Indhold. Velkommen til skoleåret 2005/ Introduktion for 1.g ere 3. Skolens ABC 4. Gymnasiets fag og opbygning 10

Transkript

1

2 Forårskoncert 2004

3 Indhold Velkommen til skoleåret 2005/ Introduktion for 1.g ere 3 Skolens ABC 4 Gymnasiets fag og opbygning 10 Gymnasieskolernes ledelsesforhold 12 Undervisning og andre aktiviteter 13 Foreninger på Nordfyns Gymnasium 23 Udvekslings- og studierejser 2004/ Kalender for skoleåret 2004/ Personale Plan over skolen 32

4 Velkommen til skoleåret 2005/2006 Nordfyns Gymnasium tager den 10. august 2005 imod ca. 160 nye elever under den nye gymnasieordning. Det bliver spændende for os alle at tage fat på den nye organisering af Gymnasiet. På Nordfyns Gymnasium har vi i skoleåret 2004/2005 arbejdet med at forberede os på de nye tiltag, så personalet føler sig godt rustet til at modtage de nye elever. Vi skal nok skabe en god og kvalitetssikret ramme for de nye elevers 3 gymnasieår. Vi kan skabe rammen, men vi håber, at de nye elever vil engagere sig i at fylde den ud, så de både på det faglige og personlige plan kan nå et rigtig godt resultat. Uden engagement i arbejdet og i skolens sociale liv går det ikke. For at give nye elevers forældre mulighed for at lære skolen at kende og hilse på lærerne afholder vi tirsdag den 13. september 2005 kl et introduktionsarrangement for de nye 1.g. ere og deres forældre. (Reservér datoen). På skolens hjemmeside kan man hente nyttige informationer og danne sig et indtryk af Nordfyns Gymnasium. Skoleåret 2004/2005 har været præget af modernisering og nybyggeri på Nordfyns Gymnasium. Moderniseringen omfatter indretningen af et videns- og læringscenter, og nybygningen omfatter et musikhus. Vi er glade for, at Fyns Amt har lagt en plan for udvikling af skolernes bygninger, og at resultatet er blevet så godt. Både lærere og elever har taget godt imod de nye muligheder. Det er en ren fornøjelse. 2004/2005 har også været præget af vort 25 års jubilæum. Alle arrangementerne levede fuldt op til vore forventninger. Festen for de gamle elever havde deltagelse af over 1200 og var en kæmpe oplevelse for os alle. I dagene efter festen havde vi lærere svært ved at få armene ned. Jubilæumsmusicalen var en stor succes. Der var gjort et stort arbejde for at skrue elementer fra de mange tidligere forestillinger sammen til en helhed. Det lykkedes på en rigtig spændende måde, og både musikalsk og skuespilmæssigt levede forestillingen op til vore høje forventninger. Den særlige jubilæumsforestilling for de gamle elever med deltagelse af de oprindelige rolleindehavere var en helt særlig oplevelse. I dette skoleår er det tredje år i forsøgssamarbejdet med Otterup Bibliotek Det refleksive Læringsmiljø afsluttet, og vi venter i begyndelsen af september den endelige evalueringsrapport. Men jeg tør godt forhåndsvurdere, at forsøget har været til stor gavn for de deltagende elever, og at det har været med til at forberede Nordfyns Gymnasium på gymnasiereformen. Samarbejdet med Otterup Bibliotek er et godt eksempel på, at der er god mening i, at institutioner i lokalområdet arbejder sammen til gavn for kvaliteten i deres arbejde. Forårets forårsudstilling/forårskoncert blev besøgt af rigtig mange forældre og andre besøgende til glæde for lærere og elever. De udstillede elevarbejder vidnede om stor kreativitet og eftertænksomhed, og forårskoncerten kunne kun bidrage til det gode humør hos de mange tilskuere og var i sig selv et argument for at give faget gode vilkår i det nye musikhus. I den nye gymnasiereform ændres rammer for musik og billedkunst, så vi skal have fundet en ny form. Men vi må gøre, hvad vi kan for at finde en form, så vore elevers talent og engagement på de kreative områder kan vises for forældre og andre interesserede. Vi venter i disse måneder på Folketingets vedtagelse af lovgivningen vedrørende kommunalreformen. Vi håber, at det statslige selveje udformes på en måde, så også de decentrale gymnasier har en fremtid. Efter vor opfattelse er det stadig vigtigt, at de unge udenfor de store bycentre får et tilbud om en kvalitetssikret ungdomsuddannelse. Det er vores erfaring i vort 25 års jubilæumsår, at det er vigtigt, at et geografisk område som det nordfynske har et godt ungdomsuddannelsestilbud, så mange har mulighed for en videre uddannelse. Det er en politisk målsætning, at vi skal have hævet uddannelsesniveauet på Fyn for at sikre vor velfærd. Det projekt arbejder Nordfyns Gymnasium med på. Jørn Aarup-Kristensen Rektor Nordfyns Gymnasiums 25 års jubilæum d

5 Introduktion for 1.g erne Kære kommende 1.g ere! Det er os en glæde at byde jer velkommen til det første år på Nordfyns Gymnasium. Den første skoledag, et nyt sted, vil altid være præget af sommerfugle i maven. Men dagen starter ganske fredeligt med morgenkaffe/te i skolens kantine. Dér møder I jeres nye klassekammerater, klasselæreren og introeleverne. Der er knyttet to introelever til hver klasse, og deres opgave er at give jer en rigtig god start på skolen. Efter morgenbordet følges de med jer ud i klasserne. Introeleverne er engagerede og søde elever fra 2.g og 3.g. I kan spørge dem, hver gang I er i tvivl - om ikke andet ved de, hvor der kan findes svar. Efter en halv uges almindelig skolegang, nærmere bestemt i uge 33, tager alle nye klasser på introture. Hytteturen strækker sig over næsten to skoledage, med en enkelt overnatning. Der foregår altid en masse sammenrystende aktiviteter - både lærere og introelever har forberedt spændende indslag. Desuden plejer hver klasse at forberede underholdning, som fremvises fredag aften til 1.g-festen. Hyttetursugen afsluttes selvfølgelig med en herlig fest for de nye elever. Så stærkt kan det gå. De unge, let nervøse mennesker, der et par Introelever: Nederste rk. fra venstre: Carina, Flemming, Charlotte, Lisa, Pia, Ea 2. rk. fra venstre: Tatjana, Rikke, Christina, Christian 3. rk. fra venstre: Siff, Leander, Jakob, Frank uger før var stort set fremmede for hinanden, har lært hinanden at kende. Stemningen er forrygende. Introerne bliver forkælet og hyldet. Underholdningsindslagene deltager i en konkurrence - det samme gør borddækningerne - og klasserne er meget kreative, fulde af gode ideer til både borde, udklædning osv. Naturligvis giver det prestige at vinde en af de to titler, hvor introelever og introlærere er bedømmere. Vinderne af underholdningen får også æren af at fremvise nummeret for hele skolen på den førstkommende morgensamling. Puttefesten (på NG kaldes alle 1.g ere Putter ) er en god afslutning på introforløbet - der snakkes længe om den bagefter. Derudover er den en god start på tre skoleår, der byder på faglige udfordringer, masser af gode oplevelser og kammeratskaber. Vi ses. Katja Göttcke og Peter Windfeldt Intro-teamet Kalender for 1.g ernes første måned på Nordfyns Gymnasium: Onsdag d. 10/8 I møder i kantinen kl. 9.15, hvor rektor byder velkommen til alle 1.g'ere. Her giver skolen rundstykker og kaffe/te. Dagens program præsenteres. Dagen slutter ca. kl Husk en stor taske til bøger. Husk desuden Årsskriftet! Torsdag d. 11/8 Helt almindelig skoledag, hvor I møder nogle af jeres faglærere. Fredag d. 12/8 Almindelig skoledag. Fotografering af alle 1. g ere begynder kl Jeres introer samt jeres "hytteturslærere" kommer ind i klassen i 2. modul, hvor I skal ordne det sidste ang. den forestående hyttetur. Se opslag om tid og sted. Mandag d. 15/8 Hyttetur begynder efter følgende plan: 1.a Middelgrunden. 1.b Højbjerg. Tirsdag d. 16/8 1.a og 1.b vender hjem. 1.c Middelgrunden. 1.d Højbjerg. Onsdag d. 17/8 1.c og 1.d vender hjem. 1.e Middelgrunden. 1.f Højbjerg. Torsdag d. 18/8 1.e og 1.f vender hjem Fredag d. 19/8 Fest for 1.g'ere om aftenen. De klasser, som har lyst, kan forberede lidt underholdning, som vises til festen for de andre. Bedste indslag præmieres med en kasse øl til den første SPONX fest. I løbet af dagen er der mikrofonprøve for de 1.g'ere, som har et underholdningsindslag. Se opslag om tidspunkt. NB: De dage, hvor I ikke er på hyttetur, har I almindelig skolegang! Pris pr. elev for hyttetur og fest er 160 kr. Beløbet skal betales 11/8 eller 12/8. Og hermed navnene på jeres introer: 1.a skal have Carina 2.b og Christian 3.x 1.b skal have Ea 2.a og Jakob 3.y 1.c skal have Charlotte 2.c og Frank 3.a 1.d skal have Christina 2.z og Rikke 3.a 1.e skal have Lisa 2.x og Leander 3.b 1.f skal have Flemming 2.y og Pia 3.a Tatjana 3.z og Siff 3.b er reserver. Derudover deltager 2 lærere pr. klasse. 3

6 Skolens ABC Adresseændring Alle adresseændringer - også midlertidige - skal straks meddeles skriftligt til skolens kontor. Befordring Befordringsgodtgørelse skal søges på amtets skemaer, som kan afhentes på skolens kontor. Hvis du skal starte i 1.g, sendes skemaet til dig. Du skal p.t. kun betale op til de første 290 kr. pr. måned (svarende til 13,81 kr. pr. hverdag) af hele befordringsudgiften (uddannelseskortet). Dit uddannelseskort er gyldigt fra mandag kl. 00 til fredag kl. 18, men du kan for 47 kr. pr. 30 dage gøre dit uddannelseskort gyldigt i weekenderne. Hvis du på grund af sygdom f. eks. et brækket ben i en kortere periode er forhindret i at bruge din sædvanlige transportform, kan du høre nærmere om fribefordring hos sekretærerne. Biblioteket Biblioteket er åbent fra kl til kl , størstedelen af tiden med bibliotekspersonale til stede. I begyndelsen af 1.g får alle elever et lånerkort til biblioteket. (Lånetiden er 1 måned). Besøg hjemmesiden på hvor du bl.a. kan søge i bibliotekets bogbestand. Til biblioteket er knyttet et biblioteksudvalg bestående af lærere, elever, bibliotekar og bibliotekspersonale. Dette udvalg diskuterer forskellige forhold vedr. biblioteket, f.eks. bogindkøb af tværfaglig karakter og tidsskriftsabonnementer. Se mere om biblioteket s. 14 i afsnittet Læringscentret. Blokdag Blokdag betyder, at der en hel dag undervises i samme fag. Omlægning af undervisningen på denne måde giver lærere og elever mulighed for at arbejde med fagene i en længere sammenhængende periode end normalt og dermed øge muligheden for fordybelse i de enkelte fag. Bogdepotet Boss...er navnet på det edb-program, der styrer udlån af skolens undervisningsbøger. BOgdepotets StregkodeSystem betyder det, og som navnet fortæller, er alle skolens bøger mærket med stregkoder, så vi kan følge bøgerne ud på hver enkelt elev. Når du modtager en undervisningsbog, skal du huske at underskrive på den liste, læreren bringer ud i klassen. Det er skolens bevis på, at du har modtaget bogen. Til gengæld udsteder skolen en kvittering, når du afleverer bogen. Mister eller ødelægger du en bog, skal den erstattes med bogens nypris. På skolens Intranet, under knappen Bogdepot, kan du altid slå op, hvilke bøger du står noteret for og hvilke, der skal afleveres. Størstedelen af bøgerne udlånes af skolen. Ved modtagelsen skrives navn i bøgerne, som også skal indbindes. Undervisningsministeriet har bestemt, at visse ordbøger (og lommeregner) ikke må udleveres af skolerne, men skal anskaffes af eleverne selv. Vi vil ved skoleårets start oplyse, hvilke bøger det drejer sig om, og hvis eleverne ønsker det, kan de deltage i et fællesindkøb med gode rabatter. På tilsvarende vis laves også fællesindkøb af lommeregnere. Henvendelser vedrørende bogdepotet sker til boginspektor Poul Secher Jespersen eller sekretær Lone Vinther Hansen. Bogdepotet har åbent hver dag i spisefrikvarteret. Eksaminer og årsprøver I 1.g afholdes skriftlig årsprøve i dansk samt i matematik for elever, der ikke afslutter matematik med eksamen på C- niveau. I 2.g afholdes skriftlig årsprøve i dansk, engelsk og i de fag, eleven har på A- niveau (dog ikke i historie). Der afholdes mindst 6 mundtlige prøver eller årsprøver under eksamenslignende forhold i løbet af 1.g og 2.g. Der udarbejdes en opgave i almen studieforberedelse ved afslutningen af grundforløbet i 1.g. I 2.g udarbejdes en opgave, der udformes i samarbejde mellem de 2-3 studieretningsfag i studieretningen samt en opgave i dansk eller historie eller begge fag. Studentereksamen omfatter i alt 10 prøver og i 3.g et studieretningsprojekt (jf. Bekendtgørelsen 119). Sygdom i forbindelse med prøver: Hvis du bliver syg i forbindelse med eksamen, terminsprøver og årsprøver, mundtlige såvel som skriftlige, skal du ringe til skolen inden eksaminationstidspunktet. Efterfølgende skal skolen have en lægeerklæring. Ekskursioner/studierejser Ved en ekskursion forstås en én- eller flerdages rejse for alle elever på et hold. Ekskursioner er undervisning, der foregår uden for skolen i ind- eller udland. De kan indgå i alle fag som led i undervisningen og indgår således som en del af pensum i de(t) pågældende fag. I foråret rejser alle 2.g-klasser normalt 1 uge til udlandet. Eleverne betaler selv disse rejser. Til kortere indenlandske rejser dækker skolen nogle af omkostningerne. Evaluering Intern evaluering Undervisningen i gymnasiet skal løbende evalueres til intern brug, således at elever og lærer i den enkelte klasse får mulighed for at drøfte udbyttet af undervisningen. Dette sker med henblik på den videre tilrettelæggelse af undervisningen og ligeledes med henblik på at styrke samarbejdet mellem lærere og elever. I hvert fag i hver klasse foretages der normalt mindst én skriftlig evaluering pr. 4

7 skoleår efterfulgt af en mundtlig diskussion på klassen. Desuden foretages der løbende mundtlig evaluering efter behov. Hvad evalueringen konkret skal indeholde vil afhænge af såvel undervisningssituationen som faget og den enkelte klasse. Skolen har lavet en folder vedrørende undervisningsevaluering; den uddeles til alle elever. Ekstern evaluering/karakterer Den enkelte elevs faglige kvalifikationer skal evalueres til ekstern brug rettet mod aftagerinstitutionerne. Denne evaluering foretages ved, at eleverne får standpunktskarakterer, årskarakterer og eksamenskarakterer. Standpunktskarakterer gives to gange i løbet af skoleåret, i henholdsvis november og marts måned. Årskarakterer, årsprøvekarakterer og eksamenskarakterer gives ved skoleårets afslutning. I forbindelse med karaktergivningen drøftes elevernes standpunkt på et lærerforsamlingsmøde. Flexperioder I skoleåret placeres en eller flere flexperioder, hvor der undervises efter et særskema. Der er mulighed for at arrangere specielle aktiviteter, ikke-afholdt undervisning kan indhentes, og eleverne kan evt. have en skemafri dag, hvor de kan arbejde hjemme. Ferieplan for skoleåret Onsdag Første skoledag efter sommerferien. Lørdag Første dag i efterårsferien. Søndag Sidste dag i efterårsferien. Fredag Første dag i juleferien. Tirsdag Sidste dag i juleferien. Lørdag Første dag i vinterferien. Søndag Sidste dag i vinterferien. Lørdag Første dag i påskeferien. Mandag Sidste dag i påskeferien. Fredag Store Bededag. Torsdag Kristi himmelfartsdag. (Der er undervisning, og der kan være eksamen og årsprøve fredag den ). Mandag Pinsedag. Fredag Translokation og dimission. Lørdag Første dag i sommerferien. Forsikringer Det er vigtigt, at du har de nødvendige ansvars-, ulykkes- og tyveriforsikringer i orden, da skolens forsikring kun dækker i begrænset omfang. Forældremøder I løbet af efteråret indbydes forældre til elever i 1.g til et arrangement, hvor der bliver lejlighed til at se skolen og drøfte skolens arbejde. Karakterblade udleveres i november, marts og ved skoleårets afslutning. I forbindelse med den første karaktergivning indbydes i november til forældrekonsultation, hvor der er lejlighed til at drøfte elevens standpunkt med faglærerne. Forårsudstilling På den årlige forårsudstilling fremvises, hvad holdene i billedkunst har fremstillet. Udstillingen arrangeres i 0- og 1-fløjen og kan beses i dagtimerne. Til ferniseringen inviteres 3.g s elever og deres familie. Frivillig idræt og musik For de elever, der har særlig lyst til idræt, orkestermusik eller kor, arrangeres der efter skoletid særlige hold for disse aktiviteter. Skolens musiklokaler kan efter aftale med musiklærerne udlånes til skolebands. Fællesarrangementer Formålet med fællesarrangementer er at give skolens elever mulighed for bl.a. kunstneriske oplevelser og indblik i særlige emner/aktuelle problemstillinger. Der afholdes 6-8 fællesarrangementer i løbet af et skoleår, og der er mødepligt til disse arrangementer. Hjemmeside På skolens hjemmeside kan man søge oplysninger om mange af de forhold, der vedkommer skolen. Under knappen Profil tegnes et billede af skolen og fagene, og det er også her, man kan finde alle relevante oplysninger om love, bekendtgørelser og faglige links, ligesom man kan læse om, hvad der karakteriserer de enkelte fag på netop vores skole. Under knappen På plakaten kan man læse om og se billeder fra de begivenheder, der finder sted på skolen. Her findes også skolens billedarkiv. Informations-knappen dækker over en lang stribe af oplysninger om skolen, personalet, års- og ferieplan, råd og udvalg, hvordan den nye gymnasiestruktur ser ud, transportmuligheder, kort og meget mere. Eleverne har deres egne sider. Her er der klassebilleder (med navn på eleverne) af alle klasser, og her omtales de råd, udvalg og komitéer, som eleverne har. Også de forskellige brobygningsmuligheder er der linket til. 5

