Ideer til Mest muligt for færre penge - sendt pr. mail

Transkript

1 Ideer til Mest muligt for færre penge - sendt pr. mail Indhold: Ideer til emnet Psykiatri- og handicap/støtte til voksne... 1 Idéer der er tværgående og/eller som kan bruges på mere end et fagområde... 2 Ideer til emnet Ældre... 5 Ideer til emnet Arbejdsmarked/om at komme i arbejde Ideer til emnet byer, veje og miljø Ideer til emnet børn Ideer til emnet om skoler Ideer til emnet om aktive borgere Ideer til emnet om administrationen og borgerservice Ideer til emnet Psykiatri- og handicap/støtte til voksne Idéer fra medarbejder på Psykiatri- og handicapområdet: Beboerne der bor hos os, har som en del af deres pakker inkluderet ½ times rengøring om ugen. Her er der ansat rengøringspersonale til at varetage denne opgave. Visionen er at vores beboere skal leve så selvstændigt og normalt som muligt, hvor jeg synes at dette konflikter. Vores beboere har den fysiske formåen til at gøre det selv, evt. med støtte, og eller kan de betale sig fra det hos et rengøringsfirma Vi har ligeledes beboere der har mål og ønske om at flytte i lejlighed, hvor de enten selv ville skulle varetage den opgave, eller betale sig fra den så virker det fjollet at de får det foræret her. Et andet forslag kunne være at kigge på pensionen hos voksne på bosteder (ved dog ikke om dette er en kommunal beslutning): Vores beboere får ca kr. udbetalt i pension, herudover er der nogle der gennem beskæftigelse får op til 2500 kr. mere udbetalt. Altså op mod kr. udbetalt. Dette er borgere der aldrig kommer til at have udgifter som bil, børn og hus. Dem med de dyreste husleje (efter boligsikring) kan altså have rådighedsbeløb hver måned på op mod 5500 kr. når ALT fast er betalt (internet, forsikring, tv, telefon, kost) Dette kunne man måske overveje at kigge på evt. udtale mindre, og så give mere støtte, som er dette de fleste borgere egentligt har brug for. Idé fra medarbejder på Psykiatri- og handicapområdet: Jeg synes det visiterede aktivitets- og samværstilbud på Ørbæklund skal lukkes ned for borgere der kommer udefra. Det skal kun være tilgængeligt for de borgere der har et botilbud på Ørbæklund. Ellers skal det være muligt for ALLE borgere at komme på værestedet Ørbæklund og Caféen Laicos og deltage i ALLE aktiviteter. 1

2 Altså med andre ord skal der ikke være forskel på aktivitetstilbuddene. Det giver en skævvridning i kommunen, da værestedet i Nord, Den Blå Cafe kun er et åbnet tilbud. Alle borgere kan komme og deltage i alle tilbud. På Ørbæklund er der en klar fordeling og sortering og borgerne er godt klar over det. Det er uretfærdigt. Der kan spares administrativ tid for myndighed, da vi ikke skal vurdere om borgeren er i målgruppen for et aktivitetstilbud. Der er mindre bureaukrati og mere fleksibilitet. Derudover kan kommunen spare penge på kørsel, da flere borgere får kørsel til og fra Ørbæklund. Denne del vil borgerne så selv skulle betale. Ligesom når alle andre skal deltage i forløb på AOF eller FOF eller man går til sport. Der betaler vi også selv for vores kørsel. Det er helt normalt. Ørbæklund skal have tildelt en pose penge som de selv skal administrere. Det giver mere ansvar til Ørbæklund, som bliver mere bevidste om deres økonomi. Eks. hvor mange borgere de kan have i deres forløb og hvor mange borgere de kan have i alt på et hold. De kan operere med ventelister på deres undervisning og de kan tillade sig at sige til de borgere der ikke er motiveret for at følge et forløb, at de kan komme af holdet og en anden borger kan komme til. Borgerne skal selv betale for materialer som hidtil. Det er kun personaletimer Ørbæklund skal have penge for. Ørbæklund kan søge inspiration fra Nord, Den Blå Café som allerede kører efter ovennævnte princip. Hvis myndighed kan blive lettet for administrativ arbejde, så betyder det færre hænder, hvilket er en besparelse. Hver gang vi som myndighed får en ansøgning inden for de vi sidder med, så går et stort system i gang. Det er tungt administrativt arbejde og en sag/ansøgning, tager i gennemsnit 8 timer, uanset om det er en nyansøgning eller det er en opfølgning. Jeg overvejer lige flere spareideér Idéer der er tværgående og/eller som kan bruges på mere end et fagområde Ide fra medarbejder på ældreområdet (denne idé er kopieret ind både på ældreområdet og tværgående): Vi kunne blive meget bedre til at gøre brug af video og telefonkontakt i stedet for fysiske møder, hvor vi kører rundt til hinanden i kommunen. Forplejning til især interne møder kunne vi overveje at skære drastisk ned på. Fra borger/tidligere politiker: 2

3 Når en borger indgår i det sociale system, opfordres vedkommende til at give tilladelse til, at kommunen bruger allerede kendte eller førstegangs oplyste økonomiske forhold i det videre sagsforløb på tværs af alle sektorer. Dette vil frigive ressourcer til hurtigere sagsbehandling i kommunen og afskaffe unødvendige kontakter til borgeren. Der er en række juridiske og forvaltningsmæssige barrierer, der skal fjernes; men det må kunne lade sig gøre at arbejde på tværs af sektorerne. De oplysninger, som kommunen skal bruge i f.eks. bistandssager og beskæftigelsessager har man som regel i forvejen. Ændringerne bør gennemføres sådan, at borgeren kun een gang skal give oplysningerne, hvorefter forvaltningerne laver deres arbejde på grundlag af de fremlagte oplysninger. Det vil kræve politisk knofedt. Forslag fra medarbejder på psykiatri- og handicapområdet: I forhold til at kigge på besparelser i Ikast-Brande kommune, tænker jeg, at det vil være oplagt, at kigge på kørsel og kørselsfradrag. Jeg har tidligere været ansat i XX kommune og der blev alt kørsel man havde i egen bil i forbindelse med arbejde udbetalt til den lave takst Kunne man gøre det samme i Ikast-Brande kommune, så tænker jeg, at der er mange penge at spare på tværs af hele kommunen og alle dens ansatte. Forslag fra medarbejder på ældreområdet: I stedet for at folk går og siger at de har så travlt så travlt, så omplacer medarbejdere efter x antal år, for at øge effektiviteten hos personalet, jeg tror det vil gavne arbejdspladserne. Forslag 1. Omplacer medarbejdere der har været ansat i x antal år for at øge arbejdsindsatsen og effektiviteten. Forslag 2. Ansæt rengøringspersonale via en rengøringsvirksomhed, for at øge arbejdsindsatsen og effektiviteten. Forslag fra medarbejder på ældreområdet: Måske kunne kørsel i privat bil mellem enheder faktureres til lav takst? Idé fra medarbejder i administrationen: Hvis Hedensted Kommune kan hente op til 10 mio. på et år (og kun forventede omkring 1 mio. årligt) så tænker jeg, at der også er penge at hente for Ikast-Brande Kommune ved nøje at kigge efter refusioner fra staten og andre kommuner samt moms. Eksempelvis kan der kigges nærmere på de forskellige systemer på beskæftigelsesområdet og sammenholde, hvorvidt refusionerne passer med den enkelte borgers registrerede aktiviteter. Inspiration fra denne avisartikel: 3

4 Idé fra borger: Kasseres der mon for meget medarbejderfrugt. Frugten spises ikke op. Hvor stort spildet er, ved jeg ikke. Måske mindre mængder frugt, evt. 1 stk. frugt dagligt pr. medarbejder og måske økologisk frugt i stedet. Hvis der ikke købes så meget frugt ind, er der måske råd til økologisk i stedet. Ellers synes jeg kommunen gør et ganske fortræffeligt arbejde. Idéer fra medarbejder på Teknik- og miljøområdet: Giver det værdi over for borgeren og Ikast-Brande Kommune, det vi laver i forhold til indsatsen!!!! Fokus, hver gang vi laver: Registrering på papir, computer, tablet Telefonopkald, sms, chat osv. Genfinder oplysninger Behandler data Arkivere Dokumentere Nye arbejdsgange Ændre arbejdsgange Nye tiltag 1. Kig på forældet arbejdsgange, og få dem optimeret/effektiviseret. Det er her besparelserne kan hentes, til de ting, der giver værdi og mening for borgerne og medarbejderne. 2. Brug simple værktøjer som Værdistrømsanalyser /lean. 3. Indfør system/team til konstant fokus på arbejdsgange/service til at hjælpe i de enkelte afdelinger. Der må være mange erfaringer rundt omkring, andre afdelinger kan få gavn af Dynamisk tilpasning af Serviceniveau i forhold til værdien for borgeren: Hvad koster servicen, i forhold til værdien opfattet ved borgeren. Der er ingen grund til at have en dyr service, der af borgeren opfattes som ligegyldig eller af ingen betydning. Så hellere bruge pengene på en service, der ikke er særlig dyr, og som virkelig giver god værdi og mening for borgerne. 1. Få kortlagt, undersøgt og gennemgået servicen overfor Borgerne (områdevis). 2. Spørg borgerne, hvordan de opfatter servisen i forhold til værdien for dem. 3. Tilpas servicen ved at ændre/fjerne service, der er dyr i forhold til oplevet værdi og mening for borgerne. 4. Udarbejde service/-serviceydelser i samarbejde med brugerne/borgerne (ligesom man gør ved moderne produktudvikling i erhvervslivet)så man får effektiv brugertilpasset service, der giver god værdi og mening både for borger og kommunen. 5. Brug de sparede omkostninger på servicetiltag, der giver høj værdi og mening for borgerne. 4

5 Moderne administration: Forebyg unødige borgerhenvendelser: Vi spilder borgernes og medarbejdernes tid. Fokus på planlægning og driften/ude i marken fungere som det skal, så borgerne ikke har grund til at henvende sig. Bedre og målrettet kommunikation til borgerne, basere på den primære/differentieret målgrupper (ung/gammel/syg osv.) i stedet for at se hele kommunen som en samlet målgruppe og spredhagl (gammeldags tænkning). Fjern overadministration og unødig dokumentation. Bed ikke borgeren om oplysninger, vi har i forvejen. Forebyg unødigt ekstra arbejde, lappeløsninger, fejl, der kunne have været undgået ved brug af værktøjer til planlægning og tværfaglig samarbejde på tværs. Digitalisering og automatisering: Computeren er en tidsrøver, medmindre den faktisk laver/gør arbejdet for en. Udnyt computere fra at være et hjælpeværktøj, til at den rent faktisk laver arbejdet for en. Digitalisering og automatisering af sagsgange, borgerhenvendelser, rutineopgaver osv. Rigtig selvbetjening: Ikke bare en link der giver anledning til mail i systemet, som vi skal forholde os til. Nej, systemerne skal selv kunne håndtere og ekspedere borgerne i mest mulig grad. Ved telefoniske borgerbetjeninger behøver man ikke mennesker til at betjene borgerne. Teknologien er så udviklet, så det kan klares ligeså godt af en computer. Borgeren vil gerne selv og kan for det meste også selv!!: Borgeren skal have hjælp til selvhjælp, hver gang de er i kontakt med kommunen. Idé fra medarbejder på ældreområdet: Opdatering af kommunens EDB. Vi bruger meget tid på at se på timeglasset. Bare det at tænde pc en tager op til min før man er helt inde og kan komme i gang. Derudover fryder de ofte Ved dette ikke er et problem kun i denne kommunen men på landsplan Så investeret i nye maskiner og beder netværk og der vil kunne spares meget i tid og penge Ideer til emnet Ældre Idéer fra medarbejder på ældreområdet: Selvbetalt frokostpause Gøre det lettere for plejepersonale at ansøge om hjælpemidler til borgeren. I dag er det en tidskrævende, bureaukratisk proces, som helst ses varetaget af nøglepersoner. Oftest sendes ansøgningen frem og tilbage mellem plejen og terapeuterne, for at få de rigtige begreber. Kan vi spare penge ift. bedre forebyggelse af arbejdsulykker? Der søges rigtig mange puljemidler til forskellige indsatser og vi får rigtig mange midler heldigvis. Men det er tidskrævende hver gang der skal udarbejdes en 5

6 ansøgning og det samme gælder processen om at afsøge pulje-markedet. Kunne vi arbejde med an overordnet pulje-ansøgningsfunktion? Idéer fra medarbejder på ældreområdet: Jeg kommer fra en anden type stilling i noget større kommune. Jeg har undret mig over nogle ting, som måske kan bruges videre i forhold til at få pengene til at strække: Jeg oplever ikke at man tænker og samarbejder tværfagligt, så meget som man kan. Jeg oplever at der foregår rigtig meget opgave skub imellem de meget massivt opdelte søjler (sygepleje, hjemmepleje og træning) Jeg oplever også at man i de 3 søjler direkte nægte at hjælpe hinanden, selvom det ville sparre tid/ besøg hos borgeren og giver borgerne mindre rend i huset af mange forskellige fagpersoner. Man bruger, som kolleger på tværs, ikke hinandens ressourcer på bedst mulig måde. Der dokumenteres mange forskellige steder i omsorgssystemet, alt efter hvilken faggruppe du er, hvilket gør at der er tidskrævende at danne sig overblik når der er flere faggrupper ind over en borger. Det betyder også at oplysninger forsvinder / overses, fordi de kan stå mange forskellige steder. Det kan medføre at der køres forgæves til borgere der f.eks er indlagte, at flere faggrupper dukker op samtidig og dermed går i vejen for hinanden. Jeg tænker der er nogle udviklingspotentialer, der kunne arbejdes videre med. I er velkomne til at kontakte mig for uddybning af ovenstående. Idé fra medarbejder på ældreområdet: - Flere børnehaver deler leder med en anden børnehave, kunne dette også praktiseres ved plejecentrene, så de små plejecentre deler leder (en leder til to små plejecenter). (medarbejderen ønsker at være anonym) Idéer fra medarbejder på ældreområdet: I hjemmeplejen kører vi ned på weekendbemanding på årets helligdage. Såfremt borgeren normalt får leveret rengøring eller bad på en torsdag eller fredag, hvor det er helligdag, skal badet eller rengøringen tilbydes en anden dag. Det betyder at vi dagene op til og efter helligdagene skal have en del ekstra personale på arbejde for at flest mulige kan få fri på helligdagene. Sosu personalet har i deres overenskomst krav på ekstra fridage i form af FO dage, når de arbejder på helligdage. Det er vanskeligt for os, både at sikre at alle FO dagene bliver afviklet og samtidig kalde medarbejderne ekstra på arbejde op til disse dage. Det er ligeledes et kæmpe administrativt arbejde at komme i kontakt med alle borgerne og lave nye aftaler om deres flyttede besøg. Jeg foreslår at man ikke leverer ydelsen, såfremt den falder på en helligdag. Er der tale om en borger der får bad to gange om ugen, kan borgeren i en sådan uge, risikere kun at få bad én gang. Får man kun bad én gang om ugen, og denne dag falder på en helligdag, kan man flytte denne badedag. Rengøringer der falder på en helligdag, aflyses. 6

7 (Det bemærkes, at ovenstående idéer ikke er lovlige, idet en borger har ret til at modtage en bevilget ydelse, red.) Ide fra medarbejder på ældreområdet (denne idé er kopieret ind både på ældreområdet og tværgående): Vi kunne blive meget bedre til at gøre brug af video og telefonkontakt i stedet for fysiske møder, hvor vi kører rundt til hinanden i kommunen. Forplejning til især interne møder kunne vi overveje at skære drastisk ned på. Ideer fra medarbejder på ældreområdet: De borgere der får ordineret viskøse øjendråber og har brug for hjælp til at få dryppet øjne fra 1-4 gange dagligt, kunne pålægges at tilkøbe de viskøse øjendråber der findes som spray man sprayer uden på et lukket øje. Det vil alle kunne håndtere uanset, og det vil spare hjemmeplejen for rigtig mange besøg x flere i døgnet. De borgere der bruger andre øjendråber, kunne af hjemmeplejen få udleveret gratis hjælpemiddel beregnet til selv at kunne håndtere øjendrypningen - det ville være billigere end at hjemmeplejen skal køre ud. Det kunne være smart hvis borgeren fik hjælpemidlet udleveret på apoteket, når de køber medicinen/ dråberne. Ift. Øvrig medicin og dosering. Såfremt borgeren har brug for hjælp til medicindosering og ellers er stabil i sin medicinering, kunne borgeren med fordel komme på dosisdispensering. Som det er lige nu, kan borgeren selv vælge dette fra, hvis de ikke vil betale for det, og i det tilfælde er det hjemmesygeplejen eller hjemmeplejen der doserer. Der vil naturligvis være en lille ekstra udgift for borgeren, men det er intet imod hvad det koster at sende personale ud i hjemmet til doseringen. I hjemmeplejen/ hjemmesygeplejen burde personalet have meget let adgang til forskellige simple hjælpemidler i form af fx støttestrømpe på- og aftagere, således at man ved første besøg kan tage hjælpemidlet med og oplære borgeren i hjælp til selvhjælp - og ikke skal vente på hjælpemidler. Såfremt borgeren kan lære at bruge hjælpemidlet kan man lade det stå hos borgeren og hurtigt afslutte besøget. Idé fra medarbejder på ældreområdet: Synes det er spild af tid, at social og sundhedshjælpere og assistenter, der passer Nørre Snede området (gammel Nørre Snede kommune) skal møde ind i Brande. Hver medarbejder skal bruge ca. 40 min til kørsel i hver vagt, som ingen får noget ud af?! Nok ca. 50 timer om ugen. Der kunne spares mange af disse timer ved at møde ind på Bavnehøj. Evt. sparring med leder eller koordinator i Brande kunne ske via skærm. Idéer fra medarbejder på ældreområdet: I mit arbejde som Hjemmesygeplejerske opleves arbejdsgangen med at få akutte hjælpemidler ud til borgeren som lang og besværlig. Det resulterer i dårligt 7

8 arbejdsmiljø i hjemmet og eks uhensigtsmæssige forflytninger (som tager længere tid), da der opstår unødig ventetid på et hjælpemiddel. Jeg vil gerne uddybe min besked og har ligeledes forslag til forbedringer, hvis det har interesse. Endvidere kan jeg tilslutte mig de holdninger det er blevet lagt frem på Facebook angående det til tider manglende samarbejde de forskellige faggrupper imellem, som formentlig skyldes søjleopdelingen. (underskrevet med navn og telefonnummer) Idéer fra medarbejder på ældreområdet: Hej lige et par forslag til hvor man evt kunne spare. Jeg har valgt, at forholde mig til det jeg ved noget om, som er det jeg sidder og arbejder med hver dag - hjælpemidler. Jeg undrer mig nogle gange over hvad man kan få bevilget, både ift. en manglende bagatel grænsen, der burde være egenbetaling, særligt på produkter som findes i stort set alle byggemarkeder. Alle små hjælpemidler som koster under 500 kr burde man, i min optik, selv købe og anskaffe. Det kan godt være det ikke lyder af meget i det store billede, men mange små ting gør også en forskel, for ikke at nævne den tid man bruger som sagsbehandlende terapeut på de små ting, tiden kunne bruges på andre opgaver. Derudover kunne transportkørestole, badebænke og rollatorer også være egenbetaling da de også findes i alm handel. Problemet er at der er en lille lovgivning i vejen, så hvis hjælpemidler ikke er produceret med den alm befolkning som målgruppe er det et hjælpemiddel. Så kan man vælge at se bort fra dette eller have den ind forbi Borgen, så de kan lave lovgivningen om. Jeg ved at flere kommuner har valgt ikke at bevilge de ovennævnte og begrunder det ex. med deres serviceniveau. Hvis den ryger i nævnet er det dog ikke sikkert den holder. Vi har kendskab til en kommune som ikke bevilger rollatorer og angiver som begrundelse at det er et forbrugsgode under 500 kr, vi ved at de har et par sager sendt til Ankestyrelsen og venter spændt på om deres argument holder. Derudover tænker jeg, at man skal se på om man ikke kan lave loven om så man kun er berettiget hjælpemidler hvis man ikke har en stor formue og selv kan købe. Altså gøre det indkomst afhængigt om man kan få bevilget efter SL 112, 113, 114 og 116. Hvis man ansøger om et hjælpemiddel, men der er behov for at få oplysninger ex. lægeerklæring (vi får ofte ansøgninger fordi borger er gammel men igen anden diagnose) så skal borger selv betale for denne lægeerklæring. Mere teknologi. Vi bruger meget tid på at køre rundt i kommunen for at se på pladsforhold, hjælpemidler mm. Man kunne gøre dette teknologisk ex ved at investere i ipads eller andet tablets, så både vi og plejen har disse, så man kan kommunikere over facetime eller skype, det ville spare både tid og kørselspenge. Mindre bureaukrati. Det er helt tåbeligt at man ikke samler hjælpemiddel udlevering i én kasse. Som det er nu bevilger kommunen varige hjælpemidler og sygehuset midlertidige. Det burde samles ét sted. Man vil spare en masse mudderkastning ift. 8

9 hvem der skal levere. Derudover bliver midlertidige hjælpemidler ofte varige så skal man ud og lave en ny vurdering og skifte hjælpemidlerne. I mine øjne ville resultatet blive flere penge til kommunerne som til gengæld skal levere alle hjælpemidler. Mere inddragelse af medarbejderne når nye forslag skal integreres. Jeg har flere eksempler på at en eller anden politikker har set/fundet på en ide, som han/hun tænker vil være en super ide, uden at høre dem som er på gulvet om der er et behov, om det kan lade sig gøre, om den måde man så vælger er den rigtige ift. geografi, tid mm. Der ville der være mange penge at spare. Sidst men ikke mindst. At de forslag man så kommer med i sådan en kampagne bliver taget seriøst og undersøgt, så dette ikke bare er et eller andet fint politisk stunt for at få stemmer op til et valg. God dag Hej lige en ekstra tilføjelse. Mange kommuner gør det allerede-. APV hjælpemidler bevillinger skal flyttes til områderne. Så det er dem som skal bruge dem, som også skal bestille og købe dem. Derved er vi ikke et mellemled. Så kan vi stå til rådighed og vejledning ved komplicerede sager. Der vil ikke være en direkte besparelse, da det jo bare er kasse flytning. Besparelsen kommer ved den tid vi bruger ved at bevilge et APV hjælpemiddel til plejen. De har kompetencer i de fleste områderne til at afklare hvilke APV hjælpemiddel som er det bedste i de fx situationer Ideer fra medarbejder på ældreområdet: Se på hjemmeplejens køretider: fx kører man dagligt mange kilometer på vejene i område syd, hvor personale møder ind i Brande, for at køre direkte til Ejstrupholm- Nørre Snede og Klovborg - tid der med fordel kunne bruges borgernært og er ren spildtid og hvor man kan bruge teknologi i stedet for at mødes fysisk). Se på borgere som allerede har bevilling af fx bleer og katetermaterialer: lige nu skal ændringer i fx blebevilling og kateterstørrelse på kendte borgere i sygepleje og hjemmepleje gå via sagsbehandler for kropsbårne hjælpemidler, fx hvis borgerens behov for bleer øges eller ændres - det tager meget administrativ tid (og borgeren har jo en bevilling), måske kunne det borgernære personale få lov til at tilrette bevillingen til det eksisterende behov, uden at skulle skrive frem og tilbage m. sagsbehandler? Kompressionsstrømper: Der bruges megen tid i sygeplejen på at lægge alternative forbindinger på borgere, som venter på at få deres kompressionsstrømper, sagsbehandlingstiden kan være flere uger, i den tid må sygeplejen bruge tid og materialer på at anlægge forbindinger så borgeren ikke får ødemer af ben - her kunne spares mange sygeplejetimer og materialer hvis sagsgangen blev lettet. Ofte kommer henvendelsen fra egen læge til sygeplejen, om at borgeren har brug for strømper, men i stedet må vi afvente at der bliver søgt bevilling og først derefter kan vi tage mål, og derefter kan der så være lang leveringstid på selve strømpen. Det må kunne gøres smartere/mere effektivt. Jeg tænker, at vi ofte bruger mange gange selve strømpens værdi i sygeplejetimer og materialer. 9

10 Se på at decentralisere: - vi bruger meget tid på at skrive frem og tilbage - med mange misforståelser til følge. Vi arbejder i søjler som ofte fysisk er placeret langt fra hinanden. Kunne man overveje, om der kunne være en gevinst ved, at visitatorer og hjælpemiddelterapeuter nogle gange om ugen, kom ud i de respektive områder og sad decentralt og arbejdede? Dette kunne give en synergi og mulighed for sparring. I det hele taget kunne vi med fordel arbejde mere i tværfaglige teams fremfor søjler omkring borgeren. Se på organiseringen af akutteamet - måske kunne de med fordel evt. placeres anderledes (decentralt?) i kommunen? Jeg er godt klar over at vi har en arealmæssig udfordring, men der må være meget køretid og spildtid. Vi har i nogle områder, indtrykket af, at akutteamet oplever, at opgaverne er for langt væk for dem ift. hvad man vil køre til, eller at de er bundet af opgaver på rehab. og derfor ikke kan komme. Måske kunne man se på, hvad andre kommuner har af erfaringer ift. at få mest muligt for pengene. Hjælpemider: Vi oplever ofte at borgeren får afslag på fx rollator eller badebænk hvor hjælpemiddelet kunne forebygge fald eller give selvhjulpenhed. Konkrete eksempler: En ældre herre (90+) er blevet enkemand, vil gerne beholde afdøde hustrus badebænk, da han med tiden har fået nedsat balance og er mere tryg ved at sidde i badet, er i risiko for at falde. Desværre kan hjælpemiddelterapeuterne ikke bevilge en, når han ikke har en diagnose - alder og almen svækkelse i sig selv er ikke nok! Her ved jeg ikke hvad resultatet blev, men evt. at borgeren ikke er selvhjulpen omkring badet eller at borgeren falder i badet. Eks: En dame på 89 søger en rollator da hun er utryg ved at gå ned og handle uden, kan efterhånden have brug for en pause og lidt støtte da balancen ikke er så god, dette kan ikke bevilges, desværre falder damen så i brugsen ugen efter, men hun kan stadig ikke få en rollator, førend hun har en diagnose. (jeg må blot tænke at en indlæggelse og fx et lårbensbrud fx er meget dyrere end en rollator!) Eks: En ældre dame har været hos egen læge som foreslår en aflastende sko i sengen for at forebygge tryksår, men dette er hun ikke berettiget til da hun endnu ikke har fået en skade, damen henvender sig igen efter ca. 2 uger hvor der nu ses et begyndende tryksår, og nu kan hun så få en aflastende sko i sengen. Mine tanker med dette er om det virkelig skal være skade/diagnose førend vi forebygger skaden/diagnosen med et hjælpemiddel som ofte er meget billigere end behandling. (medarbejderen ønsker at være anonym) Idéer fra medarbejder på ældreområdet: Som medarbejder har jeg følgende forslag til kvalificering og optimering: Højere grad af prioritering og investering i velfærdsteknologi. Hvorfor?? Nationalt som lokalt er det politisk besluttet. Og fordi det virker og fremtidens udfordringer er lige om hjørnet. De indhenter os. Vil vi løbe bagefter brandslukke eller være på forkant? Kig ind, op og ud: Teknologierne virker, der hvor de matcher borger/ dennes aktivitetsproblematik og organisation. Ved brug af rette faglighed, systematik, 10

11 koordinering, samarbejde er der utallige eksempler på. Kig til sammenlignelige kommuner som fx Odder. Lad os inspirere. Kompetence anvendelse og udvikling: Teknologier har ingen værdi i sig selv. Men de skal bruges og det kræver kompetencer hos såvel borgere som personale. Investér heri og i bonus vil også de allerede eksisterende hjælpemidler i langt højere grad ressourcemæssigt blive bedre udnyttet. OG anvend den viden, erfaringer, ressourcer og kompetencer der ALLEREDE findes i kommunen. Fx indkald de fagligheder/ interessenter, der kan være relevante, når der skal træffes beslutninger ift valg af teknologier og hjælpemidler herunder også arbejdsgange. Afsæt budget til Velfærdsteknologi. Der er sjælden noget der kommer af ingenting heller ikke af et budget der hedder O kr. Eller en besparelse på kr hvordan man så vil gøre det ud af et budget der hedder 0???? Det behøver ikke være dyrt. Den rette investering kan på langt sigt være den billigste. Helt konkret kunne fx overvejes: Etablering af skærmydelser: Ved brug af ipads kan der på ingen tid etableres hjælp og vejledning af borgere fra spl, terapeuter, sundhedspersonale etc. Fx hos terminale, akutte udskrivelser, ved medicingivning, tilpasning af eller usikkerhed i brug af et hjælpemiddel. Hjælp der skulle ydes ved besøg med kørsel til følge, ventetid og administrative tunge arbejdsgange. Skærmydelser gives aldrig alene men det kan reducere besøg i hjemmet: Viborg har sparet 2,4 mill kr. fra Brug af sensor-ble: Til kvalificering af valg af rette produkt til borger. Ud over større tilfredshed og tryghed hos borger, vil der også kunne hentes ressource ved færre udlån af inkontinenshjælpemidler såsom lagner etc. Sensor-ble vil også kunne hjælpe i tilrettelæggelse af hjælp til toiletbesøg INDEN bleen bliver våd. Dosecan medicindoseringssystem: medicinen ligger doseret i en boks, der gives signal til borger om at tage sin medicin. Finder det ikke sted går der en alarm til hjemmeplejen, der kan følge op herpå. Opkvalificering af vores it-systemer, således det også kan tale sammen med fremtidige teknologier fx dosecan og IT-system hvor det tværfaglige samarbejde kan dokumenteres i det samme system og alle har adgang hertil. Afklaring af VT-agenternes rolle og opgaver Etablering af et tværgående konsulentteam, således arbejdet med teknologierne kan implementeres og udvikling kan ske på tværs i organisationen. Og ikke søjle/ områdebestemt. Det vil kunne minimere gentagelser og sikre læring og kvalitetsudvikling effektivt og målrettet og dermed være ressourcebesparende. Som velfærdsløsning kunne også overvejes: Udvikling af Velfærdshuset med højere grad af borger/ brugerinvolvering-styring: Udover huset i dag indeholder ugentlige terapeutfaglige vejledning og blodprøvetagning, og der afholdes faglige kurser/ møder i lokalerne, kunne huset udbygges til også at kunne understøtte og fremme borgeres mestring af hverdagslivets udfordringer af sundhedsfaglig karakter ved gensidig information, samtale og hjælp borgerne imellem. Både for ældre handicappede unge. Får jeg et aktivitetsproblem, hvor kan jeg så henvende mig til kommunen vil størsteparten nok 11

12 tænke. Men hvorfor det? Borgerne rummer en KÆMPE viden- og erfaringsmængde. Hvorfor ikke sætte det i spil? Ofte er nabo -hjælp jo i bund og grund den allerbedste hjælp at få. Når vi kommer ind i billedet, er der stor risiko for tab af integritet og værdighed selvom vi arbejder professionelt. (I Århus har man faktisk omdøbt visitatorer til borgerkonsulenter og det siges at have god effekt - bare ordet i sig selv signalerer mere fiskestang end fisk.) Etablering af sundhedscenter i kommunen evt mobil/ kørende center: Her tænker jeg bla. Ift borgere med behov for hjælp til støttestrømper. Måltagning og afprøvning af hjælpemidler kan foretages i bussen. Man kan også diskutere hvorfor borgere, der fortsat er på arbejdsmarkedet og stadig er fuldt ud funktionsmæssigt velfungerende, skal have hjemmebesøg af en hjemmesygeplejerske fremfor de selv kan møde op i et center måske endda på et tidspunkt de selv har valgt elektronisk over nettet. I vision for Velfærdsteknologi på Social- og omsorgsområdet 2012/2013 fremgår det: IBK er en mental frikommune, der er ambitiøse og vil gøre det umulige og ugjorte. Strategien er at reagere på forandringer og understøtte og udvikle en innovationskultur præget af lyst og vilje til at udfordre egne mentale antagelser og forestillinger om hvordan opgaverne skal løses, af hvem, hvornår, for hvem mm. Vi skal ikke gøre som vi plejer.ibk ønsker optimal ressourceudnyttelse og at fagligheden bringes i spil. Wauw -Hold fast i dét. Kom i gang og brug de mange fantastiske ressourcer, der allerede er i organisationen Det er nemt at acceptere nye idéer, men at give slip på de gamle er svært ( John Keynes) Idéer fra medarbejder på Sundhedsområdet Efter at have været beskæftiget i det private erhvervsliv (2 forskellige brancher, red.) bortset fra de seneste 2 år, hvor jeg har været administrativ medarbejder på XX, er der en række forhold, der undrer mig: Alt for mange møder Det chokerer mig, at der holdes så mange møder i organisationen, dels internt, dels med samarbejdspartnere/leverandører mv. Ligeledes er jeg forundret over så mange personer, der indkaldes til møderne. Om det er udtryk for, at man ønsker at fordele ansvaret på flere skuldre eller et ønske om ikke at fornærme nogen, står hen i det uvisse for mig. Det jeg har erfaret, er at man næsten afsøger emnekredsen for at finde personer/afdelinger, der kan have interesse i emnet. Til nogle af de møder jeg er blevet indkaldt til, har jeg på dagsordenen kunnet se, at der kun var emner, jeg egentlig ikke havde berøring med. Da jeg til inden et møde påtalte dette over for mødeindkalderen, fik jeg at vide, at det ikke var op til mig, om jeg ville deltage. Et andet punkt omkring møderne har været forberedelse til de møder, jeg selv har deltaget i. Dagsordenen er typisk kommet meget tæt på møderne, og der har ikke været et oplæg, som man kunne diskutere. Jeg har oplevet, at man efter mødet kunne få kopi af Powerpoint-oplægget. Møderne ville fagligt være væsentligt bedre, hvis mødedeltagerne fik et oplæg ud og 12

13 satte sig ind i problematikkerne inden mødet. Resultatet vil være bedre møder og måske også kortere møder. Med den nye teknologi må der også være basis for at holde en lang række af møderne som videomøder. Herved kan der spares mange km på landevejen og tid til transport. Forplejning til møder De fleste møder omfatter en form for forplejning i form af rundstykker, kage, frokost e.a. I andre organisationer, herunder også regionen, er sådan forplejning efterhånden skåret meget kraftigt ned. Efter min opfattelse tager det både tid fra selve mødet samt flytter fokus fra det egentlige mødetema. Forplejningen er jo heller ikke gratis. Til de fleste møder vil kaffe/te være passende. For mange ledelseslag En fladere organisation vil naturligvis give færre møder, men vil også stille krav om mere tillid til, at de ledere, der er, kan lede og selv kan og vil træffe beslutninger. Mindre fokus på udviklingsprojekter I en så stor organisation som kommunen er der naturligvis behov for udvikling på en række områder, men det er mit indtryk, at der næsten søges efter projekter, der kan søsættes, frem for at se på, hvor der er et uløst problem Mindre registrering og færre statistikker Teknologisk er det muligt at registrere næsten alt og lave statistikker ud fra de indsamlede data. Men det kræver ressourcer at foretage registreringerne og udarbejde statistikkerne. En kritisk tilgang til om det er noget, der reelt kan bruges, kan være nyttig. Jeg er godt klar over, at de forhold, jeg har påpeget, for de flestes vedkommende ikke på den helt korte bane giver store besparelser, men dette er mere er et forsøg på at ændre kulturen en smule. Idé fra et antal medarbejdere på ældreområdet: Som sosu-hjælpere i hjemmeplejen område syd med mødested på Brandlundparken undrer det os at man ikke stadig er noget personale der kan møde ind på Baunehøj. Vi er 5 sous-hjælpere i dagvagt som bor i Nr.Snede, vi starter vores biler for at køre til Brande for at tage hjemmepleje biler derefter kører til Nr.Snede for at starte hos borgerne. Dagligt bruger vi hver ca.50 min. på tom kørsel.disse minutter kunne man bruge hos borgerne dette vil på sigt spare personale og udgifter til kørsel. Vi vil stadig være en del af Brandlundparken men i disse digitale tider kan man skype eller andet. Vi håber i kan bruge dette. På vegne af kolleger. Idé fra borger?: Nu ved jeg godt det første spadestik, skal tages på fredag til opførelse af det nye plejecenter Bøgildlund. Alligevel syntes jeg, man skulle have ventet endnu en gang og set tiden an. Så vidt jeg ved er der tomme plejehjemspladser i kommunen, fyld dem 13

14 op. Selvfølgelig tænker kommunen også langsigtet ved opførelse af Bøgildlund, man tænker på forholdene på Frisenborgparken og selvfølgelig 117 andre ting, men.. er det byggeprojekt nødvendig. Idé fra medarbejder på ældreområdet: At man ikke behøver at købe hjælpemidler på et cpr nr. og at man i stedet har et lager liggende. lige pt koster det nogle gange mere i porto end selv hjælpemidlet når man køber et mindre hjælpemiddel hjem. Havde man nu et lager ville man spare dette. Derudover vil borger få lev hjælpemidlet hurtigere ved at man ikke først skal have det bestilt hjem Ideer til emnet Arbejdsmarked/om at komme i arbejde Idéer fra medarbejder på arbejdsmarkedsområdet: Det kunne give rigtig god mening og mange penge, at ansætte en til at beskæftige sig alene med mellemkommunal refusion, så der ikke går så mange penge tabt på den konto alene. Derudover tænker jeg, at turen til X-by hver andet år, godt kunne spares væk og erstattes af en enkelt dag i hallen i stedet, men lige så god effekt på det tværfaglige. Ideer til emnet byer, veje og miljø Idé fra borger? Julebelysningen på torvet, bør man skære ned på. Det vil ikke skade nogle. Det ser flot ud, men et mindre juletræ og færre lys vil ikke gøre noget. Ideer til emnet børn Idéer fra medarbejder på børne- og familieområdet: Vi bruger rigtig mange penge på at sende elever ud af kommunen. Det kan vi minimere, hvis vi køber og dermed selv drifter et nærliggende opholdssted med tilhørende skole. Det vil også give os mulighed for at lave skoletilbud til unge fra Vestgruppen. Man kunne overveje at udvide familiebehandlingen til også at lave forældreevneundersøgelser, så de ikke skal købes hos privatpraktiserende. Samlet set henviser vi mange børn og unge til psykiatrisk vurdering. Hver gang er dyr i arbejdstimer i form af undersøgelse, henvisningsprocedurer og efterfølgende møder. Man kunne overveje at ansætte en psykiater nogle timer om ugen. Herved bliver behandlingen både hurtigere for borgeren og billigere for kommunen. Vi vil fortsat skulle henvise de hårdest ramte til sygehusene. Endelig vil vi formentlig kunne høste økonomisk fordel af at ansætte en specialkonsulent til at følge alle de børn og unge, som vi har anbragt i andre kommuner og sikre faglig kvalitet og rimelighed i de regninger, som vi modtager retur. 14

15 Ideer til emnet om skoler Jeg er en trofast og stabil medarbejder som passer mit job, har et minimum af sygefravær. Jeg har ja hatten på og syntes vi laver mange spændende ting på XX skole. Men jeg begriber stadig ikke, hvorfor vi skal have 3 ledere på skolen + en anden som laver noget administrativt i forhold til SFO. Jeg har en ledelse som for ofte ikke er tilstede på skolen efter kl. 14. Enten er de til møder alle 3 på en gang ellers er de gået tidligere hjem (det er vel også deres ret???) Jeg ved ikke om du kan bruge ovenstående til noget. Men det er frustrerende, at se kollegaer som er max presset og ved siden af se en ledelse som vandrer rundt for at få tiden til at gå. :o( Se desuden idéer nedenfor under Aktive borgere, der vedrører betaling for Aktive borgeres/foreningers/aftenskolers brug af skolerne. Ideer til emnet om aktive borgere Idéer fra ansat på skoleområdet: Vedr. indkvartering på skolerne: Jeg syntes, vi skal gå tilbage til den gamle model, hvor foreningerne betalte pr. pers. der skulle overnatte på skolerne ( 15-25kr. pr. stævne ) Det blev fjernet, da vi blev lagt sammen med Brande. Men da Brande ikke har nær så mange indkvarteringer som Ikast, Bording og Engesvang, er vi flere der syntes det er en meget dårlig løsning. Om den enkelte deltager skal betale 550 kr. eller 575 kr. for at deltage i et stævne betyder ingen ting. Men det er med til at betale udgifterne til lønninger, lys, vand og varme. Vedr. aftenskole: Man kan samle alle aftenskoler i færre bygninger, da det også kan spare lønkroner, lys og varme. I dag booker foreningerne på de skoler, som det passer dem og ikke som det passer kommunens økonomi. Man burde også tage betaling for udlån af samlingssale, store fælles arealer eller haller på skolerne til store kulturarrangementer. Ideer til emnet om administrationen og borgerservice Idéer fra en medarbejder i administrationen, der også er borger: Synes simpelthen denne løsning er genial Den gode gamle bogbus-tanke i ny format: Som borger i en af kommunens små byer, kan det være svært at nå ind til borgerservice indenfor åbningstiden, så her er muligheden for, at borgerservice er mobil og kommer til mig i stedet. 15

16 Bussen kan så fyldes op med vigtige personer, alt efter behov Lad os komme ud, hvor borgeren er Flexordning kunne være en mulighed Jeg ringer borgerservice kommer (lokalt eller måske hjem på matriklen) Borgerservice som i dag kan nytænkes. Åbningstider/antal Borgerservicer kan reduceres = besparelse Idé fra en medarbejder i administrationen: Nybygning af et rådhus vil være en kortsigtet og dyr løsning, idet digitaliseringen indenfor de kommende år vil have et sådant omfang, at der om eksempelvis 10 år kun vil komme borgere med komplekse problemstillinger, mens kørekort, pas osv. er udliciteret/digitaliseret. En del sagsbehandling vil blive baseret på kunstig intelligens, der kan lette/erstatte en del af sagsbehandlingen i myndighedssager, hvorfor vi må formode, at der skal være endnu færre ansatte i administrationen. Urbaniseringen giver i dag rekrutteringsudfordringer, hvorfor man bør overveje at etablere Ikast- Brande kommune-kontorfællesskaber i fx, Aarhus, hvorfra de ansatte arbejder, og møder skal så primært foregå digitalt/virtuelt. Nytænkning fremfor nybygning. Idé fra en medarbejder i administrationen: Her i kommunen bruger vi Citrix som en hjemmearbejdsløsning. Hver af disse licenser koster 2700 kr. i oprettelse og derefter 700 kr. om året. Derudover er der vedligehold og opdatering af servere samt server licenser osv. Mange andre kommuner bruger en VPN løsning, hvor man får en IP-adresse fra vores netværk og bruger PC en, som hvis man sad inde på vores netværk. Det skulle være en gratis løsning, der giver medarbejdere mulighed for at arbejde med flere programmer på en mere brugervenlig måde bare de har en internet forbindelse. Derudover har IT også nemmere ved at lave support på en VPN forbindelse. Der er her mulighed for at spare licenser, arbejdstid på sigt og give brugerne en bedre oplevelser. 16