Jordforurening. info INDHOLD. 2 Leder. 3 Så kom JAGG 2.0 endelig. 5 Kort info. ressemeddelse - AquaConSoil 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordforurening. info INDHOLD. 2 Leder. 3 Så kom JAGG 2.0 endelig. 5 Kort info. ressemeddelse - AquaConSoil 2015"

Transkript

1 INDHOLD 2 Leder 3 Så kom JAGG 2.0 endelig 5 Kort info 6 P ressemeddelse - AquaConSoil U dbredelse af gasolieforureninger i grundvandet - erfaringer fra de danske regioner 12 Vækst i jordhåndteringen 16 Artikelovervågning Morten Sørensen Kit Jespersen Christian Andersen Peter Steffen Rank Jordforurening. info 13

2 LEDER Jord uden grænser Det første spadestik til at få dansk teknologi på jordforureningsområdet uden for landets grænser er nu taget. Danish Soil Partnership er en realitet, og det løber foreløbigt fra 1. november 2013 og frem til udgangen af Initiativet er udsprunget af en drøftelse i efteråret 2012 mellem miljøministeren og Danske Regioners formandskab, der mundede ud i en beslutning om, at Miljøministeriet og regionerne sammen skulle iværksætte en række miljøteknologiske fyrtårnsprojekter. Et af disse kunne være et partnerskab for aktører på jordforureningsområdet, der har til formål at fremme teknologiudvikling med et markedspotentiale og synliggøre danske løsninger i udlandet. En brancheanalyse igangsat af Miljøstyrelsen, Danske Regioner, FRI og Dansk Miljøteknologi tegner et billede af en højt specialiseret sektor på et modent, stagnerende og meget lidt internationaliseret dansk marked. Brancheanalysen konkluderer på den baggrund, at en eventuel vækst primært vil være at finde uden for landets grænser. Det er tanken, at Danish Soil Partnership skal være rammen om at skabe specifikke innovative projektpartnerskaber. Ét konkret projekt, der allerede er sat i søen, er at drive et nationalt netværk af testgrunde til udvikling og synliggørelse af teknologiske løsninger på jordforureningsområdet (se artikel side 12). De konkrete projektpartnerskaber bør alle have en eller flere af følgende målsætninger: Teknologiudvikling med et markedspotentiale Synliggørelse af danske løsninger Skabe konkrete salgsalliancer og konsortier Danish Soil Partnership finansieres indtil videre af Miljøstyrelsen og regionerne, der deler udgiften til drift af et sekretariat, mindre analyser m.v., men det er ambitionen, at partnerskabet kan tiltrække yderligere midler gennem ekstern finansiering. P.t. arbejdes der på at etablere en styregruppe, som består af FRI, Dansk Miljøteknologi, Miljøstyrelsen, Innovationsnetværk for Miljøteknologi, ATV Jord og Grundvand og regionerne samt et fagpanel, som skal repræsentere den fremmeste tekniske viden på jordforureningsområdet. Til at varetage den daglige drift og skabe bindeled mellem styregruppe, fagpanel og eventuelle arbejdsgrupper er der placeret et sekretariat i. Succesen for Danish Soil Partnership afhænger naturligvis af, om branchen kan se mulighederne og en fordel i at indgå i konkrete projektpartnerskaber. Vi har imidlertid 30 års erfaring på området i Danmark, og den viden og vores teknologiske formåen bør omsættes til konkrete arbejdspladser på eksportmarkedet. Det er håbet, at Danish Soil Partnership kan medvirke til dette. 2

3 Så kom JAGG 2.0 endelig Efter at have været længe undervejs dukkede den nye JAGG 2.0 op på Miljøstyrelsens hjemmeside her sidst i oktober. Nogle vil måske sige, at vi er lidt inhabile i forhold til at anmelde regnearket, men efter at have afprøvet det på godt tyve kursister på det allerførste JAGG 2.0 kursus afholdt af VJ den oktober 2013, mener vi nu godt, at vi kan give en reel anmeldelse af regnearket. Af Tage V. Bote, COWI, Jacqueline Anne Falkenberg, NIRAS og Thomas H. Larsen, Orbicon Hvor finder du JAGG 2.0? Du kan finde JAGG 2.0 på Miljøstyrelsens hjemmeside under fanebladet 'IT-værktøjer til vurdering af jord' (http://www.mst.dk/virksomhed_og_myndighed/jord/it_vaerktoejer +til+vurdering+af+jord/jagg20/). Hvordan kommer du i gang? JAGG 2.0 forudsætter, at man har installeret Microsoft Excel, og at applikationerne (add-ins) 'Analyse ToolPak' og 'Analyse ToolPak-VBA' er aktiveret. Som beskrevet i afsnit 6 i den manual, der også ligger på MST's hjemmeside, skal brugeren være opmærksom på, at kontrolfunktion-filen 'MSCOMCT2.OCX' kan mangle i Microsoft Office, hvilket betyder, at visse funktioner ikke virker efter hensigten. Filen er en gemt ('hidden') fil, som for 32 bit maskiner (f.eks. Windows XP) bør ligge under c:\windows\ system32, og for 64 bit maskiner (f.eks. Win7 64 bit) bør ligge under C:\Windows\Sys- WOW64. Filen kan downloades fra Microsoft Når man åbner JAGG 2.0, vil man opleve, at Excell godt kan være lidt længe om at indlæse filen. Dette skyldes, at nogle af de beregninger og formler, som findes i den nye JAGG, er lidt tunge. Men når regnearket først er åbnet, foregår indtastninger og beregninger uden forsinkelser. Hvad er nyt i JAGG 2.0? De, der forventer sig nye og revolutionerende beregningsmetoder i den nye JAGG, bliver nok lidt skuffede, for mange af de basale beregningsformler og forudsætninger er de samme som i den velkendte JAGG 1.5. På den anden side betyder det også, at de, der har frygtet, at beregninger udført med den nye JAGG 2.0 vil give helt nye resultater og dermed nye risikovurderinger, kan ånde lettede op, for beregninger udført med JAGG 2.0 giver stort set samme resultater, som beregninger udført med JAGG 1.5. Implementeringen af JAGG 2.0 betyder derfor ikke, at det vil være nødvendigt at revurdere alle de gamle risikoberegninger udført med JAGG 1.5. For beregning af fugacitet, grundvand, udeluft og indeklima er beregningsformlerne stor set identiske med dem, der fandtes i JAGG 1.5. Indeklimamodulet åbner op for, at man kan foretage beregningerne for bygninger med uarmerede terrændæk af beton Jordforurening.info

4 og for bygninger med krybekælder. Beregningsmæssigt åbner udeluft- og indeklimamodulerne op for at medtage nedbrydning. I praksis er det dog endnu ikke muligt, idet der ikke foreligger anvendelige nedbrydningskonstanter. Det skal her pointeres, at nedbrydningskonstanter fra f.eks. nedbrydning i grundvand ikke kan anvendes, idet der er tale om nedbrydning i forbindelse med gastransport og ikke væsketransport. Det har ved udviklingen af JAGG 2.0 været Miljøstyrelsens holdning, at ligesom for grundvandsmodulets trin 3 kan nedbrydning kun medregnes, hvis der foreligger lokalitetsspecifikke nedbrydningskonstanter. Den nye JAGG indeholder fysisk/kemiske egenskaber for 192 stoffer. I JAGG 2.0 kan man derfor foretage risikoberegninger med langt flere stoffer, end det var muligt i JAGG 1.5. Det der dog springer mest i øjnene er, at brugergrænsefladen er helt anderledes i JAGG 2.0, end den var i JAGG 1.5, og det skal man lige vende sig til. Et af de helt store ønsker til JAGG 2.0 har været, at man skulle kunne foretage beregningerne for flere stoffer samtidigt. I JAGG 2.0 er det derfor muligt at foretage beregninger for fire stoffer samtidigt. Beregningerne foretages som fire af hinanden uafhængige beregninger, der regnes altså ikke med interaktion mellem stofferne. En anden stor ændring ved JAGG 2.0 er, at der til hvert modul er et udskriftsark, hvor alle input-parametre og beregningsresultatet udskrives i A4-format. Det er således slut med at sidde og lave skærmdumps for at dokumentere beregningerne. JAGG 2.0 åbner op for en øget fleksibilitet, forstået på den måde, at det er muligt at ændre værdierne for alle de parametre, som indgår i en beregning, uden at man skal ind og rode i bagvedliggende beregningsark. Samtidigt sikrer JAGG 2.0, at det fremgår tydeligt af beregningerne, hvis en eller flere værdier er ændret, og at det i regnearket er muligt at give en begrundelse for, hvorfor værdierne er ændret. Helt nyt modul Vertikal transport er et helt nyt modul i JAGG 2.0, som foretager en beregning af den vertikale transport igennem et homogent jordlag ned til det først betydende magasin. Resultatet kan efterfølgende anvendes i grundvandsmodulet. Beregningen kan foretages for enten en homogen vandmættet lerjord eller en homogen umættet ler- eller sandjord. Modulet omfatter transport i både gas- og porevandsfasen. Som udgangspunkt foretages beregninger uden nedbrydning, og i dette tilfælde vil den stationære porevandskoncentration lige over grundvandet være lig porevands-koncentrationen lige under kilden. Det er dog muligt at vurdere konsekvens af nedbrydning i porevand under transport ned til grundvandet, idet der kan indsættes en nedbrydningskonstant. Modulet adskiller sig fra de øvrige JAGG-moduler, idet de transiente porevandskoncentrationer lige over grundvandet kan beregnes som en funktion af tiden, og koncentrationsgradient igennem jordlagene ved forskellige tidsintervaller illustreres. Den sidste store nyhed i JAGG 2.0 er olie- og benzinmodulet, hvor man kan foretage JAGG- beregninger for olie- eller benzinforureninger. Modulet tager udgangspunkt i fugacitetsberegninger for en jordprøve med kulbrinteforurening, men det er også muligt at fortsætte beregningerne af kulbrinteblandingerne i grundvandsmodulet eller et af de tre andre moduler (vertikal transport, indeklima og udeluft). 4

5 KORT INFO NORDROCS 2014 in Stockholm The 5th Joint Nordic Meeting on Remediation of Contaminated Sites Latest news NORDROCS 2014 will take place in Stockholm at Clarion Sign The City Hall of Stockholm welcomes all participants at NORDROCS the evening September 15, 2014 Registration of abstracts is now open! Please find 1st Call for abstracts under the menu 'Submission of abstracts'. Deadline for submission of abstracts 31 January 2014 NORDROCS 2014 crossing borders 5th Joint Nordic Meeting on Remediation of Contaminated Sites After successful conferences in Malmö (2006), Helsinki (2008), Copenhagen (2010) and Oslo (2012) the four Nordic networks on contaminated sites - Nätverket Renare Mark/Sweden, MUTKU/Finland, Miljøringen/Norway and ATV Soil and Groundwater/ Denmark - now arrange NORDROCS 2014 in Stockholm. The objective of NORDROCS 2014 is to address issues on assessment and remediation of soil, groundwater and sediments in the context of Nordic conditions. The meeting intends to provide a forum for the exchange of information gathered through research and project experience. Target groups include scientists, regulators, consultants, contractors and other professionals working with contaminated sites and sediments in Nordic countries and other countries in Northern Europe and around the Baltic Sea. First Call for Abstracts Due January forward to exciting days in Stockholm! September 2014, Stockholm Sweden Jordforurening.info

6 PRESSEMEDDELSE - AQUACONSOIL Europas største konference om beskyttelse af vand og jord kommer til København i 2015 ATV Jord og Grundvand har fået endeligt tilsagn om, at hovedstaden bliver vært for AquaConSoil konferencen i sommeren 2015 AquaConSoil er Europas største konference inden for anvendt viden om beskyttelse af jord- og vandressourcerne, og afholdes hvert andet til tredje år. AquaConSoil finder sted over 4 dage, og der forventes op mod 800 deltagere fra forskningscentre, universiteter, ministerier, konsulenthuse og industrien. Det er et forum, som bringer interessenterne sammen omkring udfordring og løsninger forbundet med jord og vand. - Som den organisation i Danmark, der via sine aktiviteter samler en meget stor del af ekspertisen inden for området, er ATV-Fonden for Jord og Grundvand naturligvis meget begejstrede for, at AquaConSoil komiteen har udvalgt København som værtsby for konferencen i Fondens formål - at arbejde aktivt med at formidle forsknings- og udviklingsresultater samt praktiske erfaringer på jord- og grundvandsområdet ligger meget fint i tråd med konferencens målsætninger. Det bliver en unik mulighed for at demonstrere danske spidskompetencer inden for fagområdet samt til at udveksle viden og erfaringer med andre internationale aktører, udtaler formanden for ATV-Fonden for Jord og Grundvand, Ida Holm Olesen. Opbakning fra Vækstforum Hovedstaden Vækstforum Hovedstaden har bakket op om den danske ansøgning om, at København bliver værtsby for konferencen AquaConSoil i 2015, og der er bevilget 2 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler fra Region Hovedstaden til medfinansiering af det danske værtskab for AquaConSoil Region Hovedstaden prioriterer beskyttelsen af grundvandet højt, og jeg er derfor rigtig glad for, at vi har kunnet tiltrække en stor international konference med fokus på beskyttelse af jord- og grundvandsressourcen til regionen. Det danske værtskab for AquaConSoil skal også ses som et vigtigt pejlemærke for at få World Water Forum til landet i Værtskabet bliver et initiativ, der styrker Danmarks i forvejen stærke profil inden for løsninger på jord- og grundvandsom-rådet, siger Lars Gaardhøj (A), formand for Miljø- og grøn vækstudvalget i Region Hovedstaden. Fakta AquaConSoil har været afholdt i godt 20 år i en række europæiske lande, men aldrig i de nordiske lande. AquaConSoil arrangeres af et tysk-hollandsk konsortium bestående af forskningsinstitutionerne Deltares (NL) og Helmholtz-Centre for Environmental Research (DE). Yderligere oplysninger hos ATV Jord og Grundvand, Ida Holm Olesen, formand for ATV-Fonden for Jord og Grundvand, tlf Lars Gaardhøj (A), formand for Miljø- og grøn vækstudvalget i Region Hovedstaden, mobil

7 Udbredelse af gasolieforureninger i grundvandet - erfaringer fra de danske regioner Af Andreas Houlberg Kristensen, Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S, Peter Steffen Rank, Videncenter for Jordforurening og Steffen Gram Lauridsen, Region Midtjylland har lavet en erfaringsopsamling om grundvandsfaner på regionernes sager med diesel- og fyringsolieforureninger. Ved indsamlingen af data stod det hurtigt klart, at der sjældent observeres betydelige grundvandsfaner med opløst gasolie. Desuden opprioriterer regionerne generelt allerede andre forureningstyper, hvor risikoen for grundvandet vurderes at være højere. Indledning og formål Spild med diesel- og fyringsolie (gasolie, C10-C25) udgør en hyppig årsag til jord- og grundvandsforurening. En erfaringsopsamling fra 2009 om fyringsolieforureninger fra private villaolietanke (< L) konkluderede, at der kun i helt ekstraordinære tilfælde kan forventes grundvandsfaner med en længde > meter, og at der opnås en fanestabilisering inden for ca. 2 år /1/. Desuden er der sjældent tale om en egentlig grundvandsfane på denne type sager, men snarere lokal afsmitning til porevand og terrænnært grundvand. Endeligt observeres der sjældent grundvandsforurening af dybereliggende grundvandsmagasiner /1/. Den begrænsede udbredelse vurderes primært at skyldes, at gasolie har en relativt lav vandopløselighed på ca. 6 mg/l samt, at der generelt kan forventes en naturlig biologisk nedbrydning af oliekomponenterne i jord og grundvand /2, 3/. Da erfaringsopsamlingen fra 2009 ikke omfattede ejendomme med spild relateret til erhverv eller større tankanlæg (> L) har bedt Dansk Miljørådgivning om at gennemføre en erfaringsopsamling om grundvandsfaner fra gasolieforureninger, som er undersøgt af de danske regioner. Det overordnede formål med erfaringsopsamlingen var at undersøge det generelle risikobillede på denne type sager og dermed forbedre grundlaget for at prioritere forskellige forureningssager. Erfaringsopsamlingens indledende hypoteser var, at (i) grundvandsfaner med opløst gasolie stammende fra større tankanlæg (> L) generelt kan give anledning til længere grundvandsfaner end dem, som konstateres for villatankforureninger (som stammer fra mindre tankanlæg), men (ii) at grundvandsfanen på disse sager kun i helt ekstraordinære tilfælde vil være > 100 meter. Det ønskedes altså at afklare, om det generelt kan forventes, at spild med gasolie fra større tankanlæg har en maksimal grundvandsfane på m. Jordforurening.info

8 > Indsamling af sagsmateriale De fem regioner er indledningsvist blevet bedt om at fremskaffe sagsmateriale om tidligere undersøgte olieforureninger, som opfylder følgende overordnede kriterier: 1. Der er tale om ejendomme undersøgt af regionerne (alternativt også undersøgelser udført af andre - f.eks. OM, som har foretaget undersøgelser af ca tidl. tankstationer, hvoraf hovedparten har haft salg af dieselolie). 2. Der er konstateret forurening med diesel- eller fyringsolie i jord og grundvand. 3. Der er konstateret totalindhold af kulbrinter i grundvandet i kildeområdet på > 100 µg /L. 4. Grundvandsforureningen er afgrænset og der er gerne udført monitering. 5. Der er ikke udført afværgetiltag i moniteringsperioden (f.eks. afværgepumpning/ grundvandssænkning eller gravearbejde). På baggrund af de opstillede kriterier var det forventningen, at man ville få samlet en række sager, som repræsenterer de største og mest veldokumenterede gasoliesager fra regionerne. Imidlertid stod det hurtigt klart, at antallet af sager, som opfylder de opstillede kriterier, er meget begrænset. Desuden var meldingen fra regionerne generelt, at de allerede nedprioriterer denne type sager frem for f.eks. forureninger med chlorerede opløsningsmidler. Tre regioner meddelte med det samme, at de ikke umiddelbart havde sager, som opfyldte de opstillede kriterier, mens to regioner muligvis havde relevante sager. Der blev efterfølgende afholdt et møde med medarbejdere fra hver af de to regioner, hvor mulige sager blev gennemgået. Samlet set blev der kun fundet frem til en enkelt gasoliesag, som opfyldte kriterierne og havde en velafgrænset grundvandsfane med opløst gasolie. Sagen omhandlede et tidligere benzin- og dieseloliedepot i Silkeborg, som blev undersøgt af Århus Amt i Forureningen var lokaliseret ved en tidligere dieseltank, hvor der var målt indhold af diesel i jorden på mg/kg TS. Grundvandsforureningen blev undersøgt med udførelse af 26 filtersatte boringer, hvor der i kildeområdet blev målt totalindhold af kulbrinter på op til µg/l (svarende til dieselolies vandopløselighed). Forureningen bestod primært af dieselkomponenter, men der kan muligvis også have været afsmitning fra mindre spild af benzin eller petroleum på ejendommen. Spildstørrelsen skønnes at have været i størrelsesordenen kg diesel. Hvad fandt vi ud af? Det meget beskedne udbytte af erfaringsindsamlingen vurderes at være en konsekvens af, at der kun sjældent konstateres betydelige grundvandsfaner på regionernes oliesager, og at regionerne derfor med god grund ikke anvender betydelige ressourcer på disse sager. Den ene sag fra Silkeborg, som opfylder de opstillede kriterier, kan betragtes som et konkret eksempel på en større olieforurening fra et olie- og benzindepot med tanke > L og daglig håndtering af flere forskellige olieprodukter. Grundvandsfanen var afgrænset til alle sider og havde en længde på 44 m fra det forventede spildsted. Desuden blev der observeret en grundvandsfane ca. 25 m i opstrøms retning, hvilket kan tyde på, at der har været tale om mere end én kilde. 8

9 En fanelængde på 44 m er inden for den forventede maksimale fanelængde på m på sager med gasoliespild fra større tankanlæg. Det er dog klart, at man skal være påpasselig med at basere fremtidige risikovurderinger på erfaringer fra en enkelt sag. De opstillede hypoteser er derfor ikke bekræftet, men blot sandsynliggjort på et spinkelt grundlag. Tabel 1 - Resumé af oliesag i Silkeborg, som repræsenterer et større oliespild fra et oliedepot Kilde til grundvandsforurening Højeste jordkoncentration (totalindhold af kulbrinter) Højeste grundvandskoncentration (totalindhold af kulbrinter) Skønnet spildstørrelse Areal af område med jordforurening Areal af område med grundvandsforurening Fanelængde Utæt dieselolietank på olie- og benzindepot mg/kg TS µg/l (svarende til dieselolies vandopløselighed) kg dieselolie Ca m 2 Ca m 2 44 m Perspektivering Det har ikke været muligt at fremskaffe et antal sager, der berettiger til, at der udføres en egentlig erfaringsopsamling med en statistisk behandling af data. Hypotesen om en maksimal fanelængde på m for gasolieforureninger fra større tankanlæg er derfor ikke bekræftet. Omvendt er der ikke noget, som tyder på, at hypotesen ikke er korrekt. Regionernes udmeldinger om, at der ikke er ret mange sager med grundvandsfaner med opløst gasolie og det faktum, at der kun blev fundet frem til én sag, der opfylder de opstillede kriterier, vurderes at bekræfte, at gasoliesager generelt ikke er - eller forventes at være - forbundet med en betydelig grundvandsrisiko. Det samme billede tegnes, hvis der ses på faktiske årsager til lukning af drikkevandsboringer. I perioden blev der lukket vandværksboringer, hvoraf kun 14 af lukningerne var relateret til olie- eller benzinforurening (ca. 0,47 %) /4/. Heraf vurderes en stor del af boringerne udelukkende at have været påvirket med benzin (dvs. andelen af boringer lukket pga. olieforureninger er < 0,47 %). Til sammenligning er 19 % af boringerne lukket som følge af påvirkning med pesticider og 3,3 % lukket pga. industrigrunde, hvoraf en stor andel formentligt er forurenet med chlorerede opløsningsmidler /4/. Jordforurening.info

10 10

11 I perioden var der 36 aktive indvindingsboringer i overvågningsprogrammet GRUMO, hvori der var konstateret indhold af miljøfremmede stoffer over kvalitetskriterierne i mindst fem vandprøver udtaget inden for perioden /5/. Af de 36 boringer var der kun konstateret oliekulbrinter (C10-C25), svarende til gasolie, i én boring (< 3 %). Til sammenligning var der konstateret chlorerede opløsningsmidler i 32 af boringerne (ca. 90 %) /5/. Ovenstående statistiske materiale underbygger således, at diesel- og fyringsolieforureninger kun udgør en begrænset risiko for primære grundvandsmagasiner og vandindvindinger. Desuden er olie også rangeret lavt i eksisterende prioriteringsværktøjer udviklet for Miljøstyrelsen de seneste år /6/, hvilket ligeledes indikerer, at disse forureningskomponenter generelt udgør et mindre miljøproblem end f.eks. chlorerede opløsningsmidler og pesticider. Konklusion og anbefaling Sammenfattende kan det konkluderes, at forureninger med gasolie generelt set kan prioriteres lavt i forhold til f.eks. grundvandsforureninger med chlorerede opløsningsmidler og pesticider. Tilbagemeldingerne fra regionerne indikerer, at dette allerede er almindelig praksis. Det er dog klart, at der altid skal foretages en konkret vurdering i tilfælde, hvor der er sket et større oliespild tæt på en aktiv drikkevandsboring. Her skal der foretages en målrettet undersøgelse og risikovurdering. Hvis forureningen er beliggende i terrænnært grundvand, er det bl.a. vigtigt at afklare dybden og trykniveauet af det primære grundvand samt tykkelsen af et evt. lerlag over grundvandet. Herefter kan der foretages en vurdering af behovet for afværgeforanstaltninger. Referencer: /1/ Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager. Miljøprojekt nr. 1309, /2/ Benzin og dieselforurenede grunde. Miljøprojekt 223, /3/ Undersøgelse af fyringsolies transport og nedbrydning i den umættede zone. Oliebranchens Miljøpulje, /4/ Punktkilders påvirkning grundvandsressourcens kvalitet. Miljøprojekt 1395, /5/ Grundvand status og udvikling GEUS, /6/ Håndbog for risikobaseret prioritering af grundvandstruende punktkilder. Miljøprojekt nr. 1439, Jordforurening.info

12 Vækst i jordhåndteringen Vi har i Danmark en lang tradition for håndtering af forurenet jord. Vi anvender en bred vifte af både højteknologiske og lavteknologiske metoder - og vi konkurrencer hårdt om de opgaver, som myndigheder og private bygherre igangsætter. Det har skabt et mættet marked med få vækstmuligheder, men det har også skabt muligheder for eksport af vores viden og løsninger. Et nyt partnerskab med branchens parter skal fremme teknologiudvikling og synliggøre danske løsninger i udlandet. Af Henrik Sand og Christina van Breugel, COWI Jordforureningssektoren skal i stigende grad bidrage til at skabe nye produkter, arbejdspladser og generel samfundsøkonomisk merværdi. Derfor igangsatte Miljøstyrelsen og en brancheanalyse af jordforureningssektoren, der har kastet lys over branchens status og vækstpotentiale. Rapporten udgives som et Miljøprojekt inden årets udgang. Brancheanalysen tegner et billede af en specialiseret sektor med et højt vidensniveau og betydelige erfaringer med høj- såvel som lavteknologiske teknologier. Og den tegner et billede af en sektor, hvor konkurrencen er hård og vækstpotentialerne er små, og hvor teknologiudviklingen primært er drevet af offentlige projektmidler. Det giver de regulerende myndigheder en afgørende rolle i forhold til at skabe rammer for udviklingen af jordforureningssektoren. Og det giver de virksomheder, som er gearet til at tilpasse og sælge ydelser i udlandet, eksportmuligheder via især donorfinansierede projekter og i samarbejde med lokale og internationale partnere. Grobund for nye partnerskaber Miljøministeriet og regionerne har pr. 1. november 2013 med afsæt i blandt andet brancheanalysen etableret et partnerskab med branchens parter: FRI, Dansk Miljøteknologi, ATV- Jord og Grundvand og Innovationsnetværket for Miljøteknologi. Formålet med partnerskabet er at skabe grobund for innovative partnerskaber og udviklingsprojekter med en eller flere af følgende målsætninger: teknologiudvikling med markedspotentiale, synliggørelse af danske løsninger samt etablering af konkrete salgsalliancer og konsortier. Partnerskabet er et første skridt til at fremme teknologiudvikling i Danmark og øge synligheden om danske løsninger også i udlandet. Næste skridt er, at branchens aktører sammen skaber et udstillingsvindue for danske løsninger på jordforureningsområde. 12

13 brancheanalysen >Det konkluderer Brancheanalysen af jordforureningssektoren er gennemført af COWI og RGS90, og den centrerer sig om ni hovedkonklusioner: 1. Konkurrencen i Danmark er hård: Især entreprenører og rådgivere, der håndterer jordforurening, oplever en hård priskonkurrence mellem få store og mellemstore aktører og mange små aktører med under ti ansatte. Det er med til at presse prisen på standardydelser. 2. Teknologiudviklingen i Danmark er primært drevet af offentlige projektmidler: Det er primært offentlige myndigheder og især regioner, der anvender højteknologiske metoder til håndtering af jordforurening. De private bygherrer anvender stort set kun lavteknologiske metoder, især til fjernelse af jord. 3. Vækstpotentialerne i Danmark er små: Markedet for håndtering af jordforurening er et modent marked med mange aktører, men omfanget af nye markedsmuligheder i Danmark er begrænset. Sammen med den omfattende regulering er det forklaringen på, at der er få internationale aktører på det danske marked. Vækstpotentialerne skal derfor særligt findes i udlandet. 4. Få virksomheder ser deres opgaveløsning i en større sammenhæng: De fleste virksomheder der håndterer jordforureninger sælger oftest deres ydelser alene. Det indikerer både et lavt samarbejde i branchen om systemløsninger samt en tendens til, at virksomheder fokuserer snævert på egen opgaveløsning. Det kan være en betydelig hindring for at skabe vækst. Jordforurening.info

14 5. Få virksomheder eksporterer deres ydelser: Den danske eksport består p.t. primært af systemløsninger til Skandinavien og Tyskland. Eksporten til f.eks. Asien og Østeuropa foregår oftest via samarbejder og konsortier. 6. Få virksomheder er gearet til eksport: Eksport kræver volumen, sikkerhed og indsigt i udenlandske markeder. Derfor er det reelt kun et fåtal af store virksomheder med langsigtede investeringsressourcer og internationale netværk, der kan igangsætte og drive eksportaktiviteter. For alle andre kræves, at de skal indgå strategiske samarbejder for at kunne etablere sig på udenlandske markeder. Og det gør de kun i begrænset grad i dag. 7. Store aktører er især egnet til at eksportere: Aktører, som er store eller udgør dele af større aktører, har en robusthed eller besidder en viden, som gør det mere attraktivt og muligt at fokusere på nye markeder uden for Danmark. Det gør, at der er få aktører på det danske marked, som reelt har styrken og mulighederne for at ekspandere til udlandet som stand alone-virksomheder. 8. Der er eksport- og vækstmuligheder på både modne og mindre modne markeder: På mindre modne markeder kan højteknologiske og især lavteknologiske metoder være velegnede. På de modne markeder vil højteknologiske metoder være mere velegnede. Uanset markedet vil eksport- og vækstmulighederne sandsynligvis særligt vedrøre rådgivningsydelser eller ydelser, der udgør dele af større projekter, som en organisation udfører. Lavere lønninger i udlandet betyder, at det er mest rentabelt, at lokale udenlandske virksomheder varetager den fysiske håndtering af jordforureninger. 9. Danske myndigheder kan identificere vækstmuligheder i dialog med branchen: Branchen er fragmenteret, og aktørerne mangler kendskab til hinandens styrker og eksportmuligheder. De danske myndigheder kan understøtte virksomhedernes vækstmuligheder via vækstprojekter og virksomhedsnetværk og ved at tilbyde viden om f.eks. partnerskabsmodeller, finansiering og juridiske aspekter. Herigennem kan myndighederne facilitere den dialog, der kan skabe de nødvendige relationer blandt virksomhederne i branchen samt kontakt til aktører i lande med vækstmuligheder. 14

