Foto: Emil Egerod Hubbard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foto: Emil Egerod Hubbard"

Transkript

1 Nutidens landsplanlægning 20 Foto: Emil Egerod Hubbard

2 Naturstyrelsen ser den danske planlov som en af verdens bedste, og de statslige interesser på landsplan fremstår fokuseret gennem statens planlægning. Af Sanne Kjær Den danske planlov og det danske plansystem er et af verdens bedste i forhold til at sikre en strategisk arealanvendelse. Særligt grænsen mellem by og land og de åbne kyster giver en beskyttelsesværdig og en i internationalt perspektiv bemærkelsesværdig landskabsoplevelse. Planloven bliver ofte beskyldt for at udgøre en barriere for udvikling. Det er en central del af den politiske virkelighed omkring loven, og der findes mange gode bud på, hvordan loven kan reformeres både materielt og strukturelt. Bemærkelsesværdigt er det, at landsplanlægningen i form af miljøministerens varetagelse af de statslige og dermed nationale interesser i planlægningen faktisk står styrket og fokuseret på centrale statslige interesser for første gang i mange år. Varetagelse af de nationale interesser i arealanvendelsen friholdelse af de værdifulde kystlandskaber, fastholdelse af detailhandel i bymidterne mv. understøtter det politiske ønske om at sikre muligheder for de flere frem for de få. Planlovens principper har fokus på balancen i arealressourcen. Areal er en fast størrelse, og derfor skal vi sammen tænke os om i forhold til, hvad vi bruger arealet til. Kommunalt er der fortsat mange ønsker om byudvikling på ubebyggede arealer. Administrationen af de statslige interesser sker i videst mulig omfang med respekt for det kommunale råderum, ønsker om vækst og de særlige problemstillinger, der gør sig gældende for yderområderne. En egentlig landsplan er passé Tanken om en egentlig landsplan for hele landet er forældet. En sådan landsplan vil være vanskeligt administrerbar i det lange løb. Det er en form for planlægning, der vil kræve detailadministration fra statens side i en spredt og decentral geografi. Med den struktur, der er resultatet af flere kommunalreformer, vil en egentlig landsplan være som at skrue tiden tilbage. Kommunen er den centrale planlæggende myndighed i nutidens Danmark. Senest i 2007 fik kommunerne nye og flere opgaver på plan- og naturområdet. Med et fokuseret statsligt tilsyn varetages de overordnede interesser på et niveau, der også muliggør et klart kommunalt råderum. Til gengæld kan man godt forestille sig et behov for øget koordinering af planlægningen for storbyområderne. Kommunerne må som de primære Bemærkelsesværdigt er det, at landsplanlægningen, i form af miljøministerens varetagelse af de statslige og dermed nationale interesser i planlægningen, faktisk står styrket og fokuseret på centrale statslige interesser for første gang i mange år. parter koordinere arbejdet med fysisk planlægning for storbyområderne. De planlægningsmæssige rammer kan evt. fastlægges i et landsplandirektiv, da der er en klar overordnet interesse i at koordinering af f.eks. infrastrukturforhold og byudvikling finder sted. Fleksibilitet? Der efterlyses fra forskellig side en større fleksibilitet i planlægningen, særligt lokalplanlægningen. Man skal i den forbindelse huske, at kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer har et spillerum til at sikre en fleksibilitet i forhold til et områdes kommende udviklingsmuligheder. Men 21

