Foto: Emil Egerod Hubbard
|
|
- Gregers August Mathiasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nutidens landsplanlægning 20 Foto: Emil Egerod Hubbard
2 Naturstyrelsen ser den danske planlov som en af verdens bedste, og de statslige interesser på landsplan fremstår fokuseret gennem statens planlægning. Af Sanne Kjær Den danske planlov og det danske plansystem er et af verdens bedste i forhold til at sikre en strategisk arealanvendelse. Særligt grænsen mellem by og land og de åbne kyster giver en beskyttelsesværdig og en i internationalt perspektiv bemærkelsesværdig landskabsoplevelse. Planloven bliver ofte beskyldt for at udgøre en barriere for udvikling. Det er en central del af den politiske virkelighed omkring loven, og der findes mange gode bud på, hvordan loven kan reformeres både materielt og strukturelt. Bemærkelsesværdigt er det, at landsplanlægningen i form af miljøministerens varetagelse af de statslige og dermed nationale interesser i planlægningen faktisk står styrket og fokuseret på centrale statslige interesser for første gang i mange år. Varetagelse af de nationale interesser i arealanvendelsen friholdelse af de værdifulde kystlandskaber, fastholdelse af detailhandel i bymidterne mv. understøtter det politiske ønske om at sikre muligheder for de flere frem for de få. Planlovens principper har fokus på balancen i arealressourcen. Areal er en fast størrelse, og derfor skal vi sammen tænke os om i forhold til, hvad vi bruger arealet til. Kommunalt er der fortsat mange ønsker om byudvikling på ubebyggede arealer. Administrationen af de statslige interesser sker i videst mulig omfang med respekt for det kommunale råderum, ønsker om vækst og de særlige problemstillinger, der gør sig gældende for yderområderne. En egentlig landsplan er passé Tanken om en egentlig landsplan for hele landet er forældet. En sådan landsplan vil være vanskeligt administrerbar i det lange løb. Det er en form for planlægning, der vil kræve detailadministration fra statens side i en spredt og decentral geografi. Med den struktur, der er resultatet af flere kommunalreformer, vil en egentlig landsplan være som at skrue tiden tilbage. Kommunen er den centrale planlæggende myndighed i nutidens Danmark. Senest i 2007 fik kommunerne nye og flere opgaver på plan- og naturområdet. Med et fokuseret statsligt tilsyn varetages de overordnede interesser på et niveau, der også muliggør et klart kommunalt råderum. Til gengæld kan man godt forestille sig et behov for øget koordinering af planlægningen for storbyområderne. Kommunerne må som de primære Bemærkelsesværdigt er det, at landsplanlægningen, i form af miljøministerens varetagelse af de statslige og dermed nationale interesser i planlægningen, faktisk står styrket og fokuseret på centrale statslige interesser for første gang i mange år. parter koordinere arbejdet med fysisk planlægning for storbyområderne. De planlægningsmæssige rammer kan evt. fastlægges i et landsplandirektiv, da der er en klar overordnet interesse i at koordinering af f.eks. infrastrukturforhold og byudvikling finder sted. Fleksibilitet? Der efterlyses fra forskellig side en større fleksibilitet i planlægningen, særligt lokalplanlægningen. Man skal i den forbindelse huske, at kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer har et spillerum til at sikre en fleksibilitet i forhold til et områdes kommende udviklingsmuligheder. Men 21
3 i forbindelse med lokalplanbestemmelsernes formulering skal kommunalbestyrelsen samtidig være indstillet på at slippe muligheden for den stramme styring af et givent område. Lokalplanen kan ikke rumme både stram styring den ene dag og fleksibilitet den næste. Så der må træffes nogle strategiske valg herom kommunalt. Staten og kommunerne Efter kommunalreformen er amternes opgave med at varetage en overordnet interesse i kommunernes planlægning overgået til staten. Med bortfaldet af regionplanerne kom muligheden for en mere klar overordnet styring af de overordnede interesser i den kommunale planlægning. Med 14 amtsråd kunne en samlet ensartet og koordineret styring ikke opnås på det regionale niveau. Også statens forhandlinger med amterne om den regionale planlægning har båret præg af en meget forskelligartet decentral tilgang til den regionale planlægning. Landsplanredegørelsen lægger de politiske spor for, hvad den til enhver tid siddende regering har tænkt sig skal ske i den kommende periode i forhold til den fysiske planlægning. Men det mest centrale instrument til varetagelse af nationale planlægningsinteresser er udmeldingen om de statslige interesser i kommunernes planlægning. De statslige interesser er senest udmeldt i Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen Og det statslige tilsyn med kommunernes overholdelse af de statslige interesser varetages løbende ved plantilsyn med forslag til kommuneplantillæg og lokalplaner. Men tilsynet intensiveres selvsagt hvert 4. år, når kommunerne reviderer deres kommuneplan. Det foregår netop nu, hvor den sidste tredjedel af Kommuneplanstartegien har en meget vigtig funktion som en politisk fremtidsstrategi for den videre udvikling i kommunen. kommunerne snart forventes at gå i høring med deres forslag til KP13. Miljøministeriet har i forbindelse med processen omkring KP13 haft stort fokus på at sikre en ensartet proces for alle kommuner og ikke mindst en ensartet praksis. Alle statslige interesser er varetaget i overensstemmelse med hjemlen i Oversigten over de statslige interesser i kommuneplanlægningen Derudover har Miljøministeren valgt at fokusere tilsynet på en række væsentlige emner. Disse fokusområder har, som det beskrives nedenfor, været med til at skabe et klart mandat for forhandlingerne med kommunerne. Generel og konkret landsplanlægning Gennem landsplanlægningen skal miljøministeren varetage de statslige og dermed nationale interesser i planlægningen. Landsplanlægningen kan opdeles i to forskellige kategorier, nemlig i den generelle landsplanlægning og i den konkrete landsplanlægning. Til den generelle landsplanlægning henregnes planlovens udtrykkelige krav til kommunernes planlægning samt landsplanredegørelsen, som miljøministeren udsender med hjemmel i planlovens 2, stk. 2, og Oversigten over statslige inte- resser, som miljøministeren udsteder hvert fjerde år med hjemmel i planlovens 2 a. Denne form for mere planpolitisk landsplanlægning er generelle og strategiske anvisninger til kommunerne om planlægningens indhold, som kan udgøre hjemmel for ministeren for nedlæggelse af veto mod konkrete kommune- og lokalplanforslag, hvis den kommunale planlægning tager en i forhold til de statslige ønsker/udmeldinger uhensigtsmæssig drejning. Til den generelle landsplanlægning kan også henregnes de i planloven direkte fastlagte generelle planlægningsbestemmelser og retningslinjer for planlægning om kystområder, butiksregulering og planlægning for Hovedstadsområdet. Den konkrete landsplanlægning sker når miljøministeren vælger at anvende de særlige landsplanmæssige beføjelser f.eks. call-in hvor ministeren fastlægger det konkrete planindhold for et helt konkret areal/ projekt ved en statslig tilvejebragt lokalplan eller ved et konkret arealregulerende landsplandirektiv eller ved en egentlig anlægslov, f.eks. er Fingerplanen - hovedstadens planlægning - udstedt som et landsplandirektiv. Der er også de senere år udstedt en række konkrete landsplandirektiver for f.eks. tidligere kaserneområders overgang til anden anvendelse. Den daværende miljøminister udgav i februar 2011 Oversigt over statslige interesser i kommuneplan 2013, der er et katalog over de statslige interesser i form af overordnede mål og krav til kommuneplanlægningen for hvert af de emner, som kommuneplanen skal behandle. Oversigten sammenfatter alene eksisterende krav i lovgivningen, politisk vedtagne handleplaner og pro- 22
4 Foto: Emil Egerod Hubbard grammer, overordnede interesser varetaget gennem aftaler indgået mellem regeringen og KL, udpegninger, der er foretaget af amterne i regionplanerne og enkelte etablerede generelle planprincipper, som klar grænse mellem by og land og at udlæg af erhvervsarealer langs motorveje primært reserveres til transporttunge virksomheder. Oversigten over statslige interesser er udarbejdet i samarbejde med de øvrige statslige myndigheder og afhandlet med KL. Alle kommuneplanforslag sendes i høring hos de øvrige statslige myndigheder. Naturstyrelsen koordinerer med sektorministerierne i det statslige kontaktnet med henblik på aftale om procedure og rammer for miljøministerens indsigelser på egne og andre ministeriers vegne. Centrale sektorinteresser varetages af Transportministeriet (Vejdirektoratet), Klima- og Energi- og Bygningsministeriet (Energistyrelsen), Fødevareministeriet (Naturerhvervsstyrelsen) og Kirkeministeriet. Lovgivningen og oversigten efterlader et spillerum for fortolkning af ministerens mulighed for at gøre indsigelse mod forslag til kommuneplaner, der ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser. Kommuneplanlægningen Kommunerne er i dag den centrale planlæggende myndighed i Danmark, og kommuneplanen er den samlende plan for den fremtidige arealanvendelse i de enkelte kommuner. Planloven opstiller en række muligheder for den kommunale planlægning, ligesom loven også stiller en række krav til, hvad kommunerne skal planlægge for. Kommuneplanstartegien har en meget vigtig funktion som en politisk fremtidsstrategi for den videre udvikling i kommunen. Altså den brede politiske pensel med fortællingen om, hvad politikerne vil med arealanvendelsen i kommunen. Ligesom den overordnede strategidel af kommuneplanen bør have nogle bud på samordningen af kommunens overordnede tanker/visioner på de forskellige sektorplanområder som den sammenfattende plan for kommunen. Det er kommunernes opgave at afveje de enkelte interesser over for hinanden, og denne afvejning skal 23
5 Over halvdelen af landets kommuner har på nuværende tidspunkt afsluttet forhandlingerne med staten om de statslige interesser i KP13. fremgå af kommuneplanen. Herefter vurderer staten, om der er væsentlige statslige interesser, der tilsidesættes, og om dette skal medføre en statslig indsigelse. Kommuneplanen medfører ikke direkte retsvirkninger for den enkelte faste ejendom, virksomheder m v. Kommuneplanen har dels almindelige retsvirkninger i forhold til den kommunale administration og dels mere specifikt i forhold til lokalplanlægningen. Kommuneplanerne skal indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunerne. Der er således en nøje sammenhæng mellem lokalplanen og kommuneplanens rammedel, idet der ikke kan lokalplanlægges for emner eller områder, der ikke er fastlagt kommuneplanrammer for. Kommuneplanerne er tillige grundlag og ramme for kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelser og administrationen af en række beføjelser efter sektorlovgivningen som f.eks. bygningsreglementet, miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven. Det er også i udgangspunktet et princip i den sammenfattende fysiske planlægning, at planerne udgør bindende administrationsgrundlag for enkeltsagsadministrationen efter natur- og miljøbeskyttelseslovgivningen. Dette princip har klarest fundet udtryk i planlovens 12, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser efter lovgivningen. Fokusområderne i nutidens landsplanlægning Som nævnt ovenfor er det bemærkelsesværdigt, at landsplanlægningen i form af miljøministerens varetagelse af de statslige og dermed nationale interesser i planlægningen står styrket og mere fokuseret for første gang i mange år. På baggrund af oversigten over statslige interesser i kommunernes planlægning har den siddende miljøminister udvalgt en række fokusområder, som Miljøministeriet i særlig grad påser overholdt i den kommunale planlægning. Der er tale om emner af væsentlig overordnet interesse, og samtidig emner der er vægtet tungere i landsplanmæssig sammenhæng frem for andre temaer. Det betyder selvfølgelig ikke, at andre emner ikke behandles. Fokusområderne er dels traditionelle plantemaer, der er væsentlige for arealforbruget f. eks. byvækst. Dels nye temaer - klima, store landbrug og biogas - som det af hensyn til afvejningen med andre interesser er vigtigt at få ind i kommuneplanerne nu. Fokusområderne har utvivlsomt været med til at forstærke Miljøministeriets mandat i forhandlingerne med kommunerne. Nedenfor er de 11 fokusområder kort beskrevet. Landskab - Det er et mål at planlægning for det åbne land sikrer, at værdifulde landskaber bevares og styrkes. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større sammenhængende og/eller uforstyrrede landskaber. Kystnærhedszonen - Det er af national interesse at bevare de åbne, ubebyggede kyster så de fortsat udgør landskabelige helheder, hvor natur- og landskabsværdier har høj prioritet. Kystnærhedszonen er en planlægningszone, hvor der forudsættes en særlig begrundelse for planlægningen. Ny bebyggelse og anlæg lokaliseres i tilknytning til eksisterende for at friholde de åbne kyster. Natura 2000-områder - Kommuneplanen må ikke skade de internationale naturbeskyttelsesområder. I forbindelse med byog infrastrukturudvikling er det et mål at styrke hensynet til naturen. Sammenhængende naturområder - Planlægningen af det åbne land skal sikre, at værdifulde landskaber bevares og styrkes. Specielt større sammenhængende og/ eller uforstyrrede landskaber skal sikres. Kommuneplanen skal medvirke til at bevare og forbedre kvaliteten af de mest karakteristiske og oplevelsesrige landskaber. Store landbrug og biogas sammenhængende landbrugsplanlægning skal sikre at udlæg af arealer til driftsbygninger 24
6 og -anlæg på store husdyrbrug og fælles biogasanlæg lokaliseres hensigtsmæssigt. Vindmøller Opstillingen af vindmøller skal fremmes, så Danmark fortsat har mulighed for udbygning med vindkraft. Planlægning for nye områder skal respektere natur- og landskabsinteresser, herunder uforstyrrede landskaber, hvor det så vidt muligt skal undgås at placere nye, større tekniske anlæg. Arealudlæg langs motorveje - Arealudlæg langs motorveje skal begrænses. Byvækst langs motorveje reserveres til transporttunge virksomheder og kun i tilknytning til større byer eller vigtige bymønsterbyer. Den fysiske sammenhæng med en eksisterende by skal fastholdes. Arealudlæg til by - Byerne skal have mulighed for vækst og udvikling, Den egentlige byvækst skal ske i og ved byzonebyer og i umiddelbar tilknytning til eksisterende by. Det samlede arealudlæg til byvækst for den enkelte kommune skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i de næste 12 år (planperioden). OSD-områder Områder med særlige drikkevandsinteresser. Udlæg til ny bebyggelse og anlæg inden for OSD og NFI områder skal begrænses mest muligt og til det reelt nødvendige. Detailhandel - Det er et mål at styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre, og fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer Kommunerne er i dag den centrale planlæggende myndighed i Danmark, og kommuneplanen er den samlende plan for den fremtidige arealanvendelse i de enkelte kommuner. ved at begrænse mulighederne for at udvikle eksterne butikscentre og etablere større butikker uden for centerstrukturen. Derfor skal kommuneplanen indeholde retningslinjer, rammer og redegørelse for detailhandelsplanlægning efter planlovens krav. Klimatilpasning - Kommunerne skal frem mod udgangen af 2013 udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik og prioriterer indsatsen (I henhold til aftale om den kommunale og regionale økonomi). Klimatilpasningsplanerne skal indarbejdes direkte i eller som et tillæg til kommuneplanerne. KP2013-processen Miljøministerens opgave er at koordinere og sikre de statslige interesser i kommunernes planlægning. Miljøministeren har således pligt (planlovens 29) til at gøre indsigelse mod forslag til kommuneplaner, der er i strid med de overordnede interesser dvs. internationale, statslige og regionale interesser. Det er miljøministeren, der gør indsigelse også på de øvrige ministeriers vegne. Miljøministerens kompetence til at gøre indsigelse for at varetage de overordnede interesser er delegeret til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen søger at etablere en tidlig dialog med kommunen forud for offentliggørelse af forslag til KP 13 og lægger vægt på en løbende dialog og afholdelse af møder med den enkelte kommune i høringsperioden og under behandlingen af forslag til KP 13. Formålet er at minimere og klarlægge de punkter, hvor der ikke kan opnås enighed, og hvor Naturstyrelsen derfor må fremsætte statslig indsigelse. Naturstyrelsen forbereder endvidere møde med sektorministerierne i det statslige kontaktnet med henblik på aftale om procedure og rammer for miljøministerens indsigelser på egne og andre ministeriers vegne. Over halvdelen af landets kommuner har på nuværende tidspunkt afsluttet forhandlingerne med staten om de statslige interesser i KP13. Der har været fokus på lovens redegørelseskrav, og mange kommuner har i høringsperioden uddybet redegørelserne for deres planlægning for at komme på plads i forhold til de statslige krav f.eks. i forhold til detailhandel, kyst og restrummelighed i forhold til nye arealudlæg. Uden tilstrækkelige redegørelser, kan de overordnede myndigheder ikke se hvilke afvejninger, der er foretaget i planlægningen, og om statslige interesser er varetaget i den forbindelse. De fokusområder som i KP2013-processen i væsentligst omfang har givet anledning til indsigelse eller aftale om konkrete justeringer er byvækst, arealudlæg til 12 års forbrug, arealudlæg ved motorveje og detailhandel. Der har også været fokus på OSD, store husdyrbrug, fælles biogasanlæg og klima i forhandlingerne med kommunerne. Mens kystnærhedszonen og vindmølleplanlægning har 25
7 Foto: Emil Egerod Hubbard Forud for processen omkring KP2017 vil Miljøministeriet invitere til en tidlig dialog om kommunernes planlægning, ligesom arbejdet med Overværet mindre udfordret sammenlignet med processen i Det må betegnes som forventeligt, at de nye krav til kommunernes planlægning på landbrugsområdet, klimaområdet og i forhold til beskyttelse af drikkevandsinteresserne ville volde vanskeligheder i den kommunale planlægning. Det samlede resultat af statens forhandlinger med kommunerne og de endeligt vedtagne kommuneplaner vil være, at der er sket en ensartet og systematisk varetagelse af de statslige interesser i kommunernes planlægning med særlig vægt på fokusområderne. Der er ikke givet arealer i strid med de statslige interesser. Varetagelsen heraf udgør en nutidig landsplanlægning med særlig vægt på de væsentligste fokusområder. Varetagelse af de statslige interesser frem mod KP2017 Naturstyrelsen behandler årligt ca plantilsyns-sager, altså varetagelse af de statslige interesser i forhold til kommuneplantillæg og lokalplanforslag. Fokusområderne indgår ligeledes med stor vægt i de løbende plansager. sigten over Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 snart startes op med inddragelse af kommunerne. Den nutidige landsplanlægning vil fortsætte også med KP2017, og der vil være fokus på forenkling og formidling af de statslige interesser i kommunernes planlægning. Om Forfatteren Sanne Kjær er cand. jur. og kontorchef i Naturstyrelsens enhed, Tværgående planlægning med ansvaret for planloven, herunder landsplanlægning og statslige interesser i planlægningen. 26
Kommuneplanlægning efter planloven
Kommuneplanlægning efter planloven 12. September 2018 Pia Graabech Agenda Planloven Indsigelser Kommuneplanen Lovændringer Erhvervsstyrelsen 2 Planlovens formål 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende
Læs mereDen danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen
Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -
Læs mereStenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.
KOMMUNEPLANTILLÆG 06 Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 20xx Kommuneplantillæg nr.8 til kommuneplan 2013-2025
Læs mereOversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere
Læs mereDialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Middelfart den 13. marts 2008 Niels Bjørkbom, Kontorchef, Miljøcenter Odense
Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer Planlovsdag, Middelfart den 13. marts 2008 Niels Bjørkbom, Kontorchef, Miljøcenter Odense Disposition Status for samarbejdet mellem MC og kommuner Forholdet
Læs mereKommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen
Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen
Læs mereKommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen
Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?
Læs mere"Grøn vækst planlægning" i Kommuneplan 2013 status for jordbrugs- og biogasplanlægningen 6. JUNI 2013 "GRØN VÆKST PLANLÆGNING" I KOMMUNEPLAN 13
"Grøn vækst planlægning" i Kommuneplan 2013 status for jordbrugs- og biogasplanlægningen 1 6. JUNI 2013 Følgende fremgår af "Aftale om Grøn Vækst", 16. juni 2009, og "Aftale om Grøn Vækst 2.0", 9. april
Læs mereFokuserede nationale interesser Og statens nye rolle
Større råderum Fokuserede nationale interesser Og statens nye rolle Kontorchef Christina Berlin Hovmand Med moderniseringen af planloven har kommunerne fået øget råderum og nye muligheder i planlægningen.
Læs mereKOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009
DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG. Forslag. i høring: xx.xx - xx.xx 20xx. Ændring af rammeområde B Tillæg til Kommuneplan
03 KOMMUNEPLANTILLÆG Forslag i høring: xx.xx - xx.xx 20xx Ændring af rammeområde B03-04 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg nr.3 til kommuneplan 2013-2025 for Egedal Kommune Kommuneplantillæggets
Læs mereByudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse
NATUR & MILJØ 2014, session A2: Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse Trinmodel og dokumentation i forbindelse med byudvikling i OSD/NFI Sanne Kjær og Karin Jensen, Naturstyrelsen Oplæg
Læs mereKommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by
Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.
Læs merePlanlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen
Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-
Læs mereFysisk planlægning i Hvidovre
Fysisk planlægning i Hvidovre Bygge- og Planudvalget den 17. april 2018 - Centerchef Anja Whittard Dalberg Disposition 1. Hvorfor planlægning? 2. Planloven 3. Plansystemets planhierarki - Landsplanlægning
Læs mereDialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Herlev den 26. marts 2008 Steen Pedersen, Miljøcenter Roskilde
Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer Planlovsdag, Herlev den 26. marts 2008 Steen Pedersen, Miljøcenter Roskilde Disposition Status for samarbejdet mellem MCR og kommuner En ny minister en
Læs merePlanlægning i Danmark år V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen
Planlægning i Danmark år 2020 V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen » så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og
Læs mereDanmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær
Danmark i balance Ved kontorchef Sanne Kjær Baggrund for lovændringen Kort gennemgang af L424 Nye muligheder for yderområderne Revision af detailhandelsbestemmelserne Fjernelse af tilslutningspligt til
Læs mereDrejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013
Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune
Læs mereForslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,
Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse
Læs mereForslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen
Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1
KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den
Læs mereBaggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning
Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning Skov- og Naturstyrelsen Landsplanområdet 20. januar 2006 Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet 10. januar 2006 SOE Baggrundsrapport om klimaændringer
Læs mereVejledning om udviklingsområder
Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre
Læs mereForslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance
Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Holger Bisgaard, Planlægning og Byudvikling, maj 2017 Status Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016.
Læs mereBekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning
Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning 1. Baggrund
Læs mereVejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling
Vejledning om udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Planlægning og byudvikling Indledning Med moderniseringen
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter
Læs mere"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"
Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse
Læs mereKortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.
B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig
Læs mereForslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance
Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Planlægning og Byudvikling Ny regering (VLAK) Ny minister (Brian Mikkelsen) Vi
Læs mereDialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Ålborg den 12. marts 2008 Thorbjørn Fangel, Kontorchef, Miljøcenter Århus
Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer Planlovsdag, Ålborg den 12. marts 2008 Thorbjørn Fangel, Kontorchef, Miljøcenter Århus Disposition Status for samarbejdet mellem MC og kommuner En ny minister
Læs mereDe regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007
De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens
Læs mereJ.nr. D Den 28. marts 2003
DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN J.nr. D 212-0005 Den 28. marts 2003 Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljøministerens detailhandelsredegørelse 2003 til
Læs mereModernisering af planloven Juni 2017
Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder
Læs mereRetningslinjerevision 2019
Retningslinjerevision 2019 MiljøVurdering af projekter Redegørelse MiljøVurdering af planer og programmer Fysisk Planlægning i Aalborg Kommune EU-Direktiver Statslig planlægning Fx De statslige udmeldinger
Læs merePlanlægning. Landzonetilladelse? gives der også begrænsninger. Når der gives muligheder. Regeringenslovgivning. Planlov. Statslig interesse
Når der gives muligheder gives der også begrænsninger Planlægning Landzonetilladelse? Politik / Strategi Synlighed / Borger Statens forhold Vedtaget 60 stemmer for forslaget (V, DF, KF, LA) 49 stemmer
Læs mereGrøn Vækst og kommuneplanlægningen
Grøn Vækst og kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved arkitekt Bent Petersen Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning Odense 30. august 2011 Baggrund
Læs mereKommuneplanlægningen Status og centrale emner
Kommuneplanlægningen Status og centrale emner 1. Status på Kommuneplanen opbygning og indhold 2. Befolkningsprognose og demografisk udvikling 3. Boliger og erhverv status på areal og salg af bygge grunde
Læs mereKommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG
Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens
Læs mereDanmark i balance. Ved Else Marie Nørgaard og Gert Agger. Naturstyrelsen Roskilde
Danmark i balance Ved Else Marie Nørgaard og Gert Agger Naturstyrelsen Roskilde Baggrund for L 424 Regeringsudspillet Danmark i balance i en global verden udgivet 3. september 2010 Udkast til lovforslag
Læs mereLokalplanlægning hvad siger loven. Ved kontorchef Sanne Kjær
Lokalplanlægning hvad siger loven Ved kontorchef Sanne Kjær Tværgående Planlægning planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning Fingerplanen og Hovedstaden bypolitiske projekter erhvervslokalisering
Læs mereUdpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder
Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Tillæg til Planstrategi 2016 Den moderniserede planlov giver nye muligheder for udpegning af udviklingsområder
Læs mereKommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. 11. november 2008.
Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe 11. november 2008 Gestelevvej Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1
KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 Kort Kort 1: Den tidligere udstrækning af den økologiske forbindelse
Læs mereSammenfattende miljøredegørelse
HOLBÆK KOMMUNE Sammenfattende miljøredegørelse Dato: 27. juni 2018 Indledning og baggrund Forslag til Kommuneplan 2017 for Holbæk Kommune og den tilhørende miljørapport var i offentlig høring fra den 6.
Læs mereMini- og husstandsmøller i Danmark
Mini- og husstandsmøller i Danmark Kommunernes planlægning, regler og godkendelser Indlæg ved Kristian Ditlev Frische Vindmøllesekretariatet - Miljøministeriet De tre central love: Byggeloven Miljøbeskyttelsesloven
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Læs mereMiljørapport for Tillæg til Planstrategi Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Byrådet Kopi til Direktionen i BLF og Direktørgruppen Fra Mette Kristoffersen Sagsnr./Dok.nr. 2017-028176 / 2017-028176-1 Oplandsbyer og
Læs mereKommuneplantillæg 38. Faaborg Udvidelse af Lyø camping FORSLAG
Kommuneplantillæg 38 Faaborg 1997-2007 Udvidelse af Lyø camping FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 stk. 1 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens
Læs mereTilsyn med Grønt Danmarkskort. Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte
Tilsyn med Grønt Danmarkskort Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte Naturbeskyttelsesinteresser i kommuneplanen Hvad gør staten ved kommuneplanerne? Hvad kigger I efter? Hvornår er opgaven løst?
Læs mereOLIEFABRIKSVEJ 2 TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLAN Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 2. februar 2017.
Foto: JJW Luftfoto TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLAN 2015 OLIEFABRIKSVEJ 2 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 2. februar 2017. Den offentlige høringsperiode var fra den 31. august 2016 til den 30. oktober
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3
PLANLÆGNING FOR RAMMEOMRÅDE 7B1 STRØBY BESKRIVELSE ÆNDRING AF AFGRÆNSNING AF RAMMEOMRÅDE 7 B1 STRØBY HØRINGSPERODE 31. OKTOBER TIL 27. DECEMBER 2018 7 B1 FO S R 7 D1 G LA 7 C1 Politik & Borger HVAD ER
Læs mereForslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen
Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele
Læs mereDET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen
DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver
Læs mereHøringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr. 1 og lokalplan nr. 1084
Køge Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen 22. maj 2019 Sag 2019-4448/ 2019-4447 /kjn Sendt via mail til tmf@koege.dk Eva Schønnemann, eva.schoennemann@koege.dk Høringssvar til forslag til
Læs mereNOTAT. Den nye planlov
NOTAT Dato: 29. juni 2017 Den nye planlov Folketinget har vedtaget en ny planlov, og den trådte i kraft den 15. juni 2017. Ændringerne omfatter følgende emner, som har betydning for Ringsted Kommune: Planlovens
Læs mereKAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV
Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Plan Dato 8. februar 2017 Sagsnr. 15/15187 Notat om forventede planlovsændringer Nedenstående er uddrag gengivet fra Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet.
Læs mereB E K E N D T G Ø R E L S E
B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg
Læs mereForslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen
Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling
Læs mereRedegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag
Redegørelse for planens Forudsætninger Kommuneplan 2017-29 Forslag August 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Om forudsætninger for Kommuneplan 17...2 Redegørelse for forudsætninger...4 Rækkefølge
Læs mereIdeer til vejledning om afgrænsning af bymidten
Notat DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0005 Ref. HW Den 30. april 2002 Ideer til vejledning om afgrænsning af bymidten Efter planlovens 5 d skal arealer til butiksformål udlægges
Læs mereOLIEFABRIKSVEJ 2. Forslag til kommuneplantillæg for
Forslag til kommuneplantillæg for OLIEFABRIKSVEJ 2 Borgerrepræsentationen har den 25. august 2016 besluttet at sende dette forslag til tillæg til Kommuneplan 2015 i offentlig høring. Den offentlige høringsperiode
Læs mereDen moderniserede planlov. Fokus på vækst og forenkling
Den moderniserede planlov Fokus på vækst og forenkling Hvad går ændringerne ud på? 1. Ændring i planlovens formålsbestemmelser 2. Kort om ændringer i byzonen 3. Liberalisering af landzonereglerne 4. Øget
Læs mereMini- og husstandsmøller i Danmark
Mini- og husstandsmøller i Danmark Kommunernes planlægning, regler og godkendelser Sekretariatschef Kåre Albrechtsen Vindmøllesekretariatet September 2011 1 De grundlæggende regelsæt: Byggelovgivningen
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereTILLÆG NR. 22 TIL KOMMUNEPLAN Birketinget 6 m.fl.
Luftfoto TILLÆG NR. 22 TIL KOMMUNEPLAN 2015 Birketinget 6 m.fl. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 28.02.2019 Offentliggjort 07.03.2019 KOMMUNEPLANTILLÆG Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for
Læs mereSammenfattende redegørelse Kommuneplan for Tønder Kommune
FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Kommuneplan 2017 2029 for TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Februar
Læs mereHvad betyder kommuneplanerne juridisk set
Hvad betyder kommuneplanerne juridisk set Helle Tegner Anker KU-Science/IFRO Plantekongres 2014 15. Januar 2014 Oversigt Kommuneplanernes indhold Visse begrænsninger! Kommuneplanernes retsvirkning Ej direkte
Læs mereTemadag om risikovirksomheder. Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning, marts 2018
Temadag om risikovirksomheder 30. august 2018 Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning, marts 2018 Erhvervsstyrelsen, Planlægning og Byudvikling: Kirstine Marchman Rønne og Karin Jensen
Læs mereNotat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri
Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning
Læs mereDagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.
Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3
PLANLÆGNING FOR RAMMEOMRÅDE 7B1 STRØBY EGEDE BESKRIVELSE ÆNDRING AF ANVENDELSE AF RAMMEOMRÅDE 7 B1 STRØBY 7 B1 FO S R 7 D1 G LA 7 C1 Politik & Borger HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplanen fastlægger
Læs mereTillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10
Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Læs mereUdviklingsområder i kystnærhedszonen
Udviklingsområder i kystnærhedszonen Hvad er kystnærhedszonen? Det er en 3km bred zone langs alle Danmarks kyster. Formålet med den er, at vi skal passe på det danske kystlandskab. I denne zone er det
Læs mereFORSLAG KOMMUNEPLAN- TILLÆG NR. 2 FOR RAMMEOMRÅDE 3B13 STRØBY EGEDE. Politik & Borger PLANLÆGNING BESKRIVELSE
PLANLÆGNING KOMMUNEPLAN- TILLÆG NR. 2 FOR RAMMEOMRÅDE 3B13 STRØBY EGEDE BESKRIVELSE OVERFØRELSE AF SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE I STRØBY EGEDE HØRINGSPERODE FRA 1. APRIL TIL 27. MAJ 2019. Politik & Borger
Læs mereSammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring
Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne
Læs mereEn planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling. om de retlige udfordringer i. Sanne Kjær, BLST
En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling om de retlige udfordringer i loven som den er i dag om fremtidsperspektivet Sanne Kjær, BLST Byområdet planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning
Læs mereFrederikssund Kommune Kommuneplan
Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas
Læs mereVindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening
Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning
Læs mereKommuneplan 13 og nye muligheder i landdistrikterne
Kommuneplan 13 og nye muligheder i landdistrikterne Kontorchef Sanne Kjær - Naturstyrelsen Planlovsdage 2013 Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2013 godt i gang 25 planer i høring/behandlet Behandling afsluttet
Læs mereDet er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen
Læs mereJordbrugsanalyser i den kommunale planlægning. Temadag om jordbrugsanalyser 29. august 2017
Jordbrugsanalyser i den kommunale planlægning Temadag om jordbrugsanalyser 29. august 2017 Dagsorden Hvem er jeg? Hvad er baggrunden for jordbrugsanalysen Processen Jordbrugsanalyse 2016 Anvendelse i Kommuneplan
Læs mereKP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn
KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013
Læs mereBekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.
Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,
Læs mereNye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande
Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande Kolding / Natur- og Miljø 2017 Martin Skriver Baggrund for de nye regler og administrationsmodel Bekendtgørelse og vejledning om krav
Læs mere030 Boliger ved Byvej
030 Boliger ved Byvej Status Kladde PlanID 3188562 Tillæg nr. 030 Plannavn VVM Gælder for hele kommunen? Formål Boliger ved Byvej Kommuneplantillæg uden VVM Nej Den eksisterende ramme i kommuneplanen fastsætter,
Læs mereUdpegninger i kommuneplanen
Udpegninger i kommuneplanen hvad er hensigten og hvordan virker de? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Hvad er udpegninger og hvad er formålet generelt? Afgrænsning af landområder
Læs mereKommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen
Notat Det åbne land og friluftsliv J.nr. NST-103-00050 Ref. HWI/HINEL Den 11. april 2011 Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Vindmølleindustrien har med pressemeddelelse
Læs mereProgram for Kommuneplan Tids- og procesplan for revision politisk udgave
Indledning Køreplanen er en ramme for udarbejdelsen af en ny kommuneplan for Holstebro Kommune. I denne proces er der allerede udarbejdet en Kommuneplanstrategi 2015. Der skal nu arbejdes videre med udarbejdelsen
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 404 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 404 Offentligt Folketings Miljø- og Planlægningsudvalg J.nr. SNS-145-00041 Den 19. maj 2006 Redegørelse for anvendelsen af planlovens bestemmelser om
Læs mereTillæg nr. 3 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune
Returadresse Plan, Udvikling og Kultur Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Johnny Christensen Direkte telefon 99741279 E-post planlagning@rksk.dk Dato 15. december 2010 Sagsnummer 2010091345A
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Omfordeling af byzoneareal og nyt erhvervsområde forslag til tillæg nr. 49 Tillæg til byudvikling og rammebestemmelser Odense Kommune Hvad er en kommuneplan? I
Læs mereOpfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder
Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale
Læs mereTillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune
Tillæg nr. 54 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork Ortofoto Ringkøbing- Ortofoto@Ringkøbing- Ringkøbing- 3. november 2015 FORORD TIL
Læs mereKommuneplan Faaborg Offentligt område i Svanninge
Kommuneplantillæg 36 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 - Offentligt område i Svanninge Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO
KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:
Læs mereKommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by
til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:
Læs mereMette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen
Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen Generelt Lovændringen har til formål at modernisere planloven med henblik på at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til
Læs mere