CHRISTIANSMØLLEN - PORTHUSVEJ 5A SVENDBORG

Transkript

1 CHRISTIANSMØLLEN - PORTHUSVEJ 5A SVENDBORG SVENDBORG KOMMUNE. RESTAURERING AF MØLLEBYGNING SAMT UDFØRELSE AF NYE VINGER M.V. REGISTRERING OG BYGGEPROGRAM KROGH MADSENS TEGNESTUE HOLKEGADE FAABORG DOLMER ARKITEKTER ApS FAABORGVEJ VESTER SKERNINGE AAR 2016 Side 1 af 25

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: Kortfattet Bygningshistorie. side 03 Registrering af bygningsskader og mangler m.v. side Byggeprogram vedr. fremtidig restaurering.. side Side 2 af 25

3 KORTFATTET BYGNINGSHISTORIE: Christiansmøllen er opført i og var oprindelig benævnt Møllmarks Mølle (opkaldt efter den daværende bygherre, skipskaptajn Herluf Heje Møllmark). Den tidligere møllebygning på stedet var blevet ødelagt i forbindelse med en påsat brand i maj Under et besøg i Svendborg af kong Christian den IX (regent i årene ) fik ejeren tilladelse til at opkalde den nyopførte mølle efter kongen - og derved opstod navnet: Christiansmøllen. Frem til begyndelsen af 1920 érne blev Christiansmøllen udelukkende drevet ved hjælp af vindkraft. I 1932 blev der installeret en dieselmotor som supplement. Mølledriften ophørte år 1958 og Svendborg Kommune overtog møllen i Derefter har Christiansmøllen, stået som et vartegn for Svendborg og ikke mindst som et fortællende vidnesbyrd om en tid, hvor vindkraft spillede en afgørende rolle for videreforarbejdningen af landbrugets produkter. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 01. Fotografi angiveligt fra omkring år1940. Vingerne var på daværende tidspunkt udført med avancerede, selvsvikkende klapper (La Cour patent vinger) som var arbejdskraftbesparende og nemmere at indstille i forhold til vindpåvirkningen. Oprindeligt har Christiansmøllen måske haft andre mere enkle vinger, som skulle anvendes med sejldug - og som krævede en større indsats for at kunne fungere forsvarligt. Side 3 af 25

4 REGISTRERING AF BYGNINGSKADER OG MANGLER M.V. FUNDAMENT: Christiansmøllens fundament (synlige dele over terræn) er udført af delvis tilhugne granitsten med fuger udført med cementholdige mørtler. Fundament lader til at være i en fornuftig tilstand uden større synlige revnedannelser. De revner, som kan ses i møllens murværk, lader ikke umiddelbart til at stamme fra sætninger i eksisterende fundament. Når omfang og lokalisering af revnedannelser i murværket over fundament er mere klarlagt bør der foretages enkelte prøvegravninger under terræn, for at konstatere om revnedannelser/ evt. sætninger i ydermure fortsætter ned i eksisterende fundament. MURVÆRK: Christiansmøllen består af en såkaldt Undermølle (bestående af de 3 nederste lofter) samt en Overmølle, som udgøres af de resterende 3 lofter. Møllen er udført som en gennemmuret bygning helt op til møllens hat. Murværket er opført med anvendelse af små Flensborgsten (størrelse L:21½ cm x B: 10½ cm x H: 3,8 cm). Undermøllens nederste del (loft) begynder som en muret kvadratisk bygningsdel, som dog ændres til en uregelmæssig 8-kant for det næste lofts vedkommende. De udvendige hjørner, som fremkommer ved overgangen mellem den kvadratiske og de 8-kantede dele af møllekroppen er afdækket med tagpap. Muligvis har hjørner tidligere været afdækket med tagsten lagt i mørtel. I undermøllen (nederste loft) er der udført 2 stk. portåbninger for gennemkørsel og til af- og pålæsning af det korn, der skulle males eller allerede havde gennemgået denne proces m.v. Derudover har der oprindeligt været 4 stk. (nu tilmurede) vinduer hvor karme og rammer er udtaget og henstår indvendigt i møllebygningen. Øvrige vinduesåbninger i møllen er bevarede og udført med fint profilerede indramninger og fordakninger over vinduesåbninger som både er smukke, men som også tjener det praktiske formål at lede regnvand væk fra de indad hældende vinduer. Christiansmøllen har sandsynligvis altid haft pudset murværk, men på grund af den udsatte beliggenhed og de indad hældende mure har det sandsynligvis altid været problematisk at få facadepuds og kalk til at holde i længere tid ad gangen. I hvert fald kan det konstateres, at store dele af møllens udvendige overflader op igennem tiden er reparerede med cementholdige mørtler. Dette medfører en række uheldige forhold: Cementpuds ophærder hårdt og ufleksibelt og har tendens til revnedannelser (store såvel som små revner) hvorigennem nedbør kan trænge ind. Denne (gennem længere tid) ophobede fugt har på grund af cementpudsens hårdhed/ tæthed svært ved at komme ud igen. Fugtmættet puds og bagvedliggende murværk vil i vinterperioderne være særligt udsat for gentagne frostskader. Det må derfor forudses, at der vil være en del skader på Christiansmøllens udvendige murværk særligt på overflader, som vender mod syd og vest. På grund af ydervæggenes opmuring i relativt små Flensborgsten vil hver m2 murværk udgøre en større andel af fuger end normalt gængs murværk udført i vore dages større murstensformater. Umiddelbart burde dette ikke betyde alverden forudsat at eksisterende fuger er rimeligt intakte. Hvis dette ikke er tilfældet vil det større fugeareal (pr. m2 murværk) medføre en forhøjet risiko for øget fugtindtrængning i murværket med ovennævnte skader til følge. Revner i murværk: Som det fremgår af fotografier er der en del revner (også gennemgående) i møllens murværk. Umiddelbart er det svært at vurdere, hvad disse revnedannelser skyldes og hvornår de er opstået. Det må formodes, at nogle af revnerne omkring muråbningerne skyldes tidligt opståede skader fra møllens drift (rystelser) kombineret med ikke fuldstændigt afhærdede kalkmørtler fra møllens opførelse. Dertil kommer sandsynligvis påvirkninger fra de mange eksisterende jernankre, som er udført i forbindelse med bjælkelags forankring til ydermure. Ved rustkorrosion kan jern udvide sig over 100 %, hvilket er medvirkende til deformationsskader af murværk omkring indmurede murankre og øvrige indmurede jernbeslag. Side 4 af 25

5 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 02. Dele af møllens udvendige overflader er - op igennem tiden - reparerede med cementholdige mørtler. Dette medfører en række uheldige forhold: Cementholdigt puds er hårdere og mere ufleksibelt (end f.eks. ved anvendelse af hydraulisk kalkmørtel) og medvirker til revnedannelser, hvorigennem der kan trænge nedbør. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 03. Eksempel på pudsreparationer udført med cementbaserede mørtler. Der kan konstateres revnedannelser omkring / under vinduer. Side 5 af 25

6 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 04. Eksempel på pudsreparationer med cementbaserede mørtler. Der kan også konstateres pudsafskalninger ved defekte facadesten.. Kalkning har også svært ved at holde på den anvendte reparationsmørtel. Side 6 af 25

7 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 05. Eksempel på indad hældende murværk og skrånende fuger, som kan lede vand ind i møllebygningen. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 06. Eksempel på gennemgående revnedannelser - her under vindue i Overmøllen. Side 7 af 25

8 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 07. Eksempel på eksisterende jernanker, som er udført i forbindelse med bjælkelags forankring til ydermure. Ved rustkorrosion kan jern udvide sig over 100 %, hvilket medvirker til deformationsskader på murværk omkring indmurede murankre/ bjælker (og øvrige indmurede jernbeslag). Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 08. Eksempel på revnedannelser (sandsynligvis forårsaget af rustkorroderet jernanker) omkring indmuret, rådskadet bjælke her lokaliseret ved sammenmuring ved indvendige hjørner. Side 8 af 25

9 PORTE OG VINDUER: I Undermøllen findes nogle bevarede vinduer fra Christiansmøllens opførelse ligesom portene også må være fra omkring Desværre er portene rådskadede i bunden ligesom der senere er indføjet nogle sikkert nyttige, men knap så pæne ventilationsriste i dem. Porte forudsættes ændret/fornyede, sådan at de i fremtiden bliver udadgående. I Undermøllen (nederste loft) har der oprindeligt været 4 stk. (nu tilmurede) vinduer hvor karme og rammer er udtaget og henstår indvendigt i møllen. Vinduer (fra møllens opførelse og senere) forudsættes reparerede. Øvrige manglende vinduer udføres som kopier af eksisterende. Vinduerne i Overmøllen er alle sammen ret nye, men bør gennemgå mindre ændringer/ tilføjelse af vandnæser m.v. for at gøre dem mere sikre mod vandindtrængen. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 09. Eksempel på originalt vindue fra Christiansmøllens opførelse år Side 9 af 25

10 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 10. Eksempel på eksisterende vindue i Christiansmøllens. Vindue er fornyet engang i midten af 1900-tallet. Side 10 af 25

11 OMGANG/ SVIKSTILLING: På grund af den udsatte vejrmæssige beliggenhed er omgangen/ svikstillingen på Christiansmøllen fornyet en del gange i tidens løb. Det eksisterende dæk (bræddebelægning) er så svækket af råd, at det under alle omstændigheder skal fornyes. Bjælker (og murrem langs møllekrop) og de skråstivere som understøtter bjælkerne er i en rimelig tilstand. Konstruktionen har dog ikke tilstrækkelig, resterende belastningsstyrke til sikkerhedsmæssigt forsvarligt at kunne tillade ophold af mange personer af gangen. Det forudsættes, at der maksimalt må opholde sig 50 personer ad gangen på svikstillingen i fremtiden. Et særligt sikkerhedsmæssigt problem udgør det udad hældende rækværk, hvor afstanden mellem brædderne dels er større, end hvad BR 15 foreskriver og dels er rækværkets brædder monteret vandret. For at forebygge risikoen for at børn kan kravle op på rækværk og styrte ned, forudsættes det nødvendigt at sikre rækværket yderligere med indvendigt net. De skråstivere i træ, som understøtter omgangens bjælker er fastgjort/ hviler af på indmurede jernkonsoller. Disse konsoller er en senere tilføjelse. Oprindeligt har skråstiverne hvilet af på en omkringløbende, muret gesims hvoraf der er bevaret rester på østfacaden. Jernkonsollerne er rustkorroderede og ødelægger det omkringværende murværk hvorfor de forudsættes fjernede. Derefter genetableres den murede gesims på Christiansmøllen og der foretages reparation af det skadede eller manglende murværk. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 11. Christiansmøllen, set fra sydøst. Man kan se de tilmurede vinduesåbninger (nederste loft). Der har oprindeligt været 4 stk. vinduer hvor karme og rammer er udtaget og henstår i møllebygningen. Endvidere kan der ses resterne af den tidligere, omkringløbende, murede gesims hvor møllebygningen overgår fra kvadratisk til at blive 8-kantet. Side 11 af 25

12 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 12. Christiansmøllen, set fra sydvest. De skråstivere, som understøtter omgangens bjælkelag er fastgjort/ hviler af på indmurede jernkonsoller. Disse konsoller er en senere tilføjelse. Oprindeligt har skråstiverne hvilet af på en omkringløbende, muret gesims hvoraf der er bevaret rester på østfacaden. Jernkonsollerne er rustkorroderede og ødelægger det omkringværende murværk hvorfor de forudsættes udtaget. Derefter foretages genetablering af den murede gesims på Christiansmøllen. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 13. Christiansmøllen, set fra sydvest. Svikstillingens skråstivere, som hviler af på indmurede jernkonsoller. Oprindeligt har skråstiverne hvilet af på en omkringløbende, muret gesims, som kun er delvist bevaret. Side 12 af 25

13 BJÆLKELAG/ EKSISTERENDE TRÆGULVE: De forskellige etager i Christiansmøllen er udført på træbjælkelag, hvorpå er udlagt trægulve. Bjælkernes dimensioner er anselige: 8 til 10 tommer kvadratiske bjælker er således ikke usædvanligt at finde i møllen. Bjælkerne (næsten udelukkende af fyrretræ) er indmurede i møllens ydermure og er fastholdt med indmurede jernankre. Bjælkelag har omfattende rådskader, hvilket har medført en del sætningsskader og som har stor fremtidig betydning for om mølleværket overhovedet kan komme til fungere igen efter hensigten uden at havarere. For at forebygge yderligere sætningsskader er der tidligere udført forskellige midlertidige stolpe understøtninger af bjælkelag hvilket har stabiliseret de værste skader. Men det må imødeses, at det bliver nødvendigt at gennemgå/ kontrollere stort set alle indmurede bjælkeender for større og mindre rådskader. Og samtidig få foretaget de nødvendige opretninger af bjælkelag under hensyntagen til den fremtidige drift af det eksisterende mølleværk. TRÆGULVE: Eksisterende trægulve er slidte og har forskellige råd- eller deformationsskader, som bl.a. skyldes den tidligere mølledrift. I trægulvene indgår der en del lemme for lodret op- og nedhejsning af korn m.v. Mange af disse lemme er ligeledes defekte og skal sikres (mod nedstyrtning af personer) sammen med trægulvene. Eksisterende trægulve bør gennemgås for rådskader og øvrige mangler eller deformationsskader og delvis fornyes med henblik på en fremtidig mere besøgsorienteret brug af Christiansmøllen. TRAPPER: Eksisterende trapper i Christiansmøllen udgøres af simple, ligeløbstrapper indpasset imellem eksisterende bjælkelag og placeret, så de ikke optager for meget plads for selve mølleværket. Trapper er generelt ret stejle og uden nogen form for udsmykning. Som trægulvene er de ret slidte og skal repareres eller fornyes. Det forudsættes, at trapper fremtidigt forsynes med håndlister/gelænder i begge sider for at skabe bedre og mere sikker færdsel imellem etagerne. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 14. Eksempel på rådskadet bjælkeende, som allerede er repareret en gang, men er rådskadet igen. Side 13 af 25

14 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 15. Eksempel på rådskadet bjælkeende. For at forebygge fremtidige rådskader på indmurede bjælkeender, bør disse friholdes fra murværk med ca. 2 cm ventilationsfuge rundt om alle indmurede bjælkeender. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 16. Eksempel på rådskadede bjælkeender, som er understøttet af (senere udførte) murede konsoller. Side 14 af 25

15 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr.17. Eksempel på rådskadede bjælkeender. Rådskadede bjælker er hyppigst forekommende mod syd og vest, hvor nedbørspåvirkninger oftest har været størst. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 18. Eksempel på eksisterende trægulve i Christiansmøllen, med skader efter brug - samt udførte reparationer. Side 15 af 25

16 MØLLEVINGER: Siden marts 2014 har Christiansmøllen ikke haft vinger, da de af sikkerhedsmæssige årsager blev demonteret - bl.a. på grund af rådskader og øvrige svækkelser. Disse de seneste vinger var udført som sejlførende det vil sige beregnet til at skulle rigges med sejldug på samme måde som et sejlskib. Svikningen - det vil sige måden at tilpasse sejlene til vindretningen blev udført manuelt fra omgangen/ galleriet. På vingerne var der tidligere monteret belysning så Christiansmøllen også om natten kunne præsentere sig som Svendborgs vartegn. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr.19. Møllen monteret med sejlførende vinger. Vindrosen, var på tidspunktet for fotografiets optagelse, under reparation. Imidlertid har Christiansmøllen tidligere/oprindeligt været udført med selvsvikkende vinger med jalousier - klapper af træ - som var selvregulerende. En avanceret og arbejdskraftbesparende konstruktion, som gør at en mølle med sådanne vinger bedre kan udnytte de forskellige vindstyrker. Ved normal vindstyrke kan man justere vingeklapperne til at udgøre en tæt flade. Ved stærkere blæst kan klapperne åbne sig og derved tillade, at en del af vindpåvirkningen ikke omdannes/udnyttes så effektivt, at vingerne risikerer at tage skade og mølleværket heller ikke risikere at havarere på grund af overbelastning. Vingearme, klapper m.v. var traditionelt udført i fyrretræ. Afhængig af længden/ størrelsen på vingerne blev de gerne udført i flere dele, som så blev samlet til hele vinger. På Christiansmøllen vil der i fremtiden sandsynligvis skulle bruges vinger med en samlet længde på ca. 22 m med et bestrøget areal på ca. 375 m2. Vingearmene var monteret på en såkaldt vingeaksel, som er den store aksel af træ, der løber på langs igennem hatten. Det udvendige akselhoved er af styrkemæssige årsager udført med en jernkappe. Vingearmene bliver skudt ind i akselhovedet, og sikret med såkaldte armkiler, som yderligere bliver sikret med forbud Sidstnævnte er en række klodser af træ, som en yderligere sikring mod, at vingerne forskubber sig. Side 16 af 25

17 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 20. Postkort (baseret på fotografi angiveligt fra omkring år1940). Vingerne var på daværende tidspunkt udført med avancerede, selvsvikkende klapper, som var arbejdskraftbesparende og nemmere at indstille. Der bemærkes ligeledes den meget specielle, udvendige farveholdning,, som Christiansmøllen åbenbart havde på daværende tidspunkt. Side 17 af 25

18 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 21. Siden marts 2014 har Christiansmøllen ikke haft vinger, da de af sikkerhedsmæssige årsager blev demonteret - bl.a. på grund af rådskader og øvrige svækkelser. Her ligger de nedtagne vingearme på terræn udenfor Christiansmøllen. Desværre kan vingearme ikke genbruges, men skal fornyes. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 22. Eksisterende vindrose, som er monteret på 2 stk. vindrosebukke. Ved vindpåvirkning fra siden drejer de må vinger rundt på vindrosen og sætter derved gang i små tandhjul og aksler, der er forbundet med en indvendig tandring. Derved kommer hele møllehatten til at dreje, indtil vindrosen kommer i læ. Møllen bliver derved krøjet op i vinden. Side 18 af 25

19 MØLLEHAT: De ældre møllehatte fra ca. før år 1840 var som oftest nærmest bådformede hvorimod de nyere hatte som på Christiansmøllen efterhånden overgår til at blive løgformede. Møllehatten er konstruktivt opbygget omkring en såkaldt konge en midterstolpe, som forsætter op over møllehatten og afsluttes med et spir af træ med en kugle på. De gennemgående, krumme spær er samlet omkring midterstolpen og øvrige hjælpespær, udvekslinger, opskalkninger m.v. danner tilsammen den smukke, løgformede hat på Christiansmøllen. Desværre er der en del rådskader i bl.a. spærender og remender, som gør det nødvendigt med en del reparationer. Dertil kommer rådskader på underlagsbrædder for hattens tagpapbeklædning m.v. Tagpap forudsættes at skulle fornyes. Vingeakselen løber på langs gennem hatten. Den er udført af træ med udvendigt akselhoved med en såkaldt jernkappe på. Det første stykke bagved akselhovedet er den såkaldte sølen som er den del af akselen, der løber i det forreste leje. Brystet er den midterste del af akselen hvor hathjulet er monteret. Den bagerste del af vingeakselen benævnes halen og løber også i et leje i bagtapbjælken. Sølelejet hviler i en tildannet lejesten, der hviler af på en kraftig bjælke kaldet vejrbjørnen. Sidstnævnte er i hver side fæstnet til saksbjælkerne. Saksbjælkerne er 2 stk. bjælker, som ligger parallelt med vingeakslen. På møllekroppens øverste murede del er fastgjort en krøjekrans som underlag for den såkaldte krøjering (en stor tandring) der er udført af støbejern. Christiansmøllen er en såkaldt selvkrøjermølle. Den eksisterende vindrose er monteret på 2 stk. vindrosebukke. Ved vindpåvirkning fra siden drejer de må vinger rundt på vindrosen og sætter derved gang i små tandhjul og aksler, der er forbundet med en indvendig tandring. Derved kommer hele møllehatten til at dreje, indtil vindrosen kommer i læ. Møllens hat og vinger bliver derved krøjet op i vinden. Desværre kan der konstateres mange rådskader, slidskader og øvrige defekter i de konstruktive dele - herunder de bærende og afstivende dele af møllehatten. Det være sig remme, spær såvel som bjælker. Dertil kommer slid- og sætningsskader på vingeakselens lejer ligesom alle kamme på hathjulet er skåret af. Den såkaldte perse, som er en bremse, som er placeret rundt om hathjulet er også defekt. MØLLEVÆRK & INVENTAR: Der henvises til den netop gennemførte registrering udført af Svendborg Museum i samarbejde med formanden for Dansk Møllerforening Susanne Jervelund. Af registreringen fremgår det, at Christiansmøllen oprindeligt var indrettet med 2 stk. grubbeværk, 4 stk. kværne, 2 stk. hejseværk samt formodentlig 2 stk. sigter. Meget af dette inventar er bevaret, men dertil kommer de ændringer og tilføjelser, som er udført igennem møllens 100-årige drift, som ikke gør overskueligheden nemmere. På grund af sætningsskader fra rådskadede bjælker m.v. som har medført, at mølleværket ikke kan fungere, når der kommer vinger på møllen igen, skal der sandsynligvis udføres en del omfattende reparationer, justeringer og ændringer. Dertil kommer suppleringer af manglende bestanddele. En særlig udfordring vil være, hvilke senere tilføjede dele, som med rimelighed kan fjernes, for at genskabe en mere enkel indretning, som også bedre kan fremhæve møllens smukke arkitektur og rum. Side 19 af 25

20 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 23. Møllehatten set indvendigt fra. De gennemgående, krumme spær er øverst samlet omkring midterstolpen og øvrige spær, udvekslinger, opskalkninger m.v. danner tilsammen den løgformede hat. Forrest ses den store gennemgående vingeaksel og hathjulet. Side 20 af 25

21 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 24. Møllehatten set indvendigt fra. På vingeakslen er monteret det store hathjul, som udgør de første led af kraftoverførslen fra vindens påvirkning af vingerne til resten af møllens hjul og drev. Hathjulet er et kamhjul (oprindeligt med kamme af hårdt træ, som er stukket igennem hjulet og fastholdt med besættere dvs. jernspir). På Christiansmøllen mangler alle kamme på hathjulet, da de tidligere er blevet skåret af. Side 21 af 25

22 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 25 & 26. Eksisterende forhold fra henholdsvis kværneloft og stjernehjulsloft. Side 22 af 25

23 BYGGEPROGRAM VEDR. FREMTIDIG RESTAURERING Generelt henvises der til udarbejdede tegningsmateriale vedr. nyindretning og restaurering af Christiansmøllen samt deltaljeret økonomisk overslag/ kalkulation dateret NYINDRETNING: Under forudsætning af Slots- og Kulturstyrelsens godkendelse, planlægges der udført et nyt handicap egnet toilet og indrettet et beskedent cafe køkken (til anretning af mad og opvask) i den underste etage i Christiansmøllen. Nyindretning forudsættes udført med anvendelse af eksisterende skillevægge suppleret med ny lette skillevægge og elementer, som relativt nemt kan fjernes igen. Derudover planlægges der udført følgende supplerende arbejder i den underste etage: - Ophugning af eksisterende betongulve herunder registrering af tidligere belægninger. - Udførelse af nyt kapillarbrydende terrændæk - afsluttet med et nyt teglstensgulv i hele undertagen. - Udørelse af nye udadgående porte supplerede med nye indvendige glasdøre (for bedre varmekomfort). - Forbedring af dagslysforhold ved genskabelse af de 4 stk. vinduer, som tidligere er blevet tilmurede. - VVS-anlæg: Der udføres ny vandinstallation/ stikledning, samt nye spildevandsinstallationer med tilslutning til offentlig kloak. - El-anlæg: Eksisterende el-installationer fornyes fuldstændigt herunder etablering af ny flugtvejsbelysning, orienteringslys og røgalarmanlæg. Udførelse af el-varme i ny terrændæk for periodisk opvarmning underetagen og frostsikring af VVS-installationer. - Der foretages afsluttende overfladebehandling af underste etage med produkter, som kan godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen, da Christiansmøllen er fredet. RESTAURERING AF CHRISIANSMØLLEN: Det er et afgørende element i de fremtidige restaureringsarbejder, at der genskabes en fornuftig, konstruktiv stabilitet i de murede dele af møllen. Sådan at etagebjælkelag oprettes rimeligt og igen kan tåle belastninger uden at skulle understøttes af senere tilføjede stolper og andre midlertidige foranstaltninger. Der forudsættes, at der maksimalt må opholde sig 50 personer ad gangen i møllen og på svikstillingen. Det må også anses for fornuftigt at prøve at begrænse indtrængning af nedbør igennem eksisterende facademure via revnedannelser, defekte fuger og facadesten. På grund af møllens konstruktive opbygning vil en standsning af fugtindtrængning i ydermurene næppe kunne udføres optimalt, men selv en beskeden begrænsning vil også være fornuftigt, hvis det kan lade sig gøre. Der planlægges udført følgende restaureringsarbejder: - Rådskadede bjælker repareres (skarring af nye bjælkeender og reparationer af øvrige defekte dele). - Eksisterende murankre (indmurede): Udhugges/ fornyes eller repareres/ galvaniseres. - Eksisterende trægulve (Broloft og Kværneloft) fornyes med nye kraftigere fyrretræsplanker, som bedre kan tåle den fremtidige belastning fra besøgende i Christiansmøllen. - Eksisterende trægulve (øvrige etager) repareres med sunde dele fra gulvene fra Broloft og Kværneloft. - Indvendige trapper: Istandsættes og fornyes delvis. Defekte trin fornyes/ sikres. Der udføres håndlister i begge sider af trapper op til svikstillingen. - Facadearbejder: Der foretages indledende mild sandblæsning for at kunne konstatere skadesomfanget. Der foretages udskiftning af de værste skadede facadesten (max sten) reparation af defekte fuger og pudslag (max 275 m2). De værste revnedannelser sammenmures i et fornuftigt omfang. - Murede gesimser: Repareres og fornyes i nødvendigt omfang. Indmurede, rustne forankringsbeslag erstattes af forankringer udført i rustfrit stål. - Afsluttende kalkningsarbejder foretages udvendigt. - Indvendige puds- og kalkningsarbejder: Forudsættes udført i forbindelse med en fremtidig istandsættelse af mølleværket evt. i en senere etape. Side 23 af 25

24 - Svikstilling/ omgang: Bjælkelag/afstivning/ skråstivere forudsættes fornyede inkl. remme og forankringsbeslag. - Rækværk fornys ligeledes og sikres yderligere med indvendigt net (så at børn ikke kan kravle op på rækværket og styrte ned). - Vinduer og døre: Forudsættes dels reparerede og dels fornyede. Sikres bedre mod indtrængning af nedbør. - Der foretages afsluttende overfladebehandling af vinduer, døre og svikstilling med produkter, som kan godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen, da Christiansmøllen er fredet. NYE VINGER PÅ CHRISTIANSMØLLEN: Under forudsætning, at Slots- og Kulturstyrelsen kan godkende, at de nye vinger ændres fra at være sejlbærende vinger på tremmeværk - til selvsvikkende klapvinger (La Cour patent-vinger) forudsættes der udført følgende arbejder: - Vingearme udføres som laskede La Cour patent- vinger i splintfrit lærketræ. - Vingeklapper udføres ligeledes i splintfrit lærketræ og monters med rustfri ringsøm eller skruer. - Vingearme og klapper imprægneres forinden overfladebehandling. I vingearme indbores ampuller med Boracol imprægnering, som yderligere sikring mod fremtidige rådskader. - Vipbukke (i sort jern) fremstilles i klassisk udformning. De primes og pulverlakeres inden montering. - Alle bolte udføres i kvalitet A4. - Vinger, klapper m.v. grundes og stryges 2 gange inden montering. Farverholdning og malingstyper efter nærmere aftale. - Udførelse af LED- belysning på vinger efter nærmere aftale. VINDROSEN: - Eksisterende vindrose demonteres sammen med møllehatten. - Alle bestanddele af jern forudsættes afrensede for rust og efterfølgende galvaniserede - Ny vingeklapper udføres i splintfrit lærketræ og imprægneres. - Alle tandhjul, aksler og lejer fornys (i minimum SG kvalitet støbegods) Der udføres ny (tryk) smøresystem efter nærmere aftale. - Alle bolte udføres i kvalitet A4. - Vindrose (jern) vingeklapper m.v. grundes og stryges 2 gange inden montering. Farverholdning og malingstyper efter nærmere aftale. MØLLEHAT M.V. Der forudsættes udført følgende arbejder på møllehatten inkl. vingeaksel, hathjul med tilhørende lejer m.v: - Møllehat hejses ned på fast plads på terræn og monteres, hævet op på betonrør. Møllebygger opsætter selv stillads omkring den og foretager overdækning af den nedtagne møllehat. - Der foretages reparation af rådskadede spær- og bjælkeender. Det forudsættes at vejrbjørn sakspær og bagtapbjælke skal fornys eller i hvert fald repareres grundlæggende. - Vingeaksel lejer, herunder forreste søllesten udskiftes. Aksel skal sandsynligvis påregnes at skulle hæves i forhold til nuværende placering. Ladestok og udvendige afsejlersystem genskabes. Akselhoved (jernkappen) skal afrenses for rust og males forinden genopsætning. - Der foretages genfremstiiling af vandskur inkl. kobberplade bag vandkaster ligesom lemme i møllehat genskabes. - Krøjering skal sandsynligvis udskiftes til en ny specialfremstillet. Krøjekrans under den repareres for evt. rådskader. Der foretages kontrol af krøjerings forankring til omkringliggende murværk. - Perse og persebelægning skal fornyes. - Eksisterende hathjul. Der foretages eftergang/ fornyelse af mellemstykkerne mellem kammene. Der fremstilles og tilpasses nye kamme til hathjul og krondrev. Kamme udføres i vellagret avnbøg. - Møllehat samles afslutningsvis. Bræddeunderlag (for tagpap) eftergås og repareres. Møllehat beklædes med nyt tagpap som Derbigum. Side 24 af 25

25 - Der foretages afsluttende overfladebehandling med produkter godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen. - Den færdigrestaurerede møllehat hejses op på plads med kran og genmonteres. MØLLEVÆRK: Vedr. eksisterende mølleværk og inventar i øvrigt henvises til rapport fra Svendborg Museum fra august Rapporten anbefaler, at der foretages yderligere (herunder arkivalske) undersøgelser af Christiansmøllens historie og udviklingsforløb. Derudover rejses det yderst relevante spørgsmål om, hvor meget af det nuværende mølleværk og inventar, som bør bevares eller fjernes for evt. at kunne tilbageføre Christiansmøllen til en nærmere angivet tidsperiode. Under alle omstændigheder bør disse emner afklares inden man kan gå videre med en fremtidig indvendig istandsættelse af mølleværk og inventar. Der skal også venligst gøres opmærksom på, at der i økonomisk overslag/ kalkulation af ikke er indregnet udgifterne til en indvendig istandsættelse af mølleværk og øvrige inventar. Side 25 af 25