ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER

Transkript

1 KOM GODT I GANG ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt

2 Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Nemmere sagsbehandling af fjernvarmeprojekter Kommuners behandling af fjernvarmeprojekter, med skabeloner til ansøgningsskema Varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen Tilslutningsbekendtgørelsen Anvendelse af økonomimodeller i fjernvarmeprojekter

3 Indledning I henhold til varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen er et fjernvarmeselskab pålagt at udarbejde diverse økonomimodeller for fjernvarmeinvesteringsprojekter, som skal danne beslutningsgrundlag for projektets godkendelse. I denne gennemgang vil vi beskrive, hvilke økonomimodeller der som regel anvendes i forbindelse med vurdering og igangsætning af projekterne: Hvorledes anvendes disse økonomiberegninger, og hvad er argumentet for det ene eller andet alternativ? Hvilke økonomier og hvilke resultater? Der gennemføres i forbindelse med udarbejdelse af fjernvarmeinvesteringsprojekter en række økonomiske analyser, der giver forskellige interessenter mulighed for at vurdere projektet på forskellige niveauer afhængigt af den pågældendes rolle: Samfundsøkonomien skal vurderes af kommunen, der er planmyndighed, ud fra de opstillede kriterier fra Energiministeren. De samfundsøkonomiske analyser kan opdeles i snæver og bred samfundsøkonomi. Selskabsøkonomien skal vurderes af fjernvarmeselskabets bestyrelse, der er ansvarlig for selskabets økonomiske fremtid. Brugerøkonomien skal være acceptabel for forbrugeren helst en bedre økonomi end i dag og gerne med nogle gode energi- og klimafordele indbygget. Snæver samfundsøkonomi Som udgangspunkt er formålet med samfundsøkonomiske beregninger at sikre, at samfundets ressourcer kun går til de projekter, som giver størst mulig gevinst for samfundet. Den snævre samfundsøkonomiske vurderingsmodel er udmærket beskrevet i Energistyrelsens vejledning fra april 2005: Formålet med samfundsøkonomiske analyser af projekter er at forbedre grundlaget for en kvalificeret samfundsmæssig prioritering af knappe ressourcer. En fornuftig samfundsmæssig prioritering af ressourcer på tværs af sektorer over varierende tidshorisonter m.m. kræver, at analyserne er foretaget med udgangspunkt i ensartede og gennemsigtige metoder. Derfor anbefales det generelt at følge foreliggende vejledning fra Finansministeriet, som også denne vejledning tager udgangspunkt i. Der er mange forskelligartede projekter, der kan vurderes samfundsøkonomisk, og det er vanskeligt at opstille udtømmende retningslinjer for en vurdering. Det vigtigste er derfor, at denne vejlednings grundlæggende principper overholdes under anvendelse af de aktuelle beregningsforudsætninger, imens særlige problemstillinger og ikke-værdisatte konsekvenser beskrives bedst muligt. Dermed forbedres det politiske beslutningsgrundlag, som altid vil være en afvejning af såvel økonomiske som ikke-økonomiske hensyn, herunder sociale, etiske mfl. Dermed er der et krav i varmeplanlægningen om, at kun det samfundsøkonomisk bedste kan godkendes i kommunerne. Elementerne i snæver samfundsøkonomi Når der beregnes samfundsøkonomi, laves der altid tre sæt beregninger, som holdes op mod hinanden: Udgifterne ved det nye projekt. Udgifterne ved et muligt alternativ. I praksis betyder det, at der fra starten skal foretages en screening af alle de mulige tekniske løsninger. Ud fra screeningen udvælges de forventeligt bedste samfundsøkonomiske løsninger til en fuld snæver samfundsøkonomisk beregning og sammenligning med referencen. Udgifterne ved referencen (den nuværende situation, hvor man intet forandrer). Det er naturligvis vigtigt, at den nuværende situation beskrives på bedst mulig måde. Altså den situation, der forventeligt vil udspille sig i projektperioden (20 år), f.eks. ændringer i indtægtsgrundlag og nødvendige reinvesteringer. J DANSK FJERNVARME ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLEN 3

4 Beregning af snæver samfundsøkonomi tager udgangspunkt i følgende elementer, som altid indgår i beregningerne: Beregningsforudsætninger (Udgives af Energistyrelsen) 20 ÅRS BEREGNINGSPERIODE Investeringsog (Projektet) (Projektet) Statens indtægter ved skatter og afgifter (Projektet) Reinvesteringsog (Alternativ) (Alternativ) Statens indtægter ved skatter og afgifter (Alternativ) Reinvesteringsog (Reference) (Reference) Statens indtægter ved skatter og afgifter (Reference) Samfundsøkonomisk fordel ved projektet i forhold til alternativ og reference (også kaldet positiv samfundsøkonomi) Følsomhedsanalyser (Ændring af kritiske faktorer) Figur 1: Elementer i snæver samfundsøkonomi; Kilde: Dansk Fjernvarme. 4 ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLEN DANSK FJERNVARME

5 Der henvises til Energistyrelsens vejledning med hensyn til det rent tekniske omkring den økonomiske beregningsmetode nutidsværdi m.m. Et eksempel på den simple opstilling af den samfundsøkonomiske vurdering er givet i nedenstående tabel 1 og figur 2. Enhed Projekt Alternativ Reference Brændselsomkostninger mio. kr. 99,7 202,0 389,7 Investerings- og Elsalg/elkøb mio. kr. 0 0 Drift og vedligehold mio. kr. 65,1 55,2 56,3 Kapitalomkostninger mio. kr. 198,6 125,6 88,1 mio. kr. 22,8 30,5 8,7 CO 2 ækv-omkostninger mio. kr. 15,8 24,0 38,2 Statens forvridningstab Statens afgifter mio. kr. -16,2-17,5-52,9 Tabel 1: Eksempel på samfundsøkonomi; Kilde: Rambøll. I alt mio. kr. 385,8 419,8 528, Statens afgifter CO2ækv-omkostninger Kapitalomkostninger Drift og vedligehold Elsalg/elkøb Brændselsomkostninger Projekt Alternativ Reference -100 Figur 2: Eksempel på samfundsøkonomi; Kilde: Rambøll. DANSK FJERNVARME ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLEN 5

6 Som det ses af eksemplet på side 5, giver projektet lavere omkostninger end referencen og alternativet. Dermed siges det, at projektet har en samfundsøkonomisk fordel på 142,3 mio. kr. i forhold til referencen. En projektansøgning med samfundsøkonomiske beregninger bør altid indeholde følsomhedsberegninger på de faktorer, som kan ændre sig under projektudførelsen. Det kan f.eks. være antallet af tilslutninger ved udvidelse af et fjernvarmeområde, der påvirker varmebehovet. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at godkende det projekt, der har de laveste samfundsøkonomiske omkostninger. Kommunalbestyrelsen kan tillige udbede sig en værdiansættelse af de normalt ikkeværdiansatte samfundsøkonomiske værdier i en bredere samfundsøkonomisk vurdering. Herved kan der blive tale om en mere lokal samfundsøkonomisk beslutning. Bred samfundsøkonomi I en bredere samfundsøkonomisk beregning værdisættes og indregnes vigtige samfundsmæssige værdier, som vil påvirke lokalsamfundet i form af afledte effekter ved projektet. Det kan f.eks. være forsyningssikkerhed, miljø, støj og lugt, arbejdspladser, afledt teknologisk udvikling m.m. Det skal huskes, at de afledte effekter både kan være positive og negative effekter, hvorfor det skal kunne forsvares, hvorfor nogle værdier medtages, mens andre er udeladt, som måske også var indlysende at indregne. Derfor anbefales en kvalitativ vurdering af de effekter, der falder uden for den snævre vurdering (eksempelvis støj- og lugtgener, forsyningssikkerheder mv.). Med til den kvalitative vurdering kan fysiske målinger (eksempelvis decibel) passende medtages. Ved at indregne ovenstående effekter (bred samfundsøkonomi) kan det ofte give en kommunalbestyrelse en bedre indsigt i fordelene ved et givent projektforslag, også selv om projektet stadigvæk kun kan godkendes på baggrund af den snævre samfundsøkonomi. I figur 3 på næste side ses, hvordan yderligere samfundsmæssige værdier indgår i beregningen ved bred samfundsøkonomi. 6 ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLEN DANSK FJERNVARME

7 Beregningsforudsætninger (Udgives af Energistyrelsen) Investeringsog (Projektet) Reinvesteringsog (Alternativ) Reinvesteringsog (Reference) 20 ÅRS BEREGNINGSPERIODE (Projektet) Statens indtægter ved skatter og afgifter (Projektet) (Alternativ) Statens indtægter ved skatter og afgifter (Alternativ) (Reference) Statens indtægter ved skatter og afgifter (Reference) Snæver samfundsøkonomisk fordel ved projektet i forhold til alternativ og referencen. (Også kaldet positiv samfundsøkonomi) Lokale, vigtige samfundsmæssige effekter, f.eks. forsyningssikkerhed, miljø, arbejdspladser, afledt teknologisk udvikling m.m. Bred samfundsøkonomisk fordel ved projektet i forhold til alternativ og reference (også kaldet positiv samfundsøkonomi) Følsomhedsanalyser (Ændring af kritiske faktorer) Figur 3: Elementer i bred samfundsøkonomi; Kilde: Dansk Fjernvarme. 1 Normalt indregnes gevinsten af nye arbejdspladser ikke i samfundsøkonomi, da der forudsættes et perfekt arbejdsmarked, hvor udbud og efterspørgsel er i ligevægt. Men ved høj arbejdsløshed i lokalområdet inden for de berørte fagområder kan det, efter Dansk Fjernvarmes mening, forsvares, at det indregnes. DANSK FJERNVARME ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLEN 7

8 Beregningsforudsætninger ved samfundsøkonomi Energistyrelsen har i forbindelse med styrelsens vejledning til udarbejdelse af samfundsøkonomi inden for energiområdet også udgivet nogle beregningsforudsætninger, som skal indgå i beregningen af samfundsøkonomi ved et givent projekt. Disse beregningsforudsætninger sætter værdier på de elementer, som typisk indgår i beregningen af samfundsøkonomi ved energiprojekter. Det er f.eks. brændselspriser, kalkulationsrente, miljøpriser, brændselseffekter ved diverse anlæg mv. Normalt skal et projektforslag følge de værdier, der er sat i beregningsforudsætningerne, men man kan afvige fra dem, hvis der findes en væsentlig begrundelse herfor, som fremgår tydeligt i projektforslaget. Selskabsøkonomi Ved de selskabsøkonomiske beregninger ser man på, om projektet er en god forretning for selve selskabet og dermed i sidste ende også for forbrugerne (forbrugerøkonomi) som følge af hvile i sig selv -princippet, hvor økonomiske selskabsfordele direkte tilbageføres til forbrugerne. I vurderingen af selskabsøkonomien er det normalt at vurdere økonomien over en 20-års periode, da levetiden på produktionsanlæg ofte vurderes til at være 20 år. Prisen på brændsler kan sættes efter Energistyrelsens energiprognoser på lang sigt eller efter de aktuelle lokale brændselspriser. Ved vurdering af selskabsøkonomien ses ofte to måder at udarbejde denne oversigt på. Metode A Omkostningsmetoden: Ved denne metode sammenlignes de samlede omkostninger ved projektet i forhold til referencen (typisk den nuværende situation). Dermed minder beregningen meget om den første del af beregningen ved samfundsøkonomi, hvor man kigger på investerings- og ne. Ved denne metode gennemføres projektet, hvis det giver et lavere omkostningsniveau i forhold til den nuværende situation. Nedenfor ses et eksempel på en sådan oversigt. Selskabsøkonomiske produktionsomkostninger År 2014, Prisniveau 2013 Enhed Reference Alternativ Fjernvarme Kapitalomkostninger mio. kr. 4,66 8,1 14,3 Køb af brændsel mio. kr. 19,6 13,3 3,8 Salg af el mio. kr Tilskud til el (15 øre/kwh) mio. kr Afgifter mio. kr. 16,2 16,2 5,1 Brændsel ½ KW fordel mio. kr CO 2 kvote omkostninger mio. kr D&V variabel 2,8 2,8 1,6 D&V fast 0 0 2,2 Øvrige omkostninger I alt mio. kr. 43,2 43,2 27 Tabel 2: Eksempel på omkostningsmetoden - selskabsøkonomi. Kilde: Rambøll. 8 ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLEN DANSK FJERNVARME

9 Metode B Likviditetsbudgettet: Ved likviditetsbudgettet medtages også indtægterne i form af den varmebetaling, som selskabet måtte opnå. Med denne opgørelsesmåde nærmer opstillingen sig nu opstillingen fra et årsregnskab for et varmeværk. Dermed bliver der grundlæggende tale om en form for langtidsbudget for selskabet. Det likviditetsoverskud, som likviditetsbudgettet viser ved projektet i forhold til referencen (og alternativ), vil efterfølgende blive brugt til at reducere de aktuelle tariffer, så projektet kommer varmeforbrugerne til gode. Et eksempel på en grafisk opstilling af et likviditetsbudget ses nedenfor. Ovenstående to metoder til beregning og fremvisning af positiv selskabsøkonomi er de metoder, der hyppigst ses i et projektforslag. Et projektforslag vil næsten altid fremvise positiv selskabsøkonomi, da fjernvarmeværker ikke har noget incitament til at fremlægge og gennemføre et projekt, der ikke giver positiv selskabsøkonomi. Likviditetsbudget Årets resultat Akkumuleret likviditetsvirkning Figur 4: Eksempel på likviditetsbudget. Kilde: Rambøll. DANSK FJERNVARME ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLEN 9

10 Brugerøkonomi Slutteligt skal et projektforslag som regel altid indeholde synliggørelse af projektets betydning for forbrugernes økonomi, dvs. de endelige slutbrugere. Da fjernvarmesektoren er underlagt hvile i sig selv -princippet (non-profit), vil den positive selskabsøkonomi direkte skulle overføres til forbrugerne. Dermed vil en positiv selskabsøkonomi altid give positiv brugerøkonomi. Opstillingen af brugerøkonomi bør som hovedregel vise den årlige varmepris for et standardhus, dvs. et hus på 130 m 2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh, se eksempel nedenfor. Kommunal selskabsøkonomi den fjerde økonomi Normalt indeholder en projektansøgning, jf. projektbekendtgørelsens bestemmelser, kun beregninger inden for de tre økonomier: samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og brugerøkonomi. Der er dog en fjerde økonomi, som kommunen med rette kan have for øje og også lade indgå i vurderingen af et fjernvarmeprojekts positive effekter. Denne fjerde økonomi opstår som følge af, at brugerøkonomien er positiv og dermed skaber et større økonomisk råderum blandt forbrugerne. Da varme, herunder også fjernvarme, er et nødvendigt gode, kan forbrugeren ikke undvære/fravælge varmen, dvs. at de penge, der bruges på varme, ikke kan flyttes over på et andet produkt eller en anden serviceydelse. Derimod kan f.eks. et abonnement i et motionscenter udskiftes til køb af en cykel, et fjernsyn eller restaurantbesøg. Da forbrugeren er bundet til at forbruge varme, vil en besparelse i varmeudgiften betyde et større rådighedsbeløb, som kan bruges på andre produkter/ydelser i lokalområdet. Dermed vil besparelsen i varmeudgiften være med til at skabe mere vækst i lokalområdet. I eksemplet i figur 4 er det 128 mio. kr., der over en 20-årig periode kan indgå i øget forbrug, hvilket vil generere flere arbejdspladser, hvilket igen skaber et større skattegrundlag i lokalområdet/kommunen. Tillægge multiplikatoreffekt Multiplikatoreffekt bruges primært inden for nationaløkonomien til at beregne effekten af, at der kommer flere penge i omløb som følge af større forbrug, eksempelvis når staten øger sit forbrug. Med visse modifikationer kan man også synliggøre, hvordan et forøget rådighedsbeløb blandt fjernvarmeforbrugerne giver en forøget effekt på forbruget i lokalområdet, da forbruget spreder sig som ringe i vandet. Eksempelvis kan et større rådighedsbeløb hos en fjernvarmeforbruger resultere i renovering af huset; håndværkeren, der står for renoveringen, får dermed en større indtægt, som denne bruger på en ny bil; bilforhandleren bruger sin forøgede indtægt til mere rødvin fra købmanden osv. Dermed vil en lavere varmepris resultere i et større forbrug i lokalområdet, da det større rådighedsbeløb spreder sig rundt i lokalområdet, efterhånden som pengene bliver forbrugt. Til at beregne denne såkaldte multiplikatoreffekt bruger man følgende formel: C=forbrugskvote (kun noget af rådighedsbeløbet kommer i omløb, resten bliver opsparet) M=importkvote (importandel fra udlandet og i dette tilfælde også andre kommuner) T=skatter K =1/(1-(c*(1-t)-m)) Eftersom en kommune kun er en lille økonomi i forhold til hele landets økonomi, bør importkvoten sættes relativt højt. Årlig varmepris Reference Alternativ Fjernvarme Standardhus kr kr kr. TABEL 3 10 ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLEN DANSK FJERNVARME

11 Med udgangspunkt i eksemplet fra figur 4, hvor 128 mio. kr. bringes i omløb, kan multiplikatoreffekten beregnes ved at sætte følgende parametre ind i formlen: C=90 (forbrugskvote) M=40 (importkvote) T=40 (skatter) K=1/(1-(0,90*(1-0,40)-0,40))= 1,234 1,234*128 mio. kr.= 149 mio. kr. Det betyder ud fra eksemplet, at ud af varmeforbrugernes samlede stigning i rådighedsbeløbet på 128 mio. kr. bliver det rent faktisk 149 mio. kr., som samlet set er ekstra i omløb i kommunen. Kommunerne kan bruge disse beregninger til at skabe sig et overblik over, hvor megen værdi et fjernvarmeprojekt skaber for lokalområdet ved at frigive bundne varmeudgifter i form af et større rådighedsbeløb blandt varmeforbrugerne. Lovpligtig eller frivillig Lovpligtig Lovpligtig Lovpligtig Frivillig Frivillig Økonomitype Brugerøkonomi Selskabsøkonomi Snæver samfundsøkonomi Bred samfundsøkonomi Kommunal selskabsøkonomi Tabel 3: Økonomityper i et projektforslag. Kilde: Dansk Fjernvarme. Afrunding Fjernvarmeværket, der afleverer et projekt, kan bruge ovenstående gennemgang til at skabe overblik over, hvilket beslutningsgrundlag et projekt kan vurderes ud fra. Samtidig kan en kommune bruge gennemgangen til at få en forståelse for, hvilket beslutningsgrundlag man kan lægge til grund for godkendelse af et varmeprojekt. Jf. tabel 3, skal brugerøkonomi, selskabsøkonomi og snæver samfundsøkonomi altid indgå i et projektforslag, og kommunen kan kun godkende et projektforslag, som giver positiv samfundsøkonomi. Resten, dvs. bred samfundsøkonomi og kommunal selskabsøkonomi, beskrives separat. De økonomiske beregninger bør dog aldrig stå alene ved godkendelse af et projektforslag. F.eks. bør kommunens lokalplan, energiplaner, miljøplaner mv. også indgå i beslutningsgrundlaget. DANSK FJERNVARME ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLEN 11

12 Merkurvej Kolding Tlf Fax [email protected]