2012 NR. 2 MØD CHRISTIAN STADIL. Tidligere sergent i Livgarden + KAMPVOGNE, FORSVARSCHEF, UDDANNELSESMÆRKER OG MEGET MERE

Transkript

1 2012 NR. 2 MØD CHRISTIAN STADIL Tidligere sergent i Livgarden + KAMPVOGNE, FORSVARSCHEF, UDDANNELSESMÆRKER OG MEGET MERE

2 interview SOLDATEN TOG EN SNAK MED CHRISTIAN NICHOLAS STADIL FORSVARET VAR DET STED, HVOR JEG FØRSTE GANG FØLTE, AT JEG VAR OPRIGTIGT GOD TIL NOGET Warrior Munk MODERNE, MÆGTIG OG MUNK CHRISTIANS KARRIERE I FORSVARET VAR EGENTLIG RET KORT, MEN MED STOR SUCCES. CHRISTIAN BLEV EFTER TRE UGERS VÆRNEPLIGT REKRUTTERET TIL SERGENT I DEN KONGELIGE LIVGARDE. HAN VAR SERGENT I TO ÅR, FØR HAN FORLOD FORSVARET TIL FORDEL FOR EN KARRIERE SOM FORRETNINGSMAND. SIDEN DA HAR CHRISTI- ANS LIV TAGET FART, OG HAN GIVER I DAG UDDANNELSEN I FORSVARET EN DEL AF ÆREN FOR DEN SUCCES, HAN HAR OPNÅET SIDEN, SELVOM HAN MÅSKE IKKE SELV VILLE BRUGE DET ORD. Christian har udgivet en bog ved navn Company Karma og har generelt haft mange ting i støbeskeen, siden han afslog et tilbud om at blive officer og stoppede sin karriere i forsvaret tilbage i Vi mødte Christian til en samtale om hans karriere i forsvaret og hvordan det er gået siden, en samtale spækket med masser af kaffe, karma og god energi. Christians kontor er placeret i en gammel lagerbygning ned til Odense Å. Udefra ser den blå bygning måske lidt kedelig ud, og den skiller sig ikke umiddelbart ikke ud fra de andre store bygninger, både fungerende og nedlagte fabrikker og lagerhaller, som Odense Å er omgivet af på denne side. Bygningen er med andre ord svær at finde. Ensformigheden brydes, i det øjeblik man træder ind på Christians kontor. Her er meget rummeligt, og der oser af - uden at skribenten har fået lagt for mange ord i munden af manden selv - god energi. Her må være rigtigt rart at arbejde. - Vi fandt denne her bygning og syntes egentlig, at den lå godt. Den minder lidt om en stor kasse, en gammel lagerbygning, men så hakkede vi nærmest kontorer ud af den. Det var også sådan, Christian beskrev bygningen i telefonen, da vi farede vild: en stor blå kasse. Christian har et stort panoramavindue med udsigt ned til åen og de nærliggende gamle huse på den anden side. Vinduet er anlagt som en del af udhugningen SOLDATEN

3 - Jeg har både et kontor i Århus og et i København, men jeg er i Odense denne her uge. Christian har mange jern i ilden. Når han ikke holder styr på klæderne i tøjfirmaet Hummel, som han opkøbte sammen med sin far i 1999, og når ikke det er arbejde, der optager al hans tid, dyrker han sine interesser, der blandt andet inkluderer bjergbestigning. - Jeg har besteget en del bjerge. Når man skal bestige et bjerg, er man afhængig af sit hold, lidt ligesom i militæret. Man er en enhed, sammen. Falder én, falder alle. Christian er meget engageret, når han fortæller historier, særligt når snakken ledes hen på bjergbestigning. - Når jeg bestiger et bjerg, så ved jeg, hvornår jeg har gjort det godt nok. I et samfund kan det nogle gange være svært at placere sig selv. Hvornår har man præsteret godt nok? Hvornår kan man stille sig tilfreds med sig selv? Christian stopper lidt op, som om han forsøger at finde på flere retoriske spørgsmål, men konkluderer i stedet: - Når jeg bestiger et bjerg, så ved jeg, at jeg har gjort det godt nok, så snart jeg står deroppe. Oppe på bjergets top, dér ved jeg, at jeg ikke kan gøre det bedre. Christian har besteget bjerge som Mont Blanc og Aconcagua som med sine 7000 meter er Andes højeste bjerg. Smagen for fysisk udfoldelse har han haft, siden han var barn, men det var først i forsvaret, det gik op for ham, at han faktisk var oprigtig god til fysiske udfordringer. - Følelsen af at nå det punkt, som man har stået og kigget efter fra starten, er ubeskrivelig. Kort værnepligtskarriere Christians værnepligtig varede kun i tre uger. Han husker dog det første møde med forsvaret tydeligt. - Første dag i