ALTERNATIVER)TIL)OLIEFYR)

Transkript

1 ALTERNATIVER)TIL)OLIEFYR) - STUDIE)AF)ALTERNATIVE)OPVARMNINGSFORMER)I)ET)SAMFUNDS-)OG) BRUGERØKONOMISK)PERSPEKTIV,)I)OLIELANDSBYEN)HOLTUG) ) -! -! )!!! MICHAEL)SVANE)WROBLEWSKI))l))43007) SIMON)LERCHE)PONTOPPIDAN))l))44451) MAJA)JOHANNESSEN))l))43095) MAGNUS)LYNGE)CHRISTENSEN))l))44466) ENSPAC))l))ROSKILDE)UNIVERSITET) VEJLEDER))l))ØYSTEIN)LEONHARD) TEKSAM)K2))I))JUNI)2014) )TEGN))l))55)NORMALSIDER) ) )

2 !

3 Abstract( ThisprojectexaminestheoildependentvillageHoltug,inthemunicipalityofStevns,andseeks to study the best alternative heating system in Holtug from an economic, energy and climate perspective,withaspecialemphasisonsocio4andconsumereconomics.methodicallyweout4 lineaplanningtheoreticalframework,whichweusetodefineoursustainabilitycriteria:resili4 ence, flexibility and energy efficiency, for the heating alternative in Holtug. Through a technologicalscreening,andaresourcemappingofholtug,wehavechosentoexaminetwoal4 ternatives:(1)individualheatingwithwoodpellets,and(2)districtheatingfromastraw4fired open4fieldplant.fromaconsumereconomicperspectivebothalternativesserveasabetterso4 lutionthanoilfurnaces,howeverfromasocio4economicperspective,onlytheopen4fieldplant gaveasurplus.givenanoverallbettereconomicfeasibilityandtheexistenceoflocalstrawre4 sourcesnearholtug,weconcludethatstraw4fireddistrictheatingisthefavorablealternative. ThepoliticalframeworkofthesubjectareaofthisprojectistheDanishnationalenergyagree4 mentofmarch2012,wheretheplanandoverallintentofthefuturedanishenergysystemto4 wards 2050 are outlined. The goals of this agreement are: To bee completely independent of fossilfuelsin2050,toconverttheelectricityandheatingsectortobebased100%onrenewable energysourcesbefore2035,andtophaseoutprivateoilfurnacesbefore2030.astheplanning of the heating sector primarily lies with the municipalities, this project will also research the frameworkofmunicipalplanningofheatsupply.! 1

4 Motivation( Ved en fælleskommunal workshop for Region Sjællands klima4 og energimedarbejdere, efter4 spurgte deltagerene en drejebog for konvertering af olielandsbyer. Landsbyer med olie4 og gasfyrsomprimæropvarmningskildeerudfordretpåflerepunkter.fyreneskal,ifølgeregerin4 gensklimamålsætning,overdenæsteårudfasestilfordelforgrønnereogbilligerevarmekilder, menpånuværendetidspunktermanglendedetaljeretvidenomlandsbyernesopvarmningskil4 der,varmeforbrug,ogmuligealternativerenstorhindring.kommunerneopdeltearbejdetmed konverteringenafvarmeforsyningeniolielandsbyerneitoskridt: 1. Teknik&og&økonomi& Hvaderstatus;hvormangehusstandedrejerdetsigom?Hvadkan manspare?hvadertekniskogøkonomiskdebedstealternativer? 2. Borgerinddragelse& Hvordanfårmansomkommunemotiveretborgernetilhandlingog tilattræffederettebeslutninger? Atdækkebeggeområderietenkeltsemesterprojektvilselvfølgeligikkeværemuligt,mendade flestekommunerknaptnokergåetigangmedførstedel,fandtvidetderforinteressant,netop atfokuserepådenne.idenforbindelsefandtvi,atetdybdegåendestudieafenenkelrepræsen4 tativlandsby,ihøjeregradvillebidragepositivttilløsningenafdenneproblemstilling,daviher kunneudvikleetmerekonkretoggennemanalyseretprojektforslag. Slutteligtfandtvi,atnetopetstudiesomdette,villeværeetvæsentligbidragtilvoresuddannel4 se,davihidtilharmangletetstørrefokuspådentekniskeogøkonomiskedelafenergiplanlæg4 ning. 2

5 Indholdsfortegnelse! 1. Introduktion!...! Problemfelt...6 Klimaforandringer&og&oliefyr&...&6 115&olielandsbyer&i&Region&Sjælland&...&7 Kollektiv&eller&individuel&varmeløsning?&...&8 Holtug& &en&olielandsby&på&stevns&...& Problemformulering...10 Uddybning&af&problemformulering&...&10 Afgrænsning&...&10 2. Metode!og!teoretiske!overvejelser!...! Projektdesignoganalysestrategi &analysedel&K&Varmeplanlægning&...&14 2.&analysedel&K&Holtug&varmeforsyning&...&14 3.&analysedel&K&Vurdering&...& Casestudie...16 Casestudie&og&generaliserbarhed&...& Overvejelseromkringempiri...17 Interviews&...&17 Spørgeskema&...&18 BBR&...&19 Rapporter&...&19 Regnemodeller&...& Planlægningsteoretiskrammeforståelse...20 Brundtland&...&20 Strategisk&energiplanlægning&...&20 Bæredygtighedskriterier&for&vores&energisystem&...& Samfundsøkonomiskprojektvurdering...23 Hvorfor&samfundsøkonomisk&projektvurdering&i&dette&projekt?&...&23 I&retlig&forstand:&Hvad&er&væsentligt&i&vurdering&af&energiprojekter?&...&24 Den&valgte&beregningsmetode&...&25 CBA s&begrænsning&og&usikkerhed&...&25 Fremgangsmåde&for&samfundsøkonomisk&vurdering&...&26 3

6 4 Referencescenarie&...&27 Alternativscenarie&...&27 Følsomhedsanalyse:&brændselsK&og&beregningspriser&...& Afrundingafmetodeogteoretiskeovervejelser Varmeplanlægning!...! Indledning Oliekriseogtilkomstenafdanskenergiregulering...32 Varmeforsyningsloven&1990& &fra&planer&til&projektsystem&...& Kraft4varmevs.varme...33 Barmark&kraftKvarme&kan&ikke&konkurrere&...& Nedprioriteringafvarmeplanlægningfra2001ogændringiplanlægningsstrukturen Varmeplanlægningift.individuelvarmeforsyning Opsamling Holtug!varmeforsyning!...! KortlægningafHoltug...39 Holtug&generelt&...&39 Nuværende&opvarmningskilder&...&39 Prisen&på&fyringsolie&...&40 Jordbund&...&41 Ressourcer&i&Stevns&...& Screening...44 Kollektive&løsningsmuligheder&...&45 Individuel&varmeforsyning&...&50 Varmepumpe&...& Opsamling Vurdering!...! Del1:Samfunds4ogbrugerøkonomiskanalyse...59 Alternativ&A1&K&Træpillefyr&...&59 Alternativ&A2& &Halmværk&...&63 Alternativ&A1&sammenstillet&med&A2&...&66 Delkonklusion&...& Del2:Kvalitativvurdering...68 Alternativernes&sociale&konsekvenser&...&68 Visuel&effekt&...&69 Ressourceeffektivitet&og&klimaeffekt&...&69

7 Fleksibilitet&...&70 Forudsætninger&for&implementering&...& Sammenfatning!og!konklusion!...!72 Efterfølgende!planlægningsmetodiske!refleksioner!...!74 Litteraturliste!...!76 Bilagsoversigt!...!80 5

8 1. Introduktion(( 1.1. Problemfelt( Klimaforandringer(og(oliefyr( Der&findes&i&dag&op&mod& &oliefyr&i&Danmark,&og&mange&af&dem&er&gamle&og&udtjente.& Parterne&bag&energiaftalen&er&enige&om,&at&udfasningen&af&oliefyr&skal&understøttes,&fordi&der& findes&økonomisk&rentable&alternativer. & & K&Energipolitisk&Redegørelse&2012& Sådanløddetidenenergipolitiskeredegørelse2012,ogveddetefterfølgendebredeforlig,blev detvedtaget,atderfra2013ikkemåinstalleresolie4ellernaturgasfyrinyebyggerier,medmin4 drederikkeeregnedealternativertilrådighed.fra2016måderikkeinstalleresoliefyrieksi4 sterende byggeri i områder med kollektiv varmeforsyning (fjernvarme eller naturgas) (Energiaftalen2012). Regeringenstiltagkommersomennaturligforlængelseafdelangsigtedeklima4ogenergimål Danmarkharforpligtetsigtilmeddetoverordnedeformål,athindreenglobaltemperaturstig4 ning på mere end 2 C og dermed undgå de sociale, miljømæssige og økonomiske katastrofer klimaforandringerneellersvilbringemedsig.fordanmarkbetyderdenenergipolitiskeaftale blandtandetfølgende: Figur1:ResultaterneafEnergiaftaleni2020(kebmin.dk2012) 6

9 Trodsmålsætningen,ervejentilopnåelseaf20354måletstadigusikkerogstatuserat i 2012 stoddenendeligedanskeproduktionafvedvarendeenergi(ve)for23,8%afdensamledeener4 giproduktion(kjær2014a:11) Sometledietmultilevelgovernanceenergipolitisksystemvilsikringenafdissemålsætninger derforogsåkunskevedenaktivkommunalindsats.somdetfremgårafførsteafsnit,harkom4 munerne nu, i kraft af deres rolle som planmyndighed på varmeforsyningsområdet, ogsåfået øjneneopforproblematikkenomkringdemangeoliefyr. 115(olielandsbyer(i(Region(Sjælland(( Enolielandsbyerdefineretvedatvære en&landsby&der&udelukkende&eller&i&overvejende&grad&får& sin&opvarmning&fra&individuelle&oliek&eller&gasfyr (BioenergiSjælland2014:1).IRegionSjælland bliver20%afregionenshusstandeopvarmetvedoliefyroggodt26%afregionenshusstande vednaturgasfyr,hvorveddernueridentificeret115olielandsbyer(ibid.). Figur(2:(OlieE(og(naturgasfyr(i(Region(Sjælland((Kjær(2014A:(slide(22,23)! Medenergiaftalenogdelangsigtedeenergimålinmente,læggesdernuoptil,atoliefyrskaler4 stattesmedbæredygtigealternativer,somf.eks.træpillefyr,varmepumper,solvarme,nabovar4 meellerudvidetfjernvarme.målendeisigselvfårdogikketingenetilatske,ogingenafdisse 7

10 alternativererligetil.enkonverteringafregionensolielandsbyervilkræveenormeinvesterin4 ger, teknisk viden, politisk opbakning, direkte involvering af borgerne samt tværkommunalt samarbejdeforatundgåsuboptimeringer 1. Regionenerogsåudfordretafdenhøjeandelafsmålandsbyer,derliggerlangtudenforfjern4 varmenettet,hvilketgør,atkonverteringsalternativernepånuværendetidspunkt,ikkeeråben4 bareforkommunernesforvaltningellerpolitikere.dakommunerneagererplanmyndighedpå varmeforsyningsområdet bør de inden for de næste få år beslutte, hvorvidt varmen til disse landsbyer skal dækkes gennem kollektive løsninger, f.eks. udvidelse af fjernvarmenettet, eller individuelleløsningersomvarmepumper,biobrændseletc. Kollektiv(eller(individuel(varmeløsning?( Samfundsøkonomiskogressourcemæssigterdetikkeuvæsentligthvilkenvarmeløsningforbru4 gerne udskifter deres oliefyr med. På grund af samfunds4 og brugerøkonomisk årsager bliver godt ¾ af alle husstande i Danmark, især i by4bebyggelse, tilknyttet en kollektiv varmeforsy4 ning 2, fordi det er mest rentabelt. (ENS, u.å.). Kollektive løsninger har dog højere initiale om4 kostningerogstoddettilforbrugernealene,atlæggestartinvesteringerne,villedetderforvære højstusandsynligt,atviidagvillehaveetsåudbyggetfjernvarmenet.grundetstordriftsfordele erstorecentraleløsningeritætbebyggedeområder,f.eks.ihovedstaden,selvfølgeligmereren4 tableendmindredecentralekraft4varme/varmeværker(kv/v)ismålandsbyer,menmedsti4 gende energipriser har de mindre decentrale varmeløsninger nu også væsentlige økonomiske fordele(danskfjernvarme2013:446).fordemindreområder,hvordetellersersamfundsøko4 nomiskrentabeltatkonverteretilengrønkollektivvarmeløsning,kandehøjeinvesteringsom4 kostninger dog være en uoverkommelig barriere, hvis ikke det offentlige giver en hånd. Spørgsmålet er dog også, hvor lille kapaciteten og tilslutningen til et værk må være, hvis det fortsatskalværerentabelt?oghvilketværk,inkl.brændsel,viligivetfaldværedetmestoptima4 le,ogsåpålangsigt? Selvomkollektiveløsninger,ikraftaf,atdeoftesterdemestressourceeffektive,ogsåerdemest miljøvenlige, betyder det ikke, at de er tilsvarende privatøkonomisk attraktive. Renere luft, mindsketdrivhuseffektmm.,sombl.a.erdetønskedeudfaldforsamfundetafengrønenergiin4 vestering,kommeralleisamfundetligemegettilgode,oggiverderforikkeinvestorennogen relativøkonomiskfordel4snareretværtimod,daenprivatinvestorikkekanprofiteredirekteaf atforbedredeoffentligegoder.dereraltsåetmis4matchmellemallokeringenafomkostninger 1Underoptimeringelleroptimeringafendelafethele 2Naturgaserkollektivforsyning.Nårforbrugerenmodtagernaturgastilegetnaturgasfyrkaldesdetindi4 viduelnaturgasopvarmning.mendeterstadigkollektivforsyning.(ens,u.å.) 8

11 oggevinster,somikkefremmerprivateaktørersinvesteringsvillighedideellerssamfundsøko4 nomiskebedsteløsninger. Derkanherforværebehovfor,påmyndighedsniveau,atslåbrooverdette økonomiskegab mellemhvorstoreninvesteringforbrugernekan/villægge,oghvaddererdenbedsteløsning forsamfundet.overladermankonverteringsprocessenudelukkendetildefriemarkedskræfter, kunnemanfrygte,atfolkimindregradvilvælgemindreeffektivevarmeløsningersomf.eks.in4 dividuelleluft4til4luftvarmepumperogbrændeovne,ogatdetiværstefaldvilskabelock4iniet teknologispor,somforhindrerosiatnåvoreslangsigtedeklima4ogenergimål. Foratbelysebarriererogløsningsmulighederiolielandsbyer, vilviidetteprojektundersøge problemstillingeniforholdtilenenkeltolielandsbyistevnskommune;holtug. Holtug( (en(olielandsby(på(stevns( HoltugerenmindresydsjællandskbyiStevnsKommune,medetindbyggertalpå259beboere (1.januar2014)(DanmarksStatistik2014:BEF44).Byenbeståraf145bygninger,hvoraf121er individuelbeboelse(bilag2). Figur(3:(Holtug(og(omegn((degulesider.dk(2014)! IfølgeBBR4dataervarmeforsyningenfordeltsåledes: 55%afhusstandeneopvarmesvedoliefyrsomprimæropvarmningskilde omkring18%harel4opvarmning omkring20%benytterandenopvarmning Derudoverbenytteromkring3,5%afhusenevarmepumper,omkring3,5%fastbrændsel(kul, koks,træ4pillerm.m.)ogifølgevoresegneundersøgelserhargodt75%husstandeogsåbræn4 9

12 deovne 3.Brændeovnefungererpånuværendetidspunkthovedsagligtsomsupplerendevarme4 kilde,menvedøgedeoliepriserkunnemanforstillesig,atopvarmningvedbrændeovnvilstige somdetførste.holtugharsåledeshverkentilslutningtilfjernvarmeanlæg,naturgasopvarmning eller anden fælles varmekilde hvilket betyder at energiaftalens bestemmelser for oliefyr, ikke harhjemmelfordenneby.holtugfalderdervedgodtindunderdefinitionenpåenolielandsby, daoverhalvdelenaflandsbyensbygningeropvarmesafoliefyr. Samletseterdetvurderet,at3.139bygningeropvarmesvedoliefyrikommunen,hvilketsvarer tilca.30,5%afkommunesboliger.holtugerénudaf11olielandsbyerikommunen(bilag2). Kommunenerikkejuridiskforpligtettilaktivtatsøgealternativertiloliefyrene,menaktivind4 satskansynesnødvendighvisregeringensstrategiskemåli2030,2035og2050skalnås Problemformulering( Hvilket&varmeforsyningsalternativ&i&Holtug,&er&det&mest&optimale,&set&i&en&økonomisk&optik,&samt&i&et& klimak&og&energiperspektiv?& Uddybning(af(problemformulering( Med økonomisk påtænkesbådedetbrugerøkonomiskeogsamfundsøkonomiskeaspekt.hvad kanbedstbetalesig,hvaderøkonomiskmuligtforforbrugerenoghvadersamfundsøkonomisk det bedste alternativ. Vi skelner således, da disse to økonomiske aspekter ikke nødvendigvis spænderoverens. Energi4ogklimaperspektiv henvisertil,atkonverteringsalternativetskalbidragetildenstrate4 giskeudviklingmodetmiljø4ogressourcemæssigtbæredygtigtsamfund,hvorførstedelmåler 100%VEiel4ogvarmeproduktioneni2035ogatholdetemperaturstigningerneunder2, ved atmindskeco 24udledningenmed80495%inden2050ift.19904niveau. Slutteligt vil det bedste varmeforsyningsalternativ tage udgangspunkt i dagens politiske og teknologiske virkelighed. Dette projekt vil dermed ikke tage højde for eventuelle ændringer i morgendagens afgiftsstrukturer og innovationer af varmeteknologiers rentabilitet, effektivitet mv.. Afgrænsning( Idetteprojektharvivalgtatafgrænseosfraflereaspekter,somerrelevanteift.voresoverord4 nedeproblemstilling,mensomhverisærogsåeretsemesterprojektisigselv.disseafgrænsnin4 gervilderforværeforbeholdviskaltageosift.projektetsendeligeresultater. 327ud36adspurgteibyenharsvaretatdeharenbrændeovnihusstanden 10

13 Fordetførstevælgerviatholdeostilførstestadieafkonverteringsprocessen,dvs.dendatatun4 gedelsomharfokuspåkortlægning,screeningogøkonomiskebruger4ogmiljøomkostninger.vi afgrænseroshervedfraatgåindiborgerinddragelsesaspektetafkonverteringsprocessen.ikke fordidetikkeerenessentieldelafprocessen,menfordivierbegrænsetaftidsamt,atpånuvæ4 rendetidspunkterderhoskommunerneførstogfremmestbehovforenstørreteknisk,økono4 misk og juridisk forståelse inden implementeringsprocessen, og dermed borgerinddragelsen, blivercentral(kep22014)projektetvildogværeetoplagtforstudietilyderligereundersøgelser idenneretning. For at få det bedste konverteringsresultat er det nødvendigt med et godt isoleret hus. Dette aspektvælgervidogatafgrænseosfra,eftersomatdetudgørenstorproblematikisigselv.for atbehandleisoleringsgradenafhuseneiholtug,vildetkræveetmegetdetaljeretdatasætom4 kringhvertenkelthusisoleringsmæssigebeskaffenhed,hvilketeretprojektisigselvogville fjernevoresfokusfraudfasningenafoliefyr.vianerkender,atderkanværeetproblemift.hvor godthuseneiholtugerisoleretoghvorstorkapacitetenvarmeløsningbørhave.vardetteen virkeligprojekteringskulleisoleringhermedværedetførsteundersøgelsespunkt. SlutteligtharflereafhuseneiHoltugmereendénopvarmningskildesomståropførtsomense4 kundærvarmekildeibbr.viafgrænserosfraatbehandledissevarmekilderogbrugsvanerne herom.ivoresundersøgelserbehandlerviderforikkeihvilkengradborgernebenytterderes sekundæreopvarmningskildeellerej,dadettevilkræveenmegetdetaljeretundersøgelseafde enkeltebeboeresopvarmningsvaner. 11

14 2. Metode(og(teoretiske(overvejelser( Idettekapitelvilvipræsenterevoresovervejelseromkringmetodeogrelevantteori.Foratgive læseren den bedste forståelse for hvordan disse overvejelser hænger sammen med projektet, præsenteresførstvoresprojektdesignoganalysestrategi Projektdesign(og(analysestrategi( Foratbesvarevoresproblemstilling,harvideltvoresundersøgelseropitreled(kapitlerne345). Kortformuleretfølgervoresanalysestrategistrukturen: 1) Indsnævringogklarlæggelseafgenstandsfeltetsydrerammer. 2) Kortlægningafcasensnuværendevarmeforsyningogressourcer,samt screeningafmuligevarmeforsyningsalternativertilvorescase. 3) Kontekstspecifik vurdering af løsningsforslag ud fra kvantitative og kvalitativedata. Idetteafsnitvilvigennemgådeforskelligeanalysedele;hvadønskerviatbesvare,hvorledeser detrelevantift.denoverordnedeproblemstilling, oghvordanstrukturerervihveranalysedel. Strukturenforrapportensamtvoresanalysestrategierogsåsøgtillustreretifølgendeprojekt4 design:! 12

15 Figur44Illustrationafprojektdesignet( 13

16 1.(analysedel(E(Varmeplanlægning( Foratfåenklarafdækningafdendelafgenstandsfeltetdervedrørervarmeplanlægning,ogsom dervedudgørdeydrerammerogbarrierer som vores varmforsyningsforslag skalspille indi, søgerviiprojektetsførsteanalysedelatbesvarefølgendearbejdsspørgsmål:! Hvilke praksis, policies og juridiske rammer former den danske varmeplanlæg4 ning?! Og hvilke barrierer kan disse afstedkomme for en bæredygtig omstilling af var4 meforsyningen? Rentindholdsmæssigt vilanalysenindeholde en kort historisk gennemgang af varmeplanlæg4 ningensompolicy4områdeogenskitseringafdennuværendeplanlægningspraksis.endvidere vil forholdene omkring det kraftvarme4baserede energisystem blive undersøgt. Afsnittet vil gennemgårelevantlovgivning. Kapitletvilværeensåkaldtskrivebordsanalyse,baseretpåse4 kundærempiriiformrapporterfraenergistyrelsen,eaenergianalysemv.samtrelevantelov4 tekster. 2.(analysedel(E(Holtug(varmeforsyning( Andendelafvoresanalysestrategieraftekniskkarakter,ogbestårafenkortlægningsdelsamt enscreening.herønskerviatbesvarefølgende:! Kortlægning:HvilketvarmeforsyningssystemkendetegnerHoltugogomegn?! Screening:Hvilkevarmeforsyningsalternativerkanværerelevanteift.Holtug? 14

17 hartilformålatgiveetstatusquobilledeafholtugsvarmesystem. Kortlægningen baseres på sekundær empiri fra EU4projektet, Bio4 energisjælland,stevnskommunesklima4ogenergiplaner,branche4 organisationersenergidata(gasogfjernvarme),samtkonsulentrapporter. hartilformålatindsnævrefeltetafmuligevarmeforsyningsalternati4 verogudpegedealternativer,somvivillaveensamfundsøkonomisk vurderingaf.enscreeningermereoverfladiskendenreelvurdering, menvilværetilsvarendetidsbesparendeogbl.a.iforlængelseafkortlægningenkanvihurtigt udelukkevissealternativer,udenatlaveenegentligdybdegåendesamfundsøkonomiskanalyse afdem.rentmetodiskharvivalgt,atudvælgeétalternativfratoafdetretænkeligescenarier, 1)Businessasusual,2)IndividuelVEopvarmningog3)KollektivVEopvarmning.Alternativet fradetførstescenarievilværeenfremskrivningafstatusquoogvilderforikkebliveudledtaf screeningen.screeningenbaserespåeksisterendevideniformafanalyserudførtafkonsulent4 huseogenergistyrelsen.endviderevilvitrækkepåforskerholdetfrabioenergisjælland,dade harenmerekontekstspecifikforståelseaf,hvilkevarmeforsyningsalternativerderkunnerele4 vanteift.holtug. 3.(analysedel(E(Vurdering( Somsidsteledivoresanalysestrategi,skaldenneanalysedellæggeoptildenendeligekonklusi4 onogdermedbesvaredenoverordnedeproblemstilling:! Hvilket&varmeforsyningsalternativ&i&Holtug,&er&det&mest&optimale,&set&i&en&økonoK misk&optik,&samt&i&et&klimak&og&energiperspektiv? & Vihartruffetdetmetodiskevalg,atfølgealmenprocedurevedprojektering,ogvilderfor,udfra Energistyrelsens vejledning, analysere de udvalgte varmforsyningsalternativer ud fra et sam4 fundsøkonomisk perspektiv hvilke gevinster og omkostninger vil hvert løsningsforslag have 15

18 forsamfundet?desudenvildenvirksomheds4ogbrugerøkonomiskedelafhvertløsningsforslag bliveklarlagt. Eftersom detikkeermuligtatlaveenfuldstændigogobjektivmonetariseret vurdering, vil vi derforrundevoresvurderingafmedenkvalitativanalyseogdiskussionafdeforeslåedevarme4 forsyningsalternativer, og derved inddrage ikke4værdisatte gevinster og omkostninger i vores endeligevurdering Casestudie( IdetteafsnitvilvikortbeskrivevoresvalgtecaseHoltug,såvelsomatdiskutereudgangspunk4 tet bagvalgetafcasen.vivilhertilkommeindpåcasensvaliditet,generaliserbarhedogrele4 vans. Det er vigtigt at po4 intere, at vores case i Holtug modsætning til et mere traditionelt casestudie, ikkefokusererpådenkva4 litative tilgang, med der4 imod en kvantitativ, og derved kan ses som en scope4præcisering. På kortet til højre, (Figur 5) er det valgte scope4 område indtegnet med blåt. Da vores fokus med rap4 porten er, at undersøge det bedste varmeforsy4 ningsalternativ, set i en Figur54KortoveropvarmningskilderiHoltug(KildeBilag2) økonomiskoptik,samtklima4ogmiljøperspektiv,benytterviholtug,sometgeografiskdefineret områdetilatundersøgemulighederneforudfasningenafoliefyrienspecifikkontekst. Casestudie(og(generaliserbarhed( IforholdtilatbrugeHoltugsomcase,ervibevidsteomatvoresresultaterikkeerkompletgene4 ralisérbare,daderaltidvilværeforskellefraenbytilenanden,nårdetgælderstørrelse,antal beboere,procentvisfordelingafvarmekilde,beboernesindkomst,friværdimm.,ogdervedfor4 16

19 skellepåhvordanudfasningenafoliefyrpræcistkanogbørgribesan.eksempelvisudgørande4 lenafoliefyridenlidtmindrenabobymagleby,omkring65%(steps,2014:20). BaseretpåvoresindledendeundersøgelserogBBR4datafandtvidog,atHoltug,somolielandsby, ihøjgradharsammeudfordringerogrammebetingelser,sommangeandrelandsbyeriregio4 nen.resultaternefradettecasestudie,kanselvfølgeligikkedirekterepliceresiandrebyer,men erfaringerne fra dette projekt vil bestemt være anvendelige, som udgangspunkt for lignende konverterings4projekteriolielandsbyer. Slutteligt,harHoltugogsådenfordelsomcase,atbyenerblevetenergilandsbyiStevns,derved erlandsbyenalleredemotiverettiletsamarbejde Overvejelser(omkring(empiri( Idetteprojektbenyttervibåde primær4 ogsekundærempiriafbådekvalitativogkvantitativ karakter,forbådeatskabedetnødvendigedatagrundlagtilatgiveetstørreindblikicentrale elementer i vores arbejdsområde, samt senere til brug i vores analyse og besvarelse af vores problemformulering.afkvalitativdataanvenderviinterviews,regnemodellerogrelevanterap4 porter der understøtter vores genstandsfelt. Af kvantitativ data benytter vi blandt andet BBR data,samtenspørgeskemaundersøgelse. Interviews( Sometledivoresprimæreempiriindsamling,harviidetteprojektforetagetflereinterviews, somharbidragettilvoresdataproduktion,forståelseafgenstandsfelt,ogkontaktetableringtil vorescaseområde.allevoresinterviewserudførtefterensemistruktureretmodelogharder4 med givet plads til en åben dialog mellem interviewer og informant. Optagelserne kan findes underbilag11413.idetfølgendebliverdeinterviewedepræsenteret,samthvordanvimetodi4 skeergåettilværksmedinterviewene. Birgitte(Nielsen:VoresførsteinterviewblevforetagetmedBirgitteNielsen,somerKoordinator iteknikogmiljøafdelingenistevnskommune.formåletmedinterviewetvaratindgåietsam4 arbejdemedkommunen,foratfindeenrelevantlandsby,somvikunnebrugesomcase,samtat fåadgangtildennødvendigedataomdennetopomtaltelandsby. IinterviewetblevvianbefaletattagekontakttilbyenHoltug,bl.a.grundetdereskåringi2013 somenergiliandsby.efterfølgendevalgteviderforattagekontakttilloneclausen,somerendel 4 Enenergilandsbyeretlandsbysamfund,dergørenindsatsforatmindskeenergiforbrugetog/ellerøge andelenafvedvarendeenergi.detkanf.eks.væreatlaveenergirenoveringer,installerevedvarendeener4 gianlægellerandreformerforklima4ogenergitiltag. (StevnsKommune2014) 17

20 af koordinationsgruppen for byen. Via vores interview med Birgitte, fik vi desuden adgang til relevantdataomkringbyenfrabygnings4ogboligregisteret(bbr). Udovervoresinterviewsharvihaftenløbendee4mailskorrespondancemedspørgsmål,derer opståetundervejiudarbejdelsenafprojektet.e4mail4korrespondancefindesunderbilag9. Lone(Clausen:VoresandetinterviewblevforetagetmedLoneClausen,somerindbyggeribyen Holtugogsomnævnterendelafkoordinationsgruppenforenergilandsbyen.Lonevarmedtil atudformeansøgningentilkommunenomatblivenominerettilenergilandsby.formåletmed detteinterviewvarathøremereomenergilandsbyprojektetoghvaddeønskedeatopnåmed dennekåring.vivilleligeledesundersøgeomdekunneværeinteresseredei,atvibenyttedede4 resbysomcase.resultatetafinterviewetblevatvifikindgåetetsamarbejdemedbyenogblev inviteret med til et borgermøde, hvor vi fik muligheden for at udlevere spørgeskemaer til de fremmødte.spørgeskemaetbliverpræsenteretsenereidetteafsnit. Tyge(Kjær:LektorvedRoskildeUniversitetpåInstitutforMiljø,SamfundogRumligForandring. Detteinterviewhandledeomkollektiveløsningerforvarmeforsyningenoghvordanmankunne regnepåatfindedenbedstogmestrentableløsning.tildettefikviudleveretforskelligeregne4 modeller,somvikommerindpåsenereidetteafsnit. Jakob( Byskov:( Studentermedhjælper på Roskilde Universitet og medforfatter flere af de an4 vendtefeasibilitystudiesogtilhørendeberegninger.hangavosydereligeredatasamttilhøren4 deforklaringer. Rolf(Person:(BorgeriHoltug.Ansvarligforindsamlingafvoresspørgeskemaeroggavosengod introduktiontilhanstræpillefyr. Spørgeskema( ForatsammenligneogvaliderevoreskvantitativedataviharfraBBR,harvilavetenspørge4 skemaundersøgelse (Bilag 1) til besvarelse af Holtugs indbyggere. Heri stiller vi spørgsmål til oliefyrogopvarmningskilder.udoverspørgsmål,derdirektekankrydsrefererestilbbrdata, stillerviogsåspørgsmåltildemografiskeoplysninger,såsomårlighusstandsindkomstogalder påden/demderborihusstanden.undersøgelsenhartilformålathjælpeosmedatudtænkede mesterealistiskevarmeløsningerforbyen,samtomborgerneervilligetil,ellerharplaneromat udskiftederesoliefyr.foratspørgeskemaundersøgelsenerensucces,kræverdetenhvisandel af besvarelser. For at opnå dette har vi gjort følgende: (1) vi deltog et det borgermøde Lone Clausenhavdeinviteretostil,hvorvifikmulighedenforatuddelevoresspørgeskemaer,samt præsenteresosforbyensindbyggereogforklaredemomvoresprojektoghvadviskalbruge dendatadesuppleretil.(2)medhjælpefrakommunenogkoordinationsgruppenfraholtug,har vifåetspørgeskemaernehusstandsopdelt,sådemderikkedeltogiborgermødetogsåfårmulig4 18

21 hedenforatsvarepåskemaet.besvaredeskemaerbliverafleverettilénfrakoordinationsgrup4 pen,somefterfølgendeoverlevererdemtilos.(3)tildemderikkeønskeratbesvareskemaerne manuelt,harviogsågjortdetmuligtforfolkatbesvareskemaetpåinternettet.linkettilden internetbaseredeskemakunneligeledesfindesidethusstandsomdeltedokument. BBR( ForatskabeetoverblikoverenlangrækkekvantitativedataoverbyenHoltug,hardetværet nødvendigtatbrugebbr4data.eftersomatbbr4dataerafhængigafborgernesegneindberet4 ninger,erviklaroveratdendatamanfinderiregisteret,ikkealtideropdateredeogderveder envæsentligfejlkildeift.voresresultater.etafformåleneforvoresudsendtespørgeskemaervar at validerer byens BBR4data i forhold til indbyggernes egentlige varmekilder, men da vi ikke modtogsvarfraallehustandende,kanviikkesigepræcisihvilkenudstrækningbbr4dataeneer sande.vikandogudregnesandsynlighedenforatbbrindenforetkoefficientintervalstemmer overensmedvarmkilderne.medenstikprøvestørrelsepå36hustandeudafenpopulationpå 117,hvoraf72%afBBR4dataerkorrekt,kanviudledeatetkoefficientintervalpåomkring12 %,ved95%sandsynlighed.hvilketvilsigeatderermellem60og84%sandsynlighedforatde resterende81hustandesbbr4dataerkorrekte.voresdatafordeindividuellehustande,eraltså stadigbehæftetmedenfejlmargin,menvivælgerdogstadigatbenyttebbr4datamedforbehold fordennefejlmargin. Rapporter(( Idetteprojektgørvibrugafenlangrækkerapporter,dererudgivetafBioenergiSjælland,som eretfællessamarbejdemellemforskelligepartnerebl.a.ruc,energiklyngecentersjælland,12 kommuneriregionen,mfl.deresudgivelserhartilformålatpræsenterenyeforslagtilhvordan kommunerneiregionenbedrekanudnyttedentilgængeligebiomasse.vibenytterrapporterne tilatberegnepotentialetformulighedenforatetablereenkollektivvarmeforsyningtilholtug vedbl.a.atsepåhvaddereksistereraftilgængeligbiomasseiområdetomkringholtug. Regnemodeller( Idetteprojektarbejdervimedendelberegningerift.hvaddetvilkosteatetablereenkollektiv varmeforsyning.tildetteharvi,genneminterviewetmedtygekjær,fåetudleveretenrække forskelligeregnemodellertiludregningenafudgiftertilkollektivevarmeforsyninger.modellerne gårindogregnerpåforskelligefaktorerbl.a.brændselspriser,rørledning,effektivitet,mm.,der skalmediovervejelsen,nårmanskalfindedetbedstealternativ.modellerneharværetbrugti andresammenhængiforbindelsemedfeasibility studier rundt over i Guldborgsund Kommune. Vi bruger modellerne ved at ændre forskellige faktorer således at de passer til forholdene i Holtug. Mo- 19

22 dellerne udgør derfor det bærende element i forbindelse med vores udregninger til at finde det bedste alternativ til en kollektiv løsning Planlægningsteoretisk(rammeforståelse( ProcessentilatfåoliefyrsindehaverneiHoltugtilatskiftetilenalternativopvarmningskilde, evt.viaenkollektivforsyning,nødvendiggørengrunddigplanlægning.idetteafsnitredegørvi derfor, for vores planlægningsteoretiske tilgang til vores problemstilling, for at tydeliggøre hvordanviforholderostilvarmeplanlægning.ivoresplanlægningsteoretisketilgangvilvidrage parallellertilflereafgrundidéerne,manfinderistrategiskenergiplanlægning(sep),someren metodetilatomstilleenergisektorenvedhjælpafkortlægningaflokaleenergiforhold.somet andetledafvoresplanlægningsteoretiskerammeforståelsegørviredeforhvordanvianskurer bæredygtighed,forefterfølgendeatafledevoresegnekriterierforenbæredygtigvarmeforsy4 ning.hertilinddragervibrundtland4rapportenour&common&futureogværktøjerfraseptilat udarbejdevoresbæredygtighedskriterier.dissekriteriervilsenereafspejledeløsningervivur4 derer,somværendeetgodtalternativtiloliefyriholtug.hvordanviheltpræcistvælgeratfor4 ståogbrugedetpå,bliveruddybetidetteafsnit. Brundtland( Somdetfremgårafproblemfeltetermåletfordetdanskeel4ogvarmesystem,atdeti2035er 100 % VE4baseret. Ønsker man dog yderligere at fremme et bæredygtigt energisystem, skal mandognøjeovervejehvilkeve4ressourceroghvilkenteknologimanvælger.deternetopvo4 resforståelseforenergiplanlægningenatdenbørfremmeetenergisystem &that&meets&the&needs& of& the& present& without& compromising& the& ability& of& future& generations& to& meet& their& own& needs"& (UnitedNations1987:42)Denneforståelseafbæredygtighed,somviharhentetfraBrundtland4 rapportenour&common&futureerselvfølgeligetmegetvidtbegreb,menforvoresenergisystem betyderatviønskeratfremmeenløsningsombl.a.erressource4effektiv,rentabel,miljøvenlig ogkandækkeborgernesvarmebehov. Strategisk(energiplanlægning( Udoverdissekriterierforbæredygtigudvikling,ervoresplanlægningsforståelseihøjgradogså præget af paradigmet, strategisk energiplanlægning. Ifølge Energistyrelsen, bliver strategisk energiplanlægningbeskrevetsåledes: Den&strategiske&energiplan&er&et&planlægningsværktøj,&som&giver&kommunerne&mulighed&for& at& planlægge& de& lokale& energiforhold& til& et& mere& fleksibelt& og& energieffektivt& energisystem& med&henblik&på&at&potentialet&for&omstilling&til&mere&vedvarende&energi&og&energibesparelse& udnyttes&på&en&måde,&som&er&den&samfundsmæssige&mest&energieffektive &(KLKENS&2010).&& 20

23 SEPkanhervedsessometplanlægningsværktøj,dermedfordelkanbenyttesikommunerne,for påbedstmuligvis,atanskuedetnuværendeogfremtidigeenergimæssigebehov.viaenenergi4 ogressourcekortlægningbliverdetmuligtforkommunerne,atskabeetoverblikoganalysere sigfremtilhvordandekanoptimereudnyttelsenafdelokaleressourcerbedstmuligt,forpåden mådeatsikreenomstillingtilvedvarendeenergi.denneformforplanlægningkandervedvære medtilfremmesmåenkeltelokal4projekterrundtomikommunerne,somf.eks.konverteringfra olieog/ellernaturgastilfjernvarmeellerbiogas. Derermangeting,dergørSEPvanskelig4blandtandettidsperspektivetiogmed,atmanikke harkendskabtilfremtidensenergisystemersegenskaberogmuligheder.påtrodsafdette,erder en række fundamentale egenskaber, man forsøger at tillægge udviklingen af energisystemet, uafhængigafhvilkenfremtidigretningdenmåttetage.deterbl.a.disseegenskaber,visenerevil benytteivoresscreeningsafsnit,tilatvurdereomdeteretgodtalternativ.egenskabernedet bæredygtige energisystem bør besidde er: robusthed, energieffektivitet og fleksibilitet (Energi4 net.dk2014). Robusthedskalforstås,somatenergisystemetskalhaveenlangholdbarhed,såledesatimple4 menteringenafengiventeknologiikkebehøvesatskiftetsudigenefterfåår,evt.pågrundaf ændringer i det politiske landskab, ressourcemangel, brændselspriser, afgifter, mm. (Energi4 net.dk2014).detskalaltsåværeenmerelangsigtetstrategi,hvorderikkekanopståscenarier, derkræverradikaleændringer.eteksempelpåenløsningmedkortholdbarhed,villeværehvis manforetogstoreinvesteringeriudvidelserafnaturgasnettettilopvarmningafhuse,eftersom atmanønskernaturgassenudfasetsammenmedolieiår2035(damanderregnermedathave udtømtdedanskereserver). Vedenergieffektivitet forståsdet,atdenenergiderbliverleveretiformafelogvarme,kan produceresmedminimalbrændsel.pådenmådesikrermanenhøjoggodressourceudnyttelse og man undgår stor prisændringer på brændslerne i et langsigtet perspektiv (Energinet.dk 2014). Regner man flere led i værdikæden med, såsom transport, forarbejdning, opbevaring mm.afressourcernekanmanogsåsikreetmereeffektivtsystemvedbl.a.atsikreatressourcer4 neerlokaleogdermedikkeskalimporteresfraudlandet,hvilketbetyderatderskalbrugesen masseenergipåtransport. 21

24 Fleksibilitet skalforstås,sometenergisystemderkanhåndterefluktuerendeel4produktion4 hvilketmanisærseriforbindelsemedvind4ogsolenergi.detvilsige,atjostørrefleksibilitetder findesietenergisystem,destobedrekandethåndtereenstørrefluktuerendeenergiproduktion (Energinet.dk2014).Endvidereerdetvæsentligt,atdeenergiprojektermansætterigangikke fastlåser energisystemet i én teknologisk løsning dvs. skaber teknologisk lock4in 5. Energisy4 stemetmåværesåfleksibelatnyemereeffektiveløsningerifremtiden,nemtkanimplemente4 res uden uhensigtsmæssige store omkostninger. Høj fleksibilitet øger derved på samme tid energisystemetsrobusthed(ibid.). OverordnetsetskalSEPaltsåsessomenmetodeogenplanlægningsteoretiskforståelse,derkan medvirketilatskabeetmereformålstjeneligtogdynamiskenergisystemiholtugogandreste4 derilandeskommuner.seperogsåmedtilatfremmeenmereeffektivudnyttelseafressour4 cerneietlangsigtetplanlægningsmæssigtfremtidsperspektiv forpådenmådeatarbejdehen modetmereenergieffektivtogfossilfritsamfund. Bæredygtighedskriterier(for(vores(energisystem( Davoresprojekteretcasestudieafetmegetlilleområde,vilviikkeudarbejdeenreelstrategisk energiplan.sepvilderforikkeblivebrugtsometmetodiskværktøj,mensomenteoretiskram4 meforståelse,somprojektetsvarmeforsyningsforslagskalspilleindi. Brundtlandsdefinitionafbæredygtighed,skalmestsessomvoresoverordnedekriterierogret4 tesnorforvorestilgangtilbæredygtigudvikling.vorestilgangvilprimærtblivebragtispiliden endeligekvalitativediskussionikapitel5:vurdering.iscreeningenafvarmealternativervilvii højeregradtrækkepådetrekriterierfrasep.vedatsammentænkedetreelementerienener4 giplanlægning,mednyedominerendeve4teknologiervildetværemedtilatskabeenmerebæ4 redygtigudvikling. 5EteksempelherpåkanværeaffaldsforbrændingiDanmark,hvorlovgivning,tilskuds4ogafgiftsstruktu4 rerharfremmeteneffektivenergiproduktionpåaffaldsforbrænding,menikkesideløbendefremmetmu4 lighederneforalternativbrugafaffald,somermereressourceeffektiv.etsporskiftefraforbrændingtil genbrugkandervedbliveabrupt,dyrogbesværlig. 22

25 Figur64Planlægningsteoretiskrammeforståelseforbæredygtigudviklingforenergisystemet.Sammen4 hængenmellemdetreelementersomudviklingenaffremtidensenergisystemskalbesidde(egenproduk4 tion) ( Rubusthed( ( ( ( Bæredygtigt( energisystem( ((((((((((( ( Fleksibilitet(( Energieffektivitet Etafdecentraleelementeridetteprojekt,somvibeskæftigerosmed,erhvordanmanbedst muligtkanmedtænkeudfasningenaffossilebrændsler merespecifiktoliefyret.foratsådan enkonverteringkanladesiggøre,skalimplementeringenaltsåbesidde;robusthed,fleksibilitet ogenergieffektivitet,foratvikansedetsomenbæredygtigogholdbarløsning.idenneover4 gangsfase,skalderligeledesindgåovervejelseromkringhvordanmanvælgeratudfaseoliefyre4 ne på, så det bliver den bedst tænkelige løsning, der både er systematisk og økonomisk forsvarligtiforholdtilindfasningenafdennyeteknologi(energinet.dk2014).disseovervejel4 servilsenerekommetiludtrykivoresscreenings4ogvurderingsafsnit Samfundsøkonomisk(projektvurdering(( Hvorfor(samfundsøkonomisk(projektvurdering(i(dette(projekt?( Udgangspunktetfordenneopgaveer,atundersøgevarmforsyningsmulighederneiHoltugudfra dennuværendepolitiskevirkelighed.detbetyderbl.a.atforatetprojektkangodkendesskal mankunnepåvisedetssamfundsøkonomiskegevinster.dettebetyderhermedatmanopstiller alternativerogvurdererdemindenfordetøkonomiskeparadigme,somfinansministerietdefi4 nerer.dettekanfraenseptilgangkritiserespga.devæsentligemanglerensamfundsøkonomisk analysevilhave.mendaformåletmeddetteprojekteratfremstilleetkonkretvarmforsynings4 forslag og ikke at ændre den politiske virkelighed ift. vurderingsmetoder af energiprojekter, vælgerviatfølgealmenpraksis,dvs.energistyrelsenvejledning4pågodtogondt.detteafsnit vildogredegøreforhvilkemanglervoresøkonomiskeanalyserbørtagehøjdefor,fordervedat 23

26 sikredenbedstmuligekvalitetafvoresresultater,menvilikkeværedetaljeretredegørelseaf alleberegningsforudsætningerne,dekanlæsesibilag10. Med dette udgangspunkt, hvad der gør resultaterne fra denne form for samfundsøkonomisk vurderingvæsentlige,ernårmansammenstillerdemmedhvadderbrugerøkonomiskermest attraktivt.fordeterikkegivet,atdenbilligsteløsningforforbrugerenerdenbilligsteløsning for samfundet. En samfundsøkonomisk sammenstilling af vores forskellige alternativer, kan derved påvise om der findes et samfundsmæssigt attraktivt varmeforsyningsalternativ, som kræverenoffentlighjælpendehåndforatblivetilvirkelighed. Idetteafsnitvilvigennemgåhvorforoghvordanvigennemsamfundsøkonomiskeberegninger, vurdererdeopstilledevarmeforsyningsalternativersomidentificeresikapitel4.afsnittethartil formålatbelysedemetodiskekonsekvenserderervedcost4benefitanalyser(cba)ogenergi4 styrelsensberegningspriser,samthvordanvihartænktatarbejdemeddeusikkerhederderer veddisseelementer. I(retlig(forstand:(Hvad(er(væsentligt(i(vurdering(af(energiprojekter?( Ifølge lovgivningen er det ikke kommunens ansvar, at initiere varmeforsyningsprojekter, men deterkommunalbestyrelsensomgodkenderdisse,hvorafdisseprojekterbl.a.skalopfyldekra4 vetomatværesamfundsøkonomiskerentable(varmeforsyningsloven 4,Projektbekendtgørel4 sen 6). Jævnfør Varmeforsyningsloven 6 1 er det Lovens& formål& er& at& fremme& den& mest& samfundsøkonomiske,& herunder& miljøvenlige,& anvendelse& af& energi& til& bygningers& opvarmning& og& forsyning&med&varmt&vand&og&inden&for&disse&rammer&at&formindske&energiforsyningens&afhængigk hed&af&fossile&brændsler. samtprojektbekendtgørelsen 7 6 Kommunalbestyrelsen&skal&desuden&i& overensstemmelse&med& &1&i&lov&om&varmeforsyning&og& &26,&stk.&2,&i&denne&bekendtgørelse&sørge&for,& at& projektet& ud& fra& en& konkret& vurdering& er& det& samfundsøkonomisk& mest& fordelagtige& projekt. Kommunalforvaltningenskaldervedgennemgåvarmeforsyningsprojektetssamfundsøkonomi4 skeanalyseroghereftergodkendeellerafviseprojektet.energistyrelsendefinererberegningaf etenergiprojektssamfundsøkonomiskerentabilitetsom:...&det,&der&traditionelt&kaldes&en&costkbenefitanalyse,&hvor&der&beregnes&en&nutidsværdi,&som& er&lig&med&den&tilbagediskonterede&værdi&af&de&fremtidige&ulemper/omkostninger&( costs )& og&fordele&( benefits ),&der&indtræffer&i&projektets&levetid.&projektet&giver&samfundsøkonomisk& overskud&(er&rentabelt&for&samfundet),&hvis&de&tilbagediskonterede&fordele&overstiger&de&tilk bagediskonterede&omkostninger. &(ENS&2007:&7)& 6Fuldtekst:Bekendtgørelseaflovomvarmeforsyning 7Fuldtekst:Bekendtgørelseomgodkendelseafprojekterforkollektivevarmeforsyningsanlæg 24

27 EnCBAkanendvidereværeetpraktiskbeslutningsredskabivurderingafflereløsningsforslag, dadenforenklervurderingsgrundlagetogdervedgørdetnemmereattræffeenbeslutning.en sådan forenkling af vores genstandsfelt er selvfølgelig også behæftet med en fejlmargen, som skalmedtagesivoresendeligevurderinger.idetteprojektbetyderdethermed,atviprissætter (visse)gevinsterogomkostningervedhvertalternativoglaverencost4benefitanalyse(cba). Den(valgte(beregningsmetode( Projektbekendtgørelsen definerer samfundsøkonomiske analyser som værende Beregninger foretagetpågrundlagafenergistyrelsensvejledningisamfundsøkonomiskeanalyserpåenergi4 området med de dertil hørende senest opdaterede forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet (Projektbekendtgørelsen 2 stk. 7). Energistyrelsens vejledning skaldogikkefølgesslavisk,mendetervæsentligtatvejledningens grundlæggendeprincipper overholdes,hvordegrundlæggendeprincippererfastsatifinansministerietsvejledning 8 (ENS 2007:6). CBA s(begrænsning(og(usikkerhed( IfølgeEnergistyrelsenerCBAafenergiprojekterbehæftetmedstoreusikkerhederogisærved vurdering af energiprojekter, som har mange års levetid. Dette skyldes bl.a. at det er meget sværtatforudsigedemarkedsbestemtepriserpåenergi.endviderebyggeranalysenihøjgrad pådenforudsætning,atmankanprissættedevæsentligefaktorer,somharbetydningforsam4 fundet;detteværesigmiljø,sundhed,forsyningssikkerhed,afledtteknologiskudviklingmv.vis4 se faktorer kan prissættes ud fra markedsprisen, dog er det ikke givet at denne pris reelt afspejlerfaktorensværdiforsamfundetogandrefaktorer(f.eks.immateriellegoder)harmåske sletingenmarkedspris,ogmanmåistedetsøgeatlaveetestimatforprissætningen(ens2007: 6; OECD 2006: 17). Denne prissætning baseres på borgeren/forbrugerens betalingsvillighed (willingnestoabate/willingnestobuy),ogdermedikkenødvendigvishvadetgodeellerenska4 devirkninger værd objektivtset.endviderevilsådanneberegningerikkefangekontekstspeci4 fikkesubjektivefaktorer,somf.eks.landsbybeboernesinternerelationer 9 ellerderesholdningtil grønneenergikilder.pga.afdisseusikkerhederunderstregerenergistyrelsenogsåattalleneikke kanståalene,ogbørderforikkeværebærendesombeslutningsgrundlagalene4 de&konkrete& beregningsresultater&kan&aldrig&stå&alene (ENS2007:6).Beregningernebøraltidfølgesopmed merekvalitativdiskussion,hvoreventuelleikke4værdisattegevinsterogomkostningerbringes indivurderingen. 8Finansministeriet(1990):Vejledningiudarbejdelseafsamfundsøkonomiskekonsekvensvurderinger 9F.eks.erderetgodtsammenholdilandsbyenerdemåskemerevilligetilatinvestereienkollektivløs4 ning. 25

28 Slutteligt har CBA den ulempe at man vurderer fremtiden ud fra et statisk perspektiv (Hansen 2014:midtvejsevaluering).Dvs.detforholdatmar4 ginalomkostningerne for varmeproduktionen ved engiventeknologimindskesitaktmed,atteknolo4 gien tages i brug og derved løbende forbedres manrykker,såatsige,teknologienopads4kurven (sefigurth.).ienlandsbysomholtugvilmandog ikke selv nå at høste fordelene ved at være first mo4 ver.isituationersomdissekanmanderforargumen4 terefor,atdetoffentligebørydehjælp/betale firstmovers dennegevinst,damanellerskan risikereretkognitivtlock4in,hvoralleventernogentilatlæggedeførsteinvesteringer. Fremgangsmåde(for(samfundsøkonomisk(vurdering( FremgangsmådenforvoressamfundsøkonomiskeanalysevilihøjgradfølgeFinansministeriets anbefalinger(fm1999:10,12)ogvilherforsesådanherud: Figur74S4kurventeknologiskinnovation (Scocco2014) (i) (ii) (iii) (iv) Definer(formålet(med(tiltaget.(( o Konverteringaf79oliefyrinden2035tilvedvarendeopvarmningsform Opstil(alternative(måder(at(opnå(formålet(på.(( o A0:Reference4alternativ o A1:Individuelttræpillefyr o A2:Halmfyretvarmeværk Identificer,(kvantificer(og(værdisæt(fordele(og(ulemper(ved(hvert(alterE nativ.(( o Initiativetsanlægs4ogdriftsudgiftersamtdriftsindtægter. o Eventuelscrapværdi(anlæggetsrealisationsværdi)vedberegningsperio4 densophør. o Fordeleogulempervedinitiativet,somkankvantificeres. o Beskrivelse af fordele og ulemper, som ikke kan kvantificeres, herunder virkninger på den økonomiske fordeling( bl.a. forsyningssikkerhed, ikke værdisatte miljøvirkninger, visuelle effekter, afledt teknologiudvikling, komfort,sundhed,socialværdi,fordelingsvirkninger) Analyser(og(præsenter(informationen.(( o Kapitel5:Vurdering 26

29 IfølgeEnergistyrelsensvejledningskalmanvedsamfundsøkonomiskeanalyseropsætte1)refe4 rencescenarie 2) alternativscenarie(r). Energistyrelsen bruger i denne sammenhæng begrebet scenarie hvorviistedetirestenafopgavenanvenderformuleringen alternativ. Referencescenarie( Reference4alternativetersammenligningsgrundlagetforprojektet,ogrepræsentererbasissitua4 tionen, businessasusual og afspejler&typisk&en&situation,&hvor&der&ikke&gennemføres&tiltag,&der& ikke&allerede&er&vedtaget ( ) og betegner&derfor&muligheden&for&at& fortsætte&som&hidtil & (FM 1999:15). DettealternativkaldesfremoverA0(Alternativ0).Iflg.vejledningenkanA0 &f.eks.& tage&afsæt&i&en&uændret&fortsættelse&af&de&eksisterende&forhold (ENS2007:7),hvilketvilbetydeat allehusstandeneiholtugikkekonverterertilandenvarmekildedenæste20år,menforsatvil investereietnytoliefyr,nårdetgamleskaludskiftes.dettealternativerplausibelt,dabeboerne iholtug,iflg.energiaftalen,forsatefter2016måinstallereoliefyr,daderidagikketilknyttet nogenkollektivvarmeforsyningtilområdet(fjernvarmeellernaturgas) 10. Alternativscenarie(( Quaprojektbekendtgørelsenskalmanumiddelbartvælgedetmestsamfundsøkonomiskealter4 nativ 11.Vedsammenligningafprojektererdetdervedvæsentligtatmedtagehvaddermuligvis udfradeforeløbigeundersøgelser(se3.1.screening),erdetbilligstealternativ.dettebetyderat projektetsvifteafalternativervilindeholdeetopvarmningsalternativdererbaseretpåindivi4 duelletræpillefyr.denneopvarmningsformeridagmeddennuværendeafgiftsstruktur,den billigste individuelle løsning og kan være billigere end visse kollektive opvarmningsformer 12. Det er derfor relevant at undersøge samfundsøkonomien for dette alternativ, da den positive brugerøkonomi for alternativet, meget sandsynligt vil medføre et øget forbrug af denne op4 varmningsform.endvidereforatforventetilslutningtiletkollektivtalternativ,børvarmeprisen hermedikkeoverstigevarmeprisenforetindividuelttræpillefyr. Følsomhedsanalyse:(brændselsE(og(beregningspriser( Pågrundafberegningernesmangeusikkerheder,vilmanherforogsåudførefølsomhedsanaly4 serafdesamfundsøkonomiskeberegninger.f.eks.kanfremskrivningernepåbrændselspriserne væreforoptimistiske/pessimistiskeogdetvilherforværerelevantbl.a.gennemføreberegnin4 gernemedalternativeenergipriser,foratsehvordanstigende/faldendeenergipriservilpåvirke varmeforsyningsalternativerne og i forlængelse af vores planlægningsteoretiske forståelses4 10Lovgivningenforvarmeplanlægningogprojektvurderinguddybesinæstekapitel 11Lovgivningenomkringenergiprojekteruddybesikapitel2,Varmeplanlægning 12Se Varmeplanlægning og Screening 27

30 rammeerdetvæsentligtatvælgeetalternativ,sombliverpåvirketmindstmuligtogdermeder detmestrobustealternativ. Alternative!beregningspriser! Ivoresfølsomhedsanalyservilviogsåopereremedforskelligeberegningspriser 13,daderiaka4 demiske og politiske kredse er stor diskussion om hvorvidt diskonteringsrenten og fordrej4 ningsfaktoren er korrekt fastsat. Vi vil basere vores alternative beregningspriser på en litteraturgennemgangogikkeselvfastlæggedemempirisk. Diskonteringsrenten!(kalkulationsraten)! For at kunne sammenligne de forskellige alternativers C&B, skal de omregnes til nutidsværdi (NV),dadetersåledesat,udoverinflation,erpengemindreværdifremtidenendidag 14.Dis4 konteringsrenten er hermed den beregningspris, som fastsætter hvor meget gevin4 ster/omkostninger i fremtiden, falder i værdi over tid og er baseret på borgernes marginale betalingsvillighedforetgode.atpengeikkehardensammeværdiovertidskyldesatvisomfor4 brugereharvissetidspræferencer(pengeerrelativtmindreværdovertid),dergøratvihellere vilblivebetalt/forbrugenuendsenere.dissetidspræferencerudtrykkesidetsomkaldesnyttek diskonteringogforbrugskdiskontering.&nytte4diskonteringdækkeroveratviikkevedhvornårvi dør og dermed ikke ved om vi vil nå at indhente evt. udskudt forbrug. Forbrugs4diskontering dækkeroverdenforventningatvoresvelstandøgesovertid,davistadigharpositivvækst.med andreorddiskonteringsrentenudtrykkertidspræferencen&renset&for&inflation&isamfundsøkono4 miskeberegninger(andersen2007:15,mst.dk2006). 13Beregningspriser,ogsåkaldetskyggepriser,erstatsligtfastlagtefaktorersomskalvægteprojektets mængdemæssigekonsekvenserforborgerneift.derespræferencer(ens2007:10) 14formelforberegningafnetto4nutidsværdien(NNV)afprojektetsgevinster(B)ogomkostninger(C)ikr. er:!!!!" =!!!!!!!,hvorrerdiskonteringsrenten,ogtertidshorisontenforprojektetmedstartiår0,og (!!!)! B&C(Statensnet.dk1999) 28

31 & Figur8:Eksempelpåberegningafnetto4nutidsværdi(Finansministeriet1999) IDanmarkhardiskonteringsrentenindtilsidsteårværetpå546%,hvordennuidagersatned til4%ideførste35år,på3%forårenemellemår35ogår70ogpå2%foråreneefterår70 (fm.dk2013).denaftagendediskonteringsrenteovertidhardogingenvæsentligbetydningfor voresvarmeforsyningsalternativer,daviregnermedenlevetidpå20år. Diskonteringsrenten( 0E35(år( 35470år 70årogfrem 4(%( 3% 2% Tabel14Diskonteringsrenten(egenproduktion) Da vedvarende energiprojekter har høje initiale omkostninger, som vil opvejes ved besparel4 ser/indtægterifremtiden,kanenforhøjdiskonteringsrentedermedværeproblematisk,dade fremtidige gevinster vil være mindre værd end omkostningerne på papiret vil projekterne dermedgivesamfundsøkonomiskunderskud.flereklimainitiativerbliverdermedogsåregnet medenlavererente 15.DeterifølgeøkonomAndersChr.Hansen(2009)essentielt,atstateni sineberegningsmetoderfremsætterenmererationeloglangsigtetprioritering,endprivatper4 sonerogvirksomhederellerspraktisererihverdagen. 15Klimakomissionenregnermedenrentepå3%ogSternopereredemedendiskonteringsrenteheltned til0,1%(andersen2007;ens2007:). 29

32 Ministeriet& skal& naturligvis& vogte& nidkært& over,& at& der& ikke& sløses& med& det& fælles& skatteprovenu,&men&at&kræve&en&for&høj&diskonteringsrente&er&ikke&god&økonomi.&det& ville&svare&til&at&insistere&på,&at&vi&skal&bruge&vores&kassekreditrente&i&stedet&for&oblik gationsrenten,&når&vi&vurderer&vores&boligkøb. (Hansen2009:4). Væsentligterdetdogogsåatbemærkeift.følsomhedsanalyseratdestohøjerediskonteringsren4 tenkanvære,hvorinitiativetstadiggiversamfundsøkonomiskoverskud,destomererobuster initiativetsøkonomioverforuforudsetenegativepåvirkninger. Vivilderforivoresfølsomhedsanalyseranvendeendiskonteringsrentepå 3%4klimakommissionenbrugerselvdennerente 4%4finansministerietsfastsatterente 7%4foratafprøvealternativernessamfundsøkonomiskerobusthed Fordrejningsfaktoren!(skatteforvridningstab)! Idedanskevelfærdsøkonomiskeberegningerindregnesetskatteforvridningstabnåretinitiativ medvirker at staten må opkræve skatter/afgifter, ud fra den forståelse at skatter og afgifter medføreretdødvægtstab 16.Endvidereerdetforudsatatstatenmåopretholdesitafgiftsprove4 nu,såhvisf.eks.etprojektmedføreratmanudskifteretafgiftsbelagtbrændsel(f.eks.olie)med afgiftsfritagetbrændsel(f.eks.træpiller),vilstatenmistede afgiftsindtægter dererforbundet vedforbrugetafdetafgiftsbelagtebrændsel.statenvildervedhentedisseindtægtervedhæve skatterne et andet sted iflg. denne samfundsøkonomiske forståelse. Et projekts medførte af4 giftsbesparelse,somellerserpositivt,skalherpålæggesetskatteforvridningstabpå20% 17 (ENS 2007:13;Lundetal.2010:11).Denneberegningsforudsætningerdogproblematisk fordi&man&i& beregningen&af&den&forudsætter,&at&skattestrukturen&i&udgangssituationen&er&optimal.&det&er&den& ikke,&da&skattek&strukturen&er&en&funktion&af&en&række&politiske&kompromisser,&som&over&årene&er& etableret&med&mange&andre&målsætninger&end&økonomisk&optimering.&det&er&derfor&helt&urealistisk& at&regne&med&et&skatteforvridningstab,&og&man&kunne&lige&så&godt&regne&med&skatteafvridningsgek vinster. &(Lund&et&al.&2010:&11)&samt&at&den&har&et&ensidigt&fokus&på&statens&provenutab&og&derved& ikke& medtager& de& gevinster& vedvarende& energiprojekter& også& bidrager& med& & f.eks.& øget& eksport,& viden,&arbejdspladser,&mindskning&af&klimaforandringer&og&det&provenutab&disse&forandringer&fører& med&sig&osv.& 16Enbeskatning forskubber efterspørgslenpå,f.eks.etprodukt,ogudbudogefterspørgselvildermed ikkelængereiligevægtogdervildermedværeetressourcetab. 17Dvs.densamledesamfundsøkonomiskeomkostningvedatopkræve1krer20øre 30