Analyse af de didaktiske muligheder ved brug af handlebane i bus uddannelserne

Transkript

1 Analyse af de didaktiske muligheder ved brug af handlebane i bus uddannelserne Anni Paulsen og Jes-Peter Nielsen AMU Syd December 2009

2

3 Indholdsfortegnelse Forord / baggrund... 2 Rammer for kørelektionerne... 3 Fra Færdselsstyrelsens vejledning... 3 Nuværende praksis på handlebanerne... 5 Viborg... 5 Skovlunde... 6 Evaluering af handlebanen i Viborg... 8 Input og kommentarer fra deltagerne Forslag til nye tiltag og øvelser Eksempel på mangelfuld bedømmelse Konklusion Bilag Oversigt til de individuelle kørelektioner Bilag Uddrag af lektionsplan fra Uddannelsescentret for kollektiv trafik Bilag Bilag Uddrag af lektionsplan fra AMU Syd Bilag Manøvrebanen i Skovlunde Bilag Eksempler på evalueringsskemaer Bilag Kørsel på lukket plads Bilag Eksempel på baneopstilling Bilag Forslag til pointgivning på manøvreprøve

4 Forord / baggrund I forbindelse med rutekørsel i Danmark, har der historisk set ikke knyttet sig betingelser til erhvervet som buschauffør udover kravet om et kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. De senere år har flertallet af de nye chauffører dog været igennem AMU kurset "Personbefordring med bus". Ligesom der var krav om hvidt og blåt kvalifikationsbevis, for de chauffører der kørte rutekørsel over 50 km og i forbindelse med forbindelse med turistkørsel såvel nationalt som internationalt. Vedtagelsen af direktiv 2003/59/EF har betydet, at alle nye chauffører der i dag skal køre erhvervsmæssig bustransport skal have et Grundlæggende kvalifikationsbevis. Dette kursus er en del af kurset Personbefordring med bus eller erhvervsuddannelsen som buschauffør. Det grundlæggende kvalifikationsbevis findes i to udgaver. Det ene kursus er på 296 timer og retter sig mod deltagere mellem 21 og 23 år, dette kursus bruges i Danmark, udelukkende på erhvervsuddannelserne. Det andet kursus er på 148 timer, og indeholder nøjagtig de samme elementer som det lange kursus. Stoffet på dette kursus er blot presset hårdere sammen. I denne analyse vil vi udelukkende se på hvordan de individuelle kørelektioner på handlebane er blevet implementeret på AMU kurset "Personbefordring med bus". Den grundlæggende kvalifikationsuddannelse skal styrke chaufførens evne til at køre rationelt med hovedvægt på sikkerhed og energiøkonomisk kørsel, derfor gennemgås en række forskellige emner på kurset. Ud over teori og praktisk arbejde med håndtering af bagage mv. er der på kurset 10 individuelle kørelektioner til hver kursist. I direktivet er det præcise indhold af kørelektionerne beskrevet i nogle få generelle vendinger, se faktaboks. Det har derfor i høj grad, været op til den enkelte skole at fastlægge det konkrete indhold af lektionerne. I praksis, har det været underviserne på den enkelte uddannelsessted eller manøvrebane / det køretekniske anlæg, der har bestemt hvilke fokuspunkter, der skal lægges vægt på, hvad målet for de enkelte lektioner skal være, og hvilken evalueringsform der bruges i lektionerne. Lektionerne kan afvikles enten før eller umiddelbart efter køreprøven, og er helt uafhængige af de obligatoriske kørelektioner, som afvikles i forbindelse med erhvervelse af kørekortet. Krav til de individuelle kørelektioner. Hver chauffør skal have mindst ti individuelle køretimer i et køretøj af den pågældende kategori, som mindst opfylder kravene til prøvekøretøjer i direktiv 91/439/EØF. I ovennævnte individuelle køreundervisning ledsages den person, der ønsker at blive chauffør, af en lærer ved et godkendt uddannelsescenter. Hver chauffør kan få højst fire af de ti individuelle køretimer på et særligt område eller i en avanceret simulator, hvor chaufførens evne til rationel kørsel kan bedømmes med hovedvægt på sikkerhed, herunder navnlig hans beherskelse af køretøjet på veje i forskelligartet tilstand samt under forskellige vejrforhold og på forskellige tidspunkter af døgnet. I analysen tages der udgangspunkt i den praksis, der i øjeblikket anvendes på et køreteknisk anlæg og en manøvrebane, henholdsvis i Viborg og i Skovlunde. 2

5 Rammer for kørelektionerne I Danmark er det Færdselsstyrelsen, der er myndighed for kvalifikationsuddannelserne. Rammerne for uddannelsen kan findes i Bekendtgørelse nr. 337 af 28. april 2008 med tilhørende vejledninger Vejledning til bekendtgørelse nr. 337 af 28. april 2008 om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport og Vejledning om individuelle køretimer i forbindelse med grundlæggende kvalifikationsuddannelse for chauffører. I bekendtgørelsen og vejledningerne beskrives kravene til uddannelsen generelt og kørelektionerne mere detaljeret, end det er tilfældet i direktiv 2003/59/EF. Kravene til kørelektionerne kan ses i faktaboksen nedenfor. Krav til de individuelle kørelektioner. Af de 148 timer, skal mindst 10 være individuelle køretimer. Der kan ikke ske reduktion i antallet af timer på grundlag af en individuel kompetenceafklaring. Den, der får individuelle køretimer, behøver ikke at være i besiddelse af kørekort til det pågældende køretøj. Hvis vedkommende ikke er i besiddelse af kørekort til det pågældende køretøj, er det et krav, at de individuelle køretimer skal foregå i overensstemmelse med reglerne for øvelseskørsel i færdselsloven 64 og kørekortbekendtgørelsen. Det betyder bl.a., at bussen skal opfylde bestemmelserne for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel, og at underviseren skal være godkendt kørelærer til den pågældende kategori. Højst 4 individuelle køretimer må foregå på en godkendt lukket øvelsesplads, et godkendt køreteknisk anlæg eller i en avanceret simulator. For buschauffører skal mindst 2 af de individuelle køretimer foregå i en lang 3-akslet bus (minimum 13,5 m) på en godkendt lukket øvelsesplads eller et godkendt køreteknisk anlæg. Der skal lægges vægt på manøvrering og disse bussers større pladsbehov, især udsving af baghjørne. Der skal udarbejdes en oversigt (logbog/lektionsplan) over chaufførens individuelle køretimer af det godkendte uddannelsescenter. I oversigten skal angives tidspunkt og varighed af den individuelle køretime samt indhold. Underviseren og chaufføren skal straks efter afslutningen af hvert enkelt individuelle køretime bekræfte det oplyste med deres underskrifter. Oversigten skal opbevares af uddannelsescentret i mindst to år efter afslutningen af uddannelsesperioden. Fra Færdselsstyrelsens vejledning Ud over de lovmæssige krav til kørelektionerne, anviser Færdselsstyrelsen nogle overordnede retningslinjer hvilket udstyr og hvilke øvelser der skal trænes i på handlebanen. Køretøjer Uddannelsescentret har ansvaret for, at det har tilstrækkeligt udstyr til rådighed, som er relevant og nødvendigt for at sikre varetagelse af den uddannelsesvirksomhed, som uddannelsescentret er godkendt til at drive. Udstyret skal være tidssvarende og afspejle normal standard i branchen. 3

6 Anbefalede øvelser på lukket øvelsesplads. Manøvrering skal finde sted i den bane (handlingsbane), som har de manøvrer, der forårsager statistisk set flest ulykker. Øvelser bør inkludere: - Korrekt stop og start ved busstoppesteder. - Kørsel gennem et smalt vaskeanlæg. - Kørsel ind i en garage. Anbefalede øvelser på køreteknisk anlæg. På en øvelsesbane kan køreeleverne øve (undervisning på udvidet niveau): - Kørsel på almindelig tør vej. - Kørsel på våd vej. - Kørsel på isglat vej. Kørsel i trafik med bus Betænksom og defensiv kørsel er et mål i såvel rutetrafik som ved turistbuskørsel. Denne måde at køre på giver kunderne den bedste oplevelse under rejsen, den bedste brændstofeffekt og færrest skader på passagerer og materiel. Derfor bør denne del af undervisningen om træning af eleverne i kørsel i hverdagstrafik have høj prioritet. Ved de individuelle køretimer er chaufføreleven superviseret af en kvalificeret underviser. Undervisningen kan med fordel finde sted i moduler à 2 timer. Evalueringen af de individuelle køretimer skal være relateret til trafiksikkerhed og optimal energibesparende kørsel (øko-kørsel). Nogle af timerne bør inkludere kørsel i bus med belæsning, der svarer til passagerer, enten i begyndelsen eller i slutningen af turen. De individuelle køretimer bør finde sted i tætbefolkede områder, og visse individuelle køretimer bør finde sted i en anden by eller anden bydel. 4

