Undersøgelser blev skræddersyet til de specifikke behov i det duale uddannelsessystem i hvert land.

Transkript

1 Rapport fra den dybere analyse af holdninger til det duale system Udført i ERASMUS+ projekt "Strategisk partnerskab for udvikling af det duale system" Projektpartnerne: 1) Fundacja Krzyżowa dla Porozumienia Europejskiego, Polen 2) Grone-Schulen Niedersachsen GmbH, Tyskland 3) Grone Netzwerk Hamburg ggmmbh, Tyskland 4) CELF- Center for Erhvevsrettede uddanneiser Lolland- Falster, Danmark 5) Anyksciu svetimo pagalbos tarnyba, Litauen I. Undersøgelsesmetodik I.1. Mål med undersøgelsen II. Formålet med undersøgelsen var at undersøge holdningen til og bedømmelsen af erhvervsuddannelsessystemet i partnernes lande. Desuden blev alle målgrupper bedt om at foreslå ændringer i systemet. Undersøgelsens resultater viser tendenser til de forandringer, der bør gøres i erhvervsuddannelsessystemet. I.2. Målgruppe beskrivelse I undersøgelsen var de følgende målgrupperne: 1. Erhvervsuddannelseselever 2. Faglærere og erhvervsskoleledere 3. Forretningsfolk og medarbejde 4. Folk tilknyttet organisationer med interesse for erhvervsuddannelsessystemet såsom: skolevejledere, arbejdstagerinstitutioner, fagforeninger, erhvervsråd mv. Forskningen fandt sted i partnernes geografiske nærområde dvs. I Nederschlesien i Polen, i hver region i Tyskland, hvor de tyske partnere er fra - Grade-Schooler Niedersachsen fra Niedersachsen og Grone Netzwerk fra Hamburg, Lolland-Falster i Danmark og den nordlige del af Litauen. I Polen og dels i Tyskland (Niedersachsen) blev anvendt papirundersøgelser, resten af institutionerne gjorde forskning online ved de elektroniske undersøgelser I.3. Surveys Undersøgelser blev skræddersyet til de specifikke behov i det duale uddannelsessystem i hvert land. Denne publikation er finansieret med støtte fra Europa Kommissionen. Indholdet af denne publikation afspejler de synspunkter og udtalelser ku n for forfatterne af publikationen, derfor Europa Kommissionen og det nationale kontor i Erasmus + ikke ansvarlig for oplysninger, der er indeholdt heri.

2 Strona2 Del 1 Polen Målgruppe Titel projektnummer og Erhvervsskoleelever Strategic Partnership for the development of dual system PL01-KA Dato 2015 Sted Nederschlesien, Polen Informationer eleverne om Undersøgelsen var anonym. Fremtidige erhverv Hotelvirksomhed, økonom, leder, ernæringsassistent Køn Kvinder: 68 Mænd:32 1. Hvad var de vigtigste faktorer, der afgjorde dit valg af en erhvervsskole? (Du kan vælge mere end ét svar) Mit eget valg 28 % Et velbetalt arbejde 25 % Påvirkning fra uddannelsesvejleder 2% Påvirkning fra forældre 8% Påvirkning fra folkeskolelærer 0% Påvirkning fra venner 10% Muligheden for hurtig uafhængighed 12% Muligheden for en stærk arbejdsmarkedstilknytning 13% Andet (specificer venligst) 2% 2. Er du tilfreds med din uddannelse? (1-6) Giv karakter på en skala fra 1 til 6, hvor 6 er den højeste og 1 den laveste karakter. 1. 1% 2. 11% 3. 37% 4. 27% 5. 23% 6. 1% 3. Hvordan vurderer du undervisningen på din erhvervsskole i forhold til det fag, som du er ved at lære? (På en skala fra 1 til 6)? 1. 1% 2. 11% 3. 37% 4. 27% 5. 23% 6. 1% 4. Hvordan vurderer du læringsudbyttet af praktikperioderne i forhold til det fag, som du er ved at lære? (Markér venligst på skalaen fra 1 til 6) 1. 4% 2. 12% 3. 27% 4. 32% 5. 17%

3 Strona3 6. 8% 5. Har du det godt på din læreplads? (Markér venligst på skalaen fra 1 til 6) 1. 8% 2. 9% 3. 14% 4. 19% 5. 26% 6. 24% Kommentarer *Svaghed: Jeg har ikke haft en læreplads. (5%) Jeg er ikke interesseret i jobbet / Jeg arbejder ikke i min profession. (3%) Dårlig stemning. (3%) Jeg føler brugt, mine pligter er ikke forbundet med mit job. (3%) Jeg kan ikke lære noget der. (2%) For lidt praksis, for meget teori. Jeg føler dårligt udarbejdet af skole til arbejde. Styrker: God atmosfære (16%) Jeg kan lide, hvad jeg gør. Det er interessant og et godt betalt job. (10%) Jeg har lært en masse (9%) Jeg kommer godt med kolleger, jeg kan lide at være sammen med mennesker (4%) 6. Hvem bidrager mest til læring i din erhvervsuddannelse? Arbejdsplads 40% Skole 60% 7. Hvordan vurderer du fordelingen mellem skole- og praktikperioder i forbindelse med din uddannelse? Der skal være flere/længere praktikperioder 77% Jeg mener, at den nuværende fordeling er optimal 14% Der skal være flere/længere skoleperioder 2% Jeg ved det ikke 7% 8. Hvad er det bedste ved din erhvervsuddannelse?vocational training 31% My job is needed on the labor market 17% Teamwork 16% Selvudvikling 12% Jeg kan godt lide mit arbejde 7% Anvendelse af fremmedsprog 5% God indtægt i fremtiden 4% Læring tidsplan 4% Lærere 3%

4 Strona4 Skolens catering studios 3% Får erfaring 2% 9. Hvordan mener du, at man forbedre erhvervsuddannelserne? Mere uddannelse 51% Mere uddannelse på arbejdspladsen 26% Intet svar 16% Bedre udstyr på skolens professionelle studier 7% Intet 6% Bedre organiseret træning 5% Produkter købt af skole 3% Jeg har ingen mening 3% Målgruppe Titel projektnummer og Ledere og undervisere på erhvervsskoler Strategic Partnership for the development of dual system PL01-KA Dato 2015 Sted Wałbrzych, Polen

5 Strona5 Informationer respondenterne om Erhvervserfaring 4-35 Køn Kvinder: 24 Mænd: 6 Samlet rating af organiseringen af uddannelsen gennemført på skolen 1. Forbered skolen, hvor du arbejder, de studerende optimalt til behovene på arbejdsmarkedet? 2. Tilpasses metoderne til erhvervsuddannelsen på din skole til arbejdsgivernes behov? 3. Er tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne i dit land optimal? 6 Beste mt 5 4 Noge nlund e 3 Det ved jeg ikke 2 1 Beste mt 87 % 13% 0% 0% 0% 0% 73% 23% 0% 0% 0% 0% 20% 23% 37% 20% 0% 0% 4. Er de studerende i din mening, tilfredse med 23% 47% 13% 17% 0% 0% organiseringen af den praktiske erhvervsuddannelse? Kommentarer: Studerende gennem læringsteori er at blive forberedt til arbejdsmarkedet og arbejdsgivernes forventninger. Efter at have afsluttet skoleelever ikke har nogen problemer med at finde et job. Arbejdsgiverne er tilfredse med praktikanter. Der er behov for Erhverv, vi underviser. Vocational kurser, især i banker og kontorer, ikke gå med elevernes forventninger. Studerende føler sig godt på arbejdsmarkedet selv under erhvervsuddannelse trænings- de gør jobbet, at de er ved at lære. Unge får godt på eksamener. De er ansat i forskellige arbejdspladser i løbet af deres studier. De tager villigt del i udveksling af unge mobilitet til udlandet. Ifølge de studerende nogle grupper har ikke nok af erhvervsuddannelse. Arbejdsgiverne bør deltage i erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelse penge til indkøb af materialer og produkter bør øges. Arbejdsgivere skal udfylde 100% af faglig tidsplan uddannelse. 5. Hvordan vurdere du den tid, som er afsat til praktik i forhold til den samlede uddannelse længde? Tiden afsat til praktik er for lav 60% Tiden afsat til praktik er optimal for erhvervelse af faglige færdigheder 20% Jeg ved det ikke 20% Kommentarer: Intet svar (9) Erhvervsuddannelse en måned hver sigt (6) 2 måneders træning om året (5) Træning 2: teori 3 (4) Træning 1: teori 2 (2)

6 Strona6 2 uger erhvervsuddannelse i hvert semester giver større selvudvikling Jeg ved ikke (2) 6. Hvor lære eleverne de faglige færdigheder bedst? I skoleperioderne - 46% Hos arbejdsgiver - 54% 7. Hvordan vurderer du den teoretiske viden, de studerende erhverve på erhvervsskolen? 1. 0% 2. 3% 3. 3% 4. 34% 5. 60% 6. 0% 8. Hvordan vurderer du den praktiske viden, eleverne opnår på lærepladserne? 1. 0% 2. 0% 3. 3% 4. 30% 5. 67% 6. 0% 9. Har du yderlige bemærkninger? % Målgruppe Repræsentanter fra virksomheder og organisation, som er interessenter i forhold til uddannelse og arbejdsmarked Titel og projektnummer Strategic Partnership for the development of dual system PL01-KA Dato II 2015 Sted Nedersleschien Køn Kvinder 17, Mænd 13

7 Strona7 1. Samlet rating af organiseringen af uddannelsen gennemført på skolen Forbered skolen, hvor du arbejder, de studerende optimalt for behovene på arbejdsmarkedet? Er erhvervsuddannelse tilrettelagt godt nok til at forberede de studerende til behovene på arbejdsmarkedet? 6 Beste mt 5 4 Noge nlund e 3 Det ved jeg ikke 2 1 Beste mt 0% 13% 37% 0% 40% 10% 0% 13% 20% 10% 44% 13% Er i samarbejde med erhvervsskolerne uddannelse med arbejdspladsen optimal i dit land? 0% 3% 16% 13% 42% 26% Kommentarer: Ingen kommentarer (8) Mangel på typiske erhvervsskoler uddannelse. (6) Der er ikke veludstyrede skolernes professionelle studier. (4) Ikke tid nok af uddannelse. (4) Erhvervsuddannelse på arbejdspladsen er ikke lang nok. (4) Mange skoler i vores område forberede de studerende til ikke nødvendige erhverv. Kun én skole konstant samarbejder med et par arbejdspladser. (3) Arbejdsplads modvilligt deltager i et projekt af skole-samarbejde arbejdspladsvurdering (omkostninger, mangel på professionens lærere) (2) Skolerne forbereder at arbejde, er problemet med at finde en arbejdsplads for erhvervsuddannelse og arbejde. Old, out-of-date system. Eleverne lærer mere teori end praksis. Studerende modvilligt at deltage i uddannelse, de er bange for arbejdsløshed. Lærere i erhvervet på skoler ikke er i kontakt med emnet, de underviser. Ingen sessioner med karriere rådgivere. 2. I hvilket omfang opfylder erhvervsuddannelserne forventningerne på arbejdsmarkedet? (Marker venligst på skalaen fra 1 til 6) 1. 3% 2. 33% 3. 50% 4. 7% 5. 7% 6. 0% Kommentarer: Arbejdsgiverne forventer længere faglig uddannelse eller erhvervserfaring. Det bør være et bedre samarbejde med arbejdsgiverne. Unge arbejdstagere er for afhængige og ikke villig til at lære. Manglende aftale med arbejdsgiverne gør, at kandidater ikke kan finde jobformidling. (3) Mangel på mange nødvendige erhverv. (6) Unge mennesker forlader vores land til at finde jobbet. For lidt erhvervsuddannelse. Forældet standarder. (2) For smal specialisering

8 Strona8 3. Hvordan kan man efter din mening forbedre uddannelsen, således at de færdigheder, der er erhvervet under uddannelsen er bedre tilpasset behovene på arbejdsmarkedet? (flere svar kan markeres) Forbedre samarbejdet mellem skoler og virksomheder 28% Bedre erhvervsvejledning for eleverne 14% Forbedret samarbejde mellem de relevante parter 8% Gennemførelsen af uddannelsen efter konkrete arbejdsgivers behov 15% Øge læringsmålene i praktikperioderne i forhold til læringsmål i skoleperioderne 17% Ved at ændre virksomhedernes holdning til tage elever 18% Kommentarer: Mulighed for at gøre jobbet på arbejdspladsen. (4) Arbejdsgiver skal behandle praktikanten som en fremtidig investering. Ærlig, åben og venlig holdning til praktikant 5. Hvor lære eleverne de faglige færdigheder bedst? in professional workshops in schools 17% in the employer enterprise, in the form of apprenticeships/ vocational placements 83% other (specify) 0% 6. Hvordan vurderer du den teoretiske viden, de studerende erhverve på erhvervsskolen? (Marker venligst på skalaen fra 1 til 6)? 1. 3% 2. 7% 3. 64% 4. 23% 5. 3% 6. 0% 7. Hvordan vurderer du den praktiske viden, eleverne opnår på lærepladserne? (Marker venligst på skalaen fra 1 til 6)? 1. 7% 2. 27% 3. 56% 4. 3% 5. 7% 6. 0% 8. Hvordan vurdere du den aktuelle situation i erhvervsuddanelsessystemet i dit land? Eleverne er ikke nok parat til at arbejde Erhverv har lært, at ikke give beskæftigelse. Det er langt fra arbejdsmarkedets behov. (4) Ikke nok penge til uddannelse. For lidt uddannelse (4) Indlæring af fremmedsprog er ikke understreges nok. Grundlæggende niveau, små fremskridt. Eleverne virker ikke på deres egen under erhvervsuddannelse. Det er ok. Det er slet ikke det bedste niveau. (2) Bad. Forventninger til skoler og arbejdsgivere er forskellige.

9 Strona9 Forslag til ændringer: Bedre kvalitet af erhvervsuddannelserne, længere arbejdstid. (12) Konstant samarbejde mellem arbejdsgivere og skoler. (11) er behov for flere erhvervsskoler uddannelse. (10) Professionelle workshops. (3) Erhvervsuddannelse i det andet land. Grands til skoler. Nye skoler, nye lærere. Tilbyd den erhvervsuddannelse på Gymnasium niveau. Mindre almene fag Målgruppe Arbejdsgivere og praktikvirksomheder Titel og projektnummer Strategic Partnership for the development of dual system PL01-KA Dato II 2015 Sted Nederslesien Køn Kvinder 12, Mænd Samlet rating af organiseringen af uddannelsen gennemført på skolen Forbered skolen, hvor du arbejder, de studerende optimalt for behovene på arbejdsmarkedet? Tilpasses metoderne til erhvervsuddannelsen på din skole til arbejdsgivernes behov? 6 Beste mt 5 4 Noge nlund e 3 Det ved jeg ikke 2 1 Beste mt 0% 3% 30% 17% 30% 20% 0% 3% 33% 17% 37% 10% Er tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne i dit land optimal? 0% 3% 37% 17% 30% 13% Kommentarer: Skoleundervisning for fremheskende. Mangel på fagfolk med positiv holdning. Mangel på tilstrækkelig antal timers erhvervsuddannelse. (4) Undervisningen pensum er forældet og utilstrækkelig til arbejdsmarkedets behov. (7) Kandidater er ikke parat til at starte et job i deres uddannede erhverv. (2) Ingen samarbejde mellem studerende, skole og arbejdsgivere. (2) Utilstrækkelig skolens studios. Gamle teknologier. (3) For lidt af erhvervsskolerne uddannelse. (3) Manglende motivation til at lære af de studerendes side. Der er ingen skole forbereder arbejdere for min virksomhed. Erhvervsuddannelse betyder ofte ved hjælp af studerende til gøremål på arbejdspladsen 2. I hvilket omfang opfylder erhvervsuddannelserne forventningerne på arbejdsmarkedet? (Marker venligst på skalaen fra 1 til 6)?

10 Strona % 2. 37% 3. 50% 4. 3% 5. 0% 6. 0% Kommentarer: Arbejdsgivere dommere praktiske færdigheder af arbejdere. Der er ikke nogen koordinering af arbejdsgivernes behov med uddannelsessystemet. (5) Lidt eller ingen kvalifikationer, der svarer til at arbejde. (4) Mangel på fagfolk. (2) 3. Hvordan kan man efter din mening forbedre uddannelsen, således at de færdigheder, der er erhvervet under uddannelsen er bedre tilpasset behovene på arbejdsmarkedet? (flere svar kan markeres) Forbedre samarbejdet mellem skoler og virksomheder 32% Bedre erhvervsvejledning for eleverne 7% Forbedret samarbejde mellem de relevante parter Gennemførelsen af uddannelsen efter konkrete arbejdsgivers behov 19% Øge læringsmålene i praktikperioderne i forhold til læringsmål i skoleperioderne Øget teori i skolerne 1% Ved at ændre virksomhedernes holdning til tage elever Ændret lovgivning 17% Kommentarer: Elevernes løn for erhvervsuddannelse. (2) Betaling for arbejdsgiverne. (6) Ekstra betaling for praktikantens vejledere. Skat fordel for arbejdsgiverne. Udvikling af færdigheder karrierevejledere- viden om arbejdsmarkedet. 5. Hvor lære eleverne de faglige færdigheder bedst? I skoleperioderne 8% Hos arbejdsgiver 83% Andet træningscenter Andre muligheder 9% På arbejdspladsen, der virkelig samarbejder med skolen. Kommer tilbage til skolerne i forbindelse med en stor virksomhed, som vil garantere beskæftigelsen. Læring fra ildsjæle. 6. Hvordan vurderer du den teoretiske viden, de studerende erhverve på erhvervsskolen? (Marker venligst på skalaen fra 1 til 6)? 1. 3% 2. 31% 3. 59% 4. 7% 5. 0% 6. 0% 7. Hvordan vurderer du den praktiske viden, eleverne opnår på lærepladserne? (Marker venligst på skalaen fra 1 til 6)?

11 Strona % 2. 31% 3. 59% 4. 7% 5. 0% 6. 0% 8. Hvordan oplever du din virksomheds rolle i vekselsuddannelsessystemet? Arbejdsgivere kan skabe gode betingelser for erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelse skal fortsatte med frivilligt arbejde. Konstant samarbejde med skolen. (7) Konstant samarbejde med de samme elever. (2) Overvågning af arbejdsgiver og studerendes opgaver. Ekstra penge til erhvervsuddannelse. (3) Jeg er villig til at få de studerende til træning. (4) Matchende min behov erhvervsuddannelse. Jeg er ikke opsat på det. (3) Intet svar. (9) 9. Hvordan ville du ændre i det eksisterende erhvervsuddannelsessystemet i dit land? Det er nødvendigt at ændre tænker erhvervsskoler som værre skole. Erhvervsuddannelse bør ske på samme tid som lærer i 3 dage om ugen. Mere erhvervsuddannelse. (3) Arbejdsgiverne skal betales for studerende uddannelse. (3) Nå udstyr skolernes studier. Bedre uddannelse af professionens teachers- eksamen. Frivilligt arbejde for at vise job. Vend tilbage til det gamle system med erhvervsuddannelse. (2) Erhvervsuddannelsessystemet i moderne arbejdspladser, hvor færdigheder og evner opnået er vigtige. Konstant samarbejde på hvert trin. (5) Karriererådgivning i alle faser af uddannelse. Rette attitude formation. (2) Mere erhvervsskole nødvendig. (2) Ingen udtalelse (14) Opsummering Resume Der er mange forskelle i de afgivne svar. Elever og deres lærere har en tendens til at være mere optimistiske, arbejdsgivere og mennesker interesserede i ovenstående emne er ikke så tilfredse. De fleste af de adspurgte understreger behovet for længere erhvervsuddannelse med mere læring på arbejdspladsen, fordi den nuværende erhvervsuddannelse er for generel og teoretisk, og endvidere er færdighederne ikke i overensstemmende med behovene på arbejdsmarkedet. Men heldigvis peger alle medlemmer af respondentgrupperne på nødvendigheden af samarbejde med henblik på at skabe et moderne system af erhvervsfaglige skoler i Polen. Tiden er moden til ændringer hen imod et dualt erhvervsuddannelsessystem, og der skal smedes, mens jernet er varmt. Styrker Behovet for samarbejde og forbedringer er identificeret af alle grupper. Svage sider Manglende realistisk syn på de studerendes forberedelse til jobbet fra lærerens side;

12 Strona12 Manglende samarbejde mellem skoler og virksomheder; For kort erhvervsuddannelse; Tilfælde af mismatch med hensyn til valgt erhvervsuddannelse. Anbefalinger Lande-undersøgelsen udført i IO1 gav et indblik i nogle af de ting, der skal tages fat på for at skabe bedre erhvervsuddannelser. Nedenfor har vi oplistet nogle af anbefalingen fra undersøgelsen: For skoler Tilpasning af læreplaner til de enkelte arbejdsgiveres forventninger inden for det specifikke fagområde; Længere erhvervsuddannelse; Bedre samarbejde med arbejdsgivere med hensyn til fælles behov og evaluering af erhvervsuddannelsen; Ajourført viden hos instruktører. For elever Bedre forberedelse til de færdigheder og kompetence, der kræves på arbejdsmarkedet; Ændring af attitude til mere positivitet og åbenhed over for læring gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. For arbejdsgivere Forbedring af atmosfæren på arbejdspladsen - gøre det attraktivt at lære i en virksomhed; Fokus på udbyttet af erhvervsuddannelse i virksomhederne - sørg for at studerende har en læringsudbytte når de er i praktik i virksomheden; Give mulighed for rigtigt arbejde - sørg for, at studerende opgaver i en virksomhed reflekterer virkelige arbejdssituationer og opgaver; Samarbejde med skoler og folk med interesse i at skabe dual uddannelse - Start på mikroniveau med at finde partnere - skoler og andre personer eller institutioner - som også ønsker at indføre dual uddannelse, og begynd at opbygge tillid og skabe en social kontrakt, der kan bygges videre på. For aktører/institutioner med interesse i erhvervsuddannelse og arbejdsmarked Samarbejde mellem institutioner f.eks. skoler, virksomheder, handels- og industrikammer, lokale, regionale og nationale myndigheder. Part 2 Germany Målgruppe Professioner Titel projektnummer og Erhvervsuddannelseselever Hotelvirksomhed, skræddere, butiksassistenter, kok, ernæringsassistent, kontoransatte, certificerede og ikke-certificerede plejeassistent, socialarbejder, lagerarbejder, detailhandel, bankassistent, automaler assistent Strategic Partnership for the development of dual system PL01-KA Dato IV-V 2015 Sted Hamborg Nedersaksen Information om eleverne i Hamborg Information om eleverne i Nedersaksen Undersøgelsen var gennemført anonymt. Alder Køn Kvinder: 45 Mænd:45 Alder Køn Kvinder:101 Mænd:20 1. Hvad var de vigtigste faktorer, der afgjorde dit valg af en erhvervsskole? (Du kan vælge mere end ét svar)

13 Strona13 Mit eget valg 29 % Et velbetalt arbejde 9 % Påvirkning fra uddannelsesvejleder 6% Påvirkning fra forældre eller venner 15% Påvirkning fra folkeskolelærer 4% Muligheden for hurtig uafhængighed 4% Muligheden for en stærk arbejdsmarkedstilknytning 19% Andet (specificer venligst)10% Mangel på arbejde i hjemlandet Gode transport muligheder til arbejde 2. Er du tilfreds med din uddannelse? (1-6) Giv karakter på en skala fra 1 til 6, hvor 6 er den højeste og 1 den laveste karakter. 1. 1% 2. 4% 3. 10% 4. 29% 5. 43% 6. 13% 3. Hvordan vurderer du undervisningen på din erhvervsskole i forhold til det fag, som du er ved at lære? (På en skala fra 1 til 6)? 1. 1% 2. 2% 3. 15% 4. 34% 5. 40% 6. 9% 4. Hvordan vurderer du læringsudbyttet af praktikperioderne i forhold til det fag, som du er ved at lære? (Markér venligst på skalaen fra 1 til 6) 1. 0% 2. 6% 3. 14% 4. 28% 5. 39% 6. 13% 5. Har du det godt på din læreplads? 1. 0% 2. 10% 3. 12% 4. 12% 5. 37% 6. 29% Elevernes kommentarer: Mangel på en ordenlig holdning til praktikanter i virksomheden Dårlig stemning på arbejdspladsen

14 Strona14 Relationer på arbejdspladsen er ikke altid gode nok, tutoren er ikke krævende nok. 6. Hvem bidrager mest til læring i din erhvervsuddannelse? Virksomheden/lærepladsen 37% Skolen 21% Andre institutioner som f.eks. Grone 21% Ligelig fordeling mellem alle institutioner 21% 7. Hvordan vurderer du fordelingen mellem skole- og praktikperioder i forbindelse med din uddannelse? Der skal være flere/længere praktikperioder 24% Jeg mener, at den nuværende fordeling er optimal 39% Der skal være flere/længere skoleperioder 18% Jeg ved det ikke 19% 8. Hvad er det bedste ved din erhvervsuddannelse? God stemning på arbejdspladsen. Det behageligt at være der. Nice, venlig og villige til at hjælpe arbejdskammerater. God relation hjælper med optagelsen af indholdet. Hjælp og support. Den form for læring er alsidig. God praktisk erfaring. Alle aspekter er dækket. Gentagelse hjælper i assimilation af indholdet lært Arbejdsplads giver alle nødvendige indhold. Materialet er meget bred, men det er godt forklaret, så eleverne kan lære ved at gøre og gennemføre. Bedre perspektiv i livet. At blive selvstændig, men også en chance få værdifuld erfaring og nye venner. Flere penge. Du kan lære en masse om livet og også i private hverdagen. Vi kan bestemme for os selv, hvad vi kan gøre, og hvad vi bør afvise. Det faktum, at det er 30 dage forlader. Gode proportioner mellem teori og praksis. En masse tid til at studere. De faglige eksamener. For folk fra forskellige kulturer lære sprog og kultur hurtigere Målgruppe Titel projektnummer og Ledere og undervisere på erhvervsskoler Strategic Partnership for the development of dual system PL01-KA Dato IV-V 2015 Sted Hamborg Nedersaksen Ledere og undervisere Erhvervserfaring 4-35 Køn Kvinder 7, Mænd 2 1. Samlet rating af organiseringen af uddannelsen gennemført på skolen 1. Forbered skolen, hvor du arbejder, de studerende optimalt til behovene på arbejdsmarkedet? 2. Tilpasses metoderne til erhvervsuddannelsen på din skole til arbejdsgivernes behov? 6 Beste mt 5 4 Noge nlund e 3 Det ved jeg ikke 2 1 Beste mt 23 % 56% 18% 0% 3% 0% 19% 54% 22% 0% 0% 0%

15 Strona15 3. Er tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne i dit land optimal? 42% 32% 37% 0% 2% 0% Lærernes kommentarer: Studerende gennem læringsteori er at blive forberedt til arbejdsmarkedet og arbejdsgivernes forventninger. Efter at have afsluttet skoleelever ikke har nogen problemer med at finde et job. Arbejdsgiverne er tilfredse med praktikanter. Der er behov for Erhverv, vi underviser. Vocational kurser, især i banker og kontorer, ikke gå med elevernes forventninger. Studerende føler sig godt på arbejdsmarkedet selv under erhvervsuddannelse trænings- de gør jobbet, at de er ved at lære. Unge får godt på eksamener. De er ansat i forskellige arbejdspladser i løbet af deres studier. De tager villigt del i udveksling af unge mobilitet til udlandet. Ifølge de studerende nogle grupper har ikke nok af erhvervsuddannelse. Arbejdsgiverne bør deltage i erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelse penge til indkøb af materialer og produkter bør øges. Arbejdsgivere skal udfylde 100% af faglig tidsplan uddannelse. Svage punkter: Studerende er utilfredse hovedsageligt fra det faktum, at de i løbet af læretiden behandles som billig arbejdskraft. Curriculum indhold er delvist forældet. Jobs er under forandring, og skolerne kan ikke holde trit med programmet. Lille praktisk erfaring. De studerende tager hensyn til en for en i arbejdsplanerne. Mangel på personale i institutioner ofte fører til utilstrækkelig instruktion. Alt for mange studerende, for få lærere. For generel teoretisk indhold uddannelse. Faktisk kontakt med nogle vanskelige situationer finder sted efter påbegyndelsen af arbejdet. Der er ikke altid tilnærmelse til praksis. For lidt individuel støtte og support orienteret mod en svag elev. Skole niveau og holdning lærlinge skal ofte vurderes som middelmådig, hvilket fører til frafald. Styrker: Hvis eleverne, ligesom i vores skole, er godt forberedt til interviews og selvstændige præsentationer, studerende og arbejdsgivere er glade. Studerende viser, at organisationen er klar og god. Det eksisterende dobbelte system er meget god. Perioden umiddelbart efter at lære et erhverv, efter min mening, er det sværeste for kandidater. En del af praktisk og teoretisk er i balance, mens den praktiske del foregår på arbejdspladsen, så de studerende fra begyndelsen danne deres "arbejdskraft tjeneste" mentalitet og lære de nuværende teknikker. Lærepladser på arbejdspladsen med fokus på praksis; Science flæng i skolen og på arbejdspladsen. Studerende passerer gennem alle afdelinger i virksomheden - at erhverve teknisk kompetence - gode chancer for beskæftigelse og hurtigere karriere. Intensiv kontakt mellem skolen og på arbejdspladsen, hurtige overgang fra teori til praksis på skolen i anlægget. Praktisk forhold gennem handlingsorienterede klasser Med en varieret teori og praksis, kan eleverne prøve, at associere og evaluere deres viden Arbejdsmarkedet har brug for fagfolk. Der er stor støtte fra staten og arbejdsgiverne. Fremragende læreplads for specialister, forbedring af kompetence til at handle i erhvervet og uafhængighed på arbejdspladsen. Livslang læring også på lavere kvalifikationer Positive tilbagemeldinger fra arbejdsgiverne.

16 Strona16 Anbefalinger: Det er umuligt at passe individuelle for enhver arbejdsplads. Det konkrete indhold skal gives på arbejdspladsen = dobbelt uddannelse Efter min mening problemet ligger i det faktum, at delstaterne arbejder på egen hånd i emnet for uddannelse. Det ville være ønskeligt, at erhvervsuddannelsen være samlet for hele landet. Der er optimal forberedelse, men desværre ikke alle processer kan udføres i skolen. Men ofte skoleaktiviteter falder sammen med de behov, arbejdsgiveren. Nogle gange er det svært at udføre på arbejdspladsen velordnet række processer, undervisning, så det sker med mange nye opgaver skal være med de udførte på kort tid studerende På alle områder kunne forbedres den pædagogiske holdning til indtastning af erhvervsuddannelse Planer for erhvervsuddannelser skal i høj grad tilpasses de skiftende sociale behov Forventningerne til arbejdsmarkedet er opfyldt. Men alle studerende efter endt uddannelse skal have tid nok, så han eller hun kunne implementere i de nye krav. På mange arbejdspladser studerende ikke har en sådan Udbuddet af ledige stillinger for lærepladser og efterspørgslen efter dem er anderledes. Der er derfor et behov for kompromiser, som ikke altid opfylder nok Arbejdsmarkedet er under forandring og ses kun fra det situationsbestemt synspunkt. Man kan genkende tendenser, men kan ikke opfylde forventningerne. Arbejdsgiverne forventer, at skolen vil lære grundlæggende indhold, som er afgørende i det daglige arbejde. Det er også nødvendigt at konsolidere viden. Gennem engagement en ekstra instruktør / lærer kan man få de fælles mål og forventninger, der er mødt med stor godkendelse. For det første arbejdsmarkedet og dets karrieremuligheder skal ses i, så flere praktikpladser til faglig orientering bør tilbydes, virksomhederne bør arbejde tæt sammen med erhvervsskole (begge sider kan få ydelser fra hinanden), på arbejdspladsen et rum for god instruktion og lærerfaget bør gives. Lærlinge er engageret som selvstændige arbejdstagere for hurtigt, bør de have integrere vejledning med henblik på at gentage og øve den teoretiske del. Mange studerende mangler de strukturer og tid til at lære. Erhvervsuddannelse skal indgå i virksomhedens mission. Arbejdsplads skal være et sted for læring. Uddannelse af undervisere, også i en pædagogiske områder for instruktører; Regelmæssige eksterne overvågninger Generel uddannelse skoler bør gøre mere for at forholde sig til realiteterne på arbejdsmarkedet og materielle dele, f.eks. aritmetik, stavning, de skulle komme i forgrunden Arbejdsgiverne skal forberede de studerende til et erhverv i en permanent måde og ikke bare behandle dem som "gap fillers" i mangel af kvalificeret personale Virksomhedsinstruktører bør delegeres til arbejdsplads for tidspunktet for erhverv instruktion. Den finansielle tilfredsstillelse af instruktører. Begreberne mesterlære bør modsvares til hinanden - teoripraksis. 5. Hvordan ville du ændre i det eksisterende erhvervsuddannelsessystem i dit land ved forbedring af skoler og arbejdsgivere samarbejde 27% ved udvikling af karriere rådgivning for studerende 0% ved forbedring af samarbejdet på alle institutioner 0% ved realisering af supplerende erhvervsuddannelse i henhold til arbejdsgivere behov 0% ved at øge antallet af timer med praktiske klasser og lærepladser 0% ved at ændre holdninger af iværksættere, der tager eleverne til faglige placeringer 19% ved at konsultere pensum med arbejdsgiverne 20% 6. Hvordan vurdere du den tid, som er afsat til praktik i forhold til den samlede uddannelse længde? Tiden afsat til praktik er optimal for erhvervelse af faglige færdigheder - 54%

17 Strona17 Tiden afsat til praktik er for høj - 5% Tiden afsat til praktik er for lav - 8% Jeg ved det ikke - 33% Foreslået forholdet mellem uddannelse og teori (16 people) (6) (3) (2) (2) /5-2/5 De fleste lærere mener, at mere uddannelse er bedre. 7. Hvor lære eleverne de faglige færdigheder bedst? I skoleperioderne - 9% Hos arbejdsgiver - 80% Andre muligheder - 11% 8. Hvordan vurderer du den teoretiske viden, de studerende erhverve på erhvervsskolen? 1. 0% 2. 0% 3. 22% 4. 33% 5. 45% 6. 0% 9. Hvordan vurderer du den praktiske viden, eleverne opnår på lærepladserne? 1. 0% 2. 0% 3. 22% 4. 33% 5. 45% 6. 0% 10. Kommentarer? % Målgruppe Repræsentanter fra virksomheder og organisation, som er interessenter i forhold til uddannelse og arbejdsmarked Titel og projektnummer Strategic Partnership for the development of dual system PL01-KA Dato IV-V 2015 Sted Nedersaksen, Hamborg Køn Kvinder 18, Mænd 8

18 Strona18 1. Samlet rating af organiseringen af uddannelsen gennemført på skolen Forbered skolen, hvor du arbejder, de studerende optimalt for behovene på arbejdsmarkedet? Tilpasses metoderne til erhvervsuddannelsen på din skole til arbejdsgivernes behov? Er tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne i dit land optimal? 6 Beste mt 5 4 Noge nlund e 3 Det ved jeg ikke 2 1 Beste mt 15% 54% 27% 0% 0% 4% 37% 48% 15% 0% 0% 0% 15% 38% 39% 0% 8% 0% 2. I hvilket omfang opfylder erhvervsuddannelserne forventningerne på arbejdsmarkedet? (Marker venligst på skalaen fra 1 til 6) 1. 0% 2. 4% 3. 19% 4. 11% 5. 62% 6. 4% 3. Hvordan kan man efter din mening forbedre uddannelsen, således at de færdigheder, der er erhvervet under uddannelsen er bedre tilpasset behovene på arbejdsmarkedet? (flere svar kan markeres) Forbedre samarbejdet mellem skoler og virksomheder 18% Bedre erhvervsvejledning for eleverne 26% Forbedret samarbejde mellem de relevante parter 20% Gennemførelsen af uddannelsen efter konkrete arbejdsgivers behov 21% Øge læringsmålene i praktikperioderne i forhold til læringsmål i skoleperioderne 1% Ved at ændre virksomhedernes holdning til tage elever 14% 5. Hvor lære eleverne de faglige færdigheder bedst? I skoleperioderne 10% Hos arbejdsgiver 60% Andet træningscenter 25% Andre muligheder 5% 6. Hvordan vurderer du den teoretiske viden, de studerende erhverve på erhvervsskolen? (Marker venligst på skalaen fra 1 til 6)? 1. 0% 2. 0% 3. 12% 4. 24% 5. 56% 6. 8% 7. Hvordan vurderer du den praktiske viden, eleverne opnår på lærepladserne? (Marker venligst på skalaen fra 1 til 6)? 1. 0% 2. 2%

19 Strona % 4. 14% 5. 64% 6. 14% Målgruppe Arbejdsgivere og praktikvirksomheder Titel og projektnummer Strategic Partnership for the development of dual system PL01-KA Dato IV-V 2015 Sted Nedersaksen, Hamborg Køn Kvinder 32, Mænd Samlet rating af organiseringen af uddannelsen gennemført på skolen Forbered skolen, hvor du arbejder, de studerende optimalt for behovene på arbejdsmarkedet? Tilpasses metoderne til erhvervsuddannelsen på din skole til arbejdsgivernes behov? Er tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne i dit land optimal? 6 Beste mt 5 4 Noge nlund e 3 Det ved jeg ikke 2 1 Beste mt 4% 43% 47% 4% 2% 0% 28% 53% 16% 0% 3% 0% 10% 56% 8% 26% 0% 0% 2. Hvordan kan man efter din mening forbedre uddannelsen, således at de færdigheder, der er erhvervet under uddannelsen er bedre tilpasset behovene på arbejdsmarkedet? (flere svar kan markeres) Forbedre samarbejdet mellem skoler og virksomheder 26% Bedre erhvervsvejledning for eleverne 26% Ved forbedring af samarbejdet på alle institutioner Gennemførelsen af uddannelsen efter konkrete arbejdsgivers behov 28% Øge læringsmålene i praktikperioderne i forhold til læringsmål i skoleperioderne Øget teori i skolerne 3% Ved at ændre virksomhedernes holdning til tage elever 8 % Ændret lovgivning 3. Hvor lære eleverne de faglige færdigheder bedst? I skoleperioderne 14% Hos arbejdsgiver 79% Andet træningscenter 14% Andre muligheder 1% I begge steder På mange arbejdspladser På grundskolen og generel skole Den Studerendes holdning er det vigtigste, ikke arbejdspladsens 4. Hvordan vurderer du den teoretiske viden, de studerende erhverve på erhvervsskolen? (Marker venligst på skalaen fra 1 til 6)? 1.0%

20 Strona % 3. 23% 4. 15% 5. 46% 6. 16% 5. Hvordan vurderer du den praktiske viden, eleverne opnår på lærepladserne? (Marker venligst på skalaen fra 1 til 6)? 1.0% 2. 0% 3. 23% 4. 15% 5. 46% 6. 16% Resume Arbejdsmarkedet i Tyskland er præget af en noget paradoksal udvikling på nuværende tidspunkt: På trods af den positive udvikling i antallet af nyligt indgået aftaler om erhvervsuddannelse for visse erhverv, havde Tyskland i 2015 det laveste antal siden tidspunktet for den tyske genforening. Samtidig er der flere og flere ledige praktikpladser, som udbydes af arbejdspladser, og der er flere og flere mennesker, der er interesseret i at starte en praktikplads, men som ikke kan finde et matchende sted. Årsager, der tilskrives problemer med at vælge det rette erhverv. Erhvervsuddannelser har mistet meget popularitet, og opfattes af mange unge som en vej uden exit. Der er behov for fuld adgang mellem forskellige uddannelsessystemer samt at anerkende de færdigheder, der er erhvervet i løbet af uddannelsesvejen. Forældrenes rolle er også problematisk, idet forældre i omkring 80 % af tilfældene bestemmer den unges valg af erhverv og tvinger deres børn til uddannelsesforløb, der ikke passer til dem. Styrker Den faglige uddannelse på arbejdspladsen garanteres at være den bedste mulighed for at lære teknisk nyt i erhvervsuddannelsen og opfylder kravene på arbejdsmarkedet. Virksomhederne arbejder samen med håndværks-/industrikame om at udvikle rammeplaner for uddannelse og deltage i formuleringen af praktiske læreplaner samt reagerer på ændringer i kravene på arbejdsmarkedet. Svagheder Den praktisk erfaring hos lærerstaben er delvist forældet, sammensætning af læreplanen er ikke altid fokuseret på forholdene på arbejdspladsen; Uddannelsen er undertiden ikke i overensstemmende med kravene på arbejdsmarkedet; Efterspørgslen efter faguddannede er stigende. En svagere gruppe elever bliver ansat, men det fører til et større behov for økonomisk støtte, som mindre virksomheder ikke kan klare. De svagere elever er ikke i stand til at klare kravene på arbejdspladserne. I denne sammenhæng bør indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen revurderes. Anbefalinger: Da erhvervsuddannelse i høj grad foregår på arbejdspladsen, er det faktisk et særdeles godt erhvervsuddannelses system for arbejdsmarkedet, især i sammenligning med andre europæiske lande. Ny undervisningsplan for svagere elever - andre erhverv skal undervises trinvis ligesom butiksassistent i detailhandel; Forbedring af muligheder til at få adgang til erhvervsuddannelsesinstitutioner. Der skal anvendes alle potentialer; frie opgraderingsmuligheder i overgangen fra erhvervsuddannelsessystemet til systemet for videregående uddannelse. Forøgelse af

21 Strona21 mulighed for overgang fra mesterlære til videregående uddannelse og omvendt er ekstremt vigtigt for social retfærdighed. Differentiering af erhvervsuddannelserne: a) svagere elever b) normal erhvervsuddannelse c) personer med styrker inden for videnskab - med fuld adgang hver vej, og pligt til anerkendelse af uddannelse/kompetencer. Etablering af kriterier for adgang til erhvervsuddannelse, forskellig for hvert fag. Alle bør lære, hvad der passer deres lyst, evner og kompetencer. Aktiv skabelse af rigtige job, der kan erhverves efter afslutningen af uddannelsen og åbningen af den første lodrette karrierevej. Meget stærk implementering af duale Bachelor-uddannelser. Lige muligheder! Erhvervsuddannelse for alle unge: Støtte og hjælp til svagere og stærkere inden for videnskabelige fag. Tilgængelighed mellem erhvervsuddannelsessystemerne. Anerkendelse og tilføjelse af færdigheder erhvervet til fremme af karriere. Bedre netværk mellem parter inden for erhvervsfaglig uddannelse (arbejdspladser, skoler, kontorer). Flere ledsageforanstaltninger for erhvervsuddannelse. Overførsel af indhold fra erhvervsuddannelse i visse erhverv (især i kombinerede erhverv) fører til en overbelastning af især svagere elever. Sektorer med mindre kendte og ikke så attraktive erhverv har vanskeligere og vanskeligere ved at finde egnede elever. Part 3 Danmark Title and number of the Project Strategic Partnership for the development of dual system PL01-KA Dato IV-IX 2015 Sted Denmark, Lolland-Falster Information of the students EUD-elever fra forskellige uddannelser: personvognsmekanikker, bager, kok, tømmer Antal 60 Ratings på en skala fra 1 til 6, med 6 er den højeste og 1 den laveste kvalitet. Du bedes svare ærligt. Undersøgelser var anonyme. 1. Hvad var de vigtigste faktorer, der afgjorde dit valg af en erhvervsskole? (Du kan vælge mere end ét svar) Mit eget valg 59 % Et velbetalt arbejde 17 % Påvirkning fra uddannelsesvejleder 3% Påvirkning fra forældre 0% Påvirkning fra folkeskolelærer 4% Påvirkning fra venner 2% Muligheden for hurtig uafhængighed 3% Muligheden for en stærk arbejdsmarkedstilknytning 7% Andet (specificer venligst)1% 2. Er du tilfreds med din uddannelse? (1-6) 1. 2% 2. 4% 3. 9% 4. 28%

22 Strona % 6. 24% 3. Hvordan vurderer du undervisningen på din erhvervsskole i forhold til det fag, som du er ved at lære? (På en skala fra 1 til 6)?1. 1% 2. 11% 3. 37% 4. 27% 5. 23% 6. 1% 4. Hvordan vurderer du læringsudbyttet af praktikperioderne i forhold til det fag, som du er ved at lære? (Markér venligst på skalaen fra 1 til 6) 1. 1% 2. 3% 3. 15% 4. 28% 5. 40% 6. 13% 5. Har du det godt på din læreplads? (Markér venligst på skalaen fra 1 til 6) 1. 3% 2. 18% 3. 17% 4. 20% 5. 21% 6. 21% 6. Hvem bidrager mest til læring i din erhvervsuddannelse? Virksomheden/lærepladsen 18% Skolen 8% Både skolen og lærepladsen 74% 7. Hvordan vurderer du fordelingen mellem skole- og praktikperioder i forbindelse med din uddannelse? Der skal være flere/længere praktikperioder 9% Jeg mener, at den nuværende fordeling er optimal 77% Der skal være flere/længere skoleperioder 14% Jeg ved det ikke 0% 8. Hvordan mener du, at man forbedrer erhvervsuddannelserne? Jeg reparere motorcykler Vi har kort skoleperioder (5 uger), og at vi lærer med vores hænder Jeg kommer til at arbejde med min passion Det er skole, og det er ok, men kedeligt. 9.How would you like to improve in your vocational training? Ved at placere kvota på optagelse af skolen, ikke alle er egnet til at være mekaniker, bedre muligheder for specialisering

23 Strona23 Målgruppe Titel projektnummer og Ledere og undervisere på erhvervsskoler Strategic Partnership for the development of dual system PL01-KA Dato IV-IX 2015 Sted Danmark, Lolland-Falster Ledere og undervisere på erhvervsskoler Antal Samlet rating af organiseringen af uddannelsen gennemført på skolen Forbered skolen, hvor du arbejder, de studerende optimalt for behovene på arbejdsmarkedet? Tilpasses metoderne til erhvervsuddannelsen på din skole til arbejdsgivernes behov? Er tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne i dit land optimal? 6 Beste mt 5 4 Noge nlund e 3 Det ved jeg ikke 2 1 Beste mt 3 % 47% 30% 20% 0% 0% 10% 13% 60% 17% 0% 0% 3% 13% 54% 20% 10% 0% 3. Hvordan vurdere du den tid, som er afsat til praktik i forhold til den samlede uddannelse længde? Tiden afsat til praktik er for lav 60% Tiden afsat til praktik er optimal for erhvervelse af faglige færdigheder 20% Jeg ved det ikke 20% 6. Hvor lære eleverne de faglige færdigheder bedst? I skoleperioderne - 46% Hos arbejdsgiver - 54% 7. Hvordan vurderer du den teoretiske viden, de studerende erhverve på erhvervsskolen? 1. 0% 2. 3% 3. 3% 4. 34% 5. 60% 6. 0%

24 Strona24 8. Hvordan vurderer du den praktiske viden, eleverne opnår på lærepladserne? 1. 0% 2. 0% 3. 3% 4. 30% 5. 67% 6. 0% 9. Kommentarer? % Target group Title and number of the Project Entrepreneurs / representatives of business institutions / stakeholders of the cooperation of education and labour market Strategic Partnership for the development of dual system PL01-KA DATE IX 2015 Place Denmark Number of responders Samlet rating af organiseringen af uddannelsen gennemført på skolen Forbered skolen, hvor du arbejder, de studerende optimalt for behovene på arbejdsmarkedet? Tilpasses metoderne til erhvervsuddannelsen på din skole til arbejdsgivernes behov? Er tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne i dit land optimal? Er de studerende glade for tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne? I hvilket omfang har uddannelsen opfylder de forventninger på arbejdsmarked? 6 Beste mt 5 4 Noge nlund e 3 Det ved jeg ikke 2 1 Beste mt 10% 23% 35% 25% 5% 5% 5% 15% 40% 30% 0% 0% 10% 25% 40% 25% 0% 0% 5% 20% 50% 25% 0% 0% 4% 30% 40% 23% 3% 0% 3. Hvordan kan man efter din mening forbedre uddannelsen, således at de færdigheder, der er erhvervet under uddannelsen er bedre tilpasset behovene på arbejdsmarkedet? (flere svar kan markeres) Forbedre samarbejdet mellem skoler og virksomheder 20% Bedre erhvervsvejledning for eleverne 24% Forbedret samarbejde mellem de relevante parter 0% Gennemførelsen af uddannelsen efter konkrete arbejdsgivers behov 21 % Øge læringsmålene i praktikperioderne i forhold til læringsmål i skoleperioderne 14% Ved at ændre virksomhedernes holdning til tage elever 14% 4. Hvor lære eleverne de faglige færdigheder bedst?

25 Strona25 I skoleperioderne 10% Hos arbejdsgiver 35% Skole og virksomhed kombineret 55% 5. Hvordan vurderer du den teoretiske viden, de studerende erhverve på erhvervsskolen? (Marker venligst på skalaen fra 1 til 6)? 1. 5% 2. 5% 3. 30% 4. 40% 5. 15% 6. 5% 6. Hvordan vurderer du den praktiske viden, eleverne opnår på lærepladserne? (Marker venligst på skalaen fra 1 til 6)? 1. 5% 2. 5% 3. 20% 4. 45% 5. 20% 6. 5% Målgruppe Arbejdsgivere og praktikvirksomheder Titel og projektnummer Strategic Partnership for the development of dual system PL01-KA Dato IV- IX 2015 Sted Danmark, Lolland-Falster Antal Samlet rating af organiseringen af uddannelsen gennemført på skolen Forbered skolen, hvor du arbejder, de studerende optimalt for behovene på arbejdsmarkedet? Tilpasses metoderne til erhvervsuddannelsen på din skole til arbejdsgivernes behov? Er tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne i dit land optimal? Er de studerende glade for tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne? 6 Beste mt 5 4 Noge nlund e 3 Det ved jeg ikke 2 1 Beste mt 0% 23% 40% 23% 14% 0% 3% 20% 47% 20% 10% 0% 4% 30% 40% 23% 3% 0% 3% 20% 50% 17% 10% 0% 2. I hvilket omfang opfylder erhvervsuddannelserne forventningerne på arbejdsmarkedet? (Marker venligst på skalaen fra 1 til 6)? 1. 0% 2. 10%

26 Strona % 4. 47% 5. 20% 6. 3% 3. Hvordan kan man efter din mening forbedre uddannelsen, således at de færdigheder, der er erhvervet under uddannelsen er bedre tilpasset behovene på arbejdsmarkedet? (flere svar kan markeres) Forbedre samarbejdet mellem skoler og virksomheder 24% Bedre erhvervsvejledning for eleverne 4% Ved forbedring af samarbejdet på alle relevante institutioner Gennemførelsen af uddannelsen efter konkrete arbejdsgivers behov 26% Øge læringsmålene i praktikperioderne i forhold til læringsmål i skoleperioderne 20% Øget teori i skolerne Ved at ændre virksomhedernes holdning til tage elever 19% Ændret lovgivning 4. Hvor lære eleverne de faglige færdigheder bedst? I skoleperioderne 0% Hos arbejdsgiver 53% Skole og virksomhed kombineret 57% 5. Hvordan vurderer du den teoretiske viden, de studerende erhverve på erhvervsskolen? (Marker venligst på skalaen fra 1 til 6)? 1. 0% 2. 13% 3. 37% 4. 30% 5. 13% 6. 7% 6. Hvordan vurderer du den praktiske viden, eleverne opnår på lærepladserne? (Marker venligst på skalaen fra 1 til 6)? 1. 0% 2. 0% 3. 0% 4. 43% 5. 34% 6. 23% 7. Hvordan oplever du din virksomheds rolle i vekselsuddannelsessystemet? Det er et samarbejde med skolen, som giver de bedste håndværker 8. Hvordan ville du ændre i det eksisterende erhvervsuddannelsessystem i dit land? Ingen holdning Resume Det samlede resultat af denne undersøgelse viser, at der er en høj grad af tilfredshed hos alle fire målgrupper.

27 Strona27 Derudover viser undersøgelsen, at den balance mellem skoleophold og tid i virksomhederne er ok for alle målgrupper. Undersøgelsen viser generelt, at forankringen af erhvervsuddannelsessystemet er stærk både blandt studerende, undervisere, virksomheder og uddannelsesmæssige interessenter. Baseret på denne undersøgelse kan vi konkludere, at det er den generelle opfattelse på tværs af alle målgrupper, at det faglige uddannelsessystem i vores område forbereder de studerende til behovene på arbejdsmarkedet med de rigtige kvalifikationer. Men det skal bemærkes, at denne undersøgelse ikke giver et fuldstændigt billede af det danske erhvervsuddannelsessystem. Derfor har den danske partner endvidere fået udført den bibliografiske undersøgelse, som skal kunne give anbefalinger til, hvordan erhvervsuddannelsessystemet i Danmark kan forbedres. Bibliografisk undersøgelse Det overordnede resultat af denne undersøgelse viser, at der er tre store udfordringer for erhvervsuddannelsen: Eleverne afslutter deres skolegang tidligt; Image; Tilvejebringelse af praktikpladser. 1 Tidlig afslutning af skolegang Siden 2008, har det været et krav til alle institutioner inden for erhvervsfaglig uddannelse og undervisning, at de udarbejder handlingsplaner for at hjælpe flere elever til at gennemfører en ungdomsuddannelse. Handlingsplanen opstiller de enkelte skolers præcise mål og strategier for, hvor meget den forventer at reducere frafaldet næste år. For at nå sit mål skal skolen igangsætte forskellige initiativer, som beskrevet i handlingsplanen. Det er op til hver enkelt skole at afgøre, hvilke tiltag der skal gennemføres lokalt for at opnå den bedste effekt. Handlingsplanerne hjælper skolerne til at have større fokus på frafald og årsagerne dertil. Samtidig hjælper handlingsplanerne skolerne med at systematisere den iværksatte indsats. 2 Image Hensigten med dette politiske initiativ er at iværksætte konkrete aktiviteter og initiativer til fremme erhvervsuddannelserne image, støtte skolearbejdet med kvaliteten af undervisningen og kaste mere lys over forskellige pædagogiske praksis på skolernes. Som en del af indsatsen for at styrke skolernes image er der blevet etableret en kvalitetsgruppe (Quality Squad), som over en to årig periode ( ) besøgte alle erhvervsskoler i landet. Denne Quality Squad fortsætter arbejdet med skolerne i deres bestræbelser på at styrke på den ene side kvalitet, fleksibilitet og pædagogisk tilrettelæggelse af uddannelse og undervisning, på den anden side erhvervsuddannelsernes image i lokalområdet samt fastholdelse af elever i uddannelse. Kvalitetsgruppen Quality Squad formidler god praksis fra skoler og hjælper skolerne til at forbedre kvaliteten ved at skabe mulighed for at dele viden, ideer og erfaringer på tværs af erhvervsuddannelsessystemet (EUD). 3 Reform af erhvervsuddannelsessystemet Fra august 2015 er der blevet arbejdet på at implementere en reform af erhvervsuddannelsessystemet med henblik på at tage fat på to af de ovenfor nævnte udfordringer. Hovedformålet med reformen er: 1 Erhvervsuddannelserne - fakta og muligheder, Undervisningsministeriet Ibid 3 Ibid

28 Strona28 Flere elever skal vælge at starte på en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9. eller 10. klasse; Hovedparten af dem, der starter, skal afslutte deres erhvervsuddannelse; Erhvervsuddannelserne skal giver udfordringer til alle elever, så de kan nå deres fulde potentiale; Tillid og trivsel skal styrkes inden for erhvervsuddannelserne. 4 Der foreligger endnu ingen evalueringsresultater fra reformen, men med reformen er der blevet givet et klart politisk mandat til at finde løsninger på systemets udfordringer. Tilvejebringelse af praktikpladser En af de store udfordringer i det duale uddannelsessystem er at skaffe et tilstrækkeligt antal praktikpladser til eleverne. Denne udfordring er særligt tydelig i perioder med lavkonjunktur, hvor det ofte vil være sværere for virksomhederne at ansætte elever. Tilvejebringelsen af et tilstrækkeligt antal praktikpladser er afgørende for eksistensen af det duale system. Virksomheder har et stort ansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft, og spiller derfor en væsentlig rolle i at tilvejebringe praktikpladser. Siden 1977 har der været en ordning, hvor virksomheder, som ansætter en elev kan modtage refusion for en del af lønudgifterne. Denne ordning kaldes Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Alle offentlige og private arbejdsgivere betaler til AER. Som en del af Globaliseringsaftalerne i 2009 og 2010, har den danske regering indgået fire aftaler om praktikpladser med det formål at skabe flere praktikpladser og øge skolernes kapacitet inden for træning/praktik. Den seneste aftale blev indgået i november 2010, der blev afsat 2,4 mia. kroner til en praktikpladspakke med det formål at skabe flere uddannelsespladser i forhold til I forbindelse med disse aftaler, blev det muligt for virksomheder at opnå en bonus, når de indgår en uddannelsesaftale med en elev. Både skoler og faglige udvalg er aktive i det opsøgende arbejde omkring mesterlære for at animere elever og virksomheder til at underskrive en uddannelsesaftale. Fra 2011 skal udviklingsrapporter indeholde en handlingsplan for arbejdet med at tilvejebringe praktikpladser. På den baggrund kommer de faglige udvalg til at beskrive, hvad de hver især gør for at skaffe nok pladser. 5 Styrker En høj grad af tilfredshed med systemet; En veletableret lovramme; Det duale erhvervsuddannelsessystem har en lang tradition med en stærk social kontrakt mellem regeringen, skoler og de involverede parter på arbejdsmarkedet. Svagheder Tidlig afslutning af skolegangen; Erhvervsuddannelsernes image i den brede befolkning; Tilvejebringelse af nok praktikpladser udfordringen er både strukturel og konjunkturel. Anbefalinger Bedre vejledning i folkeskolen med fokus på at få flere studerende til at tage en erhvervsfaglig uddannelse; 4 Improving Vocational Education and Training overview of reform of the Danish vocational education system, Ministry of Education 2015 (Forbedring af EUD overblik of reformen af EUD, Undervisningsministeriet 2015) 5 Erhvervsuddannelserne - fakta og muligheder, Undervisningsministeriet 2011