F:\Konference KVL\Referat og indlæg\morten Strædes oplæg.doc 14:11 23/5/06 1. Kunst i Byggeriet

Transkript

1 F:\Konference KVL\Referat og indlæg\morten Strædes oplæg.doc 14:11 23/5/06 1 Kunst i Byggeriet Fra 2002 til 2005 har maleren Nils Erik Gjerdevik og jeg efter udpegning af Akademirådet fungeret som kunstneriske konsulenter for S-FoU. Vort konsulentarbejde er blevet udført i forbindelse med S-FoUs ændring af praksis for tildeling af penge til kunstnerisk udsmykning i forbindelse med nybyggeri og større ombygninger. Efter tre års arbejde skal jeg prøve at videregive nogle af vore erfaringer med dette arbejde. Vores arbejdsmetode har været meget præget af den demokratiske eller dialogbaserede tilgang til fælles anliggender som præger i alt fald dele af det offentlige liv. I vore dage placerer man ikke kunst pr. dekret, og så at sige presser kunsten ned over hovedet på brugerne. I stedet skal det offentlige kunstværk bringes til veje i en meget mere dialogbaseret arbejdsform med kunstneren som endelig ophavsmand. Det er ikke dårligt - omend det ind imellem kan være besværligt for billedkunsten har i 100 år haft netop medleven og kritik som sit grundvilkår. Enhver vil vel sige, at dialog er godt i de fleste tilfælde. Imidlertid rejser det spørgsmålet om sikring af kvaliteten af de opstillede værker, for uanset hvad den enkelte måtte mene, er kunsten ikke smag og behag, men en vel defineret praksis indeholdende en lang række regler og arbejdsformer, raffineret, udfordret og kommenteret af kunstudøverne selv igennem mange, mange år. Vores hovedansvar og hovedinteresse har været at placere nyskabt kunst i de offentlige rum i forbindelse med byggerier i SFoUs regi. Derudover har vi været behjælpelige med nyophængning af allerede indkøbte værker o.a. I hvert enkelt tilfælde har vi bestræbt os på at få de opstillede værker til at indgå i en lidt mere sammomfattende fortælling. Jeg vil om et øjeblik vise et par eksempler på udførte udsmykninger, og kort redegøre for deres sammenhæng. Det var fra starten nødvendigt for os at få et nogenlunde kendskab til de forskellige uddannelsesinstitutioner, ikke mindst fordi det var vigtigt at finde et overordnet greb på de enkelte institutioner, så de hver især også ved kunstværkernes hjælp kunne styrke deres æstetiske identitet. SFoUs kunstbudget har en størrelse, som muliggør små til mellemstore projekter, og derfor kunne vi træffe lidt mere utraditionelle valg af kunstnere både hvad angår deres alder og de kunstneriske udtryk Valget af kunstner til en stedsspecifik opgave har hver gang taget udgangspunkt i det konkrete fysiske rum, som tænkes udsmykket. I nogle tilfælde indledtes samarbejdet på grundlag af arkitekttegninger, fordi huset endnu ikke var opført, og via samtaler med brugerne og med byggeriets arkitekt, fandt vi det område af bygningen som bedst egnede sig til en kunstnerisk tilføjelse. I denne proces er dialogen vigtig. Bl.a. i form af samtaler med brugerne om deres forventning til et kunstnerisk indspil. Der har ikke altid været enighed mellem brugerne og os, men det er vores oplevelse, at vore faglige argumenter er blevet hørt og taget alvorligt af både bruger og arkitekt.