3 i forbindelse med lokalplanbestemmelsernes formulering skal kommunalbestyrelsen samtidig være indstillet på at slippe muligheden for den stramme styring af et givent område. Lokalplanen kan ikke rumme både stram styring den ene dag og fleksibilitet den næste. Så der må træffes nogle strategiske valg herom kommunalt. Staten og kommunerne Efter kommunalreformen er amternes opgave med at varetage en overordnet interesse i kommunernes planlægning overgået til staten. Med bortfaldet af regionplanerne kom muligheden for en mere klar overordnet styring af de overordnede interesser i den kommunale planlægning. Med 14 amtsråd kunne en samlet ensartet og koordineret styring ikke opnås på det regionale niveau. Også statens forhandlinger med amterne om den regionale planlægning har båret præg af en meget forskelligartet decentral tilgang til den regionale planlægning. Landsplanredegørelsen lægger de politiske spor for, hvad den til enhver tid siddende regering har tænkt sig skal ske i den kommende periode i forhold til den fysiske planlægning. Men det mest centrale instrument til varetagelse af nationale planlægningsinteresser er udmeldingen om de statslige interesser i kommunernes planlægning. De statslige interesser er senest udmeldt i Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen Og det statslige tilsyn med kommunernes overholdelse af de statslige interesser varetages løbende ved plantilsyn med forslag til kommuneplantillæg og lokalplaner. Men tilsynet intensiveres selvsagt hvert 4. år, når kommunerne reviderer deres kommuneplan. Det foregår netop nu, hvor den sidste tredjedel af Kommuneplanstartegien har en meget vigtig funktion som en politisk fremtidsstrategi for den videre udvikling i kommunen. kommunerne snart forventes at gå i høring med deres forslag til KP13. Miljøministeriet har i forbindelse med processen omkring KP13 haft stort fokus på at sikre en ensartet proces for alle kommuner og ikke mindst en ensartet praksis. Alle statslige interesser er varetaget i overensstemmelse med hjemlen i Oversigten over de statslige interesser i kommuneplanlægningen Derudover har Miljøministeren valgt at fokusere tilsynet på en række væsentlige emner. Disse fokusområder har, som det beskrives nedenfor, været med til at skabe et klart mandat for forhandlingerne med kommunerne. Generel og konkret landsplanlægning Gennem landsplanlægningen skal miljøministeren varetage de statslige og dermed nationale interesser i planlægningen. Landsplanlægningen kan opdeles i to forskellige kategorier, nemlig i den generelle landsplanlægning og i den konkrete landsplanlægning. Til den generelle landsplanlægning henregnes planlovens udtrykkelige krav til kommunernes planlægning samt landsplanredegørelsen, som miljøministeren udsender med hjemmel i planlovens 2, stk. 2, og Oversigten over statslige inte- resser, som miljøministeren udsteder hvert fjerde år med hjemmel i planlovens 2 a. Denne form for mere planpolitisk landsplanlægning er generelle og strategiske anvisninger til kommunerne om planlægningens indhold, som kan udgøre hjemmel for ministeren for nedlæggelse af veto mod konkrete kommune- og lokalplanforslag, hvis den kommunale planlægning tager en i forhold til de statslige ønsker/udmeldinger uhensigtsmæssig drejning. Til den generelle landsplanlægning kan også henregnes de i planloven direkte fastlagte generelle planlægningsbestemmelser og retningslinjer for planlægning om kystområder, butiksregulering og planlægning for Hovedstadsområdet. Den konkrete landsplanlægning sker når miljøministeren vælger at anvende de særlige landsplanmæssige beføjelser f.eks. call-in hvor ministeren fastlægger det konkrete planindhold for et helt konkret areal/ projekt ved en statslig tilvejebragt lokalplan eller ved et konkret arealregulerende landsplandirektiv eller ved en egentlig anlægslov, f.eks. er Fingerplanen - hovedstadens planlægning - udstedt som et landsplandirektiv. Der er også de senere år udstedt en række konkrete landsplandirektiver for f.eks. tidligere kaserneområders overgang til anden anvendelse. Den daværende miljøminister udgav i februar 2011 Oversigt over statslige interesser i kommuneplan 2013, der er et katalog over de statslige interesser i form af overordnede mål og krav til kommuneplanlægningen for hvert af de emner, som kommuneplanen skal behandle. Oversigten sammenfatter alene eksisterende krav i lovgivningen, politisk vedtagne handleplaner og pro- 22

4 Foto: Emil Egerod Hubbard grammer, overordnede interesser varetaget gennem aftaler indgået mellem regeringen og KL, udpegninger, der er foretaget af amterne i regionplanerne og enkelte etablerede generelle planprincipper, som klar grænse mellem by og land og at udlæg af erhvervsarealer langs motorveje primært reserveres til transporttunge virksomheder. Oversigten over statslige interesser er udarbejdet i samarbejde med de øvrige statslige myndigheder og afhandlet med KL. Alle kommuneplanforslag sendes i høring hos de øvrige statslige myndigheder. Naturstyrelsen koordinerer med sektorministerierne i det statslige kontaktnet med henblik på aftale om procedure og rammer for miljøministerens indsigelser på egne og andre ministeriers vegne. Centrale sektorinteresser varetages af Transportministeriet (Vejdirektoratet), Klima- og Energi- og Bygningsministeriet (Energistyrelsen), Fødevareministeriet (Naturerhvervsstyrelsen) og Kirkeministeriet. Lovgivningen og oversigten efterlader et spillerum for fortolkning af ministerens mulighed for at gøre indsigelse mod forslag til kommuneplaner, der ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser. Kommuneplanlægningen Kommunerne er i dag den centrale planlæggende myndighed i Danmark, og kommuneplanen er den samlende plan for den fremtidige arealanvendelse i de enkelte kommuner. Planloven opstiller en række muligheder for den kommunale planlægning, ligesom loven også stiller en række krav til, hvad kommunerne skal planlægge for. Kommuneplanstartegien har en meget vigtig funktion som en politisk fremtidsstrategi for den videre udvikling i kommunen. Altså den brede politiske pensel med fortællingen om, hvad politikerne vil med arealanvendelsen i kommunen. Ligesom den overordnede strategidel af kommuneplanen bør have nogle bud på samordningen af kommunens overordnede tanker/visioner på de forskellige sektorplanområder som den sammenfattende plan for kommunen. Det er kommunernes opgave at afveje de enkelte interesser over for hinanden, og denne afvejning skal 23

5 Over halvdelen af landets kommuner har på nuværende tidspunkt afsluttet forhandlingerne med staten om de statslige interesser i KP13. fremgå af kommuneplanen. Herefter vurderer staten, om der er væsentlige statslige interesser, der tilsidesættes, og om dette skal medføre en statslig indsigelse. Kommuneplanen medfører ikke direkte retsvirkninger for den enkelte faste ejendom, virksomheder m v. Kommuneplanen har dels almindelige retsvirkninger i forhold til den kommunale administration og dels mere specifikt i forhold til lokalplanlægningen. Kommuneplanerne skal indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunerne. Der er således en nøje sammenhæng mellem lokalplanen og kommuneplanens rammedel, idet der ikke kan lokalplanlægges for emner eller områder, der ikke er fastlagt kommuneplanrammer for. Kommuneplanerne er tillige grundlag og ramme for kommunernes administration af planlovens landzonebestemmelser og administrationen af en række beføjelser efter sektorlovgivningen som f.eks. bygningsreglementet, miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven. Det er også i udgangspunktet et princip i den sammenfattende fysiske planlægning, at planerne udgør bindende administrationsgrundlag for enkeltsagsadministrationen efter natur- og miljøbeskyttelseslovgivningen. Dette princip har klarest fundet udtryk i planlovens 12, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser efter lovgivningen. Fokusområderne i nutidens landsplanlægning Som nævnt ovenfor er det bemærkelsesværdigt, at landsplanlægningen i form af miljøministerens varetagelse af de statslige og dermed nationale interesser i planlægningen står styrket og mere fokuseret for første gang i mange år. På baggrund af oversigten over statslige interesser i kommunernes planlægning har den siddende miljøminister udvalgt en række fokusområder, som Miljøministeriet i særlig grad påser overholdt i den kommunale planlægning. Der er tale om emner af væsentlig overordnet interesse, og samtidig emner der er vægtet tungere i landsplanmæssig sammenhæng frem for andre temaer. Det betyder selvfølgelig ikke, at andre emner ikke behandles. Fokusområderne er dels traditionelle plantemaer, der er væsentlige for arealforbruget f. eks. byvækst. Dels nye temaer - klima, store landbrug og biogas - som det af hensyn til afvejningen med andre interesser er vigtigt at få ind i kommuneplanerne nu. Fokusområderne har utvivlsomt været med til at forstærke Miljøministeriets mandat i forhandlingerne med kommunerne. Nedenfor er de 11 fokusområder kort beskrevet. Landskab - Det er et mål at planlægning for det åbne land sikrer, at værdifulde landskaber bevares og styrkes. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større sammenhængende og/eller uforstyrrede landskaber. Kystnærhedszonen - Det er af national interesse at bevare de åbne, ubebyggede kyster så de fortsat udgør landskabelige helheder, hvor natur- og landskabsværdier har høj prioritet. Kystnærhedszonen er en planlægningszone, hvor der forudsættes en særlig begrundelse for planlægningen. Ny bebyggelse og anlæg lokaliseres i tilknytning til eksisterende for at friholde de åbne kyster. Natura 2000-områder - Kommuneplanen må ikke skade de internationale naturbeskyttelsesområder. I forbindelse med byog infrastrukturudvikling er det et mål at styrke hensynet til naturen. Sammenhængende naturområder - Planlægningen af det åbne land skal sikre, at værdifulde landskaber bevares og styrkes. Specielt større sammenhængende og/ eller uforstyrrede landskaber skal sikres. Kommuneplanen skal medvirke til at bevare og forbedre kvaliteten af de mest karakteristiske og oplevelsesrige landskaber. Store landbrug og biogas sammenhængende landbrugsplanlægning skal sikre at udlæg af arealer til driftsbygninger 24

