Referensgruppmöte Unge i Norden. Linda Lundgaard Andersen Center for Socialt Entreprenørskab Professor, phd, Roskilde Universitet

Transkript

1 Referensgruppmöte Unge i Norden April 2015 Linda Lundgaard Andersen Center for Socialt Entreprenørskab Professor, phd, Roskilde Universitet

2 Indhold Kort præsentation af Center for Socialt Entreprenørskab ved Roskilde Universitet Et eksempel på tværsektoriel og nordisk forskning: NEO projektet: indsatser for unge arbejdsløse i tværsektorielle samarbejder Ni kriterier for kommende indsatser Hvad er hovedresultater om tværsektorielle initiativer for unge arbejdsløse? Hvad siger aktørerne: de unge, ngo, private virksomheder og offentlige instanser? En Øresunds-model for en ungecentreret tværsektoriel samarbejde 2

3 Forskning, uddannelse og vidensdeling i samspil To søjler Forskning, evaluering og udredning: Forskningslandkort over SE Forskning koblet til læringsbehov og kompetenceudvikling Deltagelse i EUforskningsprojekter Ledelse af EMES forskningsnetværket Ledelse af nordisk forskernetværk: SERNOC Gæsteforskere fra UK, US, Europa Læring, uddannelse og vidensdeling Masteruddannelse i socialt entreprenørskab MSE International kandidatuddannelse i Social Entrepreneurship and Management Capacity-building Seminarer, temadage, workshops, dialogmøder i samarbejde med stakeholders MSE Sommeruniversitet Studieture CSE Publications 3

4 Center for Social Entrepreneurship 8 year governmental funding - almost 17 millions Dkr - including a number of masters scholarships to students to apply for Individual grants from research councils, EU funds, ministries, pools, private and public companies and funds Roskilde University and the Department of Psychology and Educational Studies Interdisciplinary research group: Social innovation and organizational learning with researchers from the social sciences, business, psychology and educational studies High profile national and international publications: books, edited books, 10 phd thesis, journal chapters, special issues Journals, CSEPublications, conferencepapers, series editors Master of Social Entrepreneurship part time program for professionals 8 years providing 120 master candidates Full time international master s program: Social Entrepreneurship and Management on its 3 year enrolling 80 international students 4

5 Socialt entreprenørskab: et mangesidet fænomen Nationale og globale fænomener med forskellige historiske, kulturelle, økonomiske og velfærdsstats horisonter I DK og Norden oftest som velfærdslaboratorier som kan eksperimentere med bruger-demokrati, integration af marginale borgere, alternativ økonomi/ human economy, nye konstellationer mellem frivillige og professionelle men også kooperativer, miljø, byfornyelse, - selvejende institutioner Hybride organisationer/virksomheder som krydser mellem det civile samfund, det offentlige og det private og som har et socialt formål som anvender markedsmekanismer i privilegerede samarbejder med civilsamfundet Kritik retter sig mod hyldelsen af den neoliberale individuelle change agent som kan unddrage sig de større demokratiske og solidariske velfærdsprincipper 5

6 Afsæt Socialt entreprenørskab og socialøkonomiske virksomheder - anvendes om nye velfærdsinitiativer som er fornyende, tværgående, har en social værdi og ofte også retter sig mod socialt udsatte Socialt entreprenørskab - når en eller flere personer, grupper eller initiativer identificerer et samfundsmæssigt og uløst problem og udvikler innovative løsninger med en signifikant social og økonomisk værdi og engagerer det civile samfund WISE = work integration social enterprises med plural økonomi i et ressourcemix dvs markedsbaserede indtægter, offentlige bevillinger og fondsbidrag 6 ROSKILDE UNIVERSITET

7 NEO rapporten: Formålet med vidensopsamlingen at beskrive beskæftigelsesindsatser som har unge ledige som målgruppe og som er udviklet og implementeret i tværsektorielle partnerskaber primært i Region Hovedstaden og Region Skåne, suppleret af internationale erfaringer at redegøre for potentialer og barrierer i indsatserne og fremkomme med at sæt af anbefalinger som udgangspunkt for udvikling af en tværsektoriel Øresundsmodel 7

8 Unge og tre aktører 8

9 NEO aktiviteter 2 workshops som har fokuseret på to væsentlige aktører i det tværsektorielle samarbejde om og med arbejdsløse unge: NGO og erhvervsliv 2 ungepaneler som har bragt fokus på de unge arbejdsløse i København og Malmø 2 morgenmadsmøder med virksomheder i København og Malmø 1 workshop med paneldebat mellem de 3 sektorer og unge I alt deltagelse af 30 virksomheder, 28 NGOer, 43 offentlige organisationer, 12 unge 9

10 Forskningsreview: ni kriterier for innovativt tværsektorielt samarbejde 1. Problemanalys 2. Motivanalys 3. Potential-orienterat förhållningssätt 4. Flerdimensionell samverkan 5. Förankring och mandat 6. Tydlighet i organisation och projektägande 7. Långsiktighet 8. Indikatorer för framgång 9. Innovativitet 10

11 De unges stemmer 2 ungepaneler Potentialer Jeg er kommet på Navigatorcentret og det har virkeligt være godt et arbejdsmarkedsinitiativ De hjælper med at finde din motivation, hvad du kan og hvad du skal gøre for at komme til at gøre noget som interesserer dig Det positive er så at jeg har lært virkeligt meget gennem de forskellige jobs jeg har haft - Jeg kan forsørge min familie og det har modnet mig Jeg fik et vagtjob i ferierne og fik tro på at kunne noget gennemføre et job og få løn som var fortjent Der er god støtte på HF og der en fleksibilitet med fremmøde og opgaveafleveringer og det er helt afgørende for at jeg kan gennemføre det Barrierer Min far er gået bort og da det skete bagefter var jeg meget aggressiv Jeg har haft kedelige jobs til en dårlig løn men jeg har også haft det modsatte Flyttet meget fra sted til sted og faldt ikke til, haft det svært med koncentration, har været i lorteklasser med dårligt socialt miljø og dårlige lærere Så dør min far og min mor er ikke DK men kommer og må knokle for at holde sammen på familien Har følt mig en del gange som med i en anonym stak med andre som bare bliver behandlet ens Der har været for mange situationer med lortefølelser hvor jeg føler ingen tror på mig og der har ikke været nogen hjælp at hente 11

12 NGO NGO erne kan noget andet end den offentlige sektor. De har ikke en myndighedsrolle, de har andre relationer til og knowhow om målgruppen. Der er en større rummelighed og fleksibilitet end i de offentlige kontorer (BIF, Københavns Kommune). Virksomheder og NGOer arbejder på meget forskellig vis og ofte har NGOerne en meget tættere kontakt med mennesker på en helt anden måde end virksomhederne har, og den kontakt kunne virksomhederne have fordel af (Jobcreation i Lund) Hvad NGOer kan bidrage med i et samarbejde? Ja, NGOer kan være en bro mellem arbejdsformidlingen og virksomheden Arbejdsformidlingen har ikke den tid, som vi har. Vi arbejder meget mere individuelt og vi tilpasser, og det er det, som vi kan bidrage med i et samarbejde vi går ikke til virksomheden og siger: her har du 20 unge, nej vi tager en enkelt ung og præsenterer ham for virksomheden vi har meget mere tid ( Boost FC Rosengården i Malmö) 12

13 Virksomhederne Många företag tar gärna ett praktiskt samfundsansvar, bl.a. att hjälpa unga att komma i arbete. Fokus ligger inte på utanförskapet som sådant, fokus vad gäller drivkrafter ligger istället på att det finns en relation i botten, kan du hjälpa min ungdom? Basen är att driva en god forettning/en god affär, sedan är goda relationer viktiga drivkrafter. Kommunerne kan støtte op om den unge som mentor, det er ikke sikkert at den unge får nogle problemer, men det at den unge føler, at jeg har en rygdækning fra nogen der kender mig rigtigt godt, det kan være en styrke også for virksomheden Der er det vigtigt at pointere, synes jeg, at målet er, at den unge skal være ansat i virksomheden på fuldstændigt almindelige vilkår, og at virksomheden skal være en virksomhed, der først og fremmest er drevet af, at der skal skabes et overskud 13

14 NGO NGO ere kan fungere som brobygger og facilitator mellem den unge, virksomhed og kommune med særlig know how og arbejdsmetoder som er i øjenhøjde med de unge og med individorienterede løsninger tilpasset de unges behov, men også med en stærk og fleksibel netværksorganisering. 14

15 Virksomhederne Virksomhederne peger på vigtigheden af en central koordinator/facilitator med ansvar for samarbejdet, at partnerskaber skal have adgang til værkstøjer, intern legitimitet med en fleksibel tilpasning i forhold til outcome og med ekstern legitimitet som balancerer sociale hensyn og indtjening. De peger også på at engagement i forhold til at inkludere arbejdsløse unge er en vigtig komponent i en stærk CSR profil, som også kan ses som en videreudvikling af en mangfoldig markedsstrategi. 15

16 Offentlige organisationer Har unge arbejdsløse som en gruppe blandt flere, efterspørger af en større værktøjskasse men med en stigende erkendelse af at (nogle) unge arbejdsløse kræver særlige indsatser hvor flere partere må arbejde sammen, men peger på at det offentlige system må have ressourcer og tid til at skabe sådanne systemer og der har NGO og private virksomheder væsentlige roller 16

17 Hvilken viden? Et indefra perspektiv: som belyser problemfeltet fra et aktørperspektiv: her definerer de arbejdsløse unge, NGO ere, virksomheder og de offentlige organisationer og udfolder denne viden Et udefra perspektiv: som skitserer de strukturelle forudsætninger og rammer for arbejdsløse unge og relevante initiativer forbundet hermed Vidensresultater, hvor praktisk forandring og videnskabelse går hånd i hånd: at skabe ny viden om dette problemfelt og dels at skabe udviklingsprocesser igennem de mange workshops hvor der kunne erfaringsdeles og udvikles. Kilde-triangulering: interviews, paneler, undersøgelser, debatter Forskningsreview, national og nordisk viden Kritiske vurderinger: Et indspist aktørfelt? hvem taler? mange forskellige vurderinger og erfaringer validering af modellen blandt feltets aktører - 17

18

19

20

21

22

23

24