2 F:\Konference KVL\Referat og indlæg\morten Strædes oplæg.doc 14:11 23/5/06 2 I forhold til det valgte rum, dets æstetiske udtryk fra arkitektens hånd, og med vores viden fra brugerne om rummets fremtidige anvendelse, er vi gået videre med valget af kunstner. Vi har hver gang peget på kunstnere som arbejder på det højeste kvalitetsniveau i dansk kunst. Vi har fortrinsvis valgt kunstnere som står på et sted i deres karriere, hvor en opgave kan give dem et løft til nye sider af deres arbejde, eller vi har givet kunstnere uden erfaring med udsmykninger en indgang til det særlige felt som kunstværker i det offentlige rum udgør. Vi har bevidst valgt kunstnere fra mange traditioner i kunstlivet for at opnå en stor vifte af udtryk for brugerne, for at åbne arbejdsområdet for offentlige kunstværker til en større kreds af kunstnere, og for at skærpe de æstetiske forskelle institutionerne imellem. Kriteriet har først og sidst været kunstnerisk kvalitet på tværs af kunstlivets mange udtryksformer. Udover de ovennævnte kriterier har vi tilstræbt at det udvidede værkbegreb blev tilgodeset, og der er blevet skabt værker som er meget bygningsintegrerede, meget interaktive, decentrale og endog monumentale. Alle disse kunsteriske udtryk er aktive i den samtidige kunst. Det har været afgørende for vores indsats på alle vore arbejdsområder, at værkerne indgår i en meningsfuld dialog med sit sted. Vi har hver gang gjort det meget klart overfor kunstneren, hvilke forventninger vi havde til vedkommendes arbejde. Det der hedder kuratering i kunstfagsjargon. Vi har ikke været bange for at kuratere ved på forhånd at sætte en klar ramme indenfor hvilken den enkelte kunstner kunne bevæge sig frit i forhold til opgaven. Hvis man kort skal opridse vores fremgangsmåde, har den i de fleste tilfælde været følgende: Henvendelse fra institution/brugere, arkitekt eller S-FoUs folk. Gennemgang af byggeriet enten på stedet, eller i tilfælde hvor byggeriet ikke er igangsat, på baggrund af tegninger. Møde med brugerne med principiel godkendelse af sted- og udsmykningstype. Udpegning af Kunstner via drøftelse mellem konsulenterne (herunder forhånds forespørgsel hos kunstneren) samt indstilling heraf. Orientering og debat med brugerne og arkitekten om valg af kunstner. Henvendelse til kunstneren med dennes accept af opgavens omfang og tid. Dialogmøde ml. kunstner, konsulenter, arkitekt og brugere om byggeriets formål mv. samt afklaring af værkets udførelse og aflevering. I løbet af vores tre års arbejdsperiode har vi indgået i en lang række projekter af meget forskellig karakter og skala. Man kan opdele projekterne i nogle typer med variationer.

3 F:\Konference KVL\Referat og indlæg\morten Strædes oplæg.doc 14:11 23/5/06 3 Overordnede syn på placering og interaktion mellem kunstværker og deres Placering af flere individuelle kunstværker i en meningsskabende og bygningsmæssig tæt sammenhæng DIAS Eksempler herpå er 100meter gangen på SDU i Odense, og to udsmykninger i Esbjerg på AUC og SDUs filialer. Bygningerne på SDUs Campus i Odense er organiseret efter meget klare akser. Den oprindelige akse, som er tæt bestykket med kunst af især billedhuggeren Jørn Larsen, skæres af en række tværgående akser i 90 graders vinkler. Vores overordnede tanke med kunsten her, har været at forsyne tværakserne og de forskellige pavillioner langs akserne med udsmykninger, og derved friholde hovedaksen for nye tiltag, således at hver enkelt akse får sin egen karakter præget af sammenhæng mellem de opsatte kunstværker. En af disse akser benævnt 100 meter gangen, har fået tilføjet tre større værker af tre forskellige kunstnere, som deres alders- og udtryks-forskelle til trods, alligevel befinder sig i samme side af det kunstneriske spektrum. Vi tænker os at Campusområdet med kunne blive i stand til at fortælle aspekter af en lille dansk kunsthistorie, og på den måde via værkerne formidle en større sammenhæng i billedkunsten end det isolerede værk kan gøre. Eksempel på udsmykning i Bygning på RUC: Vores tanke med dette projekt var, at fortsætte den tradition i maleriet, som Hans Petterson og Casper Bonnen har slået an med de to store malerier (i indgangspartiet). På gangene på 1., 2. og 3. sal i samme bygning var der mulighed for at opsætte mindre værker af malere af samme generation for at styrke helhedsindtrykket, og samtidig give et tydeligt billede af en særlig tradition i dansk maleri, nemlig den narrative, hvor fortællinger af meget forskelligt indhold sættes sammen i en samplingsteknik, og hvor de traditionelle maleriske virkemidler skaber den nødvendige, kunstneriske og koloristiske sammenhæng. Placering af enkeltværker I en lang række tilfælde har vi bestilt enkeltværker til opstilling på en institution. Det har været steder, hvor et enkelt kunstnerisk udsagn var tilstrækkeligt på grund af institutionens størrelse eller bygningens karakter. Vores krav til disse værker har hver gang været at de skulle skabes specifikt til deres sted under indtryk af institutionens indholdsmæssige karakter og bygningens æstetiske udformning. Det har vi gjort for at sikre den før omtalte

