Uddannelsesprogram for. Region Øst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for. Region Øst"

Transkript

1 Uddannelsesprogram for I ntroduktionsstilling til alm en m edicin Region Øst

2 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse til almen praksis, praktiserende læger som er tutorlæger eller almenmedicinske uddannelseskoordinatorer samt af de læger som er formænd/medlemmer af videreuddannelsesrådet i region Øst for gynækologi, kirurgi, psykiatri, intern medicin og pædiatri. En stor tak for hjælpen til Anne Grethe Mølbak Anne-Mette Norgreen Ben Geissler Bente Nielsen Bente K. Arnika Skydsgaard Berit Lavik Birgitte Alling Møller Birgitte Meyer Bjørn Hylsebeck Ebdrup Dimon Pedersen Erik Mortensen Frederik Mogens Zeuthen Henrik Ancher Sørensen Henrik Laugesen Henrik Sångren Jeanett Østerby Bauer Jette Led Sørensen Klaus Børch Kristine Skytte Hansen Lene Thormann Lisbeth Errebo-Knudsen Lone Blindbæk Schou Lone Mouritzen Marianne Hansen Mette Buhl Michael Sørensen Pia Müller Sif Kielgast Tue Flindt Müller Fotografier af A. Hibble, E. B. Jacobsen, C. Tulinius, J. Tørning, N. K. Kjær. Arbejdet er ledet og redigeret af Det Faglige Sekretariat for Det Almenmedicinske Uddannelsesråd i Region Øst: Charlotte Tulinius, læge, ph.d., MHPE, Forskningsenheden for Almen Praksis i København; Eva Bonde Jacobsen, læge, FYAM og Jens Tørning, praktiserende læge, Studielektor, Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet. København

3 Den praktiserende læges 7 roller Begrebskortet viser, at lægen som person rummer både en professionel del og en privat del. Men disse to dele er i evig udveksling og aldrig i et statisk forhold. Refleksion og selvudvikling bestemmer, hvor stor en del af hele personen, der udgøres af det private, og hvor stor en del det professionelle fylder. Det professionelle rummer elementer af alle rollerne rollen som samarbejder, kommunikator, leder/administrator, akademiker, sundhedsfremmer og medicinsk ekspert. Det optimale er en sund balance mellem det professionelle og det private. Hvis det professionelle udgør for stor en del af personen, risikeres udbrændthed hvis det udgør for lille en del risikeres faglig inkompetence. Dette uddannelsesprogram beskriver forhold for ansættelse i introduktionsstilling til almen praksis. Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske videreuddannelse omfatter også - det generelle uddannelsesprogram for hele din blokstilling - uddannelsesprogram for din ansættelse i pædiatri - uddannelsesprogram for din ansættelse i intern medicin - uddannelsesprogram for din ansættelse i kirurgi - uddannelsesprogram for din ansættelse i gynækologi og obstetrik og - uddannelsesprogram for din ansættelse i psykiatri - uddannelsesprogram for din ansættelse i almen praksis, fase 1, 2 & 3 Du kan finde alle almenmedicinske uddannelsesprogrammer på Et uddannelsesprogram er en oversættelse af målbeskrivelsen. Uddannelsesprogrammet giver dig et overblik over hvad og hvordan skal du træne og lære under de forskellige ansættelser som indgår i din videreuddannelse. Ansættelsen i en almenmedicinsk introduktionsstilling er 6 måneder i en almen praksis 1

4 Indholdsfortegnelse 1. En opdagelsesrejse i lavlandet. - velkommen til almen praksis 2. Alm enm edicin vil væ re noget for dig, hvis - hvad er det, der gør almen praksis så utrolig spændende 3. Rejsedrømme i forberedelsen - specialet med de mange muligheder 4. Drømmerejsen for dig - hvordan bliver din introduktionsstilling den bedste oplevelse 5. Paskontrollen - hvad kræver det at få stemplet på at almen praksis er specialet for dig 6. Grænseposterne - mål der skal evalueres og godkendes med gode staldtips 7. Praksis- siden hvordan ser din praksis ud, og hvem er de? 2

5 1. En opdagelsesrejse i lavlandet. - velkommen til almen praksis I den professionelles praksis afvekslende topografi findes der højt beliggende og stabile områder, hvor de praktiserende kan gøre effektivt brug af deres forskningsbaserede teori og teknik, ligesom der findes sumpede lavlandsområder, hvor situationerne er forvirrende m udderpøle uden tekniske løsningsm uligheder Den ultimative generalist vandrer rundt i det sumpede moseområde og skal træffe kliniske beslutninger i et landskab, hvor der ikke er rigtige eller forkerte løsninger, men gode og mindre gode beslutninger Donald Schön, Den reflekterende praktiker, Klim, 2001; s 45ff Almen praksis er i primærsektoren. Lægerolle og lægearbejde i almen praksis adskiller sig på mange måder fra forholdene i sekundærsektoren. Man bruger ofte udtrykket: Ude i praksis. At være læge i almen praksis medfører automatisk at man også er læge i et lokalsamfund og har lokalkendskab til familier, arbejdsliv, økonomi, børneinstitutioner, 3

6 hjemmepleje og mange andre ting i lokalsamfundet. I almen praksis gør den enkelte læge en forskel for den enkelte patient og for lokalsamfundet. Bruger vi Schöns definition af praktikeren, er ude i praksis det samme som at arbejde i et felt hvor man ikke kan anvende udtrykket: Alt andet lige. Patienterne er alle forskellige og løsninger skal tilpasses individuelt til den enkelte patient. Ude i praksis er derfor også ude i livet. I din introduktionsstilling kan du finde ud af om almen medicin er det rigtige valg for dig. Introduktionsstillingen er på mange måder forskellig fra praksisreservelægestillingen. Som praksisreservelæge opnår du en fornemmelse af hvad arbejdet i almen praksis består i, mens du som læge i introduktionsstilling i højere grad får arbejdsformen i almen praksis ind under huden. Du får mulighed for at identificere dig med rollen som alment praktiserende læge. Hvor praksisreservelægetiden først og fremmest cementerer lægeidentiteten, fremmer introduktionslægetiden identiteten i rollen som kommende alment praktiserende læge. Når du starter som introduktionslæge vil du på baggrund af opnået klinisk erfaring i turnustiden kunne stille langt mere uddybende spørgsmål om arbejdet i almen praksis end du kunne som praksisreservelæge. Du vil i højere grad blive opfattet som en ligestillet kollega og fremtidig samarbejdspartner, så du skal absolut udnytte muligheden for at diskutere identitet som alment praktiserende læge og faglige problemstillinger med din tutorlæge mens du er ansat i introduktionsstilling. 2. Alm enm edicin vil væ re noget for dig, hvis - hvad er det, der gør almen praksis så utrolig spændende Kernefunktionerne i almen praksis og de centrale værdier for arbejdet i almen praksis er efter en lang åben debat (Kerneydelsen i almen praksis, PLO 2002) blevet beskrevet som: Tillid i læge-patient-forholdet En vigtig lægerolle En specifik faglighed og Tilrettelæggelsen af praksis 4

7 Tillid i læge-patient-forholdet er baseret på lægens specialviden og kompetence; på lægeløftet, tavshedspligten, og etikken; samt på det kontinuerte forhold mellem to personer. Kontinuitet over tid giver læge-patientforholdet et forløb, og læge-patientforholdet er oftest i et familieperspektiv; med lægen som den samlende person. Som praktiserende læge vil du snart opleve værdien og forunderligheden af, at cpr-numre kan transformere sig til livshistorier. Tilgængelighed betyder, at patienten selv skal kunne definere hvornår han eller hun vil konsultere lægen; at der er lige adgang for alle, og at konsultationerne er vederlagsfrie. Det frie lægevalg underbygger tillidsforholdet og tilgængeligheden for alle patienter. Disse værdier har vigtig indflydelse på lægerollen, fagligheden og tilrettelæggelsen af almen praksis. For lægerollen betyder det at du som praktiserende læge skal kunne være patientens rådgiver samtidig med at du er problempåpegende, visitator og ansvarlig for patienten. Som praktiserende læge er det en meget vigtig del af lægerollen, at kunne arbejde selvstændigt, at kunne lede og at kunne administrere. Ser vi på fagligheden er det vigtigt at du skal kunne skelne de syge fra de raske når det gælder de biomedicinske lidelser. I relation til de mere alvorlige biomedicinske 5

