DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen
|
|
- Benjamin Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen
2 De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver som en tidlig indsat. 2. Socialrådgiverne skal med tidligere i forløbet (inden en underretning) 3. Mødet om den gode fremtid (forældreinddragelsen og nødvendigheden af neutrale beskrivelser). 4. Kendskabet til hinanden mellem faggrupperne og med forældrene. 5. Håbet og viljen til tværfagligt samarbejde eksisterer! 6. Organisatorisk opbakning og klar organisering er en nødvendighed for tværfaglighed. 7. Konteksten må være klar ved tværfaglige møder (roller, ansvar etc.) Formålet med Dialogmødet mellem socialfaglig og pædagogisk praksis Denne skrivelse omkring udfaldet af de tværfaglige dialogmøder mellem pædagogisk og socialfaglig praksis indeholder følgende elementer: - Formålet med at lave tværfaglige dialogmøder - Metoden bag Dialogmøderne - Resultatet af Dialogmøderne feltets eget ideer til det tværfaglige samarbejde. Der blev afholdt i alt 2 Dialogmøder mellem pædagogisk og socialfaglig praksis, et i hver af de to deltagende kommuner og med repræsentanter til hvert møde fra hver af de deltagende institutioner og de tilknyttede rådgivere. Formålet med at lave tværfaglige dialogmøder Formål Overordnet set er der i projektet to formål med at lave de tværfaglige Dialogmøder; Udviklet i samarbejde m 1. At inddrage socialrådgivere og pædagoger samtidig til en vurdering og tværfaglige analyse af skemaets anvendelighed for deres fælles praksis på området og 2. At åbne for dialog og kreativ tænkning mellem den pædagogiske og socialfaglige praksis omkring det tværfaglige samarbejde om potentielt udsatte børn og deres familie og herunder også den tidlige indsats. Det er dermed også en dialog omkring rolle, ansvar og handlemuligheder set i lyset af at nye og kreative handlemuligheder er en nødvendighed på området. Målet med Dialogmødet var derfor at skabe et fælles billede af en opnåelig fremtid for et tværfagligt samarbejde om en tidlig indsats over for børn i alderen 3-6 år. Ideen bag Med udgangspunkt i Peter Langs (KCC London) berømte citat opstod ideen til de tværfaglige Dialogmøder; Bag ethvert problem er der en frustreret drøm eller ønske om noget bedre. Både socialrådgivere og pædagoger giver udtryk for rigtig gerne at ville samarbejdet, men forskellige faglighed, forskellig begrebsverden, forskellige positioner overfor barnet og familien og forskellig viden om børn vanskeliggør nogle gange denne proces. Det er en proces, der opleves negativ af begge parter. Som eksempel kan nævnes, at pædagoger ofte oplever at kontakte forvaltning uden at få en respons eller blive inddraget. Socialrådgiverne oplever på den anden side at blive mødt med en forventning om, at socialrådgiveren ikke gider lytte eller tage henvendelserne alvorligt. Vi valgte med reference til Peter Lang derfor at tage udgangspunkt i den drøm og det håb om samarbejde, som begge faggrupper besidder og gøre den til genstand eller udgangspunkt for det tværfaglige Dialogmøde.
3 Metoden bag Dialogmødet Fremtidsværkstedet blev valgt som model for Dialogmødet. Det er en model oprindeligt udviklet i af Jungk & Müllert (1984) helt tilbage i 1950 erne som en slags social opfindelse af en demokratisk proces, hvor de involverede selv får mulighed for at skabe en fremtid. Ophavsmændene beskriver det selv således; Et vellykket fremtidsværksted kan man kende på, at det bereder deltagernes fornøjelse, at det styrker deres selvtillid, at det giver hver enkelt deltager en følelse af, at deres tanker er værdifulde, deres liv betydningsfuldt. Og der danner sig gennem denne kollektive skabelsesproces nye fællesskaber, der ikke blot er forenet gennem oplevelsen af den fælles skabende aktivitet, men tillige gennem den fælles opgave, der består i at give deres beskedne, men uundværlige bidrag til at forandre og forbedre(..) (p.9 Jungk & Müllert, 1984). De beskriver i forlængelse heraf, at målet med at arbejde med en form som fremtidsværkstedet er at medinddrage de involverede i de processer hvor beslutninger bliver til. At bruge de erfaringer deltagerne allerede har til at skabe en fælles fremtid. Fremtidsværkstedet er en model, der løber over tre faser; 1. kritikfasen 2. fantasifasen 3. virkelighedsfasen 1. I kritik fasen lufter alle deltagerne på skift først deres kritik. Det er ligegyldigt her om kritikken er relevant, retfærdig, lille eller stor. Det eneste vigtige er, at kritikken formuleres kort og præcist. 2. Fantasifasen er særligt gearet til at bryde med vanetænkning og sætte kreativ tænkning på skinner. Her præsenteres først på skift ønsker, hvis alle løsninger var mulige. 3. I virkelighedsfasen formulerer arbejdsgrupperne nu med udgangspunkt i de to foregående faser handlingsplaner for, hvordan tematikken ser ud i et realistisk perspektiv. Kritikfasen (monofaglige dialoger) 1. Hvad bekymrer Jer i casen? Hvorfor? ed Servicestyrelsen 2. Med udgangspunkt i casen: I relation til anvendelse af skemaet i det tværfaglige samarbejde om tidlig indsats Hvad kunne med fordel være anderledes i skemaet? Hvad er du ikke tilfreds med? Hvad mangler så? Fælles opsamling 1. Tværfaglig brainstorm og kategorisering af kritikken 2. Jeres feedback bliver vores erfaringer og herigennem justeres skemaet Det konkrete Dialogmøde mellem pædagoger og socialrådgivere: Værkstedets overordnede spørgsmål udgør den røde tråd i værkstedet. Til dette Dialogmøde var omdrejningspunktet Trivselsmetodens anvendelighed i et fremtidigt tværfagligt samarbejde. Vores spørgsmål fokuseredes herudover også på udvikling af nye veje til et konstruktivt tværfagligt samarbejde omkring tidlig indsats overfor børn i alderen 3-6 år. Dialogen tager afsæt i en case konstrueret ud fra datamaterialet i projektet. Fælles opsamling Fantasierne: Skemaets anvendelsesmuligheder i det tværfaglige samarbejde om tidlig indsats? Positive erfaringer med måder at samarbejde på - set i relation til at anvende skemaet? Fælles tværfaglig opsamling Skemaets anvendelighed i det tværfaglige samarbejde med fokus på: Muligheder Arbejdsdeling Tidlig indsats Tværfaglige ligheder og forskelle.. Fantasi fasen (tværfaglige dialoger) Hvis I nu forestiller Jer, at I sammen lægger særlig vægt på at udvikle på det tværfaglige samarbejde om tidlig indsats - hvordan kan I så forestille jer, at Jeres samarbejde om tidlig indsats tager sig ud om 1 år? Hvordan skulle anvendelsen af skemaet se ud, hvis vi skulle bestemme - uden tanke for rammer, regler m.m.? Hvordan kan vi forestille os, at skemaet kan anvendes i hverdagen? Hvilke positive erfaringer har vi allerede fra det tværfaglige samarbejde omkring tidlig indsats, som vi gerne vil bringe med ind i det fremtidige samarbejde? Hvordan kan disse erfaringer kobles med brugen af skemaet i samarbejdet om en tidlig indsats? Virkelighedsfasen Hvordan kan vi skabe rum for anvendelsen af skemaet i det tværfaglige samarbejde? Hvordan kan det være med til at muliggøre den tværfaglige tidlige indsats? Hvad skal der gøres for at kunne realisere det? Hvilke handlinger skal der til? Hvem skal gøre hvad & hvornår? Hvilke hindringer er der, og hvordan kan de overkommes? Fælles tværfaglig opsamlende debat Hvordan hjælper vi børn og forældre bedst, sammen? Hvordan arbejder vi bedst sammen? Ud fra de positive erfaringer. Tidlig indsats Se det efterfølgende om tværfagligt samarbejde.
4 Resultat af Dialogmøde det tværfaglige samarbejde Resultatet af dialogmødet havde i relation til formålet naturligvis, at trivselsskemaet er blevet justeret i henhold til, hvordan praksis selv tænker det anvendeligt i deres tværfaglige samarbejde. Herudover skabte den pædagogiske og socialfaglige praksis endvidere et bud på, hvordan en fælles fremtid kunne se ud i relation til tværfaglig tidlig indsats som hjælp til potentielt udsatte børn. Denne fremtid er beskrevet i nedenstående, og er en blanding af data fra begge kommuner og fra de sidste to dele af fremtidsværkstedsmodellen. Derfor er nedenstående baseret på data fra fantasien/ drømmen om den gode fremtid for tværfagligt samarbejde og de professionelles bud på, hvordan denne drøm kan se ud i virkelighedens verden i de nuværende rammer. 1) & 2) At påbegynde det tværfaglige samarbejde (og dermed den tidlige indsats) længe før det bliver til en underretning... Det første og mest essentielle udkomme af begge Dialogmødet var ideen om, at samarbejdet mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver på forvaltning skal begynde længe før en reel underretning. Det skal begynde, når institutionen gennem brugen af Trivselsmetoden har afklaret, at de har en bekymring for et barn som potentielt udsat. Bekymring må aflede et netværksmøde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver tilknyttet institutionens område. Det var vigtigt for begge parter, at der var kortere vej for metoden fra bekymring til samarbejde. Her peger praksis også på, at metoden anvendes på f.eks. afklaringskonferencer. Trivselsmetoden kan her bruges som en metode til, hvordan bekymringen for et barn kan beskrives overfor andre professionelle i et neutralt sprog med mange eksempler på bekymringen. Herudover er styrken i metoden også, at forældrene allerede har været inddraget, samt at deres beskrivelser og oplevelser af barnet også er en del af bekymringsafklaringen. Ideen er, at disse beskrivelser vil give en mere kvalificeret drøftelse og et bedre grundlag at træffe beslutninger på. Trivselsmetoden er ikke et redskab til underretning i relation de potentielt udsatte børn, men snarere som et afsæt for dialog for et samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver som en tidlig indsat (frem for indsats). Ideen er, at beskrivelserne fra Trivselsmetoden skal skabe udgangspunkt for et fælles sprog omkring en bekymring. 3) Mødet om den gode fremtid Formål og håb for det tværfaglige samarbejde; Formål med at få et bedre tværfagligt samarbejde for at hjælpe børn og deres familier bedst muligt og håb er to størrelser, som bliver meget tæt sammenvævet. Det gør det fordi, at i formålet med at skabe et bedre samarbejde bl.a. via bedre og tidligere iværksatte møder for at hjælpe børn og deres familier bedst muligt, ligger der også et håb om mere dialog og kommunikation mellem faggrupperne. Faggrupperne vil rigtig gerne samarbejde med hinanden, og de er også helt klar over, at kommunikation er en af vejene hertil. Særligt er samtale mellem faggrupperne og familien vigtigt, hvis familien skal få en oplevelse af, at der er flere der gerne vil hjælpe. Herudover har praksis også et håb for, at mødet med forældrene kan være med til at nedbryde tabu omkring samarbejde med socialforvaltningen - for både professionelle og familierne. 3) Form og fremgangsmåde for Mødet om den gode fremtid mellem forældre, institution og socialrådgiveren. På Dialogmøderne gav praktikerne udtryk for, at de har ønske om mere kendte rammer for gode møder med forældrene. Trivselsmetoden så de som et fint udgangspunkt og omdrejningspunkt for disse møder. Her til siger de, at Alene gode skemaer og konkrete, neutrale beskrivelser fremmer sagen og er et godt udgangspunkt for et godt møde med forældrene. De gav endvidere udtryk for, at disse møder med forældrene kræver forberedelse af alle parter. De havde nogle overordnede forslag til, hvordan sådan nogle rammer kan tage sig ud; 1. Møder mellem forældrene, daginstitutionen og socialrådgiveren indkaldes af den, der har bekymringen. Indkalderen styrer mødet, og Trivselsmetoden anvendes som afsæt for dialog. 2. Der må ikke sendes en underretning til forvaltningen i et tidlig indsats perspektiv, før der har været en dialog med forældrene og tværfagligt. Trivselsmetoden er her afsæt for dialog i forbindelse med tidlig indsats - og klart adskilt fra underretning og indsats til et reelt udsat barn. 3. Udgangspunktet for møderne må altid være forældrenes egne beskrivelser og oplevelser. Det er vigtigt, at der laves formuleringer i fællesskab. 4. Det er vigtigt, at både pædagoger og forældre får forklaret det lovgrundlag, som forvaltningen arbejder ud fra (f.eks. notatpligt) Det senere samarbejde og forældremøder; 5. Det er ønskværdigt, at rådgiverne bliver bedre til at få samtykke fra forældrene, så institutionen og rådgiverne bliver spillere på samme hold, frem for at rådgiverne blot agerer videnopsamlere. Herefter kan der frit udveksles oplysninger, og institutionen kan på denne måde blive en del af den hjælp, der ydes til familien. (Rådgiveren skal til enhver tid sørge for at indhente samtykket, når der udveksles oplysninger) Barriere: Der kan være en barriere i, at der kan opstå noget, der virker som modsætninger eller modstridende interesser mellem rådgivernes varetagelse af etik i forhold til forældrene og pædagogernes varetagelse af barnets tarv/udvikling. Det bliver derfor vigtigt at afklare formålet og konteksten for møderne med forældrene. Dette må gerne være med afsæt i metoden. Fokus må lægges på muligheder for barnet og familien fremadrettet. 3) Samarbejde med og inddragelse af forældrene Inddragelse af forældrene er naturligvis helt centralt både i forhold til brugen af metoden, men i særdeleshed også i det tværfaglige samarbejde. Det er vigtigt, at forældrene er med til at bruge metoden i form af beskrivelser med deres oplevelser, både i relation til inddragelse og involvering mest alt også, fordi forældrene besidder en helt unik viden om deres barn. Det er vigtigt, at man i samarbejde med forældrene laver formuleringer, som de kan se sig selv ind i. Det foreslås her som mulighed, at forældrene selv laver observationer hjemmefra ved hjælp af Trivselsmetoden, og medbringer disse. Inddragelse af forældrene må og skal altid ske før samarbejde med andre etableres. Socialrådgiverne har brug for at blive inddraget tidligt, hvis de skal overtage institutionens gode samarbejde med forældrene. 1 Afklaringsmøder har forskellige navne alt efter, hvordan et tværfagligt samarbejde er organiseret i den enkelte kommune. Der er endvidere forskel på, hvorvidt socialrådgiverne også er en del af et formaliseret tværfagligt samarbejde. I nogle kommune er der kun formaliseret et tværfagligt samarbejde mellem PPR og institutioner. Herudover er der forskel på, hvorvidt børnene drøftes anonymt, eller om forældrene er deltagende og med navns nævnelse af barnet.
5 Det foreslås som en generel ide, at institutionerne bliver mere åbne på et generelt plan overfor forældrene i forhold til, hvilke samarbejdspartnere der anvendes og hvornår. Dette kan gøres ved at synliggøre brugen af Trivselsmetoden og tværfaglige forældremøder i institutionens folder, som et tilbud og en mulighed. Det kan her fremhæves, at Trivselsmetoden er en del af den måde, der arbejdes på i institutionen. Der kan f.eks. være et billede af skemaet i introduktionsfolderen, sådan at forældrene har set metoden allerede, da barnet startede i institutionen. Det er vigtigt med åbenhed. 4) At kende hinanden har afgørende betydning Det at kende hinanden er et helt afgørende element i tværfagligt samarbejde! Det blev nævnt uigenkaldeligt af samtlige deltagere, og må derfor anses for at være et af de mest afgørende elementer i et succesfuldt tværfagligt samarbejde. Det personlige kendskab mellem den enkelte pædagog i institution og socialrådgiveren på forvaltningen er centralt for, at der tages kontakt mellem de to. Det har herudover også betydning ved opfølgning på tidligere henvendelser. Kendskab til hinanden kan virke utrolig enkelt, grænsende til det simple, og alligevel er det utrolig svært at organisere i en organisatorisk kontekst, som både er tværprofessionel men også tværsektoriel. Der er fra samtlige institutioner et brændende ønske om, at institutionen har en kontaktrådgiver, som samtidig også har børnenes sager. Det vil skabe et bedre flow for familien, og tryghed og tillid også i samarbejdet mellem institution og forvaltning. Det vil skabe et godt samarbejdsmønster. Alternativt kunne man tænke, at institutionen har et team af rådgivere tilknyttet, så sårbarheden mindskes ved udskiftning, sygdom, barsel etc. Bedre samarbejde vil give et bedre psykisk arbejdsmiljø, mindske sygefraværet, lette i tunge sager, tryghed i samarbejdet og tydelighed i rollefordeling. Vejen mellem institution og forvaltning skal være kortere særligt også for forældrene, så kommunen afmystificeres. Ideer der yderligere ville kunne fremme det tværfaglige samarbejde i relation til kendskab til hinanden og hinandens rammer 1. At der oprettes mail eller telefonisk kontakt mellem institution og forvaltning, når Trivselsmetoden er anvendt, og forældrene har været inddraget og orienteret. Denne kontakt kan anvendes til at afklare, hvorvidt forvaltning kan se sig i denne sag eller om den skal vi tage den på en afklaringskonference (enten anonymt, men med forældrenes accept eller med forældrene som deltagere). 2. At institutionerne især er vidende om sagsgange i forvaltningen og de krav der stilles til informationer i relation til, hvad der er faglig sparring, og hvornår en henvendelse er en underretning. 3. Bedre kendskab til institutionens rådgiver kunne skabes gennem f.eks. årlige møder mellem institution og forvaltning ikke om børn, men om samarbejdet og dets muligheder. 4. At rådgiverne sørger for samtykke fra forældrene til at informere institutionen. Det vil udover at være en fordel for barnet og en dobbelthjælp til familien også gavne det tværfaglige samarbejde. (alternativt kan pædagogerne altid spørge forældrene selv.) 5. En viden om hinandens styrker og svagheder vil hjælpe det tværfaglige samarbejde. 6. 6) Uforpligtende rådgivning v/ faste månedlige møder, dialog og sparring omkring bekymringsbørn 5) Det organisatoriske Der blev til Dialogmødet også fremhævet væsentlige organisatoriske ønsker og rammer som afgørende for et godt tværfagligt samarbejde. Det kommer sikkert ikke som nogen overraskelse, at der var stort ønske fra begge faggrupper om mere tid, men under de nuværende rammer gjorde faggrupperne sig alligevel nogle tanker om, hvad der var vigtigt på et organisatorisk niveau. Det er essentielt, at det er en på forhånd kendt ramme for, hvem der gør hvad, hvornår og på hvilket tidspunkt til samtalerne med forældrene. Forældrene skal være forberedte på, hvad der skal tales om og hvordan. Rollefordeling må endvidere være klar og aftalt i det efterfølgende tværfaglige samarbejde også. Dette er også med særligt henblik på, at alle fagpersoner er godt klædt på i samarbejdsrelationerne, så loyalitetskonflikter undgås. Herunder peger praksis på nytteværdien af et årligt møde til evaluering af det tværfaglige samarbejde. Tværfagligt samarbejde tager tid og kræfter. Det kommer ikke af sig selv. Eftersom tid er en begrænsende faktor i det daglige, så må denne arbejdsform med Trivselsmetoden prioriteres og bakkes op af ledelsen og ikke mindst integreres i institutionens dagligdag og rutiner. Herudover peger praksis også på viden omkring sagsgange i forvaltningen og i daginstitutionerne. Det er vigtigt, at pædagogerne har viden om, hvad der sker, f.eks. når en underretning er sendt afsted. Formålet med denne videndeling om arbejdsgange er i høj grad også en afmystificering af forvaltning. Her kan der henvises til ovenstående i relation til vigtigheden af kendskabet til hinanden. Praksis peger også på en afgørende faktor i det tværfaglige samarbejde; nemlig inddragelsen af forældrene. Dette kan være rigtig svært, idet institutionerne nødigt vil miste relationen til forældrene og dermed skade barnet. Det er derfor essentielt, at fagpersoner bliver klædt på til at indgå i disse dialoger og kunne sige også de svære ting Endelig peger praksis på forskellige tiltag til at formalisere samarbejde mellem pædagoger og socialrådgivere. Der kan ses adskillige ideer til dette i nedenstående Andre ideer 1. Åben rådgivning i institutionen på en forhånd fastlagt dag om måneden ~ som det gøres på nogle skoler. Det kan anvendes til at drøfte bekymringer om børn for både institution og forældre som et tilbud til institution OG forældre. F.eks. fra kl sidste fredag i måneden er rådgiveren til stede i institutionen. (Forældrene skal være vidende om, at rådgiveren har pligt til at handle.) 2. Mødetiden kunne også bruges til oplæg fra rådgiveren om f.eks. sagsgange i forvaltningen. Dette kræver naturligvis inddragelse af ledelsesniveauet til afklaring af tidsforbrug. 3. Flere varianter af skemaet, aldersrettede: 0-2 år, 3-6 år, 6-. Sammenfatningen kan bruges til alle, mens observationerne skal tilrettes børnene. 4. Netværksmøder før, under og efter observationsskemaet. Dette kræver fakta til forældrene om socialrådgiverens handlepligt. 5. At pædagogerne bliver bedre til at kontakte socialforvaltningen i rådgivningsøjemed. Det vil sige at ringe og spørge rådgiveren til råds om, hvorvidt dette kan være en sag, hvor de kan bidrage.
De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereLange sagsgange. - Systemers organisering og deres betydning for tværprofessionelt samarbejde
CASE Lange sagsgange - Systemers organisering og deres betydning for tværprofessionelt samarbejde Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017 Indhold Baggrund... 3 Case...
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereSamtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs merePrimære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage
Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle
Læs mereOpfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016
Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet
Læs mereVÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereTOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN
FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereNæstved Kommune. Team Holsted
Næstved Kommune Team Holsted Om arbejdet i Team Holsted Teamet er et konsultativt forum, der med sparring, rådgivning og vejledning hjælper med at anvise mulighederne for yderligere hjælp i forhold til
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereOVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD
OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereInspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse
N O TAT Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse I projektet Udsatte børn i dagtilbud har deltagerne udviklet flere redskaber, der kan
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs meretrivsels metode BARNETS NAVN:
trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af
Læs mereNy dagtilbudslov og opsporingsmodellen. 26. april 2019
Ny dagtilbudslov og opsporingsmodellen 26. april 2019 Program Et blik ind i den styrkede pædagogiske læreplan Sammenhæng med kvalitetstiltag Introduktion til Opsporingsmodellen Drøftelse Hvorfor ny dagtilbudslov
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereVELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange
VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i
Læs mereMultikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,
Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereFolkeskolerne i Struer kommune
Folkeskolerne i Struer kommune Bekymrende fravær Ansvar og handlemuligheder Forord Skolelederen har ansvaret for at følge op på børn med for meget fravær fra skolen. Som en hjælp til skolelederens arbejde,
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereTil medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mereAntal inviterede: 2557
TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereSådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper
Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereUddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS
Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS I denne vejledning uddybes det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS/LUS-materiale. I vejledningen omtales, for nemheds skyld, kun MUS samt
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mereNetværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge
Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereBilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs merePjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereIndsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)
Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd) Navn: Mor: Dato for udfyldelse: dd.mm.åååå Institution/dagpleje Cpr: Far: Dato for evaluering: dd.mm.åååå Kontakt i PP: Kontakt i institution/dagpleje
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereEvaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende
Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereSpecialområde Hjerneskade
Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde
Læs mere1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat vedrørende KL's 12 opmærksomhedspunkter NOTAT Dato: 2. august 2012 Af: Rikke Schønning KL s 12 opmærksomhedspunkter 1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereTeamsamarbejde påp Hummeltofteskolen
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereDokumentation, samarbejde og gode overgange
Dokumentation, samarbejde og gode overgange En introduktion for ansatte i Børne og Familieforvaltningen i Skive Kommune Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Pjecen er udgivet af Skive Kommune Familiesektionen
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereCover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Indkøb NOTAT Til Aflæggerbordet - BUU Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereSamtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.
Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning vedr. tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig
Læs mereCASE. Flere hænder. - Fra tilfældige ressourcer til planlagte ressourcer. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng
CASE Flere hænder - Fra tilfældige ressourcer til planlagte ressourcer Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017 Indhold Baggrund... 3 Case... 4 Hænder med særlige kompetencer...
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mere