Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal."

Transkript

1 Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning februar Det samlede antal dyreenheder Landmandens opgivelser i CHR og slagteriafregninger CHR og gødningsregnskab Bedrifter, hvor slagteriafregning er større end landmandens opgivelse Bedrifter med stor afvigelse I CHR opgiver landmanden antallet af dyr opdelt på antal søer og orner, antal slagte over 25 kg. og antal smågrise. herudover indgår oplysninger om antal slagte fra slagteriafregninger på danske slagterier (fra zoonoseregistret) omregnet til på stald. Ved omregningen er antallet af leverede slagte divideret med 3.6. Landmandens opgivelser er pr. besætning - dvs. pr. ejendom opdelt på dyreart () og brugsart (slagteeproduktion, smågriseopdræt etc.). I gødningsregnskabet angiver landmanden antallet af DE på bedriften i perioden 1. august til 31. juli. Til brug for sammenligningen er antallet af dyr i CHR omregnet til DE. Antallet af DE er beregnet dels ved brug af landmandens opgørelser (CHR landmand) dels ved brug af landmandens opgivelser for søer og smågrise, men hvor der i stedet for over 25 kg. er anvendt antal slagte fra slagteriafregningerne. (CHR slagteri). Til brug for analysen er angivelserne i CHR og gødningsregnskab summeret på bedriftens adresse og oplysningerne i de to registre sammenstillet herudfra. Bedriftens adresse er valgt for at kunne medtage alle oplysninger fra CHR, hvori der i nogle tilfælde kun indgår et CPR. nummer og ikke et SE/CVR nummer. Både beregningen af dyreenheder og sammenstillingen med gødningsregnskab vil være en kilde til fejl.

2 Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Kilde 1000 DE. CHR landmand 1123 CHR slagteri 1026 Gødningsregnskab 1121 Tabel: Samlet antal dyreenheder i CHR og gødningsregnskab Opgørelsen udfra slagteriafregningerne giver samlet et tal, der er mindre end opgivelserne i gødningsregnskabet. Dette skyldes bl.a. at der kun indgår tal fra danske slagterier Hvis der alene ses på oplysninger i CHR er forskellen mellem antallet af over 25 kg. Følgende Kilde 1000 slagte CHR landmand 7497 CHR slagteri 6556 Tabel 1 Samlet antal slagte i CHR Totalt er summen af slagte altså mindre end landmandens opgivelser. Her har faktoren på 3.6 producerede slagte pr. på stald stor betydning. Nogle landmænd vil producere flere andre færre. Til sammenligning er angivet oplysninger fra Danmarks Statistik omregnet til stipladser med faktor 3.6 Type Slagtninger og eksport af levende dyr. (1000 stk.) Omregnet til stipladser (1000 stk.) Slagte For producent 10 3 Kasserede Hos Producent Eksport af levende dyr I alt Tabel: Slagtninger og eksport af levende dyr. Danmarks statistik 2002

3 Landmandens opgivelser i CHR og slagteriafregninger Disse totaler dækker over store forskelle på den enkelte bedrift. I Tabel: er vist forskellen i antal angivet af landmanden og udfra slagteriafregningen opdelt udfra hvilken af angivelserne, der er. Kilde Landmandens opgivelse Stort set ens (+/- 50 ) Slagteriafregning Total Antal bedrifter Procent af bedrifterne 34% 47% 19% 100% Forskel pr. bedrift Procent af ene Svin pr. bedrift CHR landmand CHR slagteri CHR landmand 80% 13% 7% 100% CHR slagteri 63% 19% 18% 100% CHR landmand CHR slagteri Tabel: Antal bedrifter, antal og forskel mellem landmandens opgivelse og slagteriafregning opdelt på hvilken af disse, der er. Generelt er besætningsstørrelsen for bedrifter med afvigelse. Dette skyldes til dels metoden, hvor der anvendes et bestemt antal dyr +/- 50 for at afgøre om der er afvigelse. Hvis der i stedet var anvendt en procent opgørelse vil der formodentligt fremkomme et mere nuanceret billede.

4 CHR og gødningsregnskab I den næste tabel er antallet af dyreenheder sammenlignet med antallet af dyreenheder i gødningsregnskabet. Et negativt tal angiver at angivelsen i gødningsregnskabet er mindre end i CHR. Kilde Landmandens opgivelse Stort set ens (+/- 50 ) Slagteriafregning Findes kun i gødningsregnskab I alt med gødningsregnskab Uden gødningsregnskab Total Antal bedrifter DE i alt (1000 DE) CHR landmand CHR slagteri Gødningsregnskab CHR landmand Afvigelse i forhold til gødningsregnskab (1000 DE) CHR slagteri DE pr. bedrift Forskel DE pr. bedrift Procent af DE CHR landmand CHR slagteri Gødningsregnskab CHR landmand CHR slagteri CHR landmand 55% 13% 24% 92% 8% 100% CHR slagteri 41% 14% 38% 94% 6% 100% Gødningsregnskab 48% 15% 33% 4% 100% 0% 100% Tabel: Antal bedrifter, DE fra CHR og gødningsregnskab opdelt på hvilket af CHR tallene, der er samt hvorvidt bedriftsoplysningerne fra CHR kan sammenstilles med gødningsregnskabet. Samlet set ligger gødningsregnskabets tal for DE over beregninger udfra CHR i de tilfælde hvor landmandens opgørelser i CHR og opgørelse udfra slagterafregning er ens. Hvis der er forskel på landmandens opgørelser og opgørelser udfra slagteriafregningen ligger gødningsregnskabet samlet imellem disse.

5 Bedrifter, hvor slagteriafregning er større end landmandens opgivelse I det følgende ses nærmere på den gruppe af bedrifter, hvor slagteriafregningen er større end landmandens opgivelse. De enkelte bedrifter er fordelt efter, hvor stor en forskel der er på de to opgivelser. For knap halvdelens vedkommende er forskellen på under 200 (ca. 20 DE). For 16% vedkommende - svarende til 2.7% af samtlige bedrifter med ehold - er forskellen mellem landmandens opgivelse og slagteriafregningen på over 800 slagte svarende til knap 80 DE. Kilde Over 1000 I alt Antal bedrifter Antal slagte CHR landmand (1000 stk.) CHR slagteri DE i alt CHR landmand (1000 DE) CHR slagteri Gødningsregnskab Afvigelse i forhold til gødningsregnskab (1000 DE) CHR landmand CHR slagteri DE pr. bedrift Forskel DE pr. bedrift Procent af DE CHR landmand CHR slagteri Gødningsregnskab CHR landmand CHR slagteri CHR landmand 35% 19% 10% 6% 6% 23% 100% CHR slagteri 27% 17% 11% 7% 7% 30% 100% Gødningsregnskab 33% 19% 11% 7% 7% 23% 100% Tabel: Antal slagte og DE på bedrifter, hvor tal fra slagteriafregningen er større end landmandens.

6 Bedrifter med stor afvigelse I det følgende er set nærmer på de bedrifter, hvor forskellen på landmandens angivelse og slagteriafregningen er på over 800 og hvor slagteriafregningen er. Bedrifterne er grupperet efter størrelsen af forskellen mellem CHR tal og gødningsregnskab. Ved grupperingen er anvendt en afvigelse på +/- 10DE. Dette tal burde nok have været større da der både ved sammenligning med landmandens opgørelser og slagteriafregning er meget få bedrifter, der falder i gruppen uden afvigelse. Udfra forskel til landmandens opgørelser Udfra forskel til slagteri CHR landmand Stort set ens +/- 10 DE Gødningsregnskab CHR slagteri Stort set ens +/- 10 DE Gødningsregnskab I alt Antal bedrifter Antal slagte CHR landmand (1000 stk.) CHR slagteri DE i alt (1000 DE) CHR landmand CHR slagteri Gødningsregnskab Afvigelse i forhold til CHR landmand gødningsregnskab (1000 DE) CHR slagteri DE pr. bedrift Forskel DE pr. bedrift Procent af DE CHR landmand CHR slagteri Gødningsregnskab CHR landmand CHR slagteri CHR landmand 17% 8% 75% 86% 2% 12% 100% CHR slagteri 14% 7% 79% 84% 2% 14% 100% Gødningsregnskab 10% 6% 85% 74% 3% 23% 100% Tabel: Bedrifter hvor slagteriafregning er mindst 800 større end landmandens opgivelse. Antal, DE og forskel mellem DE udfra CHR og gødningsregnskab opdelt på hvilken af disse, der er ved sammenligning med henholdsvis landmandens opgivelse og slagteriafregningen.

7 Danmarks JordbrugsForskning 25. februar 2004 Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Notat vedr. den opgørelse af mængden af husdyrgødning, som DJF og DMU har anvendt i VMP II-slutevalueringen Den gødningsmængde, der er anvendt i evalueringen, er beregnet ud fra Danmarks Statistiks opgørelse af den samlede husdyrbestand. Ved de modelberegninger af udvaskninger, der er gennemført ved VMP II-evalueringen, er husdyrgødningen fordelt på kommuneniveau og på forskellige driftstyper. Denne fordeling er sket ud fra de indberetninger, der via gødningsregnskaberne er sket til Plantedirektoratet, men niveauet er justeret, så mængden på landsplan svarer til husdyrbestanden ifølge Danmarks Statistik. Vi har i forbindelse med evalueringen vurderet forskellige veje til beregning af mængden af husdyrgødning på landsplan. I gennemsnit af 1999, 2000, 2001 og 2002 kommer man til følgende mængder i kg N/ha: - Ud fra Danmarks Statistik: 88 - Ud fra landmandsindberetning i gødningsregnskaber: 81 - Ud fra Plantedirektoratets stikprøvekontrol af gødningsregnskaber: 81 Afvigelsen mellem Danmarks Statistik og Plantedirektoraters stikprøvekontrol af gødningsregnskaber kan skyldes: - Der er en vis usikkerhed i beregningen af dyreenheder ud fra Danmarks Statistiks opgørelse af husdyrbestanden - I gødningsregnskaberne har landmanden mulighed for at justere gødningsproduktionen ned, hvis foderforbrug og produktivitet er bedre end gennemsnittet, men der er ikke krav om, at landmændene skal justere gødningsproduktionen op, hvis foderforbrug og produktivitet er højere end gennemsnittet. I kontrolrapporterne for 2001 har kontrollørerne nedjusteret gødningsproduktionen med 3,5%, mens landmændene for de samme gødningsregnskaber har nedjusteret husdyrproduktionen lidt mindre, 3,2%.

8 For årene 2001 og 2002 var afvigelsen mellem Danmarks Statistik og Plantedirektoratets stikprøvekontrol kun 3 kg N/ha. Det udgangspunkt i Danmarks Statistik, som vi har taget i VMP II-evalueringen, er altså det, der giver den e husdyrgødningsmængde. Med Plantedirektoratets stikprøvekontrol har offentlige kontrollanter på stedet vurderet husdyrproduktionens omfang. Denne kontrol giver ikke resultater, der på nogen måde indikerer, at skønnet, der opnås gennem Danmarks Statistik, er for lavt. Der er derfor ikke noget, der tyder på, at vi på landsplan har undervurderet produktionen af husdyrgødning i VMP II-evalueringen. Tjele, 25. februar 2004 Jesper Waagepetersen

9 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Pressemeddelelse 26. februar 2004 Tal for eproduktionens omfang i Danmark Som led i Danmarks JordbrugsForsknings arbejde med landbrugsdata og en henvendelse fra Danmarks Radio, har DJF sammenlignet angivelser af ebestandens størrelse, som den kommer til udtryk i det Centrale HusdyrRegister (CHR) og i de gødningsregnskaber landmændene har indmeldt til Plantedirektoratet. På baggrund af Danmarks Radios omtale af undersøgelsen finder Danmarks JordbrugsForskning anledning til at præcisere, hvad der på nuværende tidspunkt kan konkluderes udfra tallene. Sammenligning af registrene kan give et førstehåndsindtryk og kan anvendes til at identificere mulige problemområder, men kan hverken danne grundlag for sikre kvantitative eller kvalitative konklusioner vedr. enkelt bedrifter. Det må også bemærkes, at de to registre ikke er umiddelbart sammenlignelige, da der anvendes forskellige enheder i disse. I CHR anvendes antal dyr og antal slagtede dyr, mens der i gødningsregnskabet anvendes antallet af dyreenheder (DE). Ved sammenligning af de enkelte indmeldte enheder i de to registre findes en række uoverensstemmelser mellem antallet af DE beregnet udfra de ovennævnte indmeldinger. I nogle tilfælde er der således indberettet færre slagtede dyr til CHR end man skulle forvente udfra de oplysninger landmanden selv har givet. I andre tilfælde er det modsat. I denne sammenhæng er der identificeret en række SE numre/bedrifter (336) hvor antallet af DE beregnet udfra indberetning af slagtede dyr var meget højt i forhold til indmeldelsen på samme SE nummer i gødningsregnskabet. I gennemsnit var forskellen på 126 DE svarende til ca slagte Denne forskel kan skyldes at driftslederen har meldt for få DE ind i sit gødningsregnskab, men der kan også tænkes en række andre forklaringer på en sådan forskel, f.eks. ejerskifte, forskellige perioder og indberetningstidspunkter i registrene, usikkerhed ved parring af data fra registrene og anvendelse af

10 gennemsnitstal for beregning af DE. Dette kan kvantitativt have stor betydning når der fokuseres på enkelt tilfælde. Tallene giver derfor ikke anledning til en konklusion om, at der ligger bevidst eller ubevidst fejlagtige indmeldinger bag divergensen. Summeres indmeldingerne i de to registre findes bemærkelsesværdig god overensstemmelse mellem antallet af DE indberettet i gødningsregnskaberne, landmændenes opgivelse af antal dyr i CHR og indberettede slagtninger i CHR - ligeledes omregnet til DE. Det kan konkluderes at tallene ikke på nogen måde indikerer at landmændene som helhed har meldt for få ind i forbindelse med gødningsregnskaberne, idet den samlede indmelding af DE til gødningsregnskabet er af samme størrelses som landmændenes opgivelser til CHR og ca. 10% højere end man umiddelbart kunne forvente udfra indberetning af slagtede dyr. Dette betyder også at undersøgelsen ikke giver anledning til tvivl om de tal for produktionen af husdyrgødning, der er anvendt i VMPII evalueringen. Yderligere oplysninger ved afdelingschef Jesper Waagepetersen, eller eller

Sammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004.

Sammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Sammenligning af i CHR og i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder -------------------------------------------------------------------1

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i forhold til økologiske svin.

Læs mere

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder er i to situationer anderledes end sidste år. Det skyldes, at der er ændret på, hvilken planperiode

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark BRANCHEAFTALE Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark KAPITEL I 1. FORMÅL Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin og søer i 2014

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin og søer i 2014 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin og søer i 2014 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 2. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 17. februar

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Klassificeringskontrollen 1. marts 2016 Årsrapport for 2015 vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får 1.0 Organisering af

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

Rapportering af danske svins

Rapportering af danske svins FOTO LINE ØRNES SØNDERGAARD/POLFOTO Rapportering af danske svins antibiotikaforbrug - hvor stor betydning har beregningsmetoden? N. DUPONT 1, PH.D. STUDERENDE, DVM M. FERTNER 2, PH.D. STUDERENDE, DVM K.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Svineproduktion i politisk medvind

Svineproduktion i politisk medvind Svineproduktion i politisk medvind Ved Miljøkonsulent Cand. agro Jens Elvstrøm Kort om den politiske modvind 2007: kommunalreform Ny regulering af produktionsanlæg. -Lugt krav til enkeltbolig for nye stalde

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 1. februar

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Vejledning om slagtepræmie for kvier, tyre og stude. September 2014

Vejledning om slagtepræmie for kvier, tyre og stude. September 2014 Vejledning om slagtepræmie for kvier, tyre og stude September 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2014 Bidragyder(e): NaturErhvervstyrelsen Fotograf(er): Colourbox Ministeriet

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Brugervejledning til Dyreregistrering

Brugervejledning til Dyreregistrering Brugervejledning til Dyreregistrering Dansk Kvæg 25. februar 2005 Brugervejledning til Dyreregistrering 1/13 Indledning Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Økonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr.

Økonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr. Økonomisk analyse 21. februar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. Fødevareklyngen bidrager

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

produktion på husdyrbrug, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, J.nr. SN , med senere revisioner.

produktion på husdyrbrug, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, J.nr. SN , med senere revisioner. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 1115 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Agnethe Maria Fomsgaard Kristensen Grønholmevej 19 Nr. Hvidbjerg 7790 Thyholm Miljøtilsyn på Grønholmevej

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere

Afklaring af tvivlsspørgsmål angående den tilladte produktion

Afklaring af tvivlsspørgsmål angående den tilladte produktion N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Landbrugs- og Bioteknologikontoret J.nr. SN 2001-402-0170 Ref. HKJ/PWE12 Afklaring af tvivlsspørgsmål angående den tilladte produktion på husdyrbrug Den 30. november 2004

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) 2009/1 LSF 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin. j.nr. 2009-5400-0015 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330

Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330 Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 22. september 2014 stillet følgende spørgsmål (spørgsmål nr. 199 (EUU alm. del)) efter

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) (Ændring af regler om belægningsgrad,

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Økonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights:

Økonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights: Økonomisk analyse 14. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud Highlights:

Læs mere

Gødnings- og Husdyrindberetning

Gødnings- og Husdyrindberetning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode

Læs mere

Evaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere

Evaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere Evaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere August 2017 SIDE 2 Evaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2.

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2. Notat Sanktionering af sager om overproduktion af husdyr bøde og konfiskation Erhverv J.nr. MST-12411-00077 Ref. Marvn Den 6. oktober 2010 Bøde- og strafniveauet i sager om overproduktion af husdyr bør

Læs mere

Vejledning om handyrpræmie for tyre og stude 2011 marts 2011

Vejledning om handyrpræmie for tyre og stude 2011 marts 2011 Vejledning om handyrpræmie for tyre og stude 2011 marts 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv= Kolofon Vejledning om handyrpræmie for tyre og stude Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Den geografiske variation i dansk landbrug

Den geografiske variation i dansk landbrug Den geografiske variation i dansk landbrug Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning Forskel på landbruget i øst og vest

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere