Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i antropologi - engelsk Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i antropologi positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Dato for rådsmøde: 8. februar 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk Udbudssted: Aarhus Akkrediteringsperioden gælder til: 31. marts 2019 Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for etnografi. Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes også på Københavns Universitet Akkrediteringsrådet 7. marts 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 26.februar 2013truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Cand.scient.anth. Normeret studietid: 120 ECTS Engelsk titel: Master of Science (MSc) in Anthropology Takst: Heltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/3

2 Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Danmarks Statistik: UDD 7336 AUDDD 7336 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- jf. nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 3

3 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3

4 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende kandidatuddannelse i antropologi ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 8. februar 2013 behandlet Aarhus Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende kandidatuddannelse i antropologi. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 12. februar 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i antropologi skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder februar 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand.scient.anth. Master of Science (MSc) in Anthropology Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7336 AUDD 7336 Side 1/2

5 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang m.v. til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på både dansk og engelsk. Styrelsen bemærker hertil, at når en uddannelse udbydes på både dansk og engelsk, er der tale om to uddannelser. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Styrelsen bemærker endvidere, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for etnografi. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 2/2

6 Bachelor- og kandidatuddannelse i antropologi Aarhus Universitet Turnusakkreditering

7 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 9 Indstilling for kandidatuddannelsen Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 23 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for uddannelsens fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for uddannelsens fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i antropologi består af: Kernefaglig ekspert Anne Karen Bjelland, professor, Institutt for sosialantropolog, Universitet i Bergen. Anne Karen Bjelland har i sin forskning beskæftiget sig med spørgsmål om aldring, ældre og institutionsomsorg, med patienters og pårørendes møde med sundheds- og omsorgssektoren. Hun har ligeledes beskæftiget sig forskellige typer praksis- og kundskabsformer knyttet til sundhed, sygdom, krop og køn i kulturelt perspektiv. Bjelland har tidligere været videnskabelig assistent og uddannelsesstipendiat (NAVF) ved Universitetet i Bergen (UiB), amanuensis i sundheds- og socialadministration ved Sogn og Fjordane Distriktshøgskule og førsteamanuensis ved Institutt for helse- og sosialpolitikk, UiB. Hun har været institutbestyrer og medlem af diverse fagkyndige komiteer og udvalg. Aftagerrepræsentant Rikke Ulk, chefantropolog, Antropologerne.com, cand.scient.anth Rikke Ulk er uddannet cand.scient.anth fra Københavns Universitet i I 2003 stiftede hun firmaet Antropologerne, der i dag har ca. 15 ansatte, hvoraf hovedparten er antropologer. Firmaet kombinerer anvendt antropologi med design og skaber forståelse og forandring af services, produkter og samfundsproblemstillinger som eksempelvis fleksibelt, bæredygtigt og smart energiforbrug. Rikke Ulk er medlem af forskellige erhvervsnetværk og virksomheden Antropologerne har partnere i 10 andre lande via medlemsskabet i REACH Global Design Research Network og en lang række nationale og internationale antropolog-faglige foreninger og netværk, der alle fremmer udbredelsen og anvendelsen af ikke blot antropologiske metoder, men også af antropologisk optik og tilgang, herunder et holistisk mindset, der undersøger og forbinder 'os' og 'dem', indefra og udefra. Studerende Klaus Kølbæk Hansen, økonomistuderende, Aarhus Universitet. Klaus Kølbæk Hansen er specialestuderende og undervisningsassistent ved Institut for Økonomi på Aarhus universitet. Han har arbejdet med forbedring af universitetsuddannelser på flere institutionelle niveauer gennem Studenterrådet på AU og har blandt andet deltaget i en arbejdsgruppe i forbindelse med den organisatoriske omstrukturering på Aarhus Universitet. Han har endvidere siddet i studienævnet og eksamensankenævnet på Institut For Økonomi samt Akademisk Råd. Klaus Kølbæk Hansen har stiftet kendskab til akkreditering gennem de akkrediteringsprocesser, der er blevet gennemført ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. 5

11 Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 2. juli 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation - 12.oktober 2012 er der modtaget supplerende dokumentation vedrørende: Nye figurer og søjlediagrammer om beskæftigelsen Sammenhæng mellem valgfri emner udbudt i foråret 2012,VIP og forskningsområde Uddybning af tilrettelæggelsen af uddannelsen Udregning af stud/vip Antal forskere bag de oplistede publikationer Sammenhæng mellem hhv. bachelor- og kandidatuddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål oktober er der indhentet supplerende dokumentation af ACE Denmark om forskningstemaerne på antropologi, AU: oktober er der indhentet supplerende dokumentation af ACE Denmark vedrørende Studiemiljø 2011 Undersøgelse af studiemiljøet ved Aarhus Universitet, rapport nr. 6/Arts: november 2012 er der modtaget det rigtige godkendelsesbrev vedrørende titelændring af antropologiuddannelserne ved AU november er der indhentet supplerende dokumentation af ACE Denmark. Studieordning for kandidatuddannelsen i antropologi 2008, AU - 29.november 2012 er der indhentet supplerende dokumentation af ACE Denmark: Beskrivelse af Bachelortilvalg i sociologi (2010) november er der indhentet supplerende dokumentation af ACE Denmark, ledighedstal 2010 for dimittender i antropologi: november er der indhentet supplerende dokumentation af ACE Denmark, ledighedstal 2010 for dimittender for det samfundsvidenskabelige hovedområde: november er der indhentet supplerende dokumentation af ACE Denmark, ledighedstal 2010 for dimittender for det humanistiske hovedområde: december 2012 er der modtaget supplerende dokumentation vedrørende: - Andelen af dimittenderne fra bacheloruddannelsen i antropologi, som er fortsat på kandidatuddannelsen i antropologi. - Hvornår vejledningsarrangementet Antropologer i job første gang blev arrangeret, hvor ofte det har været afholdt, og hvor mange der ca. deltager. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 9.november 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 14.december

12 Høringssvar modtaget 10.januar 2013 Bacheloruddannelsen i antropologi: Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Inden høringen vurderede akkrediteringspanelet, at bachelor- og kandidatuddannelsen i antropologi metodisk og fagligt var tæt forbundne. Dermed var der ved tilrettelæggelsen og udviklingen af uddannelserne en række overvejelser, der havde gyldighed for begge uddannelser, bl.a. manglende dialog med aftagere vedrørende specialiseringsmuligheder. Efter høringssvaret vurderes bachelor- og kandidatuddannelserne separat. Der er lagt vægt på, at bacheloruddannelsens dimittender fortsætter i videre uddannelse i samme omfang som på hovedområdet, jf. vejledningens krav. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 1 på den baggrund er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende. Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsen ikke sikrede de fysiske rammer og de studerendes mulighed for at tage et studieophold i udlandet. I høringssvaret har universitet uddybet og konkretiseret ombygningsplanerne og den fremadrettede betydning for de studerende og underviserne. Universitetet har ligeledes uddybet og specificeret de studerendes mulighed for studieophold i udlandet gennem individuelt tilrettelagt tilvalg. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 4 på den baggrund er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling På baggrund af de ændrede vurderinger af kriterium 1 og kriterium 4, er indstillingen ændret fra betinget positiv akkreditering til positiv akkreditering. Kandidatuddannelsen i antropologi Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Inden høringen vurderede akkrediteringspanelet, at dialogen med aftagerne var mangelfuld i forbindelse med udarbejdelse af specialiseringsmuligheder på uddannelsen. Det blev vurderet kritisk, fordi ledigheden var markant højere end det samfundsvidenskabelige hovedområde samt også over det humanistiske hovedområde. I høringssvaret har AU uddybet og konkretiseret dialogen med aftagerne i forhold til specialiseringsmuligheder på uddannelsen. Dermed har universitetet forholdt sig til arbejdsmarkedssituationen for uddannelsens dimittender og inddraget relevante interessenter i processen. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 1 på den baggrund er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende. 7

13 Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurdere akkrediteringspanelet, at der ikke var sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, da uddannelsen optager studerende med en humanistisk eller en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med 45 ECTS tilvalg i sociologi. Universitetet har nu indstillet til studienævnet, at studerende med tilvalg i sociologi ikke automatisk optages på uddannelsen. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 4 på den baggrund er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling På baggrund af de ændrede vurderinger af kriterium 1 og kriterium 4, er indstillingen ændret fra betinget positiv akkreditering til positiv akkreditering Sagsbehandling afsluttet 24. januar 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar

14 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen til positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi der ikke har været et aftagerpanel siden efteråret 2011, og at der kun i nogen grad på anden vis har været en løbende og systematisk dialog med aftagerne. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi universitet kun i nogen grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem. Bacheloruddannelsen baserer sig på et bredt, solidt og velfungerede forskningsmiljø inden for antropologien. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil. Derudover afspejler kompetenceprofilen kvalifikationsrammens niveau for bacheloruddannelsen. Der er en meget klar sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau, og uddannelsen er baseret på en god og solid tilrettelæggelse med en klar progression og højt fagligt niveau. Tilrettelæggelsen understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Derudover indhenter uddannelsen de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen. Institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen og uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse, da de overvejende fortsætter i videre uddannelse. Universitetet er desuden i løbende dialog med dimittenderne, men anvendelsen af dialogen med uddannelsens dimittender har dog en mere overordnet karakter. Der er dog enkelte isolerede problemer på uddannelsen, som universitetet overordnet set har adresseret. Pga. fakultetsfusioner har der ikke været et aftagerpanel siden efteråret 2011, og der har kun i nogen grad på anden vis været en løbende og systematisk dialog med andre aftagere. Der er dog blevet etableret et nyt aftagerpanel, som har sit første møde i februar Desuden var universitetet i løbende dialog med det tidligere aftagerpanel. Den manglende løbende formelle dialog med aftagerne er også medvirkende til, at universitetet kun i nogen grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem. Endelig har uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til systematisk endnu at sikre de fysiske rammer. Der er dog blevet taget initiativ til at forbedre de fysiske forhold. 9

15 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen til positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi der ikke har været et aftagerpanel siden efteråret 2011, og at der kun i nogen grad på anden vis har været en løbende og systematisk dialog med aftagerne. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi universitet kun i nogen grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Kandidatuddannelsen baserer sig på et bredt, solidt og velfungerede forskningsmiljø inden for antropologien. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil. Derudover afspejler kompetenceprofilen kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelsen. Uddannelsen er baseret på en god og solid tilrettelæggelse med en klar progression og højt fagligt niveau. Tilrettelæggelsen understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Derudover indhenter uddannelsen de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen. Institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen og uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Uddannelsens dimittender, der finder beskæftigelse, finder relevant beskæftigelse, og universitetet er desuden i løbende dialog med dimittenderne, men anvendelsen af dialogen med uddannelsens dimittender har dog en mere overordnet karakter. Der er dog enkelte problemer på uddannelsen, som universitetet overordnet set har adresseret. Pga. fakultetsfusioner har der ikke været et aftagerpanel siden efteråret 2011, og der har kun i nogen grad på anden vis været en løbende og systematisk dialog med andre aftagere. Der er dog blevet etableret et nyt aftagerpanel, som har sit første møde i februar Desuden var universitetet i løbende dialog med det tidligere aftagerpanel. Ledigheden for uddannelsens dimittender er desuden forholdsvis høj. Universitetet har dog forholdt sig til ledighedsprocenten gennem flere studiestrukturelle og vejledningsmæssige tiltag. Der er således blevet oprettet specialiseringsmuligheder på kandidatuddannelsen rettet mod mulige arbejdsmarkeder. Derudover har universitetet besluttet at begrænse optaget ved, at studerende med tilvalg i sociologi ikke automatisk kan 10

16 optages på kandidatuddannelsen. Endelig har universitet taget initiativ til en række vejledningstilbud. Universitetet har dermed udarbejdet en række tiltag, som potentielt vil have en positiv effekt på ledigheden. Den manglende løbende formelle dialog med aftagerne er også medvirkende til, at universitetet kun i nogen grad lever op til institutionens kvalitetssikringssystem. Endelig har uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til systematisk at sikre de fysiske rammer. Der er dog blevet taget initiativ til at forbedre de fysiske forhold. 11

17 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Aarhus Sprog Dansk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

18 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil 13

19 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil

20 Bacheloruddannelsens struktur 15

21 Kandidatuddannelsens struktur 16

22 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Mere end 75 pct. af de studerende på bacheloruddannelsen i antropologi er fortsat på en kandidatuddannelse de seneste tre år. Redegørelsen for dialog med aftagerpanel og aftagere omfatter dermed både bachelor- og kandidatuddannelsen. Universitetet skriver, at det tidligere Humanistiske Fakultet i 2005 etablerede et rådgivende aftagerpanel, der frem til fakultetsfusionen med Danmarks Pædagogiske Universitet, AU og Det Teologiske Fakultet i efteråret 2011 løbende har bidraget med indspil til og dialog om de humanistiske uddannelser. Det rådgivende aftagerpanel har eksempelvis været konkret involveret i udviklingen af det tidligere Humanistiske Fakultets arbejde med en ny studiestruktur, herunder særligt udviklingen af de arbejdsmarkedsrettede profiler på kandidatuddannelsernes 3. semester. Aftagerpanelet har sidst været inddraget i foråret 2011, hvor der blev afholdt fokusgruppeinterviews vedrørende tematiske profiler på kandidatuddannelserne på fakultetet. Siden fakultetsfusionen i 2011 har der ikke været et formelt nedsat aftagerpanel. I 2012 har den fremtidige organisering og involvering af aftagerpaneler haft et stort fokus på Arts. På besøget forklarede ledelsen, at det nye aftagerpanel vil fungere på studienævnsniveau, hvilket betyder, at det vil omfatte alle uddannelser på Institut for Kultur og Samfund med undtagelse af Teologi. Til studienævnet er der tilknyttet en række uddannelsesfagudvalg (UFU), som omfatter én eller flere uddannelser. Hvert fagudvalg har mulighed for at indstille to-tre personer til aftagerpanelet. De indstillede personer med relation til antropologi omfatter formanden for censorkorpset for etnografi, en ansat fra Udenrigsministeriet samt en chefsygeplejerske på Aarhus Sygehus med fokus på det sundhedsantropologiske felt. Panelet blev godkendt af rektor i december Det første møde i det nye aftagerpanel afvikles i februar 2013 (Høringssvar, s.11 og høringssvar, bilag 6 og 8). Aftagerpanelet skal bl.a. drøfte og rådgive studienævnet om nye og eksisterende uddannelser, forholdet mellem erhvervslivets interesser, uddannelsernes profiler og den samfundsmæssige relevans og fungere som høringsinstans i forbindelse med større uddannelsesrevisioner (Dokumentationsrapport, bilag 8). På mødet fortalte ledelsen, at det derudover er hensigten, at medlemmerne af aftagerpanelet med tilknytning til antropologi skal inddrages i mere tematiske og fagspecifikke drøftelser i forhold til antropologi og mødes med det relevante uddannelsesfagudvalg og de studerende mindst én gang om året. Udover aftagerpanelet fortalte underviserne på besøget, at de har et stort netværk til arbejdsmarkedet, der bliver brugt aktivt og giver input til uddannelsen. Desuden har der også været etableret samarbejde med eksterne parter på forskellige elementer på kandidatuddannelsen. Eksempelvis har der på specialiseringen i innovation og arbejdsantropologi været etableret samarbejde med hhv. COWI Region Midt, Innovationsenheden i Djurs Kommune samt Mind-Lab (Høringssvar, s.5). Underviserne fremhævede også på besøget, at de får mange henvendelser fra virksomheder og institutioner, der gerne vil have studerende til at hjælpe med forskellige opgaver. Underviserne påpegede, at de har udfordringer med at få tilstrækkelig studerende til at 17

23 dække henvendelserne udefra. Derudover har det antropologiske fagmiljø haft input fra andre relevante aftagere i forbindelse med ændringer i studieordningen for kandidatuddannelsen i Det omfatter aftagere fra Thrane & Trane A/S og SOSU-uddannelsen i Silkeborg (Høringssvar, s.5). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen var i løbende dialog med det tidligere aftagerpanel, og at dialogen blev anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet noterer, at der ikke har været et aftagerpanel siden fakultetsfusionen, og at der kun i nogen grad har været en løbende og systematisk dialog med andre aftagere i den mellemliggende periode. Panelet bemærker dog positivt, at undervisernes relationer til arbejdsmarkedet bliver benyttet konkret i forhold til uddannelsen. Panelet noterer ligeledes, at universitetet har etableret et nyt aftagerpanel, som har sit første møde i februar Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Mere end 75 pct. af de studerende på bacheloruddannelsen i antropologi er fortsat på en kandidatuddannelse de seneste tre år. Redegørelsen for dialog med dimittender omfatter dermed både bachelor- og kandidatuddannelsen. Aarhus Universitet har siden 2007 foretaget en fælles beskæftigelsesundersøgelse for hele universitetet. De årlige undersøgelser omfatter kandidater, der er dimitteret for henholdsvis 0,5-1,5 år og 4,5-5,5 år siden, som får tilsendt et webbaseret spørgeskema. Det er muligt at fagopdele beskæftigelsesundersøgelsen. Gennem undersøgelsen holdes studienævnet og uddannelsesfagudvalget løbende orienteret om dimittendernes beskæftigelsessituation. Dimittenderne har ligeledes mulighed for at give både generel og individuel feedback på sammenhængen mellem deres uddannelsesforløb og arbejdsliv (Dokumentationsrapport, s.5). På besøget forklarede ledelsen, at dimittendundersøgelsen er interessant til at få indblik i, hvor arbejdsmarkedet åbner sig, hvor det snævrer til, og hvor arbejdsmarkedspotentialet er ved at være udtømt. Universitetet har derudover taget initiativ til et alumnearrangement, som blev afholdt i maj Arrangementet havde deltagelse af ca. 60 dimittender, der bl.a. deltog i diskussioner af kandidatuddannelsens kvalitet og relevans set i lyset af dimittendernes konkrete erfaringer fra arbejdsmarkedet. Erfaringerne fra dagen blev opsamlet og drøftet på både studienævnsniveau og på lærermøder (Dokumentationsrapport, s.6). På besøget fortalte underviserne, at det ikke var muligt at afholde alumnedag i år, men at det bliver afholdt næste år i forbindelse med 50 års jubilæum. Universitetet skriver, at de fremadrettede arrangementer i forhold til alumneaktiviteter søges integreret i tilknytning til AU s nye alumneplatform Gerda (Dokumentationsrapport, s.6). Akkrediteringspanelet finder, at anvendelsen af dialogen med uddannelsens dimittender har en mere overordnet karakter. Den manglende konkrete anvendelse af dialogen med dimittender er også kritisk i betragtning af ledigheden for uddannelsens dimittender Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Mere end 90 pct. af dimittenderne er i de seneste tre år fortsat i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. 58 pct. af bachelorerne er i 2012 fortsat på kandidatuddannelsen i antropologi. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har i en tabel dokumenteret ledigheden for dimittender fra antropologi: 18

24 (Dokumentationsrapport, s.7) Akkrediteringspanelet bemærker, at ledigheden for dimittender de seneste år er mere end dobbelt så høj som det samfundsvidenskabelige hovedområde, som antropologi hører under. Universitetet fremhæver, at det formelle sammenligningsgrundlag frem til 2011 har været landsgennemsnittet for humanister, hvor dimittendledigheden er marginalt større (Dokumentationsrapport, s.7). I 2011 fik universitetet godkendt en titelændring fra etnografi til antropologi, som medførte, at uddannelsen blev flyttet fra humaniora til samfundsvidenskab. Panelet bemærker, at ledigheden for dimittender på antropologi ligeledes er højere end det humanistiske hovedområde, men i mindre grad sammenlignet med det samfundsvidenskabelige hovedområde. I universitetets egen dimittendundersøgelse fremgår det, at for årgang 09/10 var 6 % af dimittenderne mere end 12 måneder om at finde beskæftigelse. Antallet af respondenter for årgang 09/10 er 16. Det samme gjorde sig gældende for 0 pct. af dimittenderne for årgang 10/11, men her indgik kun 5 respondenter. Derudover omfatter beskæftigelseskategorierne udover fastansat også, projektansat/tidsbegrænset ansættelse, ansat i vikariat og ansat i løntilskud. Universitetet skriver, at der er et stort fokus på dimittendernes beskæftigelsessituation. Universitetet påpeger, at ledighedsfrekvensen formodentlig delvist kan forklares med tidspunktet for målingen ( ). I netop denne periode bidrog (og bidrager) finanskrisen nemlig til generelle udsving i beskæftigelsestallene, hvor ikke mindst de humanistiske uddannelser måtte bøde under arbejdsmarkedets satsninger på mere professionsrettede kandidater så som jurister, økonomer, psykologer og erhvervsøkonomer, til fordel for ansættelse af kandidater med bredere generalist-kompetencer. Kandidaterne i måltallene er, jfr. måleårene, alle tildelt graden cand.mag., mens kandidater med den samfundsvidenskabelige titel endnu ikke indgår i opgørelserne (Dokumentationsrapport, s.7). Universitetet har udarbejdet en række specialiseringsmuligheder inden for hhv. almen antropologi, globalisering og udvikling, sundheds- og velfærdsantropologi samt innovation, organisation og arbejdsantropologi. Specialiseringerne har været gældende i forbindelse med implementeringen af studieordningen for Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at specialiseringsmulighederne afspejler et ønske om at målrette de kandidatstuderendes uddannelsesforløb mere entydigt mod bestemte arbejdsmarkedssektorer (Dokumentationsrapport, s.8). På universitetsbesøget fortalte ledelsen, at specialeringerne er udarbejdet inden for områder, som de traditionelt har en god indsigt i. Der generelt er en solid tilslutning til linjerne inden for globalisering og udvikling samt innovation, organisation og arbejdsantropologi, mens linjen i sundhedsog velfærdantropologi er mindre populær blandt de studerende. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er fornuftigt at lave specialiseringer rettet mod bestemte sektorer for dermed at understøtte et bredere arbejdsmarked i betragtning af ledigheden for uddannelsens dimittender. Panelet vurderer, at de etablerede specialiseringer i den sammenhæng forekommer at være relevante. Specialiseringer kan bidrage til at styrke beskæftigelsesmulighederne inden for områder, hvor antropologer har forudsætninger for at indgå med deres kompetenceprofil, og hvor der potentielt er et voksende arbejdsmarked for dimittenderne, herunder f.eks. konsulentbranchen og sundhedsvæsenet. Universitet har efter oprettelsen af specialeringsmulighederne været i dialog med censorkorpset i 2009 omkring disse, om end denne dialog har været af mere orienterende karakter (Høringssvar, bilag 2) På universi- 19

25 tetsbesøget gav ledelsen derudover enkelte eksempler på, at der har været dialog med aftagerne omkring specialiseringsmulighederne, herunder at Udenrigsministeriet havde været inddraget i relation til specialiseringen inden for globalisering og udvikling. Derudover har en enkelte andre aftagere også kommenteret specialiseringsmulighederne, herunder direktøren for SOSU-uddannelserne i Silkeborg (Høringsvar, bilag 4). Akkrediteringspanelet bemærker dog, at der med fordel kunne have været en mere systematisk dialog med aftagerne omkring alle specialiseringsmulighederne for dermed at afdække, i hvilken grad aftagerne mener, der er et behov for de pågældende specialiseringer. Universitetet har gennem en periode haft overvejelser om at begrænse optaget til kandidatuddannelsen i antropologi ved, at studerende med en humanistisk eller en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med 45 ECTS tilvalg i sociologi (AU) ikke længere er garanteret optag på kandidatuddannelsen. Universitetet skriver, at denne ændring vil medføre et formindsket optag på ca. 10 studerende årligt (Dokumentationsrapport, s.10). Disse overvejelser er blevet konkretiseret således, at det er blevet indstillet til studienævnet for Institut for Kultur og Samfund, at studerende med tilvalg i sociologi ikke er garanteret optag (Høringssvar, s.9). Universitetet fremhæver, at der er blevet taget en række initiativer, som skal bidrage til dimittendernes beskæftigelsesmuligheder på Arts uddannelser. F.eks. tilbydes i forbindelse med de bachelorstuderendes valg af tilvalg på uddannelsens 3. år specifikt erhvervsrettede vejledningstiltag på hovedområdeniveau. Et andet eksempel er, at der som led i indførelsen af den nye studiestruktur på det tidligere Humanistiske Fakultet er vedtaget en fælles vejledningsstrategi for kandidatstuderende. Strategien inkluderer obligatorisk vejledning af de kandidatstuderende i forbindelse med studiestarten (herunder erhvervsvejledning), efterfulgt af vejledningstilbud i forbindelse med enten valget af profilfag, udlandsophold eller feltstudier på kandidatuddannelsens 3.semester. På antropologiuddannelserne afholdes desuden én gang årligt fagspecifikke erhvervsvejledningsarrangementer under titlen Antropologer i job, hvor dimittender i forskelligartede jobsituationer præsenterer deres erfaringer og karriereveje. Arrangementer blev første gang afholdt i 2007 og senest i april 2010, hvor der var deltagelse af ca. 80 studerende fra både bachelor- og kandidatuddannelsen (supplerende dokumentation, 12.december). Sideløbende med de studiestrukturelle og fagspecifikke arrangementer opfordres alle kandidatstuderende på antropologi til at deltage i Karrierekredse, der afvikles hvert forår og er et fælles tilbud til alle fakultetets studerende. De studerende har ligeledes mulighed for at deltage i mentorordningen. Ordningen er et tværgående tilbud til alle kandidatstuderende på Arts med fokus på at styrke de studerendes kontakt til og forståelse for arbejdsmarkedet forud for afslutningen af studierne, hvilket foregår gennem individuel sparring med en mentor (Dokumentationsrapport, s.8). På universitetsbesøget fortalte underviserne, at mentorordningen tidligere var obligatorisk, men at de studerende ikke benyttede ordningen, fordi de troede, at det var mere forhør end hjælp. Ordningen fungerer nu som et frivilligt tiltag, hvor der er et par studerende, som har henvendt sig. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet med både vejledningstilbuddene generelt for Arts-uddannelser og for uddannelsen i antropologi har taget tiltag, der skal bidrage til at styrke dimittendernes beskæftigelsesmuligheder. Panelet vurderer, at specialiseringerne på kandidatuddannelsen forekommer at være relevante og kan understøtte et bredere arbejdsmarked for dimittenderne og dermed beskæftigelsesmulighederne. Panelet bemærker dog, at der med fordel kunne have været en mere systematisk dialog med aftagerne omkring specialiseringsmulighederne. Panelet vurderer, at uddannelsen har lavet vejledningstiltag, der kan styrke dimittendernes muligheder på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet bemærker, at ledigheden for uddannelsens dimittender er markant over det samfundsvidenskabelige hovedområde, som uddannelsen hører under. Ledigheden er ligeledes over niveauet på det humanistiske hovedområde, men dog i mindre grad. Panelet vurderer samlet, at universitetet har forholdt sig til ledighedsprocenten gennem studiestrukturelle og vejledningsmæssige tiltag, herunder specialiseringsmuligheder, begrænsning i optaget på kandidatuddannelsen og forskellige vejledningstilbud, der kan have en fremadrettet effekt på ledigheden. 20

26 Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse, da de overvejende fortsætter i videre uddannelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har dokumenteret dimittendernes beskæftigelse via tal fra dimittendundersøgelser for 2010 og For ca. 40 % af de studerende, som indgik i dimittendundersøgelsen for 2010 havde specialets fagområde/metode relevans for det første job, mens det gjorde sig gældende for mere end 55 pct. af de studerende som indgik i undersøgelsen for For 57 pct. af dimittenderne lå det første job inden for uddannelsens faglige område samlet for undersøgelserne i 2010 og For 37 pct. af dimittenderne lå det først job udenfor uddannelsens faglige område, men krævede generelle kvalifikationer erhvervet via uddannelsen, mens der ikke var en naturlig sammenhæng mellem uddannelsen og det første job for de resterende 6 pct. af dimittenderne (ACE Denmarks udregning på baggrund af bilag 12 og 13). 51 pct. af dimittenderne i undersøgelserne er beskæftiget inden for den offentlige sektor, 23 pct. inden for den private sektor, 21 pct. inden for en interesseorganisation, mens 4 pct. er ansat under kategorien andet. Dimittenderne ansat i den offentlige sektor er hovedsageligt ansat inden for kategorien universiteter, sektorforsknings- og andre offentlige institutioner, mens studerende ansat i den private sektor primært finder ansættelse inden for konsulent- og rådgivningsvirksomhed (bilag 12 og 13). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet at der ikke har været et aftagerpanel siden foråret 2011, og at der kun i nogen grad på anden vis har været en løbende og systematisk dialog med andre aftagere. Panelet bemærker dog, at et nyt panel er blevet godkendt, og har sit første møde i februar Derudover var universitetet i løbende dialog med det tidligere aftagerpanel. Panelet finder, at universitetet er i løbende dialog med dimittenderne, men at anvendelsen af dialogen med uddannelsens dimittender har en mere overordnet karakter. Endelig vurderer panelet, at de studerende finder relevant beskæftigelse, da de overvejende fortsætter i videre uddannelse. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet at der ikke har været et aftagerpanel siden foråret 2011, og at der kun i nogen grad på anden vis har været en løbende og systematisk dialog med andre aftagere i den mellemliggende periode. Panelet bemærker dog, at et nyt panel er blevet godkendt, og har sit første møde i februar Derudover var universitetet i løbende dialog med det tidligere aftagerpanel. Ledigheden for uddannelsens dimittender er markant over det samfundsvidenskabelige hovedområde. Derudover er ledigheden, også over niveauet på det humanistiske hovedområde, men dog i mindre grad. Panelet vurderer, at universitet har forholdt sig til ledigheden for uddannelsens dimittender gennem studiestrukturelle og vejledningsmæssige tiltag. Blandt tiltagene er en begrænsning i optaget på kandidatuddannelsen, forskellige vejledningstilbud der skal styrke arbejdsmarkedsparatheden og oprettelsen af specialiseringsmuligheder, som kan have en fremadrettet effekt på ledigheden. Panelet finder, at universitetet er i løbende dialog med dimittenderne, men at anvendelsen af dialogen med uddannelsens dimittender har en mere overordnet karakter. Den manglende konkrete anvendelse af dialogen 21

27 med dimittender er også kritisk i betragtning af ledigheden for uddannelsens dimittender. Endelig vurderer panelet, at de studerende, der finder beskæftigelse, finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 12: Beskæftigelsesundersøgelse, antropologi, 2010 Bilag 13: Beskæftigelsesundersøgelse, antropologi, 2011 Supplerende dokumentation, 12.oktober 2012: Nye figurer og søjlediagrammer om beskæftigelsen Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark, 29.november 2012: Studieordning for kandidatuddannelsen i antropologi 2008, AU Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark, 29.november 2012: Ledighedstal 2010 for dimittender i antropologi, AU: Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark, 29.november 2012: Ledighedstal 2010 for dimittender for det samfundsvidenskabelige hovedområde: Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark, 29.november 2012: Ledighedstal 2010 for dimittender for det humanistiske hovedområde: Supplerende dokumentation, 12.december 2012:Hvornår vejledningsarrangementet Antropologer i job første gang blev arrangeret, hvor ofte det har været afholdt, og hvor mange der ca. deltager. Supplerende dokumentation, 12.december 2012: Andelen af dimittenderne fra bacheloruddannelsen i antropologi, som er fortsat på kandidatuddannelsen i antropologi. Høringssvar, 10. januar 2013 Høringssvar, bilag 2, 10.januar 2013 Høringssvar, bilag 6, 10.januar 2013 Høringssvar, bilag 8, 10.januar

28 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Den aktuelle forskning inden for antropologien er opdelt i følgende tematiske specialiseringer: Demokrati, bureaukrati og global velfærd Kognition, emotioner og tid Religion, moral og global modernitet Sundhed og medicin Design og eksperimental innovation Human security, konflikt og politik De ansatte har derudover regional specialisering i Afrika, Det Arktiske Område, Asien, Europa (især Den Nordatlantiske Region og Danmark), Mellemøsten, Latinamerika og Det Sydlige Stillehavsområde. Gælder for bacheloruddannelsen Universitetet har i en tabel vist sammenhængen mellem fagelementer, VIP er og forskningsområder for bacheloruddannelsen. Som et eksempel på sammenhængen er fagelementet Regionalt tema, der er understøttet af forskernes specialisering inden for Afrika, Latinamerika, Asien m.m. Derudover er fagelementet Etnografisk emneområde, der er et valgfag, hvor de studerende kan vælge mellem forskellige udbudte fag understøttet af den tematiske forskning inden for bl.a. Sundhed og Medicin, Demokrati, bureaukrati og global vedfærd m.fl., som det fremgår af nedenstående tabel. 23

29 Sammenhæng mellem fagelement, VIP og forskningsområde, BA i antropologi (Dokumentationsrapport, s.13) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Gælder for kandidatuddannelsen Universitetet har opstillet en tabel, der viser sammenhængen mellem fagelementer, VIP er og forskningsområder for kandidatuddannelsen: 24

30 Sammenhæng mellem fagelement, VIP og forskningsområde, KA i antropologi (Dokumentationsrapport, s.14 ). Som det fremgår af tabellen er fagelementer som Centrale antropologiske debatter og Feltforberedelse understøttet af hele det bagvedliggende forskningsmiljø. Akkrediteringspanelet har ligeledes vurderet sammenhængen mellem forskningsområder og de valgfri emner udbudt i 2012: Hysteri, Integration, Minoritetspolitik og Food & Morality (Supplerende dokumentation modtaget 12.oktober 2012). Derudover er de tematiske specialiseringer på kandidatuddannelsen: Globalisering og udvikling, sundhedsog velfærdsantropologi samt innovation, organisation og arbejdsantropologi understøttet af forskningsmiljøets forskningsområder, som det fremgår af nedenstående tabel. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet fremhæver, at en stor del af den antropologiske forskning er nært knyttet til det praksisfelt som undersøges. I ansøgningen fremgår en samlet række eksempler på konkrete samarbejdsrelationer, der spænder fra foredrags- og formidlingsaktiviteter til egentlige erhvervssamarbejder. Af bilagene fremgår det, at samvirke med praksis f.eks. omfatter et udviklingsprojekt med bl.a. Visit Denmark og samarbejde med Aarhus Kommune (Bilag 15). På besøget gav underviserne ligeledes en række eksempler på samvirke med praksis. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. 25

31 Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Studienævnet ved Institut for Kultur og Samfund er overordnet ansvarlig for bachelor- og kandidatuddannelsen i antropologi. Studienævnet har det overordnede tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. Under hvert studienævn er der en række uddannelsesfagudvalg, der hver repræsenterer en eller flere uddannelser og fagmiljøer på instituttet. Til hvert uddannelsesfagudvalg er der tilknyttet en række uddannelsesspecifikke underviserteams. Hvert uddannelsesfagudvalg har en uddannelsesleder (VIP), der repræsenterer udvalget i studienævnet. Ole Højriis er uddannelsesleder for uddannelsesfagudvalget for antropologi, human security, samt sundhedsantropologi, og repræsenterer dermed disse uddannelser i Studienævnet for Kultur og Samfund. Tilrettelæggelsen af uddannelsen varetages af uddannelsesleder Ole Høiris i samarbejde med uddannelsesfagudvalgets medlemmer samt studieleder Liselotte Malmgart. På besøget blev det uddybet, at uddannelsesfagudvalgene udgør de primære fora for at sikre kvalitet og den faglige udvikling af uddannelserne. Fagudvalget består at både undervisere og studerende og skal sikre den nære kontakt til de faglige miljøer, herunder koblingen til de underviserteams, der er relateret til bachelor- og kandidatuddannelsen i antropologi. Akkrediteringspanelet har gennemgået tilrettelæggernes CV er og publiceringer. Panelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har udarbejdet følgende opgørelse over VIP/DVIP-ratioen for bacheloruddannelsen i antropologi: VIP og DVIP, 2011, bacheloruddannelsen i antropologi (Dokumentationsrapport, s.15). Akkrediteringspanelet konstaterer, at VIP/DVIP-ratioen for bacheloruddannelsen ligger over ratioen for hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har udarbejdet følgende opgørelse over VIP/DVIP-ratioen for kandidatuddannelsen i antropologi: 26

32 (Dokumentationsrapport, s.15) Akkrediteringspanelet konstaterer, at VIP/DVIP-ratioen for kandidatuddannelsen ligger over ratioen for hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har udarbejdet en opgørelse over antallet af studerende pr. VIP samlet for bachelor- og kandidatuddannelsen i nedenstående tabel: (Supplerende dokumentation, 12.oktober 2012). På besøget fortalte de studerende, at der er få større forelæsninger, men ellers foregår undervisningen primært i hold. Derudover fortalte de studerende, at de overordnet set oplever en god kontakt til underviserne. Dog bemærker de studerende, at ikke alle underviserne er placeret samme sted som dem. Hovedparten af underviserne er placeret på Moesgård, hvor de studerende også er placeret. Moesgård er lokaliseret 8-10 km fra det centrale Aarhus. De øvrige undervisere er placeret to steder i Nobelparken i selve Aarhus. Spredningen blandt underviserne kan have en indflydelse på den tætte kontakt til de studerende, herunder i forbindelse med vejledning. Dette tema uddybes senere i akkrediteringsrapporten jf. kriterium 4 om fysiske forhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen i udstrakt grad har mulighed for tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver i ansøgningen, at fagets faste VIP er er underlagt fakultetets ordinære forskningseftersyn, der gennemføres hvert andet år, og som ikke har givet anledning til bemærkninger. Der lægges vægt på, at der både publiceres i det danske og nordiske antropologifaglige miljø såvel som i internationale sammenhænge. Universitetet har udarbejdet en opgørelse over publikationer for forskningsmiljøet tilknyttet bachelor- og kandidatuddannelsen i antropologi. Opgørelsen omfatter 44 VIP er. 27

33 (Dokumentationsrapport, s.16) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 15: Eksempler på samvirke med praksis Supplerende dokumentation, 12.oktober 2012: Uddybning af tilrettelæggelsen af uddannelsen Supplerende dokumentation, 12.oktober 2012: Udregning af stud/vip Supplerende dokumentation, 12.oktober 2012: Antal forskere bag de oplistede publikationer Supplerende dokumentation, 12.oktober 2012: Sammenhæng mellem valgfri emner udbudt i foråret 2012 og VIP og forskningsområde Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark, 26.oktober 2012: Forskningstemaerne på antropologi, AU: 28

34 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i antropologi er godkendt i henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK 814 af 29/06/2010, 12 stk. 3. Uddannelsen giver ret til den danske titel Bachelor (BSc) i antropologi og den engelske titel Bachelor of Science (BSc) in Anthropology. Uddannelsens navn afspejler, at uddannelsens hovedvægt er lagt på det antropologiske genstandsfelt, og at bachelorerne indføres i antropologiens vigtigste teorier og metoder samt erhverver sig færdigheder og kompetencer, der sætter dem i stand til at anvende og vurdere disse på et videnskabeligt grundlag med henblik på enten beskæftigelse eller videreuddannelse inden for det antropologiske fagområde (Dokumentationsrapport, s.17). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i antropologi er godkendt i henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK. 814 af 29/06/2010. Uddannelsen giver ret til den danske titel cand. scient. anth. og den engelske titel Master of Science (MSc) in Anthropology. Uddannelsens antropologiske hovedvægt afspejles bl.a. i modulerne Udvidet antropologisk teoriforståelse og Udvidet etnografisk metode, der dels sætter specifik fokus på det antropologiske genstandsfelt og dels sætter det antropologiske teoriapparat og praksisformer i relation til etnografiens beslægtede teoriapparat og Dataindsamlingsteknikker (Dokumentationsrapport, s.17). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil er opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, og universitetet har i et skema redegjort for sammenhængen mellem kompetenceprofilen og kvalifikationsrammen. Det fremgår af skemaet, at samtlige af kvalifikationsrammens beskrivelser for viden, færdigheder og kompetencer er dækket af mindst et tilsvarende punkt i kompetenceprofilen. Som eksempel gengives et udsnit af skemaet: 29

35 (Dokumentationsrapport, s.18). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsens kompetenceprofil er opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, og universitetet har i et skema redegjort for sammenhængen mellem kompetenceprofilen og kvalifikationsrammen. Det fremgår af skemaet, at samtlige af kvalifikationsrammens beskrivelser for viden, færdigheder og kompetencer er dækket af mindst et tilsvarende punkt i kompetenceprofilen. Som eksempel gengives et udsnit af skemaet. (Dokumentationsrapport, s.20). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 30

36 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2: Studieordningen for Bacheloruddannelsen i antropologi Bilag 3: Studieordningen for Kandidatuddannelsen i antropologi 31

37 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau De uddannelses- og områdespecifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen i antropologi er: Dansk A Engelsk B Historie B/Idéhistorie B/Samfundsfag B/Samtidshistorie B Universitetet skriver, at bacheloruddannelsen er tilrettelagt mhp. de studerendes generelle analytiske, historisk/samfundsfaglige og studietekniske færdigheder fra gymnasieskolerne, da antropologien ikke er en selvstændig del af fagligheden i gymnasieskolerne. Af samme grund undervises der på første semester i disciplinerne Grundbegreber og teorier samt Temaer og perspektiver i antropologien, der fungerer som generel indføring i hhv. antropologiens grundlæggende teoretisk/metodiske udgangspunkt samt en konkret eksemplificering af, hvorledes dette kan bringes i anvendelse i en antropologisk/universitær kontekst. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet har stort fokus på at sikre sammenhængen mellem adgangsgrundlaget og de studerendes faglige niveau, hvilket også kom til udtryk på mødet med både de studerende og underviserne Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Bacheloruddannelsen i antropologi følger den fælles struktur for de humanistiske bacheloruddannelser under Arts, og er tilrettelagt med 2 ¼ år (135 ECTS) centralt fag, der kombineres med et tilvalg på 45 ECTS på bacheloruddannelsens 3. år. Uddannelsen er tilrettelagt i tre overordnede spor : 1. Teoretisk/metodisk spor der løber gennem uddannelsens semester, der bl.a. består af disciplinerne Grundbegreber og teorier og Etnografisk metodeøvelse. 2. Et anvendelsesorienteret og tematisk/regionalt forløb, der fokuserer på de teoretiske indsigters anvendelsespotentialer og samspil med praksis og bl.a. består af Regionalt tema og Etnografisk emneområde. 3. Et videnskabsteoretisk og formidlende spor, der sætter de antropologiske metoder, teorier og deres anvendelsesmuligheder i et bredere tværfagligt og videnskabeligt perspektiv, der bl.a. består af Studium generale, det tværfakultære HUM-fag og Antropologisk Vidensformidling. 32

38 På besøget fortalte de studerende, at de oplever en progression på bacheloruddannelsen. Dog var der blandt de studerende blandende oplevelser med hensyn til HUM-faget på 3.semester. HUM-fag er et tværhumanistisk valgfagsudbud rettet mod alle humanistiske bachelorstuderende på tværs af deres centrale fag på Arts. Flere af de studerende fremhævede, at de var lidt i tvivl om formålet med HUM-faget og var skeptiske overfor placeringen allerede på 3.semester, hvor de endnu ikke havde kernefagligheden på plads. Panelet bemærker kritisk, at HUM-faget er placeret allerede på 3.semester, hvor de studerende ikke er parate til tværfaglighed, da deres kernefaglighed i form af antropologi stadig er under indledende udvikling. Akkrediteringspanelet vurderer dog samlet set, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har givet en overordnet beskrivelse af målene for bacheloruddannelsen og derudover givet en række eksempler på, hvordan kompetenceprofilen er understøttet af fagelementernes læringsmål. F.eks. skriver universitetet, at kompetencemålet om, indsigt i antropologiske begreber og teorier i historisk og nutidigt perspektiv understøttes af fagelementet Grundbegreber og teorier. Af fagelementer fremgår det, at de studerende kan dokumenterer kendskab til de for besvarelsen af spørgsmålet relevante teorier og centrale begreber og forstår teksternes teoretiske og metodiske forudsætninger (Supplerende dokumentation modtaget 12.oktober 2012). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet har udarbejdet nedenstående tabel over frafald på bacheloruddannelsen: (Dokumentationsrapport, s.26). Det fremgår af tabellen, at der i 2010 var et frafald på bacheloruddannelsen, der ligger mere end 33 pct. over landsgennemsnittet. Universitetet fremhæver, at de er opmærksomme på udsvinget i frafaldet. Som følge af bl.a. undervisningsevalueringer og en konkret henvendelse fra studenterrepræsentanter i det tidligere studienævn og nuværende uddannelsesfagudvalg, er der bl.a. fokus på placeringen af faget Studium generale. Der er nedsat et udvalg, som skal undersøge nærmere, hvorvidt fagelementet er uhensigtsmæssigt placeret (Dokumentationsrapport, s.26). Ledelsen fortalte på besøget, at de har fået data, som viser, at der er en sammenhæng mellem frafald og høje indgangskarakterer. Derudover blev det berettet, at 1.års frafald er på dagsordenen på næste studienævnsmøde. Ledelsen påpegede, at den nye struktur giver mulighed for at se på frafaldet på tværs af uddannelserne på instituttet. På besøget fortalte underviserne, at deres oplevelse af frafaldet bl.a. er relateret til, at nogle studerende havde en forventning om, at uddannelsen var mere erhvervsrettet. Denne gruppe af studerende har svært ved at forholde sig til fagets historie og kernefaglighed og dropper derfor ud forholdsvis hurtigt ud. Derudover er der også en gruppe af studerende, som finder ud af, at de ikke vil dyrke den akademiske vej og derfor dropper ud og rejser i stedet. Akkrediteringspanelet bemærker, at der på besøget blev redegjort for en række mulige årsager til frafaldet, og at ledelsen har lavet tiltag i den sammenhæng, herunder nedsættelsen af fagudvalg. Panelet bemærker dog, at der ikke er foretaget en decideret frafaldsanalyse, der mere konkret skal afdække de nærmere årsager til frafaldet på bacheloruddannelsen. 33

39 Akkrediteringspanelet konstaterer, at uddannelsen har et frafald der er mere end 33 pct. højere end på hovedområdet på landsplan i Prøveformer Universitetet skriver, at følgende prøveformer benyttes på bacheloruddannelsen: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve (bunden) Skriftlig hjemmeopgave (bunden) Skriftlig hjemmeopgave (fri) Mundtlig (Fri) Universitetet har i en tabel givet eksempler på sammenhængen med udprøvningen af væsentlige kompetencer, og hvilke fagelementer der anvender prøveformen. F.eks. anvendes kombineret skriftlig og mundtlig prøve (bunden) til fagelementet Antropologi i praksis. Universitetet skriver, at prøveformen udvikler den studerendes evne til at afgrænse og præcisere en faglig problemstilling via et kortere skriftligt oplæg, der efterfølgende udfordres/uddybes ved den mundtlige udprøvning, der finder sted på baggrund af det skriftlige forlæg. De studerende trænes således i en ofte anvendt antropologisk arbejdsform, hvor et skriftligt forlæg danner udgangspunkt for nærmere drøftelser og diskussioner ift. et indsamlet datasæt og/eller analytisk funderede teser (Dokumentationsrapport, s.27). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Af den nuværende studieordning fremgår det, at følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen: bacheloruddannelsen i antropologi (AU, KU) en humanistisk eller en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med 45 ECTS tilvalg i antropologi (AU) en humanistisk eller en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med 45 ECTS tilvalg i sociologi (AU) Studienævnet for Institut for Kultur og Samfund har i januar 2013 besluttet, at studerende med en humanistisk eller en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med 45 ECTS tilvalg i sociologi (AU) ikke længere optages automatisk. Der optages årligt omkring 10 studerende med tilvalg i sociologi. Af hensyn til de gældende regler for varsling af de studerende, vil ændringen blive realiseret med virkning fra kandidatoptaget den 1. september 2014 (høringssvar, s.9.) Akkrediteringspanelet finder det positivt, at universitet har taget dette initiativ. Panelet vurderer, at der med ændringen i det automatiske optag af studerende med tilvalg i sociologi er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau. 34

40 Faglig progression fra første til sidste semester På kandidatuddannelsen skelnes der overordnet mellem linjen i almen antropologi og de 3 tematiske specialiseringer inden for hhv. 1)sundhed og velfærd, 2) innovation, organisations- og arbejdsantropologi samt 3) Global Studies and Development, som det fremgår af nedenstående tabel: Universitetet skriver, at fælles for alle linjer er disciplinen Centrale antropologiske debatter (CAD), der tilvejebringer et væsentligt fundament for den antropologiske fagligheds teoretisk/metodiske status på tværs af specialiseringsmuligheder og forskningsområder. Ligeledes er disciplinerne Etnografisk metodeøvelse og Feltforberedelse/Antropologisk metodeforståelse og epistemologi fælles for begge linjer, og bygger et teoretisk/praktisk dataindsamlingsperspektiv oven på de metodologisk/teoretiske kompetencer fra CAD, samt understøtter de studerendes forberedelse af feltstudiet eller det tværfaglige arbejde i forbindelse med profilfagene (Dokumentationsrapport, s.24). De studerende har mulighed for at vælge en regional eller tematisk specialisering på den almene linje via fagelementerne Valgfrit emne I-II, mens specialiseringen på de tematiske linjer sikres via Tema, Valgfrit emne I samt specialebestemmelserne, der binder den studerende til at specialisere sig via specialeafhandlingen. På besøget fortalte ledelsen, at de studerendes valg af specialisering også indgår som et element i fagelementerne på 2.semester og Profil på 3.semester. Progressionen på uddannelsen sikres ved, at på både den almene og den tematiske linje kan de studerende først indstille sig til specialet når uddannelsens første 3 semestre er bestået. Det sikrer, at sammenhængen mellem et teoretisk, tematisk/regionalt og specialeforberedende studie er til stede, forud for den studerendes afsluttende specialeskrivning, hvor netop disse elementer skal forenes i en større afsluttende opgave. Formelt er progressionen sikret via følgende bestemmelser fra studieordningen: Den studerende skal have bestået hhv. Centrale Antropologiske Debatter, Etnografisk Metode og Feltforberedelse/Antropologisk metode og epistemologi for at kunne indstille sig til prøver i modulet Profil. Den studerende kan først aflevere Specialet, når samtlige andre prøver på kandidatuddannelsen er bestået. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har givet en overordnet beskrivelse af målene for kandidatuddannelsen og derudover givet en række eksempler på, hvordan kompetenceprofilen er understøttet af fagelementernes læringsmål. F.eks. beskriver kompetenceprofilen, at de studerende får færdigheder til at anvende etnografiske metoder og planlægge en antropologisk undersøgelse. Kompetencemålet understøttes af fagelementet Etnografisk metode, 35

41 hvor læringsmålene bl.a. er, at de studerende kan demonstrere indgående kendskab til og overblik over forskellige metoder og teknikker til tilvejebringelse af etnografisk data med hovedvægt på deltagerobservation, interviews og andre relevante kvalitative metoder. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet har udarbejdet nedenstående tabel over frafald på kandidatuddannelsen: Det fremgår af tabellen, at der med hensyn til frafaldstallene som opgjort i 2010 var et frafald markant over gennemsnittet for hovedområdet. Universitetet skriver, at det høje frafald har direkte sammenfald med implementeringen af en ny studieordning og studiestruktur i 2007 i forlængelse af uddannelsesbekendtgørelsen af Studieordningen blev tilrettet med virkning pr , hvilket har givet en positiv effekt på frafaldssituationen, så denne nu er reduceret til den laveste i de tre måleår (1 pct.) (Dokumentationsrapport, s.26). På besøget uddybede ledelsen, at der to gange årligt vil blive udarbejdet studieledertal, som vil give mulighed for at handle, hvis frafaldet igen viser væsentlige udsving. Derudover redegjorde ledelsen for, at man arbejder med at indføre systematiske årgangsevalueringer, der skal bidrage til en proaktiv tilgang overfor problemer som f.eks. frafald på uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at frafaldstallene som opgjort i 2010 er markant over gennemsnittet for hovedområdet. Panelet bemærker dog ligeledes, at frafaldet er drastisk reduceret året efter, og at universitetet har taget tiltag i forhold til at reducere frafaldet. Prøveformer Universitetet skriver, at følgende prøveformer anvendes på kandidatuddannelsen: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve (speciale) Skriftlig hjemmeopgave (fri) Universitetet har i en tabel givet eksempler på, hvordan en række af kompetencerne i kompetenceprofilen udprøves, og hvilke fagelementer der anvender prøveformen (Dokumentationsrapport, s.27). De studerende udprøves overvejende i skriftlige prøveformer på kandidatuddannelsen, mens den mundtlige prøveform udelukkende anvendes i forbindelse med speciale. Den manglende mundtlige eksamination før specialeforsvaret blev drøftet med de studerende på besøget. Blandt de studerende blev der givet udtryk for, at den mundtlige eksamination og muligheden for at formidle mundligt er væsentlig i relation til den antropologiske identifikation. De studerende fortalte, at der indgår mundtlige oplæg i fagelementerne, men at det mundtlige aspekt generelt i undervisningen godt kunne være mere fremtrædende. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der ikke er eksamensmæssige bindinger, der sikrer, at de studerende opøver kompetencer til at forsvare og mundtligt formidle en faglig problemstilling før specialeforsvaret. Panelets bemærkning skal også ses i sammenhæng med at dimittenderne i både beskæftigelsesundersø- 36