4 F:\Konference KVL\Referat og indlæg\morten Strædes oplæg.doc 14:11 23/5/06 4 meningsfulde sammenhæng mellem værk og sted. Selvom vi har defineret opgaverne ret skarpt overfor kunstnerne, har vi - som selv udøvende kunstnere hver gang gjort det klart, at kunstneren i sit arbejde kan gå imod intentionerne i vores oplæg, idet det naturligvis er kunstneren, der i sidste ende er ansvarlig for sit udtryk. Der har været enkelte sager, hvor brugerne og kunstneren har stået stejlt overfor hinanden ved afleveringen af værket, og det har der været vores opgave at støtte maksimalt op omkring kunsten i form af det værk striden har stået om. Vi har forsøgt hver gang at forberede projektet med samtaler mellem brugere, arkitekt og kunstner, og samarbejdet mellem kunstner og institution er som regel gået meget fint med gode kunstværker og tilfredse brugere til følge. Ebbesen Kalkau Mads Gamdrup Konsulenthjælp ved ophængning af værker i institutionens besiddelse Konsulenthjælp ved institutioners indkøb af enkeltværker I de seneste par år er der blevet talt meget om "bygningsintegreret kunst". Det lyder meget som om det begreb netop dækker alt det gode og forstandige i billedkunsten og arkitekturen og deres samarbejde. Man skal dog passe på at resultatet ikke i stedet bliver "bygningsusynlig kunst" altså en kunst som på ingen måde udfordrer eller kommmenterer det bygningsværk det indsættes i, endsige kan ses i byggeriet (lysskulpturer). Vi har ofte i vort arbejde som konsulenter brugt udtrykket " en sten i skoen" om værkernes indvirkning på de bygningsmæssige rammer. En sten i skoen hæmmer ikke nødvendigvis fremdriften, men den gør opmærksom på, at man går. Men selv de sten i skoen, vi gerne har villet bidrage med behøver en god placering, eller fremtrædende og tydelige rammer at spille op imod, hvis ikke de skal reduceres til pynt. Det kræver noget af kunstneren, men det kræver i lige så høj grad åbenhed og medarbejde fra såvel bruger som arkitekt. Jeg kunne til slut fremdrage et eksempel på et meget fint samspil mellem billedkunst og arkitektur, nemlig Søndermarkens Krematorium i Valby af Fritz Schlegel fra Det er i sig selv ikke nogen højtråbende bygning. På dens façade centralt for processionsvejen har arkitekten ladet en gavl stå helt uden ornamentik e.a. Han har helt tydeligt ladet en plads stå åben til billedkunsten. På denne gavl har billedhuggeren Einar Utzon Franck sat et vældigt relief af en engel. Måske er hver enkelt del i sig selv ikke epokegørende, men tilsammen udgør de en uforglemmelig og meget fin helhed. Eksemplet viser en usædvanlig åbenhed fra arktiektens side. Han lader bevidst et centralt sted stå åbent for den billedkunstneriske tilføjelse som kan fremhæve

5 F:\Konference KVL\Referat og indlæg\morten Strædes oplæg.doc 14:11 23/5/06 5 hans bygning med en meget høj grad af identitet og indlevelse. Det er for mig at se et eksempel til efterfølgelse, ikke bare for kunstens skyld, men for det samlede resultat. For det kunsten kan bidrage med, og som gør den uundværlig i forbindelse med arkitekturen og de offentlige rum, er at den kan række ud over statik, brandveje, bevægelsesdiagrammer og alle de andre hensyn arkitekterne skal tage, og forsyne bygninger med en stoflighed, en indlevelse, en menneskelig skala, og ikke mindst en forestillingsevne. Og det er nødvendigt - ikke mindst i dag. Morten Stræde maj 2006