AARHUS UNIVERSITET J.nr. AU

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET J.nr. AU Udviklingskontrakt 2005/ Idéoplæg til uddybning af studiemæssige emner i udviklingskontrakten: Udviklingskontrakten skal på det studiemæssige område samle sig om ganske få hovedtemaer, inden for hvilke der kan opstilles et antal langsigtede mål. De valgte hovedtemaer, og eventuelt også de langsigtede mål, skal være fælles for universitetet, men de enkelte fakulteter/fag kan afhængigt af faglig tradition, aktuel situation m.v. vælge forskellig prioritering, forskellige delmål og forskellige midler til at nå målene. For hvert hovedtema kan der arbejdes med flere delmål, der kan være tids- eller emnemæssigt afgrænsede dele af det overordnede tema/tidsperspektiv. Det kan overvejes, om overgangskontrakten på visse områder kan bruges til at afklare hvilke midler der har indflydelse på opnåelse af de langsigtede mål eller m.a.o. om de antagelser og myter der findes om hvilke faktorer der påvirker udviklingen er sande. Efter en afklaringsfase kan denne viden indgå som baggrund for opstilling af midler og delmål i næste generations udviklingskontrakt. Overgangskontrakten kan således på flere områder have karakter af en udredningsfase der forbereder og præciserer næste kontrakts indhold selvom de langsigtede mål er uændrede. Fakulteter og fag udfylder rammerne med konkrete gerne målelige initiativer og tilhørende tidsplan. Hovedtemaer kan være: 1. Kvalitetssikring, -udvikling og vurdering af uddannelserne 2. Øget gennemførelse 3. Tilpasning af uddannelserne til et fleksibelt arbejdsmarked 4. Øget internationalisering af uddannelserne. For hvert tema opstilles: Afgrænsning/definition af temaet og universitetets langsigtede mål på området. Forslag til delmål og midler c.: Forslag til kvantificering af mål, delmål og midler 1. Kvalitetssikring, -udvikling og vurdering af uddannelserne.

2 Dette punkt har en anden karakter end de øvrige og er i højere grad et procesmål. Et langsigtet mål kan være at øge indsatsen m.h.t. kvalitetsarbejde og ikke mindst bevidstheden om betydningen af løbende kvalitetsarbejde på universitetet. I overgangskontrakten kan opstilles delmål der drejer sig om at fastlægge metoder, struktur og tidsplaner for evaluering af uddannelserne. I næste generations udviklingskontrakt kan herefter delmålet være gennemførelse af evalueringer efter de fastlagte metoder og strukturer. Næste trin vil herefter være at følge op på de anbefalinger som evalueringerne er mundet ud i. Også i overgangskontrakten kan her opstilles og efterprøves midler til opnåelse af det langsigtede mål, ligesom der må foregå en drøftelse og opstilling af hvad der forstås som øget bevidsthed om betydningen. Afklaring af hvem der skal have denne bevidsthed og hvordan man måler om bevidstheden er øget. Et vigtigt mål vil være at etablere de organisatoriske og faglige rammer, inden for hvilke kvalitetsarbejdet skal foregå. Kvalitetsudvikling og evalueringsarbejde foregår allerede på mange områder og i mange sammenhænge, hvorfor det vil være centralt at udarbejde modeller for erfaringsudveksling og videndeling. Udover egentlig uddannelsesevaluering foregår der også udvikling inden for det pædagogiske område, overvejelser om undervisnings- og studiemiljøvurdering m.v. - Emnet kan behandles på fakultetsvise og/eller fællesuniversitære temaseminarer. - Forsøg med forskellige evalueringsmetoder for undervisning og uddannelser, erfaringsdeling på tværs og overordnet udarbejdelse af modeller for opfølgning på evalueringer, akkreditering etc. c.: Her bør arbejdes noget med området. Umiddelbart kan der opstilles mål om at alle uddannelser mindst hvert X. år gennemgår en samlet evaluering, idet der arbejdes med hvilke indikatorer der kan indgå i evalueringen. Studentertilfredshed? Beskæftigelsesmuligheder? Synlighed og tiltrækning? 2. Øget gennemførelse: Herved forstås, at en større del af de studerende gennemfører den påbegyndte uddannelse på Aarhus Universitet, set i forhold til udgangssituationen. Tillige kan der under temaet fastsættes mål om at de gennemsnitlige studietider for bachelor- og kandidatuddannelserne er kortere end det er tilfældet i dag.

3 Udfra antagelser om hvad der kan øge gennemførelsen, kan der opstilles delmål for midler til opnåelse af det langsigtede mål. Nedenfor listede antagelser kan indledningsvis efterprøves ved analyser, statistiske opstillinger, spørgeskemaundersøgelser, erfarings- og temaseminarer etc. Analyserne kan tilrettelægges efter fællesuniversitært koncept og udføres fx fakultetsvis. - Studievejledning/faglig vejledning kan forhindre frafald og medvirke til kortere studietider: Der kan opstilles kvantitative mål for omfanget af studievejledningen. Der kan opstilles mindstemål for vejledernes uddannelse. Der kan udarbejdes fælles retningslinier for indholdet i den tilbudte vejledning (træffetider, arrangementer osv.) - Valg af studium på grundlag af kendskab til studiets indhold og miljø, resulterer i mindre frafald: Der kan udarbejdes skriftligt og netbaseret informationsmateriale om studierne. Der kan etableres uddannet studieformidlerkorps som deltager i diverse studieorienterende arrangementer. - Studiemiljø er en vigtig faktor i fastholdelse af studerende: Der kan evt. ved hjælp af intern undersøgelser og benchmarking defineres hvad vi forstår ved begrebet studiemiljø, og antagelsen om at det er en vigtig faktor ift. fastholdelse efterprøves. - Lærerkontakt og tilbagemelding på studiemæssig indsats (opgaver, fremlæggelse etc.) kan forhindre eller begrænse frafald: Der kan tilbydes samtale med faglærer i forbindelse med specialiseringsvalg, valg af kombinationsfag, valg af kandidatretning osv. Der kan indføres kontaktlærere, hold- eller årgangsmøder osv. Der kan arbejdes med andre undervisnings- og prøveperioder (trimestre, hyppigere prøver og tilbagemeldinger). Der kan indføres tidsgrænser, forældelsesfrister, grænser for retten til at følge undervisning mere end en gang, tidsfrister for aflevering af større opgaver m.v - Øget opmærksomhed på undervisningsmetoder og (egentlig) faglig vejledning kan mindske frafald. Der kan etableres obligatorisk pædagogisk uddannelse for lærere, løbende udvikling og kvalitetssikring af lærernes pædagogiske kompetencer. Der kan indføres eksamens- og undervisningsformer, der tilgodeser ønsker om tilbagemelding på præstationer. c. Så vidt muligt skal de valgte delmål og midler kvantificeres, hvilket forudsætter at der allerede i udgangssituationen skal præciseres hvad der måles og hvordan således at udviklingen i kontraktperioden kan følges. I overgangskontrakten kan et mål være at gennemføre en form for intern benchmarking. Kan vi forklare hvorfor der er forskelle i gennemførelsesprocenter forskellige fakulteter og uddannelser imellem?

4 Det langsigtede mål kan være, at mere end XX% af en KOT-årgang har afsluttet en bachelorgrad på fagområdet på Aarhus Universitet indenfor den normerede studietid + 1 år. Det langsigtede mål kan evt. variere fra fagområde til fagområde. Det langsigtede mål kan også være at under XX% af en KOT-årgang har forladt fagområdet på Aarhus Universitet uden afsluttende bachelorgrad, opgjort efter den normerede studietid + 1 år. For delmål og midler fastsættes måltal i forbindelse med fakulteternes opstilling heraf.

5 3. Tilpasning af uddannelser til et fleksibelt arbejdsmarked: Herved forstås at såvel bacheloruddannelserne som kandidatuddannelserne i højere grad end det er tilfældet i dag, finder anvendelse som baggrund for videre uddannelse eller lønnet beskæftigelse inden for det første år efter uddannelsens afslutning. Udfra antagelser om hvad der kan forbedre bachelorers og kandidaters overgang til videre uddannelse eller erhverv og forkorte ledighedsperioden efter eksamen, kan der opstilles delmål for midler til opnåelse af det langsigtede mål. Antagelserne kan indledningsvis efterprøves i overgangskontraktperioden. - Større bevidsthed hos bachelorer og kandidater om deres personlige og faglige kompetencer i relation til uddannelsens anvendelighed kan forbedre deres situation på arbejdsmarkedet. Der kan udarbejdes kompetencebeskrivelser for uddannelserne (det er allerede besluttet, at der skal udarbejdes kompetencebeskrivelser). Der kan afholdes orienteringsdage for studerende på sidste år af uddannelsen. Der kan etableres praktikforløb ( Projektorienterede forløb ). Der kan sikres at der anvendes forskellige undervisnings- og eksamensformer indenfor alle uddannelser (således at alle er f.eks. bekendt med både gruppe- og selvstændige arbejdsmetoder inden de kommer på arbejdsmarkedet) - Større kendskab hos aftagere til bachelorers og kandidaters kompetencer og potentiale kan forbedre ansættelsesmulighederne. Der kan inviteres til orienteringsmøder for potentielle aftagere. Der kan etableres netværk af gamle kandidater i job som kan promovere uddannelserne Der kan satses på udbygning og promovering af Projektbørsen (Erhvervskontakten). Der kan orienteres om tilskudsmuligheder og isbryderordninger (ACs Akademikerkampagne) - Øget samarbejde og større åbenhed mellem erhvervsliv, uddannelsesmiljø og forskningsmiljø kan forbedre bachelorers og kandidaters beskæftigelsessituation. Der kan anvendes eksterne lærere og censorer fra traditionelle og utraditionelle aftagere. Der kan tilbydes undervisningsforløb der sigter mod specifikke kompetenceprofiler (erhvervsøkonomi, IT-kompetencer, formidling, logistik, projektledelse, personalejura, medarbejderpsykologi, kulturforståelse, kvalitetsarbejde osv.). Der kan udbydes specifikke forløb som efter-/videreuddannelse i samarbejde med det lokale erhvervsliv. c. Så vidt muligt skal de valgte delmål og midler kvantificeres, hvilket forudsætter at der allerede i udgangssituationen skal præciseres hvad der måles og hvordan således at udviklingen i kontraktperioden kan følges. Det kan være vanskeligt at opstille unuancerede, kvantificerbare langsigtede mål. Overgang til videre uddannelse og beskæftigelse er i høj grad påvirket af faktorer, som universitetet har ringe

6 eller ingen indflydelse på. Imidlertid kan man overveje at opstille mål, der relateres til fx ledighedsprocent og varighed på landsplan, til lokale ledighedstal for andre uddannelsesgrupper eller til fordeling på brancher. Beskæftigelsesprocent for AUs kandidater skulle gerne ligge blandt de højeste på landsplan sammenlignet med kandidater fra andre universiteter uanset den aktuelle beskæftigelsessituation. Det langsigtede mål må nok variere fra fagområde til fagområde. For delmål og midler fastsættes måltal i forbindelse med fakulteternes opstilling heraf. 4. Øget internationalisering af uddannelserne. Herved forstås i uddannelsesmæssig sammenhæng at egne studerende som en del af deres uddannelse opholder sig ved et udenlandsk universitet og at studerende fra universiteter i udlandet deltager i undervisningen her med henblik på at meritere uddannelseselementerne i deres igangværende uddannelse ved hjemuniversitetet. Overgangskontrakten kan omfatte præcisering af hvad der forstås ved internationalisering. (Bemærk, at afgrænsningen ikke omfatter fx udenlandske statsborgere der tager hele deres uddannelse her). Der kan opstilles langsigtede, kvantitative mål om andel af ind- og udrejsende osv. De langsigtede mål kan have forskellige værdier, idet der kan tages hensyn til det enkelte fags traditioner og internationale placering. Udfra antagelser om hvad der kan øge henholdsvis vore egne studerendes interesse for at rejse ud og udenlandske studerendes interesse for uddannelsestilbuddet på AU, kan der opstilles delmål og midler til opnåelse af de langsigtede mål. Egne: - Myter om at udlandsophold er meget forsinkende og medfører betydelige økonomiske problemer må be- eller afkræftes gennem analyse (fakultetsmæssigt, efter fælles skabelon). Såfremt de kan bekræftes, opstilles handlingsplan for løsning af problemerne, primært de studiemæssige. - Studieordninger på alle større fag udarbejdes med henblik på at skabe rum til mindst et semesters udlandsophold (evt. praktik, tilvalgssemester el. lign.). - Der indgås faste aftaler om udlandsophold således at alle studerende kan få tilbud om et standardophold. Aftalerne skal så vidt muligt omfatte mulighed for boligtilbud. - På fakultetsplan tilbydes genopfriskningskurser i relevante sprog, incl. relevant fagterminologi. - Der fastsættes retningslinier for forhold mellem indskrevne/aktive studerende og antal timers vejledning om internationale uddannelsesmuligheder (på fag eller fakultet) - Der oprettes rådgivende fagligt meritudvalg (fakultetsplan) der kan udtale sig og vejlede såvel studerende som lærere om meritspørgsmål. Udvalgets arbejde evalueres efter en periode.

7 Udefrakommende: - Hvert fag/fagområde udbyder engelsksproget (evt. andet hovedsprog) undervisning på kandidatuddannelserne svarende til mindst et semester. Undervisningsudbuddet annonceres på nettet mindst et år før afholdelsen. (Der kan evt. laves et fagligt samarbejde på tværs af flere fag og i fællesskab udvælges et fast tilbud som erfaringsmæssigt har interesse for studerende fra udlandet H.C. Andersen, Kirkegaard, Natrium/Kalium-pumpen, Den danske velfærdsmodel, Vikingeskibsfund, Tilbuddet skal selvfølgelig også have interesse for danske studerende.) - Der foretages en brugerundersøgelse blandt udenlandske gæstestuderende (på fakultetsplan efter fælles skabelon?) med henblik på at afklare hvad der kan opleves som problemer for tilrejsende studerende. Synliggørelse af AUs tilbud? Sprog? Bureaukrati? Boligforhold? Økonomi? På baggrund af undersøgelsen opstilles evt. handlingsplan med målepunkter (i næste generations udviklingskontrakt?) - Der tilbydes intensive kurser i dansk (og fagengelsk for ikke-engelsktalende?) således at det bliver muligt at følge undervisning (og diverse sociale arrangementer) udover det faste engelsksprogede tilbud. - Alle tilrejsende tilbydes kontakt og vejledning af studenterstudievejleder/international vejleder/ mentor. c.: Der kan opstilles to typer indikatorer: Målelige indikatorer (antal ind- og udrejsende, STÅ-vægt af elementer fra udlandet i afsluttede uddannelser, andel studerende der har meritoverført elementer fra udlandet, samlet STÅ-vægt af merit til tilrejsende, indtjening på internationaliseringstakster ) og foreløbige, ikke-målelige initiativer, der evt. på længere sigt fører frem til opstilling af målelige indikatorer.