15 Alle læsere ønskes en glædelig jul og et godt nytår. På gensyn i 2014! Jordforurening.info

16 ARTIKELovervågning Af Jan Petersen, freelancer Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtig indgang til ny inspiration m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner. 1. Jura, økonomi og politik Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v., LBK nr af 30. september 2013 Der er kommet ny bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven). Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juni Læs hele bekendtgørelen på retsinfo.dk Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, LBK nr af 28. oktober 2013 Der er kommet ny Brøndborerbekendtgørelse, som træder i kraft 1. december Læs hele bekendtgørelen på retsinfo.dk 2. Kortlægning og undersøgelser Repræsentativ prøvetagning - Horisontal standard (DS 3077) Den nye standard (DS 3077 Repræsentativ prøvetagning Horisontal standard) er en matrix-uafhængig standard for repræsentativ prøvetagning. Overholdelse af principperne i denne standard sikrer, at en specifik prøvetagningsmetode (procedure) er repræsentativ og dermed også, at beslutninger kan træffes med tillid til, at analyseresultatet er retvisende. Standarden er rettet mod al prøvetagning inden for både videnskab, teknologi og industri (dog med undtagelse af gasblandinger). Standarden, der kun er udgivet på engelsk, bygger på Theory of Sampling (TOS), og den er udviklet af 14 danske og udenlandske eksperter. Indtil videre er der tale om en dansk standard, men den forventes også at danne grundlag for en international standard. Derfor er den også allerede i en proces, hvor den foreslås i den europæiske standardiseringsorganisation CEN. Med standarden følger et Excel-program, der giver mulighed for at foretage en såkaldt variografisk proceskarakterisering, et centralt element i TOS værkstøjskasse. Udgivet af Dansk Standard (september 2013), DS 3077:2013 (2. udgave). Læs mere på ds.dk Branchebeskrivelse for sukkerfabrikker og tilhørende saftstationer - med fokus på jordbassiner har i samarbejde med DMR og Region Sjælland udgivet en ny branchebeskrivelse. Beskrivelsen omhandler sukkerfabrikker og tilhørende saftstationer og har fokus på virksomhedernes jordbassiner, hvortil vaskevandet fra afvaskning af roer blev ledt og sedimenteret. Det er den naturlige nedbrydning af organisk materiale i disse jordbassiner, der kan give anledning til gasdannelse, og deraf følgende indeklimarisiko, herunder risiko for eksplosionsfare. Udgivet af, Teknik og Administration, Nr Læs mere på jordforurening.info 16

17 3. Afværge Fugt i bygninger Ny udgave af SBi-anvisning 224 om fugt i bygninger skal gøre byggeriets parter bedre til at forebygge fugtskader. Klimaforandringer og de skærpede energikrav til bygninger resulterer ofte i fugtproblemer en problematik, der også kan være relevant i forbindelse med regionernes afværgeprojekter på indeklimasager. Anvisningen beskriver grundlæggende fugtteori, der viser hvordan man beregner fugttransport og giver eksempler på udformning af konstruktioner i kældre, krybekældre, terrændæk, ydervægge, vinduer og tage samt sammenbygning mellem disse. Af E. Brandt, E.B. Møller, T. Bunch-Nielsen, G. Christensen, C. Gudum, M.H. Hansen. SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger, 2. udgave (ISBN nr ). Læs mere på sbi.dk 4. Geologi og hydrogeologi Mini-SkyTEM et nyt kortlægningsværktøj Mini-SkyTEM har i modsætning til SkyTEM, sin force i kortlægningen af de mere overfladenære jordlag. I artiklen præsenteres resultater fra en Mini-Sky-TEM undersøgelse (fra 2010) i oplandet til Norsminde Fjord tæt på Odder. Efter dataindsamling og bearbejdning blev de geofysiske resultater sammenstillet med boredata fra området. Der var generelt en god sammenhæng. Sidst i artiklen giver forfatterne deres bud på anvendelsesmulighederne for Mini-SkyTEM, bl.a. kortlægning af sekundære grundvandsmagasiner, i forureningssager og i forbindelse med kortlægning af råstoffer. Af J. Pedersen (Aarhus Universitet), F. Effersø (CEO for SkyTEM survey ApS), F. Jørgensen (GEUS), J.C. Refsgaard (GEUS), E. Auken, C. Champer og A.V. Christiansen (Aarhus Universitet), Vand & Jord nr. 3, oktober 2013, s (ISSN ). ATV-mødet 'Fremtidens grundvandsforvaltning' På mødet blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet. Formålet var at diskutere de faglige og organisatoriske udfordringer, som den danske grundvandsforvaltning står overfor nu og i fremtiden, herunder om det faglige grundlag for vandforvaltningen kan forbedres, og hvordan samarbejdet på tværs af sektorerne kan øges. Hovedpunkter fra ATV Jord og Grundvands møde den 18. september 2013 kan downloades på atv-jord-grundvand.dk (ISBN ). ATV-mødet 'Hydrologisk modellering' Hydrologiske modeller har i en lang årrække været benyttet til forvaltning af vandressourcen i Danmark. De hydrologiske modeller anvendes til simulering af vandbevægelsen i forskellige dele af kredsløbet fra nedbør til rodzone, dræn, overfladisk afstrømning, interflow, grundvand og vandløb. Mødet omhandlede anvendelsen af hydrologiske modeller og anvendelig-gørelsen af disse, bl.a. til vurdering af klimaforandringernes effekter på vandressourcen. Kompendium fra ATV Jord og Grundvands møde den 6. november 2013 kan downloades på atv-jord-grundvand.dk (ISBN ). Jordforurening.info

18 ARTIKELovervågning 5. Pesticider Skelnen mellem pesticidkilder Pesticidfund i grundvandet kan stamme fra fladekilder eller punktkilder, hvilket har stor betydning for, hvilke handlemuligheder der kan være relevante, samt hvilke myndigheder der kan handle. Formålet med dette projekt har været at udvikle/identificere metoder, som kan gøre det muligt at skelne mellem, hvorvidt et fund af pesticider i grundvandet skyldes en flade- eller punktkilde. Projektet bygger på fire delprojekter. Delprojekt 1 handler om salg og anvendelse af herbicider i Danmark. Delprojekt 2 handler om statistisk analyse af pesticidfund i forskellige datasæt. I delprojekt 3 er der udført modellering af, hvordan en pesticidforurening kan spredes i jord og grundvand. Delprojekt 4 handler om karaktertræk ved kendte pesticidpunktkilder. Projektet har udpeget forskellige indikatorer, som kan anvendes i vurderingen af, hvilken kildetype der er årsag til et pesticidfund og giver eksempler på indikatorernes anvendelse. Af N. Tuxen, S. Roost, J.L.L. Kofoed (Orbicon A/S), P.L. Bjerg, P.J. Binning, A. Aisopou, J. Chambon, L. Thorling, W. Brüsch og K. Esbensen (GEUS). Miljøprojekt nr. 1502, 2013 (ISBN nr ). Læs hele rapporten på mst.dk 6. Råstoffer Et styrket samarbejde med regionerne på råstofområdet Opgaven med at meddele tilladelser til råstofgravning overgår fra sommeren 2014 fra kommunerne til regionerne, men kommunerne vil stadig have myndighedsopgaven på en række af de afgørelser, som skal indgå i en tilladelse til råstofgravning. Derfor mener artiklens forfatter, at der her er behov for et tæt samarbejde mellem kommuner og regioner, for at regionerne kan fungere som erhvervets ene indgang og for at sikre, at de to myndigheder ikke obstruerer hinandens afgørelser. Af K. Søndergaard (Odense Kommune), Teknik & Miljø nr. 9, september 2013, s. 10 (ISSN ). Råstofgrave er naturens skatkammer Artiklen er en opsamling på nogle af de indlæg, der blev holdt på EnviNa-kurset Natur i råstofgrave i juni 2013, og omhandler efterbehandlingen af råstofgravene. Det omtales bl.a., at råstofgravene er gode levesteder for sjælden natur, og at regionerne bør gøre sig umage med at sikre den sjældne natur, når der skal fastsættes vilkår til efterbehandlingen. Af C. Horup (Vordingborg Kommune) og T.M. Hiorth (Kalundborg Kommune), Teknik & Miljø nr. 10, oktober 2013, s (ISSN ). 18

19 7. Overfladevand Undersøgelse af makroporekontinuitet ved markdræn og effekter af direkte forbundne makroporer på jords filterfunktion En ny sporingsteknik afslører makroporer, som forbinder jordoverfladen direkte med markdræn. Eksperimentelle undersøgelser og modelberegninger viser, at sådanne porer kan have afgørende indflydelse på vandstrømningen direkte fra jordoverfladen til drænene og på udvaskningen af især stærkt adsorberende pesticider. Direkte forbundne makroporer blev kun fundet i et smalt bælte henover drænene, og de var meget uensartet fordelt langs med drænene. Projektet har bidraget med ny viden om forekomst og effekter af direkte dræn-forbundne makroporer, hvilket er vigtigt for at forstå omfanget af og dynamikken i pesticidudvaskningen fra markarealer til dræn og vandløb. Af C.T. Petersen, M.H. Nielsen, S. Hansen, P. Abrahamsen og C.B. Koch (Københavns Universitet). Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 144, 2013 (ISBN nr ). Læs hele rapporten på mst.dk 8. Andet Bekæmpelsesmiddelstatistik 2012 Opgørelse over salget af bekæmpelsesmidler samt salg af de enkelte virksomme stoffer. Det fremgår af rapporten, at pesticidbelastningsindikatoren (PBI) er steget med 66 % fra 2011 til 2012, mens behandlingshyppigheden (BH) er steget med 23 % i samme periode. Salget og dermed også både BH og PBI i 2012 er i høj grad et resultat af, hvilke midler det bedst har kunnet betale sig at købe til lager, inden ikrafttrædelse af ændringen i pesticidafgiften 1. juli Det vurderes således, at der i 2011 og 2012 er indkøbt ekstra sprøjtemidler svarende til 60 % af det gennemsnitlige årlige salg i perioden J.E. Ørum (Københavns Universitet) og L. Samsøe-Petersen (Miljøstyrelsen). Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2013 (ISBN nr ). Læs mere på mst.dk Kvalitetsstempel til nye miljøteknologier Offentlige myndigheder er ofte interesseret i at fremme anvendelsen af ny innovativ miljøteknologi, men den nye teknologi kan umiddelbart virke som et usikkert alternativ til de velkendte teknologier. I disse tilfælde kan myndigheden stille krav om tredje parts test af teknologiens effektivitet. Det kan gøres ved at stille krav om Environmental Technology Verification (ETV), som giver myndigheden mulighed for at vurdere effektiviteten ud fra mere end blot leverandørens egen beskrivelse. En ETV er hverken en certificering eller typegodkendelse, men en test og verifikation af en teknologi udført af en uafhængig akkrediteret institution. Af M.T. Andersson (DHI), Teknik & Miljø nr. 9, september 2013, s. 34 (ISSN ). Nye film skal lette handel med det offentlige Udbudsportalen har lavet fem nye film, der skal gøre det nemmere for private virksomheder at byde ind på offentlige udbud og reducere mængden af fejl i tilbuddene. I filmene kan virksomhederne bl.a. få et indblik i, hvordan processen for et offentligt udbud forløber. Formålet er at gøre virksomhederne i stand til at sætte sig ind i indkøberens sted, så de bedre kan målrette deres tilbud. I en anden film er der fokus på selve udbudsmaterialet, og i den forbindelse fremhæves fem gængse fejl, som virksomheder ofte begår, og som kan betyde diskvalifikation. De fem film kan ses på tilbud.udbudsportalen.dk/videoer. Af L.M. Nielsen (Kommunalteknisk Chefforening), Teknik & Miljø nr. 9, september 2013, s. 57 (ISSN ). Jordforurening.info

20 kursus KALENDEREN Andre møder Dato Hvem Hvad Hvor Mere info Dampfærgevej 22 Postboks København Ø Fax Jordforurening.info udgives af Videncenter for jordforurening og udkommer fire gange årligt på papir og elektronisk Redaktør: Kit Jespersen Layout: Etcetera Design Tryk: Danske Regioner 20

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Motivation Indhold Fund i 50 % af alle GRUMO boringer Typisk af gamle pesticider Pesticider

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND VI SIKRER REN JORD OG RENT VAND Hovedstadsregionen skal være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

Læs mere

En kundes behov for analysekvalitet.

En kundes behov for analysekvalitet. En kundes behov for analysekvalitet. DANAK møde den 9. juni 2017 Abelone Christensen, Region Midt, Miljø og Lisbeth Fomsgaard Bergman, Region Sjælland GV ERFA 03112016www.regionmidtjylland.d www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere

Dagsorden for 7. DSP styregruppemøde, kl , 2. september 2015, Danske Regioner, damfærgevej 22, 2100 København Ø

Dagsorden for 7. DSP styregruppemøde, kl , 2. september 2015, Danske Regioner, damfærgevej 22, 2100 København Ø WWW.DANISHSOIL.ORG Dagsorden for 7. DSP styregruppemøde, kl. 10.00 12.00, 2. september 2015, Danske Regioner, damfærgevej 22, 2100 København Ø 21-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 41580/15 Sagsbehandler

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

Vanddataanalysen i Region Midtjylland

Vanddataanalysen i Region Midtjylland Vanddataanalysen i Region Midtjylland Den 9. juni 2016, Natur og Miljø 2016 Sandra Roost, saro@orbicon.dk Spor Frede Busk Sørensen Formål Anvende eksisterende, tilgængelige data i Region Midtjylland Analyse

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCER INDHOLD. 2 Leder. 3 Kort Info. 6 Artikelovervågning

MILJØ OG RESSOURCER INDHOLD. 2 Leder. 3 Kort Info. 6 Artikelovervågning 4 15 INDHOLD 2 Leder 3 Kort Info 6 Artikelovervågning MILJØ OG RESSOURCER LEDER At skabe et overblik over betydende processer i jord og grundvand At formidle den nyeste viden om forureningsstoffers skæbne

Læs mere

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015 Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning

Læs mere

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland i tal Jordforurening og Råstoffer 10 % af befolkningen og 20 % af landets

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og

Læs mere

Problemstillingen set i helikopterperspektiv

Problemstillingen set i helikopterperspektiv Problemstillingen set i helikopterperspektiv kommende udfordringer Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nu har vi udviklet et koncept for opsporing og undersøgelse,

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Lossepladser og overfladevand

Lossepladser og overfladevand Lossepladser og overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Trine Korsgaard, Jørn K. Pedersen, Helle Broch, Alice Ulstrup, Region Syddanmark Poul L. Bjerg, Anne T.

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015 Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017

Jordforureningsstrategi 2017 Miljø og Råstoffer maj 2016 Jordforureningsstrategi 2017 Forslag til en ny jordforureningsstrategi Indhold 1. Formålet med jordforureningsstrategien... 1 2. Regionens opgave på jordforureningsområdet...

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2017 på jordforureningsområdet x. januar 2017

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

2 Udførte undersøgelser og afværger

2 Udførte undersøgelser og afværger MEMO TITEL DATO 30. august 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR ScandiaParken - Beskrivelse af miljøforhold Constructa A/S, Lars Hansen Profilsystemer A/S, Steen Jørgensen COWI, Anders Pørksen A065369 ADRESSE COWI

Læs mere

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network 14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Regionernes arbejde med JORDFORURENING

Regionernes arbejde med JORDFORURENING JORDFORURENING ernes arbejde med Indsatsen i 2014 Indhold 3 4 7 9 12 14 16 18 20 22 24 Forord Tre typer af opgaver Overblik og prioritering Indsatsen for at sikre grundvandet Indsatsen for at sikre menneskers

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Oplæg fra Naturstyrelsen

Oplæg fra Naturstyrelsen Oplæg fra Naturstyrelsen Møde i ATV Jord og Grundvand Debatmøde om fremtidens grundvandsforvaltning 18. september 2013 v/kontorchef Philip Grinder Pedersen PAGE 1 Grundvandskortlægning frem til 2015 Påbegyndt

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening - Viden og videndeling som forudsætning for en god risikovurdering - Kommunikation med borgerne om risiko v. Områdechef

Læs mere

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening:

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Brugervejledning 1. Indledning Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Afværgekatalog - Teknik og Administration,

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

N O T A T Sag.nr.: 13/2052 Dokumentnr. Sagsbehandler Christian Andersen Tel

N O T A T Sag.nr.: 13/2052 Dokumentnr. Sagsbehandler Christian Andersen Tel N O T A T Referat af 1.styregruppemøde, i Partnerskabet - Danish Soil Partnership, kl.9.30 til 13.00, mandag 2. december 2013, Danske Regioner, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø 11-12-2013 Sag.nr.: 13/2052

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Det fremtidige DWF Vision: En styrket dansk vandsektor og en styrket position internationalt

Det fremtidige DWF Vision: En styrket dansk vandsektor og en styrket position internationalt Det fremtidige DWF Vision: En styrket dansk vandsektor og en styrket position internationalt 14. april 2011 Rationale Siden DWF blev dannet med det primære formål at fremme danske institutioners og virksomheders

Læs mere

Varsel om påbud om undersøgelse og afværge af jordforening med fyringsolie på Agertoften 49, 7000 Fredericia matrikel 44am, Erritsø By, Erritsø

Varsel om påbud om undersøgelse og afværge af jordforening med fyringsolie på Agertoften 49, 7000 Fredericia matrikel 44am, Erritsø By, Erritsø Jesper Bargmann Agertoften 49 7000 Fredericia E-post: jesperbargmann123@hotmail.com 06-03-2012 Sags id.: 12/2962 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen Varsel om påbud om undersøgelse og afværge af jordforening

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40. Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst?

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst? Jan Ravn Christensen Medlem af SF s byrådsgruppe Den 12. august 2011 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om krom-6 forurening fra Collstrop-grunden. SF ved Jan Ravn Christensen

Læs mere

INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City

INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City 1 NATIONAL KLYNGE Platform for dansk cleantech Styrke grøn omstilling, jobskabelse og internationalisering

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere