Oplæg til ny organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune 2016
|
|
- Bertha Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oplæg til ny organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune
2 Forslaget er udarbejdet af; Kirsten Møller, skoleleder, Tommerup skole Gun Løvschal, konstitueret skoleleder, Assensskolen, herunder tosprogscenteret Karin Ladefoged, Områdeleder, Børnehusene i Assens by Dorte Vesterborg, Faglige koordinator, Integration Lisbeth Olsson, afdelingsleder, Ungdomsskolen Allan Nielsen, Psykolog, PPR Birgitte Buch Sørensen, sundhedsplejerske, Sundhedsplejen Tanja Blomstrøm Ditlevsen, lærer & tosprogskoordinator, Assensskolen Tanja Frandsen, lærer & tosprogskoordinator, Assensskolen Margit Just, Økonomi konsulent, økonomi Heidi Berg, Akademisk konsulent, dagtilbud & skole, Velfærdsstaben Oplægget til ny organisering af tosprogsområdet er udarbejdet i et prof på tværs perspektiv og indeholder derfor tværfaglige løsninger og forslag som ligger ud over dagtilbud- og skoleområdet. 2
3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning: side 4 To- og trepartsaftalerne side 5 2. Nuværende organisering: side 6 3. Ny model: side 7 Familiecentre i partnerområder: side 7 Danskundervisning i partnerområder og på distriktsskoler: side 9 Koordinator: side 10 Tosprogscenteret på Assensskolen: side 11 Sprogtilbud til årige: side Implementering: side Økonomi: side 16 Nuværende tildelingsmodel: side 16 Ny tildelingsmodel: side 17 3
4 Indledning Den nuværende organisering af tosprogsområdet i Dagtilbud & Skole er beskrevet i dokumentet; Organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune og er udarbejdet i 2012 (jf. bilag). Assens Kommune har siden 2014 oplevet en markant forøgelse af antallet af flygtninge- og flersprogede børn, hvilket udfordrer den nuværende model og sætter særligt pres på institutionerne i Assens by. Følgende forslag tager afsæt i Assens Kommunes visioner, I Assens Kommune lykkes alle børn og Vision Derudover har to tilbagevendende spørgsmål haft afgørende betydning for forslagets udformning; Hvilken viden og erfaring eksisterer der i forhold til integration af børn? Og hvad er god integration? Forslaget til den nye organisering af sprogundervisningen tager derfor afsæt i hvad vi erfarings-, forsknings- og værdimæssigt mener, skaber de bedste forudsætninger for at skabe tilknytning og vellykket integration i Assens Kommune. Udviklingen i Assens Kommune Assens Kommunes flygtningekvote, det vil sige antallet af flygtninge der skal modtages i det enkelte år, har haft en markant udvikling fra 2014 og frem. Nedenfor er udviklingen af flygtningekvoten opstillet; 2007: : : : : : : : : : 196 Kilde: Tal fra Integration, marts 2016 Tallene repræsenterer alle aldre og køn, præcist hvilken sammensætning af flygtninge Assens Kommune kommer til at modtage er ukendt, indtil max 8 uger før og mindst 4 uger før modtagelsesdatoen. Kvoten for 2016 skal ganges med faktor 1,5 idet familiesammenføringer ikke er indregnet 1. Vi kender derfor ikke det præcise antal børn og unge eller hvor familierne bosættes, før de er placeret og indskrevet i institutionerne. Der er således behov for en fleksibel model for integration af børn i dagtilbud og skoler som tager hensyn til; familiernes geografiske placering i kommunen den kontakt og de relationer som skal opbygges lokalt for at sikre den bedst mulige integration og hverdag for familierne familiernes mobilitet og fleksibilitet i forhold til job og transportmuligheder tværfagligt samarbejde Indtil nu er flygtninge- og flersprogede børnefamilier som udgangspunkt blevet placeret i Assens by. Det har haft den effekt, at området nu har væsentlige udfordringer i forhold til at modtage flere familier. Det drejer sig både i forhold til Børnehusene i Assens by og Assensskolen, hvorpå tosprogscenteret er placeret, men ligeledes Sundhedsplejen, PPR og 1 1,5 er den faktor som KL anvender. Vi har i Assens Kommune ingen fælles faktor for udregning af antallet af flygtninge og familiesammenføringer. Der arbejdes på nuværende tidspunkt for en fælles udregningsfaktor i Kommunen. En anden faktor der regnes med er 60/40 den angiver at ca. 60 % af flygtningene er voksne og 40 % børn. 4
5 Integration oplever udfordringer i forhold til at finde gode og bæredygtige løsninger for og omkring familierne. Forslaget til ny organisering af tosprogsområdet struktureres indenfor det givne budget gennem en ny demografisk tildelingsmodel og omfordeling af ressourcer, således at de lovgivningsmæssige krav for undervisningen af flersprogede børn er opfyldt og en høj faglig kvalitet i dagtilbud og skoler tilsigtes. Det følgende forslag bygger ligeledes på et ønske om at inddrage alle parter, kommunale såvel som private aktører til en fælles opgaveløsning af integration af familier i Assens Kommune. Formålet med dette dokument er, at tydeliggøre de udfordringer som ikke lader sig imødekomme med nuværende organisering, og derfor både kræver og nødvendiggør en ny struktur som tilgodeser disse udfordringer på tværs af fagligheder og områder. En organisering som understøtter prof på tværs samarbejdet, organiseringen i partnerområder og knytter sig til de fælles mål vi arbejder med i Assens Kommune. To- og trepartsaftalerne 2016 Topartsaftalen 2016 mellem Regeringen og KL Trepartsaftalen 2016 mellem Regeringen og arbejdsmarkedets parter Afhængigt af hvorledes aftalerne udmøntes, enten som lovgivning, bekendtgørelse eller blot retningslinjer, opstår der nogle nye rammer og eventuelle krav til integration, beskæftigelse og sprogundervisning for flersprogede familier, herunder børn. Topartsaftalen lægger op til friere rammer for undervisningen af flersprogede børn og trepartsaftalen sætter fokus på arbejdsmarkedsintegration og intensiv virksomhedsrettet indsats til voksne flygtninge. Følgende oplæg for ny organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune kan både eksistere under de nuværende lovgivningsmæssige rammer, ligesom den kan fungere under eventuelle nye krav. Den nye organisering kan, afhængigt af udviklingen, tilpasse sig mere fleksibelt efter de givne forhold og lovgivningsmæssige ændringer. 5
6 Nuværende organisering I den nuværende organisering er tosprogscenteret placeret på Assensskolen i Assens by. Tosprogscenteret har ansvaret for sprogudvikling for alle børn i alderen 0-16 år og har følgende konkrete opgaver; det overordnede ansvar for koordinering mellem afdelinger og fagområder ressourcetildeling samarbejde og kvalitetssikring af opgaveløsningen vejledning og inspiration til det daglige arbejde med dansk som andetsprog tovholder i arbejdet med kommunale netværk indhentning af ny viden, afholdelse af temadage og kurser ansvar for modtagerklasser For de sent ankomne unge i alderen år, som vurderes til ikke at kunne erhverve sig folkeskolens 9. klasses prøve, gælder, at de tilknyttes Ungdomsskolen, som tilkøber et undervisningsforløb ved Ung Nord i Odense. Udfordringer ved nuværende model Dagtilbud og skole i Assens by oplever et øget pres i forhold til antallet af flersprogede børn i institutionerne Det er en udfordring at finde mentorfamilier som kan knytte familierne til det danske samfund Det øgede antal flersprogede elever bevirker, at de samler sig i grupper indbyrdes og ikke interagerer med de andre elever Udgifter i forbindelse med transporten af elever fra hele Assens Kommune til Assensskolen De økonomiske midler til sprogcenteret går alle til modtagerklasserne og tildelingen til supplerende dansk udhules Tildeling af et fast tolkebidrag uddeles til hver skole i stedet for at følge det enkelte barn. Det medfører, at nogle skoler som ikke har behovet for midlerne tildeles dem, og andre skoler som har behovet er i underskud. Der er ingen tildeling til dagtilbudsområdet Normalbetegnelserne for fysisk og sproglig udvikling rykker sig, når flertallet har udfordringer hermed. Børnene i institutionerne i Assens by repræsenterer ikke sammensætningen af børn i det omgivne samfund Det er en udfordring at finde boliger i Assens Kommune Integration af børn og elever i lokalområderne er vanskeligt, når de i en periode på op til to år, ikke deltager i distriktsskolens arrangementer og tilbud og det begrænser deres mulighed for at indgå i lokale netværk og skabe venskaber. Det har også den effekt at hele familier ikke tilknyttes og integreres, og derfor er vanskeligt at fastholde i Assens Kommune efter de tre år som lovgivningen anviser Samarbejde på tværs og helhedsorienteret indsatser til flersprogede familier mangler 6
7 Ny model: Familiecentre i partnerområder Den følgende præsentation af forslaget til den nye organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune har tre afgørende punkter som bryder med nuværende model; etablering af familiecentre i partnerområder nedlæggelse af modtagerklasser og organisering af danskundervisning i partnerområder og på distriktsskoler en fuldtidsansat koordinator Tosprogscenteret fortsætter som et ressourcecenter for institutionerne i partnerområderne indtil implementeringsfasen er afsluttet. Nedenstående figur illustrerer den nye organisering; I hvert partnerområde etableres et familiecenter på følgende fire institutioner; Assensskolen, Aarupskolen, Tommerup skole og Haarby skole. Familiecentrene skal rumme hele familier; de gravide mødre, forældre på orlov, forældre med børn i dagtilbud og skoler, evt. ældre generationer m.fl. På centeret tilbydes 7
8 undervisning, aktivitetstilbud, gruppeforløb, support og støtte til overgange og til den hverdag som flygtninge og flersprogede familier skal indgå i - alt sammen i et trygt og tværfagligt nærmiljø. Oprids af de tilbud og muligheder familiecentrene skal og kan rumme; På centret vil flere faggrupper være repræsenteret; integrationsmedarbejdere, sundhedsplejersker, PPR, lærere og pædagoger fra både dagtilbud og skoler, vejledere og koordinatoren m.fl. Opdelingen i partnerområder sikrer genkendelighed, tryghed og nær kontakt mellem de fagprofessionelle og borgerne. Formålet med at samle ressourcerne og etablere familiecentre i de fire områder er, at kunne tilbyde et sammenhængende og mere lokal forankret tilbud til hele familier i opstarts- og indkøringsperioder, hvilket skal medvirke til en bedre integration og tilknytning til nærmiljøet. Praktisk kan forslaget bygges op på flere måder; Organiseringen af familiecentrene sikrer en fleksibilitet i forhold til, at der kan skrues op eller ned i de partnerområder hvor der er behov for flere timer eller dage i det enkelte 8
9 familiecenter, afhængig af antallet af børn og familier. Det betyder ligeledes en fleksibilitet i forhold til at kunne lukke helt ned for et familiecenter i tilfælde af, at der ingen familier er. Det vil være de fagprofessionelle som er tilknyttet det enkelte partnerområde som deltager i familiecentrene, og der vil som udgangspunkt derfor ikke være personer som skal deltage i flere familiecentre om ugen med undtagelse af koordinatoren, integrationsmedarbejdere eller personale fra tosprogscenteret. Dette afhænger naturligvis af, hvorledes både Integration og tosprogscenteret organiserer samarbejdet og supporten med familiecentrene og evt. knytter personale til bestemte familiecentre. Med faste ugedage for familiecentrene sikres ligeledes en systematik og organisering som letter samarbejdet i forbindelse med tolkning, transport, planlægning af møder, netværk, aktiviteter og samtaler med familierne mm. Det er et prof på tværs-samarbejde som sikre at de fagprofessionelle og institutionerne ikke sidder alene med opgaven, men i fællesskab opbygger og løfter integrationsopgaven. Med organiseringen af familiecentre i partnerområder gives tillige mulighed for, at hvert område videreudvikler tilbuddet, således at aktiviteter og procedurer tilpasses og har en dynamisk form i hvert område. Det vil ligeledes være en oplagt mulighed at knytte familiecentrene og de fagprofessionelle til partnerområdernes pædagogiske læringscentre. Danskundervisning i partnerområder og på distriktsskoler Distriktsskolerne skal undervise og guide nyankommne flersprogede elever på egen matrikel og i familiecentret. Det betyder at alle skoler skal være med til at løfte opgaven med at integrere eleverne, men ligeledes tage et ansvar i forhold til at skabe kontakt med hele familien. Alle skoler skal indgå i et tæt samarbejde med familiecentrene, koordinatoren og tosprogscenteret i forhold til; undervisning af flersprogede elever på familiecenteret opkvalificering af personale deltage i vejlednings- og undervisningsforløb opfølgning på elevernes trivsel og udvikling vidensdele erfaringer og tiltag udvikle og planlægge tilbud i partnerområdets familiecenter deltage med personale i familiecentrets åbningstid støtte flersprogede elever og familier til deltagelse i aktiviteter i familiecenteret tage initiativ til at inddrage lokalsamfundet samt indgå i netværk og møder på tværs af institutioner og fagområder Koordinatoren bliver i samarbejde med fagprofessionelle fra partnerområderne det bærende faglige fundament for, at hver skole kan løfte opgaven med undervisningen af de flersprogede elever. Nedenfor er illustreret et eksempel på et undervisningsforløb for flersprogede elever; 9
10 I hele implementeringsfasen vil koordinator og tosprogscenteret støtte og følge op på tilrettelæggelsen og inddragelsen af de flersprogede elever i undervisningen på distriktsskolerne. Koordinator Det vil være koordinatorens opgave at sikre koordination imellem partnerområderne, samt vidensdele erfaringer og indsatser. Koordinatoren vil fysisk være placeret på Rådhuset under Dagtilbud og Skoleafdelingen som bindeled mellem Administrationen, Integration, familiecentrene og institutionerne i partnerområderne. Det forventes dog at stillingen i udpræget grad vil have en udkørende funktion, som kræver tilstedeværelse på flere matrikler. Oprids af koordinatorens rolle; Ansvar for oprettelse, nedlæggelse eller justering af familiecentrenes tilbud overordnet koordinering mellem afdelinger og fagområder ressourcetildeling udvikling af tilbud og indsatser på dagtilbuds- og skoleområdet kvalitetssikring af opgaveløsningen på flersprogsområdet tovholder i arbejdet med kommunale netværk indhentning af ny viden planlægning af løbende efteruddannelse udvikling af organisation og praksis kendskab til kapaciteter og kompetencer i partnerområder vidensdeling og formidling 10
11 Tosprogscenteret på Assensskolen I den nuværende organisering er tosprogscenteret placeret på Assensskolen og rummer både ressourcecenter og modtagerklasser. I forslaget fastholdes centeret som et ressourcecenter for sprogundervisning i implementeringsfasen og bliver ligeledes et familiecenter for partnerområdet Vest. Når implementeringsfasen er gennemført, og almenområdet er opkvalificeret til opgaveløsningen, nedlægges tosprogscenteret og erstattes af et netværk koordineret af koordinatoren. De personaler der er ansat, koordinatorer og undervisere i modtagerklasserne, vil fremadrettet også være ansat på Assensskolen og dele arbejdstid imellem Assensskolen og tosprogscenteret i implementeringsfasen. Formålet med at fastholde et samlet ressourcecenter er, at sikre at den viden og de erfaringer der er, kan medvirke til at skabe et fælles læringsmiljø og understøtte arbejdet på distriktsskolerne, i dagtilbuddene og i familiecentrene. Enkelte af tosprogscenterets personaler forventes at få en understøttende og vejledende rolle i forhold til de fagprofessionelle i alle institutioner i Assens Kommune, herunder også de private tilbud. Dette netværk og supportteam koordineres af koordinatoren. Modtagerklasserne på Assensskolen vil over en periode blive nedlagt. Allerede fra 1. aug og frem vil alle børn der kommer fra dagtilbud indgå og opstarte på lige fod med andre børn i 0. klasse. Indskolingseleverne vil over en periode fra 1. september og frem blive udsluset til almene klasser på deres distriktsskoler og processen for nedlæggelse af modtagerklasserne på mellemtrin og udskolingen igangsættes januar Tosprogscenteret og koordinatoren skal i implementeringsfasen støtte distriktsskolerne ved; at udarbejde klare procedure for modtagelse af flersprogede børn opkvalificering af fagprofessionelle i partnerområder support til undervisningsforløb opfølgningsprocedurer Dele viden og erfaringer, herunder materialer Ansvarsområderne overgår til koordinatoren når tosprogscenteret og modtagerklasserne nedlægges. Sprogtilbud til årige Siden skoleåret 2011/12 har Assens Ungdomsskolen formidlet og administreret, at sent ankomne unge, der ikke vurderes at kunne gå til afgangsprøve efter 9./10.klasse, visiteres til Risingprojektet under UngNord (Ungdomsskolen Nord) i Odense. I forbindelse med den igangværende reorganisering af 2-sprogsundervisningen i Kommunen, har Ungdomsskolen undersøgt muligheden for etablering af et lokalt baseret alternativ til Risingprojektet. I den anledning har Ungdomsskolen den 05. april 2016 holdt møde med Lær dansk, der i forvejen leverer danskundervisning til flygtninge i Assens Kommune. På mødet blev kravet til et undervisningstilbud og målgruppens sammensætning drøftet. Ved brev af 14. april 2016, meldte Lær dansk tilbage, at man ikke ser sig i stand til at løse opgaven. 11
12 Konklusionen har baggrund i at elevvolumen, med det nuværende antal af unge, vanskeligt kan sikre et tilstrækkeligt nuanceret fagligt og socialt tilbud og ikke er stort nok til at etablere et undervisningstilbud, der kan levere kvaliteten i kravet om at kunne tilgodese elevernes store aldersspredning, og deres meget store faglig spredning og forskelligartede baggrund. På den baggrund anbefaler Ungdomsskolen, at de sent ankomne unge fortsat visiteres til Risingprojektet. Vedhæftet som bilag er Lær dansk s vurdering i forhold til at udarbejde et undervisningstilbud i Assens kommune. 12
13 Implementering Implementeringen påbegyndes 1. august 2016 og gennemføres i 3 faser illustreret i nedenstående punkter og model; Fase 1: August 2016; dagtilbudsbørn indkøres direkte på distriktsskolerne indskolingseleverne udsluses gradvis til distriktsskolerne fra 1. september og frem familiecentrene oprettes. Familiecenteret på Assensskolen oprettes først og de andre oprettes løbende herefter. Fase 2: Januar 2017; eleverne fra modtagerklasserne på mellemtrin udsluses til distriktsskolerne fra januar og frem Fase 3: Januar 2017; eleverne fra modtagerklasserne i udskolingen udsluses til distriktsskolerne fra januar og frem 2 Når modtagerklasserne er nedlagt og alle elever er fordelt på distriktsskolerne nedlægges tosprogscenteret og koordinatoren overtager ansvarsopgaverne. 2 To elever skal til 9. klasses prøven i 2017 og det anbefales at disse to fortsætter deres skolegang på Assensskolen, hvis ikke de er udsluset inden 1. januar
14 Følgende tabel viser antallet af børn der skal udsluses og hvilke distriktsskoler de skal overgå til; Eleverne fordeler sig på 8 skoler. Størstedelen af eleverne fortsætter på Assensskolen og resten fordeles ud på 7 skoler. Det er relevant at fremhæve at flere af eleverne som udgår til distriktsskolerne er søskende og antallet af familier til skolerne og familiecentrene fordeler sig på nuværende tidspunkt, således; 14
15 Derudover er der på dagtilbudsområdet flere familier på vej fra dagtilbud til skoler og de fordeler sig ved, at en stor andel fortsat er placeret i Assens by og resten fordeler sig udover kommunens distriktsskoler. Implementeringsplan for udslusning af elever og oprettelse af familiecentre: Der vil løbende i implementeringsprocessen blive evalueret og tilpasset i forhold til erfaringer med udslusningsforløb og etablering af familiecentre. 15
16 Økonomi Det nuværende budget for tosprogsområdet fastholdes gennem en ny tildelingsmodel og en omprioritering af de økonomiske ressourcer. Nuværende tildelingsmodel; Overstående er den nuværende tildelingsmodel uden ekstra ordinært tilskud til budget 2016, 17 og 18. De økonomiske ressourcer tildeles i forhold til et fast antal undervisningstimer uafhængigt af antallet af flersprogede elever, hvorfor undervisningen til supplerende dansk udhules jf. nedenstående tabel; tildelingen fra januar 2015 til juni 2015; 16
17 Ny tildelingsmodel: demografisk tildeling pr. barn I budget 2016 er der afsat i alt kr. Ud af de kr. er der tilført et ekstra ordinært tilskud på kr. til budget I 2017 og 2018 er der hvert år afsat kr., hvor der er et ekstraordinært tilskud på kr. Til Assens Ungdomsskole er der afsat budget til 21 sent ankomne unge til en pris af pr elev om året. På skoledelen skal der implementeres en ny model, hvor der ikke længere er modtagerklasser. Oplægget foreslår en koordinator stilling hvor der afsættes kr. og budget til familiecentre kr., derudover afsættes kr. til tolkning. Forudsætningerne For hver flersprogede elev, vil der være et engangsbeløb pr barn på kr. til basisdansk og for supplerende dansk et beløb på kr. pr år, i op til 7 år 3. Både basisdansk og supplerende dansk vil udover distriktsskolens tilrettelæggelse, være en del af familiecentrene i partnerområderne. Der skal foreligge individuelle handleplaner for sprogindsatsen der dokumenterer behovet. Antal Antal flersprogede elever til 78* 78 basis dansk pr år Antal flersprogede elever til supplerende dansk pr år * For året 2016 forventes at det drejer sig om 33 helårselever, da ordningen først starter i skoleåret 2016/17. Budget ved ny tildelingsmodel Skole Ungdomsskolen Tolkning Koordinator Familiecenter Modtagerklasser Total Budget I overstående tabel fremgår tildelingen af ressourcerne i implementeringsfasen. Modtagerklasserne tildeles, fra perioden januar til december 2016, kr. til modtagerklasserne, herunder udgifter til varetagelse af opgaver på distriktsskolerne og i familiecentrene. Disse beløb udbetales 1. januar 2017 til Assensskolen, herunder tosprogscenteret. I 2017/18 vil eventuelle restbeløb anvendes til videreudvikling af familiecentre og til opkvalificering af almenområdet. 3 De kr. udbetales én gang pr. elev. 17
18 Velfærd Dagtilbud & Skole Assens Kommune 18
Revidering af modellen: Ny-organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune
Revidering af modellen: Ny-organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune Maj 2017 1 Revideringen er udarbejdet i samarbejde med: Kirsten Møller, skoleleder, Tommerup skole Gun Løvschal, konstitueret
Læs mereFlersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereBørn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
Læs mereDAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN
DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN TILBUD TIL FLERSPROGEDE BØRN I Odsherred Kommune ønsker vi, at vores flersprogede børn og familier får de bedst mulige betingelser
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereUdvikling af Børne- og Skoleområdet
ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er
Læs mereBilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereTosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereBudget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet
Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 31.10.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereFlygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016
Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Helsingør Kommune har fået meddelt en kvote på 172 flygtninge for 2016. Kvoten for 2015 var 134. Det er fortsat et fokusområde at skabe løbende overblik
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereAktuel viden om integration, der lykkes
Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle
Læs mereFremskudt Indsats. Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring
Fremskudt Indsats Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring Baggrund: Baggrunden for den fremskudte indsats er i høj grad at finde i Horsens Kommunes politiske udspil vedr. børn og unge
Læs mereNorddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereTidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent
Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereVelkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune
Velkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune Jf. Folkeskolelovens bestemmelser tilbyder Aabybro Skole dansk som andetsprog til tosprogede børn, som har fået opholdstilladelse
Læs mereSide 2
Side 2 Side 3 Side 4 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Bilag 1 Omlægning af Børnecenter København (BCK) Baggrund Inklusion har været en vigtig politisk dagsorden
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereRessourcetildelingsmodeller (3 TIL 6 ÅR)
Ressourcetildelingsmodeller BASISUNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG (3 TIL 6 ÅR) Kortlægning Visitation Ugennemsigtige tildelingskriterier Tildeling sker en gang årligt ud fra børnegrundlaget pr. 1/1
Læs mereDette bilag indeholder en beskrivelse af den nye bevillingsmodel på skoleområdet. Økonomien på dagområdet er uændret.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Bilag 2 Dette bilag indeholder en beskrivelse af den nye bevillingsmodel på skoleområdet. Økonomien på dagområdet er uændret. Indledende
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017
Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017 2016-026939 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender at forslag til ny model på tosprogsområdet 2017 godkendes
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereBørnehaverne Støvring Syd
Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Syd Brunagervej 2a 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereOpnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.
Oktober 2018. Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Stevns kommune har i de senere år fået en del flere tosprogede børn. PPR og talehøreteamet ønsker at disse børn tilbydes bedre støtte i
Læs mereLANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens
Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereBørnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup
Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereOpgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)
Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Siden 2007 har Københavns Kommune haft tilknyttet skolesocialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 23.11.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereNOTAT. Modtagere: Liste med modtagere
NOTAT Modtagere: Liste med modtagere Bornholms Regionskommune Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 7. juni 2017 J. nr. XXX Ressourceteam på skoleområdet 1. Baggrund for forslaget
Læs mereUnderstøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn
Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn sproglig, kulturel og social De lovgivningsmæssige rammer for arbejdet med tosprogede småbørns sproglige udvikling er beskrevet
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs merefor børn med behov for en særlig indsats
DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereRessourcetildelingsmodeller
Ressourcetildelingsmodeller BASISUNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG Kortlægning Organisering utidssvarende På de fleste skoler har man elever, der har brug for sprogstøtte Uensartet tilbud til eleverne
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mere1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017
1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017 Ansøger Kommunenavn: Assens Kommune Kontaktperson: Pædagogisk konsulent: Kirsten Thingholm, kithi@assens.dk 1. Beskrivelse af projekt (Kort beskrivelse
Læs mereBilag 3: Effektiviseringsforslag Dagtilbud
Bilag 3: Effektiviseringsforslag Dagtilbud Nr: Forslag Effektiviseringsprovenu 1 2 % besparelse til ledelse på dagtilbudsområdet 277.000 kr. 2 Reduktion i ledelse i udvalgte institutioner, og ændring i
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereINDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9
Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning
Læs mereDet forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.
30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG
SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse
Læs mereModtagetilbud til børn i alderen 0 til 6 år med flygtningestatus. Etablering af et Modtagehus på Trehøjevej i Børnenes Univers Grindsted Vest.
Modtagetilbud til børn i alderen 0 til 6 år med flygtningestatus. Etablering af et Modtagehus på Trehøjevej i Børnenes Univers Grindsted Vest. 1 Indhold Baggrund:... 3 Formål:... 3 Målsætninger:... 3 Organisation:...
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereStrategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereKommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen
Kommissorium for effektivisering af folkeskolen hjvhjgyu Effektivisering og udvikling af folkeskolen 15. november 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål... 2 Mål og succeskriterier...
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereFrederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune Børne- og Ungdomsudvalgsmøde Den 2. november 2015 Indhold Organisering af undervisningen af de tosprogede elever i Frederikshavn Kommune.... 2 Baggrunden for arbejdet... 2 Folkeskolelovens
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereForslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune
Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,
Læs mereBeskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både
Læs mereHandleplan for tosprogsområdet MFK
Handleplan for tosprogsområdet MFK Helhedsindsats. At praktisere en tværfaglig og heldhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Fælles tværfagligt koordinerende team i børne-familieområdet. Èn indgang
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereKvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012
Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3
Læs mereForslag til reorganisering af inklusionspædagogerne på dagtilbudsområdet
Forslag til reorganisering af inklusionspædagogerne på dagtilbudsområdet Baggrund Inklusion handler om, at der tilrettelægges en reflekteret og inkluderende pædagogisk praksis, hvor der tages højde for
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereUnderstøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn
Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn VidenCenter sproglig, kulturel og socialintegration De lovgivningsmæssige rammer for arbejdet med tosprogede småbørns sproglige
Læs mereBilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet Baggrund Det er i forbindelse med debatmøderne om chancelighed blevet understreget, at der er behov at styrke samarbejdet
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereBørnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)
Kontrakt 2013-14 Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen) Gl. Skørpingvej 100 9520 Skørping. Indledning At tildelingen af fuld kompetence indenfor
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mere