8500 Undervisningsteori

Transkript

1 Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 5 HVS FEB 2011

2 Lektion 5: Delmål og delkontrol Feedback Lektionsplan for en vedligeholdelseslektion med delmål Har du forslag til ændringer i dette hæfte, så send dem til: Hjemmeværnsskolen Skolesektionen Vesterhavsvej 302, Nymindegab 6830 Nr. Nebel Tak for hjælpen Tlf.nr hvs@hjv.dk

3 Velkommen til femte og sidste lektion I den foregående lektion har du arbejdet med instruktørens optræden. Du har også udarbejdet en lektionsplan for en vedligeholdelseslektion. Du skal ved afslutningen af denne lektion kunne anvende delmål og delkontrol samt have forståelse af brug af feedback. Resultatet er tilfredsstillende, når du kan: opdele to givne målbeskrivelser i delmål, forklare formålet med feedback og hvordan feedback bør udføres samt lave en lektionsplan inkl. mundtlig prøve for en vedligeholdelseslektion for et vidensmål, herunder opdele lektionen i relevante delmål. Delmål og delkontrol I de foregående lektioner har du arbejdet med forholdsvis enkle målbeskrivelser. En væsentlig forudsætning for at nå målet i alle lektioner er, at du også formår at arbejde med delmål og delkontrol. Det er fordi du kan støde på målbeskrivelser, der er så omfattende (indeholder flere krav, vilkår og kriterier), at du bør dele lektionen op i mindre portioner (delmål). Et eksempel er dette kursus lektion 3, som er emneopdelt i studiematerialet (delmål), har tilhørende opgaver (delkontrol) og afsluttes med en opgave i hele målet (lektionsplan med handleprøve). Ved at give hvert delmål sin egen gennemgangs-, øve- og kontrolfase kan eleverne fokusere på et emne ad gangen. I slutkontrollen skal de vise, at de formår at inddrage elementer fra delmålene i den samlede besvarelse. Slutkontrollen skal som altid dække (indeholde) hele målet! Du kan nu løse opgave 1-3 -

4 Feedback Det er ikke altid tingene går, som man gerne vil have dem til. Når man som instruktør har undervist, er det ikke altid nemt at overskue, hvad det var, der gik godt, og hvad det var, der gik mindre godt. For at hjælpe instruktøren kan du enten som elev, eller som en instruktør der har overværet undervisningen, fortælle hvordan du har oplevet situationen. Dette kaldes feedback (tilbagemelding). Almindeligt Når mennesker til daglig er sammen i arbejdssituationer eller familiesituationer, påvirker de hinanden, og de reagerer på hinanden. Når man viser en anden person, hvordan man oplever hans handlinger eller ord, giver man ham feedback. Vi får feedback på mange måder dagen igennem. Andres ansigtsudtryk, holdninger, bevægelser og ord fortæller os, hvordan vi virker. Mange af disse reaktioner overser vi, fordi den anden ikke klart tilkendegiver, hvad han egentlig mener. Andre reaktioner opfatter vi og reagerer derefter. I en samarbejdssituation er det specielt vigtigt, at man er opmærksom på hinandens reaktioner. Er man trænet i at give og modtage tilbagemelding, vil man få en bedre forståelse af hinanden og vil i højere grad kunne hjælpe hinanden til at nå de mål, der sættes. Værdifuld feedback Formålet er som nævnt, at hjælpe andre mennesker til mere effektivt at nå deres mål. Man får dem til at overveje en ændring af en uhensigtsmæssig adfærd, eller man støtter en hensigtsmæssig adfærd. Feedback er ikke værdifuld, hvis målet er at straffe andre eller at dokumentere egen overlegenhed i visdom og indsigt. Værdifuld feedback er beskrivende. Den beskriver reaktioner på andre menneskers adfærd. Personen, der modtager feedback, kan selv afgøre, hvordan han vil benytte den - eller om han i det hele taget vil benytte den. Den vurderende feedback, der nærmest foreligger som en dom og en anvisning på, hvordan andre bør opføre sig, øger derimod sandsynligheden for, at modtageren vil reagere afvisende og bortforklarende. Feedback, der beskriver andre menneskers adfærd, kan være både objektiv (observationer af, hvad andre gør og siger, uanset hvad man selv føler og tænker ved dette) og subjektiv (hvad det, andre gør og siger, får en til at føle og tænke). Eksempler på objektiv beskrivende feedback (man beskriver det, der sker): Du talte i fem minutter. To andre markerede, at de ville til. To af fem elever kunne ikke foretage nødflytning. Eksempler på subjektiv beskrivende feedback (man beskriver sin egen reaktion): Jeg blev irriteret, medens du talte. Jeg oplever, du er usikker på det, du udtaler dig om. Eksempler på vurderende feedback: Negativ: Du udtrykker dig meget klodset. Du har en irriterende måde at afslutte dine indlæg på. Positiv: Du udtrykker dig meget grundigt. Du afslutter dine indlæg på en meget præcis måde

5 Alt dette betyder, når man anvender den beskrivende form frem for den vurderende, at man modvirker at blive opfattet som angriber eller dommer. Ved den beskrivende form udtaler man sig nemlig kun om ting, man ved. Derved øges muligheden for, at feedback vil bidrage til at modtageren kan lære af feedbacken. Værdifuld feedback er et tilbud til modtageren - rettet mod adfærd, som modtageren har mulighed for at ændre. Overbelast ikke opmærksomheden! Vi kan kun rumme et begrænset antal tilbagemeldinger - og da det at modtage feedback er en lidt presset situation, kan vi i virkeligheden rumme færre end ellers. Derfor bør man begrænse sine kommentarer til de to-tre vigtigste ting. Jeg-budskaber! Jeg kunne ikke læse hvad du skrev, og jeg blev forvirret, fordi du viste det hele på en gang fortæller, at instruktøren ikke har opnået den ønskede virkning, og så kan han acceptere det som et problem, der skal gøres noget ved i modsætning til du skulle hellere have brugt tavlen end overheadprojektoren, der kan opfattes som ubegrundet bedreviden. Forstærk succes! Det er vigtigt at få fortalt, hvad der er godt - og der er altid noget, der er godt. Og selv om andre synes, at det er noget, alle kan, er det ikke sikkert, at instruktøren ved, at han kan - for måske er det dér, han har en blind plet. At få bekræftet, hvad der er i orden, gør det lettere at koncentrere sig om det øvrige. Det, der gik godt, skal fastholdes en grund mere til det skal frem! Stil spørgsmål til feedback! Det kan være nyttigt at stille uddybende spørgsmål og forståelsesspørgsmål til feedback. Det kan anbefales at lytte aktivt. Skulle der komme et du-budskab, kan man søge at fange jeg-budskabet, der måske ligger bag ved at spørge: Ku du ikke forstå det, eller var det for hurtigt, eller hvad? Undgå forsvar og forklaringer! Det er uhensigtsmæssigt at forsvare sig, når man modtager feedback. Man hører efter, stiller spørgsmål og noterer ned - og det er der to grunde til. Den ene er, at forsvar er uinteressant for andre. Når man forsvarer sig, fortæller man, hvorfor man gjorde sådan, og hvad man havde tænkt sig med det. Man fortæller om hensigten. Og den er næsten altid god nok. Men det, de andre har oplevet, er virkningen, og det er noget helt andet. Den anden grund er, at hvis man forsvarer sig, kommer man til at modvirke udbyttet af feedback: Ligesom man ikke kan være kritisk og kreativ på samme tid, kan man heller ikke på samme tid forsvare sig og lytte til feedback. En afvisende og en undersøgende indstilling har svært ved at forenes. Resume Det er altså vigtigt at kunne give en værdifuld feedback; men hvad er så det? Du giver en feedback, hvor du fortæller, hvordan du har oplevet den netop gennemførte undervisning. Værdifuld feedback er beskrivende (ikke vurderende) det er for at hjælpe, du giver en feedback. Det er vigtigt, at du bruger jeg-budskaber i stedet for du-budskaber. Værdifuld feedback er rettet mod en adfærd, som modtageren har mulighed for at ændre. Feedback er et tilbud til modtageren, der selv bestemmer hvor meget han kan og vil bruge. Alt dette kræver selvfølgelig, at modtageren er åben for feedback, men det er du med til at påvirke, i kraft af måden du giver feedback på

6 Du kan nu løse opgave 2 Indlæring og læring I den første lektion på dette kursus startede du med at læse om Hvad er at lære?. Efter et langt kursusforløb vender vi igen blikket mod disse to begreber. Studér derfor siderne i Undervisning i praksis (UIP). Du kan nu løse opgave 3 Lektionsplan for en vedligeholdelseslektion med delmål Du har nu arbejdet med grundlaget for at løse den sidste opgave på dette kursus: En lektionsplan for en motiverende og aktiverende vedligeholdelseslektion, der indeholder delmål og afsluttes med en mundtlig prøve. Du kan nu løse den sidste opgave Afslutning Du har nu været igennem fjernundervisningsdelen af instruktøruddannelsen. Næste udfordring bliver tilstededelen, hvor du får lejlighed til at udbygge dit teoretiske grundlag med praktiske færdigheder

7

8