7 Nuværende praksis på handlebanerne Den nuværende praksis for undervisningen i de individuelle kørelektioner er undersøgt på tre skoler: AMU Syd, EUC Nordvest, Uddannelsescentret for kollektiv trafik. På skolerne er det forskelligt, hvornår undervisningen foretages på det køretekniske anlæg eller den lukkede øvelsesplads. Varigheden er fra to til fire lektioner. Øvelserne på de tre skoler varierer, men der trænes på forskellige handlebaner. Alle steder trænes i forlæns og baglæns manøvrering og indkørsel til stoppested. Viborg På Viborg Køretekniske Anlæg har man valgt i samarbejde med en skole at opdele øvelserne på handlebanen i 14 punkter. Skolen har udarbejdet en logbog/lektionsplan, som instruktørerne vurderer deltagerne efter. De 14 øvelser omfatter: 1. Indstille spejle efter gældende regler, samt indstille sædet Deltagerne kan indstille spejlene optimalt, og kan indstille sædet korrekt i forhold til den ergonomisk korrekte arbejdsstilling. Deltageren kan kritisk vurdere om forholdene er optimale. 2. Kørsel gennem smal passage Deltageren kan vurdere om bussens placering i forhold til passagen er korrekt før indkørsel, og deltageren tager særlig hensyn til spejlene. Deltagere kan ved udkørsel fra passage vurdere, om bussens bagende er fri før svingning. 3. Bedømmelse af forhjuls placering Deltageren kan vurdere placeringen af bussens forhjul, især ved svingning ind på smalle veje. Dermed udnyttes den forhåndenværende plads bedst muligt og risikoen for ødelagte dæk mindskes. 4. Afstand til venstre forreste hjørne Deltageren kan vurdere hvor langt frem bussen kan komme ved indkørsel til parkeringsbås, eller når der skal svinges til højre ind på smal vej. 5. Præcisions placering ved ligeud kørsel Deltageren kan ved hjælp af spejlene vurdere, afstanden til kantsten og korrekt afstand til stoppestedstavlen. Deltageren kan manøvrere en bus til og fra stoppesteder på en sikker og hensynsfuld måde for passagerer. 6. Afstand til højre forreste hjørne Deltageren kan vurdere hvor tæt bussen kan føres mod højre i forbindelse med svingning. Deltageren kan manøvrere en bus til og fra stoppesteder på en sikker og hensynsfuld måde for passagerer. 7. Bakning med målbremsning Deltageren kan (evt. ved hjælp af bakkamera), vurdere hvor tæt bussens bagende er på eks. et andet køretøj. 8. Fremkørsel med målbremsning Deltageren kan vurdere hvornår bussen stoppes ud fra et givent punkt, så passagererne ikke skal gå langt fra busstoppet. Deltageren kan manøvrere en bus til og fra stoppesteder på en sikker og hensynsfuld måde for passagerer 5

8 9. Baglæns parallelforskydning med stop i bås Deltageren kan udføre en baglæns parallelparkering, med henblik på at udnytte de parkeringsmuligheder man ofte som turistchauffør kan komme ud for. 10. Dreje om hjørne til venstre med stort udslag fra bagende Deltageren kan kritisk vurdere bussens udsving og dermed undgå risikoen for på påkørsel. Deltageren kan manøvrere en bus til og fra stoppesteder på en sikker og hensynsfuld måde for passagerer 11. Forlæns og baglæns kørsel i smal passage (slalom) Deltageren kan køre en bus igennem smalle gader med sving, eller hvor biler er parkeret på gaden, så der skal køres slalom. Er vejen spærret længere fremme eller det er ikke muligt at komme frem af andre årsager, kan deltageren køre baglæns til udgangspunktet. 12. Forlæns højresving baglæns højresving Deltageren kan ved hjælp af spejlene vurdere, hvornår der skal drejes, så påkørsel af kantsten undgås, og dermed mindsker risiko for ødelagte dæk. 13. Bakning ind gennem port (vaskehal) Deltageren kan bakke en bus ind i vaskehal, hvor der som udgangspunkt ikke kan køres lige til, og derfor skal være særlig opmærksom på at bagenden går fri inden indkørsel og udkørsel. 14. Kørsel ind over smøregrav /busvej Deltageren kan vurdere bussens og hjulenes placering i forhold til smøregraven, så risiko for nedkørsel i grav mindskes. Skovlunde I november besøgte analysegruppen Uddannelsescentret for kollektiv trafik (UC) i Skovlunde. Her er forudsætningerne for brugen af handlebanen en del anderledes end i Viborg. For det første råder skolen over en manøvreplads indenfor en afstand af 200 m. For det andet er det skolens egne lærere, der underviser på banen. Dette giver skolen bedre forudsætninger, for at undgå de kommunikationsproblemer, der er mellem underviserne på et køreteknisk anlæg og underviserne på de skoler, der benytter anlægget. Med hensyn til de anvendte manøvrer, var der et meget stort sammenfald med praksis i Viborg. UC bruger disse manøvrer på handlebanen: 1. Korrekt stop og start ved busstoppesteder og busterminaler 2. Kørsel gennem smal passage 3. Bedømmelse af forhjulenes placering 4. Afstand til højre og venstre hjørne 5. Præcisionsbakning ved ligeudkørsel 6. Bakning med målbremsning 7. Højresving fra smal bane omkring et skarpt hjørne 8. Kørsel gennem et smalt vaskeanlæg 9. Kørsel ind i garage En oversigt over banen er vist i bilag 5 6

9 Manøvrerne afvikles i et samlet modul der varer 3 x 45 minutter. Her kører kursisten med en lang 3 akslet bus i samtlige de tre lektioner. Dette giver kursisten en forholdsvis stor erfaring i at manøvrere med en lang bus. Til gengæld oplever kursisten ikke den umiddelbare forskel mellem at manøvrere med en 12 m bus og en 13,5 m bus. Dette kan til dels opvejes af, at kursisterne på UC først kommer på handlebanen efter de obligatoriske kørelektioner til kørekortet, og dermed har de en stor erfaring i, hvor meget plads en 12 m bus behøver. Der var stor tilfredshed med både bane og manøvrer blandt undervisere og kursister på UC. 7

10 Evaluering af handlebanen i Viborg De enkelte skoler har i oversigten til lektionerne på handlebanen beskrevet, hvad og hvordan der skal evalueres i de enkelte lektioner. I dagligdagen er det op til den enkelte underviser på banen i Viborg at fylde disse overordnede rammer ud. Det giver en meget forskellig evaluering af kørelektionerne, ikke bare skolerne imellem men også på den enkelte skole. Evalueringen er i praksis langt overvejende mundtlig, og foregår umiddelbart efter kørelektionerne. I forbindelse med denne analyse er der lavet en spørgeskemaundersøgelse. Her deltog 28 kursister fra to skoler. Kursisterne fik til opgave at udfylde skemaerne lige efter manøvreøvelserne, ved at give karakter, samt eventuelt komme med kommentarer til øvelserne. Underviserne på skolerne har givet deres evaluering/ vurdering af det køretekniske anlæg, samt deres oplevelse af deres kursister efter øvelserne. EUC Nordvest Kursisterne på EUC Nordvest er meget delte i deres oplevelse af handlebanerne - helt afhængig af, hvilken bane de har kørt på. Den ene manøvrebane i Viborg er åbenbart smallere end den anden, og dermed opstår det problem, at der ikke kan køres mellem de enkelte øvelser, uden at keglerne skal flyttes. Det betyder, at der bliver alt for meget ventetid - hvilket giver anledning til en del utilfredshed blandt kursisterne. Kursisterne giver generelt udtryk for, at det er en god ide med øvelserne, og at det er rigtig godt at prøve den lange 3-akslede bus. Så deres konklusion er, at manøvrerne er gode og meningsfyldte og giver nogen erfaring i at køre med en bus, der er større end skolevognen, men at baneopstillingen på den ene bane i Viborg ikke er optimal. AMU Syd På AMU Syd får hver kursist udleveret en separat logbog til de individuelle kørelektioner. Bogen skal underskrives på oversigten for lektionerne af kursist og instruktør, og der skal bedømmes ved afkrydsning, hvorledes kursisten gennemfører de forskellige kørelektioner. Kursisterne er overvejende begejstrede for de udfordrende øvelser på handlebanerne, og vil gerne træne dem igen hjemme på skolen. De har stor fokus på bussens bredde, hjulenes placering og bussens bagende der svinger ud. Kursisterne har mere overskud til at forsætte deres uddannelse, når de er blevet mere dus med det store køretøj. Det er selvfølgelig vigtigt, at have fokus på at undgå uheld ved manøvreringerne, da vi senere træner ude i trafikken, hvor personer og materiel kan komme til skade, og der ikke blot er tale om en kegle, der skubbes eller køres over. Nogle af øvelser vi har valgt på anlægget, praktiseres senere med succes, fordi kursisterne kan kende situationerne igen fra anlægget. F.eks. særlig busbane hvor kun store køretøjer kører igennem, holde ind på turistbusbanerne på banegården, eller standse ved stoppestederne på en rute. Instruktørernes evaluering af deltagernes præstationer på det køretekniske anlæg er overvejende mangelfuld. Deltagerne er ofte evalueret mundtligt, mens den skriftlige evaluering ikke er overbevisende, hvilket betyder at underviserne på skolerne har svært ved at bruge evalueringsskemaerne til videre forløb. Se skemaet side 13. Det er vores opfattelse og erfaring, at kursisterne har størst udbytte af, at få de første EU - timer på handlebanen tidligt i uddannelsen. 8

11 Køreteknisk anlæg Viborg Her på anlægget kan vi bedst lide at kursisterne kommer tidligt i forløbet. Vi synes, det er nemmere at give dem et spændende kursus, og de er også en del mere motiverede, end dem der kommer sent i uddannelsen. Der er jo selvfølgelig ikke nogen regler uden undtagelser, men vi synes at de får lidt mere med herfra når de kommer tidligt i forløbet. Handlebanen på Køreteknisk anlæg Viborg bliver brugt af EUC Nordvest, AMU Syd, Selandia og EUC Syd. Karaktergennemsnit i spørgeskemaundersøgelsen Forklaring Elevernes vurdering af de enkelte øvelser på handlebanen på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er der højeste karakter. Tallene fra 1 til 14 repræsenterer følgende øvelser: 1. Indstille spejle og sæde, 2. Kørsel gennem smal passage, 3. Bedømmelse af forhjuls placering, 4. Afstand til venstre forreste hjørne, 5. Præcisions placering ved ligeud kørsel, 6. Afstand til højre forreste hjørne, 7. Bakning med målbremsning, 8. Fremkørsel med målbremsning, 9. Baglæns parallelforskydning med stop i bås, 10. Dreje om hjørne til venstre med stort udslag fra bagende, 11. Forlæns og baglæns kørsel i smal passage (slalom), 12. Forlæns højresving baglæns højresving, 13. Bakning ind gennem port (vaskehal), 14. Kørsel ind over smøregrav /busvej 9

12 Elevernes overordnede oplevelse af handlebanen Elevernes oplevelse af handlebanen på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er der højeste karakter. I spørgsmålet "Mener du handlebanen skal laves om", svarer 5 til "ja" og 1 til "nej". Så kursisterne mener overvejende ikke at banen skal laves om. Input og kommentarer fra deltagerne På spørgeskemaerne fra analysegruppen, var der også mulighed for, at deltagerne kunne komme med skriftlige kommentarer. Dette var der heldigvis en del kursister der benyttede sig af. Nogen af disse kommentarer kan ses nedenfor. Eksempler på to kursisters besvarelse på skemaet findes i bilag 6. Jeg syntes der er en god ide, at vi skal køre på handlebanen. Men der var ikke nok tid i vores gruppe til at gøre alle øvelser færdige.(vi manglede bakning ind gennem port) Det er en stor fejl, at det er ældre busser, hvor spejlene ikke kan indstilles. Handlebanerne er OK og relevante. Øvelsen bakning over smøregrav er ikke god. Smøregraven skal markeres med vægge/høje hjørner 10

13 Jeg følte, at det gik godt og gav min kvindelige kollega mere køretid, og hjalp hende. Det er en god ting, det giver noget selvtillid, at køre på bane i Viborg, inden vi kommer ud i trafikken for alvor. Instruktøren måtte godt være lidt hurtigere, når der opstår vanskeligheder på banen. Manglede tid, men øvelserne er relevante. Det ville fremme forståelsen, hvis de forskellige opstillinger i højere grad lignede de virkelige forhold. Det kunne sagtens lade sig gøre når opstillingerne er forholdsvis faste. Som kursist kan det være svært at overskue opstillingen af banen i Viborg 11

14 Forslag til nye tiltag og øvelser Det er vigtigt at kursisterne får en grundig teoretisk gennemgang af indholdet på de individuelle køretimer på handlebanen før de finder sted. Det vil uden tvivl lette instruktørernes opgave på selve banen, og dermed give kursisterne mere tid til de enkelte øvelser. Kursisterne kan godt lide at blive vurderet med karakter på deres præstationer, og karaktererne kan hermed også vise underviserne på skolen, hvad der skal arbejdes videre på. Kursisterne kan eventuelt få en kopi af skemaerne, så de også kan anvendes ved jobsøgning. Det ville være en stor hjælp for kursisterne, hvis de på forhånd havde set billeder af de forskellige øvelser på handlebanen. Der kunne bruges billeder af busser med manøvreringsskader, priser på skader, forsikringsforhold og statistikker til at synliggøre problematikkerne. Det ville være en god ide at lave øvelser med skråparkeringer, da det er en af de manøvrer, der koster mange penge for vognmændene. Det vil også være godt med højere keglemarkeringer på nogle af banerne for at illustrere vægge, vaskesøjler eller stolper med tavler. Skråparkering på en busholdeplads 12

15 Eksempel på mangelfuld bedømmelse Uddrag af lektionsplan fra AMU Syd Et typisk eksempel på hvordan en kursist er bedømt på handlebanen. Instruktøren skal naturligvis afkrydse alle øvelserne. Skemaet bør i øvrigt ændres, så der er mulighed for at tilføje en kommentarer fra både instruktør og kursist. Denne kommentar kan efterfølgende bruges af underviseren på skolen. 13

16 Konklusion Generelt er der tilfredshed blandt kursisterne, der synes at manøvrerne er relevante. De har en bedre forståelse af, hvorfor det er vigtigt at kunne manøvrere ved smalle passager og undgå påkørsler, end tilfældet var tidligere, hvor kursisterne ikke kørte på handlebane. Styrkelse af uddannelsen Det er vigtigt at kursisten oplever forskellen mellem almindelig og lang bus. Flere af kursisterne starter umiddelbart efter kurset som bybus eller rutechauffører, hvor de kommer ud at køre med både 12 m busser, 3 akslede 13,7 m busser og ledbusser. I disse sammenhænge er det en stor fordel, at kursisterne har gennemført manøvrerne på handlebanen i busser med forskellig længde og styreegenskaber. Hvis kørelektionerne på handlebanen skal være en succes, er det afgørende at evalueringen af den enkelte kursist er præcis, målrettet og grundig. Men det er også afgørende, at underviserne på skolerne følger op på kørelektionerne på handlebanen. Ellers er konsekvensen, at kursisten er den eneste, der har overblik over, hvilke skavanker der skal følges op på i de efterfølgende lektioner. Tidspunktet for manøvreringerne i uddannelsen vurderes til at være vigtig for graden af succes. Kursisterne i Viborg føler, at de har mere selvtillid til at overskue deres videre forløb, når de har været på handlebanen tidligt i forløbet, dette gælder særligt, når de efterfølgende genser nogen af øvelserne i trafikken. Omvendt er både undervisere og kursister på UC glade for at bruge handlebanen efter de obligatoriske kørelektioner til kørekortet. Men her kører kursisten i modsætning til i Viborg udelukkende i en lang 3- akslet bus på handlebanen. Det sene tidspunkt for øvelserne på handlebanen betyder, at kursisten har ganske meget erfaring i hvor meget en 12 m bus fylder fra kørelektionerne. Problemer Analysen har afsløret flere grundlæggende mangler i forbindelse med kørelektionerne på handlebanen. Manglerne er især blevet påvist i forbindelse med den spørgeskemaundersøgelse, der er lavet på det køretekniske anlæg i Viborg. De mest almindelige mangler knytter sig til: Baneinstruktørens skriftlige evaluering af den enkelte kursist er ikke udførlig nok. Der bliver ofte givet samme karakterer for alle øvelser. Skolernes forberedelse af kursisten før kørslen på handlebanen er mangelfuld. En grundig gennemgang af målene for øvelserne, og hvilke manøvrer der skal gennemkøres, ville gøre kørelektionerne langt mere effektive. Skolerne bør følge bedre op på, hvordan kursisten har klaret handlebanen, og følge op på eventuelle mangler herfra i de efterfølgende kørelektioner på vej. Denne indsats er dog betinget af, at der sker en bedre evaluering fra det køretekniske anlægs side. Hvis kursisterne skal have maksimalt udbytte af handlebanen, er det vigtigt at baneopstillingen afpasses til den bustype, der køres med. Fagligt set, er de to forskellige baneopstillinger i Viborg meget uheldige. I nogle sammenhænge afvikles lektionerne på handlebanen i Viborg, samme dag som det obligatoriske køretekniske kursus, hvilket kan være problematisk for indlæringen. Det kan være svært at vurdere udbyttet af sådan en dag, men der er ingen tvivl om, at det kan være hårdt, først at gennemføre 4 individuelle køretimer med en rimelig præcision og dernæst gennemføre et køreteknisk kursus på mindst 180 minutters varighed. Fra uddannelsesstederne side kan det være et spørgsmål om planlægningen af forløbet, men også omkostningerne ved at kursisterne skal på køreteknisk anlæg af to gange, kan være afgørende for om kursisterne gennemfører begge dele den samme dag. 14

17 Effekt På nuværende tidspunkt har det ikke været muligt, at indsamle data om omfanget af skader for de chauffører, der har været på handlebanen. På sigt skal kørelektionerne på handlebanen give anledning til et færre antal skader, færre ulykker med personskader, mindre brændstofforbrug, samt mindre driftsomkostninger generelt. 15

18 Bilag 1 Oversigt til de individuelle kørelektioner 16

19 Bilag 2 Uddrag af lektionsplan fra Uddannelsescentret for kollektiv trafik 17

20 Bilag 3 Uddrag af lektionsplan fra AMU Syd 18

21 Bilag 4 Uddrag af lektionsplan fra AMU Syd Navn: EU kørelektion: 1 12 m bus 13,5 m- 3 akslet bus Dato: Bedømmelse Bedømmelse Fokus punkter A B C A B C 1 Indstilling af sæde og spejle 2 Kørsel gennem smal passage 3 Bedømmelse af forhjuls placering 4 Afstand til højre forreste hjørne 5 Præcisions placering ved ligeud kørsel 6 Afstand til venstre forreste hjørne 7 Bakning med målbremsning 8 Fremkørsel med målbremsning 9 Baglæns parallelforskydning med stop i bås 10 Dreje om hjørne til venstre med stort udslag med bagende 11 Forlæns og baglæns kørsel i smal passage (slalom) 12- Forlæns højresving baglæns højresving 13 Bakning ind gennem port (vaskehal) 14 - Kørsel ind over smøregrav Meget tilfredsstillende (med hensyntagen til erfaring) 0 0 Tilfredsstillende (forventelige eller ønskede niveau) 0 0 Mindre tilfredsstillende

22 Bilag 5 Manøvrebanen i Skovlunde Busstoppestedsski Cyke 20

23 Bilag 6 Eksempler på evalueringsskemaer 21

24 22

25 Bilag 7 Kørsel på lukket plads En beskrivelse af hvilke øvelser der kan finde sted på banen, og hvilket mål der er for den enkelte øvelse, herunder hvilke kriterier øvelserne skal bedømmes efter. De opstillede øvelser afspejler de manøvrerings udfordringer, som en buschauffør kommer ud for i hverdagen. 1. Kørsel gennem smal passage 4 kegler opstilles som et kvadrat med en bredde på 2,70 meter. Bussen køres langsomt ind imellem keglerne, der må ikke røres på noget tidspunkt (vigtigt at komme lige på og ikke korrigere retning i den smalle passage) 2. Bedømmelse af forhjuls placering 4 plader placeres på pladsen med 7 meters mellemrum. Bussen køres frem og henholdsvis venstre, højre, venstre og højre forhjul skal berøre plade. (vigtigt at spejle er korrekt indstillet og der køres langsomt) 3. Afstand til venstre forreste hjørne 1 høj cylinder kegle, 1 meter høj placeres i køre retningen. Bussen køres frem til venstre og der stoppes så tæt ved kegle som muligt med venstre for hjørne (vigtigt med korrekt placering af bussen under fremkørselen, så der ikke skal korrigeres meget ) 4. Præcisions placering under ligeud kørsel 1 lang 5 meter plade, bredde 30 cm placeres på pladsen. Bussen køres frem og højre forhjul kører på pladen i hele dens længde. (vigtigt at få en lige fremkørsel hen mod pladen så højre forhjul straks har ønskede retning) 5. Afstand til højre forreste hjørne 1 høj cylinder kegle, 1 meter høj placeres i køre retningen. Bussen køres frem til højre og der stoppes så tæt ved kegle som muligt med højre for hjørne (vigtigt med korrekt placering af bussen under fremkørselen, så der ikke skal korrigeres meget ) 6. Bakning med mål bremsning En række kegler markerer en parkeringsbås, 3 meter bred og for enden placeres et fast stop. Bussen bakkes ind i båsen uden at berøre kegler og der stoppes så tæt til fast stop som muligt. (Vigtigt at placere bussen korrekt før ind bakning for at komme lige på, der må kikkes 1 gang) 7. Fremkørsel med mål bremsning 1 fast stop placeres fremme i kørselsretningen Bussen køres frem og der stoppes så tæt til fast stop som mulig (vigtigt at bussen placeres lige på ved fremkørsel for at få mest korrekt bedømmelse af afstanden) 23

26 Bilag 8 Eksempel på baneopstilling Slut Fremkørsel med målbremsning Start Kørsel gennem smal passage Bakning med målbremsning Bedømmelse af forhjuls placering Afstand til højre forreste hjørne Afstand til venstre forreste Præcisions placering under ligeud kørsel 24

27 Bilag 9 Forslag til pointgivning på manøvreprøve Navn: Start: 3 meter før første øvelse. 1. Kør frem på pladsen mellem de 4 kegler 400 point total, 100 point fradrag pr. kegle berørt 2. Kør op på de 4 sorte plader med venstre, højre, venstre, højre forhjul. 400 point total, 100 point fradrag pr. manglende berørt plade 3. Kør venstre for hjørne så tæt til kegle som muligt uden at røre Max score 500 point, 10 point fradrag pr cm. afstand 4. Kør rundt til venstre og placer højre forhjul på lang plade Max score 500 point, asfalt berørt total fradrag af 500 point 5. Kør højre for hjørne så tæt til kegle som muligt uden at røre max score 500 point, 10 point fradrag pr cm. afstand 6. Bak i bås uden at røre siderne Max score 400, siderne berørt total fradrag af 400 point. 7. Stop inden forhindring så tæt som muligt, der må kikkes 1 gang Max score 1000 point, 20 point fradrag pr. cm afstand. 8. Kør frem og stop inden forhindring så tæt som muligt Max score 500 point, 10 point fradrag pr cm. afstand 9. Kør bussen tilbage til udgangspunktet total score 25