6 og -anlæg på store husdyrbrug og fælles biogasanlæg lokaliseres hensigtsmæssigt. Vindmøller Opstillingen af vindmøller skal fremmes, så Danmark fortsat har mulighed for udbygning med vindkraft. Planlægning for nye områder skal respektere natur- og landskabsinteresser, herunder uforstyrrede landskaber, hvor det så vidt muligt skal undgås at placere nye, større tekniske anlæg. Arealudlæg langs motorveje - Arealudlæg langs motorveje skal begrænses. Byvækst langs motorveje reserveres til transporttunge virksomheder og kun i tilknytning til større byer eller vigtige bymønsterbyer. Den fysiske sammenhæng med en eksisterende by skal fastholdes. Arealudlæg til by - Byerne skal have mulighed for vækst og udvikling, Den egentlige byvækst skal ske i og ved byzonebyer og i umiddelbar tilknytning til eksisterende by. Det samlede arealudlæg til byvækst for den enkelte kommune skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i de næste 12 år (planperioden). OSD-områder Områder med særlige drikkevandsinteresser. Udlæg til ny bebyggelse og anlæg inden for OSD og NFI områder skal begrænses mest muligt og til det reelt nødvendige. Detailhandel - Det er et mål at styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre, og fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer Kommunerne er i dag den centrale planlæggende myndighed i Danmark, og kommuneplanen er den samlende plan for den fremtidige arealanvendelse i de enkelte kommuner. ved at begrænse mulighederne for at udvikle eksterne butikscentre og etablere større butikker uden for centerstrukturen. Derfor skal kommuneplanen indeholde retningslinjer, rammer og redegørelse for detailhandelsplanlægning efter planlovens krav. Klimatilpasning - Kommunerne skal frem mod udgangen af 2013 udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik og prioriterer indsatsen (I henhold til aftale om den kommunale og regionale økonomi). Klimatilpasningsplanerne skal indarbejdes direkte i eller som et tillæg til kommuneplanerne. KP2013-processen Miljøministerens opgave er at koordinere og sikre de statslige interesser i kommunernes planlægning. Miljøministeren har således pligt (planlovens 29) til at gøre indsigelse mod forslag til kommuneplaner, der er i strid med de overordnede interesser dvs. internationale, statslige og regionale interesser. Det er miljøministeren, der gør indsigelse også på de øvrige ministeriers vegne. Miljøministerens kompetence til at gøre indsigelse for at varetage de overordnede interesser er delegeret til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen søger at etablere en tidlig dialog med kommunen forud for offentliggørelse af forslag til KP 13 og lægger vægt på en løbende dialog og afholdelse af møder med den enkelte kommune i høringsperioden og under behandlingen af forslag til KP 13. Formålet er at minimere og klarlægge de punkter, hvor der ikke kan opnås enighed, og hvor Naturstyrelsen derfor må fremsætte statslig indsigelse. Naturstyrelsen forbereder endvidere møde med sektorministerierne i det statslige kontaktnet med henblik på aftale om procedure og rammer for miljøministerens indsigelser på egne og andre ministeriers vegne. Over halvdelen af landets kommuner har på nuværende tidspunkt afsluttet forhandlingerne med staten om de statslige interesser i KP13. Der har været fokus på lovens redegørelseskrav, og mange kommuner har i høringsperioden uddybet redegørelserne for deres planlægning for at komme på plads i forhold til de statslige krav f.eks. i forhold til detailhandel, kyst og restrummelighed i forhold til nye arealudlæg. Uden tilstrækkelige redegørelser, kan de overordnede myndigheder ikke se hvilke afvejninger, der er foretaget i planlægningen, og om statslige interesser er varetaget i den forbindelse. De fokusområder som i KP2013-processen i væsentligst omfang har givet anledning til indsigelse eller aftale om konkrete justeringer er byvækst, arealudlæg til 12 års forbrug, arealudlæg ved motorveje og detailhandel. Der har også været fokus på OSD, store husdyrbrug, fælles biogasanlæg og klima i forhandlingerne med kommunerne. Mens kystnærhedszonen og vindmølleplanlægning har 25

