HA(jur)-Skat, 6. SEMESTER Bachelorafhandling. Transfer pricing

Transkript

1 HA(jur)-Skat, 6. SEMESTER Bachelorafhandling Forfatter: Mads Damm Vejleder: Juridisk institut: Aage Michelsen Antal Anslag: Transfer pricing Den skatteretlige behandling af immaterielle aktiver og efterfølgende regnskabsmæssige behandling Århus Universitet Business and Social Sciences 4. Maj 2015

2 Abstract The thesis deals with transfer pricing and more specifically the treatment of intangible assets. The focus is on goodwill, in relation to tax and accounting rules. The section on tax treatment will look at the transfer of intangible assets between companies and which laws regulate the area. The accounting treatment will focus on goodwill and how to treat it in relation to the Danish Financial Statement act and International Financial Reporting Standards. The first part of the thesis deals with the general transfer pricing rules and how the Danish legislation handles the transfer pricing rules. Initially there will be looked at how the OECD is working to improve the rules and how they want to create more transparency, which will lead to better cooperation between the nations. This is expressed in a review of the Model Convention and the transfer pricing guidelines that have been established by the OECD. There will also be looked at how the Danish law has chosen to implement the rules, which is seen by the Tax Act 3B and Assessment Act 2. These regulations contain the procedural and substantive rules for regulating the transfer pricing area in Denmark. There arise a wide range of accounting and tax issues, which has to be addressed, when you choose to cede, sell or abandon a business. The transfer method is crucial, as this helps to open up access to perform depreciation on intangible assets a company has acquired. The choice of method may also affect the value of the company. The rules about depreciation and the depreciation period can influence the value of the company, which can be an incentive to engage in tax planning, this is particularly apparent when you look at the different ways to treat intangible assets. The legal part of the thesis deals with the tax issues that may arise in connection with the transfer of intangible assets. There will also be seen on the tax treatment of intangible assets, which is explained through Intangible asset law concept and tax depreciation, which leads to a deeper explanation of goodwill. Do to the fact that the area of intangible assets is very complicated the authorities have introduced rules to help companies. These rules include Assessment Act 12 B about annuities and amortization Act 40 paragraph. 7 about deferral scheme taxation of intangible assets. The accounting treatment has focused on how a company should handle goodwill in the accounts and the annual report. There has been looked at how the Danish Financial Statement Act deals with the intangible asset, but also in terms of how the International Financial Reporting standards relates to the area. In addition there is a review of how to make allocations of goodwill on the individual cash generating unit. The law obligates the company to make an impairment test of goodwill. This test must be performed if the value of goodwill is lower than its recoverable value. This has led to an analysis of the method to be applied when determining value. Side 2 af 59

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Indledning Problemformulering Afhandlingens opbygning og struktur Afgrænsning Metode... 8 Kapitel 2 - Transfer pricing reglerne Organisation for Economic Co-operation and development (OECD) Modeloverenskomsten OECD's Transfer Pricing Guidelines Artikel 9 i OECD's modeloverenskomst Definition af immaterielle aktiver i OECD's Guidelines Danske transfer pricing regler Skattekontrollovens 3 B - Den formelle transfer pricing lovgivning Ligningsloven 2 - Den materiel transfer pricing lovgivning Kapitel 3 - Transfer pricing reglernes anvendelse i dansk ret Hvilke skattesubjekter er omfattet af oplysnings- og dokumentationspligten i SKL 3 B Oplysningspligt Dokumentationspligt Revisorerklæring Ansættelses- og forældelsesfrister Sanktionsmuligheder Delkonklusion Kapitel 4 Den skatteretlige behandling af immaterielle aktiver Immaterialretsbegrebet Skattemæssige afskrivning Goodwill Den skatteretlige behandling af goodwill Delkonklusion Kapitel 5 - Overdragelse af immaterielle aktiver Metoder til overdragelse Afståelsesbegrebet Periodisering af beskatningen af immaterielle aktiver Side 3 af 59

4 5.3.1 LL 12 B - Løbende ydelser AFL 40, stk. 7 - Henstandsordning for beskatning af immaterielle aktiver Værdiansættelse af immaterielle aktiver Værdiansættelse af goodwill Delkonklusion Kapitel 6 - Den regnskabsmæssige behandling af goodwill Indregning efter Årsregnskabsloven Efterfølgende måling efter ÅRL Præsentation og oplysning efter Årsregnskabsloven Indregning efter International Financial Reporting Standards (IFRS) Efterfølgende måling efter International Financial Reporting Standards Identificering af Cash Generating Unit (CGU) Allokering af Goodwill Nedskrivningstest af goodwill Analyse af metoder som finder anvendelse ved opgørelse af nytteværdien Vurdering af modellerne Præsentation og oplysning efter IFRS Analyse af forskellene mellem IFRS og ÅRL Delkonklusion Kapitel 7 - Konklusion Litteraturliste Side 4 af 59

5 Kapitel 1 - Indledning Der har igennem de sidste par år været større fokus på området for transfer pricing. Området omhandler de situationer når koncerner af skattemæssige hensyn fastlægger internt fremmende aftalevilkår. Dette kan være i form af reduceret eller højere priser end markedsprisen ved internt køb og salg. Den stigende globalisering har været med til at fremme området for transfer pricing, da grænserne mellem nationerne har mindre betydning for handelsaktiviteterne, hvilket har ledt til at internationale koncerner i stigende grad har haft mulighed for, at allokere kapital og derved skatteoptimere. Koncerninterne handler anslås fra OECD, at omfatte 60 % af handlen på verdensplan. 1 Konsekvensen af den stigende interesse for transfer pricing, er at man fra skattemyndighedernes side, har været nød til at udarbejde nye lovgivninger og forøge kontrollen af de koncerninterne transaktioner, da der kan være store millionbeløb på spil i tabte skatteindtægter. Virksomhederne anser derimod skattebetaling for en omkostning og vil derfor gøre alt for at reducere denne, ligesom med andre omkostninger. 2 I dag bliver problematikken som transfer pricing området udgør, anset som en af de mest afgørende, når det kommer til international skatteret. Dette ses ved at den internationale såvel som den nationale skatteret har skærpet transfer pricing regler og principperne over de sidste par år. 3 Selvom reglerne er blevet skærpet, så er det stadig et omdiskuteret problem, ikke kun hos myndighederne men også blandt den almindelige befolkning, at multinationale koncerner allokere kapital, således at det ender i lande med lavere beskatning. 4 Et område inden for transfer pricing, der de senere år er blevet mere omtalt, er immaterielle aktiver. Området for immaterielle aktiver er kommet i fokus grundet de vanskeligheder, der normalt opstår ved identificering og værdiansættelse af aktiverne, hvilket ofte tillægges der uhåndgribelige fremtræden. Immaterielle aktiver skaber ikke alene problemer for den skatteretlige behandling, den regnskabsmæssige behandling har også sine problemer når det kommer til dette område. Selvom de to områder ikke er noget man direkte forbinder med hinanden, så har skattemyndighederne vist interesse i, at anvende årsrapporter og lignende regnskabsmæssige informationer til at vurdere de immaterielle aktiver, da årsrapporten ofte afspejler den egentlige værdi, som virksomheden tillægger aktivet. 5 Dette er også med til at vise at regnskabs- og skatteretten er rykket tættere på hinanden når der kommer til behandling af transfer pricing og især behandlingen af immaterielle aktiver. 1 Jens Wittendorff, Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, s Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 2, s Jan Pedersen, Transfer pricing - i international skatteretlig belysning, forord. 4 Skatteministeriet, 2010, s Henrik Lund m.fl., 2007, s. 117 Side 5 af 59

6 1.1 Problemformulering Hvordan reguleres immaterielle aktiver i forhold til skatteretten og hvordan er den efterfølgende regnskabsmæssige behandling, og er behandlingen af aktiverne hensigtsmæssig, når man kigger på fagdisciplinernes formål både fra den regnskabsmæssige og skattemæssige synsvinkel? For at kunne anskueliggøre ovenstående vil afhandlingen tage udgangspunkt i følgende nedenstående underspørgsmål, som igennem relevant materiale søges afklaret, for at kunne besvare afhandlingens hovedproblem, som vist i ovenstående problemformulering. Hvordan reguleres området for den regnskabsmæssige behandling af Goodwill? Hvilke forskelle er der mellem den regnskabsmæssige behandling af goodwill efter ÅRL og IFRS? Hvad anses at være omfattet af det skatteretlige immaterialretsbegreb og hvordan er området for overdragelse af immaterielle aktiver reguleret? Hvordan vurderes behandlingen af immaterielle aktiver i et skattemæssigt syn, at efterleve det formål som lovgivningen på det skatteretlige område tilsigter? 1.2 Afhandlingens opbygning og struktur Afhandlingens kapitel 2 vil omfattet en indledende redegørelse for de generelle regler der gælder på område for transfer pricing, både i forhold til OECD og dansk ret. Afhandlingens kapitel 3 vil fokusere på de danske transfer pricing regler i forhold til oplysnings- og dokumentationspligten i SKL 3 B. Dette vil blive uddybet ved en gennemgang af de skattesubjekter der omfattes af reglerne, samt hvilke sanktionsmuligheder SKAT har. Afhandlingens kapitel 4 indeholder en juridisk analyse af den skatteretlige behandling af immaterielle aktiver. Der vil også blive inddraget en generel og skatteretlige behandling af goodwill. Afhandlingens kapitel 5 omhandler overdragelse af immaterielle rettigheder. Indholdet vil bestå i en gennemgang af de metoder, der finder anvendelse ved overdragelse og afståelsesbegrebet vil også indgå. Afslutningsvis vil der blive foretaget en vurdering af værdiansættelsen af immaterielle aktiver i et skatteretligt perspektiv. Afhandlingens kapitel 6 omhandler den regnskabsmæssige behandling af goodwill, set i forhold til ÅRL og IFRS. Der vil ydermere komme en gennemgang omkring nedskrivningstesten og en analyse af metoder, som giver det mest korrekte billede af nytteværdien i forhold til genindvindingsværdien. Der vil også analyseret på de forskelle der eksistere mellem ÅRL og IFRS. Side 6 af 59

7 Afhandlingens kapitel 7 indeholder en konklusion, der vil samle op på opgavens indhold og giver en opsummering på de praktisk problemstillinger. 1.3 Afgrænsning Afhandlingen tager sit udgangspunkt i immaterielle aktiver, den skatteretlige overdragelse heraf og den efterfølgende regnskabsmæssige behandling. For at sikre en hvis dybde i afhandlingen vil der forekomme en del afgrænsninger. Der er ved den regnskabsmæssige del, kun taget udgangspunkt i den efterfølgende behandling, da området ellers ville blive for omfangsrigt. Derfor vil der også opstå en afvejning i forhold til, hvor bredt og dybt de enkelte emner behandles i forhold til relevans for problemstillingerne. Relaterende problemstillinger der derfor kan opstå under udarbejdelsen af afhandlingen, vil ikke blive undergivet en nærmere behandling. I afhandlingen inddrages der teori fra to fagområder, både den regnskabsmæssige og skattemæssige, som begge skal være med til at belyse område for immaterielle aktiver. I forhold til afhandlingens formål, vil der blive gjort aktivt brug af principperne fra begge fagområder til belyse nærværende problemstilling, i det omfang det kan bidrage til forståelsen. Den regnskabsmæssige værdiansættelsen af immaterielle aktiver vil ikke blive omhandlet, da der i stedet er lagt fokus på den efterfølgende behandling. Den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver tager afsæt i ÅRL og IFRS, dog kun de dele der er relevant for at belyse problemerne afhandlingen omhandler. Derfor vil der ikke blive inddraget andre områder omkring den regnskabsmæssige regulering. For at skabe en forståelse vil goodwillbegrebet få en central placering i visse områder af afhandlingen og derved bliver underlagt en analyse. Afhandlingen vil kun berører området for positiv goodwill og derfor er der foretaget en afgrænsning i forhold til negativ goodwill. Det vil være den danske lovgivning afhandlingen tager udgangspunkt i, derfor vil fremmed ret kun indgå i det omfang, det findes relevant for afhandlingen. Afgrænsning i forhold til fremmed ret anvendes for at få et bedre analysegrundlag og derved skabe en højere detaljeringsgrad. Behandlingen af de immaterielle aktiver set i et skattemæssigt perspektiv, vil blive afgrænset til at omfatte de traditionelle lovbestemte immaterielle aktiver med fokus på goodwill. Fokus vil blive lagt på transaktioner med overdragelse til ejerskab, derfor vil der ikke komme en særskilt gennemgang af royalty og licensaftaler. Denne afgrænsning skal være med til at øge detaljeringsgraden og gøre opgaven mere specificeret. Side 7 af 59

8 Dokumentations og oplysningspligten og hvem der omfattes af SKL 3 B behandles overordnet, da følgende område kunne frembringe en afhandling i sig selv. Område gennemgås for at give en forståelse for håndhævelsen for myndighederne. Området for håndhævelsen af dansk ret, gennemgås for at læseren kan dannes sig et overblik over området og samtidig give overblik over den videre behandling i afhandlingen. Den skatteretlige behandling vil hovedsagligt omhandle begrebet goodwill, årsagen til dette er at begrebet i en skatteretlig kontekst ofte er problematisk at fastsætte, da området kan have nogle afgrænsningsproblemer i forhold til andre immaterielle aktiver. 1.4 Metode Emnet som afhandlingen omhandler vil blive behandlet på det teoretiske niveau. Den traditionelle retsdogmatiske metode anvendes i den indledende del af afhandlingen for, at kunne behandle og analysere problemstillingerne som afhandlingen omhandler. Metode anvendes for at udlede den gældende ret, ved at foretage analyser, fortolkning, beskrivelse af retskilder som er relevante i forhold til problemstillingen. Gældende ret bliver anset, at være domstolenes afgørelser, som er afgivet i sager ved at foretage retsdogmatiske analyse og gøre brug af udvalgte retskilder. Anvendelsen af retskilder er derfor den samme, som når enten domstolene eller andre skal vurdere juridiske problemstillinger også kaldt retsdogmatisk fortolkning. For at kunne foretage en korrekt retsdogmatisk analyse af de gældende problemstillinger i afhandlingen, kræver det at man følger den overordnede juridiske metode. 6 Afhandlingens fremstillingen bære præg af, at både den juridiske og økonomiske metode interagere. Den økonomiske metode anvendes for at frembringe de økonomiske problemstillinger, som er relevant for afhandlingen. Der anvendes nærmere bestemt den retsøkonomiske metode, som ved hjælp af analyseværktøjer og økonomiske metode kan skabe forståelse for det økonomiske område og belyse retsregler med henblik på formålet. Der følger dog også en matematisk tilgang med ved anvendelsen af den økonomiske metode, hvilket ses i udregninger og udarbejdet modeller. 7 Som beskrevet tager afhandlingen udgangspunkt i en behandling på det teoretiske niveau og derfor vil der ikke blive anvendt en virksomhedscase. 8 Det omhandlende problemfelt betragtes ud fra den økonomiske og juridiske tilgang, følgende afspejles i konklusionen i forhold til hvordan de to fagområder behandler forskellige aspekter ved problemfeltet. Der vil i afhandlingen både blive anvendt primær og sekundær data. Den primære data er inddraget alene af den grund, at anskueliggøre potentielle problemstillinger til afhandlingen og derved få en bedre kendskab herom. Den kvalitative metode er anvendt ved dataindsamlingen, hvor ekspertinterview er valgt og foretaget semistruktureret til 6 Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø, retskilder og retsteori, kapitel 1, afsnit Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteori, kapitel 12, s. 353 ff. 8 Kim Østergaard, Metode til cand.merc.jur, s 279 Side 8 af 59

9 ustruktureret. Spørgsmålene i interviewene har været åbne og ustruktureret, formålet er at respondenten har frie rammer til at udtrykke de holdninger, der måtte være omkring emnet, men samtidig også åbne op for at respondenten kunne komme med aspekter, der ikke var blevet overvejet fra interviewer side. 9 Grunden til at den kvalitative dataindsamling er valgt, skyldes kompleksiteten i emnet, der gør metoden mere anvendelig. Derudover er ekspertinterviews anvendelige når det kommer til den holistiske forståelse og skabe en dybere indsigt i emnet. Eksperter besidder en bredere forståelse og herigennem kan belyse enkeltstående problemstillinger, som en samlet enhed. 10 En af ulemperne ved at anvende ekspertinterviews er, at antallet af respondenter kan være begrænset. Fokus ved ekspertinterviewene, har været at finde eksperter der har forskellige kompetencer og derved forskellige tilgange til emnet. Materialet som fremkom ved interviewene har ikke direkte fundet anvendelse i afhandlingen, men udtalelser har været med til at skabe forståelse for emnet og derved dannet grundlaget for selve afhandlingen. Sekundær data anvendes i afhandlingen til at belyse det omhandlende problemfelt ud fra bøger, love, vejledninger og publikationer fra revisionsfirmaer. Kapitel 2 - Transfer pricing reglerne. I dette afsnit vil de generelle transfer pricing regler blive gennemgået. Der vil både blive set på OECD internationale vejledninger og regler og den retslige implementering i Danmark. Formålet med dette afsnit er, at introducere læseren til de generelle transfer pricing regler i Danmark og derved skabe en bedre forståelse for de efterfølgende afsnit. 2.1 Organisation for Economic Co-operation and development (OECD) OECD er en international rådgivende samarbejdsorganisation, der består af 34 medlemslande, heriblandt Danmark, som siden oprettelsen i 1961 har været medlem af organisationen. 11 OECD arbejder for at fremme politikker, som kan være med til at forbedre økonomisk og social velfærd. 12 OECD søger mod en øget værdiskabelse, såvel økonomisk som socialt og følgende gøres gennem effektiv regulering, og OECD har derfor mulighed for at træffe beslutninger, der overfor medlemslandene er bindende. Derudover kan de også udstede ikke-bindende anbefalinger og guidelines, og indgå aftaler med ikke-medlemslande og 9 Naresh K. Malthotra og David F. Birks, Marketing Research An Applied Approach, s. 69 ff. og Päivi Eriksson og Anne Kovalainen, Qualitative Methods in Business Research, s. 82 ff. 10 Päivi Eriksson og Anne Kovalainen, Qualitative Methods in Business Research, s og artikel 14 i OECD konventionen ( Convention on the Organization for Economic Co-operation and Development, Paris 14th December 1960 ) 12 Side 9 af 59

10 medlemslande. 13 Jf. artikel 6, stk. 1 i OECD-konventionen, så skal alle beslutninger og anbefalinger fra OECD træffes med enstemmighed. OECD's transfer pricing regler findes i modeloverenskomsten og følgende vil blive behandlet nærmere nedenfor. 2.2 Modeloverenskomsten Den første modeloverenskomst blev offentliggjort i 1963 og tog udgangspunkt i OECD's overordnede mål og var uarbejdet af skattekomiteen. 14 Formålet med modeloverenskomsten var at belyse, hvordan man kan løse nogle af de mange generelle problemstillinger, som er inden for området international juridisk dobbeltbeskatning. Modeloverenskomsten er ligesom bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster, som er aftaler indgået mellem medlemsstaterne, juridisk bindende folkeretlige aftaler. 15 Derfor har det enkelte medlemsland mulighed for, at lave forbehold for visse artikler i modeloverenskomsten. Det har den betydning, at medlemsstaterne individuelt kan udarbejde dobbeltbeskatningsoverenskomster, som ikke stemmer overens med modeloverenskomstens artikler. Det er dog en forudsætning, at der ved forhandlingerne til dobbeltbeskatningsoverenskomsten hos de andre lande bevares handelsfrihed vedrørende de områder, som landet har taget forbehold for. 16 Modeloverenskomsten fra 1963 indeholdte en vejledning til armslængdeprincippet og hvordan følgende skulle anvendes OECD's Transfer Pricing Guidelines Grundet en stigende kompleksitet i den internationale samhandel, valgte skattekomiteen i 1967 at revidere modeloverenskomsten. 18 Skattekomiteen valgte derfor, at fokusere på områderne transfer pricing og skatteunddragelse, i forhold til multinationale enterprises (MNE'er) og beskatning af disse. Der blev i 1973 nedsat en arbejdsgruppe, benævnt WP6, med formål at beskæftige sig med beskatning af MNE'er, nærmere bestemt transfer pricing. 19 På baggrund af dette udarbejdet OECD en række retningslinjer, som består af forskellige tilgange til i praksis at fastsætte armslængdepriser, dette udspringer af modeloverenskomstens artikel 9. Retningslinjerne bliver betegnet Transfer Pricing Guidelines. Retningslinjerne er i nogle lande blevet implementeret direkte i den nationale lov, mens andre lande har valgt at lave en indirekte henvisning. Danmark har i forarbejderne til LL 2 lavet en henvisning til OECD's TPG. Indholdet i TPG er vejledninger til forskellige armslængdemetoder, dog er mange af dem meget upræcist beskrevet, hvilket betyder at det er den nationale lovgivning, der individuelt fortolker 13 Convention on the Organisation for Economic Co-operation and Development, Paris 14th December 1960, artikel 5 og Jens Wittendorff, Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, s OECD s skattekomite (CFA - Committee on Fiscal Affairs) 15 OECD Modeloverenskomsten, pkt. 29 i introduktionen og Wienerkonventionens artikel Aage Michelsen, Karnov, kommentarer i noterne til OVE2010.OECD 17 Jens Wittendorff, Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, s Jens Wittendorff, Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, s Jens Wittendorff, Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, s Side 10 af 59

11 retningslinjerne. Ulempen ved dette er, at der stadig kan ske dobbeltbeskatning. 20 TPG er rettet mod både myndighederne og virksomhederne, og det politiske mål er afvejning af staternes og skatteydernes økonomiske interesser. 21 TPG er senest blevet opdateret i Artikel 9 i OECD's modeloverenskomst Kontrolbegrebet og armlængdevilkår defineres i OECD's modeloverenskomst Artikel 9, som værende al allokering af skattepligtige indtægter og fradragsberettigede omkostninger mellem interesseforbundne parter. Den primære korrektion fremgår af Artikel 9, stk. 1, denne bliver også betegnet som den generelle definition af armslængdeprincippet. Da det af ordlyden kan være svært at vurdere kigges der i stedet i TPG pkt. 1.6, hvor det er mere klart formuleret. For at en stat kan foretage en kontraherende korrektion jf. artikel 9, stk. 1, så skal man først have implementeret dette i den nationale lovgivning. Årsagen til dette er, at artikel 9, stk. 1 ikke i sig selv giver den pågældende stat selvstændig hjemmel til beskatning. 22 Formålet med armslængdeprincippet er, at få de enkelte selskaber som er samlet i en koncern til at agere, som om at de var uafhængige parter uden for et koncernforhold. Ved denne handling får man isoleret hvert enkelt selskab, hvilket gør at man kan fokusere på transaktionen og de aftalevilkår der måtte være indgået ved aftalens indgåelse. Dette gør det så muligt for myndighederne, at vurdere om de aftalte vilkår er af samme karakter, som man ville forvente ville være indgået ved en ukontrolleret transaktion under samme omstændigheder. Det at kunne sammenligne selskaber både i kontrolleret og ukontrolleret transaktioner kaldes sammenlignelighedskravet og spiller en central rolle når det kommer til armslængdeprincippets anvendelse. 23 Grunden til at man har valgt armslængdeprincippet og at man bruger markedspriser som målestok skyldes, at man generelt ønsker at opnå det rigtige beskatningsgrundlag imellem de enkelte lande. 24 Følgevirkningen af at opnå det rette beskatningsgrundlag, er at der opstår langt færre uenigheder medlemslande imellem, hvilket styrker samhandlen. OECD's formål er at tilskynde økonomisk fremgang, hvilket opnås gennem skatteretlig lighed og neutralitet, både for koncernforbundne og uafhængige foretagender. 25 Bliver en transaktion foretaget på vilkår, som ikke er i overensstemmelse med hvad uafhængige parter under lignende omstændigheder ville være nået frem til, så hjemler art. 9, stk. 1 i modeloverenskomsten at en kontraherende stats skattemyndigheder har mulighed for, at foretage en korrektion af selskabets 20 Jakob Bundgaard. Skatteretten 3, s Jan Pedersen, Transfer pricing: i international skatteretlig belysning, s Jens Wittendorff, Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, s TPG, pkt TPG, pkt Jens Wittendorff, Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, s. 491 Side 11 af 59

12 fortjeneste. Art. 9, stk. 2 fastslår, at hvis der foretages en primær korrektion i et land, så skal det andet land for at undgå dobbeltbeskatning lave en korrigerende korrektion, dog kun hvis de anerkender at armslængdeprincippet er opfyldt ved den primære korrektion. 26 Er det ikke muligt at opnå enighed mellem landene, kan skatteyderen indbringe sagen for EF's voldgiftskonvention Definition af immaterielle aktiver i OECD's Guidelines Immaterielle aktiver er selvstædigt beskrevet i OECD's guidelines, hvilket må anses at være en anerkendelse af, hvor komplekst og besværligt området er. 28 OECD's guidelines behandler kun kommercielle immaterielle aktiver, da disse er de mest betydningsfulde for transfer pricing. Man sondre mellem immaterielle marketingsaktiver (marketing intangibles) og produktionsaktiver (trade intangibles). 29 Årsagen til opdelingen skal findes i forskellene i, hvordan de to aktiver skaber værdi. Dette bliver relevant når man kigger på armslængdemetoder og hvilken der er mest anvendelig. Produktionsaktiver anses at være immaterielle aktiver, der igennem procesteknologi skaber værdi, ved at omdanne råvarer til færdigvarer. OECD's guidelines nævner følgende eksempler, knowhow, design, modeller, patenter og forretningshemmeligheder. Ud over disse omfattes også immaterielle aktiver som anses at være handelsvarer, f.eks. computer software. Måde hvor på produktionsaktiver normalt opnår deres værdi er ved forsknings og udviklingsarbejde. Marketingsaktiver anses at være immaterielle aktiver, når de anvendes ved markedsføring og salg af varer og tjenesteydelser. OECD's guidelines nævner følgende som omfattet, knowhow, varemærker, kundelister, unikke navne, billeder og symboler. Som skrevet ovenfor, så er immaterielle aktiver selvstændigt beskrevet og det kommer til udtryk når man skal adskille afkastet mellem produktions- eller marketingsaktiver. 30 For hvordan skal man afgøre om et opnået salg er et resultat af produktets kvalitet, som er frembragt gennem forskning og udvikling eller alene skyldes en succesfuld markedsføring. 2.6 Danske transfer pricing regler Danmark som er medlem af OECD har i forarbejderne til den danske lovgivning henvist til OECD's Transfer Pricing Guidelines, og denne bliver derfor anvendt som fortolkningsbidrag. Dette bekræftes ved domme afsagt af Østre landsret TfS Ø, hvor man udtalte at de danske skatteregler skulle fortolkes efter 26 Jens Wittendorff, Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, s Modeloverenskomsten artikel OECD Guidelines 2010, kapitel OECD Guidelines 2010, afsnit OECD Guidelines 2010, afsnit Side 12 af 59

13 OECD's modeloverenskomster og kommentarer. Som følge heraf blev det derfor fastlagt, at de principper der fremgår af OECD's modeloverenskomst, skal finde anvendelse på dansk ret. Selve retten til at beskatte en indkomst kan ikke hjemles i hverken OECD's modeloverenskomst eller Transfer Pricing Guidelines, da begge betegnes som soft law. Konsekvensen af dette er, at selvom Danmark har beskatningsretten til en given indkomst, så kan der kun foretages beskatning, hvis der i dansk lov er hjemmel til denne handling. Hvem der skal beskattes, hvilken indkomst der skal beskattes og skattesatsen der skal anvendes fastlægges af den nationale skatteret i de enkelte stater. Når man kigger på en koncernintern disposition og de eventuelle skattemæssige konsekvenser, der kan opstå, er det den nationale skatteret man skal tage udgangspunkt i. 31 For at undgå, at koncerner flytter indkomst og herved også beskatningen, så tager både OECD og dansk ret udgangspunkt i armslængdeprincippet. Det man søger at opnå er, at koncerninterne transaktioner skal foregår på armslængdevilkår. Når man kigger i reglerne for transfer pricing, så er skattekontrolloven (SKL) 3 B og Liningsloven (LL) 2, de vigtigste regler. LL 2 består af den materielle transfer pricing lovgivning, dette omfatter armslængdeprincippet for koncerndispositioner m.m. SKL 3 B består derimod af den formelle transfer pricing lovgivning, dette omfatter dokumentations- og oplysningspligten, for koncerndispositioner m.m Skattekontrollovens 3 B - Den formelle transfer pricing lovgivning For at gøre det nemmere for skattemyndighederne, at håndhæve loven og tilskynde skatteyderne til at følge armslængdeprincippet, har man indført de formelle regler. 32 Siden 1990'erne har OECD landene inkl. Danmark indført strengere dokumentations- og oplysningskrav til koncerner der agere nationalt såvel som internationalt. konsekvensen ved dette har været, at det for koncernerne har medført høje omkostninger, revisor mv., for at efterleve reglerne. 33 Oplysningspligten kræver, at selvangivelsen afgivet af den skattepligtige skal indeholde oplysninger omkring handelsmæssige og økonomiske transaktioner, som er foretaget med interesseforbundene parter. Selvangivelsesblanketten giver et mere detaljeret indblik i oplysningspligten og såvel nationale som internationale koncerner skal udarbejde blanketten. 34 Baggrunden for denne blanket er, at give skattemyndighederne mulighed for at vurdere, om transaktionen er omfattet af LL 2 omkring koncerninterne transaktioner, hvilket kan medfører at skattemyndighederne ønsker at foretage en transfer pricing kontrol. 31 Niels Winther Sørensen, Skatteretten 3, s Jens Wittendorff, Skatteretten 3, s Jens Wittendorff, Skatteretten 3, s Blanket (også kaldet 3B-skemaet) Kontrollerede transaktioner bilag til selvangivelsen Side 13 af 59

14 Valgte om at udvide selvangivelsespligten og at man gjorde det til en pligt at udarbejde dokumentation for de handlede priser og vilkår ved koncerninterne transaktioner, skyldes at man ville gøre det nemmere for myndighederne, at kontrollere at prisfastsættelsen og at den skattepligtige indkomst blev opgjort korrekt ved koncerninterne transaktioner over landegrænser. 35 Selvom man gik ind og ændrede loven, så har det ikke har nogen konsekvens for de materielle regler omhandlende armslængdeprincippet, da man har den opfattelse at uanset det pågældende tilfælde, så vil skattemyndighederne stadig have hjemmel til at foretage korrektioner af priser og vilkår, hvis aftalen mellem to parter ikke er indgået i overensstemmelse med, hvad to uafhængige parter ville indgå under de givne omstændigheder. 36 SKL 3 B har ikke altid været i overensstemmelse med EU-retten, da den tidligere kun omfattet grænseoverskridende transaktioner, hvilket jf. den daværende EU traktaten er i strid med artikel 6, 58, Dog er den senere blevet ændret til også at omfattet nationale transaktioner, hvilket har sikret overensstemmelse med EUretten. 38 Skattemyndighederne blev ved samme tidspunkt bemyndiget til, at udarbejde nogle nærmere fastsatte regler for dokumentationspligten, jf. SKL 3 B, stk Dette medførte at man fra SKAT udstedet en dokumentationsbekendtgørelse, der indeholder en grundig forklaring til indholdet i TPDOK, og lidt senere udstedet man en dokumentationsvejledning, som nu er blevet inkorporeret i den juridisk vejledning. Vælger et selskab ikke at udarbejde dokumentationen jf. dokumentationspligten, så har SKAT mulighed for at lave en skønsmæssig ansættelse af indkomsten jf. SKL 5, stk. 3 jf. SKL 3 B, stk Ligningsloven 2 - Den materiel transfer pricing lovgivning For at lovfæste armslængdeprincippet i Danmark, valgte man i 1998 at indfører en omfattende lovgivning. 40 Den formelle transfer pricing lovgivning, der omhandlede dokumentations- og oplysningspligten jf. SKL 3 B og den materielle lovgivning, hvor man finder armslængdeprincippet jf. LL 2. Årsagen til indførsel af de nye regler skal findes i, at skattemyndighederne tidligere havde svært ved at få oplysninger om koncerndispositioner. Dette blev dog ændret ved denne lovgivning, der gjorde det nemmere for skattemyndighederne, at indhente oplysninger og man fik også lovhjemlet korrektionsadgang gennem armslængdeprincippet. Dette skal ses i forhold til tidligere, hvor højesteretsdomme ofte statueret, at der ikke var hjemmel til de korrektioner myndighederne foretog. 41 Det blev især aktuelt, at ændre loven efter højesterets afgørelse i TfS H, hvor der blev statueret at der ved fikseret rente af lån til interesseforbundne foretagender ikke var hjemmel til beskatning, medmindre skattelovgivningen var 35 lovforslag L , første samling 36 Lov nr. 101 af 2. juni Jan Pedersen, Transfer Pricing - i international skatteretlig belysning, s Lov nr. 408 af 1. juni 2005 (L 120 af 2. marts 2005) 39 Bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar Lov nr. 131 af og Lov nr. 432 af Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, s. 663 Side 14 af 59

15 omgået, jf. også TfS H. 42 Disse domme skabte en generel tvivl, om SL indeholdte den påkrævet hjemmel til, at foretage armslængdekorrektioner. Ved at indfører LL 2 i lovgivningen ønskede man at genoprette den retstilstand, der havde været før TfS H og TfS 1998,238 H, hvor det var muligt for skattemyndighederne, at korrigere vilkår og priser mellem interesseforbundne selskaber, dette kan nu foretages med sikker hjemmel i loven. 43 Kapitel 3 - Transfer pricing reglernes anvendelse i dansk ret. I det følgende vil oplysnings- og dokumentationspligten i SKL 3 B, blive undersøgt, samt hvilke fysiske og juridiske personer som er omfatte af bestemmelsen. Der vil også blive set på de muligheder som skattemyndighederne har i tilfældet af, at loven ikke overholdes. 3.1 Hvilke skattesubjekter er omfattet af oplysnings- og dokumentationspligten i SKL 3 B Som det også blev gennemgået i kapitel 2, så er der et krav om at armslængdeprincippet jf. LL 2 bliver overholdt ved kontrollerede transaktioner. For at myndighederne kan se hvordan kontrollerede transaktioner er foretaget, skal den skattepligtige indeholde oplysninger i selvangivelse, der beskriver art og omfang af de foretagende transaktioner, jf. SKL 3 B, stk. 1. Dernæst er det også et krav at der skriftligt dokumenteres, hvordan de to parterne er nået frem til pris og vilkår, jf. SKL 3b, stk. 5. Disse to bestemmelser bliver henholdsvis betegnet som oplysnings- og dokumentationspligten. For at finde frem til den personkreds der er omfattet af oplysnings- og dokumentationspligten, anvendes SKL 3 B og LL 2, som begge angiver den samme personkreds. Hvis man som skattepligtig, foretager kontrolleret transaktioner med parter beskrevet i ovenstående bestemmelser, så har man pligt til at overholde armslængdeprincippet og oplysnings- og dokumentationspligten. Interessefællesskaberne som fremgår af SKL 3 B og LL 2 bliver uddybet nærmere i stk. 2 til Oplysningspligt Den skattepligtige skal i selvangivelsen oplyse om art og omfang af de kontrolleret transaktioner jf. SKL 3 B, stk. 1. Denne angivelse skal foretages for at give skattemyndighederne mulighed for at orientere sig om, hvilke skatteydere der har foretaget kontrolleret transaktioner efter LL 2, hvilket kan lede til at skattemyndighederne vil indlede en kontrol af den pågældende. 44 For at overholde den oplysningspligt der er pålagt virksomheder, skal de udfylde tre felter på selvangivelsen og hvis de kontrolleret transaktioner 42 L 101 af 2. juni 1998 og Jens Wittendorff, Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, s. 290 og Jan Pedersen, Transfer Pricing - I international skatteretlig belysning (1998), s Jens Wittendorff, Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, s Jens Wittendorff, Skatteretten 3, s. 471 Side 15 af 59

16 med en forbunden part overstiger et beløb på 5 mio. kr. for ét indkomstår, så skal virksomheden også udfylde blanket , som er et bilag til selvangivelsen Dokumentationspligt Dokumentationspligten som fremgår af SKL 3 B, stk. 5, forpligter den selvangivelsespligtige til at udfærdige og opbevarer dokumentation for fastsættelsen af priser og vilkår, som er indgået for kontrolleret transaktioner. 46 Udgangspunktet er, at der foreligger dokumentationspligt for alle kontrollerede transaktioner, dog med undtagelse af når der er tale om enkeltstående transaktioner med et beskedent økonomisk omfang og hyppighed. 47 Dokumentationen som skatteyder udarbejder skal være af sådan en karakter, at den kan blive anvendt af skattemyndighederne til at foretage en armslængdevurdering. 48 På anmodning fra Skattemyndighederne, skal selskabet udlevere dokumentationen for deres transaktioner, indenfor en tidsfrist på 60 dage. 49 Dokumentationspligtens omfang og detaljeringsgrad er ikke nærmere beskrevet i SKL 3 B, stk. 5, ud over at dokumentationen skal indeholde en beskrivelsen af, hvordan priser og vilkår for de kontrolleret transaktioner er opnået. Databaseundersøgelser skal kun udarbejdes i det omfang at SKAT anmoder herom, og igen gælder der en frist på 60 dage fra anmodningen. De nærmere regler i dokumentationspligten fremgår af bekendtgørelsen nr. 42 af 24. Januar 2006, med hjemmel i SKL 3 B, stk. 5. Dokumentationens detaljeringsgrad afhænger også af omfanget og kompleksiteten af virksomheden og de kontrolleret transaktioner. Dette kan ses ved de små og mellemstore virksomheder, hvor man har valgt og begrænse dokumentationspligten, jf. SKL 3 B, stk. 6 og 7. For disse virksomheder er dokumentationspligten afgrænset til kun og omfattet kontrolleret transaktioner med; 1) fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i en fremmed stat, hvor der ikke er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) med Danmark, og ikke er medlem af EU og EØS, 2) fast driftssted i fremmed stat, der ikke har indgået en DBO med Danmark, og ikke er medlem af EU og EØS, 3) fast driftssted beliggende i Danmark, hvor skatteydere jf. stk. 1 nr. 5, er hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har indgået en DBO med Danmark, og ikke er medlem af EU eller EØS Den juridisk vejledning , C.D Jens Wittendorff, Skatteretten 3, s BEK nr. 42 af 24/01/2006, 3, stk Den juridiske vejledning , C.D BEK nr. 42 af 24/01/2006, 2, stk Jens Wittendorff, Skatteretten 3, s. 472 og SKL 3 B, stk. 6. Side 16 af 59

17 3.4 Revisorerklæring Reglen om revisorerklæring trådte i kraft den 1. Januar 2013 og har medført at SKAT efter SKL 3 B, stk. 8 nu kan pålægge virksomheder, som er omfattet af SKL 3 B, at indhente en revisorerklæring omkring deres transfer pricing dokumentation. SKAT vil kunne pålægge en virksomhed at fremskaffe en revisorerklæring i de tilfælde, at de mener at den dokumentation som er blev indsendt til SKAT er mangelfuld eller direkte mistænkelig. Virksomhederne skal anvende uafhængige revisorer, der skal vurdere om den udarbejde dokumentation giver et retvisende billede af fastsættelsen af priser og vilkår for koncerninterne transaktioner. Revisorerklæringen skal afgives i henhold til BEK. 668 af 26. Januar SKAT kan ikke uden videre pålægge virksomheder en revisorerklæring, der er en række betingelser som skal være opfyldt, før dette kan ske. Virksomheden skal være omfattet af enten SKL 3 B, stk. 1 eller 6. Derudover skal virksomheden have foretaget kontrolleret transaktioner med lande, der ikke er med i EU og EØS og som Danmark ikke har indgået en DBO med, eller at virksomhedens årsrapport viser, at der har været et driftsmæssig underskud i 4 på hinanden følgende indkomstår. Den sidste betingelse er, at det skal være hensigtsmæssigt for kontrollen af de skattemæssig forhold i virksomheden, at erklæringen indhentes. 51 Disse betingelser har den betydning, at SKAT ikke uden videre kan pålægge Skatteydere et erklæringspålæg uden gyldig begrundelse. Revisorerklæringen vil ikke være bindende overfor SKAT's vurdering af om virksomheden overholder armslængdeprincippet ved fastsættelse af priser og vilkår, 52 det kan derfor fremstå uproportionalt byrdefuldt, at virksomheder skal påføres ikke ubetydelige omkostninger, hvis SKAT ikke er bundet af erklæringen, især når virksomhederne allerede har afgivet årsrapport med revisorpåtegning under strafansvar. 3.5 Ansættelses- og forældelsesfrister I skatteforvaltningsloven (SFL) skelner man mellem den ordinær fristregel jf. SFL 26 og den ekstraordinære fristregel jf. SFL 27, for skattemyndighedernes og skatteyderens mulighed for at genoptage selvangivelsen fra tidligere indkomstår. Den ordinære frist udløber den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb jf. SFL 26, stk. 1 og 2, dog er der en undtagelse til dette for transfer pricing forhold omfattet af SKL 3 B jf. SFL 25, stk. 5. Her har man valgt at udvide ansættelsesfristen med 2 år, i anerkendelse af at sagerne ofte er kompliceret og meget tidskrævende og for at give myndighederne den nødvendige tid, til at gennemfører en dybdegående kontrol. 53 Forlængelsen af ligningsfristen gælder for alle ansættelsesændringer foretaget af skattepligtige omfattet af SKL 3 B, der vedrører transaktioner mellem interesseforbundne parter. 54 Jf. SFL 27, stk. 1, nr. 4 kan man få en ekstraordinær genoptagelse 51 Jens Wittendorff, Skatteretten 3, s Den juridiske vejledning , C.D Jens Wittendorff, Skatteretten 3, s SKM H og TfS H og TfS H Side 17 af 59

18 uden for tidsfrist, for at opnå en korresponderende korrektion, hvis en udenlandsk myndighed har foretaget en primær korrektion. Den almindelige forældelsesfrist er på 3 år jf. FÆL 3, stk. 1, det betyder at overskrides fristen, så kan man ikke længere gøre krav på afledte skattekrav. Dog er der en undtagelse til dette når det omfatter kontrolleret transaktioner Jf. SFL 34 a, stk. 3, så udvider man tidsfristen med to år for skattekrav afledt af kontrolleret transaktioner. 3.6 Sanktionsmuligheder Myndighederne har forskellige sanktionsmuligheder i de tilfælde, at skatteydere ikke overholder oplysnings- og dokumentationspligten. I de tilfælde hvor den skattepligtige ikke udfylder skemaet , så træder reglerne i SKL 5, stk. 1 og 2 i kraft og myndighederne kan herefter pålægge skattetillæg og dagsbøder. Jf. SKL 14, stk. 1, 4 og 6 kan der også gives bøder. Hvis oplysningerne i selvangivelsen er så mangelfulde at de ikke kan bruges, så behandles det som om der aldrig var indsendt en selvangivelse. 55 Når man kigger på dokumentationspligten og myndighedernes sanktionsmuligheder, så er der to former man skal tage stilling til. Urigtige eller vildledende oplysninger jf. SKL 14, stk. 4 og manglende oplysninger eller mangelfuld udarbejdelse, jf. SKL 17, stk. 3. Hvis en skatteydere forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger omkring begrænset dokumentationspligt jf. SKL 3 B, stk. 6 straffes denne med bøde, jf. SKL 14, stk Hvis skatteydere forsætligt eller groft uagtsom, vælger ikke at udarbejde dokumentation, som det fremgår efter SKL 3 B, stk. 5 og 6 kan pågældende straffes med bøde, jf. SKL 17, stk. 3. Der vil også kunne pålægges bøde i de tilfælde at dokumentationen er så mangelfuld, at den må tilsidesættes. 57 Ved vurdering af om den fremlagte dokumentation er mangelfuld tages der udgangspunkt i BEK. 42 af 24 januar Der skal ved bedømmelsen, i forhold til hvor mangelfuld dokumentationen er, anlægges en helheds- og proportionalitetsbetragtning. Som udgangspunkt vil bøden der kan pålægges jf. SKL 17, stk. 3 være et fast beløb på kr. Dette beløb vil blive pålagt uanset om der sker en forhøjelse af indkomsten. Bøden kan herudover forhøjes med 10 % af indkomstforhøjelsen, hvis der kommer en forhøjelse af indkomsten grundet manglende opfyldelse af armslængdeprincippet. 58 Hvis virksomheden efterfølgende udarbejder den manglende dokumentation i en fornøden kvalitet, så kan bøden halveres. 59 Det at man pålægger en bødestraf er ikke en hindring for, at der i særligt alvorlige tilfælde ved afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, kan opstå straffeansvar for skattesvig jf. SKL 13 eller straffeansvar efter straffeloven 289 for groft skattesvig Den juridiske vejledning , CD Jens Wittendorff, Skatteretten 3, s Forarbejderne til Lov nr. 591 af 18. juni Den juridiske vejledning , CD Den juridiske vejledning , CD Jens Wittendorff, Skatteretten 3 s. 474 Side 18 af 59

19 3.7 Delkonklusion Ved gennemgangen af transfer pricing reglernes anvendelse i dansk ret, kan følgende udledes. Oplysnings- og dokumentationspligten som fremgår af SKL 3 B omfatter både juridiske og fysiske personer. Oplysningspligten pålægger den skattepligtige at angive art og omfang af sine kontrollerede transaktioner, for at skattemyndighederne kan vurdere om der skal foretages en kontrol. Dokumentationspligten omfatter, hvordan priser og øvrige kontraktsvilkår er fast og forpligter den skattepligtige til at opbevarer dokumentation for de kontrollerede transaktioner. Ved dokumentationspligten har man indsat en begrænsning for, hvornår man omfattes af bestemmelsen. Denne begrænsning gælder for mindre selskaber og skal være med til at selskabet ikke overbebyrdes. Hvis Skattemyndighederne er i tvivl om det fremlagte transfer pricing dokumentation er fyldestgørende, kan de pålægge virksomhederne at udarbejde en revisorerklæring efter SKL 3 B, stk. 8, dog er der en række betingelser, som skal være opfyldt før man kan pålægge virksomheden, at indhente en revisorerklæring. Frister for genoptagelse af selvangivelsen fremgår af SFL 26, stk. 1 og 2, denne frist bliver udvidet med to år når man behandler transfer pricing forhold, hvilket skyldes områdets kompleksitet. Ved den almindelige forældelse er der en treårig frist, denne bliver udvidet igen med 2 år i de tilfælde at det omhandler kontrolleret transaktioner. Vælger den skattepligtige ikke at overholde oplysnings- og dokumentationspligten, så har skattemyndighederne en række sanktionsmuligheder, der skal sikre at den skattepligtige overholder de pålagte pligter. Kapitel 4 Den skatteretlige behandling af immaterielle aktiver I dette afsnit gennemgå den skatteretlige behandling af immaterielle aktiver. I første omgang vil det skatteretlige immaterialretsbegreb blive gennemgået samt skattemæssige afskrivninger, for at give en bedre forståelse af de immaterielle aktiver. Til sidst vil der blive gået i dybden med goodwill, både hvad angår definition og den deraf skatteretlige behandling. 4.1 Immaterialretsbegrebet Skatteretlig arbejder man ud fra betegnelsen immaterielle aktiver, som fremgår at Afskrivningsloven (AFL) 40, stk. 2. Dette er en anderledes tilgang end den civilretlige, der i stedet gør brug af betegnelsen immaterielle rettigheder. Immaterielle aktiver er ikke det nemmeste at definere, dette hænger også samme med, at der ikke findes en egentligt anerkendt skatteretlig definition. Betydning af dette et, at en positiv afgrænsning af immaterielle aktiver som begreb, kan medføre vanskeligheder. Den gængse metode Side 19 af 59

20 er derfor at afgrænse de immaterielle aktiver negativt, ved at dele dem op i ikke-finansielle aktiver og ikkefysiske aktiver. 61 Skattemæssigt kigger man på to forskellige former for immaterielle aktiver, de Internt oparbejdet og de separat anskaffede immaterielle aktiver. Det er vigtig man foretager denne sondring, da den stadig bliver brugt inden for skatteretten. Intern oparbejdet immaterielle aktiver, er som det fremgår af ordet, et aktiv som internt i virksomheden er blevet oparbejdet. Virksomhederne bruger ofte enorme ressourcer på at udvikle disse aktiver, i håbet om at det vil forøge deres værdi og derigennem virksomheden. Separat anskaffede immaterielle aktiver, er aktiver som virksomhederne har erhvervede hos andre virksomheder og derved opnået ejendomsretten til det pågældende aktiv. 62 Der var tidligere forskel på hvordan man skattemæssigt behandlede henholdsvis internt oparbejdet og separat anskaffede immaterielle aktiver. Internt oparbejde blev beskattet som almindelig indkomst, mens de separat anskaffede blev henført til beskatning under særlig indkomst. 63 Differentieringen mellem de to aktiver eksistere ikke længere i dag, grundet lov nr. 458 af 22 December. Dette betyder at internt oparbejde og separat anskaffede immaterielle aktiver skal opgøres på samme måde, ved at avance og tab fra overdragelse af disse aktiver beskattes som skattepligtig kapitalindkomst. 64 Da begge aktiver opgøres på samme måde, så kan man undre sig hvorfor man så stadig bibeholder sondringen mellem de to. Sondringen kommer til udtryk når man kigger på periodiseringsbestemmelsen i LL 27 A og adgangen til at afskrive på et immaterielt aktiv. Det er kun på separat anskaffede immaterielle aktiver, at man har adgang til at foretage afskrivninger, det betyder at i de tilfælde, at man internt har oparbejdet et immaterielle aktiv, så har man ikke mulighed for at foretage afskrivninger, jf. AFL 40, stk. 1 og Skattemæssige afskrivning. Hovedreglen omkring beskatning af immaterielle aktiver fremgår af reglerne, der regulere området for skattemæssige afskrivninger. Adgangen i loven til at foretage afskrivninger er AFL 40, stk Udgangspunktet for at foretage afskrivninger, er at man skal være ejer af det afskrivningsberettiget aktiv, medmindre der fremgår noget andet særskilt. Der gælder desuden det, at man skal være ejer af det immaterielle aktiv før man kan overdrage det. Ejendomsretten af immaterielle aktiver er derfor ved omtalte sammenhæng noget der vil blive kigget kort på. 61 Claus Hedegaard Eriksen, Beskatning af immaterielle aktiver, s Claus Hedegaard Eriksen, Beskatning af immaterielle aktiver, s Claus Hedegaard Eriksen, Beskatning af immaterielle aktiver, s Claus Hedegaard Eriksen, Beskatning af immaterielle aktiver, s. 91 Side 20 af 59

21 Måden hvorpå ejerskabet af immaterielle aktiver bestemmes, afgøres af nogle forskellige faktorer. I Dansk skatteret er der dog ikke nogle specifikke regler omkring ejendomsretten af immaterielle aktiver. Almindeligvis anses ejerskabet af immaterielle aktiver, at tilfalde den civilretlige indehaver, dette ses i forhold til at man indenfor skatteretten normalt anvender det civilretlige ejendomsbegreb. 65 Det civilretlige ejendomsbegreb beskrives som, retten til udelukkende og almindelig råde over en genstand i enhver henseende, hvori der ikke er gjort indskrænkninger ved lov, aftale eller andet særlig retsgrundlag. 66 Sammenhængen mellem civilretten og skatteretten skal findes i den juridiske vejledning 67, her beskrives det at ejeren af det afskrivningsberettiget aktiv, også er den der har retten til at foretage afskrivningerne. Det fremgår af den juridiske vejledning at ejendomsbegrebet i afskrivningsloven svarer til det civilretlige ejendomsbegreb, hvilket betyder at anvendelsen af det civilretlige ejendomsbegreb inden for dansk skatteret må anerkendes. Det civilretlige ejendomsbegreb finder ikke anvendelse hvis der fremgår særlige regler i skattelovgivningen. 68 Ved skattemæssige afskrivninger er der et generelt princip i afskrivningsloven der siger, at afskrivningerne kan påbegyndes ved erhvervsmæssig i brug tagning, jf. AFL 1. Dette gælder ikke helt for afskrivninger på immaterielle aktiver, hvor der i stedet allerede kan påbegyndes afskrivninger i det indkomst år, hvor der er indgået en endelig aftale om afståelse eller opgivelse. jf. AFL 40, stk. 1 og I AFL 40, stk. 1 og 2 fremgår det at man kan afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med 1/7 årligt. Dette gælder uanset om der er tale om afskrivning på goodwill eller andre immaterielle aktiver. Er der tale om bevillinger, tilladelser eller rettigheder, så skal man afskrive anskaffelsessummen med lige store årlige beløb over den gældende rettighedsperiode, jf. AFL 40, stk. 2, 2. pkt. Hvis man derimod har erhvervet rettigheder, som er beskyttet under anden lovgivning og hvor denne beskyttelsesperiode ved aftalens indgåelse er mindre end 7 år, så går man væk fra satsen i pkt. 1 og vælger en sats der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store beløb over beskyttelsesperioden. jf. AFL 40, stk. 2, 4. pkt. Ved salg eller opgivelse af goodwill og andre immaterielle aktiver omfattet af det skatteretlige immaterialretsbegreb jf. AFL 40, stk. 1 og 2, så skal der til den skattepligtige indkomst medregnes fortjeneste og tab. 65 Jens Wittendorff: SU 2007, 292:Transfer pricing og immaterielle aktiver, side 5 66 Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 2, s Den juridiske vejledning , C.C Jens Wittendorff: SU 2007, 292:Transfer pricing og immaterielle aktiver, side 5 69 Den juridiske vejledning , C.C Side 21 af 59

22 Gevinsten ved afståelsen af de immaterielle aktiver, bliver beskattet ensartet som almindelig skattepligtig indkomst. 70 Den ovenstående behandling har ikke altid været tilfældet, dette kan ses i udviklingen i f.eks. beskatning af goodwill, der igennem tiden er ændret adskillige gange. Det at beskatningen af immaterielle aktiver nu er blev gjort mere ens har medført, at den tidligere indbyrdes afgrænsning ikke længere har så stor betydning, dette ses ved at fordelingen af købesummen på de forskellige aktiver, der tidligere har medført tvivl, er blevet reduceret. Selvom det fremstår som om afgrænsningen mellem de immaterielle aktiver er blevet mindre væsentlig, så har det stadig stor betydning når man kigger på AFL 45, stk. 2. Det følger af denne bestemmelse at man ved virksomhedsoverdragelser skal foretage en fordeling af den kontantomregnede salgssum, ud på de aktiver der er omfattet af overdragelsen, det omfatte også goodwill og andre immaterielle aktiver. Bestemmelsen er med til at bekræfte hvor væsentlig afgrænsningen mellem de immaterielle aktiver egentligt er, da denne bistår ved fordelingen af overdragelsessummen. 71 Man kan i et vidst omfang godt sammenligne bestemmelsen i afskrivningsloven med reglerne i IFRS 3 omkring kostprisallokering. Et andet sted hvor afgrænsningen af de immaterielle aktiver er væsentligt, er ved den skatteretlige behandling. Goodwill er et aktiv der knytter sig til virksomheden og det kan derfor ikke overdrages særskilt, hvilket står i kontrast til de øvrige immaterielle aktiver. Ved knowhow og patenter er der forskel i adgangen til at foretage afskrivninger og der er derudover også forskelle når det kommet til periodisering af beskatningen af de immaterielle aktiver. Dette bekræfter altså, at der stadigvæk er behov for en afgrænsning. Der vil i den efterfølgende komme en gennemgang af goodwill og det skatteretlige goodwillbegreb. 4.3 Goodwill Der har igennem de sidste mange år været stor fokus på immaterielle aktiver, og især goodwill har været et at de mere omtvistede emner. Grundet den globale udvikling er myndigheder såvel som selskaber blevet mere fokuseret på anvendelsen af immaterielle aktiver. Når en virksomhed eller dens aktiver bliver afstået eller erhvervet, så fremgår det af loven at man skal lave en opgørelse over fordelingen af anskaffelses- og afståelsessummer jf. AFL 45. Når man fordeler de immaterielle aktiver, så opdeler man dem som goodwill og andre immaterielle aktiver jf. AFL 45, stk. Der vil i det følgende afsnit blive kigge nærmere på begrebet goodwill og hvordan dette immaterielle aktiv skatteretligt bliver behandlet. 70 Claus Hedegaard Eriksen, Immaterielle aktiver - en skatteretlig oversigt. 71 Claus Hedegaard Eriksen, Beskatnings af immaterielle aktiver, s. 38 Side 22 af 59

23 4.3.1 Den skatteretlige behandling af goodwill Reguleringen af den skattemæssige behandling af immaterielle aktiver fremgår af AFL 40, stk. 1 og 2. Goodwill er omfattet af denne bestemmelse jf. AFL 40, stk. 1. Hvis man er erhverver af goodwill kan man efter den førnævnte bestemmelse afskrive på anskaffelsessummen med 1/7 om året. Tidspunktet for afskrivningens påbegyndelse er det indkomstår, hvor der er blevet indgået endelig aftale om overdragelse. Fortjeneste og fradrag for tab ved afståelse eller overdragelse, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtig indkomst jf. AFL 40, stk. 6 og Problemet der ofte opstår ved goodwill er, at det ikke er noget entydigt begreb og der er hellere ikke blevet opstillet nogen definition, der i alle sammenhæng kan finde anvendelse. Den skatteretlige udgangspunkt ligger i, at goodwill er tilknyttet til afståelse af kundekreds, forretningsforbindelser og lignende. Ved sådan en afgrænsning vil afståelsesbeskatning af goodwill, fremstå som en forretningsmæssig relation der kan henføres til omsætningen og at den for erhverver har en økonomisk værdi. Hvis man i stedet tager udgangspunkt i den regnskabsmæssig forståelse af goodwill, så fremstår der et langt bredere begreb. I regnskabsvejledningen 18 har man valgt at goodwill defineres, som "forskellen mellem kostpris og for en virksomhed og nettoværdien af de identificerbare aktiver og forpligtelser på overdragelsestidspunktet." Hvis man tager udgangspunkt i retspraksis, så er der en tendens til at man hælder mod den skatteretlige definition, jf. TfS V som er kommenteret i TfS DEP. 73 I præmisserne til dommen fremgår det, at man i den skatteretlige behandling anser goodwill som værende knyttet til værdien af kundekredsen. Dette har betydet, hvis man skal karakteriserer et aktiv som goodwill, så skal der være nogle forretningsmæssig positioner, som aktivet kan henføres til. 74 Goodwill, som forretningsforbindelser og kundekreds kan kun knytte sig til en erhvervsmæssig virksomhed. Selvom en personer har særlige kvalifikationer og forsætter i den pågældende virksomhed efter overdragelsen, så har dette ikke nogen betydning i forhold til om der foreligger goodwill i skattemæssig henseende, se også TfS LR. 75 Da goodwill ikke kan overdrages særskilt, så skal der være tale om overdragelse af erhvervsvirksomhed i skattemæssig henseende, før at AFL 40 kan finde anvendelse. Dette gælder både i de situationer, hvor der er tale om overdragelse af hele virksomheden og når der er tale om delvis overdragelse af erhvervsvirksomhed. 72 Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, s Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, s Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, s Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, s. 610 Side 23 af 59

24 Det at goodwill ikke kan overdrages særskilt som et selvstændigt aktiv, gør at man kan differentierer det i forhold til visse andre immaterielle aktiver, hvor der er mulighed for at løsrive det fra den virksomhed som det knytter sig til. 76 Det følger af den juridiske vejledning C.C , at der skal være tale om reel hel eller delvis overdragelse af virksomheden, overdragelsen skal også omfattet formuegodet, som betragtes som goodwill, dette bekræftes ved dommen TfS H. Ved vurdering af om der reelt er sket overdragelse af virksomheden og goodwill, går man ind og vurdere på for hvis risiko og regning virksomheden frem til overdragelsen er blevet drevet for og for hvis risiko og regning virksomheden fremtidig vil blive drevet for. 77 Dette ses i dommen TfS ØLR, hvor man fra landsretten side fastslog, at goodwill ikke kan anses som et formuegode, som er uafhængigt af virksomhedens drift. Landsretten udtalte at der ved den pågældende sag ikke var bevis for, at man havde overdraget eller opgivet virksomheden, samtidig kunne det heller ikke bevises at den goodwill der var tilknyttet virksomheden var opgivet. Efter AFL 40, stk. 6 skal man opgøre fortjeneste og tab som forskellen mellem anskaffelses og afståelsessummen som skal være omregnet til en kontantværdi jf. AFL 45, hertil skal medregnes de opnåede fradrag for skattemæssige afskrivninger. Der kan ved avanceopgørelsen også medregnes vederlag for goodwill, som man har betalt i den pågældende periode, hvor vederlaget ikke var afskrivningsberettiget for erhververen og skattefrit for afhænder. Har man ved oparbejdningen af det immaterielle aktiv haft løbende udgifter, som man har kunne trække fra som driftsomkostning, så kan dette ikke medregnes ved anskaffelsessummen. 78 Beskatning af fortjenesten, gælder efter de almindelige periodiseringsregler, hvor indkomstbeskatningen foretages i det år, hvor afhændelsen er sket. Dette er gældende uanset betalingsform. 79 Hvis man afstår goodwill, som er oparbejdet af den afhændende virksomhed, så udgør anskaffelsessummen nul, dette gøres for at fortjeneste er et beløb, der svarer til den kontantomregnede afståelsessum. Hvis man overfører et immaterielt aktiv omfattet af AFL 40, stk. 1 til benyttelse i udlandet, så vil denne handling blive sidestillet med salg af formuegode. De situationer som er omfattet af denne bestemmelse er hvor en fuldt skattepligt ved skattepligtens ophør vælger at overdrage formuegodet og hvor en begrænset skattepligtig, som har fast driftssted i landet og vælger at lave en overdragelse af formuegodet til afbenyttelse i udlandet Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, s. 610, Den juridiske vejledning , C.C Den juridiske vejledning , C.C Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, s Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, s Den juridiske vejledning, , C.C.6.5 Side 24 af 59

25 4.4 Delkonklusion Der er igennem tiden sket en del ændringer i, hvordan immaterielle aktiver skal behandles skattemæssigt. Ændringer har medført at man ofte har været i tvivl om der skulle foretages en beskatning eller ej, hvilket så i dag har ført frem til fuld beskatning af immaterielle aktiver. For at beskatte de immaterielle aktiver har man hjemmel i afskrivningsloven. I denne lov differentierer man mellem goodwill og andre immaterielle aktiver i henholdsvis AFL 40, stk. 1 og 2. Udviklingen i beskatningen indenfor dette område har også betydet, at den tidligere opdeling i forhold til internt oparbejdede aktiver og separat anskaffede aktiver ikke længere har den samme betydning, da man er gået væk fra og beskatte de separate anskaffede som særlig indkomst, til i dag at beskatte begge immaterielle aktiver som skattepligtig kapitalindkomst. Som ovenstående analyse er det svært at fastlægge en egentligt afgræsning i forhold til hvad goodwill egentligt omfatter. Dette må man se besvaret via tidligere retspraksis, som ligger vægt på begrebsdefinitionen kundekreds, forretningsforbindelser og lignende. Dette må betegnes, som det nærmeste man kan komme på en egentligt afgræsning af hvad begrebet goodwill omfatter. For at man kan begynde og tale om goodwill og vederlag for dette, skal der foretages en enten hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, hvor den merværdi der betales skal kunne tilknyttes til virksomheden og ikke bare til en enkelt persons viden eller erfaring. Merværdien som erhverver vælger at ligge bliver betaling for overtagelse af kundekreds og forretningsforbindelser. Det at goodwill indgår som en del af merværdien ved virksomhedsoverdragelse, skal også ses i den sammenhæng af goodwill ikke kan overdrages særskilt. Det at der kan være en afgrænsningsproblematik ved behandlingen af immaterielle aktiver, kunne være medvirkende til at der kan opstå mulighed for skattetænkning. Det at der skatteretligt er forskelsbehandling af de immaterielle aktiver, som kan være medvirkende til at man foretager skattetænkning, er i modstrid med det formål som lovgivningen egentligt søger at opnå. Ved den Skatteretlige behandling søger man at opnå en ensartet behandling, og derigennem forhindre muligheden for skattetænkning. Kapitel 5 - Overdragelse af immaterielle aktiver Der opstår en lang række regnskabsmæssig og skatteretlige problemstillinger når man vælger at afstå, afhænde eller opgive en erhvervsvirksomhed. Der vil i dette kapitel blive taget udgangspunkt i de skatteretlige problemstillinger. Det blev anført i forrige kapitel, at goodwill ikke kan overdrages til andre som et særskilt aktiv og at man derfor er nød til, at overdrage det i tilknytning til den virksomhed det tilhører. Der vil i det følgende blive lagt vægt på den fuldstændige virksomhedsoverdragelse, hvor de immaterielle aktiver indgår. Side 25 af 59

26 I begyndelsen af dette afsnit vil der være en gennemgang af de forskellige overdragelsesmetoder, som virksomheder kan vælge imellem. Dette vil være med til at vurdere, hvilken betydningen valget af overdragelsesmetode har for den skatteretlige behandling. Der vil herefter bliv set på afståelsesbegrebet, for at se, hvornår der er sket en endelig overdragelse af de immaterielle aktiver. Der vil også blive set på de skatteretlige reglers anvendelse i forhold til overdragelsen. 5.1 Metoder til overdragelse Når man skal overdrage en virksomhed er der to grundlæggende metoder, der kan finde anvendelse. Man kan som virksomhed enten foretage en aktieoverdragelse med eller uden succession eller en overdragelse af aktiver, den sidste bliver ofte omtalt som substansmetoden. Hvis man vælger at lave virksomhedsoverdragelsen som en aktieoverdragelse, så vil man som udgangspunkt anvende succession, hvor man som erhverver indtræder i den retsstilling som overdrager har haft. Dette betyder, at virksomheden fremstår udadtil som før, uden at der sker et debitorskifte. 81 Når man foretager en aktieoverdragelse, så skal man ikke lave en værdiansættelse af virksomhedens aktiver, da erhverver indtræder i den skattemæssige stilling. Det medfører så også for erhverver, at der ikke kan foretages afskrivninger på anskaffelsessummen. Dette skyldes, at man som skrevet ovenfor indtræder i overdrages skattemæssige stilling, således at de afskrivninger der allerede er foretaget vil fortsætte efter overdragelsen. 82 Vælger man i steder for at overdrage selskabets aktiver ved substansoverdragelse, så vil erhverver overtage de aktiver som indgår i overdragelsen, hvilket vil sige at virksomheden og de tilhørende aktiver vil blive anset som salgsobjektet. Til forskel fra successionen, hvor man indtræder i sælgers skattemæssige position, så indtræder erhverver ved substansmetoden ikke i overdragers retsstilling. Dette betyder, at erhverver ikke overtager risiciene forbundet med virksomheden, men skal i stedet skaffe samtykke fra kreditorerne til at de allerede bestående kontraktforhold vil forsætte uændret efter gennemførslen af overtagelsen, dette skyldes at der foretages et debitorskifte, som kræver kreditors accept. 83 Da der ved substansmetoden sker et reelt køb og salg af aktiver, så skal disse værdiansættes for at kunne indgå i virksomhedsoverdragelsen. Der hvor de mest fremtrædende forskelle er på de to metoder, ses når man kigger på behandlingen af goodwill, at man som erhverver kan foretage afskrivninger på anskaffelsessummen ved substansmetoden og den der afstår virksomheden og aktiverne skal beskattes af genvundne afskrivninger og avancen. 81 Hansen og Lundgren, Køb og salg af virksomheder, s Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, s Hansen og Lundgren, Køb og salg af virksomheder, s. 51 Side 26 af 59

27 Det at man opnår retten til at foretage afskrivninger er en central del af værdiansættelsen af den pågældende virksomhed. Hvis man som erhverver overtager en virksomhed, så vil man foretrække at have mulighed for at afskrive på anskaffelsessummen, som man kan efter substansmetoden. Foretager man et salg og anvender substansmetoden, så vil den værdi der foreligger ved at erhverver opnår afskrivningsretten medfører at værdien af virksomheden på afståelsestidspunktet er højere, end hvis retten til at afskrive ikke var til stede. Det at der er denne forskel i værdien videreføres også til overdragelsen af de immaterielle aktiver, der derfor alt afhængig af hvilken metode der anvendes til overdragelsen, kan have forskellig værdi. Kigger man i stedet fra den anden side, og vurdere ud fra overdrageren, så vil den pågældende person, have en større interesse i at virksomheden bliver overdraget ved en aktieoverdragelse. Dette skyldes at, hvis man har været ejer af aktier i det overdragende selskab i mere end tre år, så kan man afstå aktierne og derved realisere en skattefri gevinst, jf. ABL 9 De fordele og ulemper der er for køber og sælger ved en overdragelse, repræsenteres ved anvendelse af de to metoder, men det kan også have betydning hvilket forhold der eksisterer mellem de to parter. F.eks. kan et selskab med en kort investeringshorisont, have en interesse i at erhverve aktier, med det formål at realisere dem efter 3 års ejerskab, og derved opnå en skattefri gevinst. 5.2 Afståelsesbegrebet Formålet med det skatteretlige afståelsesbegreb, er at man skal kunne vurdere hvornår et aktiv reelt er blevet afstået. Dette skal man for at kunne realisere værdiændringer på aktivet, som så skal medregnes i den skattepligtige indkomst som gevinst eller tab. Den funktion der så bliver tillagt afståelsesbegrebet er at vurdere på hvilket tidspunkt kapitalgevinster og tab skal opgøres. 84 Når man skal ind og se på hvornår der foreligger afståelse, så fremgår det af AFL 47, at andre former for afståelse og afhændelse sidestilles med salg. Afståelse kan dog også fremkomme på andre måder, jf. AFL 49, som medregner tvangsafståelse og bortgivelse af virksomhed ved gave eller arv, dette sidestilles ligeledes med salg. Selvom der gælder forskellige former for afståelse, så har man dog valgt og lave et samlet afståelsesbegreb, der omfatter alle kapitalgevinster. Den generelle sammenfatning af det skatteretlige afståelsesbegreb er når et skattesubjekt overfører den tingslige rettighed over et givet aktiv til et andet retssubjekt. Betydningen af dette er at ved overførsel af et immaterielt aktiv, så anses afståelsen for at være på det tidspunkt, hvor råderetten til den pågældende aktiv er overgået til det andet retssubjekt Claus Hedegaard Eriksen, Beskatning af immaterielle aktiver, s Claus Hedegaard Eriksen, Beskatning af immaterielle aktiver, s. 92 Side 27 af 59

28 Som skrevet ovenstående, så omfatter afståelsesbegrebet alle former for afhændelse og afståelse, jf. AFL 47, dette medfører så at det skatteretlige afståelsesbegreb, omfatter flere forskellige udtryk. Ud over at kende til definitionen på afståelsesbegrebet, så er det også vigtig at vide hvornår beskatningen kan opstå, da denne først sker ved det endelige salg. Kigge man på AFL 40, stk. 6, så ser man at der sker beskatning af immaterielle aktiver, på tidspunktet for salg eller opgivelse. Ulempen ved bestemmelsen er, at den ikke nærmere angiver hvornår overdragelsen skattemæssigt anses for sket, hvorfor der først må ses i loven, herefter kan man kigge på domspraksis og administrativ praksis og til sidst den juridiske vejledning. De skattemæssig konsekvenser der opstår ved at afstå en virksomhed indtræder i det år hvor der er indgået en endelig bindende aftale omkring overdragelsen. Dette vil stadig være gældende selvom erhverver først overtager den pågældende virksomhed i det efterfølgende indkomstår. 86 Hvis man skal lave en samlet konklusion på dette vil det være, at tidspunktet for beskatningens indtræden vil være på aftaletidspunktet for den skatteretlige overgang af ejendomsretten ved overdragelse af immaterielle aktiver. Dette bekræftes både ved AFL 40, stk. 1 og 2 omkring at afskrivning kan foretages fra det indkomstår der er indgået endelig aftale og afgørelsen SKM HR. 5.3 Periodisering af beskatningen af immaterielle aktiver. Som det allerede er blevet skrevet i opgaven, så gælder der det at ved overdragelse af en virksomhed skal man foretage en fordeling af anskaffelses og salgssummen for de af overdragelsen omfattet aktiver, herunder goodwill og andre immaterielle aktiver, jf. AFL 45, stk. 2. Der kan ved opfyldelsen af dette ikke kun tages stilling til de nominelle beløb. 87 Som det også er beskrevet tidligere er det aftaletidspunktet der er afgørende for, hvornår der skal ske beskatning af fortjeneste og tab. Dog er der nogle undtagelser til dette udgangspunkt for immaterielle aktiver, som fremgår af den juridiske vejledning. Her går man ind og fraviger beskatning ved aftaletidspunktet. Årsagen til man har valgt og indfører undtagelser, skal ses i at immaterielle aktiver ikke er fysiske genstande og der kan derfor opstå usikkerhed omkring værdiansættelsen. Det problematiske ved, at der kan være usikkerhed ved værdiansættelsen, er at det kan besværliggøre en mulig finansiering af købe af disse aktiver, da der er usikkerhed om fremtidig potentiale og indtjening. Derfor er der et ønske om fra erhvervslivet side, at man laver en sammenkobling mellem værdien og betaling for aktiverne, med fremtidige realisering af indtjening, følgende er et ønske om opnåelse af et likviditetshensyn Den juridiske vejledning , C.C Aage Michelsen m.fl, Lærebog om indkomstskat, s Claus Hedegaard Eriksen, Beskatning af immaterielle aktiver, s. 105 Side 28 af 59

29 5.3.1 LL 12 B - Løbende ydelser Det spørgsmål der ofte kommer op når man snakker om virksomhedsoverdragelse enten som hel eller delvis, er spørgsmålet omkring aktivernes levetid og værdi. For at mindske den risiko, der er hos erhverver ved en virksomhedsovertagelse, kan parterne indgå en gensidig bebyrdende aftale omkring løbende ydelser. Man har så mulighed for at erlægge en del af købesummen som løbende ydelse. I LL 12 B fremgår den skattemæssige behandling af løbende ydelser og som skrevet ovenfor, så finder reglen kun anvendelse ved gensidigt bebyrdende aftale omkring overdragelse, LL 12 B, stk.1. Formålet med den gensidig bebyrdende aftale, er at der skal være retslige forpligtelser for begge parter. 89 Årsagen til indførsel af LL 12 B, var at man ønskede at undgå dobbeltbeskatning af de løbende ydelser. Før bestemmelsens indførsel blev alle løbende ydelser beskattet under SL 4 og dette var selvom der var sket afståelsesbeskatning af den kapitaliseret værdi - altså dobbeltbeskatning. Efter indførslen beskattede man kun den del der oversteg den beskattede kapitaliseret værdi. Ender man i stedet i modsatte tilfældet, så kan man tage fradrag for de løbende ydelser der ikke dækker den beskattede kapitaliseret værdi. 90 Der hvor det bliver særligt interessant at gøre brug af de løbende ydelser, er ved salg af virksomhed. Ofte vil både sælger og køber have forskellige forventninger til fremtidig indtjening, dette ses især når man kigger på budgetter for fremtidig indtjeningspotentiale, hvor køber selvfølgelig forventer at den aftalte købesum afspejler den fremtidige udvikling af virksomheden. Den usikkerhed der opstår omkring indtjeningsmuligheder omhandler som regel de immaterielle aktiver herunder goodwill, da disse som beskrevet tidligere kan være svære at værdiansætte grundet deres uhåndgribelige fremtræden. 91 Selvom bestemmelsen finder anvendelse på alle aktiver, så er det afgørende om der sker overdragelse af ejendomsretten til aktiverne. 92 En af måderne hvorpå man kan anvende løbende ydelser, er som finansieringsform. Dette kan være i form af at erhverver betaler en procentdel af virksomhedens overskud tilbage til sælger i en periode der løber efter overtagelsen. For at finde frem til den erlæggelse af løbende ydelser der skal være, så tager man udgangspunkt i den kapitaliseret værdi 93, som er en del af opgørelsen af købesummen i indkomståret for overdragelsen Den juridiske vejledning, , C.C Claus Hedegaard Eriksen, Beskatning af immaterielle aktiver, s Den juridiske vejledning, , C.C Claus Hedegaard Eriksen, Beskatning af immaterielle aktiver, s Den kapitaliseret værdi er lig med nutidsværdien (betegnes den tilbagediskonteret værdi) af de fremtidig løbende ydelser. 94 Hansen og Lundgren, køb og salg af virksomheder, s. 271 Side 29 af 59

30 Når man taler om hvad der karakterisere løbende ydelser, så går man ind og kigger på usikkerheden om enten ydelsens varighed i form af en livsvarig ydelse eller om ydelsens størrelse, dette kan være i de tilfælde at ydelsen er fastsat, som en procentdel af virksomhedens overskud eller omsætning. Det er også afgørende at den løbende ydelse går ud over aftaleåret, betydningen af dette er, at opgørelse og forfald af en eller flere ydelser skal ske efter aftaleårets udløb. Så hvis der er usikkerhed omkring ydelsens varighed eller størrelse, så kan det karakteriseres som en løbende ydelse, når den går ud over aftaleåret. 95 Parterne i aftalen kan bestå af både selskaber og personer, dog er det et krav at den ene er omfattet af fuld eller begrænset skattepligt. 96 Visse ydelser vil ikke blive anset for at være løbende ydelser f.eks. renter og kan derfor ikke behandles herefter. Uanset om der måtte være usikkerhed ved indeksreguleret fordringer eller variable rentebetalinger, så vil de ikke blive betragtet som løbende ydelser og man skal derfor anvende den respektive gældende lov for dette område AFL 40, stk. 7 - Henstandsordning for beskatning af immaterielle aktiver Som skrevet ovenstående omkring LL 12 B, så skal der ved en virksomhedsoverdragelse ske beskatning af købesummen i aftaleåret. Dette er gældende uanset om købesummen er aftalt finansieret med løbende ydelser. Personen der afstår, skal så indtægtsfører og beskattes af kapitalgevinsten af den kapitaliseret værdi af de løbende ydelser, dog indeholder AFL 40, stk. 7 en undtagelse til dette. En sælger kan få henstand med betalingen af skatten og avancen ved overdragelse af immaterielle aktiver omfattet af AFL 40, stk. 1 og 2, hvis vederlaget erlægges som løbende ydelse jf. LL 12 B. 98 Selvom der kommer ændringer ved henstandsordningen for sælger, så vil dette ikke berører erhververs adgang til at foretage afskrivninger på f.eks. det erhvervede goodwill. For at undgå yderligere afgrænsningsproblematikker imellem de forskellige immaterielle aktiver og det at det kan være lige besværligt at finansiere uanset hvilket aktiv det omhandler, så omfatter bestemmelsen alle immaterielle aktiver. 99 Henstanden man opnår indebærer, at man først skal betale avanceskat, på tidspunktet for betalingen af de løbende ydelser, dog kan henstanden maksimalt løbe over 7 år. Så har man i det 7 år efter aftaleindgåelsen ikke endeligt betalt skatten, så vil restbeløbet forfalder til betaling på dette tidspunkt. Den tidsbegrænsning man har valgt at indsætte, skal ses i sammenhæng med retten til at afskrive på det immaterielle aktiv for 95 Den juridiske vejledning , C.C Hansen og Lundgren, køb og salg af virksomheder, s Den juridiske vejledning, , C.C Den juridiske vejledning, , C.C Claus Hedegaard Eriksen, Beskatning af immaterielle aktiver, s. 127 ff. Side 30 af 59

31 erhververen med en 1/7 årligt, således opnår man et fuldt afskrevet aktiv efter 7 år. Det er vigtigt at huske på at den henstand man opnår er uforrentet, hvilket er en fravigelse af den almindelige henstand af skattebetaling. 100 For at man kan opnå henstand, er det en betingelse at man indsender en begæring til SKAT, som skal modtage begæringen inden selvangivelsesfristen for aftaleåret. Dette medfører at selvom der senere kommer ændringer i indkomsten, så har man ikke mulighed for at søge henstand med et yderligere skattekrav. Ved gentagende misligholdelser af henstandsordningen, så vil henstanden ophører og det henstandsbeløb der resterer vil forfalde til betaling Værdiansættelse af immaterielle aktiver Der vil i det følgende blive gennemgået værdiansættelsen af immaterielle aktiver i forhold til de skatteretlige regler og metoder. Dette gøres for at blotlægge nogle af de problemstillinger og usikkerheder der inden for området omkring værdiansættelsen af immaterielle aktiver. Når man laver en virksomhedsoverdragelse, så er man forpligtet til jf. AFL 45, stk. 2 at lave en fordeling af anskaffelses og afståelsessummen på de aktiver som indgår i overdragelsen, dette inkluderer også goodwill og andre immaterielle aktiver jf. AFL 40, stk. 1 og 2. Som ved alle andre overdragelser, så skal der også foretages en værdiansættelse af de immaterielle aktiver når disse indgår i overdragelsen. Formålet med AFL 45, stk. 2 er at sikre at der bliver fortaget de rigtige opgørelser både hos sælger og køber, da det har stor indflydelse på beskatning og afskrivningsgrundlag. Hos sælger går man ind og vurdere om opgørelsen af afståelsessummen er korrekt og derved beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger, er i symmetri med den opgørelses køber har lavet af det fremtidige afskrivningsgrundlag, på de overdragende aktiver. 102 Værdiansættelsen af immaterielle aktiver danner grundlaget for den skattemæssige opgørelse af sælgers kapitalgevinst og anskaffelsessummer og afskrivningsgrundlag hos køber. Den metoder der anvendes når man skal værdiansætte immaterielle aktiver er markedsværdien, dette er uanset om der er tale skatteretlige værdiansættelse af immaterielle aktiver eller andre materielle aktiver. Markedsværdien er et udtryk for, hvad det pågældende aktiv kan omsættes for på det frie marked mellem uafhængige parter Den juridiske vejledning, , C.C Den juridiske vejledning, , C.C Hansen og Lundgren, Køb og salg af virksomheder, s. 263 ff. 103 Hansen og Lundgren, Køb og salg af virksomheder, s. 263 ff. Side 31 af 59

32 Når der mellem to uafhængige parter bliver lavet en aftale omkring virksomhedsoverdragelse tager dette udgangspunkt i værdiansættelsen af virksomheden og aktiverne, som må anses som værende markedsværdien, grundet det modstridende interesser der foreligger hos både køber og sælger. Når parterne kommer frem til en pris de begge kan stå inden for, så er dette et udtryk for hvad køber er klar til at betale for den givne virksomhed, men det er også et udtryk for hvad sælger er parat til at afstå virksomheden for. I det tilfælde at virksomheden bliver værdiansat for lavt, så må det antages at der vil være andre interesserede aftagere, men er prisen omvendt for høj, så vil sælger sikkert finde det problematisk at afstå virksomheden. Så den samlet pris, som køber og sælger indgår aftale om, må anses at være markedsprisen for virksomheden - armslængde princippet. Dette har den betydning, at man skattemæssigt mere har fokus på transaktioner der foretages mellem interesseforbundene parter, da disse ofte har sammenfaldende interesser grundet f.eks. at man handler intern i koncernen. Parterne vil ved den interne handle søge mod det mest fordelagtige resultat for begge virksomheder, hvilket kan have indflydelse på hvordan værdiansættelsen foretages. Dette går væk fra teorien omkring armslængdeprincippet og at man skal handle, som var det mellem to uafhængige parter. Dog er det ikke altid tilfældet, at det kun sker ved interesseforbundne parter. Dette ses hvor uafhængige parter tilpasser transaktioner således at de opnår mere fordelagtige skattemæssige forhold. 104 Hvis der ved overdragelser mellem de to parter ikke består skattemæssig symmetri, så kan der opstå situationer der tilskynder at man fordeler købesummen på de immaterielle aktiver på sådan en måde, at det ikke afspejler markedsværdien. Som eksempel kunne erhverver se en fordel i, at aktivet vurderes som knowhow, hvorved erhverver kunne foretage straksafskrivninger på vederlaget jf. AFL 41, stk. 1, hvorved der opnås en likviditetsmæssig fordel. Hvis salget endvidere er et kreditsalg, vil sælger kunne kvalificere de overdragende aktiver som immaterielle og derved blive omfattet af LL 27 A, som omfatter udskudt beskatning for vederlag. Hvis parterne er hjemmehørende i to forskellige lande kan fortjeneste og tab, flyttes og dermed udnytte det lands skatteregler som er mest fordelagtigt. Når man laver en virksomhedsoverdragelse, så skal man lave en fordeling af anskaffelses og salgssummer ud på de enkelte aktiver, som er en del af overdragelsen, jf. AFL 45, stk. 2. Denne fordeling og den samlede salgssum er underlagt skattemyndighedernes prøvelse, jf. AFL 45, stk. 3. Skattemyndighederne kan på baggrund af denne bestemmelse vælge og efterprøve de værdiansættelser som er foretager i medhør af overdragelsen, for at kontrollere om den fremkommende værdi afspejler markedsprisen. Hvis skattemyndighederne konkludere, at den af parterne foretagende værdiansættelse ikke er i overensstemmelse med, hvad der burde været fordelt af salgssummen til de enkelte aktiver, så kan 104 Hansen og Lundgren, Køb og salg af virksomheder, s. 263 ff. Side 32 af 59

33 myndighederne gå ind og træffe en bindende afgørelse, jf. AFL 45, stk. 3, 2. pkt., omkring den samlede salgssum og hvordan fordelingen skal forlyde på de enkelte aktiver. 105 Der vil ved værdiansættelsen af immaterielle aktiver uundgåeligt være usikkerhed forbundet med at skulle vurderer værdien af aktiver som er så uhåndgribelige, dette skal sætte sættes sammen med, som også skrevet ovenfor, at værdien afhænger af den sammenhæng virksomheden fremtidig skal indgå i. 106 Man har på baggrund af følgende også givet parterne der indgår i overdragelsen, vide rammer for hvordan man skal foretage værdiansættelsen. 107 For at modvirke, at der opstår skattemæssige konflikter mellem myndighederne og de involverede parter, kan man anmode om bindende svar, hvor man enten kan få beeller afkræftet om den pågældende værdiansættelsesmetode kan finde anvendelse Værdiansættelse af goodwill Som det også er beskrevet før, så skaber værdiansættelsen af immaterielle aktiver overordentligt vanskelige problemer for virksomhederne, da værdiansættelsen ofte er forbundet med stor usikkerhed. Derfor har man også fra myndighedernes side valgt at lave forholdsvis vide rammer for parterne når de immaterielle aktiver værdiansættes. Dog skal man som virksomhed stadig kunne godtgøre at den fremkommende værdi stemmer overens med markedspriser. 108 Ved virksomhedsoverdragelse mellem to parter der ikke i et skattemæssigt henseende har modstående interesser, dette kan være i hovedaktionærforhold og koncernforhold, så kan der være behov for at man laver en vurdering af om den værdi parterne er kommet frem til stemmer overens med, hvad to uafhængige parter ville fastsætte værdien til - altså handelsværdien. 109 Hvis man har problemer med værdiansættelsen, som følge af at der ikke eksisterer nogle branchekutymer, så kan man anvende nogle vejledende beregningsregler, jf. TSS-crik , man anerkender dog skattemæssigt i det omfang at der eksisterer en gældende branchekutyme for værdiansættelsen af goodwill. 110 Cirkulæret bygger på at man finder goodwill værdien ved at der foretages en kapitalisering af de dele af virksomheden, som ikke kan anses for at være forrentninger af de andre aktiver som er omfattet af overdragelsen. Når man anvender TSS-cirkulæret, så er der nogle forhold man skal være opmærksom på. De beregninger som fremgår af cirkulæret er lavet med udgangspunkt i årsregnskabsloven, hvor man kigger på resultatet før skat, som er korrigeret for ikke udgiftsført løn, finansielle indtægter og udgifter og andre eventuelle ekstraordinære poster i følge regnskabsloven. Hvis man har foretaget regnskabsmæssige afskrivninger på 105 Hansen og Lundgren, Køb og salg af virksomheder, s. 263 ff. 106 Lars Karnøe m.fl., Immaterialret, s Claus Hedegaard Eriksen, Beskatning af immaterielle aktiver, s. 204 ff. 108 Lars Karnøe m.fl., Immaterialret, s Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, s Lars Karnøe m.fl., Immaterialret, s. 395 Side 33 af 59

34 tilkøbt goodwill, så vil resultatet blive forhøjet med værdien af afskrivningerne. Denne handling foretages for at opnå en ligelig værdiansættelse af virksomheden med og uden tilkøbt goodwill. 111 Beregningen tager udgangspunkt i de seneste 3 regnskabsår, som så skal korrigeres med tillæg eller fradrag for udviklingstendensen. Hvis man er i den situation, at man som virksomhed ikke har aflagt årsregnskab de sidste 3 år, så må man anvende anvisningerne med de tilpasninger der er fornødent. 112 Overskuddet der fremkommer på baggrund af denne udregning skal ansættes efter kapitaliseringsfaktoren, der giver en afspejling af den forventede forrentning af goodwill, som skal måles over den forventede levetid for goodwillen. Der er også i cirkulæret nogle eksempler på hvad der kan influere på aktivets levetid. 113 Som det fremgår af anvisningen i cirkulæret, så er det en standardiseret beregningsmodel for goodwill. De regler som er i cirkulæret skal ses som vejledende og vil derfor skulle anses, som sekundære i forhold til andre modeller/metoder der på en bedre måde kan fremkomme til handelsværdien. Dette kan ses i nedenstående eksempler: 114 Der kan opstå situationer, hvor man er nød til at foretage justeringer af modellen i cirkulæret. Det tilfælde hvor man kan være nød til at justerer er ved, "velbegrundet forventninger til fremtiden, udviklingen fra sidste regnskabsperiode til opgørelsestidspunktet, situationer hvor medarbejderne har afgørende indflydelse på virksomhedens indtjening ikke følger med virksomheden og i tilfælde hvor virksomhedens indtjening udelukkende eller i det væsentligste er baseret på en eller ganske få meget store kunder." 115 Er nogle af følgende forhold til stede, så vil beregningsmodellen der fremgår af cirkulæret være mindre anvendelig og der bør derfor foretages justering, som følge af den usikkerhed, som følger heraf. 116 Det at man ikke altid kan følge cirkulæret fremkom også i SKM SR, der omhandlede grænseoverskridende omstrukturering. Skatterådet kunne på dette tidspunkt ikke bekræfte, at regler i TSScirk kunne finde anvendelse på beregningen af goodwill i selskabets udenlandske filialer. Cirkulæret ville på baggrund af dens opbygning ikke give et retvisende billede af markedsværdien for goodwill inden for virksomhedens område. 117 Ovenstående bindende svar var medvirkende til, at man fra SKAT side udsendte en vejledning >Transfer pricing; kontrolleret transaktioner; værdiansættelse<. Vejledningen der udkom i august 2009, indeholdte økonomiske værdiansættelsesmodeller, som normalt anvendes ved værdiansættelse af virksomheder og 111 Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, s Lars Karnøe m.fl., Immaterialret, s Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, s Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, s Lars Karnøe m.fl., Immaterialret, s Lars Karnøe m.fl., Immaterialret, s SKM SR Side 34 af 59

35 virksomhedsandele, som foretages i handel mellem uafhængige parter. Modellerne som bliver anvendt i vejledningen bliver betegnet kapitalværdibaseret modeller og relative værdiansættelsesmodeller. Disse modeller er dem der primært bliver anvendt blandt virksomhederne til fremlæggelse for SKAT. De anvendes ved omstrukturering eller andre armslængde-værdiansættelser. Det der gør disse modeller mere brugbare er, at de er baseret på traditionelle økonomiske ræsonnementer, hvilket er med til at frembringe et resultat, der i større grad afspejler aktivets eller virksomhedens reelle handelsværdi Delkonklusion I det ovenstående afsnit, er det fremført at overdragelsesmetoden har afgørende betydning, da denne er med til at åbne op for adgang til at foretage afskrivninger på et immaterielle aktiver man har erhvervet. Valget af metode kan også påvirke virksomhedens værdi. De regler der foreligger omkring afskrivning og selve afskrivningsperioden, har for købers udgangspunkt en indflydelses på virksomhedens værdi, hvilket kan været et incitament til at foretage skattetænkning, dette kommer særligt til udtryk når man kigger på de forskellige skattemæssige behandlinger af de immaterielle aktiver. Da område for immaterielle aktiver kan være utroligt kompliceret, så har man fra myndighedernes side også indført nogle regler, som skal være med til at hjælpe de erhvervsdrivende. Nogle af de regler man har indført er LL 12 B omkring løbende ydelser og AFL 40, stk. 7 omkring henstandsordningen for beskatning af immaterielle aktiver. LL 12 B blev indført da selve det, at finansiere opkøbet af en virksomhed kan været besværligt og man kan derfor vælge at betale noget af købesummen, som en løbende ydelse. Måden hvorpå dette kan gøres er f.eks. at erhverver afgiver en procentdel af virksomhedens overskud. For at finde frem til den løbende ydelser, så anvender man den kapitaliseret værdi. Bestemmelsen i LL 12 B også været medvirkende til, at den tidligere dobbeltbeskatning der fandt sted ved beskatning af løbende ydelser efter SL 4, nu er ophævet. Henstandsordningen i AFL 40, stk. 7 ligger som en del af LL 12 B, da det kræver at man anvender løbende ydelser før AFL 40, stk. 7 kan finde anvendelse. Det man opnår som sælger ved anvendelse af denne bestemmelse, er at man kan få henstand for betalingen af avanceskat, ved overdragelse af immaterielle aktiver. Selvom disse ændringer forekommer for sælger, så har det ikke indflydelses på købers adgang til at afskrive på de immaterielle aktiver. Henstandsordningen gør at man først skal betale avanceskat ved betaling af de løbende ydelser, der er dog en maksimal periode på 7 år. Så har man ved udgangen af de 7 år ikke endeligt betalt skatten, så vil den forfalde på dette tidspunkt. 118 Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, s. 613 Side 35 af 59

36 Når man skal lave den skatteretlige værdiansættelse af immaterielle aktiver, så baserer man det på markedsprisen, det betyder at myndighederne vil anses den pågældende værdiansættelse for korrekt når den fremkommende pris stemmer overens med, hvad uafhængige parter var nået frem til. Dog kan prisen sagtens baserer sig på branchekutyme, det kræver blot at virksomheden kan bevise den fremkommende pris som værende kutyme. Selvom det fremstår som om det afgørende er markedsprisen, så kan det stadig skabe komplikationer, når der skal foretages en værdiansættelse, da man ikke kan være sikker på at myndighederne vil antage værdiansættelsen for korrekt foretaget, da man ikke i alle tilfælde kan fremkomme med en objektive markedspris. Dette skyldes at man også skal ses på den fremtidig sammenhæng virksomheden skal indgå i. Derudover er værdiansættelsen også besværet af, at der kun for goodwill eksisterer retningslinjer for, hvordan værdiansættelsen skal foretages, disse regler findes i TSS-crik Kapitel 6 - Den regnskabsmæssige behandling af goodwill I dette afsnit gennemgås den regnskabsmæssige behandling af goodwill, derudover vil der også bliver vurderet på reglerne i ÅRL og IFRS, som vil lede til en analyse af forskellene imellem de to regelsæt. Der vil for både IFRS og ÅRL blive set på første indregning og efterfølgende måling og herved også blive gennemgået de regler der gælder omkring præsentation og oplysning af regnskabet. Der vil for afsnittet om genindvindingsværdi være en gennemgang af metoder til fastlæggelse af nytteværdi, som vil lede til en analyse af hvilken model der giver det mest retvisende billede. 6.1 Indregning efter Årsregnskabsloven Jf. ÅRL 33, så skal goodwill indregnes i balancen, når det fremstår sandsynligt, at aktivet fremtidigt vil tilfører økonomiske fordele til virksomheden og at man pålideligt kan måle aktivets værdi. Hvornår disse forhold er opfyldt, står der ikke noget nærmere om i ÅRL, dog har det den betydning at man i praksis skal indregne alt erhvervet goodwill, som et aktiv. 119 Ved den første indregning af goodwill skal det måles til kostpris, jf. ÅRL 36. For at definere hvad kostprisen består af, ses der i ÅRL bilag 1 D. Her fremgår det at kostprisen er det beløb som er ydet som vederlag for aktivet, og dette er gældende uanset om aktivet er internt fremstillet eller erhvervet fra en ekstern part. Denne definition suppleres yderligere ved ÅRL 40, hvor definitionen for kostprisen på anlægsaktiver er indført. Ved udregning af kostprisen for et anlægsaktiv, skal man indeholde alle de omkostninger, som aktivet har foranlediget, frem til tidspunkt hvor aktivet et klar til at blive taget i 119 Regnskabshåndbogen, PWC, s. 87 Side 36 af 59

37 anvendelse. Man kan herudover også medregne renter af kapital, som virksomheden har lånt til finansiering af fremstillingen, vedrørende perioden for fremstillingen af aktivet. Betydning af dette er, at man ved erhvervelse af goodwill skal indregne omkostninger i kostprisen, som er tilført virksomheden i forbindelse med erhvervelsen. 6.2 Efterfølgende måling efter ÅRL Den grundlæggende regel ved anvendelse af goodwill er, at man ikke kan opskrive, jf. ÅRL 41, 120 men man kan derimod afskrive eller nedskrive på aktivet. Man skal jf. ÅRL 43 formindske goodwill med afskrivninger, de foretagende afskrivninger skal være systematiske over aktivets brugstid. Dette skal ses i forhold til at afskrivningerne skal beregnes ud fra den forventede restværdi af goodwill efter brugstid. Dog gælder der det, at restværdien for immaterielle anlægsaktiver er 0 kr., hvilket skyldes at f.eks. goodwill ikke kan frasælges virksomheden efter endt brug. 121 Afskrivning på goodwill kan maksimalt foretages over en periode på 20 år. 122 Hvis man på statusdagen vurdere at goodwillens værdi er mindre end den bogførte værdi, skal man nedskrive goodwillen til genindvindingsværdien jf. ÅRL 42. Genindvindingsværdien er som følger, den maksimale værdi af afhændelsesværdien og kapitalværdien, fratrukket de forventede omkostninger der påløber ved et salg. 123 Kigger man på kapitalværdien for et aktiv, så er denne lig med den tilbagediskonteret værdi også kaldt nutidsværdien af de fremtidige nettoindbetalinger, som det pågældende aktiv eller CGU'en (Cash Generating Unit) forventes at tilfører virksomheden i den nuværende funktion, ved fortsat benyttelse. Goodwill vil på statusdagen være allokeret til enten aktivet eller CGU'en. Derudover er salgsværdien for et aktiv den værdi aktivet eller CGU'en, kan realiseres til på balancedagen. 124 Det må på baggrund af det ovenstående kunne betragtes, at kapitalværdien er et estimat for salgsværdien. Man skal dog huske på, at det ikke er et udtryk for den reelle dagsværdi for det pågældende aktiv. Der er desuden forbundet stor usikkerhed omkring kapitalværdien, hvilket skyldes at den bliver opgjort på baggrund af ledelsens fremtidige forventninger til pengestrømmene. For at anskueliggøre principperne bag nedskrivningen, er følgende diagram udarbejdet Regnskabshåndbogen, PWC, ÅRL med kommentarer, afsnit Indsigt i årsregnskabsloven, KPMG, s ÅRL bilag 1 D, pkt ÅRL bilag 1 D, pkt. 5 og Regnskabshåndbogen, PWC, s med egne tilføjelser Side 37 af 59

38 Ved de årlige afskrivninger og nedskrivninger på goodwill, er man forpligtet til at indregne værdierne i resultatopgørelsen, jf. ÅRL 49, stk. 2. Indregningen i resultatopgørelsen skal foretages fordi, at afskrivninger og nedskrivninger har en negativ påvirkning på resultatet. Hvis goodwill er lavere end den regnskabsmæssige værdi, så skal man nedskrive til genindvindingsværdien. I det tilfælde, at man ikke har mulighed for at fastsætte genindvindingsværdien på det pågældende aktiv, så må man lave en opgørelse over genindvindingsværdien for den mindste gruppe af aktiver. Dette kan dog kun foretages, hvis man ved en samlet vurdering, kan opgøre en genindvindingsværdi der er pålidelig. 126 Ved nærmere gennemgang af ÅRL, så ses det at der ikke fremgår, hvordan fordelingen af nedskrivningerne på de enkelte aktiver skal udføres. Dette skal ses i lyset af, at ÅRL er en rammelov, hvilket betyder at ved manglede oplysninger, må man tage udgangspunkt i IFRS Præsentation og oplysning efter Årsregnskabsloven Når man i årsrapporten skal indregne goodwill, skal dette gøres særskilt under immaterielle anlægsaktiver. Der gælder ydermere den regel for regnskabsklasse C og D, at man er forpligtet til at udarbejde en anlægsnote for goodwill, som skal præsenteres i årsrapporten. 128 I ÅRL 88, står der hvad der skal indeholdes ved udarbejdelsen af anlægsnoten. De oplysninger der skal indgå er primo værdier, til- og afgange og ultimo værdier. Disse skal opgøres for henholdsvis kostpris, opskrivninger samt ned- og afskrivninger. For at illustrere hvordan følgende udarbejdelse kan se ud, er nedenstående eksempel blevet udarbejdet. Anlægsnote for år 1 og 2, hvor goodwill erhverves til en samlet værdi af kr. med en afskrivningsperiode på 10 år ÅRL 42, stk ÅRL med kommentarer, afsnit henvisning til IAS Indsigt i årsregnskabsloven, KPMG, s Udarbejdet af opgaveskriver Side 38 af 59

39 Ved følgende regnskabspraksis skal man som virksomhed redegøre for, hvilke metoder man har anvendt til indregning og selve målegrundlaget, dette vil ofte blive betegnet værdiansættelsen, på balancen, resultatopgørelsen, noterne og ledelsesberetningen, i det omfang det berør området for goodwill. 130 Man har også pligt til at angive hvilke afskrivningsmetoder, brugstiden og skøn over restværdi for de pågældende aktiver i forbindelse med angivelsen af afskrivninger. Foretages afskrivningerne over en periode, der overstiger 5 år, så skal man oplyse dette og komme med en fyldestgørende redegørelse for dette valg. 131 Af ÅRL 99, stk. 2 fremgår det, at klassificeres man som en regnskabsklasse C eller D virksomhed, så skal ledelsesberetningen også indeholde en redegørelser for de usikkerheder der kan opstå ved indregning og måling. Hvis man har foretaget virksomhedssammenslutninger i det pågældende regnskabsår, så fremstår der jf. ÅRL ikke specifikke oplysningskrav til regnskabet og dette gør sig gældende, uanset om man har valgt at gøre brug af overtagelsesmetoden eller sammenlægningsmetoden. Jf. ovenstående, så skal man oplyse omkring indregningsmetode og målegrundlag for de forskellige poster i balancen, resultatopgørelsen, noterne samt i ledelsesberetningen, dette fremgår af ÅRL 53. Det må ud fra en vurdering af bestemmelsen anses, at den også dækker virksomhedssammenslutninger, samt hvordan man regnskabsmæssigt har gennemført virksomhedssammenslutningen og hvordan man har opgjort kostprisen for virksomhedssammenslutningen. Virksomhedssammenslutninger, vil som regel medfører væsentlige ændringer i aktiviteter og økonomiske udvikling for virksomheden, hvilket i henhold til ÅRL 77 for 130 ÅRL 53, stk ÅRL 53, stk. 2, nr. 1 c Side 39 af 59

40 regnskabsklasse B og ÅRL 99 for regnskabsklasse C og D, vil betyde at der skal ske omtale af dette i ledelsesberetningen Indregning efter International Financial Reporting Standards (IFRS) Når man foretager den første indregning af goodwill, så bliver følgende målt til at være differencen mellem købsprisen og de identificerbare nettoaktiver. Jf. IAS 38, afsnit 21, skal man foretage indregning af goodwill i regnskabet, såfremt det opfylder kravene for indregning, dog fremstår kriteriet en smule uhensigtsmæssigt, da følgende kriterium altid vil være opfyldt, jf. IAS 38, afsnit 25. Har man ved en virksomhedssammenslutning erhvervet goodwill, så skal man foretage indregning af goodwillen til kostpris. Ved fastlæggelse af kostprisen for goodwill, anvender man dagsværdien på overtagelsestidspunktet. 133 Dog gælder der det for omkostninger, som opstår i forbindelse med erhvervelse af goodwill, ikke kan indregnes som en del af kostprisen. De omkostninger der opstår ved erhvervelsen skal i stedet udgiftsføres i takt med at man afholder dem. 6.5 Efterfølgende måling efter International Financial Reporting Standards Der kan ved anvendelse af IFRS godt opskrives på immaterielle anlægsaktiver, dette gøres ved at foretage en omvurdering af aktivet. 134 Dog må der alligevel ikke foretages opskrivninger på immaterielle anlægsaktiver, hvilket fremgår af EU's 4. regnskabsdirektiv om forbud mod sådanne opskrivninger. 135 Dette forbud fremstår uhensigtsmæssigt, da EU har vedtaget at alle børsnoteret virksomheder skal aflægge regnskab efter IAS-standarderne. Der vil derfor i det nedenstående afsnit blive taget udgangspunkt i reglerne omkring nedskrivning af anlægsaktiver, heriblandt goodwill, som følger af IAS 36. Det fremgår af denne standard, hvornår og hvordan man skal foretage nedskrivningstesten. Ved erhvervelse af goodwill ved en virksomhedssammenslutning, skal man foretage en allokering af goodwill ud på de aktiver, som kan drage nytte af den synergieffekt, der opstår når man laver en virksomhedssammenslutning. Grunden til at man skal foretage allokeringen skyldes, at goodwill ikke i sig selv danner pengestrømme. 136 Da goodwill kan være meget afhængig af begivenheder der indtræder senere acceptere man i praksis, at opgørelsen af goodwill udskydes til efter overdragelsesdagen. Dog gælder der det, at opgørelsen skal foretages inden det efterfølgende regnskabsår efter 132 Indsigt i årsregnskabsloven 2014/2015, EY, s IAS 38, Regnskabshåndbogen, PWC, s Regnskabsrådets rapport om Revision af ÅRL, s IAS 36, 80 Side 40 af 59

41 virksomhedssammenslutningen. 137 Allokeringen skal foretages, da den er med til at danne grundlag for nedskrivningstesten. Hvis man konstatere at goodwillens værdi er mindre end den regnskabsmæssige værdi, så skal man foretage en nedskrivning til genindvindingsværdi. Den foretagende nedskrivning skal indføres i resultatopgørelsen og vil på resultatet have en negativ effekt. 138 Genindvindingsværdi, dagsværdi og nytteværdi, er tre vigtige betegnelser som bruges ved nedskrivningstesten og defineres i IAS 36, afsnit 6. "Genindvindingsværdien af et aktiv eller en pengestrømsfrembringende enhed er det højeste af dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger og nytteværdien. Dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger er det beløb, som kan opnås ved salg af et aktiv eller en pengestrømsfrembringende enhed ved en handel mellem kvalificerede, villige, indbyrdes uafhængige parter, med fradrag af afhændelsesomkostninger. Nytteværdien er nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme, som forventes at hidrøre fra et aktiv eller en pengestrømsfrembringende enhed. Nedskrivningen afhænger af om en af de to ovenstående værdier overstiger aktivets regnskabsmæssige værdi, hvis ikke så skal nedskrivningen ikke foretages 139 Ved vurdering nedskrivningsbehovet, bliver der i IAS 36 skelnet mellem to grupper af aktiver. 140 Der skal ved goodwill foretages en nedskrivningstest en gang om året, dette fremstår at tabellen ovenfor og dette er også selvom der ikke er fremstår behov for at foretage en nedskrivning. Når man som virksomhed skal ind og vurdere nedskrivningsbehovet, så skal man gennemgå nogle interne og eksterne faktorer Regnskabshåndbogen, PWC, s IAS 36, IAS 36, Regnskabshåndbogen, PWC, s. 235 Side 41 af 59

42 Listen som omhandler hvilke eksterne og interne faktorer der skal tages stilling til er ikke udtømmende, dette fremgår af IAS 36, afsnit 13. Hvis virksomheden vurdere, at der foreligger værdiforringelse af aktivt på en anden måde, så vil dette også medføre et nedskrivningsbehov. Når man foretager en nedskrivningstest skal tidspunktet for afholdelsen være det samme hvert år, der foreligger dog ikke krav om, at det sker på balancedagen. 142 Dette er med til at gøre det mere fleksibelt for virksomhederne og foretage nedskrivningstesten. Dog skal man foretage nedskrivningstesten, hvis der foreligger indikationer for værdiforringelse også selvom om testen er foretage tidligere i det pågældende regnskabsår Identificering af Cash Generating Unit (CGU) Som det også fremgår ovenfor, så skal man foretage en allokering af goodwill på de enkelte CGU'er, hvilket betyder at det er nødvendigt at kunne identificere, hvilke der kan drage fordel af goodwillen. Definitionen for CGU fremgår af IAS 36, afsnit 6. Man har i IAS 36, afsnit 69 indsat nogle kriterier for, hvordan man kan foretage identificeringer af uafhængige pengestrømme. Man skal have fokus på de positive pengestrømme, det er de som man modtager fra eksterne parter. Det vil sige at et af de vigtige kriterier ved identifikationen, ligger ved indgående pengestrømme. Et andet vigtigt kriterium, omhandler kontrol og beslutninger hos ledelsen omkring, hvordan virksomhedens aktiver fremtidig anvendes. Opdeling af CGU'erne er op til den enkelte virksomhed, men generelt er det på baggrund af de interne økonomisystemer. Gør virksomheden brug af Activity Based Costing, vil det fremgår af dette system det laveste niveau for CGU'erne. Den normale opdeling af CGU'er ligner som regel opdelingen af afdelinger eller produktgrupper. Hvis opdelingen ikke er foretaget kan det få konsekvenser for den senere nedskrivning Allokering af Goodwill Hvis man ved en virksomhedssammenslutning ikke kan foretage en allokering af den erhvervet goodwill inden udgangen af regnskabsåret for virksomhedssammenslutningen, så skal man i stedet foretage allokeringen inden det førstkommende regnskabsår, der følger efter virksomhedssammenslutningen. 143 I det ovenstående nævnes der, at man skal foretage allokering af goodwill ud på de af den overtagne virksomheds CGU'er. De overordner retningslinjer for CGU'er eller grupper heraf følger af IAS 36, afsnit 80. Nedenstående eksempel viser, hvordan allokering af goodwill kunne se ud. Der tages udgangspunkt i, at der skal foretage en allokering af goodwill på kr. ved erhvervelse af en virksomhed til kr. 141 IAS 36, IAS 36, IAS 36, 84 Side 42 af 59

43 144 Når man foretager allokeringen af goodwill ud på CGU'erne, skal dette gøres forholdsmæssigt. I IAS 36 fremgår dog ikke nogen metode til, hvordan man ved en virksomhedssammenslutning allokere goodwill, og det må derfor vurderes at allokeringen af goodwill på de enkelte CGU'er er op til virksomheden. Det kan blive problematisk i nogle tilfælde at allokere goodwill til hver CGU, hvorfor man i stedet kan foretage en allokering til en gruppe at CGU'er. Hvis man foretager allokeringen til grupper, så vil nedskrivningstesten ikke omfatte hvert enkelt CGU, men skal i stedet foretages for den samlet gruppe, hvor man har tilknyttet goodwill. 145 Man foretager således testen, så virksomheden kan måle det, hvilket også er medvirkende til, at man kan lave opfølgninger. Man kan komme ud for at der opstår ændringer i CGU'en, det kan ske hvis man indenfor den pågældende CGU afhænder aktiviteter eller være udslag af omstruktureringer. Når man afhænder aktiviteter, så skal den tilhørende goodwill indgå når i den regnskabsmæssige værdi, ved opgørelsen af gevinst og tab. 146 Virksomheden skal foretage en fordeling af den allokeret goodwill. Dette skal gøres i forhold til den bogførte værdi af hele CGU'en. 147 Følgende eksempel vil illustrere dette. 148 Samlet værdi af aktiver i CGU'en Værdien af allokeret goodwill ved denne CGU Værdi af det solgte aktiv Eksemplet er udarbejdet af opgaveskriver 145 IAS 36, IAS 36, 86 a 147 IAS 36, 86 b 148 Eksemplet er illustrativt Side 43 af 59

44 Andelen af goodwill der skal medtages ved det solgte aktivets regnskabsmæssige gevinst og tab. Den samlet regnskabsmæssige værdi af det solgte aktiv. Dette er den mest almindelige metode til at finde den regnskabsmæssige værdi af aktivet, dog har virksomhederne mulighed for at anvende andre metoder, hvis de kan dokumentere, at metoden bedre afspejler værdien af det afhændede aktiv. 149 Hvis den pågældende virksomhed i stedet foretager en omstrukturering, som går ind og ændre i en eller flere af CGU'ernes sammensætning, hvortil man har allokeret goodwill, så skal man ind og foretage en omallokering af goodwillen. Omallokeringen bliver udarbejdet efter den relative værdimetode, hvilket er den samme metode som anvendes ved ovenstående eksempel. Der gælder det samme igen, som der gjorde ovenfor, at kan virksomhederne dokumentere en mere pålidelig metode til afspejling af goodwillen, så skal denne finde anvendelse Nedskrivningstest af goodwill Hvis goodwill har en værdi der er lavere end den regnskabsmæssige værdi, så skal man nedskrive til genindvindingsværdien. Genindvindingsværdien er den højeste værdi af dagsværdien fratrukket afhændelsesomkostninger og nytteværdi jf. IAS 36, afsnit 18. Dagsværdi fratrukket afhændelsesomkostninger For at finde frem til prisen i en bindende salgsaftale indgået mellem uafhængige parter, tager man dagsværdien og trækker afhændelsesomkostningerne fra, det vil sige omkostninger der opstår som følge af salget. 151 Er man i den situation, at der ikke kan fremskaffes en klar eller bindende salgsaftale og at aktivet bliver handlet på et marked der er aktivt, så finder man dagsværdien fratrukket afhændelsesomkostningerne, ved at tage markedsværdien for det pågældende aktiv og trækker omkostninger der opstår ved salget fra. 152 Hvis man kommer i den situation, at man hverken kan foreligge en bindende aftale og at aktivet ikke er optaget til handel på et aktivt marked, så man fortage opgørelsen 149 IAS 36, 86 b 150 IAS 36, IAS 36, IAS 36, 26 Side 44 af 59

45 på baggrunden af den information der er til rådighed hos virksomheden. 153 Hvis man ender i denne situation, så skal man ind og vurdere på nylige fortagende transaktioner og vurdere udfaldet af disse. Det kræver dog at transaktionerne tager udgangspunkt i samme branche og aktiv. De omkostninger der opstår ved afhændelse og som trækkes fra dagsværdien, er omkostninger til rådgivere, revisor, advokater, tingslysningsoplysninger og omkostninger der opstår ved klargørelse af aktivets til salgsklar stand og fjernelse af aktivet. 154 Omkostninger der opstår som følge af, at man foretager en omstrukturering vil ikke blive anset, som en del af omkostningerne og kan derfor ikke trækkes fra under afhændelsesomkostninger. Dette kunne fremstå som fratrædelsesgodtgørelse eller øvrige omkostninger. 155 Nytteværdi For at skabe forståelse for, hvad nytteværdien omhandler inddrages definitionen fra IAS 36, afsnit 6 Nytteværdi er nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme, som forventes at hidrøre et aktiv eller en pengestrømsfrembringende enhed. Når en virksomhed skal ind og vurdere på nytteværdien for CGU'en eller et aktiv, så skal man ind og vurdere fremtidig pengestrømme for aktivet. Nytteværdi bliver et udtryk for, hvad man fremtidig kan forvente, at pengestrømmene er værd. Ved opgørelsen tager man udgangspunkt i ledelsen forventninger, hvilket har den betydning, at der forekommer en form for skøn ved opgørelsen. 156 De af ledelsen fastsatte budgetter og prognoser, anvendes ved fastsættelsen af pengestrømmene, dog må de ikke overstige en periode på 5 år. 157 Der skal dog være fokus på om der skal foretages ændringer af budgetterne. Omstrukturering er et forhold, der medfører at der sker ændringer i budgetterne, da det påvirker pengestrømmene. 158 Har man ikke udført omstruktureringen og derved ikke bogført den i regnskabsåret for nedskrivningen, så skal man korrigere i budgettet. Har man dog valgt og udfører og bogfører omstruktureringen i regnskabsåret for nedskrivningen, så skal man ikke foretage ændringer i budgettet. Budgetter og prognoser over de fremtidige pengestrømme, skal udtrykke at virksomheden stadig anvender aktivet i den nuværende stand. Dette kan betyde, at hvis der efter erhvervelsen bliver foretaget forbedringer, og dette fører til øgede pengestrømme, så bliver man nød til at tage hensyn til dette ved 153 IAS 36, IAS 36, IAS 36, IAS 36, 31 a 157 Regnskabshåndbogen, PWC, s IAS 36, 47 Side 45 af 59

46 beregningen af nytteværdien. Dog er det stort set umuligt når det omhandler goodwill, at skulle adskille pengestrømmene fra forbedringerne. 159 Når man skal foretage beregningen af nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme, foretages dette ved anvendelse af diskonteringsfaktoren, som viser de risici og den pågældende markedsvurdering af den tidsmæssige værdi af pengene, som kan henføres til aktivet. 160 Diskonteringsfaktoren skal afspejle de specifikke risici, som markedet eller investorer må antages at tillægge aktivet ved en investering. 161 Det kan være besværligt, at aflæse en aktivspecifik diskonteringsfaktor på baggrund af markedet og derfor kan man vælge at bruge et skøn som diskonteringsfaktor. 162 Hvis der foretages et skøn skal det gøres på baggrund af følgende betragtninger. WACC - Virksomhedens vejede gennemsnitlige kapitalomkostninger Den opgjorte lånerente for virksomheden Lånerenter opgjort af markedet Analyse af metoder som finder anvendelse ved opgørelse af nytteværdien Ved at tage udgangspunkt i IAS 36 appendiks A, kan man se at opgørelsen af nytteværdi kan foretages med enten den traditionelle metode og den forventede pengestrømsmetode. Der bliver ikke direkte anbefalet en specifik metode til opgørelsen, men der kan sagtens anvendes værdiansættelsesmodeller, dette kunne være DCF-modellen. For at finde frem til hvilken af de 3 metoder der giver de mest korrekte billede vil modellerne blive analyseret i det følgende, samt hvorfor dagsværdi ikke anses at være anvendelig. Den traditionelle metode Den traditionelle metode, anvender en enkelt diskonteringsfaktor og et sæt skønnede pengestrømme. For at metoden kan finde anvendelse forudsætter det, at diskonteringsfaktoren kan give et retvisende billede af de fremtidige pengestrømme og også indeholde den risikopræmie der tilkommer ved nedskrivningstesten. 163 Det der bliver lagt mest vægt på ved anvendelsen af den traditionelle metode er diskonteringsfaktoren. Det er dog stadig et krav, at man fra ledelsens side udfærdiger budgetter over fremtidige pengestrømme, som forventes at tilkomme aktivet eller CGU'en. 159 Regnskabshåndbogen, PWC, s Regnskabshåndbogen, PWC, s IAS 36, Regnskabshåndbogen, PWC, s IAS 36 appendiks A4 Side 46 af 59

47 Den traditionelle metode, kræver at man kan foretage sammenligninger af aktiver på et markedet. 164 Ulempen ved metoden fremstår ved, at den ikke tager højde for andre måleproblemer som er mere kompliceret, hvorfor det er vigtigt at man stadig forholder sig til diskonteringsfaktoren. For at finde frem til den korrekte faktor, må man tage udgangspunkt i mindst to aktiver. Det ene aktiv skal være på et eksisterende marked, hvor der er en observerbar rente og et aktiv, hvor der kan foretages målinger og nedskrivningstest. For at finde frem til diskonteringsfaktoren, må man anvende den observeret rente på det pågældende aktiv, det er derfor det bliver afgørende at man sammenligninger med et aktiv, hvor både egenskaber og pengestrømme for aktiverne er mere eller mindre ens. 165 En uddybelse af virksomhedens forpligtelser ved fastsættelse af diskonteringsfaktoren kan ses ved IAS 36 appendiks A6 a-e. Den forventede pengestrømsmetode I forhold til den traditionelle metode, er den forventede pengestrømsmetode ofte mere anvendelig. Årsagen er, at den forventede pengestrømsmetode gør brug af enhver forventning til mulige pengestrømme og ikke som den traditionelle metode, der kun anvender de der fremstår mest sandsynlige. Det der adskiller de to metoder er, at pengestrømsmetoden fokusere på den direkte analyse af pengestrømmene og derudover ligger den vægt på fremstillingen af forudsætninger, som finder anvendelse ved den pågældende måling. 166 Modellen er udarbejdet for at skabe indblik i metoden. Modellen viser hvordan den forventede pengestrømsmetode anvender den gennemsnitlige sandsynlige pengestrøm. 167 Ved det ovenstående model, har man identificeret 3 pengestrømme i CGU'en for Virksomheden skal ind og vurdere på sandsynligheden for, at de fremtidige pengestrømme vil tilfalde virksomheden. I det udarbejdet eksempel ses det, at den gennemsnitlig sandsynlig pengestrøm er på 1840 t.kr. Det kan dog ikke på baggrund af ovenstående model siges om den forventet pengestrømsmetode er bedre en den traditionelle metode. Den kan dog være med til at fremhæve, at den pågældende situationen har afgørende betydning for, hvilken model der giver det mest retvisende billede. 164 IAS 36 appendiks A5 165 IAS 36 appendiks A6 166 IAS 36 appendiks A7 167 IAS 36 appendiks A8 + egne tilføjelser. Side 47 af 59

48 DCF-modellen Det grundlæggende formål med anvendelsen af DCF-modellen er at frembringe et estimat for den pengemængede, som forventes at fremkomme som afkast for en investering. 168 Ved anvendelsen af modellen går man ind og tager de fremtidige pengestrømme, som man mener vil tilfalde virksomheden for den pågældende CGU over en budgetperiode og tilbagediskonterer. Dette henviser så til, at modellen går brug ud fra de budgetter som er udarbejdet af virksomheden. Man operere oftest med værdiansættelsesprocessen ved at foretage en inddeling af budgettet i to perioder, som kaldes henholdsvis budgetperioden og terminalperioden. 169 Det generelle kendetegn for terminalperioden er den konstante vækst. Tidspunktet for hvornår man begynder terminalperioden er, hvor både væksten og de fremtidige pengestrømme oplever en konstant udvikling. Det betyder at frem til terminalperiodens påbegyndelse vil det være budgetperioden der ligger bag de fremtidige pengestrømme. Grundlaget for at foretage beregningen af terminalperioden er det foregående regnskabsår, hvor man har budgettal fra. Ved opgørelse af terminalværdien kan man anvende denne formel. 170 Normalt vurdere man at CGU'en eller aktivet har en levetid der overstiger 5 år, så derfor laver man en opgørelse over den periode der løber fra budgetperioden og frem, denne periode betegnes terminalperioden og terminalværdien skal opgøres for perioden. Ved opgørelsen af terminalperioden, skal man tage afsæt i tal der afspejler virkeligheden. Det man normalt vil tage udgangspunkt i for at finde de frie pengestrømme ved CGU'en eller aktivet er standardiseret indtjening. 171 Det betyder, at der ikke må tages udgangspunkt i regnskabsår der fremstår unormale, altså hvor væksten enten er over- eller undervurderet. Når man kigger på opgørelsen af de fremtidige pengestrømme, så er det vigtigt at have fokus på diskonteringsfaktoren. Diskonteringsfaktoren er en afspejling af nutidsværdien af de fremtidige Rådgivningsudvalget, fagligt notat s Rådgivningsudvalget, fagligt notat s Rådgivningsudvalget, fagligt notat, s. 68 Side 48 af 59

49 pengestrømme. Diskonteringsfaktoren som også blev beskrevet ovenstående, er en afspejling af de risici som er forbundet med aktivet og pengenes tidsmæssige værdi, set med et markedsmæssigt perspektiv. Diskonteringsfaktoren er som udgangspunkt uafhængige af virksomhedens kapitalstruktur, hvilket også betyder at den ikke har nogen indflydelse på hvorledes erhvervelsen af aktivet er finansieret. Årsagen er at de fremtidige pengestrømme, som kan henføres til aktivet er uafhængige heraf Vurdering af modellerne Som det er blevet gennemgået i det ovenstående, så skal man både for IFRS og ÅRL i det tilfældet at genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi foretage nedskrivning. Opgørelsen af genindvindingsværdien sker ved at tage højeste værdi af enten dagsværdi fratrukket afhændelsesomkostninger eller nytteværdien. Dagsværdien er udslag af en bindende aftale, som er foretage mellem to uafhængige parter. Er man i det tilfælde, at der ikke er en bindende aftale, kan man i stedet tage udgangspunkt i markedsværdien, dog er det et krav at markedet hvorpå aktivet handles er aktivt. Kan dette hellere ikke lade sig gøre kan man i stedet anvende transaktioner for aktiver af samme art til opgørelsen. Normalt vil der sjældent være en bindende aftale at tage udgangspunkt i og derudover kan det også være besværligt at finde dagsværdien, hvis man har at gøre med udstyr af speciel karakter. Dette betyder at den opgørelse der bliver foretage af dagsværdien, vil blive foretage alene på baggrund af skønsmæssige vurderinger, hvilket kan lede til ufuldstændige opgørelser, da sammenlignelighedsgrundlag mangler. Da ingen virksomheder er ens, hvilket vil føre til at ingen CGU er ens, kan man stille spørgsmålet om det reelt giver et retvisende billede at ligge andre aktiver til grund for opgørelsen. Det er på baggrund af ovenstående, at det vurderes at dagsværdien ikke giver et retvisende billede i forhold til goodwill. Ved opgørelsen af nytteværdi kan man tage udgangspunkt i flere forskellige metoder. I IAS 36 har man valgt ikke at fremhæve en metode som den rigtige, men har i stedet givet forslag til hvilke der kan finde anvendelse. Her siger man at den traditionelle metode samt den forventede pengestrømmetode kan bruges, men der er også mulighed for at anvende værdiansættelsesmodellerne. Hvis vi først kigger på den traditionelle metode, så finder denne anvendelse på aktiver af samme karakter, da den bruge en diskonteringsfaktor og et sæt pengestrømme. Heri ligger man, at det forventes at alle forventninger til de fremtidige pengestrømme kan indgå. Metoden tager sit udgangspunkt i sandsynlige pengestrømme, hvilket kan skabe nogle problemer. Hvis man kigger aktiver, så er det sjældent man kan finde to aktiver som er sammenlignelige, især når det omhandler goodwill. Dette betyder at selve metoden kan være mindre anvendelige når det omhandler aktiver i relation med goodwill. 172 IAS 36 appendiks A19 Side 49 af 59

50 Den forventede pengestrømsmetode, tager sit udgangspunkt i sandsynligheden for at pengestrømmende vil tilgå virksomheden. Denne metode ligger derfor utrolig stor vægt på at ledelsen foretage de rigtige vurderinger i forhold til sandsynligheden for at pengestrømmende vil tilgå virksomheden. Hvis det er at man fra ledelsen side ikke pålideligt kan opgøre tilgangen, så vil det betyde at det rent regnskabsmæssigt, vil have stor betydning for de værdi man kommer frem til og derved også have indflydelse på nedskrivningstestens pålidelighed. DCF modellen tager sit udgangspunkt i en given budgetperiode. Man kigger ved denne model på de pengestrømme som vil tilgå den enkelte CGU i en budgetperiode. Der indgår ved følgende model også et grundlag af skøn, dette ses ved opgørelsen af vækstraten som skal foretage for terminalperioden. Ledelsen skal således ind og vurderer restlevetiden for virksomheden og dette må ikke overstige en vækstraten på marked for aktivet. Her inddrager man en undtagelse, hvor man går ind og vurdere at hvis det kan begrundes af virksomheden at man anvender en anden vækstrate, kan dette tillades. Dette ligger derfor utrolig stor vægt på at ledelsen opgøre de rigtige tal som det kræves. Man skal ved denne model også ind og vurdere på om det er en nystartet eller moden virksomhed. Dette har betydning ved forventningerne til hvornår virksomheden opnår konstant vækst i pengestrømmende. Ved anvendelsen af denne model vurderes det at være vanskeligt at vurdere hvornår dette forudsætning er opfyldt, dette skyldes at der i praksis kan være flere variable i terminalperioden, der kan påvirke den forventede vækst. På baggrund af den ovenstående behandling af de tre metoder, er vurderingen at den model der fremstår, som den bedste til at opgøre nytteværdien bedst muligt er DCF modellen. Denne vurdering begrundes med at DCF inddrager flere forudsætninger, når det kommer til nedskrivningstesten, dog kan dette selvfølgelig have den betydning af den bliver vanskeligere at anvende. Ved behandlingen af den traditionelle metode ses det, at den indeholder meget få forudsætninger i form af et sæt pengestrømme og en diskonteringsfaktor, hvilket begrænser modellen i, at fremkomme med det mest brugbare resultat. Derudover kan man foretage en sammenlignelighed med andre aktiver, hvilket sjældent kan finde sted og derved bliver modellen mindre brugbar. Den forventede pengestrømsmetode inddrage flere forudsætninger end den traditionelle metode, hvilket er relevant når nytteværdien skal opgøres, da opgørelsen vil få større værdi. Dette kan også ses ved at den traditionelle metode kun tager udgangspunkt i de mest sandsynlige pengestrømme, hvorimod pengestrømmetoden tager den gennemsnitlige pengestrøm, hvilket alt andet lige vil føre til mere fyldestgørende resultat. Selvom den forventede pengestrømsmetode inddrager flere forudsætninger, så vurderes det at den stadig ikke er lige så fyldestgørende som DCF modellen. Selvom DCF modellen er den der indeholder flest skøn, så vurderes det stadig at den er mest pålidelig. Dog skal det selvfølgelig være tale om en virksomhed af en vis størrelse, så de fremkommende skøn fremstår så pålideligt som muligt. Side 50 af 59

51 6.6 Præsentation og oplysning efter IFRS Når der skal aflægges årsrapport efter IFRS, så skal man foretage en separat præsentation af goodwill, som skal ligge under immaterielle anlægsaktiver, derudover gælder der også det, at man har pligt til at udarbejde en anlægsnote for goodwill. De oplysninger der skal bruges ved udarbejdelsen af anlægsnoten er, den regnskabsmæssige værdi primo og ultimo, regnskabsmæssige bevægelser i den pågældende periode, dette udgøres af tilgange eller afgange og så er der også krav om at man indeholder de nedskrivninger der måtte være opstået i perioden. 173 For at illustrer hvordan man for en virksomhed opstiller anlægsnoten for goodwill i regnskabet, er følgende eksempel blevet udarbejdet. Anlægsnoten for goodwill indeholder regnskabet for år 1 og 2. I det første år sker der for virksomheden en tilgang af goodwill, som opstår ved en virksomhedssammenslutning, hvor år 2 repræsentere, at der sker en nedskrivning til genindvindingsværdi. 174 Ved udarbejdelsen af anlægsnoten for goodwill skal virksomheden redegøre for, hvilke metoder man har valgt at anvende i forhold til indregningen og hvilket målegrundlag der er blevet anvendt. Ved at se på bestemmelsen IAS 36, så ser man at der kræves flere oplysninger i forhold til nedskrivningen og værdiforringelsen. Oplysninger omhandler, begivenheder der har ført til nedskrivning, om det omhandlende CGU er et forretningsområde eller produktgruppe og hvorledes man har valgt at opgøre den nedskrevne værdi IFRS - Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, Deloitte, s Udarbejdet af opgaveskriver. 175 IAS 36, 130 Side 51 af 59