt findes på hjemmesiden for Center for Medicinsk Uddannelse. Sundhedsstyrelsen Den Kliniske Basisuddannelse Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: Videreuddannelsesregion Syd: Videreuddannelsesregion Øst: Andre Lægeforeningens karriererådgivning (Karrierecoaching) 18