7 Foto: Emil Egerod Hubbard Forud for processen omkring KP2017 vil Miljøministeriet invitere til en tidlig dialog om kommunernes planlægning, ligesom arbejdet med Overværet mindre udfordret sammenlignet med processen i Det må betegnes som forventeligt, at de nye krav til kommunernes planlægning på landbrugsområdet, klimaområdet og i forhold til beskyttelse af drikkevandsinteresserne ville volde vanskeligheder i den kommunale planlægning. Det samlede resultat af statens forhandlinger med kommunerne og de endeligt vedtagne kommuneplaner vil være, at der er sket en ensartet og systematisk varetagelse af de statslige interesser i kommunernes planlægning med særlig vægt på fokusområderne. Der er ikke givet arealer i strid med de statslige interesser. Varetagelsen heraf udgør en nutidig landsplanlægning med særlig vægt på de væsentligste fokusområder. Varetagelse af de statslige interesser frem mod KP2017 Naturstyrelsen behandler årligt ca plantilsyns-sager, altså varetagelse af de statslige interesser i forhold til kommuneplantillæg og lokalplanforslag. Fokusområderne indgår ligeledes med stor vægt i de løbende plansager. sigten over Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 snart startes op med inddragelse af kommunerne. Den nutidige landsplanlægning vil fortsætte også med KP2017, og der vil være fokus på forenkling og formidling af de statslige interesser i kommunernes planlægning. Om Forfatteren Sanne Kjær er cand. jur. og kontorchef i Naturstyrelsens enhed, Tværgående planlægning med ansvaret for planloven, herunder landsplanlægning og statslige interesser i planlægningen. 26

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx. KOMMUNEPLANTILLÆG 06 Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 20xx Kommuneplantillæg nr.8 til kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær Danmark i balance Ved kontorchef Sanne Kjær Baggrund for lovændringen Kort gennemgang af L424 Nye muligheder for yderområderne Revision af detailhandelsbestemmelserne Fjernelse af tilslutningspligt til

Læs mere

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse NATUR & MILJØ 2014, session A2: Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse Trinmodel og dokumentation i forbindelse med byudvikling i OSD/NFI Sanne Kjær og Karin Jensen, Naturstyrelsen Oplæg

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Herlev den 26. marts 2008 Steen Pedersen, Miljøcenter Roskilde

Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Herlev den 26. marts 2008 Steen Pedersen, Miljøcenter Roskilde Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer Planlovsdag, Herlev den 26. marts 2008 Steen Pedersen, Miljøcenter Roskilde Disposition Status for samarbejdet mellem MCR og kommuner En ny minister en

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning

Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning Baggrundsrapport om klimaændringer og fysisk planlægning Skov- og Naturstyrelsen Landsplanområdet 20. januar 2006 Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet 10. januar 2006 SOE Baggrundsrapport om klimaændringer

Læs mere

Planlægning i Danmark år V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen

Planlægning i Danmark år V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen Planlægning i Danmark år 2020 V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen » så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Planlægning og Byudvikling Ny regering (VLAK) Ny minister (Brian Mikkelsen) Vi

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Ålborg den 12. marts 2008 Thorbjørn Fangel, Kontorchef, Miljøcenter Århus

Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer. Planlovsdag, Ålborg den 12. marts 2008 Thorbjørn Fangel, Kontorchef, Miljøcenter Århus Dialog om kommuneplan 2009 status og udfordringer Planlovsdag, Ålborg den 12. marts 2008 Thorbjørn Fangel, Kontorchef, Miljøcenter Århus Disposition Status for samarbejdet mellem MC og kommuner En ny minister

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Mini- og husstandsmøller i Danmark

Mini- og husstandsmøller i Danmark Mini- og husstandsmøller i Danmark Kommunernes planlægning, regler og godkendelser Indlæg ved Kristian Ditlev Frische Vindmøllesekretariatet - Miljøministeriet De tre central love: Byggeloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Lokalplanlægning hvad siger loven. Ved kontorchef Sanne Kjær

Lokalplanlægning hvad siger loven. Ved kontorchef Sanne Kjær Lokalplanlægning hvad siger loven Ved kontorchef Sanne Kjær Tværgående Planlægning planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning Fingerplanen og Hovedstaden bypolitiske projekter erhvervslokalisering

Læs mere

Mini- og husstandsmøller i Danmark

Mini- og husstandsmøller i Danmark Mini- og husstandsmøller i Danmark Kommunernes planlægning, regler og godkendelser Sekretariatschef Kåre Albrechtsen Vindmøllesekretariatet September 2011 1 De grundlæggende regelsæt: Byggelovgivningen

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen

Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Notat Det åbne land og friluftsliv J.nr. NST-103-00050 Ref. HWI/HINEL Den 11. april 2011 Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Vindmølleindustrien har med pressemeddelelse

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling

Læs mere

Tilsyn med Grønt Danmarkskort. Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte

Tilsyn med Grønt Danmarkskort. Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte Tilsyn med Grønt Danmarkskort Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte Naturbeskyttelsesinteresser i kommuneplanen Hvad gør staten ved kommuneplanerne? Hvad kigger I efter? Hvornår er opgaven løst?

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande

Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande Kolding / Natur- og Miljø 2017 Martin Skriver Baggrund for de nye regler og administrationsmodel Bekendtgørelse og vejledning om krav

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 54 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork Ortofoto Ringkøbing- Ortofoto@Ringkøbing- Ringkøbing- 3. november 2015 FORORD TIL

Læs mere

Hvad betyder kommuneplanerne juridisk set

Hvad betyder kommuneplanerne juridisk set Hvad betyder kommuneplanerne juridisk set Helle Tegner Anker KU-Science/IFRO Plantekongres 2014 15. Januar 2014 Oversigt Kommuneplanernes indhold Visse begrænsninger! Kommuneplanernes retsvirkning Ej direkte

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune Returadresse Plan, Udvikling og Kultur Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Johnny Christensen Direkte telefon 99741279 E-post planlagning@rksk.dk Dato 15. december 2010 Sagsnummer 2010091345A

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan 2001 Årslev Kommune. Område til detailhandel og boligformål på Bøgevej i Nr. Lyndelse. Forslag

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan 2001 Årslev Kommune. Område til detailhandel og boligformål på Bøgevej i Nr. Lyndelse. Forslag Kommuneplantillæg 9 Kommuneplan 2001 Årslev Kommune Område til detailhandel og boligformål på Bøgevej i Nr. Lyndelse Forslag Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse.

Læs mere

Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen

Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen Indledning Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en miljøvurdering af en plan, hvis det vurderes, at den kan have en

Læs mere

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen

Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen Generelt Lovændringen har til formål at modernisere planloven med henblik på at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling. om de retlige udfordringer i. Sanne Kjær, BLST

En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling. om de retlige udfordringer i. Sanne Kjær, BLST En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling om de retlige udfordringer i loven som den er i dag om fremtidsperspektivet Sanne Kjær, BLST Byområdet planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering af Kommuneplan 2013 2025

Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering af Kommuneplan 2013 2025 Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering af Kommuneplan 2013 2025 Kolding Kommune December 2013 Trekantområdet Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 2 til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 for Viborg Kommune Rammebestemmelser for almen service Rammeområde HALD.A1.04 Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Tillæg nr. 2 2 Tillæg nr. 2 KOMMUNEPLANTILLÆG REDEGØRELSE

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord, side 2 1.0 Regler og rammer for kommuneplanlægningen, side 4 2.0 Kommende statslige initiativer, side 8 2.1 Læsevejledning,

Læs mere

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER KOMMUNEPLAN 2013 2025 FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER Titel: Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet hovedstruktur og retningslinjer Udarbejdet af: Byrådene i Billund, Fredericia, Kolding,

Læs mere

Direktivforslaget er udarbejdet i enighed af en arbejdsgruppe med Forsvaret, Halsnæs Kommune, og BLST som deltagere og med bistand fra SNS.

Direktivforslaget er udarbejdet i enighed af en arbejdsgruppe med Forsvaret, Halsnæs Kommune, og BLST som deltagere og med bistand fra SNS. Notat Byer J.nr. BLS-145-00133 Ref. jofpa, ATL Den 22. oktober 2009 Høringsnotat Vurdering af høringssvar modtaget i den offentlige høring og sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkningerne for Forslag

Læs mere

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium (indhold og omfang) 1. Baggrund 2. Formål 3. Succeskriterier 4. Produkt 5. Bindinger 6. Organisering 7. Tidsramme 8. Økonomi 9.

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord, side 2 1.0 Regler og rammer for kommuneplanlægningen, side 4 2.0 Kommende statslige initiativer, side 8 2.1 Læsevejledning,

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter rammeområde

Læs mere

Frederikssund Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 009 Centerområde ved Kocksvej og Tværstræde

Frederikssund Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 009 Centerområde ved Kocksvej og Tværstræde Forslag til Kommuneplantillæg nr. 009 Centerområde ved Kocksvej og Tværstræde i Frederikssund Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Frederikssund Kommuneplan 1997 2009, kommuneplantillæg nr. 002 for detailhandel

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Planloven og L128 (kyst- og

Planloven og L128 (kyst- og Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 128 Bilag 13 Offentligt Planloven og L128 (kyst- og landzone) Helle Tegner Anker Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), KU hta@life.ku.dk Planloven hovedelementer

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Lokalrådskonference 7. november 2015 v. Anne-Mette Lade Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 PLANLOVEN Den

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord, side 2 1.0 Regler og rammer for kommuneplanlægningen, side 4 2.0 Kommende statslige initiativer, side 8 2.1 Læsevejledning,

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde BL18 Fårbæk Fremlægges fra 23. maj 2012 til 18. juli 2012 (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune

FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 15 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune Ændring af rammeområde B16 Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

NOTAT. Tværgående planlægning J.nr. NST Ref. Rakra/Jka Den 25. november 2013

NOTAT. Tværgående planlægning J.nr. NST Ref. Rakra/Jka Den 25. november 2013 NOTAT Tværgående planlægning J.nr. NST-111-00009 Ref. Rakra/Jka Den 25. november 2013 Notat om høringssvarene til Forslag til Landsplanredegørelse 2013 (sammenfattende redegørelse) Den 28. juni 2013 fremlagde

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

Planloven i praksis. Introduktion til plansystemet og sammenhæng til anden lovgivning. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Planloven i praksis. Introduktion til plansystemet og sammenhæng til anden lovgivning. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Planloven i praksis Introduktion til plansystemet og sammenhæng til anden lovgivning Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Planloven i et samspil med anden lovgivning Miljømål Miljøbeskyttelse

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE Kommuneplantillæg nr. 5 Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune Forord Denne plan integrerer Ærø Kommunes Klimatilpasningsplan, i Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune. - En vejledning, der fortæller,

Læs mere

Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe. Åben sag. Resumé

Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe. Åben sag. Resumé Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe Åben sag Resumé Der er vedtaget en Lov om flexboliger. Der skal tages stilling til, 1. om Stevns Kommune ønsker at benytte

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Forslag til lokalplan 98 er i høring

Forslag til lokalplan 98 er i høring Herlev Bygade 90 2730 Herlev 13. januar 2015 Journalnr. 163-2014-23143 Forslag til lokalplan 98 er i høring Kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune har den 10. december 2014 vedtaget at sende forslag til

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere