Klimabarometeret 2016

Transkript

1 Klimabarometeret 0 CONCITOs klimabarometer har siden 0 afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet en stigende bekymring for klimaforandringerne samt en stigende anerkendelse af, at grøn omstilling er en forudsætning for fremtidens vækst og velfærd og gerne må koste noget på kort sigt. På tværs af politiske tilhørsforhold ønsker mere end halvdelen af danskerne nu, at politikerne gør mere for at bremse klimaforandringerne, og vælgernes vurdering af den klimapolitiske handlekraft i rød blok er fortsat væsentligt bedre end vurderingen af partierne i blå blok. Endelig synes der at være større appetit på en mere klimavenlig livsstil, og et mindre kødforbrug er stærkt på vej frem som et populært og effektivt personligt klimatiltag. Rapport Udgivet: December 0 Forfatter: Michael Minter Støttet af: VILLUM FONDEN

2 Klimabarometeret 0 Indhold Indledning... Sammenfatning og analyse... Stigende bekymring og styrket folkeligt mandat til grøn omstilling... Fortsat lav vurdering af klimapolitisk handlekraft i blå blok... Større appetit på klimavenlig livsstil - og mindre kød.... Hvad mener og ved danskerne om klimaet?..... Hvor alvorligt et problem er de globale klimaforandringer?..... Hvilke konsekvenser vil klimaforandringerne få i din levetid?..... I hvilken grad oplever du at klimaforandringerne påvirker dig der hvor du bor?..... Hvor bekymret er du for, at klimaforandringerne vil være til skade for dig personligt?..... Hvor stor er danskernes CO-udledning i forhold til andre EU-lande?..... Er grøn omstilling en forudsætning for vækst og velfærd?..... Må grøn omstilling koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt?..... Betyder det noget for dig om Danmarks klimaindsats er blandt de mest ambitiøse i verden?..... Hvad er de tungest vejende grunde til at vi i Danmark skal gøre en indsats mod klimaforandringer?.... Hvad forventer danskerne af politikerne?..... I hvilken grad viser partierne klimapolitisk handlekraft? Ønsker vælgerne at deres parti gør mere for klimaet?..... Er klimaforandringer et vigtigt tema ved næste folketingsvalg?..... Er klimaforandringer et vigtigt tema ved kommunalvalget i 0?..... Bør din kommune prioritere klimatilpasning højere end i dag?..... Bør politikerne indføre tiltag, der kan reducere klimapåvirkningen af vores forbrug?.... Hvad kan og vil danskerne selv gøre?..... Har du gjort noget for at mindske dit eget bidrag til udledning af drivhusgasser?..... Hvad er dit primære motiv for klimavenlige handlinger?..... Hvad har du gjort for at mindske udledningen af drivhusgasser? Hvilke tiltag tror du betyder mest for danskernes personlige udslip af drivhusgasser?..... Er det til at gennemskue, hvilke varer der er mest klimavenlige?..... I hvor høj grad forbindes forbruget af nye materielle goder med livskvalitet?..... Er det nødvendigt at ændre levevis eller kan teknologi løse klimaudfordringen?... Kilder...

3 Klimabarometeret 0 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs løbende måling af den danske befolknings viden om og holdning til klimaudfordringen. Den første udgave af Klimabarometeret blev udgivet i februar 0. Klimabarometeret 0 er baseret på en holdningsundersøgelse fra Analyse Danmark blandt repræsentativt udvalgte danskere, mens denne afrapportering og analyse er udarbejdet af sekretariatsleder i CONCITO, Michael Minter. Dataindsamlingen fandt sted i perioden. november 0 til. december 0 og er baseret på web-baseret spørgeskema. Stikprøven er udtrukket tilfældigt og stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen på disse parametre. Data er vægtet på køn, alder og region iht. Danmarks Statistiks fordelinger og seneste folketingsvalg jf. Indenrigsministeriets fordelinger. Klimabarometeret måler udviklingen på tre områder:. Hvad mener og ved danskerne om klimaet?. Hvad forventer danskerne af politikerne i forhold til klimaudfordringen?. Hvad kan og vil danskerne selv gøre for at modvirke den globale opvarmning? Som udgangspunkt stilles der hver gang de samme grundspørgsmål inden for disse tre områder, så eventuelle ændringer i holdningen hos befolkningen kan følges over tid. På den måde er Klimabarometeret den eneste danske analyse, der over flere år afdækker udviklingen i befolkningens holdning til klimaudfordringen, dens konsekvenser og løsninger. Som udgangspunkt bør der naturligvis tages det generelle forbehold ved enhver form for repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, at der altid vil være en usikkerhed knyttet til besvarelserne. Det er ikke desto mindre håbet, at Klimabarometeret kan være med til at øge bevidstheden hos både politikere, erhvervsliv og befolkning om danskernes holdninger til og viden på klimaområdet og dermed inspirere til yderligere handling.

4 Klimabarometeret 0 Sammenfatning og analyse Stigende bekymring og styrket folkeligt mandat til grøn omstilling Klimabarometeret 0 viser, at knap ud af danskere betragter de globale klimaforandringer som et alvorligt problem. Heraf mener pct., at det er et meget alvorligt problem, mens pct. mener, at det i nogen grad er alvorligt. Kun pct. mener, at det slet ikke er et alvorligt problem. Andelen der betragter klimaforandringer som et meget alvorligt problem er størst blandt rød bloks vælgere, kvinder og unge. Set i forhold til PEW Research Centers internationale måling fra 0, er andelen af danske, som betragter klimaforandringerne som et alvorligt problem nogenlunde på niveau med Tyskland, Frankrig og Spanien, mens den er væsentligt større end i Polen, USA, Kina og Etiopien og væsentligt mindre end i Indien og Brasilien (fig...). Danskerne har stadig stort fokus på de mulige lokale konsekvenser af klimaforandringer som mere ekstreme storme og skybrud ( pct.) samt stigende vandstand ( pct.), men får i stigende grad øjnene op for de globale risici som øget fattigdom, øget hungersnød og øget antal klimaflygtninge. Sidstnævnte tager et ordentligt hop og bliver i 0 nævnt af pct. som en konsekvens af klimaforandringerne, mens det blot blev nævnt af pct. i 0 (fig...). Relativt få danskere ( pct.) oplever i dag, at klimaforandringerne i høj grad eller i nogen grad påvirker dem der hvor de bor (fig...). Andelen der i høj grad eller i nogen grad er bekymrede for, at klimaforandringerne vil være til skade for dem i deres levetid er til gengæld steget fra 0 pct. i 0 til pct. i 0 (fig...). Denne bekymring er dog stadig markant mindre end i andre lande som fx USA ( pct.), Frankrig ( pct.) og Brasilien ( pct.). pct. tror at Danmarks CO-udledning per indbygger er gennemsnitlig eller mindre end andre EU-landes CO-udledning per indbygger (fig...). I 0 var den officielle danske CO-udledning per indbygger på, ton, og dermed en smule mindre end EU-gennemsnittet på, ton. Danmarks samlede drivhusgasudledning, inkl. udledningen fra importerede varer, vurderes imidlertid at være betydeligt større end EU-gennemsnittet. Igen i år måler Klimabarometeret, hvorvidt danskerne opfatter grøn omstilling som en forudsætning for fremtidens vækst og velfærd, og om der er opbakning til at omstillingen må koste noget på kort sigt, hvis den giver samfundsmæssig gevinst på langt sigt. Og der ser ud til at være styrket folkeligt mandat til en ambitiøs grøn omstilling. pct. (mod 0 pct. i 0) er helt eller delvist enige i, at grøn omstilling af Danmarks produktions- og forbrugsmønstre er en afgørende forudsætning for at skabe vækst og velfærd i fremtiden. 0 pct. (mod pct. i 0) erklærer sig helt eller delvist enige i, at den grønne omstilling gerne må koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt, hvis indsatsen giver samfundsmæssig gevinst på langt sigt. Der er størst opbakning til den grønne omstilling blandt rød bloks vælgere, men også betydelig opbakning blandt blå bloks vælgere, hvor eksempelvis pct. (mod pct. i 0) af Ven-

5 Klimabarometeret 0 stres vælgere og 0 pct. (mod pct. i 0) af Konservatives vælgere erklærer sig enige i, at omstillingen gerne må koste noget på kort sigt (fig... og..). pct. svarer at det i høj grad eller i nogen grad betyder noget for dem om Danmarks klimaindsats er blandt de mest ambitiøse i verden. Kun pct. mener, at dette slet ikke betyder noget. Frontløberrollen er særligt værdsat blandt de unge, kvinderne og rød bloks vælgere, men også blandt blå bloks vælgere, hvor mere end halvdelen af både Venstres, Konservatives og Dansk Folkepartis vælgere sætter pris på, at Danmarks klimaindsats er blandt de mest ambitiøse (fig...). De tungest vejende grunde til at vi i Danmark skal gøre en indsats mod klimaforandringer er vores ansvar overfor kommende generationer ( pct.) og beskyttelse af naturens levesteder og arter ( pct.). Herefter kommer ansvaret overfor verdens fattige og mest udsatte ( pct.) og mindre risiko for krige og folkevandringer ( pct.). Mange synes dermed i højere grad at koble behovet for klimahandling til de forventede langsigtede konsekvenser for vores efterkommere og naturen end til nuværende aktuelle konsekvenser i mere udsatte lande. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at en relativt stor del af rød bloks vælgere peger på ansvaret overfor verdens fattige og mest udsatte som en tungtvejende grund til klimahandling, mens relativt stor del af blå bloks vælgere peger på behovet for vækst og beskæftigelse som en tungtvejende grund (fig...). Fortsat lav vurdering af klimapolitisk handlekraft i blå blok Dataindsamlingen til Klimabarometeret 0 foregik i dagene under og lige efter dannelsen af trekløverregeringen i november 0. Svarene giver derfor også et fingerpeg om befolkningens vurdering af det nye regeringsgrundlag og den nye klimapolitiske situation i Danmark. Vælgernes vurdering af den klimapolitiske handlekraft i rød blok er fortsat væsentligt bedre end vurderingen af partierne i blå blok. Mens omkring hver anden respondent mener, at partierne i rød blok i nogen grad eller i høj grad udviser handlekraft på klimaområdet, er det under en fjerdedel af respondenterne, der mener det samme om partierne i blå blok med en enkelt undtagelse. Sammenlignet med sidste års måling tager vurderingen Det Konservative Folkepartis klimapolitiske handlekraft et pænt hop fra 0 pct. i 0 til pct. i 0. Vurderingen af regeringspartnerne Venstre og Liberal Alliance ligger nogenlunde stabilt på hhv. 0 og pct. I rød blok får alle partier en bedre vurdering end sidste år, og SF er tilbage i førerfeltet med et ordentligt hop fra pct. i 0 til pct. i 0 (fig...). pct. af vælgerne (mod pct. i 0) ønsker, at det parti, de stemte på ved sidste valg gør mere for klimaet, mens pct. er uafklarede, og pct. ikke ønsker en mere ambitiøs klimapolitik. Ønsket er stærkere blandt den røde bloks vælgere end blandt blå bloks vælgere, men alligevel betydeligt i blå blok, hvor eksempelvis pct. af Venstres vælgere (mod pct. i 0) ønsker, at partiet gør mere på klimaområdet (fig...). pct. af vælgerne (mod pct. i 0) mener, at klimaforandringer i høj grad eller i nogen grad er et vigtigt tema ved næste folketingsvalg. Kun pct. svarer, at politikerens eller partiets klimaindsats slet ikke har betydning (fig...).

6 Klimabarometeret 0 pct. mener, at klimaet også er et vigtigt tema ved kommunalvalget i 0, heraf pct. i høj grad (fig...). Samtidig erklærer pct. sig helt enige eller delvist enige i, at deres kommune bør prioritere klimatilpasningsindsatser som fx sikring mod oversvømmelser og storme højere end i dag (fig...). E t flertal mener, at politikerne bør medvirke til at skabe mere klimavenlige forbrugsmønstre. pct. er helt eller delvist enige i, at politikerne bør indføre tiltag, der kan reducere klimapåvirkningen fra vores forbrug af mad, tøj, elektronik og andre forbrugsgoder, fx i form af afgifter, mærkning eller oplysningskampagner (fig...). Større appetit på klimavenlig livsstil - og mindre kød Klimabarometeret 0 bekræfter, at mange danskere gerne vil gøre mere for at mindske deres personlige bidrag til udledningen af drivhusgasser, og at der fortsat er potentiale for at fremme denne indsats gennem oplysning, økonomiske incitamenter, regulering og en generelt bedre forståelse af forbrugsmønstre og disses indvirkning på klimaet. pct. (mod pct. i 0) svarer ja til, at de inden for de seneste tre år har gjort noget med det primære formål at reducere sit eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser (fig...). Spørges der i stedet til, om de miljøvenlige tiltag foretages for at skåne miljøet eller for at spare penge, svarer blot pct. imidlertid, at det primært er for at skåne miljøet, mens pct. svarer, at det primært er for at spare penge (fig...). De fem mest populære tiltag blandt de respondenter, som har gjort noget med det primære formål at mindske drivhusgasudledningen, er: Udskifte glødepærer med sparepærer (0 pct.); sortere affald ( pct.); mindre madspild ( pct.); altid slukke for computer og/eller tv ( pct.); købe A- mærkede hårde hvidevarer ( pct.). Andelen som har skåret ned i forbruget af kød er steget markant fra pct. i 0 til pct. i 0 (fig...). De fem tiltag som efter respondenternes opfattelse betyder mest for danskernes personlige udslip af drivhusgasser er at spare på elforbruget i hjemmet ( pct.); tage cyklen og bruge kollektiv transport ( pct.); energirenovere boligen ( pct.); sortere affaldet ( pct.); skifte bilen ud med en klimavenlig model ( pct.). Derudover er andelen af respondenter, der peger på mindre kødforbrug som et effektivt klimatiltag steget markant fra 0 pct. i 0 til pct. i 0 (fig...). Et stort flertal på pct. svarer imidlertid, at det er svært eller meget svært at gennemskue, hvilke dagligvarer, der er mest klimavenlige (fig...). pct. af danskerne forbinder i mindre grad eller slet ikke forbruget af materielle goder som tøj, elektronik og boligudstyr med livskvalitet, mens pct. i nogen grad eller i høj grad forbinder materielt forbrug med livskvalitet (fig...). pct. svarer, at vi for at begrænse klimaforandringerne skal ændre måden vi lever på betydeligt, mens pct. svarer, at teknologi kan løse problemet uden at kræve større ændringer i vores levevis. Sammenlignet med besvarelserne af samme spørgsmål i den globale klimamåling fra det amerikanske PEW Research Center fra 0, er der i andre lande markant flere, der peger på nødvendigheden af ændret levevis. Det gælder eksempelvis i Tyskland, USA og Kina hvor hhv. pct., pct. og pct. peger på nødvendigheden af ændret levevis (fig...).

7 Klimabarometeret 0. Hvad mener og ved danskerne om klimaet? pct. mener, at de globale klimaforandringer er et meget alvorligt problem, mens pct. mener det i nogen grad er et alvorligt problem. Kun pct. mener, at det slet ikke er et alvorligt problem. Det er stadig de nære konsekvenser som mere ekstreme storme og skybrud samt stigende vandstand, der fylder mest i befolkningens bevidsthed, men der er stigende fokus på øget fattigdom, hungersnød og klimaflygtninge. pct. oplever at klimaforandringerne påvirker dem, der hvor de bor. pct. er i høj grad eller i nogen grad bekymrede for, at klimaforandringerne vil være til skade for dem selv, hvilket er markant mindre end i andre lande. pct. tror, at Danmarks CO-udledning per indbygger er gennemsnitlig eller mindre end andre EU-landes udledning per indbygger. pct. erklærer sig helt eller delvist enige i, at grøn omstilling af Danmarks produktions- og forbrugsmønstre er en afgørende forudsætning for at skabe vækst og velfærd i fremtiden. 0 pct. erklærer sig helt eller delvist enige i, at grøn omstilling gerne må koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt, hvis indsatsen giver samfundsmæssig gevinst på langt sigt. pct. svarer, at det i høj grad eller i nogen grad betyder noget for dem om Danmarks klimaindsats er bland de mest ambitiøse i verden. Ansvar overfor kommende generationer og beskyttelse af naturens levesteder og arter udpeges respondenterne som de tungest vejende grunde til at Danmark skal gøre en indsats mod klimaforandringerne.

8 Klimabarometeret 0.. Hvor alvorligt et problem er de globale klimaforandringer? Total A 0 B 0 0 C F I 0 O V Meget alvorligt I nogen grad alvorligt Ø Ikke særligt alvorligt Å Mand 0 Slet ikke alvorligt Kvinde Spørgsmål: Hvor alvorligt et problem er de globale klimaforandringer efter din mening?

9 Klimabarometeret 0 Danmark Tyskland Polen 0 Frankrig Meget alvorligt Spanien I nogen grad alvorligt Ikke særligt alvorligt USA Slet ikke alvorligt Indien Kina Brasilien Etiopien 0 Spørgsmål: Hvor alvorligt et problem er de globale klimaforandringer efter din mening? I figuren er Klimabarometer-målingen sammenlignet med besvarelser fra andre lande i PEW (0): In your view, is global climate change a very serious problem, somewhat serious, not too serious or not a problem?

10 Klimabarometeret 0.. Hvilke konsekvenser vil klimaforandringerne få i din levetid? Mere ekstreme storme og skybrud Stigende vandstand 0 Øget udryddelse af dyre- og plantearter Flere og større tørkeområder Øget antal klimaflygtninge Øget mangel på rent drikkevand Øget hungersnød Øget fattigdom Øget forekomst af sygdomme Flere krige Ingen af ovenstående Spørgsmål: Hvilke af følgende konsekvenser tror du, at klimaforandringerne vil få i din levetid? (Gerne flere svar).

11 Klimabarometeret 0.. I hvilken grad oplever du at klimaforandringerne påvirker dig der hvor du bor? Total Region Hovedstaden 0 I høj grad Region Sjælland I nogen grad I mindre grad Region Syddanmark Slet ikke Region Midtjylland 0 Region Nordjylland Spørgsmål: I hvilken grad oplever du at klimaforandringerne påvirker dig der hvor du bor?

12 Klimabarometeret 0.. Hvor bekymret er du for, at klimaforandringerne vil være til skade for dig personligt? Danmark (0) Danmark (0) Tyskland Polen Frankrig I høj grad I nogen grad Spanien I mindre grad Slet ikke USA 0 Indien Kina Brasilien Etiopien 0 Spørgsmål: Hvor bekymret er du for, at klimaforandringer vil være til skade for dig personligt i din levetid? I figuren er Klimabarometer-målingen sammenlignet med PEW (0): How concerned are you, if at all, that global climate change will harm you personally at some point in your lifetime? Are you very concerned, somewhat concerned, not too concerned or not at all concerned? i Klimabarometer-målingen= Climate change does not exist eller Refused i PEW (0).

13 Klimabarometeret 0.. Hvor stor er danskernes CO-udledning i forhold til andre EU-lande? 0 Meget større Større 0 Gennemsnitlig Mindre 0 0 Meget mindre Spørgsmål: Hvor stor tror du Danmarks CO-udledning per indbygger er i forhold til andre EU-landes CO-udledning per indbygger?

14 Klimabarometeret 0.. Er grøn omstilling en forudsætning for vækst og velfærd? Total (0) 0 Total (0) A 0 B C F I O V 0 Helt enig Delvist enig Hverken/eller Ø Å Mand 0 Delvist uenig Helt uenig Kvinde Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Grøn omstilling af Danmarks produktions- og forbrugsmønstre er en afgørende forudsætning for at skabe vækst og velfærd i fremtiden"

15 Klimabarometeret 0.. Må grøn omstilling koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt? Total (0) Total (0) 0 A B C F I O V Helt enig Delvist enig Hverken/eller Ø Å Mand Delvist uenig Helt uenig Kvinde Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Den grønne omstilling må gerne koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt, hvis indsatsen giver samfundsmæssig gevinst på langt sigt".

16 Klimabarometeret 0.. Betyder det noget for dig om Danmarks klimaindsats er blandt de mest ambitiøse i verden? Total A B C F I O V 0 0 I høj grad I nogen grad Ø I mindre grad Å Mand 0 Slet ikke Kvinde Spørgsmål: I hvilken grad betyder det noget for dig om Danmarks klimaindsats er blandt de mest ambitiøse i verden?

17 Klimabarometeret 0.. Hvad er de tungest vejende grunde til at vi i Danmark skal gøre en indsats mod klimaforandringer? Ansvar overfor kommende generationer At beskytte naturens levesteder og arter Ansvar overfor verdens fattige og mest udsatte At mindske risiko for krige og folkevandringer At bidrage til vækst og beskæftigelse God livskvalitet Mener ikke, at der skal gøres en klimaindsats Andet Hvad mener du er de tungest vejende grunde til at vi i Danmark skal gøre en indsats mod klimaforandringer? (Max. tre svar). Svar giver samlet mere end 0 pct. på grund af flere svarmuligheder.

18 Klimabarometeret 0 Total A B 0 C F 0 I Ansvar overfor kommende generationer O V At beskytte naturens levesteder og arter Ansvar overfor verdens fattige og mest udsatte At mindske risiko for krige og folkevandringer Ø 0 At bidrage til vækst og beskæftigelse Å Mand God livskvalitet Mener ikke, at der skal gøres en klimaindsats Andet Kvinde Hvad mener du er de tungest vejende grunde til at vi i Danmark skal gøre en indsats mod klimaforandringer? (Max. tre svar). Svar giver samlet mere end 0 pct. på grund af flere svarmuligheder.

19 Klimabarometeret 0. Hvad forventer danskerne af politikerne? Mens omkring halvdelen af respondenter mener, at partierne i rød blok (ABFØÅ) i nogen grad eller i høj grad udviser handlekraft på klimaområdet, er det blot under en fjerdedel, der mener det samme om partierne i blå blok (CIOV). pct. ønsker, at det parti, de stemte på ved det seneste folketingsvalg gør mere for klimaet. pct. mener, at klimaforandringer i høj grad eller i nogen grad er et vigtigt tema ved næste folketingsvalg. pct. mener, at klimaforandringer i høj grad eller i nogen grad er et vigtigt tema ved kommunalvalget i 0. pct. erklærer sig helt eller delvist enige i, at deres kommune bør prioritere klimatilpasningsindsatsen i form af fx sikring mod oversvømmelser, storme mv. højere end i dag. pct. erklærer sig helt eller delvist enige i, at politikerne bør indføre tiltag, der kan reducere klimapåvirkningen fra vores forbrug af mad, tøj, elektronik og andre forbrugsgoder, fx i form af afgifter, mærkning eller oplysningskampagner.

20 Klimabarometeret 0.. I hvilken grad viser partierne klimapolitisk handlekraft? A B C F I høj grad I nogen grad I I mindre grad Slet ikke O V Ø Å Spørgsmål: I hvilken grad udviser følgende partier, efter din mening, handlekraft i forhold til at gøre noget ved klimaforandringerne? 0

21 Klimabarometeret 0 A B C 0 F I O 0 0 V 0 Ø Å Spørgsmål: I hvilken grad udviser følgende partier, efter din mening, handlekraft i forhold til at gøre noget ved klimaforandringerne? Andel af alle respondenter, der svarer i nogen grad eller i høj grad.

22 Klimabarometeret 0 A B 0 C 0 F I O V Ø Å Spørgsmål: I hvilken grad udviser følgende partier, efter din mening, handlekraft i forhold til at gøre noget ved klimaforandringerne? Andel af partiernes egne vælgere, der svarer i nogen grad eller i høj grad.

23 Klimabarometeret 0.. Ønsker vælgerne at deres parti gør mere for klimaet? Total (0) Total (0) A 0 B C F Ja I Nej K O V Ø Å Andre Spørgsmål: Mener du, at det parti, du stemte på ved det seneste folketingsvalg, bør gøre mere for at bremse klimaforandringerne?

24 Klimabarometeret 0.. Er klimaforandringer et vigtigt tema ved næste folketingsvalg? Total (0) Total (0) 0 A B C F 0 I O I høj grad V Ø I nogen grad I mindre grad Slet ikke Å Mand Kvinde Spørgsmål: I hvilken grad får politikerens/partiets indsats for at bremse klimaforandringer betydning for, hvor du sætter dit kryds ved næste folketingsvalg?

25 Klimabarometeret 0.. Er klimaforandringer et vigtigt tema ved kommunalvalget i 0? Total A B 0 C F 0 I O V I høj grad I nogen grad Ø I mindre grad Å Mand 0 Slet ikke Kvinde I hvilken grad får lokal politikerens/partiets indsats for at bremse klimaforandringer betydning for, hvor du sætter dit kryds ved kommunevalget i 0?

26 Klimabarometeret 0.. Bør din kommune prioritere klimatilpasning højere end i dag? Total 0 Region Hovedstaden Helt enig Region Sjælland 0 Delvist enig Hverken/eller Delvist uenig Region Syddanmark Helt uenig Region Midtjylland Region Nordjylland 0 0 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - "Min kommune bør prioritere klimatilpasningsindsatsen højere end i dag, fx sikring mod oversvømmelser, storme mv."

27 Klimabarometeret 0.. Bør politikerne indføre tiltag, der kan reducere klimapåvirkningen af vores forbrug? Total A 0 B C F I 0 O Helt enig V Ø Delvist enig Hverken/eller Delvist uenig Å Helt uenig Mand Kvinde Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - "Politikerne bør indføre tiltag, der kan reducere klimapåvirkningen fra vores forbrug af mad, tøj, elektronik og andre forbrugsgoder, fx i form af afgifter, mærkning eller oplysningskampagner"

28 Klimabarometeret 0. Hvad kan og vil danskerne selv gøre? pct. svarer, at de inden for de seneste tre år har gjort noget med det primære formål at reducere sit eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser. Samtidig svarer pct. at den primære årsag til miljøvenlige tiltag som efterisolering af boligen er økonomiske hensyn. Kun pct. svarer, at miljøhensyn er den primære årsag. De mest populære klimatiltag er at udskifte glødepærer med sparepærer, at sortere affald, mindre madspild, altid at slukke for computer og/eller tv og at købe A-mærkede hårde hvidevarer. Andelen som skærer markant ned i forbruget er kød er stærkt stigende. De tiltag som vurderes at have størst effekt er at spare på elforbruget i hjemmet, at tage cyklen og brug kollektiv transport, at energirenovere boligen, at sortere affaldet og at skifte bilen ud med en klimavenlig model. pct. svarer, at de i høj grad eller i nogen grad har svært ved at gennemskue, hvilke dagligvarer, der er mest klimavenlige. pct. svarer, at de i mindre grad eller slet ikke forbinder forbruget af nye materielle goder som tøj, elektronik og boligudstyr med livskvalitet. pct. mener, at det er nødvendigt at vi ændrer levevis for at begrænse klimaforandringerne, mens pct. mener, at teknologi kan løse problemet uden at kræve større ændringer i vores levevis.

29 Klimabarometeret 0.. Har du gjort noget for at mindske dit eget bidrag til udledning af drivhusgasser? 0 Ja 0 Nej 0 Har du inden for de seneste tre år gjort noget, med dét primære formål at reducere dit eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser?.. Hvad er dit primære motiv for klimavenlige handlinger? 0 Ja, primært for at skåne miljøet Ja, primært for at spare penge Ja, af andre årsager 0 0 Nej Har du inden for de seneste tre år efterisoleret din bolig, købt lavenergi hvidevarer, brugt mere kollektiv transport frem for bil, undgået brug af standby strøm eller foretaget andre miljøvenlige tiltag for enten at spare penge eller skåne miljøet?

30 Klimabarometeret 0.. Hvad har du gjort for at mindske udledningen af drivhusgasser? Udskiftet glødepærer med sparepærer Sorteret affald Haft mindre madspild Altid slukket for computer og/eller tv Købt A-mærkede hårde hvidevarer Taget cyklen og den kollektive trafik Brugt varige forbrugsgoder længere inden kassering Forsøgt at købe klimavenlige varer i hverdagen Taget kortere bade Købt flere genbrugsvarer Købt færre materielle goder Skåret markant ned i forbruget af kød Udskiftet vinduer i boligen Efterisoleret boligen Skiftet bilen ud med klimavenlig model Fløjet mindre Brugt flere penge på kultur, oplevelser og service Udskiftet oliefyret med klimavenlig opvarmning Investeret i klimavenlige projekter Købt og destrueret klimakvoter Ingen af ovenstående Hvilke af følgende ting har du inden for de seneste tre år gjort for at mindske dit eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser? (Gerne flere svar) [Personer som inden for år har gjort noget for at reducere udledning af drivhusgasser] 0

31 Klimabarometeret 0.. Hvilke tiltag tror du betyder mest for danskernes personlige udslip af drivhusgasser? Spare på elforbruget i hjemmet Tage cyklen og bruge kollektiv transport Energirenovere boligen Sortere affaldet Skifte bilen ud med klimavenlig model Smide mindre mad ud Spise mindre kød Flyve mindre Bruge ting længere Investere i klimavenlige projekter Købe miljømærkede varer Bruge klimavenlige byggematerialer Købe flere genbrugsvarer Købe færre materialle forbrugsgoder Bruge mindre vand Bruge flere penge på kultur, oplevelser og service Købe og destruere klimakvoter Ingen af ovenstående Spørgsmål: Hvilke af følgende klimatiltag tror du vil betyde mest for danskernes personlige udledning af drivhusgasser? (Max. fem svar)

32 Klimabarometeret 0.. Er det til at gennemskue, hvilke varer der er mest klimavenlige? 0 Meget let Let 0 Hverken/eller Svært Meget svært 0 Hvor let eller svært synes du, det er at gennemskue, hvilke dagligvarer der er mest klimavenlige?.. I hvor høj grad forbindes forbruget af nye materielle goder med livskvalitet? 0 Slet ikke I mindre grad 0 I nogen grad I høj grad 0 I hvilken grad forbinder du forbruget af nye materielle goder som tøj, elektronik og boligudstyr med livskvalitet?

33 Klimabarometeret 0.. Er det nødvendigt at ændre levevis eller kan teknologi løse klimaudfordringen? Danmark (0) Danmark (0) Tyskland Polen Frankrig Nødvendigt at ændre levevis Spanien Teknologi kan løse problemet Ingen af disse USA Indien Kina 0 Brasilien Etiopien 0 Spørgsmål: For at begrænse klimaforandringerne mener du så, at vi skal ændre måden vi lever på betydeligt eller kan teknologi løse problemet uden at kræve større ændringer i vores levevis? Sammenlignet med PEW (0): To reduce the effects of global climate change, do you think people will have to make major changes in the way they live or can technology solve the problem without requiring major changes? i klimabarometer= Climate change does not exist eller Refused i PEW (0).

34 Klimabarometeret 0 Kilder Holdningsundersøgelse blandt respondenter i Analyse Danmarks DK-Panel i perioden..0 til..0. PEW Research Center, November 0: Global Concern about Climate Change, Broad Support for Limiting Emissions CONCITO (0): Klimabarometeret 0 CONCITO (0): Klimabarometeret 0

35 Klimabarometeret 0 CONCITO er en uafhængig tænketank, der formidler klimaviden og -løsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Vores formål er at medvirke til en lavere udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.