værnepligten husker jeg som ret speciel og meget anderledes. Jeg var knap nok fyldt 19 år, og jeg kan tydeligt huske min nervøsitet over for befalingsmændene og atmosfæren omkring det hele. Dengang måtte befalingsmændene godt dele kollektive straffe ud og havde flere beføjelser, end jeg tror, de har i dag. Mødet med alle de andre værnepligtige står også klart i min hukommelse. Forsvaret fik tidligt øje på Christians kvaliteter og hans interesse og kunnen inden for kampsport. Efter blot tre uger som værnepligtig blev Christian rekrutteret til sergentskolen i Sønderborg. - Vi var en tre-fire værnepligtige fra mit hold, der blev rekrutteret. På det tidspunkt havde jeg ikke gjort mig nogle tanker om en decideret karriere i forsvaret, men jeg blev ret hurtigt vild med det, og jeg var godt klar over, at det var en rigtig god lederuddannelse. Christian gennemførte sergentuddannelsen og blev i 1991 udnævnt som sergent i Den Kongelige Livgarde, blot 19 år gammel. Sjældent skrigende sergent Efter udnævnelsen til sergent fik Christian sin debut som gruppefører. Han trådte sine første spæde sergentskridt på Høvelte kaserne, ikke langt fra hans barndomshjem i Nordsjælland. Dengang Christian var sergent, var truslen en helt anden end den, vi kender i dag. Danmarks soldater blev ikke udsendt til Afghanistan eller Libanon. Forsvaret rustede derimod soldaterne til at kunne totalforsvare Danmark, da tiden var, at en mur lige var væltet i Berlin, og den kolde krig lå og spøgte lige om hjørnet. - Selvom det kun er små tyve år siden, så var fjendebilledet et helt andet. Det var ikke terror, vi frygtede, det var derimod den kolde krigs udbrud. Den kolde krig lod som bekendt vente på sig og udeblev. Når man taler med Christian, er det mere en snak end en decideret samtale. Man tænker ikke umiddelbart på Christian som den typiske sergent og slet ikke i livgarden. Hvilken type sergent forsøgte du at være? - Jeg forsøgte så vidt muligt at være den hjælpende sergent og forsøgte så vidt muligt at være rolig og fattet over for de værnepligtige. Jeg ville ikke have, at de skulle frygte at spørge mig til råds. Så du råbte aldrig ad dine værnepligtige? Nah, altså jo, hvis en værnepligtig havde dummet sig meget, så råbte jeg jo nok. Jeg råbte dog aldrig af nogen som en straf, men jeg råbte, hvis det var særligt vigtigt i forhold til sikkerhed, eller fordi det ikke kunne undgås. Jeg ville helst være rolig, men bestemt i min tilgang til de værnepligtige. Til spørgsmålet om, hvordan Christian tror, de værnepligtige opfattede hans sergentstil, svarer han ydmygt, men ret overbevist; - Jeg er ret sikker på, at det også er sådan, de opfattede mig. Det håber jeg i hvert fald. Man skal huske på, dengang var ikke alle frivillige, og derfor ville der automatisk være nogle, der ville sætte sig imod autoriteterne, udstikkerne, de personer kan have ekstra svært ved at håndtere en hård sergent. Men Christian svarer heller ikke helt ubegrundet. Han har siden hen mødt flere af sine værnepligtige, der har rost ham. Martin Thorborg, direktør for internetsiden Jubii og tidligere værnepligtig under Christian, har udtalt offentligt, at han lærte meget som værnepligtig, særligt under Christian Stadil. - Det var faktisk en udtalelse, jeg blev rigtig glad for at læse. Det er altid dejligt, når nogen værdsætter ens arbejde, men specielt er jeg glad for det, fordi forsvaret var det sted, hvor jeg første gang følte, at jeg var oprigtigt god til noget. Masochisme og stolthed Den Kongelige Livgarde er kendt for sin hårde disciplin og sine mange traditioner. - Livgarden var det sted, hvor jeg helst ville være. Christian har efter sin karriere i livgarden en enkelt gang haft forbindelse til regimentet. Ved livgardens 350-årsjubilæum udgav Hummel en særlig jubilæumskollektion. Hvordan var miljøet blandt jer befalingsmænd? Vi havde naturligvis respekt for hinanden. Alle kendte til den umiddelbare trussel, og jeg følte faktisk, at alle SOLDATEN - 13

4 14 - SOLDATEN soldaterne var klar over, at der godt kunne opstå et spørgsmål mellem liv eller død. Jeg syntes faktisk også, at vi fungerede godt os befalingsmænd imellem. Men det må alligevel være noget af en omvæltning for en 19-årig? Ja, jeg skulle klart vænne mig til det i starten. Jeg opdagede, at der nogle.. alle soldaterne var klar over, at der godt kunne opstå et spørgsmål mellem liv eller død gange godt kunne være enkelte sergenter, der skulle blære sig med deres fysiske kunnen, opføre sig macho og udvise, tja, måske bare havde et behov for at vise sig lidt mere end andre. Christian var ung sergent og oplevede at skulle have kommandoen over mennesker, der var ældre end ham selv. Desuden var Christian også ung i forhold til de andre sergenter. Når vi snakker med de værnepligtige fra livgarden, siger de typisk, at deres sergenter er meget hårde i starten. Det er nok en del af strategien i uddannelsesforløbet. Enkelte sergenter er dog hårdere end andre. Hvorfor tror du det? - Det kan sagtens hænge sammen med hele den her fremtoning. Nogle af sergenterne har måske behov for at vise sig frem, det kan være af mange årsager, måske er det en taktik, eller måske er det for at dække over andre problemer. Husker du nogen specielle episoder, hvor du tænkte, at det ikke var en stil, du brød dig om? - Jeg husker en ældre sergent, som stod og råbte og skreg helt vildt ad en ung værnepligtig, der vist bare havde lavet en helt basal fejl som at glemme sin dolk eller en anden genstand. Den her sergent havde simpelthen ingen respekt for nogle under hans rang. Christian fortsætter og konkluderer; Når det kommer til måden, de trænede soldater på, den professionelle måde, de gik til alle tingene på, og hvordan tingene bare kører rundt i livgarden, så føles livgarden bare mere som om det er eliten. Buddha og en M/95? Christian Stadil er blevet offentligt kendt for sin succes i forretningsverdenen en verden, hvor han har tænkt alternativt og innovativt. Ting, han også er blevet prisbelønnet med flere gange. Christian har aldrig lagt skjul på, at han er tiltrukket af karma og buddhistiske tankefilosofier. Men hvordan kan han forbinde de tanker og samtidig være så tiltrukket af militæret? - Det er der faktisk flere forklaringer på. Først og fremmest så har jeg jo oplevet forsvaret og ved, hvor professionelt og nødvendigt det er. Christian virker meget glad for spørgsmålet omkring forbindelsen, nærmest som om han har ventet på det. - Jeg er meget betaget af de buddhistiske tanker og den energi, der er i buddhisme. Jeg prøver at involvere buddhisme i så meget af det, jeg laver, som muligt, eksempelvis i min ledelsesstil, eller når jeg udfordrer mig selv fysisk. Det at tænke positivt giver en rigtig meget overskud. I gamle dage var de buddhistiske munke, der troede på en bestemt art af buddhismen, udsat for mange overfald. Det gjorde, at de blev jaget på flugt rundt i Kina. En munk med navnet Bodhidharma rejste rundt i Kina og missionerede. Grundet truslen imod disse Dhyana - troende dannede han et tempel, hvorved munkene kunne lære sig kampsport, så de kunne forsvare sig selv. Christian har fået tatoveret Bodhidharma på sin arm. På trods af at det blot er en blandt mange tatoveringer, virker han særligt glad for den. Derfor går jeg ind for, at ethvert land har ret til at kunne forsvare sig selv. Det mener jeg sagtens kan kombineres med mine levefilosofier. Eat the bullet Christian snakker generelt meget positivt om forsvaret, og det er

5 tydeligt, at hans oplevelser i forsvaret har betydet meget for ham. - Det, forsvaret kan, er at opretholde nogle rammer. Rammer er ikke nødvendigvis negative. Christian sammenligner forsvarets rammer med det civile samfund. I et samfund er det svært at finde sin rolle. Der er mange spørgsmål, som kan være svære for én selv at besvare. - I forsvaret kan man ligesom gemme sit indre spørgsmål væk. Det kan godt være positivt i denne her verden, hvor alting går så hurtigt og er i konstant udvikling. Det lyder, som om du har et lille savn til forsvaret. Overvejer du nogensinde at vende tilbage? - Jeg ved ikke, om jeg savner forsvaret, men jeg ved, at forsvaret var godt for mig. Nu genfinder jeg nogle af de ting i bjergbestigning og kampsport. Faktisk blev jeg genindkaldt til forsvaret med et tilbud om at blive officer. De serverede både fin vin og mad for mig og lovede os det nyeste materiel. Jeg takkede dog nej og valgte at fokusere på andre ting, men faktisk overvejede jeg det kort. Christians erfaring som sergent har givet ham et særligt indblik i, hvordan forsvaret uddanner de værnepligtige, og hvilke metoder der bliver brugt. Derfor er Christian også godt rustet til at kunne fortælle lidt om, hvad man kan gøre for, at ens værnepligt glider så smurt som muligt. Har du nogle gode råd til de nye værnepligtige? - Ja, det kan du tro. Først og fremmest vil jeg gerne ønske tillykke til de mange unge mennesker, der har valgt værnepligten. Jeg tror, det er en rigtig god livsinvestering. Det er vigtigt hele tiden at være positiv og åben over for udfordringerne i møder. Hvis man hele tiden sørger for at rulle med bolden i stedet for at rulle imod, så kommer man langt og får en rigtig god oplevelse. Rammer er ikke nødvendigvis negative Det med at være positiv ligger meget let til Christian. Generelt virker han som en mand, der har meget svært ved ikke at se det positive i alting. - Når alt går én imod, er det vigtigt, at man holder fast i de gode værdier. Eat the bullet, og kæmp videre. I forsvaret får man en masse sociale relationer og en masse natur, det skal man faktisk nyde. Så skal man selvfølgelig heller ikke underkende de papirer, man får bagefter. Christian afslutter sikkert og håndfast: - Sørg for at få så meget ud af det som muligt, du kommer absolut ikke til at fortryde det bagefter. SPØRG CHRISTIAN STADIL Har du et spørgsmål til værnepligten, eller trænger du måske til nogle gode råd, inden du skal søge videre på sergent- eller officersuddannelsen? Tidligere sergent i livgarden Christian Stadil har indvilget i at hjælpe dig med besvarelsen af dit spørgsmål. FREMGANGSMÅDE: Send dit spørgsmål til: vpl-soldat01@mil.dk, vr@mil.dk eller på adressen SOLDATEN, A. H. Vedel Plads 12, 1439 København K. mærk kuverten CS. Dit spørgsmål skal enten være på skrift eller video. Christian vil derefter på bedst mulig vis forsøge at besvare dit spørgsmål, og svarene kan ses i bladet og på vores Facebook-side SOLDATEN de værnepligtiges magasin. FODBOLDKAMP FOR FRED Christian Stadil har i dag stor interesse for indsatsen i Afghanistan. Han har ved flere lejligheder aktivt deltaget i forskellige arrangementer omhandlende krigen og har besøgt landet flere gange. Ét projekt er Christian dog særligt glad for, nemlig en landsholdkamp mellem Afghanistans kvindelige fodboldlandshold og et kvindehold bestående af ISAF-soldater. Kampen fandt sted den 29. oktober på et stadion i ISAF s hovedkvarter i Kabul. - Det var en fornøjelse af se, hvordan sport kan få folk til at glemme selv de værste ting for en kort stund, i det her tilfælde krig. Hele kampen var ret surrealistisk, og vi var faktisk nervøse omkring hele kampens forløb. Rundt om stadion stod der bevæbnede soldater, og kvinderne på banen, særligt de afghanske, fik en rigtig god oplevelse langt væk fra dagligdagens problemer. Kampen blev en stor succes, og nyheden kom rundt til hele verden. Kampen forløb uden sikkerhedsmæssige problemer, og du kan højdepunkterne fra kampen ved at skanne koderne herunder: A game between friends - subtitled Afghan women s national team profiles ISAF Women Vs. Afghan National Women Soccer Game Er din telefon ikke så smart, så den kan skanne, kan filmene også findes manuelt på youtube ved at søge på A game between friends SOLDATEN - 15