Jordforurening. info INDHOLD. 2 Leder. 3 Så kom JAGG 2.0 endelig. 5 Kort info. ressemeddelse - AquaConSoil 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordforurening. info INDHOLD. 2 Leder. 3 Så kom JAGG 2.0 endelig. 5 Kort info. ressemeddelse - AquaConSoil 2015"

Transkript

1 INDHOLD 2 Leder 3 Så kom JAGG 2.0 endelig 5 Kort info 6 P ressemeddelse - AquaConSoil U dbredelse af gasolieforureninger i grundvandet - erfaringer fra de danske regioner 12 Vækst i jordhåndteringen 16 Artikelovervågning Morten Sørensen Kit Jespersen Christian Andersen Peter Steffen Rank Jordforurening. info 13

2 LEDER Jord uden grænser Det første spadestik til at få dansk teknologi på jordforureningsområdet uden for landets grænser er nu taget. Danish Soil Partnership er en realitet, og det løber foreløbigt fra 1. november 2013 og frem til udgangen af Initiativet er udsprunget af en drøftelse i efteråret 2012 mellem miljøministeren og Danske Regioners formandskab, der mundede ud i en beslutning om, at Miljøministeriet og regionerne sammen skulle iværksætte en række miljøteknologiske fyrtårnsprojekter. Et af disse kunne være et partnerskab for aktører på jordforureningsområdet, der har til formål at fremme teknologiudvikling med et markedspotentiale og synliggøre danske løsninger i udlandet. En brancheanalyse igangsat af Miljøstyrelsen, Danske Regioner, FRI og Dansk Miljøteknologi tegner et billede af en højt specialiseret sektor på et modent, stagnerende og meget lidt internationaliseret dansk marked. Brancheanalysen konkluderer på den baggrund, at en eventuel vækst primært vil være at finde uden for landets grænser. Det er tanken, at Danish Soil Partnership skal være rammen om at skabe specifikke innovative projektpartnerskaber. Ét konkret projekt, der allerede er sat i søen, er at drive et nationalt netværk af testgrunde til udvikling og synliggørelse af teknologiske løsninger på jordforureningsområdet (se artikel side 12). De konkrete projektpartnerskaber bør alle have en eller flere af følgende målsætninger: Teknologiudvikling med et markedspotentiale Synliggørelse af danske løsninger Skabe konkrete salgsalliancer og konsortier Danish Soil Partnership finansieres indtil videre af Miljøstyrelsen og regionerne, der deler udgiften til drift af et sekretariat, mindre analyser m.v., men det er ambitionen, at partnerskabet kan tiltrække yderligere midler gennem ekstern finansiering. P.t. arbejdes der på at etablere en styregruppe, som består af FRI, Dansk Miljøteknologi, Miljøstyrelsen, Innovationsnetværk for Miljøteknologi, ATV Jord og Grundvand og regionerne samt et fagpanel, som skal repræsentere den fremmeste tekniske viden på jordforureningsområdet. Til at varetage den daglige drift og skabe bindeled mellem styregruppe, fagpanel og eventuelle arbejdsgrupper er der placeret et sekretariat i. Succesen for Danish Soil Partnership afhænger naturligvis af, om branchen kan se mulighederne og en fordel i at indgå i konkrete projektpartnerskaber. Vi har imidlertid 30 års erfaring på området i Danmark, og den viden og vores teknologiske formåen bør omsættes til konkrete arbejdspladser på eksportmarkedet. Det er håbet, at Danish Soil Partnership kan medvirke til dette. 2

3 Så kom JAGG 2.0 endelig Efter at have været længe undervejs dukkede den nye JAGG 2.0 op på Miljøstyrelsens hjemmeside her sidst i oktober. Nogle vil måske sige, at vi er lidt inhabile i forhold til at anmelde regnearket, men efter at have afprøvet det på godt tyve kursister på det allerførste JAGG 2.0 kursus afholdt af VJ den oktober 2013, mener vi nu godt, at vi kan give en reel anmeldelse af regnearket. Af Tage V. Bote, COWI, Jacqueline Anne Falkenberg, NIRAS og Thomas H. Larsen, Orbicon Hvor finder du JAGG 2.0? Du kan finde JAGG 2.0 på Miljøstyrelsens hjemmeside under fanebladet 'IT-værktøjer til vurdering af jord' (http://www.mst.dk/virksomhed_og_myndighed/jord/it_vaerktoejer +til+vurdering+af+jord/jagg20/). Hvordan kommer du i gang? JAGG 2.0 forudsætter, at man har installeret Microsoft Excel, og at applikationerne (add-ins) 'Analyse ToolPak' og 'Analyse ToolPak-VBA' er aktiveret. Som beskrevet i afsnit 6 i den manual, der også ligger på MST's hjemmeside, skal brugeren være opmærksom på, at kontrolfunktion-filen 'MSCOMCT2.OCX' kan mangle i Microsoft Office, hvilket betyder, at visse funktioner ikke virker efter hensigten. Filen er en gemt ('hidden') fil, som for 32 bit maskiner (f.eks. Windows XP) bør ligge under c:\windows\ system32, og for 64 bit maskiner (f.eks. Win7 64 bit) bør ligge under C:\Windows\Sys- WOW64. Filen kan downloades fra Microsoft Når man åbner JAGG 2.0, vil man opleve, at Excell godt kan være lidt længe om at indlæse filen. Dette skyldes, at nogle af de beregninger og formler, som findes i den nye JAGG, er lidt tunge. Men når regnearket først er åbnet, foregår indtastninger og beregninger uden forsinkelser. Hvad er nyt i JAGG 2.0? De, der forventer sig nye og revolutionerende beregningsmetoder i den nye JAGG, bliver nok lidt skuffede, for mange af de basale beregningsformler og forudsætninger er de samme som i den velkendte JAGG 1.5. På den anden side betyder det også, at de, der har frygtet, at beregninger udført med den nye JAGG 2.0 vil give helt nye resultater og dermed nye risikovurderinger, kan ånde lettede op, for beregninger udført med JAGG 2.0 giver stort set samme resultater, som beregninger udført med JAGG 1.5. Implementeringen af JAGG 2.0 betyder derfor ikke, at det vil være nødvendigt at revurdere alle de gamle risikoberegninger udført med JAGG 1.5. For beregning af fugacitet, grundvand, udeluft og indeklima er beregningsformlerne stor set identiske med dem, der fandtes i JAGG 1.5. Indeklimamodulet åbner op for, at man kan foretage beregningerne for bygninger med uarmerede terrændæk af beton Jordforurening.info

4 og for bygninger med krybekælder. Beregningsmæssigt åbner udeluft- og indeklimamodulerne op for at medtage nedbrydning. I praksis er det dog endnu ikke muligt, idet der ikke foreligger anvendelige nedbrydningskonstanter. Det skal her pointeres, at nedbrydningskonstanter fra f.eks. nedbrydning i grundvand ikke kan anvendes, idet der er tale om nedbrydning i forbindelse med gastransport og ikke væsketransport. Det har ved udviklingen af JAGG 2.0 været Miljøstyrelsens holdning, at ligesom for grundvandsmodulets trin 3 kan nedbrydning kun medregnes, hvis der foreligger lokalitetsspecifikke nedbrydningskonstanter. Den nye JAGG indeholder fysisk/kemiske egenskaber for 192 stoffer. I JAGG 2.0 kan man derfor foretage risikoberegninger med langt flere stoffer, end det var muligt i JAGG 1.5. Det der dog springer mest i øjnene er, at brugergrænsefladen er helt anderledes i JAGG 2.0, end den var i JAGG 1.5, og det skal man lige vende sig til. Et af de helt store ønsker til JAGG 2.0 har været, at man skulle kunne foretage beregningerne for flere stoffer samtidigt. I JAGG 2.0 er det derfor muligt at foretage beregninger for fire stoffer samtidigt. Beregningerne foretages som fire af hinanden uafhængige beregninger, der regnes altså ikke med interaktion mellem stofferne. En anden stor ændring ved JAGG 2.0 er, at der til hvert modul er et udskriftsark, hvor alle input-parametre og beregningsresultatet udskrives i A4-format. Det er således slut med at sidde og lave skærmdumps for at dokumentere beregningerne. JAGG 2.0 åbner op for en øget fleksibilitet, forstået på den måde, at det er muligt at ændre værdierne for alle de parametre, som indgår i en beregning, uden at man skal ind og rode i bagvedliggende beregningsark. Samtidigt sikrer JAGG 2.0, at det fremgår tydeligt af beregningerne, hvis en eller flere værdier er ændret, og at det i regnearket er muligt at give en begrundelse for, hvorfor værdierne er ændret. Helt nyt modul Vertikal transport er et helt nyt modul i JAGG 2.0, som foretager en beregning af den vertikale transport igennem et homogent jordlag ned til det først betydende magasin. Resultatet kan efterfølgende anvendes i grundvandsmodulet. Beregningen kan foretages for enten en homogen vandmættet lerjord eller en homogen umættet ler- eller sandjord. Modulet omfatter transport i både gas- og porevandsfasen. Som udgangspunkt foretages beregninger uden nedbrydning, og i dette tilfælde vil den stationære porevandskoncentration lige over grundvandet være lig porevands-koncentrationen lige under kilden. Det er dog muligt at vurdere konsekvens af nedbrydning i porevand under transport ned til grundvandet, idet der kan indsættes en nedbrydningskonstant. Modulet adskiller sig fra de øvrige JAGG-moduler, idet de transiente porevandskoncentrationer lige over grundvandet kan beregnes som en funktion af tiden, og koncentrationsgradient igennem jordlagene ved forskellige tidsintervaller illustreres. Den sidste store nyhed i JAGG 2.0 er olie- og benzinmodulet, hvor man kan foretage JAGG- beregninger for olie- eller benzinforureninger. Modulet tager udgangspunkt i fugacitetsberegninger for en jordprøve med kulbrinteforurening, men det er også muligt at fortsætte beregningerne af kulbrinteblandingerne i grundvandsmodulet eller et af de tre andre moduler (vertikal transport, indeklima og udeluft). 4

5 KORT INFO NORDROCS 2014 in Stockholm The 5th Joint Nordic Meeting on Remediation of Contaminated Sites Latest news NORDROCS 2014 will take place in Stockholm at Clarion Sign The City Hall of Stockholm welcomes all participants at NORDROCS the evening September 15, 2014 Registration of abstracts is now open! Please find 1st Call for abstracts under the menu 'Submission of abstracts'. Deadline for submission of abstracts 31 January 2014 NORDROCS 2014 crossing borders 5th Joint Nordic Meeting on Remediation of Contaminated Sites After successful conferences in Malmö (2006), Helsinki (2008), Copenhagen (2010) and Oslo (2012) the four Nordic networks on contaminated sites - Nätverket Renare Mark/Sweden, MUTKU/Finland, Miljøringen/Norway and ATV Soil and Groundwater/ Denmark - now arrange NORDROCS 2014 in Stockholm. The objective of NORDROCS 2014 is to address issues on assessment and remediation of soil, groundwater and sediments in the context of Nordic conditions. The meeting intends to provide a forum for the exchange of information gathered through research and project experience. Target groups include scientists, regulators, consultants, contractors and other professionals working with contaminated sites and sediments in Nordic countries and other countries in Northern Europe and around the Baltic Sea. First Call for Abstracts Due January forward to exciting days in Stockholm! September 2014, Stockholm Sweden Jordforurening.info

6 PRESSEMEDDELSE - AQUACONSOIL Europas største konference om beskyttelse af vand og jord kommer til København i 2015 ATV Jord og Grundvand har fået endeligt tilsagn om, at hovedstaden bliver vært for AquaConSoil konferencen i sommeren 2015 AquaConSoil er Europas største konference inden for anvendt viden om beskyttelse af jord- og vandressourcerne, og afholdes hvert andet til tredje år. AquaConSoil finder sted over 4 dage, og der forventes op mod 800 deltagere fra forskningscentre, universiteter, ministerier, konsulenthuse og industrien. Det er et forum, som bringer interessenterne sammen omkring udfordring og løsninger forbundet med jord og vand. - Som den organisation i Danmark, der via sine aktiviteter samler en meget stor del af ekspertisen inden for området, er ATV-Fonden for Jord og Grundvand naturligvis meget begejstrede for, at AquaConSoil komiteen har udvalgt København som værtsby for konferencen i Fondens formål - at arbejde aktivt med at formidle forsknings- og udviklingsresultater samt praktiske erfaringer på jord- og grundvandsområdet ligger meget fint i tråd med konferencens målsætninger. Det bliver en unik mulighed for at demonstrere danske spidskompetencer inden for fagområdet samt til at udveksle viden og erfaringer med andre internationale aktører, udtaler formanden for ATV-Fonden for Jord og Grundvand, Ida Holm Olesen. Opbakning fra Vækstforum Hovedstaden Vækstforum Hovedstaden har bakket op om den danske ansøgning om, at København bliver værtsby for konferencen AquaConSoil i 2015, og der er bevilget 2 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler fra Region Hovedstaden til medfinansiering af det danske værtskab for AquaConSoil Region Hovedstaden prioriterer beskyttelsen af grundvandet højt, og jeg er derfor rigtig glad for, at vi har kunnet tiltrække en stor international konference med fokus på beskyttelse af jord- og grundvandsressourcen til regionen. Det danske værtskab for AquaConSoil skal også ses som et vigtigt pejlemærke for at få World Water Forum til landet i Værtskabet bliver et initiativ, der styrker Danmarks i forvejen stærke profil inden for løsninger på jord- og grundvandsom-rådet, siger Lars Gaardhøj (A), formand for Miljø- og grøn vækstudvalget i Region Hovedstaden. Fakta AquaConSoil har været afholdt i godt 20 år i en række europæiske lande, men aldrig i de nordiske lande. AquaConSoil arrangeres af et tysk-hollandsk konsortium bestående af forskningsinstitutionerne Deltares (NL) og Helmholtz-Centre for Environmental Research (DE). Yderligere oplysninger hos ATV Jord og Grundvand, Ida Holm Olesen, formand for ATV-Fonden for Jord og Grundvand, tlf Lars Gaardhøj (A), formand for Miljø- og grøn vækstudvalget i Region Hovedstaden, mobil

7 Udbredelse af gasolieforureninger i grundvandet - erfaringer fra de danske regioner Af Andreas Houlberg Kristensen, Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S, Peter Steffen Rank, Videncenter for Jordforurening og Steffen Gram Lauridsen, Region Midtjylland har lavet en erfaringsopsamling om grundvandsfaner på regionernes sager med diesel- og fyringsolieforureninger. Ved indsamlingen af data stod det hurtigt klart, at der sjældent observeres betydelige grundvandsfaner med opløst gasolie. Desuden opprioriterer regionerne generelt allerede andre forureningstyper, hvor risikoen for grundvandet vurderes at være højere. Indledning og formål Spild med diesel- og fyringsolie (gasolie, C10-C25) udgør en hyppig årsag til jord- og grundvandsforurening. En erfaringsopsamling fra 2009 om fyringsolieforureninger fra private villaolietanke (< L) konkluderede, at der kun i helt ekstraordinære tilfælde kan forventes grundvandsfaner med en længde > meter, og at der opnås en fanestabilisering inden for ca. 2 år /1/. Desuden er der sjældent tale om en egentlig grundvandsfane på denne type sager, men snarere lokal afsmitning til porevand og terrænnært grundvand. Endeligt observeres der sjældent grundvandsforurening af dybereliggende grundvandsmagasiner /1/. Den begrænsede udbredelse vurderes primært at skyldes, at gasolie har en relativt lav vandopløselighed på ca. 6 mg/l samt, at der generelt kan forventes en naturlig biologisk nedbrydning af oliekomponenterne i jord og grundvand /2, 3/. Da erfaringsopsamlingen fra 2009 ikke omfattede ejendomme med spild relateret til erhverv eller større tankanlæg (> L) har bedt Dansk Miljørådgivning om at gennemføre en erfaringsopsamling om grundvandsfaner fra gasolieforureninger, som er undersøgt af de danske regioner. Det overordnede formål med erfaringsopsamlingen var at undersøge det generelle risikobillede på denne type sager og dermed forbedre grundlaget for at prioritere forskellige forureningssager. Erfaringsopsamlingens indledende hypoteser var, at (i) grundvandsfaner med opløst gasolie stammende fra større tankanlæg (> L) generelt kan give anledning til længere grundvandsfaner end dem, som konstateres for villatankforureninger (som stammer fra mindre tankanlæg), men (ii) at grundvandsfanen på disse sager kun i helt ekstraordinære tilfælde vil være > 100 meter. Det ønskedes altså at afklare, om det generelt kan forventes, at spild med gasolie fra større tankanlæg har en maksimal grundvandsfane på m. Jordforurening.info

8 > Indsamling af sagsmateriale De fem regioner er indledningsvist blevet bedt om at fremskaffe sagsmateriale om tidligere undersøgte olieforureninger, som opfylder følgende overordnede kriterier: 1. Der er tale om ejendomme undersøgt af regionerne (alternativt også undersøgelser udført af andre - f.eks. OM, som har foretaget undersøgelser af ca tidl. tankstationer, hvoraf hovedparten har haft salg af dieselolie). 2. Der er konstateret forurening med diesel- eller fyringsolie i jord og grundvand. 3. Der er konstateret totalindhold af kulbrinter i grundvandet i kildeområdet på > 100 µg /L. 4. Grundvandsforureningen er afgrænset og der er gerne udført monitering. 5. Der er ikke udført afværgetiltag i moniteringsperioden (f.eks. afværgepumpning/ grundvandssænkning eller gravearbejde). På baggrund af de opstillede kriterier var det forventningen, at man ville få samlet en række sager, som repræsenterer de største og mest veldokumenterede gasoliesager fra regionerne. Imidlertid stod det hurtigt klart, at antallet af sager, som opfylder de opstillede kriterier, er meget begrænset. Desuden var meldingen fra regionerne generelt, at de allerede nedprioriterer denne type sager frem for f.eks. forureninger med chlorerede opløsningsmidler. Tre regioner meddelte med det samme, at de ikke umiddelbart havde sager, som opfyldte de opstillede kriterier, mens to regioner muligvis havde relevante sager. Der blev efterfølgende afholdt et møde med medarbejdere fra hver af de to regioner, hvor mulige sager blev gennemgået. Samlet set blev der kun fundet frem til en enkelt gasoliesag, som opfyldte kriterierne og havde en velafgrænset grundvandsfane med opløst gasolie. Sagen omhandlede et tidligere benzin- og dieseloliedepot i Silkeborg, som blev undersøgt af Århus Amt i Forureningen var lokaliseret ved en tidligere dieseltank, hvor der var målt indhold af diesel i jorden på mg/kg TS. Grundvandsforureningen blev undersøgt med udførelse af 26 filtersatte boringer, hvor der i kildeområdet blev målt totalindhold af kulbrinter på op til µg/l (svarende til dieselolies vandopløselighed). Forureningen bestod primært af dieselkomponenter, men der kan muligvis også have været afsmitning fra mindre spild af benzin eller petroleum på ejendommen. Spildstørrelsen skønnes at have været i størrelsesordenen kg diesel. Hvad fandt vi ud af? Det meget beskedne udbytte af erfaringsindsamlingen vurderes at være en konsekvens af, at der kun sjældent konstateres betydelige grundvandsfaner på regionernes oliesager, og at regionerne derfor med god grund ikke anvender betydelige ressourcer på disse sager. Den ene sag fra Silkeborg, som opfylder de opstillede kriterier, kan betragtes som et konkret eksempel på en større olieforurening fra et olie- og benzindepot med tanke > L og daglig håndtering af flere forskellige olieprodukter. Grundvandsfanen var afgrænset til alle sider og havde en længde på 44 m fra det forventede spildsted. Desuden blev der observeret en grundvandsfane ca. 25 m i opstrøms retning, hvilket kan tyde på, at der har været tale om mere end én kilde. 8

9 En fanelængde på 44 m er inden for den forventede maksimale fanelængde på m på sager med gasoliespild fra større tankanlæg. Det er dog klart, at man skal være påpasselig med at basere fremtidige risikovurderinger på erfaringer fra en enkelt sag. De opstillede hypoteser er derfor ikke bekræftet, men blot sandsynliggjort på et spinkelt grundlag. Tabel 1 - Resumé af oliesag i Silkeborg, som repræsenterer et større oliespild fra et oliedepot Kilde til grundvandsforurening Højeste jordkoncentration (totalindhold af kulbrinter) Højeste grundvandskoncentration (totalindhold af kulbrinter) Skønnet spildstørrelse Areal af område med jordforurening Areal af område med grundvandsforurening Fanelængde Utæt dieselolietank på olie- og benzindepot mg/kg TS µg/l (svarende til dieselolies vandopløselighed) kg dieselolie Ca m 2 Ca m 2 44 m Perspektivering Det har ikke været muligt at fremskaffe et antal sager, der berettiger til, at der udføres en egentlig erfaringsopsamling med en statistisk behandling af data. Hypotesen om en maksimal fanelængde på m for gasolieforureninger fra større tankanlæg er derfor ikke bekræftet. Omvendt er der ikke noget, som tyder på, at hypotesen ikke er korrekt. Regionernes udmeldinger om, at der ikke er ret mange sager med grundvandsfaner med opløst gasolie og det faktum, at der kun blev fundet frem til én sag, der opfylder de opstillede kriterier, vurderes at bekræfte, at gasoliesager generelt ikke er - eller forventes at være - forbundet med en betydelig grundvandsrisiko. Det samme billede tegnes, hvis der ses på faktiske årsager til lukning af drikkevandsboringer. I perioden blev der lukket vandværksboringer, hvoraf kun 14 af lukningerne var relateret til olie- eller benzinforurening (ca. 0,47 %) /4/. Heraf vurderes en stor del af boringerne udelukkende at have været påvirket med benzin (dvs. andelen af boringer lukket pga. olieforureninger er < 0,47 %). Til sammenligning er 19 % af boringerne lukket som følge af påvirkning med pesticider og 3,3 % lukket pga. industrigrunde, hvoraf en stor andel formentligt er forurenet med chlorerede opløsningsmidler /4/. Jordforurening.info

10 10

11 I perioden var der 36 aktive indvindingsboringer i overvågningsprogrammet GRUMO, hvori der var konstateret indhold af miljøfremmede stoffer over kvalitetskriterierne i mindst fem vandprøver udtaget inden for perioden /5/. Af de 36 boringer var der kun konstateret oliekulbrinter (C10-C25), svarende til gasolie, i én boring (< 3 %). Til sammenligning var der konstateret chlorerede opløsningsmidler i 32 af boringerne (ca. 90 %) /5/. Ovenstående statistiske materiale underbygger således, at diesel- og fyringsolieforureninger kun udgør en begrænset risiko for primære grundvandsmagasiner og vandindvindinger. Desuden er olie også rangeret lavt i eksisterende prioriteringsværktøjer udviklet for Miljøstyrelsen de seneste år /6/, hvilket ligeledes indikerer, at disse forureningskomponenter generelt udgør et mindre miljøproblem end f.eks. chlorerede opløsningsmidler og pesticider. Konklusion og anbefaling Sammenfattende kan det konkluderes, at forureninger med gasolie generelt set kan prioriteres lavt i forhold til f.eks. grundvandsforureninger med chlorerede opløsningsmidler og pesticider. Tilbagemeldingerne fra regionerne indikerer, at dette allerede er almindelig praksis. Det er dog klart, at der altid skal foretages en konkret vurdering i tilfælde, hvor der er sket et større oliespild tæt på en aktiv drikkevandsboring. Her skal der foretages en målrettet undersøgelse og risikovurdering. Hvis forureningen er beliggende i terrænnært grundvand, er det bl.a. vigtigt at afklare dybden og trykniveauet af det primære grundvand samt tykkelsen af et evt. lerlag over grundvandet. Herefter kan der foretages en vurdering af behovet for afværgeforanstaltninger. Referencer: /1/ Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager. Miljøprojekt nr. 1309, /2/ Benzin og dieselforurenede grunde. Miljøprojekt 223, /3/ Undersøgelse af fyringsolies transport og nedbrydning i den umættede zone. Oliebranchens Miljøpulje, /4/ Punktkilders påvirkning grundvandsressourcens kvalitet. Miljøprojekt 1395, /5/ Grundvand status og udvikling GEUS, /6/ Håndbog for risikobaseret prioritering af grundvandstruende punktkilder. Miljøprojekt nr. 1439, Jordforurening.info

12 Vækst i jordhåndteringen Vi har i Danmark en lang tradition for håndtering af forurenet jord. Vi anvender en bred vifte af både højteknologiske og lavteknologiske metoder - og vi konkurrencer hårdt om de opgaver, som myndigheder og private bygherre igangsætter. Det har skabt et mættet marked med få vækstmuligheder, men det har også skabt muligheder for eksport af vores viden og løsninger. Et nyt partnerskab med branchens parter skal fremme teknologiudvikling og synliggøre danske løsninger i udlandet. Af Henrik Sand og Christina van Breugel, COWI Jordforureningssektoren skal i stigende grad bidrage til at skabe nye produkter, arbejdspladser og generel samfundsøkonomisk merværdi. Derfor igangsatte Miljøstyrelsen og en brancheanalyse af jordforureningssektoren, der har kastet lys over branchens status og vækstpotentiale. Rapporten udgives som et Miljøprojekt inden årets udgang. Brancheanalysen tegner et billede af en specialiseret sektor med et højt vidensniveau og betydelige erfaringer med høj- såvel som lavteknologiske teknologier. Og den tegner et billede af en sektor, hvor konkurrencen er hård og vækstpotentialerne er små, og hvor teknologiudviklingen primært er drevet af offentlige projektmidler. Det giver de regulerende myndigheder en afgørende rolle i forhold til at skabe rammer for udviklingen af jordforureningssektoren. Og det giver de virksomheder, som er gearet til at tilpasse og sælge ydelser i udlandet, eksportmuligheder via især donorfinansierede projekter og i samarbejde med lokale og internationale partnere. Grobund for nye partnerskaber Miljøministeriet og regionerne har pr. 1. november 2013 med afsæt i blandt andet brancheanalysen etableret et partnerskab med branchens parter: FRI, Dansk Miljøteknologi, ATV- Jord og Grundvand og Innovationsnetværket for Miljøteknologi. Formålet med partnerskabet er at skabe grobund for innovative partnerskaber og udviklingsprojekter med en eller flere af følgende målsætninger: teknologiudvikling med markedspotentiale, synliggørelse af danske løsninger samt etablering af konkrete salgsalliancer og konsortier. Partnerskabet er et første skridt til at fremme teknologiudvikling i Danmark og øge synligheden om danske løsninger også i udlandet. Næste skridt er, at branchens aktører sammen skaber et udstillingsvindue for danske løsninger på jordforureningsområde. 12

13 brancheanalysen >Det konkluderer Brancheanalysen af jordforureningssektoren er gennemført af COWI og RGS90, og den centrerer sig om ni hovedkonklusioner: 1. Konkurrencen i Danmark er hård: Især entreprenører og rådgivere, der håndterer jordforurening, oplever en hård priskonkurrence mellem få store og mellemstore aktører og mange små aktører med under ti ansatte. Det er med til at presse prisen på standardydelser. 2. Teknologiudviklingen i Danmark er primært drevet af offentlige projektmidler: Det er primært offentlige myndigheder og især regioner, der anvender højteknologiske metoder til håndtering af jordforurening. De private bygherrer anvender stort set kun lavteknologiske metoder, især til fjernelse af jord. 3. Vækstpotentialerne i Danmark er små: Markedet for håndtering af jordforurening er et modent marked med mange aktører, men omfanget af nye markedsmuligheder i Danmark er begrænset. Sammen med den omfattende regulering er det forklaringen på, at der er få internationale aktører på det danske marked. Vækstpotentialerne skal derfor særligt findes i udlandet. 4. Få virksomheder ser deres opgaveløsning i en større sammenhæng: De fleste virksomheder der håndterer jordforureninger sælger oftest deres ydelser alene. Det indikerer både et lavt samarbejde i branchen om systemløsninger samt en tendens til, at virksomheder fokuserer snævert på egen opgaveløsning. Det kan være en betydelig hindring for at skabe vækst. Jordforurening.info

14 5. Få virksomheder eksporterer deres ydelser: Den danske eksport består p.t. primært af systemløsninger til Skandinavien og Tyskland. Eksporten til f.eks. Asien og Østeuropa foregår oftest via samarbejder og konsortier. 6. Få virksomheder er gearet til eksport: Eksport kræver volumen, sikkerhed og indsigt i udenlandske markeder. Derfor er det reelt kun et fåtal af store virksomheder med langsigtede investeringsressourcer og internationale netværk, der kan igangsætte og drive eksportaktiviteter. For alle andre kræves, at de skal indgå strategiske samarbejder for at kunne etablere sig på udenlandske markeder. Og det gør de kun i begrænset grad i dag. 7. Store aktører er især egnet til at eksportere: Aktører, som er store eller udgør dele af større aktører, har en robusthed eller besidder en viden, som gør det mere attraktivt og muligt at fokusere på nye markeder uden for Danmark. Det gør, at der er få aktører på det danske marked, som reelt har styrken og mulighederne for at ekspandere til udlandet som stand alone-virksomheder. 8. Der er eksport- og vækstmuligheder på både modne og mindre modne markeder: På mindre modne markeder kan højteknologiske og især lavteknologiske metoder være velegnede. På de modne markeder vil højteknologiske metoder være mere velegnede. Uanset markedet vil eksport- og vækstmulighederne sandsynligvis særligt vedrøre rådgivningsydelser eller ydelser, der udgør dele af større projekter, som en organisation udfører. Lavere lønninger i udlandet betyder, at det er mest rentabelt, at lokale udenlandske virksomheder varetager den fysiske håndtering af jordforureninger. 9. Danske myndigheder kan identificere vækstmuligheder i dialog med branchen: Branchen er fragmenteret, og aktørerne mangler kendskab til hinandens styrker og eksportmuligheder. De danske myndigheder kan understøtte virksomhedernes vækstmuligheder via vækstprojekter og virksomhedsnetværk og ved at tilbyde viden om f.eks. partnerskabsmodeller, finansiering og juridiske aspekter. Herigennem kan myndighederne facilitere den dialog, der kan skabe de nødvendige relationer blandt virksomhederne i branchen samt kontakt til aktører i lande med vækstmuligheder. 14

15 Alle læsere ønskes en glædelig jul og et godt nytår. På gensyn i 2014! Jordforurening.info

16 ARTIKELovervågning Af Jan Petersen, freelancer Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtig indgang til ny inspiration m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner. 1. Jura, økonomi og politik Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v., LBK nr af 30. september 2013 Der er kommet ny bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven). Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juni Læs hele bekendtgørelen på retsinfo.dk Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, LBK nr af 28. oktober 2013 Der er kommet ny Brøndborerbekendtgørelse, som træder i kraft 1. december Læs hele bekendtgørelen på retsinfo.dk 2. Kortlægning og undersøgelser Repræsentativ prøvetagning - Horisontal standard (DS 3077) Den nye standard (DS 3077 Repræsentativ prøvetagning Horisontal standard) er en matrix-uafhængig standard for repræsentativ prøvetagning. Overholdelse af principperne i denne standard sikrer, at en specifik prøvetagningsmetode (procedure) er repræsentativ og dermed også, at beslutninger kan træffes med tillid til, at analyseresultatet er retvisende. Standarden er rettet mod al prøvetagning inden for både videnskab, teknologi og industri (dog med undtagelse af gasblandinger). Standarden, der kun er udgivet på engelsk, bygger på Theory of Sampling (TOS), og den er udviklet af 14 danske og udenlandske eksperter. Indtil videre er der tale om en dansk standard, men den forventes også at danne grundlag for en international standard. Derfor er den også allerede i en proces, hvor den foreslås i den europæiske standardiseringsorganisation CEN. Med standarden følger et Excel-program, der giver mulighed for at foretage en såkaldt variografisk proceskarakterisering, et centralt element i TOS værkstøjskasse. Udgivet af Dansk Standard (september 2013), DS 3077:2013 (2. udgave). Læs mere på ds.dk Branchebeskrivelse for sukkerfabrikker og tilhørende saftstationer - med fokus på jordbassiner har i samarbejde med DMR og Region Sjælland udgivet en ny branchebeskrivelse. Beskrivelsen omhandler sukkerfabrikker og tilhørende saftstationer og har fokus på virksomhedernes jordbassiner, hvortil vaskevandet fra afvaskning af roer blev ledt og sedimenteret. Det er den naturlige nedbrydning af organisk materiale i disse jordbassiner, der kan give anledning til gasdannelse, og deraf følgende indeklimarisiko, herunder risiko for eksplosionsfare. Udgivet af, Teknik og Administration, Nr Læs mere på jordforurening.info 16

17 3. Afværge Fugt i bygninger Ny udgave af SBi-anvisning 224 om fugt i bygninger skal gøre byggeriets parter bedre til at forebygge fugtskader. Klimaforandringer og de skærpede energikrav til bygninger resulterer ofte i fugtproblemer en problematik, der også kan være relevant i forbindelse med regionernes afværgeprojekter på indeklimasager. Anvisningen beskriver grundlæggende fugtteori, der viser hvordan man beregner fugttransport og giver eksempler på udformning af konstruktioner i kældre, krybekældre, terrændæk, ydervægge, vinduer og tage samt sammenbygning mellem disse. Af E. Brandt, E.B. Møller, T. Bunch-Nielsen, G. Christensen, C. Gudum, M.H. Hansen. SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger, 2. udgave (ISBN nr ). Læs mere på sbi.dk 4. Geologi og hydrogeologi Mini-SkyTEM et nyt kortlægningsværktøj Mini-SkyTEM har i modsætning til SkyTEM, sin force i kortlægningen af de mere overfladenære jordlag. I artiklen præsenteres resultater fra en Mini-Sky-TEM undersøgelse (fra 2010) i oplandet til Norsminde Fjord tæt på Odder. Efter dataindsamling og bearbejdning blev de geofysiske resultater sammenstillet med boredata fra området. Der var generelt en god sammenhæng. Sidst i artiklen giver forfatterne deres bud på anvendelsesmulighederne for Mini-SkyTEM, bl.a. kortlægning af sekundære grundvandsmagasiner, i forureningssager og i forbindelse med kortlægning af råstoffer. Af J. Pedersen (Aarhus Universitet), F. Effersø (CEO for SkyTEM survey ApS), F. Jørgensen (GEUS), J.C. Refsgaard (GEUS), E. Auken, C. Champer og A.V. Christiansen (Aarhus Universitet), Vand & Jord nr. 3, oktober 2013, s (ISSN ). ATV-mødet 'Fremtidens grundvandsforvaltning' På mødet blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet. Formålet var at diskutere de faglige og organisatoriske udfordringer, som den danske grundvandsforvaltning står overfor nu og i fremtiden, herunder om det faglige grundlag for vandforvaltningen kan forbedres, og hvordan samarbejdet på tværs af sektorerne kan øges. Hovedpunkter fra ATV Jord og Grundvands møde den 18. september 2013 kan downloades på atv-jord-grundvand.dk (ISBN ). ATV-mødet 'Hydrologisk modellering' Hydrologiske modeller har i en lang årrække været benyttet til forvaltning af vandressourcen i Danmark. De hydrologiske modeller anvendes til simulering af vandbevægelsen i forskellige dele af kredsløbet fra nedbør til rodzone, dræn, overfladisk afstrømning, interflow, grundvand og vandløb. Mødet omhandlede anvendelsen af hydrologiske modeller og anvendelig-gørelsen af disse, bl.a. til vurdering af klimaforandringernes effekter på vandressourcen. Kompendium fra ATV Jord og Grundvands møde den 6. november 2013 kan downloades på atv-jord-grundvand.dk (ISBN ). Jordforurening.info

18 ARTIKELovervågning 5. Pesticider Skelnen mellem pesticidkilder Pesticidfund i grundvandet kan stamme fra fladekilder eller punktkilder, hvilket har stor betydning for, hvilke handlemuligheder der kan være relevante, samt hvilke myndigheder der kan handle. Formålet med dette projekt har været at udvikle/identificere metoder, som kan gøre det muligt at skelne mellem, hvorvidt et fund af pesticider i grundvandet skyldes en flade- eller punktkilde. Projektet bygger på fire delprojekter. Delprojekt 1 handler om salg og anvendelse af herbicider i Danmark. Delprojekt 2 handler om statistisk analyse af pesticidfund i forskellige datasæt. I delprojekt 3 er der udført modellering af, hvordan en pesticidforurening kan spredes i jord og grundvand. Delprojekt 4 handler om karaktertræk ved kendte pesticidpunktkilder. Projektet har udpeget forskellige indikatorer, som kan anvendes i vurderingen af, hvilken kildetype der er årsag til et pesticidfund og giver eksempler på indikatorernes anvendelse. Af N. Tuxen, S. Roost, J.L.L. Kofoed (Orbicon A/S), P.L. Bjerg, P.J. Binning, A. Aisopou, J. Chambon, L. Thorling, W. Brüsch og K. Esbensen (GEUS). Miljøprojekt nr. 1502, 2013 (ISBN nr ). Læs hele rapporten på mst.dk 6. Råstoffer Et styrket samarbejde med regionerne på råstofområdet Opgaven med at meddele tilladelser til råstofgravning overgår fra sommeren 2014 fra kommunerne til regionerne, men kommunerne vil stadig have myndighedsopgaven på en række af de afgørelser, som skal indgå i en tilladelse til råstofgravning. Derfor mener artiklens forfatter, at der her er behov for et tæt samarbejde mellem kommuner og regioner, for at regionerne kan fungere som erhvervets ene indgang og for at sikre, at de to myndigheder ikke obstruerer hinandens afgørelser. Af K. Søndergaard (Odense Kommune), Teknik & Miljø nr. 9, september 2013, s. 10 (ISSN ). Råstofgrave er naturens skatkammer Artiklen er en opsamling på nogle af de indlæg, der blev holdt på EnviNa-kurset Natur i råstofgrave i juni 2013, og omhandler efterbehandlingen af råstofgravene. Det omtales bl.a., at råstofgravene er gode levesteder for sjælden natur, og at regionerne bør gøre sig umage med at sikre den sjældne natur, når der skal fastsættes vilkår til efterbehandlingen. Af C. Horup (Vordingborg Kommune) og T.M. Hiorth (Kalundborg Kommune), Teknik & Miljø nr. 10, oktober 2013, s (ISSN ). 18

19 7. Overfladevand Undersøgelse af makroporekontinuitet ved markdræn og effekter af direkte forbundne makroporer på jords filterfunktion En ny sporingsteknik afslører makroporer, som forbinder jordoverfladen direkte med markdræn. Eksperimentelle undersøgelser og modelberegninger viser, at sådanne porer kan have afgørende indflydelse på vandstrømningen direkte fra jordoverfladen til drænene og på udvaskningen af især stærkt adsorberende pesticider. Direkte forbundne makroporer blev kun fundet i et smalt bælte henover drænene, og de var meget uensartet fordelt langs med drænene. Projektet har bidraget med ny viden om forekomst og effekter af direkte dræn-forbundne makroporer, hvilket er vigtigt for at forstå omfanget af og dynamikken i pesticidudvaskningen fra markarealer til dræn og vandløb. Af C.T. Petersen, M.H. Nielsen, S. Hansen, P. Abrahamsen og C.B. Koch (Københavns Universitet). Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 144, 2013 (ISBN nr ). Læs hele rapporten på mst.dk 8. Andet Bekæmpelsesmiddelstatistik 2012 Opgørelse over salget af bekæmpelsesmidler samt salg af de enkelte virksomme stoffer. Det fremgår af rapporten, at pesticidbelastningsindikatoren (PBI) er steget med 66 % fra 2011 til 2012, mens behandlingshyppigheden (BH) er steget med 23 % i samme periode. Salget og dermed også både BH og PBI i 2012 er i høj grad et resultat af, hvilke midler det bedst har kunnet betale sig at købe til lager, inden ikrafttrædelse af ændringen i pesticidafgiften 1. juli Det vurderes således, at der i 2011 og 2012 er indkøbt ekstra sprøjtemidler svarende til 60 % af det gennemsnitlige årlige salg i perioden J.E. Ørum (Københavns Universitet) og L. Samsøe-Petersen (Miljøstyrelsen). Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2013 (ISBN nr ). Læs mere på mst.dk Kvalitetsstempel til nye miljøteknologier Offentlige myndigheder er ofte interesseret i at fremme anvendelsen af ny innovativ miljøteknologi, men den nye teknologi kan umiddelbart virke som et usikkert alternativ til de velkendte teknologier. I disse tilfælde kan myndigheden stille krav om tredje parts test af teknologiens effektivitet. Det kan gøres ved at stille krav om Environmental Technology Verification (ETV), som giver myndigheden mulighed for at vurdere effektiviteten ud fra mere end blot leverandørens egen beskrivelse. En ETV er hverken en certificering eller typegodkendelse, men en test og verifikation af en teknologi udført af en uafhængig akkrediteret institution. Af M.T. Andersson (DHI), Teknik & Miljø nr. 9, september 2013, s. 34 (ISSN ). Nye film skal lette handel med det offentlige Udbudsportalen har lavet fem nye film, der skal gøre det nemmere for private virksomheder at byde ind på offentlige udbud og reducere mængden af fejl i tilbuddene. I filmene kan virksomhederne bl.a. få et indblik i, hvordan processen for et offentligt udbud forløber. Formålet er at gøre virksomhederne i stand til at sætte sig ind i indkøberens sted, så de bedre kan målrette deres tilbud. I en anden film er der fokus på selve udbudsmaterialet, og i den forbindelse fremhæves fem gængse fejl, som virksomheder ofte begår, og som kan betyde diskvalifikation. De fem film kan ses på tilbud.udbudsportalen.dk/videoer. Af L.M. Nielsen (Kommunalteknisk Chefforening), Teknik & Miljø nr. 9, september 2013, s. 57 (ISSN ). Jordforurening.info

20 kursus KALENDEREN Andre møder Dato Hvem Hvad Hvor Mere info Dampfærgevej 22 Postboks København Ø Fax Jordforurening.info udgives af Videncenter for jordforurening og udkommer fire gange årligt på papir og elektronisk Redaktør: Kit Jespersen Layout: Etcetera Design Tryk: Danske Regioner 20

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

Dagsorden for 6. DSP styregruppemøde, fredag 24. april kl. 12.45 15.30, med frokost 12.00-12.45, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

Dagsorden for 6. DSP styregruppemøde, fredag 24. april kl. 12.45 15.30, med frokost 12.00-12.45, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø WWW.DANISHSOIL.ORG Dagsorden for 6. DSP styregruppemøde, fredag 24. april kl. 12.45 15.30, med frokost 12.00-12.45, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø 17-04-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 20452/15 Sagsbehandler

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune 1 NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune Miljøboringer udfører man for at vurdere forureninger og som led i beskyttelsen af miljøet. Det er dog ikke altid,

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Fremtidens metodeafprøvning indenfor jordforureningsområdet

Fremtidens metodeafprøvning indenfor jordforureningsområdet Fremtidens metodeafprøvning indenfor jordforureningsområdet Tom Heron Helsinki Stockholm Aalborg Århus Esbjerg København Odense Warszwa Poznan Krakóv Kiév Hydrogeolog & Divisionsdirektør Sofia 1010 kolleger

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD Cand.scient. René Møller Rosendal RenoSam ATV JORD OG GRUNDVAND UDVASKNING FRA FORURENET JORD RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser Teknik & Administration Nr. 3 997 Hovedrapport INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 SAMMENFATNING...5. INDLEDNING...9. Baggrund...9.2 Formål... 2. DATAGRUNDLAG...3

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation)

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation) Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 OK A.M.B.A. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J ag3@viborg.dk www.viborg.dk Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0. Miljøprojekt nr. 1508, 2013

Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0. Miljøprojekt nr. 1508, 2013 Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0 Miljøprojekt nr. 1508, 2013 Titel: Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0 Forfattere: NIRAS A/S Falkenberg, J.A. Haudrup Milwertz, T. Nielsen, A.

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Heidi Christiansen Barlebo GEUS Vintermøde, ATV Fonden for Jord og Grundvand, Vingsted, 4. - 6. marts 2013 Dansk-asiatisk samarbejde før 2000 Emner

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2010 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Danish Water Forum. Generalforsamling. 23. april 2015. Dagsorden Regnskab og budget

Danish Water Forum. Generalforsamling. 23. april 2015. Dagsorden Regnskab og budget Danish Water Forum Generalforsamling 23. april 2015 Dagsorden Regnskab og budget Dagsorden ifølge vedtægter: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens mundtlige beretning om foreningens virksomhed det forløbne

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde?

Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Redaktion: Miljøstyrelsen Forfattere: Nina Tuxen, Sandra

Læs mere

Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde. - rent drikkevand til fremtiden

Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde. - rent drikkevand til fremtiden Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde - rent drikkevand til fremtiden December 2008 1 Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde - rent drikkevand til fremtiden Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study.

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Forureningsundersøgelser på stort aktivt jernbaneområde i Tbilisi by i Georgien. Området skal byudvikles i perioden 2012-2026. Jarl

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Håndbog i jordforureningslovens 8

Håndbog i jordforureningslovens 8 Håndbog i jordforureningslovens 8 Teknik og Administration Nr. 2 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Formål... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. Lovgrundlaget i oversigt... 5 3. 8-proceduren fra

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon: 33 95 57 70 Telefax: 33 95 57 84

MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon: 33 95 57 70 Telefax: 33 95 57 84 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon: 33 95 57 70 Telefax: 33 95 57 84 Den 13. oktober 2006 J.nr.

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013 Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013 Intro Ønsket om at fremme miljøeksport Innovativ Grøn Systemeksport Formidling af erfaringer fra konkrete aktiviteter Erfaringer med partnerskaber

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Hvad er Danmarks Miljøportal? Et partnerskab mellem Miljøministeriet Kommunernes Landsforening Danske Regioner Etableret for at sikre amternes miljødata

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Opfølgning 1. marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende CleanTEKmidt 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere