Copenhagen Business School. HovedopgaveHD(R) Maj2011. Transfer Pricing. Vejleder: ChristianBehrens. Udarbejdetaf: ChristinaChristiansen

Transkript

1 Copenhagen Business School HovedopgaveHD(R) Maj2011 Transfer Pricing Vejleder: ChristianBehrens Udarbejdetaf: ChristinaChristiansen

2 1. Indholdsfortegnelse 1.Indholdsfortegnelse 1 2.Anvendteforkortelser 4 3.Indledning 4.Problemformulering 5.Afgrænsning 6.Modelogmetodevalg Kildekritik 9 7.Transferpricingikoncerner 8.Nationallovgivning Lovnr.131af25/ Oplysningspligt Dokumentationskrav LL Armslængdeprincippet Hvemeromfattetaflovgivningen? Korrektionssystem Denprimærekorrektion Denkorresponderendekorrektion Densekundærekorrektion Delkonklusion 18 9.Dokumentation OpbyggelseafdokumentationiDanmark EUdokumentation 21 Side1af80

3 9.2.1Fællesdokumentation Landespecifikdokumentation PATAdokumentation Sammenligningafdetredokumentationssystemer Delkonklusion Hvemeromfattetafdedansketransferpricingdokumentationsregler? Begrænsetdokumentationspligtformindrevirksomheder? Dansklovgivningietinternationaltperspektiv Delkonklusion metoder Denfrimarkedsprismetode Videresalgsprismetoden Kostprisplusavancemetoden Avancefordelingsmetoden Bidragsanalysen Residualanalysen Dentransaktionsbestemtenettoavancemetode EksemplerpåanvendelseafOECD smetoder Delkonklusion Fastsættelseaftransferpricingprisinternt 13.1Marketbasedtransferprice 13.2Costbasedtransferprices Marginalcosttransferprices ABCtransferprices Fullcosttransferprices 44 Side2af80

4 13.3Negotiatedtransferprices 13.4Administeredtransferprices 13.5Delkonklusion 14.Sammenligningafdeinterne-ogeksterneafregningsprismetoder 15.Transferpricingproces Informationssamling Analyse Databaseundersøgelse Sammenligelighedsanalyse Produktersegenskaber Funktionsanalyse Kontraktsvilkår Økonomiskeomstændigheder Forretningsstrategier Transferpricingpolitik Implementeringogopfølgning Delkonklusion Valgogimplementeringaftransferpricingienkoncern 16.1KoncernA Informationssamling Analyse Transferpricingpolitik Implementeringogopfølgning KoncernB 68 Side3af80

5 16.2.1Informationssamling Analyse Transferpricingpolitik Implementeringogopfølgning Delkonklusion 17.Konklusion 18.Litteraturliste Side4af80

6 2. Anvendte forkortelse SKL LL KBSKR SEL KGL ÅRL SSL Skattekontrolloven Ligningsloven Kulbrinteskatteloven Selskabsloven Kursgevinstloven Årsregnskabsloven Statsskatteloven Side5af80

7 3. Indledning Denneopgavehartilformål,atanalyserehvilkefaktorer,dererheltcentrale,nåren koncern skal fastsætte en intern afregningspris. Herunder hvilke overvejelser, og mulighederdererforvalgaftransferpricingmetodeudfrakoncernenskarakteristika. Endvidereeropgavenudarbejdetsomenkøreplanfor,hvordantransferpricingkan implementeresienvirksomhed.iforbindelsemeddette,erdernogleklarereglerfor, hvordandokumentationensamtdeinterneafregningspriserskalberegnes.derforvil opgavenogsåanalyseredegældenderegleridanmarkogiudlandet,dadettekan værerelevant,nårenkoncernhardatterselskaberiudlandet. Derudover kunne det være meget interessant, at se på hvilke faktorer der er afgørende,nårenvirksomhedskalvælgetransferpricingmetode.herunderomdet Side6af80

8 harbetydningforvalgafmetode,hvordanorganisationsformenerikoncernen.om detharbetydning,hvilketlandkoncernenoperereri,idetheletaget,atsepåhvilke internefaktorer,dererafgørendeforvalgetafmetode. Derudovererdetspændendeatsepå,omnoglekoncernerkanopleve, at det kan væresværtatfastsætteeninternafregningspris,fordiderikkeereteksterntmarked fordetproduktdesælger,ogpådenmådeerdetikkemuligt,at finde en markedspris. Som udgangspunkt handler transfer pricing om prisfastsættelse af kontrollerede transaktioner og dermed fordelingen af, blandt andet internationale koncerners samledeindtjening mellemdelande,hvor koncernenharbidragettilindtjening,og hvorvirksomhedenerbeliggende.kontrolleredetransaktionererde transaktioner, der forgår ved f.eks. overdragelse af varer og serviceydelser mellem koncernforbundnevirksomhederellerdenneshovedaktionærer. Var det op til virksomhederne selv, ville de muligvis flytte indtjeningen rundt i koncernen til det land med den mest lempelige beskatning, for at optimere deres indtjening. Der er store forskelle på skatteprocenten rundt omring i verden, og det kanderforbetydemeget,hvormanbetalerskat. SKATogandreskattemyndighederrundtomiverdenharstorfokuspåområdet,og dettestillerstorekravtilvirksomhederne.dettebetyder,atkoncernerneskalkunne dokumentere,atdeninternesamhandelforegårpåmarkedsvilkår(armslængdevilkår). Side7af80

9 Sammenligner man Danmark med andre lande, er der stor forskel på, hvordan reglerne er med hensyn til, om der er oplysningspligt, om der er krav til dokumentation, om hvem der har bevisbyrden, hvis der er kontrol, og om der er bøder for ikke at overholde kravene. Grundet disse forskellige regler, vil det være megetspændende,atsepåregleridanmarkiforholdtilreglerneiudlandet,foratse påhvadkoncernenskalværeopmærksompå,iforbindelsemedfastsættelseafderes interneafregningsprisersamtkravtildokumentation. Denneopgavehartilformål,atsættelæserenistandtil,atfåetindblikihvilkeregler der findes på transfer pricing området i Danmark samt i udlandet. Derudover er formålet,atfåenforståelseaf,hvilkeovervejelsermankangøresigsomvirksomhedi forbindelse med metode valg, fastsættelse af de interne afregningspriser og implementeringafentransferpricingpolitik. Side8af80

10 4. Problemformulering Opgaven har til formål, at analysere hvilke faktorer, der er afgørende for valg af transferpricingmetode.herunderhvilkekravderstillestilkoncernenidanmarkogi udlandet, samt hvilke overvejelse man som koncern bør gør sig, når man har samhandel med datterselskaber på tværsaflandegrænserne,forat fastlægge de interneafregningspriser. Derudovereropgavenudarbejdetsomenkøreplanfor,hvordantransferpricingkan implementeres,nårforskelligefaktorerspillerind. For at kunne behandle og analysere ovenstående, er opstillet følgende hovedproblem: Hvilke faktorer i en given virksomhed er afgørende for valg af transfer pricing metode, herunder hvordan findes de mest hensigtsmæssige afregningspriser i en koncern med datterselskaber, der handler mellem landegrænser? Side9af80

11 For at kunne afdække ovenstående problemstilling er det nødvendigt, at kunne redegøre for hvordan de danske og udenlandske regler og vejledninger er på området: Hvilkefaktorererafgørendeforvalgaftransferpricingmetode? Hvilkekonsekvenserkanfølgeafetuhensigtsmæssigtvalgaftransferpricing metode? Hvilke faktorer er afgørende for implementering af transfer pricing i en koncern? Hvordanimplementerestransferpricingienkoncern? Hvilkekrav/reglererderiDanmark? Hvilkekrav/reglererderiudlandet? Hvemeromfattetafreglerne? 5. Afgrænsning Denne opgave vil se på både det regnskabsmæssige og skattemæssige aspekt af transferpricing. Side10af80

12 Opgavenvilindenfordetregnskabsmæssigeaspekt,sepåhvilkemetoderderligger til grund for valg af metode, hvilke problemstillinger der kanopstå ved valg af den forkertemetode,samthvilkenbetydningdettekanhaveforenkoncern. Opgaven vil kun tage udgangspunkt i behandlingen af transfer pricing i danske virksomheder som indgår i internationale koncerner. Fysiske personer eller faste driftsstedervilikkebliveinddragetidenneopgave. Da opgaven er skrevet som en køreplan/vejledning til koncerner i hvilke regler og kravderertilentransferpricingdokumentation,samtgennemgang af metoder til valg af afregningspris mellem to interne transaktioner vil andre dele af transfer pricingproblematikkerkunblivebehandlethvisdeterrelevant. Side11af80

13 6. Model og metodevalg Denne opgave er udarbejdet som en teoretisk beskrivelse af transfer pricing i Danmarkogiudlandet,ogsomenkøreplanforimplementeringafentransferpricing metodeudfranoglekarakteristikaivirksomheden. Først del af opgaven vil beskrive den gældende lovgivning i Danmark, samt hvilke kravderertildokumentationibådedanmarkogenkelteudvalgtelandeiverden. Andendelvilbeskrivehvilkemetoderderfindesnårmanskalfindedenrigtige interne afregningspris. Opgaven vil se på hvilke regler man fra OECD har godkendt samtsepåhvilketransferpricingmetodermaninterntivirksomhederanvender. Tredjedelvilbeståafenanalyseafhvordantoforskelligekoncernerkanvælgeden mest hensigtsmæssige metode til fastsættelse af en afregningsprisudfrahvordan koncernenerstruktureret.herundervilopgavensepåhvordan manimplementerer transferpricingikoncernen. 6.1 Kildekritik Side12af80

14 Iforbindelsemedbrugaflitteratur,harjegforsøgt,atforholde mig kritisk til det fundnemateriale.jegharforsøgtatopsøgerigtighedenidenne. Brugenafkildersamtpålidelighedenafdissevurderesatværeiordensomgrundlag forudarbejdelsenafdenneopgave. Endviderehenledesopmærksomhedenpå,atkildesøgningenerstoppetden2.marts 2011,hvorforbegivenheder,love,domme,afgørelserm.v.derer offentliggjort efter dennedato,ikkeerindarbejdetiopgaven. 7. Transfer pricing i koncerner Nårmantalertransferpricingikoncernerskalmanværeopmærksompå,atder fra virksomhedens synspunkt også kan være en del problematikker forbundet hermed. Det er helt centralt når man taler transfer pricing at se på den måde virksomhedenbliverstyretfrainternt.denmådeenvirksomhedbliverledetpåer heltcentraltforvalgafmetodedaforkertvalgafmetodekanhavekonsekvenser forkoncernensomhelhed. Deterderforvigtigfraledelsesatværebevistomatmanblandtandetskalundgå suboptimeringogmansåvidtdetermuligtskalundgåathaveuudnyttede Side13af80

15 kapacitet.disseernogleafdekonsekvenserdetkanfåforenkoncernatvælge denforkerteafregningspris.detvilnedenforblivebeskrevetyderligere. En af de største problematikker en ledelsen har forbundet med interne afregningsprisereratdehelstskalundgåsuboptimering.hvismanforeksempelhar en sælgende virksomhed som producerer halvfabrikater til videresalg i koncernen. Dissehalvfabrikaterkankunsælgesinternt.Denkøbendevirksomhedkankøbedisse halvfabrikaterinterntellerekstern.pågrundafdeninterneafregningspriskandetfor den købende virksomhed bedre betale sig at handle denne vare eksternt. Den købendevirksomhedfårsåledesetgodtresultatmensdensælgendevirksomhedfår etmegetdårligtresultatdadenikkesælgernogetogharendelproduktionsudgifter. Det giver således på koncern niveau et dårligt resultat, i det man har udgifter til eksterneleverandørermensmanogsåharendeludgiftertilproduktion. Udfordringen for ledelsen i denne situation er, at finde den rigtige afregningspris således,atmanikkeproducereuden,,atkunnefådetsolgtidensælgendeafdeling. Manskalovervejeommanskalsænkedeninterneafregningsprisellerommanskal producerepåenandenmådesåledesatprodukterneogsåkansælgeseksternt. Manskaldogvære opmærksompåathvisdensælgendevirksomhedproduceretil bådeeksterntoginternt,skalmansomledelseanalyserepåomdetkanbetalesig, elleromdensælgendevirksomhedkunbørproduceretildeteksternemarkedeller kuntildetinterne,afhængigafhvoroghvordanmanfårdenbedstedækningsgrad. Side14af80

16 Hvis man i ovenstående eksempel udvider og siger at den sælgende virksomhed sælger både internt og eksternt og har fået egen markedsføring af produkterne. Herunder kendskab til markedet og kendskab til konkurrenterne. Her bør ledelsen ladedensælgendevirksomhedafgøreomdenkøbendevirksomhedskalkøbeinternt eller eksternt. På denne måde afgiver den købende virksomhed sine ordrer til den sælgende virksomhed. Den sælgende virksomhed undersøger kapacitetsudnyttelse ogpådennemådevælgerdenbedstøkonomiskeløsning. Pådennemådefårledelsensløstproblemetmedsuboptimering,ogogsåuudnyttede kapacitet i den sælgende virksomhed. Dog skal det nævnes at man fratager den købendeafdelingnogenformformedbestemmelsehvilketkanværedemotiverende. Enandenformforkapacitetsudnyttelsekanvære,atmanienmodervirksomhedhar ansatenitafdelingtilatvaretageitproblemerrundtomikoncernens selskaber. MendeenkeltedatterselskaberkanmodkoncernensinteressefåIThjælpeneksternt hvis dette kan gøres billigere end købe det internt. Det vil såbetydeatkoncernen somhelhedfårenudgifttilitsupportplusmankanhaveitfolkgåendeudendehar nogetatlave,ogdissefolkskalhaveløn.detteerikkeoptimalkapacitetsudnyttelse. Når man taler kapacitetsudnyttelse skal man som ledelse gør opmed sig selv om man skal ændre den afregningspris man har. Man kun sælge til rene variable omkostninger, med risiko for tab i den sælgende afdeling eller man kan holde fast medfareforatdenkøbendeafdelingkøbereksternt. Side15af80

17 Virksomhedernehar,kunneflytterundtpådetsamledeoverskudtildetlandmedden laveste beskatning hvilket for koncernen som helhed har været en fordel. Skattemyndighederneerdesenestårblevetmegetopmærksompådetteproblemog har derfor skærpet reglerne på området. Derfor skal man nu som koncernledelse væreopmærksompåatfåderigtigeinterneafregningsprisersåledes at koncernen som helhed står bedst muligt. Derudover skal koncernledelsen også være opmærksompå,atdererenheldeleksternereglersomskaloverholdessåledesat mankanklareetskattekontroludenrisikoforbøderosv. Jegvilgennemdenæstekapitlergennemgådereglerogkravderertiltransfer pricingidanmarkoginogleudvalgtelande. 8. National lovgivning Udviklingen i samfundet er sket over en årerække. Samfundet er moderniseret, teknologienudviklersigiflyvende fart og globaliseringen forøges. Mange selskaberprøver,atudnyttedemulighedervoressamfundgiver,forpådenmåde at holde fast i deres markedsandele. Der etableres filialer, faste driftssteder og datterselskaber i udlandet, og selskaberne udvikler sig på denne måde til internationalekoncerner. I koncernerne foregår der ofte transaktioner mellem selskaber, og disse transaktioner er ofte ikke på markedsvilkår, som hvis man handlede med en uafhængig part. For partnerne har i disse tilfælde typisk ikke modstridende interesser. Side16af80

18 Samletsetforkoncernenskerderingenindkomstforskydning,dadetinternesalg elimineresvedudarbejdelseafkoncernregnskabet.såmåltpåresultatetførskat, har det ingen betydning for, hvilken pris man afregner det interne salg til. Derimod har de interne afregningspriser en betydning for, hvordan indkomsten fordeler sig imellem koncernens selskaber. Man kan ved brug af ikke markedspriserflytteindkomstenrundt,såmanikkekommertilatbetaleskatide lande med en høj skatteprocent, men derimod flytter den til lande med en lav skat. Skattemyndighedernesøgervedhjælpafskattelovgivningen,atforhindredenne formforspekulationer.desøger,atkunnekontrollereomhandlerne internt i koncernerneforgårpåmarkedsvilkår,desåkaldtearmslængdevilkår. 8.1 Lov nr. 131 af 25/ I 1998 valgte man i Danmark, at udvide transfer pricing lovgivningen ved vedtagelsen af lov nr. 131 af 25/ Formålet med loven var, at skattemyndighederne havde mulighed for at sikre en korrekt prisfastsættelse i koncernen. Lovenregulererfølgendeområder: Oplysningspligt(SKL 3B,stk.1) Dokumentationskrav(SKL 3B,stk.4) Side17af80

19 Skønsmæssigskatteansættelse(SKL 3B,stk.5) Genoptagelseafselvangivelser(SSL 4,stk.2og35,stk.1) VedindførselafSKL 3Bvedlovnr.131blevhjemmelforoplysningspligt og dokumentationskrav indført i dansk transfer pricing lovgivning. Skattemyndighederfikmeddennelovadgangtil,skønsmæssigtatansætteden skattepligtige indkomst, i de tilfælde hvor der forligger en mangelfuld dokumentation,ellersletingendokumentation Oplysningspligt I forbindelse med lov nr. 131 af 25/ har skattemyndigheder indført oplysningspligt.dettebetyder,atmansomselskabiforbindelsemedudfyldelse af selvangivelsen, skal oplyse om art og omfang af transaktioner med udenlandskekoncernforbundneselskaber. Virksomhedernekanmedsanktionerpålægges,atopfyldeoplysningspligten.De virksomhedersomikkeindsenderskema05.021,kansåledesmedhjemmeliskl 5,stk.1og2pålæggesskattetillægogdagligebøder.Detteskyldes,atskemaet betragtessomenintegreretdelafselvangivelsen Dokumentationskrav Dokumentationskravetharhaftsinvirkningsidenindkomståret1999.SKAThari februar2006udgivetendetaljeretdokumentationsvejledning.udfralovnr.131 Side18af80

20 af 25/ har man fastsat nogle krav til virksomhederne, for at skattemyndighederne kan kontrollere, om man bruger markedsvilkår som afregningspriser. Der skal fra virksomhedernes side udarbejdes og opbevares skriftlig dokumentation, denne dokumentation skal vise hvordan priser og vilkår er fastsat, og danne grundlag for en vurdering af, om disse er på markedsvilkår. Dokumentationskaludleverespåbegæring. Dokumentationforudsættesnormaltatindeholde: Om prisfastsættelsen er sket efter aftale med et andet lands skattemyndighed Hvilkevirksomhederderdeltagerideinternetransaktioner Artenafinternetransaktioner Hvilkenfunktionderudføresafdeenkelteselskaber Om der findes sammenlignelige transaktioner med uafhængige virksomheder Manglendeudarbejdelseafdokumentationellerhvisdokumentationharensådan karakter,atderreeltikkeforliggerdokumentationkanføretilbødejf.skl 17, stk.3. Virksomhedernefår60dagetilatfremlæggederesdokumentation.Dennebuffer kanmåskesynesfristendefornoglevirksomheder,mentpådenmåde,atdeblot Side19af80

21 ventermed,atudarbejdedokumentationhvisdeskullefåskattekontrol,dadeter etomfattendearbejde.dogskaldetnævne,atdetipraksisikkeernokmed60 dagetilatudarbejdeenfornuftigdokumentation LL 2 LL blev indført ved lov nr. 432 af 26/ Det fremgår, at hvis der ligger en kontrollerettransaktionsomerdefineretill 2,stk.2mellemderestsubjekter, dererangiveti 2,stk.1,skaldevilkårforhandelsmæssigeeller økonomiske transaktionersættesioverensstemmelsemedhvad,derkunnehaveværetopnået hvismanvartouafhængigepartersomhandlede.hvisikkekoncernenoverholder dissevilkår,åbnerbestemmelsenadgangtilentransferpricingkorrektion. Hvisderertaleomengrænseoverskridendetransaktion,ogdenne er uden for reglerne om skattefri tilskud, kan den sekundære korrektion, se side 18 for yderligere forklaring, kun undgås, hvis den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved opgørelsen af den skattepligtige indkomstihenholdtilstk.1idanmarkjf.ll 2,stk.4,2pkt. Hvisikkederertaleomreguleringiopgørelsenafdenskattepligtigeindkomst, medderimodoverførslenfravirksomhedentilaktionærerneerhjemlentildenne reguleringikkeill 2,meniSSL 4. Side20af80

22 8.3 Armslængdeprincippet Armslængdeprincippet for fastsættelse af priser og vilkår for transaktioner melleminteressentforbundneparterfindesill 2,stk.1. Aflovenfremgår,atskattepligtigeer: 1. hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, 2. derudøvesenbestemmendeindflydelseoverjuridiskepersoner, 3. dererkoncernforbundetmedenjuridiskperson, 4. derharetfastdriftsstedbeliggendeiudlandet, 5. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmarkeller 6. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med fast driftssted eller KULBR 21stk.1eller4 Vedopgørelsenafdenskattepligtigeindkomst,skalmananvendepriserogvilkår for handelsmæssige transaktioner med de ovennævnte fysiske eller juridiske personerogfastedriftssteder,desåkaldtekontrolleredetransaktioner.disseskal væreioverensstemmelsemed,hvadderkunneværeopnået,hvistransaktionerne varforgåetmellemtouafhængigeparter. Side21af80

23 Armslængdeprincippet er den standard som er gældende for landene i OECD. Armslængdeprincippet skal være grundlag for, at fastsætte og vurdere de koncerninterneafregningspriser. Armslængdeprincippet er defineret i art. 9 i OECD s modeloverenskomst og er følgende: Såfremtdermellemdepågældendeforetagendereraftaltellerfastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår,somvilleværeblevetaftaltmellemuafhængigeforetagender,kanenhver indkomst, som hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville væretilfaldetetaf disseforetagender,mensompågrundafdissevilkårikkeertilfaldet dette foretagende, medregnes til dette foretagendes indkomst og beskattes i overensstemmelsehermed. Detskalnævnes,atdetipraksiskanværesværtsomskattemyndighedatafgøre, om virksomheden har fastsat prisen rigtigt, især fordi der i nogle lande ikke er dokumentationskrav.somoedcogsåanføreriderestransferpricingguidelines, såkræverdetengoddømmekrafthosbådeskattemyndighedogskatteyder, at anvendearmslængdeprincippet. Andre problemer med armslængdeprincippet er, at det ikke tager højde for de særlige forhold som kan forekomme hos store multinationale selskaber, som f.eks.: Side22af80

24 Noglebrancherersådomineretafmultinationaleselskaberat,detfaktisker nærmestumuligtatfindetransaktionermellemuafhængigeparter ogpå den måde har man ikke et grundlag til at vurdere hvad den rigtige markedspriser. Multinationale selskaber er ofte i stand til at opnå store fordele i form af mængderabatter hvordetigensåersværtatvurderehvaden rigtig markedspriser. 8.4 Hvem er omfattet af lovgivningen? For at man bliver omfattet af den danske transfer pricing lovgivning, skal et af følgendepunkterværeopfyldt: Danskeselskaber,derkontrolleresafudenlandskepersoner,selskaberm.v. Danskeselskaber,personerm.v.,derkontrollererudenlandskeselskaber Danskeselskaber,dererkoncernforbundnemedudenlandskeselskaber Danskeselskaber,personerm.v.,derharetfastdriftsstediudlandet Udenlandskeselskaber,personerm.v.,derharetfastdriftsstediDanmark Ved kontrol forstås direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50% af aktiekapitalenellerdirekteellerindirekterådenovermereend50%afstemmerne jf.sel 32stk.1ogLL 16Hstk.1. Vedkoncernforbundneselskaberforståsselskaber,hvorsammekapitalkredsejer mereend50%afaktierne/stemmerne,jf.kgl 4,stk.2. Side23af80

25 Såfremt man som selskab ikke overholder at handle på markedsvilkår, har skattemyndighederne mulighed for, at foretage korrektion af den skattepligtige indkomst, således at denne kommer op på samme niveau, som hvis selskabet havdehandletpåmarkedsvilkår. 8.5 Korrektionssystemet Entransferpricingkorrektionerikkeenselvstændigbeskatningsmetode,mener armlængdeprincippet ikke overholdt, kan der sker en korrektion af den skattepligtigeindkomstforkoncernen,såledesatindkomstenbliverfordelt,som omdervillehavdeværethandletpåmarkedsvilkår. Entransferpricingkorrektionkanindeholdetretyperafkorrektioner,tilbrugfor omdelingafdekontrolleredetransaktioner.detretyperer: Denprimærekorrektion Denkorresponderendekorrektion Densekundærekorrektion Den primære korrektion Nårderertaleomdenprimærekorrektion,erdetdenkorrektion,derkanforhøje indkomsten.detkanske,hvisetselskabharsolgtenvaretiletafsineselskaberi koncernen til underpris, så giver den primære korrektion adgangtilatforhøje Side24af80

26 denneafregningspris,tilhvaddervillesvaretilmarkedspris,hvilketresultererien øgetbeskatninghosselskabet Den korresponderende korrektion Denkorresponderendekorrektionerden,sommodsvarerdenprimærekorrektion hosdenandenpartidenpågældendetransaktion.dennekorrektionfinderaltså sted,derhvorindkomstennedsættes,menmedøgetfradragtilfølge.tagerman igen udgangspunkt i det ovenstående eksempel, hvor en vare bliver solgt for billigt, bevirker den korresponderende korrektion at selskabetsfradragøgestil varensmarkedspris Den sekundære korrektion Nårentransferpricingreguleringerfulgtopafenkorresponderenderegulering, så er den skattemæssige indkomstfordeling bragt i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Men de underliggende transaktioner og pengestrømmen vil i denne situation være uændret. Og på denne måde, er der sket en reel overførselafmidlerfradeneneparttildenanden medandreord,pengeneer hosdenforkertepart. En sekundær korrektion betyder, at denne overførsel benævnes som et lån, tilskud,udbytteellerandetsomkanhavdeskatteretligekonsekvenser. Side25af80

27 Denne korrektion kan dog undgås jf.ll 2stk.4.Deskattepligtige kan undgå yderligerefølgeskrivelseiformafdensekundærejustering,hvisdeforpligtersig tilbetaling,ioverensstemmelsemeddeafskatanvendtepriserogvilkår. 8.6 Delkonklusion I Danmark har man gennem lovgivningen forsøgt at forhindre at man som virksomhedellerhandlerpåmarkedsvilkårnårmanhandlerinterntmedhinanden. I 1998 valgte man i Danmark, at udvide transfer pricing lovgivningen ved vedtagelsen af lov nr. 131 af 25/ Formålet med loven var, at skattemyndighederne havde mulighed for at sikre en korrekt prisfastsættelse i koncernen. Armslængdeprincippet er den standard som er gældende for landene i OECD. Armslængdeprincippet skal være grundlag for, at fastsætte og vurdere de koncerninterneafregningspriser. Hvisikkeregleromanvendelseafarmlængdeprincippeteropfyldtkanentransfer pricing korrektion finde sted. Dette er ikke en selvstændig beskatningsmetode, men en korrektion af den skattepligtige indkomst for koncernen, således at indkomsten bliver fordelt, som om der ville havde været handlet på markedsvilkår. Side26af80

28 9. Dokumentation DereriSKL 3direktefastslået,atderskaludarbejdestransferpricing dokumentation. Disse bestemmelser har været gældende siden Dokumentationskravethartilformålatsætteskattemyndighederneistandtilat vurdereomderhandlespåmarkedsvilkår. Selvomdeteradministrativttungtforvirksomhederne,hardetogsåvissefordele, atudarbejdeengoddokumentationfrastartenaf.engoddokumentation kan blandtandetsikreenhurtigskatterevision.jobedrevirksomheden er til at udarbejde dokumentationen, desto færre oplysninger skal skattemyndighederne hentehosvirksomhedenefterfølgende.detkanlogisknokværesvært,athente materiale fra gamle indkomstår og udenlandske datterselskaber hvis skattekontrollenførstkommernogleårsenere. Hvis ikke virksomhederne har udarbejdet en ordentlig dokumentation for deres interne afregningspriser, kan skattemyndighederne efter loven skønsmæssigt fastsætte afregningsprisen. I Danmark er det skattemyndighederne der har bevisbyrden, så har virksomhederne blot udarbejdet en god dokumentation, bliverdetsværtforskattemyndigheder,atanfægtedette.harvirksomhedenkun udarbejdet en 1-siders dokumentation, bliver denne sidestillet med ikke at havdeudarbejdetnogendokumentation. Side27af80

29 Mankansige,atiforbindelsemedatvirksomhedenharkoncernforbundne virksomheder i andre lande, vil det oftest være nødvendigt, at have udarbejdet dokumentationfor,atopfyldekraveneidetpågældendeland. Ipraksisskalmanværeopmærksompå,atudarbejdesindokumentationsåledes, atdenkangenbrugesidelandekoncernenopererer.detblivermere og mere normalt,atmanideeuropæiskelandegenbrugertransferpricingdokumentation mantilretternaturligvissåledes,atdetstemmeroverensmedhvilkekrav,derer idetpågældendeland. Det overordnede kriterium er, at virksomhederne er i stand til at aflevere den ønskededokumentationtilskattemyndighederindenfordentidsfrist,dereridet pågældendeland. 9.1 Opbyggelse af dokumentation i Danmark KoncernforbundnevirksomhederskalifølgeSKL 3B: udfærdige og opbevare skriftlige dokumentation for, hvorledes priser og vilkårerfastsatfordekontrolleredetransaktioner.denskriftligedokumentation skal på skattemyndighedernes begæring forelægges denne og skal være af en sådanart,atdenkandannegrundlagforenvurderingaf,ompriserogvilkårer Side28af80

30 fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionernevarafsluttetmellemuafhængigeparten 1. Dokumentationspligten består af to led. For det første skal virksomheden beskrive,hvordanderesafregningspriserpåvarerogydelsererfremkommet,og fordetandetskalskattemyndighederneudfradennebeskrivelse,kunnevurdere omderbliverhandletpåmarkedsvilkår. SKATharifebruar2006udsendtendetaljeretvejledning,omhvordan transfer pricing dokumentationen kan udarbejdes. Man kan sige, at kravet til dokumentationenafhængerafvirksomhedensstørrelseogkompleksitet.selvom allenævntepunkteribekendtgørelseniprincippetskalmed,kanmankommeud forsituationer,hvornoglepunkterikkeerrelevanteforengivenvirksomhed.det vigtigste er, at alle de oplysninger som er vigtige for vurderingen af, om virksomhedenanvenderarmslængdeprincippet,ermedtaget. SKAT sdokumentationsvejledningerbyggetopoverfølgendefemtrin: 1. Beskrivelseafkoncernenogdeforretningsmæssigeaktiviteter 2. Beskrivelseafdekontrolleredetransaktioner 3. Sammenlignelighedsanalyse 4. Implementeringogprisfastsættelse 5. Skriftligeaftaler 1 AndersOrebyHansenogPeterAndersen, ipraksis,side68 Side29af80

31 Disse5punktersvarertil 4-8idokumentationsbekendtgørelsen.Beskrivelserne i dokumentationsbekendtgørelsen er relativt detaljeret. Der er ikkenogetkrav om, at bekendtgørelsen og vejledningen systematik følges. Andre måderkan anvendes,menrentpraktiskanbefalesdetdogatanvendevejledningen. 9.2 EU transfer pricing dokumentation HvismanerkoncernforbundetmedselskaberiEUkanmanvælge,atudarbejde dokumentationen som en EU transfer pricing dokumentation jf. dokumentbekendtgørelsen 11,stk.1.Deterfrivilligtforenkoncern,omdenvil udarbejde dokumentation som en EU transfer pricing dokumentation. Vælger koncernenatudarbejdeeneutransferpricingdokumentation,skaldenomfatte alleeuselskaberneogbørværeoverenlængereårrække,såmanfårkontinuiteti koncernenstransferpricingpolitik. EnEUtransferpricingdokumentationbeståraftodele,enfællesdokumentation ogenlandespecifikdokumentation,somsåtilsammenudgørdokumentationen Fællesdokumentation Fællesdokumentationen er en overordnet dokumentation med standardiserede oplysninger,somerrelevanteforallekoncernensvirksomhederieu. Side30af80

32 NedenståendepunkterskalmedienEUtransferpricingdokumentation.Ipraksis skalindholdetafpunkternetagehensyntilvirksomhedenogdenstransaktioners kompleksitet 2 : En general beskrivelse af aktiviteterne og forretningsstrategien, herunder ændringafforretningsstrategieniforholdtildetforegåendeskatteår. En general beskrivelse af den multinationale koncerns organisatoriske, juridiskeogoperationellestruktur. Engenerellisteoverdeforbundneforetagender,derforetagerkontrollerede transaktionermedvirksomhederieu. Engenerelbeskrivelseafdekontrolleredetransaktionermedforbundne foretagenderieu,detvilsigeenbeskrivelseaftransaktionsstrømmen af materielle og immaterielle aktiver, tjenester og finansielle elementer, faktureringsstrømmenogtransaktionsstrømmenesbeløbogmængde. Engeneralbeskrivelseaffunktionerogrisici,ogenbeskrivelseafændringi funktionerogrisiciiforholdtilforegåendeskatteår Enlisteoverimmaterielleaktiverogmodtagneellerbetaltelicensafgifter Den multinationale koncerns politik vedrørende interne afregningspriser ellerenbeskrivelseafkoncernenssystemforinterneafregningspriser,der viser,atkoncernensinterneafregningsprisererfastsatioverensstemmelse medarmslængdeprincippet. En liste over aftaler om omkostningsfordeling, forhåndsaftalerom metoder forinterneafregningspriserogafgørelseromforskelligeaspekterafinterne 2 AndersOrebyHansenogPeterAndersen ipraksis,side77-78 Side31af80

33 afregningspriser, såfremt de finder anvendelse på EU baserede koncernenheder Enerklæringhvorihverenkelnationalskattepligtigforpligtersigtilatlevere supplerendeoplysningerpåanmodningogindenforenpassendefrist i overensstemmelsemednationaleregler Landespecifik dokumentation Den landespecifikke dokumentation indeholder den specifikke dokumentation vedrørendedenenkeltevirksomhedidetenkelteland. En koncern vil kunne flytte nogle af punkterne fra den landespecifikke dokumentation til fællesdokumentationen,hvismankanbeskrivenogle punkter samletforkoncernen.dererdogenbetingelseforatdetteaccepteres,ogdeter, atdetaljeringsgradenskalværedensamme,somhvisdenstodbeskrevetunder denlandespecifikkedokumentation. Derskalunderdenlandespecifikkedokumentationudarbejdesfølgende: Enbeskrivelseafkoncernen Enbeskrivelseafdekontrollerendetransaktioner Ensammenlignelighedsanalyseherunderinformationominterneogeksterne sammenligneligeuafhængigetransaktioneroganvendelsesmetoder Enbeskrivelseafimplementeringenafdenkoncerninterneafregningspris Side32af80

34 Atderersammenfaldmellemdenneogdokumentationsbekendtgørelsenerikke overraskende,daderertaleomoplysningerdererheltcentraleforenvurdering af,omdererhandletpåmarkedsvilkår,ogsomogsåerioverensstemmelsemed OECD sguidlines. For Danmark gælder det, at hvis virksomheden har valgt, at udarbejde en EU transferpricingdokumentationskaldebeskrivelseroganalysersomfremgåraf dokumentations-bekendtgørelsen 4-8 medtages i fællesdokumentation eller denlandespecifikkedokumentationfordanmark. I overensstemmelse med dokumentationsbekendtgørelsens 2, stk. 3, vil fællesdokumentationenogdenlandespecifikkedokumentationkunneudarbejdes pådansk,norsk,svenskog/ellerengelsk. IDanmarkvilenEUtransferpricingdokumentationværeomfattetafdennormale regelom,atdokumentationenskalkunneindsendesmedenfristpå60dage. 9.3 PATA dokumentation PATAerenforkortelseafPacificAssociationofTaxAdministrators.PATAomfatter Australien,USA,CanadaogJapan.PATAudsendteimarts2003etfællesregelsæt for indholdet af en dokumentation, som opfylder alle landenes krav til dokumentation,ogderforgørdetmuligtforselskabermedtransaktionermellem toellerflerepatalande,atnøjesmed,atudarbejdeenfællesdokumentationog dervedstadigopfyldedeinvolveredelandeskrav. Side33af80

35 Anvendelsenafpakkenerfrivillig. EnPATAtransferpricingpakkeskalindeholdefølgende: Enbeskrivelseaforganisationensstruktur Enbeskrivelseafkoncernensforretningsområderogmarkedsvilkår Enbeskrivelseafdekontrolleredetransaktioner Enbeskrivelseafforudsætninger,strategierogpolitikker Enbeskrivelseafomkostningsaftaler. Sammenligneligheds,funktions-ogrisikoanalyse Valgafprisfastsættelsesmetode Redegørelseforanvendelsenafprisfastsættelsesmetode Beskrivelseafbaggrundsdokumenter EngennemgangafpunkternederindgårienPATAdokumentationviser et betydelig sammenfald med såvel de danske retningslinjer, EU transfer pricing dokumentationsamtoecd stransferpricingguidelines. 9.4 Sammenligning af de tre dokumentationssystemer Opbygningen i PATA er lidt anderledes i forhold til opbygningen af den danske dokumentationsvejledning og EU transfer pricing dokumentationsvejledningen. Menindholdeterialvæsentligheddesamme. Side34af80

36 Dererdogenvæsentligforskelmellemf.eks.dedanskereglerogPATA.Ifølgede danske regler behøver man ikke, at lave en databaseundersøgelse. Dette er i henholdtilpatavejledningen etkrav. Dogskaldetnævnes, at udarbejderman sin dokumentation efter PATA vejledning, skal man udlevere dataundersøgelsen tildedanskemyndigheder. Alle tre vejledninger bærer tydelige præg af at være inspireret afoecd s Transfer Pricing Guidelines. Så grundet at de tre vejledninger ligner hinanden meget,børderipraksisikkeværedenstoreforskelpå,hvilken vejledning man bruger.detmådoganbefales,atmananvenderdenidetlandhvorfrakoncernens globaleaktivitetkoordineres. Dererbetydeligenationaleforskelleirelationtildekravderstilles.Dettekommer isærtiludtrykidelande,hvordeterskatteyderen,derharbevisbyrdenforat dokumentere, at der handles på armslængdevilkår. Her vil kravene til dokumentationenværevidtrækkende. Idelandehvordeterskattemyndighedernederharbevisbyrdenfor,atbeviseat der ikke handles på armslængdevilkår, herunder Danmark, vil kravene til omfangetogdeltaljeringenitransferpricingdokumentationenofteværeendel mindre. 9.5 Delkonklusion Side35af80

37 Som tidligere nævnt har lovgivningen fastlagt at virksomhederne medinterne transaktionerskaludarbejdeogopbevaredokumentation. Dokumentationspligten består af to led. For det første skal virksomheden beskrive,hvordanderesafregningspriserpåvarerogydelsererfremkommet,og fordetandetskalskattemyndighederneudfradennebeskrivelse,kunnevurdere omderbliverhandletpåmarkedsvilkår.skatharudarbejdetenvejledning til hvordanmankandokumentererdeinterneafregningspriser HarenvirksomhedkoncernforbundetselskaberiEUkanmanvælge,atudarbejde dokumentationensomeneutransferpricingdokumentation.deterfrivilligtfor en koncern, om den vil udarbejde dokumentation som en EU transfer pricing dokumentation. Vælger koncernen at udarbejde en EU transfer pricing dokumentation, skal den omfatte alle EU selskaberne og bør være over en længere årrække,såmanfår kontinuitetikoncernenstransferpricingpolitik. DerudoverfindesderPATAsomomfatterAustralien,USA,CanadaogJapan.PATA udsendteimarts2003etfællesregelsætforindholdetafendokumentation,som opfylderallelandeneskravtildokumentation,ogderforgørdet muligt for selskaber med transaktioner mellem to eller flere PATA lande, at nøjes med, at udarbejdeenfællesdokumentationogdervedstadigopfyldedeinvolverede landeskrav. Side36af80

38 Der fremkommer forskelle mellem de danske regler og PATA. Ifølge de danske reglerbehøvermanikke,atlaveendatabaseundersøgelse.detteerihenholdtil PATAvejledningenetkrav. Der er også betydelige nationale forskelle i relation til de krav der stilles. Dette kommerisærtiludtrykidelande,hvordeterskatteyderen,derharbevisbyrden for at dokumentere, at der handles på armslængdevilkår. Her vil kravene til dokumentationenværevidtrækkende. 10. Hvem er omfattet af de danske transfer pricing dokumentationsregler? Kravene i SKL 3B om afgivelse af oplysninger i selvangivelsen om de kontrollerede transaktioner i koncernen samt om dokumentationen for prisfastsættelsenherafomfatterskattepligtige: Hvoroverfysiskeellerjuridiskepersonerudøverenbestemmendeindflydelse Derudøverenbestemmendeindflydelseoverjuridiskepersoner Dererkoncernforbundetmedenjuridiskperson Derharetfastdriftsstedbeliggendeiudlandet Der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark Der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med fast driftssted eller KULBR 21,stk.1eller4 Side37af80

39 Som man kan se er der overensstemmelse mellem de skattepligtige, som er omfattetafarmslængdeprincippetill 2,ogdeskattepligtige,someromfattet afoplysnings-ogdokumentationspligten.bådefuldtogbegrænsetskattepligtige eromfattetafreglerne Begrænset dokumentationspligt for mindre virksomheder Som udgangspunkt skal alle der er omfattet af reglerne i SKL 3B, stk. 1 udarbejdedokumentationforallekontrolleredetransaktioner.detteeretmeget omfattendearbejde,såderforharmanformindrevirksomhederindført en begrænset dokumentationspligt som begrænser sig til, at det kun ernogle kontrolleredetransaktionerderskaloplysesom. Mindrevirksomhederdefineresidennesammenhængpåfølgendemåde 3 : Under250beskæftigede,samtenten: Harenårligsamletbalancesumpåunder125mio.kr.,eller Enårligomsætningpåunder250mio.kr. Ved beskæftigede forstås det gennemsnitlige antal ansatte i løbet af et indkomstår. Dette svarer også til den definition som anvendes i 3 AndersOrebyHansenogPeterAndersen ipraksis,side42 Side38af80

40 årsregnskabsloven ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse man som virksomhedbefindersigijf.årl 7. Balancesummenogomsætningstallettagesfradenofficielleårsrapport.Vedden samledebalancesumskalforstås,deaktiversomeropførtibalancen.vedårlig omsætning skal forstås, nettoomsætning som defineres som salgsværdien af produkter og tjenesteydelser der henhører under selskabets ordinæredriftmed fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat der er direkte forbundet medsalgsbeløbet. Ved opgørelsen af den samlede balance medregnes ikke koncerninterne mellemværender og indbyrdes kapitalandele. Ved opgørelsen af den samlede omsætningikoncernen,skalderikkemedregnesdeninterneomsætning. Hvisenvirksomhedopfylderkravetomunder250beskæftigedeogogsåenten deneneellerandenmulighed, skalvirksomhedenaleneudfærdige og opbevare skriftligdokumentationfor,hvorledespriserogvilkårerfastsatfor 4 : Kontrollerede transaktioner med fysisk og juridisk personer, der er hjemhørende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlemafeuellereøs 4 AndersOrebyHansenogPeterAndersen ipraksis,side43 Side39af80

41 Kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med DanmarkogsomsamtidigikkeermedlemafEUellerEØS Kontrollerende transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i Danmark, forudsat at den skattepligtige er hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og somsamtidigikkeermedlemafeuellereøs 11. Dansk lovgivning i et internationalt perspektiv I lighed med Danmark har mange lande også indført omfattende regler på transfer pricing området. Dette er sket i takt med øget fokus fra skattemyndighederne,somharerkendtattransferpricingeretvæsentligområde atsætteindpå. Nedenfor vises en skematisk oversigt over udvalgte landes regler på transfer pricingområdet. Side40af80

42 Bevisbyrdens primære placering Oplysningspligt Dokumentationspligt Bøder for manglende TP dokumnetation Bøder på forhøjelse Krav om dokumentation for at undgå bøder ved forhøjelser USA Skatteyder Ja Nej Nej Ja Ja England Situationsbestem Nej Nej Nej Ja *) Ja *) Tyskland Skattemyndighed Nej Ja **) Ja **) Ja **) Ja **) Holland Skattemyndighed Nej Ja Nej Nej Nej Finland Situationsbestem Nej Nej Nej Nej Nej Portugal Skattemyndighed Ja Ja - for de største selskaber Nej Ja Nej Danmark Skattemyndighed Ja ***) Ja Nej Nej Nej Figur11.1Oversigtoverreglerpåtransferpricingområdet 5 *) Der gives bøder for manglede eller forsømmelig dokumentation af,atden selvangivelseindkomsterfastsatpåarmslængdevilkår. **)Tysklandharvedtagetlovgivning om dokumentationspligt og bøder for indkomstforhøjelser og manglende dokumentation gældende fra og med indkomståret2003. ***) De danske oplysninger om kontrollerede transaktioner (skema ) er langtfrasådetaljeredesomideøvrigelande,derharoplysningspligt. Som man kan se af ovenstående, er det forskelligt fra land til land, hvordan reglerneerpåtransferpricingområdet.indenfortransferpricingområdeterder tale om to fundamentalt forskellige tilgange til regler og praksis, alt efter om bevisbyrdenliggerhosskatteyderenellerskattemyndighederne. 5 ipraksisandersorebyhansenogpeterandersen,side65 Side41af80

43 Som man kan se af ovenstående ligger bevisbyrden i USA hos skatteyderen, og her bliver der generelt stillet store krav til meget præcise og detaljerede oplysningeromdekontrolleredetransaktionermedselvangivelsen.somman ogsåkanseerderbøderpåindkomstforhøjelser.mentilgengælder deringen kravtiludarbejdelseafentransferpricingdokumentation. Desuden viser ovenstående figur, at der er større variation af regelsættene mellemdeforskelligeeulande.hererdetkunportugal,derhar krav om detaljerede og præcise oplysninger om kontrollerede transaktioner med selvangivelsenoghariøvrigtsomdetenesteeulandtoforskellige regelsæt afhængigafselskabetsomsætning. Portugal indførte i 2002 præcise krav til indholdet af en transfer pricing dokumentation,englandharikkenogendokumentationspligt(mendehardogen vejledning)ogtysklandhardokumentationspligt. Portugalharbøderpåselveindkomstforhøjelsen.TilsvarendegælderatEngland, derharbøderformanglendeellerukorrektselvangivelse,hvisdettekantilskrives skatteyderen. Holland og Danmark har kun bøder i forbindelse med lovovertrædelser. Tyskland har som det eneste land med de nye dokumentationsregler, indført transfer pricing bøder for manglende eller mangelfuldtransferpricingdokumnetation. Side42af80

44 IEngland,FinlandogtildelsHollandkanbevisbyrdenivissesituationerfaldepå skatteyderen.manglendeoverholdelseafdenyedokumentationsreglerityskland vilogsåbetyde,atbevisbyrdenfalderpåskatteyderen Delkonklusion I lighed med Danmark har mange lande også indført omfattende regler på transfer pricing området. Det er meget forskelligt fra land til land, hvordan reglerneerpåtransferpricingområdet.indenfortransferpricingområdeterder tale om to fundamentalt forskellige tilgange til regler og praksis, alt efter om bevisbyrdenliggerhosskatteyderenellerskattemyndighederne. DesudenerderstørrevariationafregelsættenemellemdeforskelligeEUlande. 12. Transfer pricing metoder OECDharanbefalet5metodertilprisfastsættelseafdeinternesammenhandler. Valgafhvilkenmetodemanskalanvende,kommerblandtandetanpå,hvilken funktionalitethverpartharienkoncerninterntransaktion,hvorpræciseresultater metodengiver,samthvilkedataderertilrådighed. Figurennedenforgiverenindledendeoversigtoveranvendelseafde5metoder. Side43af80

45 Metode Baseret på Primær sammenlignelighedsfaktor Typisk anvendelse Den fri markedsprismetode Pris Produktegenskaberne Foretrukken metode, dog mest anvendt hvis internt sammenligningsgrundlag findes Videresalgsprismetode Bruttoavance Funktioner og risici Salgsselskaber, distributører Kotspris plus avancemetoden Bruttoavance Funktioner og risici Produktion, ydelser, kontraktsfordeling, handel med halvfabrikata Avancefordelings-metoden Nettoavance Transaktionsbestemte nettoavancemetode Nettoavance Ved værdiansættelsen sammenlignes på funktioner, risici m.v. Komplekse transaktioner - f.eks. hvor flere parter bidrager med immaterielle aktiver Salgsselskaber, distributører, produktion, Funktioner og risici - metoden er dog mindre kontaktproduktion f.eks. skibsværfter med få følsom overfor evt. forskelle i funktionen årlige leveringer Figur12.1De5OECDmetoder 6 Detskalnævnes,atmangodtkananvendeandremetoderenddisse5.Dogskal en anden metode, også tage udgangspunkt i armslængdeprincippet. Manskal væreopmærksompå,atbrugenafandremetoderendde5anbefalede, skal kunne forklares. Men det kan blive nødvendigt, hvis det er svært at finde sammenlignelige data, eller nok data til at anvende de 5 ovenstående metoder. Detkanskyldes,atderertaleomunikketransaktioner,ellerhvisenbrancheer meget domineret af multinationale selskaber, så det er svært at finde transaktionermellemuafhængigeparter. Nårenvirksomhedskalvælge,hvilkenmetodedeskalanvende,krævermanikke, atdeskalanalyseredereskoncerninterneafregningspriserunderallemetoder.de skalblotkunnedokumenteredenmetodedeharvalgt.befindermansigiusa,er detsådan,atmanskalforetageranalyseunderallemetoder,for at finde ud af hvilkenendergiverdetmestpræciseresultat Den fri markedsprismetode 6 AndersOrebyHansenogPeterAndersen ipraksis,side106 Side44af80

46 Dennemetodebyggerpå,atsammenligneprisenpåvare/tjenesteydelsermellem interne koncernforbundne selskaber, med uafhængige parter under sammenlignelige forhold. Denne metode er den mest direkte metode, og bør anvendes, hvis der ligger tilstrækkelige sammenlignelige produkter. Hvis denne metodekananvendeserdetogsådenoecdforetrækkeriforholdtilandre 7. Detbedstegrundlagforatsammenligne,erhvisenvirksomhedpå de samme vilkår sælger den samme vare eller tjenesteydelse, til både interne og eksterne parter. Derfindestotyperaffriemarkedspriser.Derfindesdeninterneogdeneksterne. Eneksternsammenlignelighedstransaktionforgårmellemtouafhængigeparter. Nårderertaleomeneksternfrimarkedspriserdetvigtigatværeopmærksom på, omderfindesprodukter, derertilstrækkeligesammenlignelige. Følgende af tobetingelserskalværeopfyldt: Forskellenpåeventuelleprodukterskalikkekunnepåvirkeprisenpådetfrie markedvæsentlig. Hvisdererforskel,skaldetsåvidtdetermuligt,kunnefortagesregulering for,atelimineredeforeliggendeforskelle. 7 AndersOrebyHansenogPeterAndersen ipraksis,side110 Side45af80

47 Eninternfrimarkedspriserenprispåbaggrundaf,atmankansammenligneen transaktionmellemeninternogenuafhængigpart.salgetfrakoncernentilden eksterne part, vil være på armslængde vilkår, og vil kunne danne grundlag for transferpricingprisen. Hvis man anvender denne metode, vil man have stor fokus på en sammenligneligheds analyse, som vil have fokus på produktsammenlignelighed. Normalterdeninternefrimarkedprismeresammenligneligendden ekstern, hvilketskyldes,atmankenderdenenepart.nårderertaleomdeneksternefrie markedspris, skal man ofte regulere denne, for at kunne sammenligne. Dette skyldes, at hver spiller på et given marked vil prøve, at gøre deres produkter unikke, og derved skille sig ud og på den måde kunne tage en højere pris for deresprodukter. I forhold til brug af den frie markedsprismetode, forventer skattemyndigheder i større omfang, at skatteyderen undersøger tilstedeværelsen af interne frie markedspriserikoncernenpåglobalplan. Fordelevedbrugafmetoden: Metodenhardenstorefordel,atdeterdenmestdirektemetode,ogatde armslængdepriser,somfindes,ansesforatværedemestpålidelige Metodenkanbenyttestilatprisfastsættebådematerielleogimmaterielle aktiversamtydelser Deterforholdsvisenkeltatdokumenterearmslængdepriservedanvendelse afmetoden Side46af80

48 Analysentagerhensyntilbeggeparterientransaktion Ulempervedbrugafmetoden: Det er ofte ikke til at finde tilstrækkeligt sammenlignelige produkter, idet metoden kræver stor overensstemmelse mellem de varer og ydelser, der udveksles,fordiselvsmåproduktforskelleoftevilkunnehaveenvæsentlig indflydelsepåprisenpåetprodukt/ydelse Dermangleroftesammenligneligetransaktioner 12.2 Videresalgsprismetoden Videresalgsmetodentagerudgangspunktikoncernenssalgtilenuafhængigpart, altsåkoncernenskunder.prisenpådennetransaktionfratækkesenbruttoavance, somfindesved,atsammenlignemedenvarehosenuafhængigdistributørmed tilsvarendefunktionerogrisici.efterfradragafbruttoavancen,kandetresterende beløb betragtes, som en armslængdepris. Den bruttoavance som den koncernforbundnevirksomhedopnår,skalvirksomhedenbrugetilatdækkesine omkostningertilsalg,markedsføring,administrationm.v.samtopnåetoverskud. Når man ser på sammenlignelighed, så fokusere videresalgsmetoden på sammenlignelig funktionalitet, hvorimod produktsammenlignelighed ikke er i fokus.begrundelsenfor,atvideresalgsprismetodenhardettefokus,skyldesatdet antages,atdetvilgivenogenlundesammebruttoavance,såfremtderudføresde sammefunktioner.såproduktforskelleerikkevigtigeforprisen.derimoderdet Side47af80

49 vigtigt, at der ikke er branche forskelle, da forskellige brancher har forskellige overskudsgrader. Somvedanvendelseafdenfrimarkedsprismetode,såkandervedanvendelseaf videresalgsmetoden også her være interne og eksterne transaktioner til, at fastsætte armslængde niveauet for bruttoavancen. Og igen her, vil en handel mellem et koncerninternt selskab og en uafhængig part, være mere sammenligneligendentransaktionmellemtouafhængigeparter. Detypiskeanvendelsesområderforvideresalgsmetodenersalg,markedsføringog distribution og metoden anvendes typisk, hvor et selskab i koncernen videresælgersinproduktertilenuafhængigpart.videresalgsprisenfindeslettest, hvorproduktetikkeændresvæsentligtførelleriforbindelsemedvideresalget. Fordelevedbrugafmetoden: Metodenerrimeligsimpelogkanderforgiveetforholdsvistpræcisresultat Metoden kræver mindre lighed mellem de produkter, der overdrages, end denfrimarkedspris MetodenhørertilblandtdefortrukneafOECD sprisfastsættelsesmetoder Ulempervedbrugafmetoden: Detkanværesværtatfindesammenligneligedatapåbruttoavanceniveau Metodenkansomudgangspunktkunanvendesvedmaterielleaktiver Side48af80