D O M. Afsagt den 4. juli 2013 af Østre Landsrets 15. afdeling (landsdommerne Norman E. Cleaver, B. Vollmond og Dan Bjerring (kst.)).

Transkript

1 D O M Afsagt den 4. juli 2013 af Østre Landsrets 15. afdeling (landsdommerne Norman E. Cleaver, B. Vollmond og Dan Bjerring (kst.)). 15. afd. nr. B : 1) Kiropraktisk Klinik v/kiropraktor A 2) Kiropraktisk Klinik X v/kiropraktor B (begge ved advokat Peter Stig Jakobsen) mod 1) Landssamarbejdsudvalget vedrørende kiropraktik c/o Danske Regioner 2) Region Hovedstaden (begge ved advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Denne sag, der er anlagt ved Københavns Byret den 24. februar 2011, er ved kendelse af 8. juni 2011 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1. Sagen drejer sig i første række om, hvorvidt sagsøgte Landssamarbejdsudvalget vedrørende kiropraktiks afgørelse af 26. marts 2009 om fastsættelse med virkning fra 1. april 2009 af højestegrænser for det offentliges tilskud til kiropraktisk behandling hos sagsøgerne, Kiropraktisk Klinik v/kiropraktor A og Kiropraktisk Klinik X v/kiropraktor B, er ugyldig.

2 - 2 - I anden række angår sagen sagsøgernes krav på efterbetaling af tilskud fra sagsøgte, Region Hovedstaden, af de beløb, regionen har modregnet i klinikkernes tilskud som følge af klinikkernes overskridelse af de fastsatte højestegrænser efter 1. april Kiropraktisk Klinik v/kiropraktor A og Kiropraktisk Klinik X v/kiropraktor B (tidligere ) har endeligt nedlagt følgende påstande: 1. Landssamarbejdsudvalget skal anerkende, at Landssamarbejdsudvalget var uberettiget til ved beslutninger meddelt i breve af 31. marts 2009 at fastsætte en højestegrænse på landsgennemsnittet tillagt 25 % for speciale 53 med virkning fra 1. april 2009 for Kiropraktisk Klinik v/kiropraktor A og Kiropraktisk Klinik X v/kiropraktor B. 2. Region Hovedstaden tilpligtes til Kiropraktisk Klinik v/kiropraktor A, at betale ,55 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente regnet fra de tidspunkter, hvor Region Hovedstaden har foretaget modregning i senere tilgodehavende tilskud til Kiropraktisk Klinik v/kiropraktor A og således fra 31. august 2010 for kr., fra 30. september 2010 for kr., fra 29. oktober 2010 for kr., fra 30. november 2010 for kr. og fra 30. december 2010 for ,69 kr., fra 31. august 2011 for kr. og fra 30. september 2011 for kr. til 31. oktober 2011 for så vidt angår kr., og for resten til betaling sker. 3. Region Hovedstaden tilpligtes til Kiropraktisk Klinik X v/kiropraktor B at betale ,31 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente regnet fra de tidspunkter, hvor Region Hovedstaden har foretaget modregning i senere tilgodehavende tilskud til Kiropraktisk Klinik X v/kiropraktor B og således fra 31. august 2010 for kr., fra 28. september 2010 for kr., fra 29. oktober 2010 for ,77 kr. og fra 30. november 2010 for kr., fra tidspunktet for den faktiske modregning for et beløb på ,59 kr. til den 31. oktober 2011 for så vidt angår kr., fra 31. august 2012 for kr., fra 30. september 2012 for kr. og fra 31. oktober 2012 for ,95, til betaling sker. 4. I forhold til Landssamarbejdsudvalgets påstand om afvisning: Frifindelse.

3 - 3 - Landssamarbejdsudvalget har over for sagsøgernes påstand 1 nedlagt principal påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Region Hovedstaden har over for de af Kiropraktisk Klinik v/kiropraktor A og af Kiropraktisk Klinik X v/kiropraktor B nedlagte påstande 2 og 3 påstået frifindelse. Sagsfremstilling Landsoverenskomsterne om kiropraktik og landssamarbejdsudvalgets forretningsorden Den 31. oktober 2006 indgik Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktorforening Landsoverenskomst om kiropraktik. Overenskomsten, der afløste den tidligere tilsvarende overenskomst og siden er afløst af en ny overenskomst i 2010, trådte i kraft den 1. april 2007 og indeholder blandt andet følgende bestemmelser: 3. Samarbejdsudvalg Stk. 1. For hver region nedsættes et samarbejdsudvalg bestående af 6-12 medlemmer. Stk. 2. Halvdelen af medlemmerne udpeges af Regionsrådet og kommunerne i regionen. Halvdelen af medlemmerne udpeges af vedkommende kiropraktorkredsforening blandt de kiropraktorer i regionen der har tiltrådt overenskomsten. Stk. 3. Samarbejdsudvalget holder møde mindst 1 gang årligt og i øvrigt, når mindst halvdelen af medlemmerne stiller krav herom. 4. SAMARBEJDSUDVALGETS OPGAVER Stk. 1. Samarbejdsudvalget udarbejder til regionens godkendelse en samlet planlægning af den kiropraktiske behandling i regionen, således at det kiropraktiske behandlingstilbud kan indgå i den øvrige sundhedsplanlægning i regionen. Samarbejdsudvalget afgiver hvert år indstilling til regionen vedrørende den kiropraktiske behandlingskapacitet i regionen. Samarbejdsudvalget behandler konkrete ansøgninger om nynedsættelser. Stk. 2.

4 - 4 - Samarbejdsudvalget afgiver indstilling til regionen om, hvilken kiropraktor der kan få tilladelse til at tiltræde overenskomsten, og om nynedsættelser skal ske i form af udvidelse af eksisterende praksis og om nynedsættelser efter konkret ansøgning herom, jf. 15, stk. 1 og stk. 2. Stk. 3. Samarbejdsudvalget har til opgave at fremme arbejdet med kvalitetssikring, herunder ved iværksættelse af kvalitetsudviklingsprojekter, eventuelt med støtte fra Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse, som samarbejdsudvalget kan ansøge. Samarbejdsudvalget orienterer landssamarbejdsudvalget om initiativer på kvalitetsudviklingsområdet. Stk. 4. Samarbejdsudvalget drøfter forhold med henblik på samordning mellem kiropraktorerne og det øvrige sundhedsvæsen. Stk. 5. Samarbejdsudvalget vurderer løbende ydelses- og udgiftsudviklingen, med henblik på iværksættelse af eventuelle relevante initiativer ved ændringer i forbruget af kiropraktiske ydelser. Stk. 6. Samarbejdsudvalget kan i det omfang, der er enighed herom i samarbejdsudvalget, tage andre forhold op til drøftelse. Stk. 7. Samarbejdsudvalget behandler sager efter 31. Stk. 8. Samarbejdsudvalget kan kun træffe afgørelser i enighed. PROTOKOLLAT OM YDELSESBESKRIVELSER: Overenskomstparterne er enige om at fremme tiltag, som giver grundlag for at vurdere, om der er behov for yderligere redigeringer i ydelsesbeskrivelserne i overenskomstperioden. Overenskomstparterne skal opfordre til, at der lokalt i samarbejdsudvalgene foregår en diskussion om indholdet af rimelig kiropraktoradfærd og behandling, bl.a. i forbindelse med behandling af højestegrænsesager, jf. turnusbekendtgørelsen, som beskriver god nutidig almindelig anerkendt dansk kiropraktor praksis. 5. LANDSSAMARBEJDSUDVALG Stk. 1.

5 - 5 - Der nedsættes et landssamarbejdsudvalg bestående af 3 medlemmer udpeget af Dansk Kiropraktor Forening og 3 medlemmer udpeget af Regionernes Lønningsog Takstnævn. Stk. 2. Udvalget afholder møder efter behov. Der optages referat af udvalgets forhandlinger. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden. 6. LANDSSAMARBEJDSUDVALGETS OPGAVER OG BEFØJELSER Stk. 1. Udvalget behandler de efter 30 fremsatte klager og spørgsmål vedrørende overenskomstens forståelse og gennemførelse. Stk. 2. Til fremme af samarbejdet mellem parterne kan udvalget på eget initiativ foretage fornødne undersøgelser og udarbejde vejledning til forståelse og praktisering af overenskomstens bestemmelser. Stk. 3. Udvalget har pligt til at vurdere regionernes udgifter til behandling efter overenskomsten. Stk. 5. Udvalget har, for så vidt det drejer sig om en kiropraktor, beføjelse til: a. at tildele advarsel eller udtale misbilligelse, med eller uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning, b. at beslutte, at kiropraktoren til regionen skal tilbagebetale et af udvalget fastsat beløb, c. at pålægge kiropraktoren en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål, og d. i grove tilfælde at udelukke en kiropraktor fra at praktisere efter overenskomsten for et af udvalget fastsat tidsrum. Beslutninger efter b og c kan af regionen gennemføres ved modregning i kiropraktorens tilgodehavende hos regionen. Stk. 7. Såvel regioner som kiropraktorer er pligtige at afgive oplysninger, der er nødvendige for udvalgets virksomhed. Stk. 9.

6 - 6 - Kan der ikke opnås enighed mellem udvalgets medlemmer i klagesager og i spørgsmål vedrørende overenskomstens forståelse og gennemførelse, kan sagen af overenskomstens parter indbringes for voldgiftsrådet, 7. Stk. 10. Landssamarbejdsudvalget behandler de af samarbejdsudvalgene indberettede højestegrænser jf VOLDGIFTSRÅD Stk. 1. Voldgiftsrådet sammensættes af landssamarbejdsudvalget og en af parterne udpeget uafhængig formand. Stk. 2. I tilfælde af uenighed mellem parterne om udpegning af formand for voldgiftsrådet, udpeges denne af indenrigs- og sundhedsministeren. Stk. 3. Udgifterne til rådets virksomhed fordeles ligeligt mellem overenskomstens parter. Stk. 4. Ved en sags behandling for voldgiftsrådet er sagens parter Regionernes Lønningsog Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening. Stk. 5. Voldgiftsrådets kendelser er bindende for parterne. 9. PERSONKREDS OG LEGITIMATION Stk. 1. Berettiget til kiropraktisk behandling efter denne overenskomst er personer, der efter sundhedsloven har ret til tilskud til kiropraktisk behandling (gruppe 1- og gruppe 2-sikrede) samt personer, der ifølge internationale regler sidestilles hermed. 10. ADGANG TIL VALG AF KIROPRAKTOR Stk. 1.

7 - 7 - De sikrede har frit valg mellem samtlige praktiserende kiropraktorer, som har tiltrådt overenskomsten. Kommunerne skal på forespørgsel give de sikrede oplysning om, hvilke kiropraktorer der har tiltrådt overenskomsten. 13. KIROPRAKTORENS FORPLIGTELSER Stk. 1. En kiropraktor, der tiltræder overenskomsten, har pligt til at udføre den af overenskomsten omfattede kiropraktorgerning efter den i overenskomsten fastsatte betaling og foretage afregning med regionen, og på de ifølge overenskomsten i øvrigt gældende betingelser. Stk. 2. Kiropraktoren har pligt til at holde sig orienteret om overenskomstens bestemmelser og administrationen heraf. 20. YDELSER OG GRUNDHONORARER ( NIVEAU) Stk. 1. Basisydelser (kiropraktisk klinisk basisydelse og kiropraktisk klinisk ydelse (1, 2 og 3) kan ikke forekomme samtidig, men kan hver for sig forekomme som enkeltstående ydelser eller sammen med tillægsydelser (4, 5, 6 og 7) og kombinationsydelser (8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15). Tillægsydelser kan kun forekomme sammen med basisydelser. Kombinationsydelser kan forekomme som enkeltstående ydelser eller ydelser, der kan indbyrdes kombineres, eller kombineres sammen med basisydelser med eventuelle tillægsydelser. Der kan ikke forekomme flere basisydelser (med eventuelle tillægsydelser og eventuelle kombinationsydelser) samme dag. Ydelserne kan udføres med anvendelse af kiropraktisk medhjælp inden for rammerne af ydelsesbeskrivelserne og samlet til det for ydelserne fastsatte honorar. Kombinationsydelserne superviseret træning og opfølgende træning kan ydes egenhændigt af kiropraktisk medhjælp. Stk. 2 Basisydelser. 1. Kiropraktisk Klinisk basisydelse ved førstegangsbesøg Ved ny ikke-identisk sygdomsaktivitet Ved ny identisk sygdomsaktivitet senere end et år kr. 396,00

8 - 8 - efter afsluttet behandling (Svarer til ydelsen 1010) 2. Kiropraktisk klinisk ydelse ved fortsat behandling kr. 198,00 (Svarer til ydelsen 1030) 21. TILSKUD Stk. 1. I medfør af Sundhedsloven 66 og 72 yder regionsrådet tilskud til de i 20, stk. 2, 3 og 4, nævnte kiropraktiske ydelser i henhold til de af indenrigs- og sundhedsministeren fastsatte regler om tilskud til kiropraktisk behandling i praksissektoren. Stk. 2. Til andre patienter end de i stk. 3 jf. 22 nævnte, yder regionsrådet tilskud ( niveau) til følgende ydelser: 1) Til kiropraktisk klinisk basisydelse ved førstegangsbesøg, ny ikke-identisk sygdomsaktivitet samt ved ny identisk sygdomsaktivitet senere end et år efter afsluttet behandling ydes et tilskud på 94,00 kroner. Stk. 3. Til patienter, der har kroniske lidelser i bevægeapparatet, yder regionsrådet følgende tilskud ( niveau): 1) Til kiropraktisk klinisk basisydelse ved førstegangsbesøg, ny ikke-identisk sygdomsaktivitet samt ved ny identisk sygdomsaktivitet senere end et år efter afsluttet behandling ydes et tilskud på 94,00 kroner. 22. TILSKUDSORDNING FOR PERSONER MED KRONISKE LIDELSER I BEVÆGEAPPARATET Tilskudsordningen for personer med kroniske lidelser i bevægeapparatet omfatter patienter, der: - har tilbagevendende, eller kroniske lidelser i bevægeapparatet, som kræver en ekstraordinær tidskrævende og længerevarende behandlende og forebyggende indsats og - er indstillet på at yde en væsentlig personlig indsats i relation til varig styrkelse af bevægeapparatet.

9 - 9 - Den forebyggende og behandlende indsats skønnes at kunne sikre, at patienten undgår længerevarende eller permanent væsentligt nedsat evne til at varetage dagligdags funktioner i og uden for arbejde. ANMÆRKNING: I kontrolstatistikken skal udviklingen inden for tilskudsordning for personer med kroniske lidelser i bevægeapparatet følges med henblik på en evt. regulering af bestemmelserne i GENERELLE AFREGNINGSBESTEMMELSER Stk. 2. Den del af betalingen, som påhviler den sikrede, betales direkte til kiropraktoren. 31. KONTROLBESTEMMELSE Stk. 1. Regionen foretager hvert år pr en opgørelse over de samlede udgifter fordelt på de to tilskudsordninger (andre patienter og patienter med kroniske lidelser, jf. 21 og 22) og ydelses-/tilskudstyper, der er præsteret det foregående regnskabsår. Endvidere udarbejder regionen en opgørelse over det samlede antal patienter, der har modtaget kiropraktisk behandling i det foregående regnskabsår. Stk. 2. Regionen foretager hvert år pr en opgørelse over udgifter fordelt på tilskudsordninger ved kiropraktisk behandling fordelt på de enkelte ydere. Opgørelsen, som er til brug for den enkelte yder, skal omfatte oplysninger om antal kiropraktorer, kiropraktisk medhjælp og turnuskandidater i praksis og om de absolutte udgifts- og patienttal fordelt på ydelses-/tilskudstyper. Endvidere skal opgørelsen indeholde oplysninger om den gennemsnitlige udgift pr. patient sammenholdt med de tilsvarende tal for regionen og landet som helhed fordelt på tilskudsordninger. Endelig kan opgørelsen indeholde oplysninger om patienternes alder og køn i henholdsvis praksis, regionen og landet som helhed. Stk. 3. Årsopgørelsen vedrørende hver enkelt yder fremsendes til vedkommende. Stk. 4. Samarbejdsudvalget vurderer senest et halvt år efter regnskabsårets afslutning den enkelte yders gennemsnitlige udgift til behandling pr. patient i forhold til den gennemsnitlige udgift til behandling pr. patient i landet som helhed.

10 Stk. 5. Såfremt det ved denne gennemgang viser sig, at den gennemsnitlige udgift pr. patient fordelt på tilskudsordninger hos en yder har overskredet den gennemsnitlige udgift pr. patient i landet som helhed med 25% eller derover, skal der foretages en undersøgelse af årsagen til det høje udgiftsniveau. Stk. 6. De ydere i regionen, hvis udgifter til kiropraktisk behandling pr. patient ligger over gennemsnittet med mere end nævnt i stk. 5, skal høres af samarbejdsudvalget, idet der ved undersøgelsen tages hensyn til alle forhold, som kan have indflydelse på det høje udgiftsniveau. Stk. 7. Hvis samarbejdsudvalget efter foretaget undersøgelse finder grundlag for det, kan samarbejdsudvalget pålægge den enkelte yder en højestegrænse på yderens udgiftsniveau pr. patient som helhed eller på enkeltydelser. Ved en højestegrænse forstås en grænse for regionens udbetaling til kiropraktoren fastsat i forhold til udgiften til overenskomstmæssige ydelser. Stk. 8. Samarbejdsudvalgets fastsættelse eller forlængelse af en højestegrænse på en yder skal indberettes til landssamarbejdsudvalget. Landssamarbejdsudvalget kan fastholde eller ændre samarbejdsudvalgets afgørelse. Landssamarbejdsudvalget kan endvidere tilbagesende sagen til fornyet behandling i samarbejdsudvalget. Stk. 9. Højestegrænsen kan iværksættes fra følgende kvartals begyndelse efter sagens behandling i LSU. Stk. 10. Højestegrænsen for en yders udgiftsniveau pr. patient fastsat af samarbejdsudvalget eller landssamarbejdsudvalget bortfalder, når udgiften i 2 år har ligget under det aftalte niveau, men kan af det udvalg, der har fastsat højestegrænsen, forlænges for et år af gangen med en nærmere angivet begrundelse og med overholdelse af bestemmelserne i stk. 8. Stk. 11. De i stk. 1 og 2 nævnte opgørelser kan i øvrigt iværksættes på ethvert tidspunkt, hvis regionen finder det nødvendigt. Den overenskomst, der var gældende indtil den 1. april 2004, indeholdt blandt andet følgende begrænsning for den offentlige sygesikrings tilskud til kiropraktiske ydelser: 19A. Tilskud

11 Stk. 2. Der ydes maksimalt tilskud til i alt 5 ydelsesenheder inden for en 12 måneders periode. Der ydes dog tilskud uden den i 1. punktum nævnte begrænsning i antallet af tilskudsberettigede ydelser til personer som af en kiropraktor er henført til den særlige tilskudsordning for personer med kroniske lidelser i bevægeapparatet. Den overenskomst, der trådte i kraft den 1. april 2004, indeholdt en bestemmelse i 31, der er indholdsmæssigt identisk med bestemmelsen i 31 i overenskomsten fra 2006, men ikke en bestemmelse svarende til den tidligere 19 A. Der er for Landssamarbejdsudvalget vedrørende kiropraktik fastsat en forretningsorden, der blandt andet indeholder følgende bestemmelser: Opgaver 1. Landssamarbejdsudvalget (LSU) er nedsat i medfør af landsoverenskomst om kiropraktik. Udvalget kan på eget initiativ og efter henvendelse foretage undersøgelser og udarbejde vejledninger til forståelse og praktisering af overenskomstens bestemmelser, ligesom udvalget behandler henvendelser om fortolkning af overenskomsten. Udvalget behandler endvidere klagesager. Udvalgets arbejdsområder er nærmere beskrevet i overenskomstens 5. Sammensætning og beslutningsdygtighed 2. LSU består af 3 medlemmer udpeget af Sygesikringens Forhandlingsudvalg og 3 medlemmer udpeget af Dansk Kiropraktor Forening. Stk. 2. Er et eller flere medlemmer forhindret i at deltage i et møde, tilfalder de fraværendes stemmer tilstedeværende medlemmer, som repræsenterer samme part. Stk. 3. Udvalget er beslutningsdygtigt, når der er mindst en repræsentant til stede fra hver af parterne. 3. Hver af parterne vælger fra deres midte en formand. Udvalgets møder ledes på skift af formændene. Sekretariatsfunktionen 5. Sekretariatsfunktionen varetages af parternes respektive sekretariater. Sekretariaterne aftaler indbyrdes den nærmere fordeling af arbejdet. Mødeafholdelse 7. Udvalgets møder er ikke åbne for andre end medlemmerne og de respektive sekretariater. Udvalgets formænd kan undtagelsesvist bestemme, at særligt sag-

12 kyndige eller andre kan deltage i et møde i udvalget. Deltagelsen medfører ikke stemmeret. Sagernes oplysning og forelæggelse 8. Sekretariaterne er ansvarlige for sagernes oplysning, herunder er sekretariaterne ansvarlige for, at der sker den fornødne høring af eventuelle parter. 10. Udvalget træffer afgørelse i enighed. Såfremt udvalget ikke kan nå til enighed, kan sagen af hver af overenskomstens parter indbringes for et voldgiftsråd jf. landsoverenskomstens 5, stk. 9 jf. 6. Dansk Kiropraktor Forenings holdningstilkendegivelse af marts 2007 og retssagen mellem A og Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening fremkom i marts 2007 med en holdningstilkendegivelse, hvorved foreningen tog afstand fra uetiske patientmanagementmetoder. Holdningstilkendegivelsen blev kommunikeret til foreningens medlemmer ved Orientering fra DKF (1/2007), hvoraf blandt andet fremgår: Bestyrelsen er fremkommet med den første holdningstilkendegivelse, som vedrører grundlaget for kiropraktik og som markerer en skarp afstandtagen til forretningsmetoder som Gibsonkonceptet: Kiropraktik er naturvidenskabeligt funderet og bygger på den foreliggende evidens og akkumuleret kliniske erfaring. DKF er bekendt med behandlingsstrategier, som alene på baggrund af åbenbart betydningsløse eller tvivlsomme undersøgelsesfund fastholder patienter i intensive på forhånd planlagte behandlingsforløb. DKF opfatter en sådan tilrettelæggelse som betinget af primært forretningsmæssige hensyn. DKF tager skarpt afstand fra sådanne metoder både overfor de kiropraktorer, der anvender metoderne, over for offentligheden og over for sundhedsmyndighederne. Den 22. oktober 2004 anlagde A sag mod Dansk Kiropraktor Forening. Sagen drejede sig blandt andet om As adgang til at være tutor og om sanktioner, som A var blevet pålagt af Dansk Kiropraktor Råd, rådets kritik af As klinikdrift og varsling af sag om eksklusion af A fra Dansk Kiropraktor Forening.

13 Østre Landsret afsagde dom i sagen den 27. august 2008, hvorved landsretten blandt andet gav A medhold i en påstand om, at kiropraktorforeningen skulle anerkende, at Dansk Kiropraktor Råd blandt andet var uberettiget til at pålægge hende at dokumentere, at en række af rådet påtalte forhold, herunder om benyttelse af åbne behandlingsrum og udførelse af ekstremt mange behandlinger pr. patient, var rettet. Landsretten gav endvidere A medhold i en påstand om, at kiropraktorforeningen skulle anerkende, at Dansk Kiropraktor Råd var uberettiget til at idømme A bøder dels for ikke at have dokumenteret efterlevelse af påbud vedrørende forhold, som rådet tidligere havde påtalt og idømt bøde for, dels for ikke at have betalt tidligere idømte bøder. Sagsforløbene frem mod fastsættelsen af højestegrænserne Af kontrolstatistikkerne for Kiropraktisk Klinik ved A fremgår, at klinikken for årene for så vidt angår speciale 53 (tilskudsordningen for ikke-kronikere) havde en afvigelse fra landsgennemsnittet på henholdsvis 176, 2 %, 132,8 % og 131,0 %. Af kontrolstatistikkerne for Kiropraktisk Klinik X ved B fremgår, at klinikken for året 2005 for så vidt angår speciale 53 og speciale 64 (tilskudsordningen for kronikere) havde en afvigelse fra landsgennemsnittet på henholdsvis 129,5 % og 46,3 %. For året 2006 havde klinikken for så vidt angår speciale 53 en afvigelse på 126,7 %. Ved brev af 14. juli 2005 fremsendte A efter anmodning fra samarbejdsudvalget en redegørelse om hendes kliniks forbrug af sygesikringsydelser i relation til kontrolstatistikken for Samarbejdsudvalget meddelte ved brev af 16. december 2005 A, at udvalget havde behandlet hendes redegørelse for ydelsesforbruget inden for speciale 53 på et møde den 12. december 2005, og at der i udvalget var enighed om at anmode hende om at vurdere den enkelte patients behov for individuel behandling med henblik på at reducere den gennemsnitlige behandlingsindsats. Det fremgår endvidere af brevet, at udvalget ville følge udviklingen i As praksis, og at udvalget herefter betragtede kontrolundersøgelsen for 2004 som afsluttet.

14 Ved udateret brev, modtaget hos sundhedsforvaltningen den 1. september 2006, fremsendte B efter anmodning fra samarbejdsudvalget en redegørelse om hans kliniks afvigelser fra landsgennemsnittet i kontrolstatistikken for Samarbejdsudvalget meddelte ved brev af 29. august 2007 B, at udvalget efter at det havde anmodet Landssamarbejdsudvalget om at vurdere, om hans redegørelse kunne begrunde de markante afvigelser havde modtaget Landssamarbejdsudvalgets svar af 19. juli Af Landssamarbejdsudvalgets svar fremgår, at udvalget ikke fandt, at Bs redegørelse indeholdt en valid forklaring på afvigelserne i ydelsesforbruget for speciale 53 og 64, og at udvalget anbefalede at holde B under observation og tage situationen op til fornyet overvejelse i forbindelse med den næste kontrolstatistik. På baggrund af kontrolstatistikken for 2006 fremsendte A og B efter anmodning redegørelser henholdsvis ved udateret brev, modtaget hos Region Hovedstaden den 29. august 2007, og brev af 22. august Ved breve af 21. januar 2008 meddelte samarbejdsudvalget begge, at udvalget forventede, at deres afvigelser ville nærme sig landsgennemsnittet i 2007, og at udvalget, såfremt der i 2007 fortsat var overskridelser, der ikke kunne godkendes, ville tage stilling til, om der skulle fastsættes en højestegrænse for 2008 på landsgennemsnittet plus 25 %. Ved brev af 22. maj 2008 skrev samarbejdsudvalget blandt andet følgende til B: Kontrolstatistikken for 2007 Et udvalg nedsat af samarbejdsudvalget har gennemgået samtlige statistikker, og i den forbindelse viste det sig, at du på speciale 53, almindelig kiropraktik og/eller speciale 64, personer med kronisk lidelse, havde en overskridelse på henholdsvis 197,7% og 16,2% i forhold til landet som helhed. Du bedes derfor inden den fremsende en redegørelse for, hvorfor du i gennemsnit yder flere behandlinger pr. patient end dine kollegaer i landet.

15 Redegørelsen vil danne grundlag for Samarbejdsudvalgets afgørelse, hvorfor det er af stor betydning, at den er så dækkende som muligt. Der må i redegørelsen ikke forekomme CPR-numre iht. Lov om behandling af personoplysninger. Din redegørelse vil blive behandlet på mødet i Samarbejdsudvalget den , og du vil snarest herefter blive orienteret om afgørelsen. Af kontrolstatistikken for 2007 for Bs klinik fremgår i øvrigt blandt andet, at 18 % af klinikkens patienter dette år var i aldersgruppen 65 år og opefter. De tilsvarende tal på lands- og amtsniveau var på henholdsvis 13 % og 12 %. Det fremgår endvidere, at klinikken dette år havde 1362 patienter til behandling under speciale 53 og 21 patienter til behandling under speciale 64. Ved brev af 19. juni 2008 skrev samarbejdsudvalget blandt andet følgende til A: Kontrolstatistikken for 2007 Et udvalg nedsat af samarbejdsudvalget har gennemgået samtlige statistikker, og i den forbindelse viste det sig, at du på speciale 53, almindelig kiropraktik og/eller speciale 64, personer med kronisk lidelse, havde en overskridelse på henholdsvis 137,1% og 6,2% i forhold til landet som helhed. Du bedes derfor inden den fremsende en redegørelse for, hvorfor du i gennemsnit yder flere behandlinger pr. patient end dine kollegaer i landet. Redegørelsen vil danne grundlag for Samarbejdsudvalgets afgørelse, hvorfor det er af stor betydning, at den er så dækkende som muligt. Der må i redegørelsen ikke forekomme CPR-numre iht. Lov om behandling af personoplysninger. Din redegørelse vil blive behandlet på mødet i Samarbejdsudvalget den , og du vil snarest herefter blive orienteret om afgørelsen. Af kontrolstatistikken for 2007 for As klinik fremgår i øvrigt blandt andet, at klinikken dette år havde 1437 patienter til behandling under speciale 53 og 5 patienter til behandling under speciale 64.

16 B svarede ved brev af 30. juni 2008 følgende på samarbejdsudvalgets henvendelse af 22. maj 2008: Angående kontrolstatistik for 2007 Jeg har tidligere indgående forklaret udvalget at Kiropraktisk Klinik X fokuserer på en specifik sygdom nemlig slidgigt. Jeg har ligeledes forklaret udvalget at slidgigt er en kronisk sygdom. Dette er grunden til at vi har en overrepræsentation af kroniske patienter. Ud over en langvarig behandling kræver de kroniske patienter også langvarig genoptræning, hvilket vi også varetager. Efter forklaringen valgte udvalget at det var forståeligt at vi skulle have flere patienter end andre, men stillede sig uforstående overfor at de patienter skulle have et større behandlingsbehov. Jeg mener ikke at have argumenteret for at vi skulle have flere forskellige patienter end andre, men bestemt at de patienter vi har, har et større behandlingsbehov. Det er for mig uforståeligt at udvalget vælger ikke at acceptere at en klinik der i den grad fokuserer på kroniske sygdomme, har en afvigelse. Det undrer mig fagligt at udvalget ikke accepterer at kroniske lidelser skal behandles anderledes end akutte. Iflg. Kiropraktorloven behandler vi biomekaniske dysfunktioner og heraf afledte symptomer Et led der er angrebet af slidgigt vil aldrig kunne have en normal bevægelighed. Personen kan sagtens komme til at bevæge sig normalt, men det angrebne led vil aldrig bevæge sig normalt og følgelig har det led en kronisk biomekanisk dysfunktion. Fra min egen tid i samarbejdsudvalget ved jeg at det i princippet er i orden at have afvigelser, når blot der er en god forklaring herpå. Andre faggrupper har også indbyrdes afvigelser. Derfor virker det som om, en afgørelse på kiropraktorområdet er truffet på forhånd, og det er helt tydeligt at udvalget i hvert fald ikke har anvendt min forklaring til at træffe en afgørelse. Jeg er bekymret for at udvalgets afgørelser ikke er fagligt baseret, men i højere grad er baseret på sundhedsøkonomiske betragtninger, og den frygt at hvis man accepterer een kiropraktors forklaring er det den sikre vej til at alle andre afvigere bruger den samme forklaring. Hvis det er tilfældet er der ingen grund til at udbede os forklaringer, da det bare er proforma. For at udvalget ikke skal fejlfortolke min forklaring igen, kan årsagen til mine afvigelser i statistikken forklares meget kort. Kiropraktisk Klinik X fokuserer og markedsfører sig som behandlere af den kroniske sygdom slidgigt og på kroniske smertesymptomer.

17 Jeg ved at den faglige baggrund for vores arbejde er i orden, så hvis udvalget igen vælger ikke at acceptere vores forklaring må det nødvendigvis være på det førnævnte sundhedsøkonomiske grundlag eller en overbevisning om at kroniske sygdomme og akutte skader skal behandles ens. Jeg vil derfor bede udvalget ærligt at svare på: 1. Mener udvalget at kroniske og akutte sygdomme skal behandles ens? 2. Er kontrolstatistikkerne et proforma redskab for at håndhæve sundhedsøkonomiske krav? Min ærlige forklaring er at vores klinik virkelig er anderledes end de fleste andre. Jeg har vedlagt min tidligere forklaring da den stadig er dækkende. Det er mit håb at udvalget ikke tager min kritik ilde op, men overvejer indholdet, og tager det med i sin behandling af denne og andre sager. Hvis udvalget føler sig i tvivl om at vores klinik virkelig tager sig af langvarige problemer deltager jeg gerne med en personlig præsentation af vores behandling af slidgigt ved et senere udvalgsmøde. A svarede ved brev af 7. august 2008 blandt andet følgende på samarbejdsudvalgets henvendelse af 19. juni 2008: Vedr. Kontrolstatistikken for 2007 Kan jeg til brug for min redegørelse få samarbejdsudvalgets faglige begrundelse eller udvalgets henvisning til litteraturen, hvormed man kan dokumentere det fagligt og etisk forsvarlige i at tilbyde alle patienter som helhed et bestemt antal gennemsnitlige behandlinger. Jeg tror at mange af mine kollegaer i samme situation som jeg vil have svært ved at forklare patienter med mere kompliceret smertetilstande, at de ikke kan få tilskud til mere end 6-7 behandlinger over 12 måneder. Faktuelt er det således, at klinikken i de 15 år den har eksisteret i Y, primært har behandlet patienter med kroniske tilstande, som slidgigt og kroniske tilbagevendende ryg problemer, der er en del forebyggelse, rådgivning og træning involveret i disse forløb og det giver ofte et længerevarende behandlingsforløb, dette forhold afspejler sig i sygesikringens kontrol statistik. Jeg imødeser udvalgets svar på mine forespørgsler, således at jeg kan besvare de fremsendte spørgsmål fyldestgørende.

18 Ved udateret brev vedrørende kontrolstatistikken for 2007 meddelte samarbejdsudvalget A følgende: I forbindelse med gennemgang af kontrolstatistikken for 2007 blev du af Samarbejdsudvalget anmodet om at fremsende en redegørelse, idet du afveg for speciale 53 med 137,1 % i forhold til landet som helhed. Samarbejdsudvalget har på mødet den 23. september 2008 behandlet din sag, og der var enighed om at indstille til Landssamarbejdsudvalget, at der fastsættes højestegrænse for speciale 53 med landsgennemsnittet +25 %. Samarbejdsudvalget finder ikke, at patientgruppen adskiller sig markant fra landets øvrige kiropraktorers patientgrupper. Ved sagens behandling forelå kontrolstatistik for praksis, Samarbejdsudvalgets brev af juni 2008 samt din redegørelse af til Samarbejdsudvalget. Beslutningen om at fastsætte en højestegrænse for dine ydelser i 2009 vil blive behandlet ved Landssamarbejdsudvalgets kommende møde, i henhold til Landsoverenskomst om kiropraktisk behandling 31, stk. 8. Her vil den endelige beslutning vedr. fastsættelse af højestegrænse blive taget. Højestegrænsen vil være gældende fra følgende kvartalsbegyndelse efter sagens behandling i Landssamarbejdsudvalget. Højestegrænsen vil blive administreret således, at du kvartalsvis vil modtage en statistik og beregning på om højestegrænsen er overskredet. Efter 1 år vil der blive foretaget endelig beregning, og du vil blive trukket i dit tilgodehavende hos regionen, hvis du har overskredet højestegrænsen. Første beregning og eventuelt fradrag foretages den 1. i kvartalet efter iværksættelse eller ved eventuelt ophør før denne dato. Til brug for din besvarelse af Samarbejdsudvalgets henvendelse vedrørende din statistik for 2007, anmoder du i din skrivelse af 7. august d.å. om at få oplyst tal fra kolleger så du kan danne dig et indtryk over ydelser i praksis. Endvidere anmoder du om faglige begrundelser og litteratur henvisning der kan dokumentere det fagligt og etisk forsvarlige i at tilbyde alle patienter som helhed et bestemt antal gennemsnitlige behandlinger. Hertil skal Samarbejdsudvalget henvise dig til Landsoverenskomst om Kiropraktisk behandling, gældende fra 1. april 2007, 31 Kontrolbestemmelser, hvori overenskomstparterne har aftalt hvilken fremgangsmåde der anvendes herunder hvilket statistiks materiale der ligger til grund herfor. Endvidere fremgår den enkelte kiropraktors muligheder og tilsvarende Samarbejdsudvalgets forpligtelser. Kopi af overenskomstens 31 vedlægges. Ved udateret brev vedrørende kontrolstatistikken for 2007 meddelte samarbejdsudvalget i et tilsvarende brev B blandt andet følgende:

19 I forbindelse med gennemgang af kontrolstatistikken for 2007 blev du af Samarbejdsudvalget anmodet om at fremsende en redegørelse, idet du afveg for speciale 53 med 197,7 % i forhold til landet som helhed. Samarbejdsudvalget har på mødet den 23. september 2008 behandlet din sag, og der var enighed om at indstille til Landssamarbejdsudvalget, at der fastsættes højestegrænse for speciale 53 med landsgennemsnittet +25 %. Samarbejdsudvalget finder ikke, at redegørelsen begrunder afvigelsen, som følge af, at patientgruppen ikke adskiller sig markant fra landets øvrige kiropraktorers patientgrupper. Det anføres i redegørelsen, at klinikken behandler mange kroniske patienter med slidgigt. Men ser man på specialerne, så benyttes næsten udelukkende spec. 53. Samarbejdsudvalget har endvidere lagt vægt på, at du i statistikken de sidste 2 år har afveget markant, hvilket du har været tilskrevet om. Ved sagens behandling forelå kontrolstatistik for praksis, Samarbejdsudvalgets brev af ultimo maj 2008 samt din redegørelse af til Samarbejdsudvalget. Ved breve af 11. marts 2009 til A og B meddelte Landssamarbejdsudvalget, at udvalget havde modtaget underretning om, at samarbejdsudvalget havde pålagt deres klinikker en højestegrænse, og at sagerne ville blive behandlet på Landssamarbejdsudvalgets møde den 26. marts Landssamarbejdsudvalget meddelte samtidig A og B frist til den 20. marts 2009 til at indsende yderligere dokumentation. Ved brev af 31. marts 2009 gav Regionernes Lønnings- og Takstnævn Kiropraktisk Klinik v. A meddelelse om Landssamarbejdsudvalgets afgørelse af 26. marts Af brevet fremgår blandt andet: Landssamarbejdsudvalget fastholder den af samarbejdsudvalget fastsatte højestegrænse på landsgennemsnittet + 25 % for speciale 53. Den fastsatte højestegrænse får virkning fra 1. april Landssamarbejdsudvalget har i forbindelse med behandlingen af Samarbejdsudvalget indstilling om fastsættelse af højestegrænse bemærket, at der kun behandles ganske få patienter under speciale 64 til trods for, at De anfører, at mange af Deres patienter har kroniske lidelser.

20 Derudover har Landssamarbejdsudvalget bemærket, at der behandles et meget stort antal patienter på klinikken og at gennemsnitsudgiften pr. patient under speciale 53 er usædvanlig høj. Landssamarbejdsudvalget skal derfor anmode om at få følgende oplyst; hvor mange ansatte kiropraktorer, herunder turnus kandidater, der i 2007 har arbejdet i klinikken med behandling i henhold til overenskomsten, de ansattes beskæftigelsesgrad, dvs. antal timer pr. uge og antal uger pr. år de pågældende har været beskæftiget med patientbehandling i 2007 i henhold til overenskomsten, de tilsvarende oplysninger vedrørende Deres egen beskæftigelsesgrad og om der har deltaget, og i givet fald, i hvilket omfang andet sundhedsfagligt personale har deltaget i patientbehandlingen i henhold til overenskomsten. Oplysningerne bedes indsendt til Landssamarbejdsudvalget, så de er udvalget i hænde senest den 17. april De er forpligtiget til at give de ønskede oplysninger til brug for Landssamarbejdsudvalgets virksomhed jf. 6, stk. 7 i Landsoverenskomst for kiropraktik. Når disse oplysninger foreligger, vil Landssamarbejdsudvalget tage stilling til, om der er grundlag for at foretage en nærmere undersøgelse af klinikkens anvendelse af overenskomstens ydelser med henblik på at vurdere, om der er tale om forkert brug af overenskomstens ydelser, herunder overtrædelse af overenskomsten, som kan give anledning til iværksættelse af eventuelle sanktioner i henhold til 6. Sagsfremstilling Landssamarbejdsudvalget har modtaget brev fra Region Hovedstaden dateret den , hvoraf det fremgår, at Samarbejdsudvalget har besluttet, at indstille til Landssamarbejdsudvalget, at der fastlægges en højestegrænse for Dem for speciale 53 på landsgennemsnittet + 25 %. Baggrunden for herfor er at Deres afvigelse for speciale 53 i 2007 var på 137,1 %. De har stillet Samarbejdsudvalget en række spørgsmål som udvalget har besvaret ved at henvise til overenskomstens 31. Derudover har De oplyst, at klinikken i de 15 år den har eksisteret i Y, primært har behandlet patienter med kroniske tilstande, som slidgigt og kroniske tilbagevendende rygproblemer. Der er en del forebyggelse, rådgivning og træning involveret i disse forløb og der gives ofte længerevarende behandlingsforløb. Dette forhold afspejler sig i sygesikringens kontrolstatistik. Samarbejdsudvalget har tilkendegivet overfor Dem, at man ikke finder, at Deres patientgruppe adskiller sig markant fra landets øvrige kiropraktorers patientgrupper. Det fremgår af kontrolstatistikken personer er behandlet under speciale 53, at den gennemsnitlige udgift pr. patient på landsplan var 283,26 kr. og at gennemsnitsudgiften på klinikken var 672,53 kr.

21 personer er blevet behandlet under speciale 64 og gennemsnitudgiften for specialet på landsplan pr. patient var 560,98 kr. og gennemsnitsudgiften for klinikkens patienter var 526,40 kr. Regionernes Lønnings- og Takstnævn sendte samme dag et identisk brev til B blot med følgende sagsfremstilling: Landssamarbejdsudvalget har modtaget brev fra Region Hovedstaden dateret den , hvor af det fremgår, at Samarbejdsudvalget har besluttet, at indstille til Landssamarbejdsudvalget, at der fastlægges en højestegrænse for Dem for speciale 53 på landsgennemsnittet + 25 %. Baggrunden for herfor er, at Deres afvigelse for speciale 53 i 2007 var på 197,7 %. De har oplyst, at Deres klinik i høj grad behandler patienter med slidgigt, og at klinikken har en nøje fastlagt behandlingsplan for patienter med kronisk sygdom i bevægeapparatet, bestående af ledbehandling, massage og træning. Samarbejdsudvalget har tilkendegivet overfor Dem, at man ikke finder, at Deres patientgruppe adskiller sig markant fra landets øvrige kiropraktorers patientgrupper, og at klinikken i de sidste 2 år har afveget markant, hvilket De er tilskrevet om. Det fremgår af kontrolstatistikken, at personer er behandlet under speciale 53, at den gennemsnitlige udgift pr. patient på landsplan var 283,26 kr. og at gennemsnitsudgiften på Deres klinik var 845,12 kr. 21 personer er blevet behandlet under speciale 64 og gennemsnitsudgiften for specialet på landsplan pr. patient var 560,98 kr. og gennemsnitsudgiften for klinikkens patienter var 470,05 kr. Af referat fra Landssamarbejdsudvalgets møde den 26. marts 2009 fremgår, at udvalget udover for A og B også fastsatte højestegrænser for andre kiropraktorer, og at en af disse, E, for speciale 64 fik fastsat en højestegrænse på landsgennemsnittet plus 50 %. Forløbet efter fastsættelsen af højestegrænserne Ved breve af 25. november 2009 varslede Regionernes Lønnings- og Takstnævn over for henholdsvis A (ved advokat Peter Stig Jakobsen) og B, at Landssamarbejdsudvalget i samarbejde med Region Hovedstaden havde udvalgt 10 patientforløb i hver af deres klinikker til nærmere undersøgelse af anvendelsen af overenskomstens ydelser, idet de pågældende forløb så påfaldende ud i forhold til en gennemsnitsbehandling i Region Hovedstaden.

22 Varslingen blev fulgt op af breve af 18. december 2009, hvorved Regionernes Lønnings- og Takstnævn anmodede henholdsvis A (ved advokat Peter Stig Jakobsen) og B om en nærmere redegørelse for de udvalgte konkrete behandlingsforløb. Efter at have modtaget redegørelser fra A og B meddelte Regionernes Lønnings- og Takstnævn ved breve af 20. maj 2010 henholdsvis A (ved advokat Peter Stig Jakobsen) og B, at det var Landssamarbejdsudvalgets opfattelse, at udvalget ikke ved at stille uddybende spørgsmål til deres redegørelser ville kunne opnå en sådan grad af klarhed, at det ville være muligt at forholde sig til, om der i konkrete situationer i de udvalgte patientforløb havde været tale om overtrædelse af overenskomstens ydelsesbeskrivelser, herunder sammenhæng mellem ydelser og pris, som i givet fald kunne give anledning til iværksættelse af sanktioner i henhold til overenskomstens 6, og at udvalget derfor anså sagen for afsluttet. Nævnet oplyste endvidere, at Landssamarbejdsudvalget samtidig havde opfordret Region Hovedstaden til at anmode Sundhedsstyrelsen om at foretage en vurdering af As og Bs patientbehandling. Ved breve af 10. august 2010 til A og B meddelte Region Hovedstaden, at regionen på baggrund af overskridelse af højestegrænsen for perioden 1. april 2009 til 31. marts 2010 ville foretage modregning i de førstkommende afregninger. Ved brev af 8. september 2010, rettede advokat Peter Stig Jakobsen på vegne af A og B henvendelse til Dansk Kiropraktor Forening, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Region Hovedstaden. Advokat Peter Stig Jakobsen anførte, at Landssamarbejdsudvalget ikke havde været berettiget til at fastsætte en højestegrænse for hans klienter, og at regionen derfor ikke var berettiget til at foretage modregning. Ved brev af 28. september 2010 svarede Regionernes Lønnings- og Takstnævn advokat Peter Stig Jakobsen, at Landssamarbejdsudvalget fastholdt sin beslutning om højestegrænser for A og B. Herefter udtog advokat Peter Stig Jakobsen den 24. februar 2011 på vegne af A og B stævning mod Landssamarbejdsudvalget og Region Hovedstaden.

23 Ved brev af 28. juni 2011 rettede Region Hovedstaden henvendelse til Sundhedsstyrelsens Tilsynsenhed og anmodede om, at enheden foretog en vurdering af om visse privatpraktiserende kiropraktorer, herunder A og B, levede op til anerkendt faglig kiropraktorstandard. Ved breve af 25. juli 2011 og 25. juli 2012 til A og B meddelte Region Hovedstaden, at regionen på baggrund af overskridelse af højestegrænserne henholdsvis for perioden 1. april 2010 til 31. marts 2011 og perioden 1. april 2011 til 31. marts 2012 ville foretage modregning i de førstkommende afregninger. Af telefonnotat af 7. maj 2012, udarbejdet af Jens Kristian Villadsen, Sundhedsstyrelsen, Tilsyn og Patientsikkerhed, fremgår, at Jens Kristian Villadsen den 7. maj 2012 meddelte Bettina Skovgaard, Region Hovedstaden, at styrelsen for at kunne vurdere de kiropraktorer, som regionen i brevet af 28. juni 2011 havde rettet henvendelse om, havde brug for regionens samlede materiale, herunder As og Bs redegørelser for de udvalgte patientforløb, da styrelsen ikke kunne foretage en vurdering alene på baggrund af oplysningerne om antallet af patienter. Af de kontrolstatistikker for Kiropraktisk Klinik ved A, der vedrører årene , fremgår, at klinikken i denne periode for så vidt angår speciale 53 havde en afvigelse fra landsgennemsnittet på henholdsvis 77,8 %, 54,1 %, 57,1 % og 3,4 %. For så vidt angår special 64 havde klinikken i 2009 og 2011 afvigelser på henholdsvis 36,7 % og 43, 7 %. Af de kontrolstatistikker for Kiropraktisk Klinik X ved B, der vedrører årene , fremgår, at klinikken i denne periode for så vidt angår speciale 53 havde en afvigelse fra landsgennemsnittet på henholdsvis 174,7 %, 23 %, 69,2 % og 111,9 %. For samme periode havde klinikken for så vidt angår speciale 64 afvigelser på henholdsvis -12,4 %, 40,4 %, -13 % og 31,1 %. Lovgrundlag m.v. Sygesikringsloven, der den 1. januar 2007 blev afløst af sundhedsloven, indeholdt blandt andet følgende bestemmelser: 26. Der nedsættes et centralt forhandlingsudvalg på 7 medlemmer for en 4-årig periode. 6 af medlemmerne vælges af Amtsrådsforeningen i Danmark, og 1 med-

24 lem udpeges af Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser i forening. Finansministeriet og Sundhedsministeriet udpeger hver 1 repræsentant og Kommunernes Landsforening 2 repræsentanter, der deltager i forhandlingsudvalgets møder. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved valg af medlemmer. Stk. 2. Forhandlingsudvalget afslutter på den offentlige sygesikrings vegne overenskomster med organisationer af læger m.fl. om vilkårene for de i lovens 6, 8, 8 a, 9 og 19 omhandlede ydelser. De nævnte overenskomster har kun gyldighed efter denne lov, for så vidt de er godkendt af sundhedsministeren. Stk. 3. Inden sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler, hvortil ministeren er bemyndiget i 1, stk. 3-6, 5, stk. 2, 8, stk. 1, 9, stk. 1-5, og 15, skal ministeren indhente en udtalelse fra forhandlingsudvalget. Inden der afsluttes overenskomster med andre stater som omhandlet i 20, skal ministeren indhente en udtalelse fra forhandlingsudvalget. 27. Der nedsættes et landssamarbejdsudvalg bestående af 3 repræsentanter udpeget af Den almindelige danske Lægeforening og 3 repræsentanter udpeget af det i 26, stk. 1, nævnte forhandlingsudvalg blandt udvalgets medlemmer. Udvalget udpeges for de kommunale råds funktionsperiode. Stk. 2. Udvalget behandler spørgsmål i forbindelse med fortolkning af overenskomster. Endvidere kan udvalget tage spørgsmål op, der forelægges udvalget af de i 23, stk. 4, omhandlede fællesudvalg, og i øvrigt behandle spørgsmål, der ved overenskomst er henlagt til udvalget. Stk. 3. Kan der ikke opnås enighed i landssamarbejdsudvalget om fortolkningen af indgåede overenskomster, overgår behandlingen af spørgsmålet til et voldgiftsråd, der omfatter landssamarbejdsudvalgets medlemmer samt en af parterne uafhængig formand. Stk. 4. Rådet vælger selv sin formand, således at der til valg kræves mindst 4 stemmer. Opnås sådant stemmeflertal ikke, vælges formanden af sundhedsministeren. Stk. 5. Rådets kendelser er bindende for parterne. De nærmere bestemmelser om rådets virksomhed fastsættes af sundhedsministeren efter forud indhentet erklæring fra rådet. Stk. 6. Sundhedsministeren bemyndiges til at oprette tilsvarende landssamarbejdsudvalg og voldgiftsråd til at behandle spørgsmål vedrørende forholdet mellem den offentlige sygesikring og henholdsvis tandlæger og fysioterapeuter m.v. Reglerne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse. Antallet af medlemmer valgt af hver af parterne kan dog fastsættes til 2. Sundhedsloven indeholder blandt andet følgende bestemmelser: 7. Personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser. Stk.2. Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregisteret. 66. Regionsrådet yder tilskud til behandling hos kiropraktor. 72. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler for tilskud efter

25 Det i henhold til 37 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsatte nævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i 50, 58-60, 64-69, 71 og 72, 140 a, stk. 1, og 140 b, 159 og 175 nævnte ydelser. I medfør af sundhedslovens 66 og 72 er udstedt bekendtgørelse nr af 29. september 2010 om tilskud til kiropraktisk behandling i praksissektoren. Bekendtgørelsen, der afløste en tilsvarende bekendtgørelse fra 2006, indeholder blandt andet følgende bestemmelser, der er uændrede i forhold til 2006-bekendtgørelsen: 1. Tilskud til gruppe 1-sikrede personer er betinget af, at de søger en kiropraktor, der har tilsluttet sig den gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening. 2. Betalingstakster for de sikrede og de nærmere vilkår for hjælpens ydelse fastsættes i overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening. Af forarbejderne til sundhedslovens 227 (L 74, Folketingstidende , 2. samling, Tillæg A, side 3253) fremgår blandt andet følgende: Sygesikringens Forhandlingsudvalg, som er oprettet i henhold til sygesikringslovens 26, stk. 1, erstattes af et nyt centralt nævn, som består af repræsentanter fra regionerne, kommunerne og staten. Nævnet får bl.a. til opgave at varetage de opgaver, som Sygesikringens Forhandlingsudvalg har varetaget, dvs. først og fremmest at afslutte overenskomster på praksisområdet mv. med organisationer af sundhedspersoner m.fl. Nævnet aftaler og fastsætter i øvrigt bl.a. bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i regional tjeneste. Nævnet benævnes Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er nærmere reguleret i lov om regioner 37. Statens primære hensyn i nævnet i relation til sundhedslovens [227] vil være at sikre, at de af nævnet forhandlede og indgåede overenskomster mv. er i overensstemmelse med målsætningerne for udviklingen i de offentlige udgifter, og at overenskomster mv. ikke virker strukturelt forvridende under hensyn til bl.a. den regionale finansieringsstruktur. Således kan statens medlemmer i nævnet modsætte sig nævnets beslutninger med den virkning, at beslutningerne ikke lader sig gennemføre. Modsættelse forventes kun at ske i helt særlige tilfælde. Indenrigsog sundhedsministerens medlem i nævnet kan også af sundhedsfaglige hensyn modsætte sig beslutninger om godkendelse af overenskomster, idet disse overens-