8 sygdomme, befinder almen praksis sig i et lavprævalensområde. Dette stiller særlige krav både til at kunne diagnosticere alvorlige lidelser, men også til ikke at iværksætte unødige og overflødige parakliniske undersøgelser, som opskræmmer patienterne. På den ene side skal de raske ikke sygeliggøres på den anden side skal de syge findes. Som en vigtig del af rollen som professionel skal du ikke blot bevare, men snarere styrke kontinuiteten i forholdet til den kroniske patient. Fagligheden i almen praksis er karakteriseret ved ønsket om høj kvalitet og forskning, uddannelse og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Samtidig er der forståelse blandt praktiserende læger at der - på trods af en fælles viden - er mange forskellige måder man kan være læge på. En del af den alment praktiserende læges viden er tavs. Det betyder også, at hun ikke er i stand til at formulere den eksplicit. Dette hænger blandt andet sammen med at den klinisk arbejdende læge indlærer store dele af sine færdigheder på et ikke sprogligt plan. Den enkelte læge får sin egen vidensprofil - afhængig af bl.a. praksisområde, alder og 6

9 køn. Dertil kommer, at hyppige lidelser og komplikationer som vi ser i almen praksis, desværre sjældent er beskrevet i Medicinsk Kompendium eller andre lærebøger, men kun kan læres eet sted: I almen praksis. Det kan give en fornemmelse af usikkerhed når du kun sjældent præsenteres for symptomerne sådan som de er beskrevet i bøgerne. Det kan også give usikkerhed at du som praktiserende læge bliver præsenteret for mange mærkværdige, men også selvlimiterende tilstande. Og det kan give usikkerhed at du som alment praktiserende læge får mange mærkelige henvendelser, hvoraf en del slet ikke har noget med almen praksis at gøre. Der er mange problemer i et menneskeliv, du vil komme til at fungere som problemknuser, men du vil også opleve, at nogle problemer i almen praksis ikke kan knuses fordi de er uløselige for andre end patienten selv.. Almen medicin vil være specialet for dig, hvis: Du trives med mange patientkontakter dagligt. Du vil gerne være selvstændig erhvervsdrivende. Du kan lide at tage beslutninger Du trives med lederrollen Du kan trives med den usikkerhed lavprævalensområdet medfører. Du kan vokse ved at have relationer til andre mennesker. Du er indstillet på at arbejde med dig selv frem mod professionel selvudvikling Du ser en udfordring i at se patienter og sygdomme, som andre specialer aldrig ser eller behandler eller som er opgivet af sekundærsystemet. Du er problemknuser 7

10 3. Rejsedrømme i forberedelsen - specialet med de mange muligheder Inden din rejse ind i dette nye land, skal du forberede dig godt. Almen praksis er et stort og udfordrende speciale med rigtig mange muligheder. Du har sikkert gjort dig mange tanker og forestillinger om, hvad det vil sige at være praktiserende læge. Dit valg af speciale er en stor beslutning, og skal træffes på det rigtige grundlag. I din turnus har du været i almen praksis og oplevet hvordan det kan være. Forhåbentlig har du haft et godt ophold, og måske er det dét ophold, der har gjort, at du vælger almen praksis. I de kommende 6 måneder skal du arbejde i en ny praksis, hvor tingene måske gøres på en anden måde. 8

11 Brug tiden til grundigt at overveje, hvorfor du egentlig vil være praktiserende læge. At vælge speciale på det forkerte grundlag, vil kun medføre frustration og risiko for at brænde ud. Lav en liste over fordele og ulemper ved at blive praktiserende læge. Det er en hurtig og nem metode, som giver dig et overblik over hvilke tanker du gør dig om specialevalget. Tal med din tutor både fra praksisreservelæge tiden og din nuværende tutor i din introduktions tid. De kender dette speciale og kan vejlede dig i dit valg. De kender også dine svage og stærke sider. Tal også med din partner, vil jeres fælles liv kunne fungere, hvis du træffer dette valg? Du kan blandt andet overveje betydningen for dig af at: Der er gode arbejdsvilkår, intet natarbejde, og fri i weekenderne. Til gengæld deltager de fleste praktiserende læger i lægevagtsarbejdet. Det er arbejde på små meget små arbejdspladser. Det giver mulighed for hyggelig omgangsform og nære kollegaer, ligesom det giver et ansvar for driften af en lille virksomhed. Der er stor grad af selvbestemmelse og indflydelse på tilrettelæggelse af dit arbejdsliv, faktisk kan du bestemme næsten det hele selv. Du har også mulighed for at vælge at arbejde sammen med andre kolleger i et lægehus, hvilket kræver at du har samarbejdsevner og fleksibilitet. Du behøver ikke at forske og at lave en doktorgrad for at få din slutstilling. Men du skal kunne meget om alle de andre specialer, for at du kan fungere som en god praktiserende læge. Der udover skal du kunne alt det, som er specielt for specialet. Det stiller krav til din personlighed, din vilje til at arbejde med dig selv og til at udvikle dig. Brænder du for at høre dine patienters historier, og er glad for mange kontakter hver dag, år ind og år ud, er du rigtig god til at kommunikere, er du faglig dygtig og god til at træffe mange beslutninger, kan du lide at blive ved med at holde dig faglig ajour og få lært mere og mere, er du god til at passe på dig selv og kender du dine egne grænser? Ja, så er det almen praksis, der er dit speciale! 9

12 Du er hjertelig velkommen og vi glæder os til at få dig som kollega!! Brug også dine 6 måneder til at sammenligne de 2 almen praksis du nu har arbejdet i. Hvad er ens, hvad er forskelligt? Arbejder de på samme måde, hvilke ting laver de i de forskellige praksiser? Henvises meget eller måske meget lidt? Hvad har du lært i turnus, og hvad skal du have lært i dette halve år? Hvis du vil lære noget, må du lægge en uddannelsesplan sammen med din tutor. Har du ikke så meget rutine i fx. diabetes kontrol, så sig det til sygeplejersken/sekretæren - så de sætter den slags patienter til hos dig. Opdager du eller din tutor at du afslutter svære patienter hurtigt og sender dem over til tutorlægen, må du ændre adfærd. Sæt patienten til hos dig selv igen, og få i mellemtiden læst op på det. Spørg din tutor, hvad hun plejer at gøre. Sæt dig ind i så meget af det daglige arbejde som muligt. Opfat din introduktions-stilling som en enestående chance til at få suget så mange oplysninger og fif ud af din tutor som muligt. 10

13 Skab dig et indtryk af hvordan din tutor klarer at være praktiserende læge. Hvis det ikke er åbenlyst, så spørg. Få de gode fif til hvordan, man overlever i et krævende job med mange bolde i luften. Hør hvordan tutor får familieliv og arbejde til at hænge sammen. De oplysninger kan hjælpe dig i dit valg. Læs endelig også uddannelsesprogrammerne for almen medicin, så du ved hvad du går ind til, når dit endelige valg skal træffes. Held og lykke med din fortsatte rejse som læge, hvad enten du rejser videre ind i landet befolket af almenmedicinere, eller du vælger andre rejseruter. Vælger du at fortsætte mod almen praksis, så gør det på baggrund af dine overvejelser. Kun således er du sikker i dit valg. 11

14 4. Drømmerejsen for dig - hvordan bliver din introduktionsstilling den bedste oplevelse Ligesom ved alle mulige andre rejser, har du i din ansættelse som introduktionslæge stor indflydelse på hvorledes din rejse vil forløbe. Du er nu nået til en periode i din uddannelse, hvor du skal afklare om du vil uddanne dig til almen mediciner og samtidig skal du så småt i gang med denne uddannelse. For virkelig at afprøve specialet er det vigtigt at du så vidt muligt kommer til at arbejde under vilkår som tilstræber at ligne en almindelig praktiserende læges vilkår. Du skal i løbet af din ansættelse prøve efterhånden at opnå at se næsten lige så mange patienter pr dag som din tutorlæge. Du skal også se et bredt udsnit af patienterne. Du vil uden tvivl opleve både udfordringer og frustrationer 12

15 For at få et godt udbytte af det næste halve år er det vigtigt, at du går aktivt ind i arbejdet i den praksis du bliver ansat i. Det er vigtigt, at du føler dig som ligeværdig kollega i praksis og vigtigt at du påtager dig rollen som praktiserende læge. Det betyder at du må gå aktivt ind i de mange forskellige problemstillinger du møder undervejs og tilstræbe samme involvering i patientarbejdet som de andre læger i praksis. Du må aktivt søge et godt samarbejde med alle personale-grupper i praksis og sætte dig ind i de lokale procedurer og ritualer. For at føle sig hjemme i praksis kan det være en god ide at du indretter dig rart i det eller de lokaler hvor du skal arbejde. Det kan du f.eks. gøre ved at medbringe personlige genstande, billeder af dine egne børn, sørge for blomster ol. For at præcisere hvad du skal fokusere på under din ansættelse skal du sammen med din tutor sørge for at afholde de forskellige evalueringssamtaler undervejs i dit forløb og ved disse samtaler få tilrettet din uddannelsesplan løbende. Du skal kunne lide at arbejde med dig selv og patienterne Det er vigtigt, at du er bevidst om at arbejdet indebærer at du skal arbejde med dig selv. Du er nødt til at være åben overfor dine egne stærke og svage sider, og det er vigtigt at 13

16 du når at få erfaring med, hvorledes du med dine egne signaler kan opnå forskelligartet kontakt til patienterne. Afhængigt af hvilke signaler du udsender, vil du således kunne opleve Kleenex-dage, hvor alle patienterne sidder og græder, men også dage hvor du stort set kun møder patienter med fokus på somatiske problemstillinger. Det er vigtigt at du lærer hvordan du kan ændre arbejdsform i forhold til arbejdsbelastningen. Det er ikke nok, at kunne være åben overfor patienterne, du skal også kunne sætte grænser og blive færdig med konsultationerne. De fleste læger opfatter det som langt sværere at lukke af end at være åben og rummelig. At få en god kontakt til patienterne kræver opmærksomhed på både den sproglige kommunikation, kropssproget og på patientens og din egen kultur. 14

17 Patienterne i en praksis vil ofte søge deres egen læge, men kan også specifikt ønske at se dig som uddannelseslæge. Det kan der være mange grunde til: Nogle patienter ønsker en afklaring på somatisk problemstilling. Her oplever de det måske som underordnet, hvilken læge de ser Nogle patienter ser dig som uddannelseslæge som en mulighed for ny vurdering af et gammelt problem Nogle patienter har en særlig relation til tutorlægen og de har måske ikke indviet hende i alle de helbredsovervejelser som de gerne vil have hjælp til. For sådanne patienter vil det føles meget nemmere at lufte følelser for dig som uddannelseslæge Nogle patienter ønsker konsultation hos en læge af samme køn Undertiden kan bestemte relationer eller bestemte typer af problemer veje tungt i patientens beslutning om at vælge uddannelseslægen eller tutorlægen. Det kan være interessant for dig at reflektere over hvilke årsager patienterne har til at søge dig og samtidig give dig mulighed for at udarbejde strategi for dig selv i relation til patienterne. Indlæring faciliteres af positivt feedback og klinisk relevans Husk at fokusere på dine sejre og gevinster. (Jo flere pt du tager i timen, jo flere muligheder for at blive glad!). Supervisionsprocessen fra din tutor kan ikke foregå meningsfyldt uden et positivt udgangspunkt så husk også at tale om alle dine gode oplevelser. I nogen amter eksisterer præ-plo grupper, hvor man blandt andet beskæftiger sig med supervision. Undersøg muligheden for at deltage i sådanne grupper i dit eget amt. 15

18 5. Paskontrollen - hvordan du kommer igennem Gennem det halve år, hvor du er i din uddannelsespraksis, lærer du en masse. I målbeskrivelsen for almen medicin kan du se, at der er 7 kompetencer, som du skal beherske for at dit uddannelsesophold kan godkendes af din tutorlæge. De 7 kompetencer er helt basale for arbejdet i almen praksis, og kan give dig og din tutorlæge en god pejling på om almen praksis er det rette specialevalg for dig. Evalueringsmetoder i almen praksis Ligesom i alle andre specialer vil du løbende blive evalueret som almenmedicinsk uddannelseslæge i introduktionsstilling. Lærings- og evalueringsstrategier er beskrevet dybdegående i Den generelle del af uddannelsesprogrammerne for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst (s 23-27), som du kan finde på 16

19 Evalueringen af dig og dit arbejde er afgørende for dit specialevalg, det er derfor vigtigt at du sætter dig ind i målene, evalueringsstrategierne og medvirker til at evalueringssamtalerne bliver afholdt: Evaluerings-samtalerne Det vil være en god ide at fastlægge en startsamtale første gang, hvor du har kontakt til praksis. Tiden i praksis løber hurtigt, så en god start beror på, at der fastlægges en uddannelsesplan for dig, som er tilpasset dine behov. Ved startsamtalen skal du sammen med tutor fastlægge datoen for en justeringssamtale, og her vil det være hensigtsmæssigt at lægge denne allerede efter 2 måneder. Et halvt år er kort tid, og måske skal du 2 måneder inde i dit ophold beslutte, om du vil forsøge at ansøge om en efterfølgende blokstilling. I den forbindelse har du brug for en foreløbig udtalelse fra tutor om din egnethed for specialet. I den almenmedicinske videreuddannelse anvendes en elektronisk portefølje og logbog. Hvis du hver dag bruger 10 minutter til at skrive hvad der var den vigtigste patient eller det vigtigste du lærte i dag. Når du skriver i porteføljen kan du lægge dit notat ved det mål i målbeskrivelse, som er mest relevant for dagens patient. Når du og din tutorlæge så skal tale om kliniske problemstillinger kan du tage udgangspunkt i dine egne patienter. Porteføljen er gratis det eneste det kræver er en internetadgang og at du tilmelder dig som bruger og godkender/bliver godkendt af din tutorlæge. Klik ind på - allerede i dag! Den elektroniske logbog og porteføljes forside 17

20 Den løbende læringsproces understøttes af den elektroniske almenmedicinske portefølje. Det er i din portefølje, at din tutorlæge skal godkende opnåede kompetencer. Dette bør ske løbende, så du gennem hele forløbet har overblik over, hvad du mangler for at få godkendt din introduktionsstilling. Dagens patient bliver vigtig når du skal have godkendt dine mål: Brug 10 minutter hver dag til at skrive i din portefølje, hvad der var den vigtigste patient eller det vigtigste du lærte i dag. Det eneste det kræver er en internetadgang Det er vigtigt at huske, at hvis dit ophold ikke godkendes på grund af manglende kompetencer kan du ikke blive praktiserende læge. Du har kun mulighed for at få én introduktionsstilling i almen medicin, og gennemfører du det halve år uden at få alle kompetencer underskrevet som godkendt, mister du muligheden for at få en blokstilling i almen medicin i Danmark. Der er en lille skare af læger, der bliver tilbageholdt i tolden, fordi der mangler stempler i passet. Hvis der ved justeringssamtalen efter 2 måneder stilles spørgsmålstegn ved din egnethed for specialet, kan det være en god ide at kontakte din AMU (almenmedicinske uddannelseskoordinator), som kan være bisidder ved en fornyet samtale f.eks. når der er 3 måneder tilbage af dit forløb. Det er altid ubehageligt, hvis tutor og uddannelseslæge ikke er enige, men skullet det ulykkelige ske, at tutorlæge og AMU fastholder, at du ikke kan godkendes i forløbet, så glæd dig over, at du ikke kommer til at bruge 4½ år på en blokansættelse, som erfarne kolleger fraråder dig. Sker det modsatte, at du rent faktisk kommer igennem uddannelsen men fortryder, så er der også brug for almenmedicinere i andre fora. Vil du læse mere om almen medicin vil vi især anbefale: Lærebog i almen medicin, Danmark: Almen medicin, Østergaard I, Andersen JS, