Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Almen praksis fase 1, 2 & 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Almen praksis fase 1, 2 & 3"

Transkript

1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst fase 1, 2 & 3

2 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse til almen praksis, praktiserende læger som er tutorlæger eller almenmedicinske uddannelseskoordinatorer samt af de læger som er formænd/medlemmer af videreuddannelsesrådet i region Øst for gynækologi, kirurgi, psykiatri, intern medicin og pædiatri. En stor tak for hjælpen til Anne Grethe Mølbak Anne-Mette Norgreen Ben Geissler Bente Nielsen Bente K. Arnika Skydsgaard Berit Lavik Birgitte Alling Møller Birgitte Meyer Bjørn Hylsebeck Ebdrup Dimon Pedersen Erik Mortensen Frederik Mogens Zeuthen Henrik Ancher Sørensen Henrik Laugesen Henrik Sångren Jeanett Østerby Bauer Jette Led Sørensen Klaus Børch Kristine Skytte Hansen Lene Thormann Lisbeth Errebo-Knudsen Lone Blindbæk Schou Lone Mouritzen Marianne Hansen Mette Buhl Michael Sørensen Pia Müller Sif Kielgast Tue Flindt Müller Fotografier af A. Hibble, E. B. Jacobsen, C. Tulinius, J. Tørning, N. K. Kjær. Arbejdet er ledet og redigeret af Det Faglige Sekretariat for Det Almenmedicinske Uddannelsesråd i Region Øst: Charlotte Tulinius, læge, ph.d., MHPE, Forskningsenheden for Almen Praksis i København; Eva Bonde Jacobsen, læge, FYAM og Jens Tørning, praktiserende læge, Studielektor, Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet. København juni 2004 Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

3 2 Den praktiserende læges 7 roller Begrebskortet viser, at lægen som person rummer både en professionel del og en privat del. Men disse to dele er i evig udveksling og aldrig i et statisk forhold. Refleksion og selvudvikling bestemmer, hvor stor en del af hele personen, der udgøres af det private, og hvor stor en del det professionelle fylder. Det professionelle rummer elementer af alle rollerne rollen som samarbejder, kommunikator, leder/administrator, akademiker, sundhedsfremmer og medicinsk ekspert. Det optimale er en sund balance mellem det professionelle og det private. Hvis det professionelle udgør for stor en del af personen, risikeres udbrændthed hvis det udgør for lille en del risikeres faglig inkompetence. Dette uddannelsesprogram beskriver forhold for ansættelse i almen praksis fase 1, 2 og 3 i speciallægeuddannelsen til almen praksis. Uddannelsesprogrammerne for hoveduddannelsen i almen medicin omfatter også - det generelle uddannelsesprogram for hele din blokstilling - uddannelsesprogram for din ansættelse i pædiatri - uddannelsesprogram for din ansættelse i intern medicin - uddannelsesprogram for din ansættelse i kirurgi - uddannelsesprogram for din ansættelse i gynækologi og obstetrik og - uddannelsesprogram for din ansættelse i psykiatri Et uddannelsesprogram er en oversættelse af målbeskrivelsen. Uddannelsesprogrammet giver dig et overblik over hvad og hvordan skal du træne og lære under de forskellige ansættelser som indgår i din speciallægeuddannelse. Ansættelsens varighed er: - for fase 1: 6 måneder, - for fase 2: 6 måneder, og - for fase 3: 12 måneder. Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

4 3 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til almen praksis! - hvad kan du glæde dig til 2. Refleksion som læringsstrategi - redskaber til læring og vejledere undervejs 3. Faglig og personlig udvikling i praksis at blive professionel som almenmediciner 4. Samarbejdsrelationer i almen praksis 5. Fase 1, 2 & 3 en introduktion 6. Returdage til din praksis 7. Gode råd til tutorlægen og dig 8. Praksissiden - hvordan ser din praksis ud, og hvem er de? 9. Mål der skal evalueres og godkendes i fase I 10. Mål der skal evalueres og godkendes i fase II 11. Mål der skal evalueres og godkendes i forskningstræningen 12. Mål der skal evalueres og godkendes i fase III Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

5 4 1. Velkommen til almen praksis! - hvad du kan glæde dig til Der er rigtig god grund til at glæde sig til denne del af din speciallægeuddannelse! To gange seks måneder og til slut et helt år i almen praksis til at træne de færdigheder og den viden du har brug for som nybagt praktiserende læge. I starten kan det virke overvældende. Der er meget at forholde sig til, meget at lære og i starten vil du formentlig opleve at du er nødt til at se utrolig mange patienter og træne meget fokuseret for at nå basisniveau af kompetencerne. Men efterhånden vil du opleve at du træner på baggrund af tidligere erfaringer. Groft sagt kan man sige at du i fase 1 & 2 lærer kompetencerne, mens du i fase 3 får fortroligheden med patientbehandlingen og det at være praktiserende læge. Velkommen til almen praksis! Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

6 5 Refleksion er et centralt begreb i hele din uddannelse. Som praktiserende læge bruger du refleksion på mange forskellige måder og i alle uddannelsesprogrammerne vil du møde opfordringen til at bruge refleksion på nye måder. Her har vi fokuseret på refleksion som læringsstrategi og som en strategi til faglig og personlig udvikling i praksis. Din udvikling som professionel inden for almen medicin. Også i rollen som professionel er refleksionen det samlende punkt. Under uddannelsen kan der være brug for at skrue på refleksionsknappen (den lille lysegrønne knap på skillelinjen), for at skabe ligevægt mellem personlig og faglig udvikling. Fylder det professionelle for meget risikerer du at brænde ud som læge fylder det for lidt nærmer du dig inkompetence som læge. Men det vil altid være en balance som kun du selv kan styre ved løbende at reflektere for på den måde at kunne følge med i din egen professionelle udvikling. 2. Refleksion som læringsstrategi - redskaber til læring og vejledere undervejs Praksis er dit læringslaboratorium gennem fase I,II og III og på returdagene. Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

7 6 Et læringslaboratorium er et sted hvor man kan træne procedurer, samtaleteknikker, mikroskopi, håndgreb alt hvad du skal kunne mestre som kommende praktiserende læge. Dine egne refleksioner er centrale, men også refleksioner over egen arbejdspraksis sammen med tutor er vigtig for din læring. Den daglige supervision og gennemgang af patienterne er et oplagt forum, og her er det vigtigt at du bevidst udvælger emner og kompetencer til diskussion og til beskrivelse i din portefølje, så din læringsproces skrider fremad som du og din tutorlæge gerne vil. Det er vigtigt at der prioriteres tid til at arbejde med porteføljen dagligt, og at dette indbefatter tid til refleksion over patientforløb. Brug for eksempel minutter hver dag på at tænke igennem og skrive ganske kort: Hvad var den vigtigste patient jeg havde i dag hvilken patient lærte jeg mest af? Noterne i din portefølje fra disse refleksioner danner basis for godkendelsen af de almen medicinske kompetencer i logbogen. Derfor er det meget vigtigt at du prioriterer denne tid dagligt! 3. Faglig og personlig udvikling i praksis - at blive professionel som almenmediciner Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

8 7 Din faglige identitet skabes under hele din uddannelse, men det er vigtigt at du allerede fra fase I gør dig klart hvordan du ønsker at udvikle din professionelle rolle. Nogle eksempler: Hvordan taler du med patienterne; Hvad signalerer du med dit kropssprog og beklædning; Hvordan byder du velkommen i konsultationen og hvordan sørger du for at patienten kommer værdigt ned af GU-lejet? Du skal også tidligt i forløbet lære at passe på dig selv. Som praktiserende læge kommer vi tæt på store begivenheder i patienternes liv, og det kan til tider ryste dig i din professionalisme. Du skal lære at kunne rumme disse belastninger uden at blive udbrændt. De læger der brænder ud er blandt andet dem der sidder og roder i praksis til klokken 22:00! I den forbindelse er det vigtigt at stille realistiske krav til dig selv. Det modsatte kan føre til handlingslammelse og utilfredshed. En af måderne du kan lære alt dette på er ved tidligt at interessere dig for supervision som middel til håndtering af de mange påvirkninger vi udsættes for i praksis. Dette kan f.eks. ske ved etablering af tidlige supervisionsgrupper i lokalområdet, som kan starte op allerede i fase I. Formålene med disse grupper kan være en dynamisk proces, som i udgangspunktet stimulerer faglig identitet og netværk, og på sigt kan fungere som egentlige supervisionsgrupper med ekstern supervisor. Du skal i forløbet fra fase I til fase III få fornemmelsen af at de tillærte kompetencer er med til at give tryghed i de mange daglige beslutninger. Du må være åben for kritik og feedback fra din tutor, som kan være med til at kaste lys over dine stærke og svage sider, til fremme for din faglige identitet. Akademikerrollen skal styrkes i det daglige arbejde, men forskningstræningsmodulet er den læringsramme, som specielt fremmer evnen til at søge, monitorere og anvende forskningsbaseret viden i det daglige arbejde. Din tutor i praksis vil hjælpe dig til at finde et forskningsspørgsmål, som vil være interessant at få besvaret for almen praksis. Din tutor er således en inspirator, men har ikke direkte vejlederfunktion i forbindelse med forskningstræningen. Praksis kan indgå i processen for eksempel som det sted, hvor du samler data ind. Dataindsamling kan delvis foregå på returdagene, men det er afgørende, at der skabes sammenhængende perioder med plads til fordybelse i et emne, der er interessant for dig og af relevans for dit fremtidige arbejde i almen praksis. Under forskningstræningen vil du have en ekstern vejleder med speciel uddannelse i forskningsmetodologi, som vil fungere som din sparringspartner. Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

9 8 4. Samarbejdsrelationer i almen praksis Godt samarbejde er med til at sikre at du når målbeskrivelsens mål for din uddannelse. Gode samarbejdsrelationer vil samtidig bidrage til din personlige og faglige udvikling i dit uddannelsesforløb. Godt samarbejde er vigtigt i alle uddannelsens faser. Forløbene hos din tutorlæge i fase 1, 2 og 3 sker dog i en særlig ramme. Den lille arbejdsplads fungerer samarbejdsmæssigt på en anden måde end på sygehusenes afdelinger. Hos din tutorlæge ser du de samme få kolleger hver dag. Medarbejderne har ofte været ansat i mange år og afviklingen af mange arbejdsopgaver er baseret på et mangeårigt samarbejde hvor den ene hånd ofte ved hvad den anden gør. Det er også arbejdspladser hvor uvarslet fravær af bare en enkelt medarbejder kræver effektivt samarbejde med henblik på aflysning af tider og omvisitering af patienter som den første opgave om morgenen hvor alle telefoner i forvejen gløder. Når du begynder din ansættelse - er du ventet med spænding. For tutorlæge og personalet er det inspirerende og spændende at lære en ny medarbejder at kende. Som læge arbejder man det meste af dagen alene med Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

10 9 patienter. Ved at sørge for at tilbringe tid sammen med personalet, både ved patientrelaterede procedurer, i pauser og ved fælles arrangementer lærer du lettere hvordan du samarbejder mest med de forskellige personer. Undervejs i fase 1, 2 og 3 vil du med tiden få udbygget dine samarbejdsrelationer. Med tiden vil du få langt bredere samarbejdsrelationer til hospitalsafdelinger, forvaltninger og hjemmeplejen. Med tiden vil du også få dybere samarbejdsrelationer til tutor og praksispersonale så du også oplever at samarbejdet omkring patientrelaterede procedurer foregår nærmest ordløst og hvor et enkelt ord til sekretæren eller omvendt gør at I ved hvad hinanden mener. I fase 1 - er det vigtigt at du bruger tid på at bemærke den måde som samarbejdet i din praksis foregår på. Tutorer arbejder individuelt og måden at arbejde på som praktiserende læge er forskellig. Kutyme og traditioner har udviklet sig over mange år og ikke altid efter bevidste strategier. Alle vil dog gerne fortælle om grundene til at de gør som de gør. For at gøre dit uddannelsesforløb så godt som muligt skal du også sørge for at få godt kendskab til samarbejde omkring patientprocedurer, -kategorier og booking af patienter. Brug i fase 1 samtalerne med din tutor til at tale om hvordan jeres samarbejde fungerer og hvordan du og tutor synes samarbejdet med de øvrige medarbejdere fungerer. Returdagene - er kendetegnet ved at du i en lang periode kun opholder dig i praksis på returdagene. Det stiller store krav til alle for at det gode samarbejde fortsat fungerer godt og at det ikke bliver efter mottoet ude af øje ude af sind. Sørg for at arbejde grundigt med dine uddannelsesplaner og sørg for at det relevante personale har kendskab til planerne. Du kan måske have brug for på visse returdage under opholdet på medicinsk afdeling at se så mange hypertensions-patienter som muligt. Her er dit gode samarbejde med sekretæren og vedvarende opmærksomhed mod denne funktion vigtig for at det ikke glemmes i farten og forsvinder i mængden af alle de andre daglige arbejdsopgaver. Ved samtaler med tutor på returdagene har du også mulighed for at bringe dine erfaringer op vedrørende samarbejde på hospitaler. Konkrete problemer skal du naturligvis tage op på den afdeling hvor du arbejder. Dine refleksioner over samarbejde i den sekundære sektor gode som dårlige er dog vigtige og indgår også i flere af målbeskrivelsens mål f.eks. mål 21 og mål 22. Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

11 10 I fase 2 - anbefales det at du også taler med din tutor om hans erfaringer og håndtering af situationer med samarbejdsproblemer både i forbindelse med personale og kolleger. Sammen med dine erfaringer, observationer og refleksion fra hospitalsansættelserne bidrager det til godkendelse af samarbejdskompetencerne. Fase 2 bliver også afslutningen på din 3 årige tilknytning til praksis. Vi håber jeres langvarige samarbejde får en festlig afslutning. Fase 3 - bliver ofte din kontakt med en hel ny praksis. Du vil nu være meget mere erfaren hvad angår dine evner som samarbejder. Den nye kontakt giver dig mulighed for at udbygge dine kompetencer og bruge dine tidligere erfaringer til måske at gribe tingene an på anden måde. I fase 3 er der ikke længe til du selv skal arbejde som praktiserende læge. Her er godt samarbejde nødvendigt for at kunne nå din mål du sætter dig for din praksis og motivere dit personale til at nå målene. For de allerfleste uddannelsessøgende er samarbejdet interessant og udviklende. I nogle tilfælde oplever uddannelsessøgende dog samarbejdsproblemer af forskellig art. Ikke alle relationer foregår perfekt samarbejdsmæssigt. Ændringer af arbejdsprocedurer og personlige problemer er ofte sikre emner til udløsning af samarbejdsproblemer. Oplever du samarbejdsproblemer med praksispersonalet skal du rådføre dig med tutor, sker det under din hospitalsansættelse skal du henvende dig til din kliniske vejleder. I de ganske få tilfælde hvor der er samarbejdsproblemer mellem dig og din tutor skal du henvende dig til amtets almenmedicinske uddannelseskoordinator (AMU en). Med dine indsamlede erfaringer og godkendelsen af kompetencerne omkring samarbejde vil du efter endt uddannelse være godt rustet til også at varetage den praktiserende læges rolle som samarbejder. Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

12 11 5. Fase 1, 2 & 3 en introduktion De 3 faser er opbygget således at fase 1 er den grundlæggende almenmedicinske del, fase 2 er sammenkoblingen mellem det almenmedicinske og alt det du har lært i hospitalsforløbet og fase 3 er en total integration af alle de tidligere indlærte færdigheder. Ingen faser er løsrevne, men alle faser er dele af et samlet uddannelsesforløb. Det er derfor vigtigt at du hele tiden kigger tilbage på den bagage, du har med fra tidligere, men samtidig kigger frem mod den videre rejse mod det almenmedicinske mål. Forløbet i faserne er en spiraludvikling, hvor du gentagne gange vil møde de samme krav til færdigheder, men på højere og højere niveauer. Der vil ligeledes være en tidsmæssig spiraludvikling i forløbet. Du vil i fase 1 have brug for længere tid til de enkelte ting, idet læring tager tid. Senere i forløbet er det vigtigt, at du kan arbejde hurtigt og målrettet, således at du opøver evner, som vil gøre dig i stand til senere at arbejde i din egen praksis. Det vil i praksis sige, at du i slutningen af fase 3 kan arbejdes i samme tempo som din tutorlæge. Undervejs i dit uddannelsesforløb, vil du skifte praksis flere gange. I starten af hvert nyt ophold er det vigtigt, at du sætter dig ind i hvilken praksis, du nu skal være i. Dette vil være ekstra vigtigt i fase 1. Du skal lære din tutorlæge, hendes kolleger og personalet at kende. Du Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

13 12 skal lære alle de praktiske ting (lokaler, EDB, arbejdsgange, diagnostiske og behandlingsmæssige procedurer) som er speciel for lige denne praksis at kende. Det gælder om at erobre et ståsted og slå rod. Du skal hurtigt blive respekteret som almenmedicinsk læge både af tutor, personale og patienter. Det er vigtigt at du hurtigst muligt opnår din almenmedicinske identitet. Fase 1 er starten på en 4½ år lang uddannelses- og udviklingsrejse. Her læres de kompetencer som indgår i mindre komplekse sygdomsbilleder. Du skal her opnå selvtillid i din almenmedicinske identitet. I slutningen af fase 1 skal du sammen med tutor forberede indholdet af dine kommende returdage. Fase 2 indeholder kompetencer som trænes ligeværdigt i almen praksis og i sygehusregi. Her er der en del fokus på den medicinske ekspertrolle og akademiker-rollen. Forskningstræningsmodulet evalueres i denne periode. Du arbejder jo hele tiden med alle de syv roller, men i denne fase er det vigtigt at du introduceres godt til leder- og administratorrollen. Fase 3 indeholder evaluering og godkendelse af de store komplekse almen medicinske kompetencer som kræver tid og træning over tid. Her skal du føle at du er nået til din rejses mål og at du er blevet i stand til at sammenkoble/integrere alle de enkelte kompetencer. Du skal opleve at du har opnået det store almenmedicinske overblik. Din rolle som leder og administrator skal færdigudvikles i denne ansættelse, så du er klar til at starte i din egen praksis. Til slut i dette program fremgår indholdet af de enkelte faser med hensyn til de kompetencer du skal have evalueret og godkendt undervejs. Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

14 13 6. Returdage til din praksis Hvad er returdage? Returdagene er tænkt som uddannelsesdage, hvor du kommer tilbage og arbejde i din praksis under den 2½-årige hospitalsansættelse i hoveduddannelsesforløbet. Ifølge målbeskrivelsen skal der afsættes 1-2 dage (min 1 dag) pr. måned til returdage. Hvorfor returdage? Hensigten med returdagene er at få det almenmedicinske perspektiv i hospitalsansættelserne samt at bevare kontinuitets og forløbsfornemmelsen i dit eget speciale. Samtidig giver det mulighed for at kontakten til din tutor bevares gennem hele uddannelsesforløbet. Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

15 14 Uddannelsesplan for returdage I den periode du har returdage er du ansat i 5 forskellige hospitalsspecialer af hvert et halvt års varighed. For at få optimalt udbytte af returdagene skal du, inden du starter på en ny afdeling, sætte dig sammen med din tutorlæge og lave en uddannelsesplan for returdagene under opholdet i det aktuelle speciale. Denne plan skal indeholde konkretisering af hvordan du lærer de kompetencer du skal have godkendt på den aktuelle afdeling, samt hvordan du bedst muligt træner de kompetencer som ligger i grænselandet mellem almen medicin og hospitalsspecialet. På den måde ved du hvilke færdigheder du skal træne på sygehusafdelingerne for at du kan få disse sammensatte mål godkendt, når du kommer tilbage og træner i almen praksis i fase 2. Indhold på returdage På returdagene har du mulighed for at have nogle almenmedicinske konsultationer. Måske du har nogle patienter som du følger og som du har lært at kende som praksisamanuensis fase 1 Det er også vigtigt at der er afsat tid så du og din tutor kan tale sammen og reflektere over dine oplevelser siden sidst. Du skal i forbindelse med forskningstræningsmodulet lave et almenmedicinsk projekt. På returdagen kan du f.eks. se 1-2 af dine projektpatienter eller på anden måde indhente informationer til dit projekt hvis det er vigtigt at det sker i praksis. Din tutorpraksis vil sikkert have stor glæde af at blive opdateret i de behandlingsprocedurer og lignende som er aktuelle på den afdeling som du er ansat på. Du kan træne din undervisningskompetence ved kort at formidle dette til klinikken. 7. Gode råd til tutorlægen og dig Det er en god ide, at I aftaler et møde før ansættelsen starter. Tal blandt andet om mødetider og husk også så tidligt som muligt at afklare ferieønsker. Lær hinanden lidt at kende. Fortæl om hvem I er som personer, familie, gensidige interesser, forestillinger om og forventninger til den tid, I skal være sammen. Det er en god ide, at du som uddannelseslæge fortæller om, dine tidligere kliniske erfaringer og dine specielle interesser, sådan at I sammen kan udforme en personlig uddannelsesplan. Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

16 15 Som tutorlæge er det vigtigt at du fortæller om klinikkens historie, personale, indretning, hvornår afholder i pauser, hvordan og hvornår supervision foregår. Hvordan ser det typiske dagsprogram ud. Hvad er der specielt for denne praksis, hvad interesserer dig specielt? Skriv en kort liste over emner, som det erfaringsmæssigt er vigtigt at I har samme holdning til. Det kan dreje sig om emner som: Holdninger til patienterne, for eksempel misbrugere, eller hvordan du plejer at gøre i forhold til andre specielle patientgrupper, således at I på den måde undgår konflikter, dels mellem patienten og praksis, dels interkollegiale konflikter. Forhold omkring påklædning, personlig hygiejne og forventninger til personlig servicering fra praksispersonale er det vigtigt at få afklaret så hurtigt som muligt. Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

17 16 8. Praksissiden - hvordan ser din praksis ud og hvem er de? Her er det en god idé hvis du som tutorlæge skriver alle de faktuelle ting om praksis. Hvem er I, hvem er jeres patienter, hvordan arbejder I osv. Du kan evt hente inspiration i de gode råd ovenfor eller i DSAM s tutorhåndbog eller på DSAM s hjemmeside Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

18 17 9. Mål, der skal evalueres og godkendes under ansættelse i fase 1 almen praksis # 3: Værdier # 4: Anmeldelsespligt # 5: Etik og tavshedspligt # 6: Katalysator # 11: Forskellige kontaktformer # 14: Afbrudt patientkontakt # 18: EDB # 28: Sekundær profylakse # 32: Problempåpeger #107: Lægens færdigheder #108: Mundhule #109: Symptomer fra næsen #110: Symptomer fra øret #111: Symptomer fra hals #112: Det kroniske øje #113: Hjælpeforanstaltninger til synshæmmede #114: Synstest #115: Det akutte øje #119: Hyppigt forekommende hudlidelser Uddannelsesprogram for almen praksis fase 1, 2 & 3

19 Værdier Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering # 3 Kunne agere i forhold til de centrale værdier inden for almen medicin Kunne anvende kontinuiteten i patientbehandlingen Kunne vedligeholde et gensidigt tillidsforhold med patienten i behandlingssituationen Varetagelse af praktisk arbejde, og Besøg af/hos lab.-konsulent, og Observation af tutors/vejleders arbejde, og Refleksion over egen arbejdspraksis, og Vurdering af porteføljeoptegnelser, og/eller Ud fra faglige og samfundsøkonomiske forhold kunne visitere patienten til optimal behandling Portefølje, og Læringsdagbog Sygehusafdelinger Teoretisk kursus Struktureret kollegial bedømmelse Kunne være tovholder/nøgleperson, herunder lede et patientforløb og kunne reagere adækvat på abnorme svar på parakliniske undersøgelser. Kunne sikre kvalitetsudvikling i daglig praksis

20 Anmeldelsespligt Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering # 4 Kunne handle ud fra regler om anmeldelsespligt / ubderretningspligt Kunne anmelde: arbejdsbetinget lidelse/ulykke lægemiddelbivirkning anmeldelses p li gtig e sygdomme Kunne foretage underretning af: tilfælde med omsorgssvigt Udformning af attester vedr. arbejdsbetinget lidelse/ulykke, lægemiddel-bivirkning, anmeldelsespligtige sygdomme, og Gennemgang af tilfælde med omsorgssvigt, og Varetagelse af praktisk arbejde Teoretisk kursus Sygehusafdelinger Vurdering af attester og Struktureret kollegial bedømmelse

21 Etik og tavshedspligt # 5 Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne forholde sig til etiske problem-stillinger i den kliniske hverdag Kunne håndtere situationer med konflikt mellem patientens autonomi og lægens retssikkerhed Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Samlet vurdering Kunne overholde den lægelige tavshedspligt Portefølje, og Læringsdagbog, og/eller Kunne behandle patienten respektfuldt i undervisningssituationen Gruppediskussion med andre uddannelseslæger, og/eller Undervisning af andre, og/eller Kunne håndtere dilemmaet mellem rollerne som patientens advokat, sundhedsvæsenets ressourceforvalter og som klinisk forsker Rollespil Kunne håndtere tvang i behandlingen Teoretisk kursus Sygehusafdelinger Kunne håndtere medvirken i politiets efterforskning

22 Katalysator Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering # 6 Kunne virke som katalysator i mødet med patienten Kunne håndtere skismaet mellem den ideale og den mulige behandling i det enkelte patientforløb Kunne håndtere manglende compliance Varetagelse af praktisk arbejde, og Observation af tutors/vejleders arbejdspraksis, og Portefølje, og Læringsdagbog Vurdering af porteføljeoptegnelser, eller Refleksion over egen arbejdspraksis, eller Struktureret kollegial bedømmelse Sygehusafdelinger

23 Forskellige kontaktformer Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering # 11 Kunne håndtere de forskellige kontaktformer i almen praksis Kunne gennemføre adækvat kommunikation inden for de givne tidsrammer Specielt for sygebesøg: kunne håndtere den ændrede rollefordeling som følger af at konsultationen foregår i patientens hjem Udføre sygebesøg, og Deltage i lægevagt, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Observation af tutorlæges arbejdspraksis, og/eller Vurdering af Logbogsoptegnelser eller Refleksion over egen arbejdspraksis eller Specielt for telefonkonsultationer: være bevidst om og i rådgivningen tage højde for de begrænsninger der ligger i telefon-samtalen. Portefølje I-II, og/eller Simulerede patienter Struktureret kollegial bedømmelse Specielt for lægevagt: kunne vise målrettethed i vurdering og behandling i den akutte tilstand under hensynstagen til adækvat kommunikation Teoretisk kursus

24 Afbrudt patientkontakt # 14 Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne håndtere afbrydelser i patientkontakten Kunne opretholde adækvat kommunikation med patienten på trods af afbrydelser Kunne prioritere mellem samtidige arbejdsopgaver og kunne formidle prioriteringen til patienterne og det øvrige praksispersonale Mentalt kunne mestre omstillin g en i forhold til ikke planlagte opgaver Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog, og/eller Rollespil Hospitalsafdelinger Teoretisk kursus Færdighedslaboratorium Struktureret kollegial bedømmelse eller Vurdering af Porteføljeoptegnelser eller Refleksion over egen arbejdspraksis

25 EDB Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering # 18 Kunne anvende edb som Redegøre for edb-sikkerhed, Selvstudium, og Struktureret kollegial bedømmelse arbejdsredskab for eksempel backup og antivirus Uddrage information fra andres og hjemmesider for praksis (IT baseret Redegøre for muligheder for udlægning af information om egen praksis på internettet informationssøgning) samt formidling til tutorlæge og øvrige personale om fund, og Vejledersamtale og/eller Case-baseret-læring (specifikke Vurdering af opgaver og formidling Kunne anvende relevante hjemmesider patientrelaterede opgaver eksempelvis vedrørende udlandsvaccinationer), og Kunne anvendelsen af journal, recept, henvisninger, tidsstyring, regnskab på ét edb-system for praksis Varetagelse af praktisk arbejde Sygehusafdelinger Teoretisk kursus

26 Sekundær profylakse Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering # 28 Kunne udføre sekundær profylakse Kunne vejlede om tobaks-afvænning Kunne vejlede om alkoholafvænning Kunne lave basal kostvejledning Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje og Læringsdagbog, og/eller Simulerede patienter, og /eller Rollespil med video feed-back Struktureret kollegial bedømmelse og Vurdering af logbogsoptegnelser og/eller Kunne vejlede om relevant motion Teoretisk kursus Sygehusafdelinger Færdighedslaboratorium Patientevaluering

27 Problempåpeger Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering # 32 Kunne være problempåpegende overfor 1) Patienter I forhold til Livsstilssygdomme I forhold til stress Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje og Læringsdagbog, og Vurdering af porteføljeoptegnelser og/eller Struktureret kollegial bedømmelse Forslag til indsats i lokalområdet, og eller I forhold til personlig hygiejne Udarbejdelse af skriftligt materiale til lokalområdets befolkning, og/eller Feedback fra befolkningen i lokalområdet 2) Lokalmiljøet I forhold til ulykker Foredrag Sygehusafdelinger Teoretisk kursus I forhold til infektioner I forhold til ophobning af sygdomme

28 Lægens færdigheder # 107 Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne mestre almindelige undersøgelser og behandlinger Kunne otoskopere fjerne ørevoks udføre strep-a-test udføre tympanometri fjerne fremmedlegeme kunne skabe rammer for en optimal undersøgelsessituation Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog Sygehusafdelinger Teoretisk kursus Fokuseret klinisk ophold i otologisk speciallægepraksis Færdighedslaboratorium Struktureret kollegial bedømmelse

29 Mundhule Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering # 108 Kunne håndtere patienter med symptomer fra mundhulen Kunne behandle/visitere patienter med: tandproblemer kæbeledsgener aphter spytsten tunge- og slimhindeforandringer dårlig ånde mycotisk stomatit Varetagelse af praktisk arbejde Teoretisk kursus Fokuseret klinisk ophold i otologisk speciallægepraksis (evt. besøg hos tandlæge) Struktureret kollegial bedømmelse Erkende at systemiske sygdomme kan manifestere sig med symptomer fra mundhulen

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskortet viser, at patientens henvendelsesårsag/tilstand udløser problempåpegende handlinger hos lægen, med baggrund i vejledning, rådgivning, forskellige håndgreb

Læs mere

Rollen som akademiker

Rollen som akademiker Rollen som akademiker Teoretiske forståelsesrammer Undervisning Forvaltning af flere perspektiver Kvalitetsudvikling forskning Læring udvikling Forholde sig til viden 57 Begrebskort: Rollen som akademiker

Læs mere

Begrebskort: Rollen som kommunikator

Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Begrebskort: Rollen som professionel

Begrebskort: Rollen som professionel Begrebskort: Rollen som professionel Begrebskortet viser lægen som person opdelt i privatpersonen (øverst) rollen som professionel (nederst). Grænsen mellem de to roller er flydende. Refleksion selvudvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 2 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 2 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 2 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

Hoveduddannelses-stilling i almen medicin

Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Uddannelsesprram for Læge Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Region Midtjylland 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet almen medicin 1 b. Uddannelsen i almen medicin 1 c. Uddannelsen

Læs mere

Rollen som medicinsk ekspert - børn

Rollen som medicinsk ekspert - børn Rollen som medicinsk ekspert - børn Samarbejdspartnere FAMILIE Myndigheder Sociale & legale forhold Lægens kompetencer RASK Ernæring Udvikling Omsorg Børneundersøgelse Vaccinationer SOMA SYG PSYKE Omsorgssvigt

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi og gynækologi

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi og gynækologi Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi gynækoli Begrebskortet viser, at symptomer, sygdomme tilstande skal vurderes i forhold til flere bagvedliggende faktorer. Urskiven illustrerer, at håndteringen

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Pædiatrisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Kirurgisk ansættelse afdeling x

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Kirurgisk ansættelse afdeling x Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Kirurgisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: Indledning:...4 Specialet almen medicin...4

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Region Øst

Uddannelsesprogram for. Region Øst Uddannelsesprogram for I ntroduktionsstilling til alm en m edicin Region Øst Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern medicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern medicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern medicin 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Pædiatri

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Pædiatri Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Pædiatri 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Uddannelsesprogram for den almenmedicinske forskningstræning Region Øst

Uddannelsesprogram for den almenmedicinske forskningstræning Region Øst Uddannelsesprogram for den almenmedicinske forskningstræning Region Øst 2 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Psykiatri

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Psykiatri Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Psykiatri 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Uddannelsesprogram Hoveduddannelse i almen medicin Ortopædkirurgisk afdeling, Køge

Uddannelsesprogram Hoveduddannelse i almen medicin Ortopædkirurgisk afdeling, Køge Uddannelsesprogram Hoveduddannelse i almen medicin Ortopædkirurgisk afdeling, Køge Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert overordnet Begrebskortet viser, hvordan henvendelsesårsagerne er overlappende.

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Den generelle del

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Den generelle del Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Den generelle del 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er

Læs mere

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Med målbeskrivelsen fra 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen

Læs mere

Lægehuset Gl. Stillingvej 409, Harlev

Lægehuset Gl. Stillingvej 409, Harlev Lægehuset Gl. Stillingvej 409, Harlev Præsentation af praksis, læger og personale Lægehuset Gl. Stillingvej 409 Ydernr.: 066788 Gl. Stillingvej 409, Tlf.: 8694 1950 8462 Harlev J. Fax: 8694 2609 www.laegehuseharlev.dk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Begrebskort: Rollen som leder, administrator og samarbejder

Begrebskort: Rollen som leder, administrator og samarbejder 36 Begrebskort: Rollen som leder, administrator samarbejder Begrebskortet viser, at det centrale element så i denne rolle er læge-patientmødet. ligner på store områder de øvrige dele af sundhedsvæsenet,

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Den Lægelige Videreuddannelse. Uddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del

Den Lægelige Videreuddannelse. Uddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Specialet almen medicin... 3 Uddannelsen i almen medicin...

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Præsentation af praksis

Præsentation af praksis Præsentation af praksis Læge Annemette Als, Kongevej 37, 6300 Gråsten, Tlf.nr. 74 65 48 20 Indledning I 1995 blev Annemette Als praktiserende læge i den ene kompagniskabs-praksis i Lægehuset i Gråsten.

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Oto-rhino-laryngologi

Oto-rhino-laryngologi Juli 2008 Oto-rhino-laryngologi Faget omfatter: Forebyggelse, diagnostik, behandling og kontrol af kirurgiske og medicinske sygdomme samt traumer i områderne: ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler,

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedsassistentelever Ikast-Brande Kommune Indledning Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedsassistenter.

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Hoveduddannelses-stilling i almen medicin

Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin / Region Midtjylland BILAG 4.4.2 Uddannelsesprram for Læge Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Region Midtjylland 1 Uddannelsesprram

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Kirurgi

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Kirurgi 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Kirurgi 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6 Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb.

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb. 360 graders feedback Som beskrevet af Birgitte Ruhnau, uddannelsesansvarlig overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret, Rigshospitalet og Helle Klyver, uddannelsesansvarlig overlæge, Klinik

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Medicinsk Pædiatrisk ansættelse Dronning Ingrids Hospital Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002322 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Køge Sygehus Besøgsdato 27-10-2014 Temaer Introduktion

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb 3. praktik Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Præstationsstandard: Avanceret

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger INDHOLD Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse Nøglebegreber Kurser - Obligatoriske

Læs mere