8 Endelig skal skolens Intranet omtales. Her gives der oplysninger, som kun har relevans for skolens elever og ansatte, dvs. adgang til biblioteket, bogdepotet, skemaændringer, karakterer, forsømmelser, reservationer og meget mere. Der er også en elektronisk opslagstavle og årsplan, så alle bør mindst en gang om dagen besøge Intranettet, som er forsynet med password. Skolen benytter sig også af det elektroniske undervisningssystem Fronter, som primært bruges i undervisningen og som elektronisk arkiv. På startsiden præsenteres man for alle de nye filer og meddelelser, der vedkommer den, der har logget ind, så også Fronter bør åbnes dagligt. IT på Nordfyns Gymnasium På Nordfyns Gymnasium har vi to edblokaler, hver med 15 arbejdspladser. Desuden er der computere på biblioteket, ved fysiklokalerne og i andre faglokaler, samt i de åbne områder i fløjene på skolen. På maskinerne findes generelle programmer til tekstbehandling, regneark og Internet. Desuden findes programmer til skolens forskellige fag, idet IT inddrages i alle skolens fag. I alle undervisningslokaler er der computerstik, så man kan udnytte ressourcer på såvel skolens interne net (intranet) som på Internettet. Skolen råder over flere transportable computere med storskærmsprojektor, så hele klassen kan se med samtidig. Alle elever får tildelt et personligt brugernavn og kodeord, der skal bruges, når de logger ind på skolens computere. Det er vigtigt, at du gemmer disse oplysninger på et sikkert sted, men gem dem ikke så godt, at du ikke kan finde dem igen! I nødsfald kan du få et nyt login ved at udfylde en blanket på kontoret. Som bruger har du adgang til en personlig mappe - dvs. lagerplads på skolens computersystem til stile, opgaver m.m. Desuden giver det mulighed for at udskrive på gymnasiets netværksprintere (200 gratis sider pr. år); samt at du får adgang til diverse databaser (over blandt andet avisartikler) og til elektroniske leksika. Når du er færdig ved computeren, er det vigtigt, at du lukker maskinen ned - eller logger af - ellers har andre adgang til dine personlige dokumenter. Fronter er et elektronisk konferencesystem, som gymnasiet bruger. Alle klasser og andre undervisningshold har et såkaldt rum, hvor der kan foregå kommunikation mellem alle rum-deltagerne. Det kan f.eks. være læreren, der lægger tekster og lektier til eleverne, eller elever, der afleverer opgaver elektronisk. Alle 1.g elever får en introduktion til Fronter - og de forsynes også med brugernavn og password til systemet. Næsten alle gymnasiets elever vælger nu at bruge computer til en eller flere af de skriftlige eksamener. De fleste medbringer deres egen maskine, men det er muligt at låne en computer af skolen - så langt kapaciteten rækker. Alle elever får til de skriftlige eksamener og terminsprøver tildelt en computerplads med el-stik m.m. Du vælger så selv, om der skal skrives på computer eller med håndskrift. For at sikre at udstyret fungerer bedst muligt, gælder en række regler for brug af skolens edb-udstyr. De vigtigste regler er: Mad og drikke må ikke indtages ved edb-arbejdspladserne, dette er bl.a. af hygiejniske årsager, - og af samme grund er det også vigtigt, at du har rene hænder, når du bruger PC-mus og tastatur. Det er kun tilladt at bruge de programmer, der fra skolens side er installeret på computerne. Husk at lukke computeren ned og slukke for maskine og skærm, når du er færdig med arbejdet, så vi ikke bruger en masse unødvendig energi - derved forhindrer du også, at andre bruger dit personlige login, f.eks. printer ud på din konto. Ryd pænt op efter dig og sæt stolen på plads, når du forlader arbejdspladsen. Opbevar dine disketter omhyggeligt i plastbokse, så de ikke beskadiges. Defekte disketter medfører mistede data og kan beskadige computerne. I øvrigt er vores nye PC er ikke forsynet med diskette-drev, så hvis du ikke har en internetforbindelse ved din hjemme-pc er det nødvendigt at have et USB lagringsmedie (Flash drive el. lignende). Hvis en computer ikke virker, skal der gives en fejlmelding mundtligt til en af datavejlederne eller skriftligt under Fejl og mangler på vores intranet. Mange 6

9 gange skyldes fejlen, at der er gået kludder i afviklingen af et program, så ofte forsvinder fejlen, når maskinen genstartes. For at bruge skolens interne net og Internettet skal du overholde nogle rimelige etiske regler. Disse regler samt vejledning i brug af computerne i øvrigt gennemgås i et introduktionsmodul i starten af 1.g Datavejlederne Kantine Kantinen har åbent fra kl og sælger mad, drikkevarer, frugt, kager og slik. Der sælges varme retter fra spisepausens start, og der kan købes friskbagte boller hele dagen. Kantinen fungerer som et samlingssted for eleverne i frikvartererne. Lærerforsamlinger Til lærerforsamlinger holdes møde om hver enkelt klasse, hvor alle klassens lærere deltager. Lærerforsamlingen drøfter under ledelse af rektor elevernes faglige standpunkt, forsømmelser, trivsel og forhold i øvrigt, der berører klassen. Mødepligt Ifølge Gymnasiebekendtgørelsen har eleverne pligt til aktiv deltagelse i undervisningen, hvilket indebærer: 1) Fremmøde til undervisningen 2) Rettidig aflevering af skriftlige opgaver 3) Deltagelse i terminsprøver, årsprøver o. lign. 4) Deltagelse i ekskursioner 5) Deltagelse i anden forlagt/omlagt undervisning. Der er mødepligt i gymnasiet, og elevernes tilstedeværelse registreres af skolen, idet den enkelte lærer fører protokol for hvert modul. Hver måned udarbejdes en opgørelse over elevernes fravær både for den enkelte måned og for hele skoleåret. Fraværet beregnes i procent af antal afholdte timer og noteres på karakterbladene. Kun sygdom eller anden tvingende grund kan forklare fravær. Hvis en elev har været fraværende, udfyldes en seddel (fortrykt blanket, som fås på skolens kontor) med angivelse af fraværsperiode og -grund. Denne seddel afleveres på skolens kontor og er dokumentation for elevens fravær. Skolen kan ikke give en elev fri fra undervisningen, men hvis man alligevel ønsker at holde fri nogle dage, f.eks. af familiemæssige grunde, skal dette på forhånd drøftes med rektor, således at skolen kender baggrunden for fraværet. I nogle tilfælde kan en elev være fraværende fra undervisningen pga. anden skoleaktivitet f.eks. elevrådsarbejde eller ekskursion. Dette fravær godskrives af skolen og tæller dermed ikke som forsømmelse, men som en del af undervisningen. Eleverne bør selv føre regnskab med deres forsømmelser og kontrollere deres forsømmelsesprocent i begyndelsen af hver måned, når tallene er tilgængelige på intranettet. På Nordfyns Gymnasium vil inspektor tale med en elev, så snart der er problemer med forsømmelser/rettidig aflevering af skriftlige opgaver. Nedbringes fraværet ikke/overholdes afleveringsfrister ikke efterfølgende, vil eleven få en skriftlig advarsel. I tilfælde af fortsat tilsidesættelse af mødepligtsbestemmelsen kan rektor iværksætte sanktioner over for den pågældende elev (jf. Bekendtgørelse 1249, 3-10). Oprydning Inden klasselokalet forlades, skal der ryddes op. Bordene skal sættes på plads, stolene skal sættes op, og affald lægges i affaldsbeholderen, så rengøringspersonalet kan komme til at gøre rent. Husk også at sørge for udluftning i klasselokalerne i dagens løb. Opslagstavler Opslagstavlerne ved begge hovedindgange til skolen er delt i to dele: Et glasskab til opslag fra kontoret og en opslagstavle til fri brug for eleverne. (Husk selv at tage opslagene ned, når de ikke længere er aktuelle). Husk hver dag at læse opslagene i glasskabene - også inden I går hjem. Endvidere er der opslagstavler på gangen nedenfor biblioteket bl.a. med beskeder til eleverne. Ordensregler for Nordfyns Gymnasium Ordensreglerne gælder med virkning fra 1. august 2001 som vedtaget af bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium. Ordensreglerne knytter sig til bestemmelserne i 14, Bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagseksamen ( Gymnasiebekendtgørelsen ) af 31. maj 1999, nr Præambel Nordfyns Gymnasium er et uddannelsesog arbejdssted for mange. Den enkeltes adfærd har betydning for andres muligheder. Der skal derfor i alle sammenhænge udvises omtanke og hensyn til skolens funktion, inventar, materiel og miljø. Der skal udvises respekt for og åbenhed omkring undervisningen, så andres engagement, lyst og muligheder for at deltage konstruktivt ikke begrænses. Ingen person på Nordfyns Gymnasium må udsættes for - eller udsætte andre for - nedværdigende eller krænkende behandling. Ordensreglerne kan løbende debatteres i skolens demokratiske organer, herunder 7

10 Elevråd og Pædagogisk Råd, og drøftes i Fællesudvalget med henblik på revision i bestyrelsen. Rektor er den overordnede myndighed i alle afgørelser efter disse bestemmelser. 1. Udendørs arealer Køretøjer parkeres på de dertil afsatte arealer og på en sådan måde, at anden trafik ikke generes. Bussernes muligheder for at passere rundkørslen og tilkørselsvejen fra Højagervej må ikke hindres. Udendørs arealer skal holdes ryddelige. Skrald af enhver art skal placeres i affaldsbeholdere. 2. Rygepolitik Rygning er kun tilladt i skolens rygerum og udendørs. Cigaretstumper m.m. skal, som alt andet affald, placeres i dertil indrettede affaldsbeholdere. Rektor kan dispensere fra de almene rygeregler ved arrangementer uden for undervisningstiden. 3. Kantinen og andre fællesområder Affald af enhver art skal placeres i affaldsbeholdere. Stole skal skubbes ind under bordene efter endt brug. Musikanlæg må kun benyttes i pauserne. Alle skal tage hensyn til undervisningsaktiviteter i skolens fællesområder. Der er mødepligt til morgensamlinger og fællesarrangementer. Handel, indsamlinger, udstillinger o. lign. på skolen kræver tilladelse fra rektor. 4. Opslagstavler Opslagstavlerne kan frit benyttes. Opslag skal forsynes med dato for opsætning og nedtagning. Stadigt gældende opslag må ikke overdækkes eller nedtages. Opslag på murværk, søjler eller døre er ikke tilladt. 5. Garderobe Skolens garderobe bør benyttes. Overtøj bør ikke ligge i kantinen eller medbringes i undervisningslokalerne. 6. Klasselokalerne og undervisningsfløjene Der skal mødes rettidigt til undervisningen. Undgå at forlade lokalet, mens der undervises. Mobiltelefoner skal være slukkede i forbindelse med undervisning. Mad og drikke må ikke indtages i undervisningstimerne. Hvis læreren i særlige tilfælde dispenserer herfra, er hold og lærer ansvarlig for afrydning. Mad og drikke i øvrigt skal indtages i kantinen eller fællesområder. Der er selvafrydningspligt. Det betyder, at kopper, tallerkener, bestik m.m. skal placeres på afrydningsbordene efter endt brug. Undervisningslokaler skal altid efterlades i ryddelig stand. Stole og borde skal sættes på plads, og affald placeres i affaldsbeholderne. Når et undervisningslokale forlades, skal stolene hænges op under bordene. Findes et undervisningslokale ikke at leve op til de nævnte krav, henvender holdet sig straks til administrationen, der om muligt anviser andet lokale. Administrationen beder derefter det hold, der senest har benyttet lokalet, om at bringe det i ryddelig stand snarest muligt. 7. Bibliotek, bogdepot, pædagogiske værksteder, edb-lokaler og andre særlige faglokaler Der henvises til de opslåede eller på anden måde offentliggjorte ordensregler for ovennævnte lokaler. 8. Studierejser, ekskursioner og anden undervisning uden for Nordfyns Gymnasium Der henvises til særligt regelsæt for studierejser og ekskursioner. Eleverne er i øvrigt forpligtet til at følge lærernes anvisninger. 9. Fravær Meddelelse om sygdom og fravær fra undervisningen gives til administrationen. Fravær fra undervisning administreres efter Gymnasiebekendtgørelsen. 10. Alkohol og rusmidler Det er ikke tilladt i undervisningstiden at indtage - eller være påvirket af - alkohol eller andre rusmidler på skolens område. Dispensation fra det generelle alkoholforbud i forbindelse med festlige arrangementer uden for skolens undervisningstid aftales med rektor. 11. Bøger og andre undervisningsmaterialer Elever låner som hovedregel bøger og andre undervisningsmaterialer af skolen jvf. lovgivningen, og som hovedregel skal bøgerne indbindes. I tilfælde af skader på eller manglende aflevering af disse vil skolen gøre erstatningsansvar gældende. Vedtaget at bestyrelsen d Ringetider Undervisningen er tilrettelagt i moduler, der afholdes som følger 1. modul: modul: modul: modul: I hvert modul er indeholdt en pause på 5 minutter, som elever og lærer selv aftaler. Rygning Skolen er røgfri, men der er et "rygelokale" i underetagen. Skemaændringer I tilfælde af at en lærer er syg, skal på kursus eller lignende, er der information til eleverne på skolens intranet og opslag i glasskabene. 8

11 Statens Uddannelsesstøtte Ansøgningsskemaer (ungdomsuddannelser) skal hentes på SU s hjemmeside På hjemmesiden kan man få alle oplysninger om SU, udregne fribeløb osv. Informationer om SU fås af sekretær Ulla S. Knudsen, som også modtager de udfyldte ansøgningsskemaer. Der skal kun søges om uddannelsesstøtte én gang i løbet af gymnasietiden. Hver torsdag i normale undervisningsuger videresendes ansøgningerne til SU. Studievejledningen Hver gymnasieklasse har tilknyttet en studievejleder. Studievejlederens arbejde er en blanding af de opgaver, klasselæreren og skolevejlederen påtager sig i folkeskolen. Studievejlederen giver dels de enkelte klasser kollektiv vejledning, dels individuel vejledning til den enkelte elev. Skolens studievejledere og deres klasser for skoleåret : Tom Alsing: 3.b 3.x 3.y 2.a 2.x 2.z - 1.b - 1.d - 1.f Katja M. Gøttcke: 3.a 3.u 3.z 2.b 2.c 2.y - 1.a - 1.c - 1.e Kollektiv vejledning I begyndelsen af 1.g afholder studievejlederen i samarbejde med klassens lærere et kursus i studieteknik og arbejdsvaner. Studievejlederen gennemgår den almene studieteknik (bl.a. notatteknik, forskellige læsemetoder, tilrettelæggelse af skolearbejdet), og faglærerne følger op med fagspecifikke råd. I løbet af efterårsse mestret skal eleverne i 1.g vælge endelig studieretning samt eventuelle valgfag, de vil fortsætte med i 2.g og 3.g. For at forberede eleverne til dette valg gennemgår studievejlederne, i samarbejde med Studievalg Fyn, de forskellige muligheder for valgfag samt nogle af de faktorer, der evt. har betydning for valg af valgfag. Allerede i 1.g påbegyndes studie- og erhvervsorienteringen. Af emner kan nævnes: hovedstrukturen i vores uddannelsessystem, adgangsregulering til de forskellige uddannelser, samt diskussion af problemer, der i det hele taget knytter sig til uddannelsesspørgsmål. I 3.g gennemgås emner som generel ansøgningsteknik, økonomi og SU under uddannelse. Endvidere gennemgås regler for optagelse på de videregående uddannelser i forbindelse med udlevering af Ansøgningsskemaer for videregående uddannelser (KOT). Problematikken omkring et evt. sabbatår med erhvervsarbejde eller udenlandsophold tages også op. Som en del af studie- og erhvervsorienteringen har vi følgende arrangementer: 1.g erne: Hvor får jeg vejledning? 2.g erne: Uddannelsesarrangementerne Uddannelseskaravanen og Karriere og studievalg. 3.g erne: Uddannelseskaravanen og de videregående uddannelsesinstitutioners Studievalgdag. I foråret arrangeres kursus i eksamensteknik for interesserede. Individuel vejledning Det meste af den tid, studievejlederne har til deres rådighed, bruges imidlertid til den individuelle vejledning. Man kan træffe sin studievejleder på studievejlederkontoret i de faste kontortider for aftale om en samtale. Den enkelte elev kan her frit henvende sig for at drøfte problemer af faglig, social, økonomisk og personlig art, der har med uddannelsessituationen at gøre. Det være sig problemer med f.eks. lektielæsning, videreuddannelse, studiestøtte eller mere personlige problemer, som tynger og påvirker skolegangen. Man kan trygt gå til sin studievejleder med sine problemer, da han/hun har tavshedspligt, medmindre andet aftales med eleven. Den individuelle vejledning omfatter desuden introduktionssamtaler i begyndelsen af 1.g. Endelig besøges studievejlederne af en del gamle elever, der fortsat ønsker vejledning om deres videregående uddannelse. Telefonbesked Kontoret kan desværre ikke påtage sig at give telefonbesked til elever eller kalde dem til telefonen i skoletiden, men vi kan give besked om opringninger på opslagstavlen nedenfor biblioteket under Besked til elever. (Husk derfor at holde øje med denne opslagstavle!) Undtaget er naturligvis helt livsvigtige meddelelser. Temadage Temadage er tværfaglige eller emneorienterede aktiviteter og/eller undervisning, der gennemføres med andre arbejdsformer end i den daglige undervisning. I temadagene arbejder eleverne sammen på tværs af årgange og klasser. Temadagene tilrettelægges i et samarbejde mellem lærere og elever, og indholdet skal være på gymnasialt niveau. Ugeseddel og Årsplan kan ses på skolens intranet. Elevarbejde fra forårsudstillingen 9

12 Gymnasiets fag og opbygning Gymnasiet efter reformen 2005 Fra august 2005 træder en ny lov om gymnasiet i kraft, hvilket betyder store ændringer i forhold til tidligere. Det treårige gymnasieforløb består af et grundforløb på et 1 /2 år, efterfulgt af et 2 1 /2- årigt studieretningsforløb, som eleven vælger. Når man søger optagelse på gymnasiet skal man foretage følgende 3 valg: kunstnerisk fag, dvs. enten musik eller billedkunst 2. fremmedsprog, dvs. enten 2-årigt fortsættersprog (tysk eller fransk) eller 3-årigt begyndersprog (fransk eller spansk) foreløbigt valg af studieretning. Det endelige valg træffes i slutningen af grundforløbet. Grundforløbet ( 1 /2 år) Det halvårige grundforløb består af: obligatoriske fag: dansk, engelsk, historie, idræt, matematik, samfunds fag, 2. fremmedsprog, musik eller bil ledkunst, 1 af følgende naturvidenska belige fag: biologi/fysik//kemi/naturgeografi naturvidenskabeligt grundforløb (læses som selvstændigt fag) almen sprogforståelse (læses på tværs af fagene) almen studieforberedelse (læses på tværs af fagene) Andet fremmedsprog Almen sprogforståelse Musik eller billedkunst Almen studieforberedelse (20 % af tiden) Dansk Engelsk Historie Idræt Matematik Samfundsfag Naturvidenskabeligt fag Natur-videnskabeligt grundforløb Studieretning 1 Studieretning 2 Studieretning 3 Studieretning 4 Studieretning 5 Studieretning 6 2½ år ½ år f.eks. en sproglig/ humanistisk retning f.eks. en naturvidenskabelig retning f.eks. en samfundsfaglig retning f.eks. en musisk retning Grundforløb f.eks... f.eks... Studieretningsforløbet (2 1 /2 år) En studieretning består af: obligatoriske fag studieretningsfag valgfag (uden for "studieretningspakken") Fagene kan læses på flere niveauer: A, B og C. Sædvanligvis opnår man C-niveau, når man har læst det i 1 år, B-niveau efter 2 år og A-niveauet, når man har haft faget i 3 år. 10% af tiden afsættes til almen studieforberedelse. Man skal sammensætte sin studentereksamen, så man har mindst: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau 10

13 Studieretninger På Nordfyns Gymnasium forventes 7 forskellige studieretninger oprettet i år, så man kan farve sin studentereksamen i sproglig/humanistisk, naturvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig retning (den første søjle). Det endelige valg af studieretning foretages i slutningen af grundforløbet. Studieretning 1. Engelsk-samfundsfag Tysk 2. Engelsk-Spansk Tysk 3. Musik-Engelsk-Matematik (Er fastlagt) 4. Matematik-Fysik Kemi 5. Biologi-Matematik Kemi 6. Biologi-Idræt-Matematik (Er fastlagt) 7. Samfundsfag-Matematik Naturgeografi 3. studieretningsfag Obligatoriske fag De obligatoriske fag er fælles for alle studieretninger. Valgfag Nedenstående valgfag tilbydes på Nordfyns Gymnasium. Dansk Historie Engelsk 2. fremmedprog (hvis det er begyndersprog kræves dog A-niveau) Et naturvidenskabeligt fag (biologi/fysik/kemi/naturgeografi) Fysik Matematik Samfundsfag Oldtidskundskab Religion Kunstnerisk fag Idræt Biologi/kemi/naturgeografi (mindst 2 af disse) A-niveau mindst B-niveau mindst C-niveau C-niveau Fag C-niveau B-niveau A -niveau Astronomi Billedkunst Biologi Datalogi Engelsk Obligatorisk Obligatorisk Erhvervsøkonomi Filosofi Fransk fortsætter (hvis valgt v. studiestart) Fysik Obligatorisk Idræt Obligatorisk Kemi Matematik Obligatorisk Musik Naturgeografi Psykologi Religion Obligatorisk Samfundsfag Obligatorisk Tysk fortsætter (hvis valgt v. studiestart) 11

14 Gymnasieskolernes ledelsesforhold Gymnasierne er placeret under to myndigheder: Undervisningsministeriet og Amtet. Over for undervisningsministeriet har vi ansvaret for det pædagogiske område, og over for Fyns Amt er vi ansvarlige for økonomien og personalet. Skolebestyrelsen Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor det maksimale elevtal i klasserne, skolens fagudbud, ferieplan og ordensregler. Bestyrelsen formidler samarbejde mellem skole og hjem og mellem skole og lokalsamfund. Skolebestyrelsen fastlægger tillige skolens budget efter indstilling fra rektor og indenfor den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet. Bestyrelsen medvirker ved byggesager og stiller forslag om bygningsforbedringer til amtsrådet. Skolebestyrelsen kan ikke behandle personsager. Bestyrelsen sammensættes af 2 repræsentanter for forældrene, 2 elevrepræsentanter, 3 personalerepræsentanter, 1 repræsentant for oplandets kommunalbestyrelser, 1 repræsentant for amtsrådet, 1 repræsentant for Samarbejdsorganisationen for de Videregående Uddannelser og 1 repræsentant for de afleverende skoler. Rektor Rektor har det administrative og pædagogiske ansvar for skolens drift. Vicerektor er rektors stedfortræder og varetager sammen med inspektorerne og sekretærerne kontorets daglige drift. Det er på kontoret, man først bør henvende sig, hvis der er noget, man er i tvivl om. Pædagogisk Råd Pædagogisk råd består af skolens lærere. Rådet beskæftiger sig stort set med alt vedrørende gymnasiets undervisning. Pædagogisk råd er repræsenteret i bestyrelsen ved formand og et valgt medlem. Elevråd Elevrådet ledes af et forretningsudvalg bestående af en formand, en sekretær og en kasserer. Hver klasse har to elevrådsrepræsentanter med stemmeret, men alle elever kan deltage i elevrådsmøderne. Fællesudvalget Fællesudvalget har som opgave at formidle samarbejdet om skolens daglige arbejde. Derfor består det af repræsentanter for elever, lærere, teknisk-administrativt personale og rektor. Fra 1. januar 2006 ændres bestyrelsesforholdene i forbindelse med kommunalreformen. Den nuværende bestyrelse er sammensat som følger: Forældrerepræsentanter: Mogens Jørgensen (formand) tlf Jette West (næstformand) tlf Elevrepræsentanter: Lisa Duus Nielsen, 1.x. Personalerepræsentanter: Pedel Bjarne Christensen, Lektor Jens Bryderup, Lektor Anny K. Frandsen. Repræsentant for oplandets kommunalbestyrelser: Borgmester Lene Due, Vissenbjerg kommune. Repræsentant for amtsrådet: Gunnar Lorentsen, Fyns Amt. Repræsentant for Samarbejdsorganisationen for de Videregående Uddannelser på Fyn (SVUF): Fuldmægtig Per B. Nielsen, Syddansk Universitet. Repræsentant for de afleverende skoler: Skoleinspektør Aage Ebbesen, Søndersøskolen. Rektor Jørn Aarup-Kristensen Sekretær Ulla Knudsen 12

15 Undervisning og andre aktiviteter Nordfyns Gymnasiums 25 års jubilæum Nordfyns Gymnasium fejrede i 2004 sit 25 års jubilæum. Onsdag d. 15. september deltog indbudte gæster, elever og personale i det officielle arrangement, hvor billedhugger Eiler Madsen fortalte om skolens nye udendørs kunstværk: 12 sorte granitsokler med bronzehoveder af betydningsfulde personer som f.eks. Einstein. Disse sokler vil blive opstillet langs stien til skolens hovedindgang i løbet af det kommende skoleår. Skolens nye videns- og læringscenter blev også indviet denne dag af formanden for Amtets Undervisnings- og Kulturudvalg Carsten Abild. Skolens jubilæum blev yderligere markeret med et åbent hus arrangement d. 25. september, hvor forældre og andre interesserede fik lejlighed til at kikke indenfor. Eleverne havde almindelig skolegang denne dag, så de besøgende kunne frit vælge, hvilke timer de ønskede at overvære. Der var også mulighed for at høre foredrag om forskellige emner f.eks. Danmarks Besættelse og Historien om Den Blå Planet. Gamle elever fik mulighed for at gense deres gamle skole under en lidt anden form. D. 13. november hold NGV (Nordfyns Gymnasiums Venner) jubilæumsfest, hvor ca gamle elever og skolens personale deltog i en fest, der var præget af gensynsglæde og godt humør. Bente M. Mathiesen Til- og ombygning : Det nye musikhus på Nordfyns Gymnasium! Som musiklærer på Nordfyns Gymnasium har jeg gennem årene haft mange store og minderige oplevelser; men en af de allerstørste er nok alligevel indvielsen af skolens nye musikhus mandag den 14. februar Formanden for Fyns Amts Undervisnings- og Kulturudvalg Carsten Abild foretog den officielle indvielse med tale og snoreklipning (saksen er vist i øvrigt bortkommet mon ikke den nu indgår i Abilds sikkert omfattende samling af første-spadestiks-spader og silkesnors-sakse?). Den fynske maler P.O. Hansen fortalte kort om sine to store dejlige, færøsk inspirerede malerier, som er ophængt i musikhusets foyer, så synet af dem møder ens øje, straks man kommer ind i musikhuset. Dernæst var der naturligvis! musik. Alle de indbudte fik lejlighed til at opleve akustikken i det ene af de to nye, store, lyse og højloftede musiklokaler. Skolens kor samt elever fra musikvalgholdene leverede rock, korsang samt sprøde klassiske toner fra violin og flygel, og al musikken gjorde sig fortrinligt i det nye lokale! Forud for den festlige indvielse var naturligvis gået en lang proces. Nordfyns Gymnasium havde flere år tidligere over for Fyns Amt formuleret en skitseplan til fornyelse af gymnasiet. Planens kerne var, at der centralt i bygningen skulle oprettes et videns- og læringscenter, som kombinerede skolens bibliotek med et nyindrettet it-lokale samt et åbent område med mulighed for at anvende bærbare computere, opkoblet i et trådløst netværk. For at planen kunne realiseres fuldt ud, måtte skolens eksisterende NG s nye musikhus musiklokaler flyttes. Dels lå de lige op og ned af videns- og læringscentret - og musikundervisningen, som jo i vore dage ikke ligefrem er lydløs, kunne nok frygtes at ville forstyrre fordybelsen hos de elever, der befandt sig i det nye center! - og dels krævede planen, at man inddrog en del af de eksisterende musiklokaler. Med til historien hører også, at de gamle mørke musiklokaler i kraft af deres størrelse og antal slet ikke længere levede op til kravene til nutidig musikundervisning samt at de var placeret tæt på ikke blot biblioteket, men også skolens administration og lærerforberedelseslokale! Musiklokalerne måtte altså flyttes! Og der opstod hurtigt enighed om, at det rigtige ville være at anbringe dem i en bygning for sig selv. Fyns Amt godkendte vores byggeplaner, Åbent hus på Nordfyns Gymnasium d

16 Elevaktivitet i læringscentret der blev nedsat et byggeudvalg på skolen, og nu gik et længerevarende projekteringsarbejde i gang. Lotus-arkitekterne præsenterede skitser, som diskuteredes livligt, og byggeudvalget lod sig undervejs inspirere af besøg på andre uddannelsesinstitutioner. Det siger næsten sig selv, at de bevilgede penge ikke rakte til at opfylde alle ønsker, så der måtte undervejs indgås en del kompromisser. Musiklærerne mente, at der var behov for to større lokaler, som hver kunne rumme faciliteter til såvel sammenspil som klasseundervisning. Hertil kom et ønske om to mindre øverum samt et depotrum, der også kunne anvendes som lydstudie. I sin endelige form kom musikhuset til at rumme et øvelokale mindre, end vi oprindeligt havde ønsket os. Til gengæld har foyeren fået en form, som gør det muligt i en snæver vending også at anvende den til øvelokale. Så alt i alt har Nordfyns Gymnasium fået et særdeles velfungerende musikhus, som udover at kunne rumme sammenspil og klasseundervisning også er velegnet til projektbaseret undervisning. Og bygningen fungerer! Det har vi haft rig lejlighed til at konstatere siden indvielsen, idet alle skolens musikklasser og hold i denne periode har øvet med henblik på forårskoncerten. Der har været plads og rum til musikken, og lyset i lokalerne har virket dejligt inspirerende! Så må vi blot håbe, at man inde i de gamle skolebygninger har nydt den nyvundne fred og ro! Jens Bryderup Musiklærer 14 Læringscentret Som en udløber af projekt Det Refleksive Læringsmiljø etableredes der fra skoleåret et kombineret videns- og læringscenter, som integrerede det eksisterende bibliotek med et studieområde og et læringscenter. Disse tre områder er indrettet med forskelligartede faciliteter, hvormed elevernes forskellige læringsstile og behov tilgodeses bedst muligt. I området mellem biblioteket, studieområdet og læringscentret er der lavet et caféområde med små borde og stole. I dette bindeled mellem de tre områder kan elever og ansatte orientere sig i gymnasiets udvalg af aviser og tidsskrifter. Biblioteket rummer ca bøger, 2 søgemaskiner og har som noget nyt fået 24 bærbare computere, som eleverne kan låne til brug i enten biblioteket, studieområdet eller læringscentret. I disse områder er der etableret et trådløst netværk, så man kan koble de bærbare op til internettet og skolens netværk. Denne ordning har fra starten været en stor succes. Biblioteket er koblet på Odense Centralbiblioteks database hvilket betyder, at man også hjemme kan søge på bibliotekets bogbestand, samt at man i øvrigt kan benytte resten af fynbibs faciliteter. Biblioteket på Nordfyns gymnasium er det første gymnasiebibliotek, der indgår i dette samarbejde mellem de fynske biblioteker. Besøg hjemmesiden på hvor man bl.a. kan søge i bibliotekets bogbestand. Studieområdet er etableret i umiddelbar forlængelse af kantinen, og de to områder er adskilt af en glasvæg, så overgangen mellem kantine og studieområde er mere glidende. I studieområdet har eleverne mulighed for at arbejde under afslappede forhold og stadig være en del af kantinens pulserende liv. Læringscentret er etableret i det tidligere sproglaboratorium og er blevet et utrolig lyst og behageligt lokale. Læringscentret er tænkt som et slags multimedieværksted med mulighed for at arbejde med digital video, billede og lydredigering. I undervisningssammenhæng benyttes læringscentret meget til gruppearbejde og fremlæggelser, hvor det via en projektor er muligt at benytte eksempelvis PowerPoint til at fremvise sine opgaver for sine medstuderende. Hele indretningen er meget fleksibel, og lokalet kan hurtigt indrettes til gruppearbejde med adskilte båse eller til filmfremvisning for 50 personer. Læringscentret er åbent fra kl til 15.00, størstedelen af tiden med bibliotekspersonale til stede. I begyndelsen af 1. g får alle elever et lånerkort til biblioteket. (Lånetiden er 1 måned). Desuden gives eleverne biblioteksorientering i begyndelsen af 1. g, og i foråret i 1.g en introduktion til litteratursøgning i forbindelse med forberedelserne til de skriftlige opgaver. Peter K. Hald Bibliotekar Projekt Forskerspirer Projekt Danske Forskerspirer er et landsomfattende projekt, som er igangsat af Forsknings- og Undervisningsministeriet i fællesskab. Alle landets elever i 2.g på de gymnasiale ungdomsuddannelser har her mulighed for at stifte bekendtskab med den forskerverden, som de efter gymnasiet kan blive en del af. Har man lyst til et kig ind i denne verden, skal man skrive et portræt af sig selv som forsker, og på baggrund af dette kan man blive optaget i Forskerspireklubben. Fra Nordfyns Gymnasium blev der i år optaget to elever i klubben, nemlig Gartiga Thayapharan og Christian Friberg, som skal forske i forskellige aspekter af parabener. Begge vil blive knyttet til etablerede forskere og skal, så vidt det er muligt, arbejde sammen med disse. Desuden deltager de i en række arrangementer - det første har allerede fundet sted - med foredrag i det nyindviede Frederiksberg Gymnasium, derefter besøg på en lang række forskningsinstitutioner rundt om i København og til slut endnu et foredrag på Københavns Universitet på Islands Brygge. Projekt Danske Forskerspirer

17 I begyndelsen af september drager alle spirerne på weekendseminar på Rødding Højskole. Her bliver der arrangeret foredrag af fremtrædende forskere, workshops om litteratursøgning, kildevurdering, tilrettelæggelse af projekt, udfærdigelse af synopsis, faglige gruppediskussioner med Ph.d.-studerende, socialt samvær og meget mere. Hele projektet slutter med, at spirerne kan udarbejde og indsende en synopsis over et forskningsprojekt, som, hvis man er dygtig nok, kan resultere i en kontant vinderpris på kr Poul Secher Jespersen Med idræt mellemniveau på dybt vand! Det dybe vand gælder i denne henseende både den konkrete betydning i form af Odense Fjord og det metaforiske i at være på dybt vand, når man møder udfordringer, man ikke havde regnet med, og derfor er begge betydninger sigende for en tur med elever på idrætmellemniveau i september måned Forud for mødet med Odense Å, Odense Fjord og siden Vigelsø var pågået en planlægningsfase, således at overnatning, fortæring (hvad og hvordan) samt øvrige nødvendige remedier var diskuteret og planlagt. Med fantastisk september vejr og roligt vand startede den praktiske del af ekskursionen. Her havde nogle fået tildelt rollen som styrmand med stort overblik og med retten til at kommentere, når folket ved padlerne havde problemer Idræt mellemniveau på tur til Vigelsø med at styre båden i rigtig retning. Dette volder ikke de store problemer i kravlegården, Odense Å, men der var grund til at lære at anvende de rigtige tag, når turen gik ud i fjordens mere åbne vand. Med vinden i ryggen eller i sejlet (som nogle opfindsomt havde konstrueret) og med medstrøm som hjælpemotor forekom turen til Vigelsø som en forholdsvis overkommelig tur, og derfor kunne teltene efter nogle timer slås op på lejrpladsen på øen. Med stor tålmodighed tilberedtes en varm og til tider besværlig mad, som det er en stor delikatesse at fylde maven med, når man har arbejdet hårdt. Samarbejdet og samværet er centralt på sådan en tur, og eleverne bliver ved kanosejlads, teltopslåning, bål- og madlavning samt andre aktiviteter udfordret på deres ansvarlighed, samarbejdsevne og fællesskabsbidrag til gruppen. Særligt hjemturen står som en stærk oplevelse. Odense Fjord viste tænder vejret var tørt og solrigt, men med meget blæsevejr. Afstanden fra Vigelsø til Odense Å synes kort i et visuelt perspektiv, men ud fra et kropsligt perspektiv, synes turen at overskride mange grænser. Vi kom ud på dybt vand også da sejlrenden skulle krydses for at nødlande på Klintebjerg, men ved fælles indsats kom alle sikkert i havn. Charlotte Skov Agergaard Odense Symfoniorkester - uden dress code Når man vælger musik på enten mellemeller højniveau i 2. og 3.g, vælger man ganske vist nogle valgfag fra, men man vælger bestemt også en masse andet til. Man arbejder med forskellige perioder, hvor hver især indeholder noget, der er værd at lytte til, og bl.a. under udarbejdelse af romantikken støder vi på den berømte orgel-komponist: Camille Saint- Saëns. I forbindelse med denne komponist og periode havde Odense Symfoniorkester stablet et arrangement på benene for Fyns og nogle af Jyllands mellemog højniveau musikhold. Arrangementet indeholdt både musiske og teoretiske dele. I den musiske del hørte vi på Saint- Saëns orgelsymfoni, samt orkesterets fortolkning af andre værker fra samme periode. Ind imellem satserne i orgelsymfonien forklarede den meget kompetente organist Bine Bryndorf os om opbygning og om de forskellige virkemidler, der var blevet brugt i de forskellige satser. Hun hjalp sammen med den kvindelige førsteviolinist med at fortælle os om det at være professionel klassisk musiker, og i det hele taget, at arbejde med musik i sin hverdag. Under hele arrangementet var alle musikere klædt i normalt hverdagstøj (sådan som musikere nu en gang ser ud), og det var herligt at opleve Odense koncertsal og tilhørende orkester være afslappede og lave fis og ballade. Det var i det hele taget en god oplevelse at se professionelle musikere smide lidt af højtideligheden fra sig, for at give os unge mennesker et lidt mere afslappet syn på klassisk musik. Jakob Strunge Christensen 3g MU Temadage Hvert andet år afholdes der temadage på skolen over tre dage. Mens den ene tredjedel af skolen er i fuld sving med opsætningen af årets musical, arrangeres der tematisk undervisning på tværs af klasserne for de øvrige to tredjedele. Konceptet har de sidste mange gange været undervisning omkring et fælles overordnet emne, som vælges af eleverne ud fra en række fremkomne ideer. I praksis foregår det på den måde, at der tilrettelægges omkring 15 undervisningsforløb inden for det valgte tema, som eleverne derefter lægger billet ind på. Naturligvis vil nogle forløb være mere populære end andre, og selvfølgeligt stiler enhver lærer efter at gøre sit forløb så interessant og lærerigt som overhovedet muligt, hvilket kan måles i elevernes tilslutning, men omvendt er dette kun med til ofte at gøre de mindre hold mere integrerede og socialt forenede. Generelt vil det dog være sådan, at alle i forskellig udstrækning har tre gode lærerige dage, såvel lærere som elever. Specielt holdes der blandt eleverne meget af arbejdet på tværs af klasserne, da det kæder gymnasiet sammen på en helt anden måde, og 15

18 for nogles vedkommende ender med et mere kærligt venskab... De seneste temadage blev afholdt d oktober Her var terror det overordnede emne, og i den forbindelse havde vi besøg af lektor Lars Erslev Andersen fra Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet. Lars Erslev Andersen er international anerkendt ekspert på området og har gennem flere år arbejdet sammen med både danske og amerikanske myndigheder. Hans foredrag var indledningen til tre dages terrorbehandling i bredeste forstand. Der var bl.a. mulighed for at arbejde med terrorens mange ansigter set fra forskellige politiske og religiøse synspunkter, mediernes betydning for terror generelt eller Temadage på NG d specifikt angrebet i New York den 11. september Ligeledes kunne man forsøge at bestemme årsagen til terror, dens midler og virkemåder og mere konkret kryptere en meddelelse og sætte noget i gang på den måde. Ja, der var sågar en gruppe, der kiggede på terror inden for hjemmets fire vægge, som jo til tider også kan være meget relevant Heldigvis er vi her på skolen langt fra terrorens grusomheder og har således heller ingen beredskabsplan liggende klar, hvis uheldet skulle være ude, hvilket klart må være et tegn på, at Nordfyns Gymnasium er et trygt sted at være. Den smule terror vi havde på skolen i oktober sidste år var ganske fredelig og gik i opløsning helt af sig selv om fredagen d. 22. oktober kl. 13:55. Klaus Andresen og Claus Dam Temaudvalget Gallafest Det sidste år på Nordfyns Gymnasium er ved at være overstået, de sidste stile skrevet, og alle elever er langsomt, men sikkert, i gang med nedtællingen til den allersidste skoledag inden eksamen. Der er en masse ting at se frem til, og i skolens kroge og på gangene summer der af forventning; de tre år er snart overstået, og trofæet i de rød-hvide farver, eftertragtet af alle gymnasieelever, vil snart være vores. Ventetiden synes sommetider uudholdelig. Og som små børn, der hver dag tænder kalenderlyset op til jul, klipper 3.g-eleverne hver dag endnu et lille stykke af slipset for at huske sig selv og alle andre på, hvor mange dage, der er tilbage af skoleåret. Men det er ikke kun den røde hue, der skaber spænding og forventning på vores lille gymnasium. Sidste skoledag er nemlig også dagen for 3.g ernes årlige gallafest, der igennem mange år med dens traditioner og eventyrlige præg har været en fantastisk oplevelse. Pigerne har brugt måneder på at finde den perfekte kjole, der skal sidde helt rigtigt og ikke være i vejen under dansen. Drengene derimod tager modvilligt imod ordrer fra pigerne vedrørende deres påklædning. Det skal jo matche og se godt ud! Yderligere skal drengene sørge for den mest originale transportmulighed til lejligheden. På selve dagen møder de festklædte gæster nemlig op i limousine, hestevogn, på cykel, i helikopter eller i Skoda. Alt kan lade sig gøre, bare det er spændende, sjovt, flot eller traditionelt Efter en 3-retters menu danser 3.g erne lanciers - aftenens tydelige højdepunkt. Forældrene kikker på fra sidelinjen, og spændingen stiger, efterhånden som man nærmer sig herremøllen. Det er nemlig nu, det begynder at blive rigtig svært, og den indtagne alkohol kan nu mærkes (og fortrydes!). Igennem et halvt år er der blevet øvet lanciers - selvfølgelig på den traditionelle måde, men også baglæns eller på ét ben, derfor er hvert års gallafest altid en oplevelse. Sidste skoledag er en festdag, og festet det bliver der i hvert fald. For når forældrene ikke længere kikker på, bliver der danset noget helt andet end lanciers i de kulørte lampers blinkende lys Carin, 3.cx 16

19 Glimt fra gallafest - og musical 17

20 Martin Jessing 4.u Team Danmark 4.g? Team Danmark (TD) giver unge idrætsudøvere muligheden for at kombinere uddannelse og sport ved at tilbyde en gymnasieordning, som kan vare 3 eller 4 år afhængig af elevens tidsforbrug på sporten. Under forløbet tilbydes eleven fleksible ordninger, heriblandt enkeltmands-undervisning, for at indhente forsømt undervisning efter perioder med meget træning, stævner o.a. Herudover er der i special-tilfælde mulighed for flytning af eksaminer, årsprøver o. lign. Man skal grundigt overveje sit valg mht., om man vil bruge 3 eller 4 år på gymnasiet. Jeg er den eneste, der indtil nu har været på den 4-årige ordning på NG, og det første, man skal være forberedt på ved dette, er at tilpasse sig et specielt skema. I mit tilfælde: 1.g: 32 t/uge, 2.g: 26 t/uge, 3.g: 23 t/uge 4.g: 23 t/uge - med mellemliggende fritimer, som kan bruges til lektielæsning. På det 4-årige forløb skal man sige farvel til sin stamklasse efter 3.g, når klassekammeraterne (forhåbentlig!) er blevet studenter. 05/06 bliver mit fjerde år på NG, og selvom det er hårdt at skulle sige farvel til 3. årgang, ser jeg frem til næste år. Igennem 3.g bliver man mere og mere tilknyttet klasser fra årgangen under, og det er der også fordele ved, fordi man kommer til at kende mange flere fantastiske mennesker. De 4 år har givet mig plads og overskud til gokart-sporten, hvor jeg bl.a. er blevet nummer 3 til europamesterskaberne, og til at have både et ekstra højniveaufag og et ekstra mellemniveaufag, så for mig har det været det rigtige valg. Jeg tog desuden 1.g på normal tid, da det er muligt at vælge linie helt frem til slutningen af 1.g, og fordi 2.g og 3.g er de hårdeste år med flest afleveringer. Martin Jessing 4.u - Brobygning Hvis man, mandag d. 15. november om morgenen, lagde sin vej forbi lokale 13, ville man ane en svag duft af lun kakao og nybagte boller. Der var linet op til en varm velkomst af de 20 brobyggere fra forskellige 10. klasser i det odenseanske og nordfynske område, som havde valgt at snuse til livet som gymnasieelev. Forventningsfulde og spændte mødte de op, men også nervøse og usikre - hvad ville de næste 4 uger mon bringe? Formålet med en sådan brobygningsperiode er at give eleverne mulighed for at få indblik i såvel de faglige, som sociale krav, der stilles til en gymnasieelev, og således hjælpe eleverne med at foretage de bedste studievalg efter 10. klasse. Derfor er forløbet tilrettelagt, så det så realistisk som muligt afspejler en hverdag på Nordfyns Gymnasium. Det betyder også, at der stilles krav til brobyggerne om fremmøde, aktiv deltagelse i timerne, hjemmeforberedelse og aflevering af skriftlige opgaver. Eleverne fik udleveret et kompendium en moppedreng på 180 sider, fremstillet til formålet, som indeholdt skema, orientering om studieteknik og studievaner, og alle fagenes læsestof for de 4 uger. Der var nok at gå i gang med! Efter en præsentation af elever og lærere var der rundvisning på skolen, efterfulgt af en orientering af gymnasiets struktur og den nye gymnasiereform, som flere af disse brobyggere jo skal være med til at søsætte. I ugerne der fulgte, blev der slidt og slæbt med sprog, matematik, dansk, historie, naturvidenskab, oldtidskundskab, musik, idræt og billedkunst. Desuden var der arrangeret en tur til Odense med temaet: byvandring i historisk perspektiv. Og så skrev holdet i øvrigt historie, ved som det første brobygningshold nogensinde at vinde skolens volley klasseturnering!! De mange nye krav og indtryk er selvfølgelig overvældende og udmattende, og selv om der er mange udfordringer at imødekomme, tog de fleste brobyggere imod dem med entusiasme og nysgerrighed. Og de fleste elever gav i den efterfølgende evaluering udtryk for, at de i højere grad var blevet i stand til at vælge, hvad de ville efter 10. klasse, og det var jo netop formålet med forløbet. I løbet af de 4 uger udviklede gruppen sig fra en samling individualister, hvor kun enkelte kendte hinanden, til en sammenrystet enhed, hvor flere gav udtryk for et godt sammenhold og en fornemmelse af at være en klasse. Mon ikke der vil være stor gensynsglæde blandt flere af brobyggerne, når de møder på NG efter sommerferien? Vi glæder os til at byde jer velkommen igen som rigtige gymnasieelever!! Marianne Lykke Madsen Brobygningskoordinator Forårsudstilling Sædvanen tro afsluttedes billedkunstundervisningen i 3. g også i år med en udstilling af årets arbejder. En festlig og farvestrålende oplevelse for skolens personale, 3.g-elever, samt deres forældre og søskende, omend budskaberne ikke i alle tilfælde havde brugt den lyse palet. 18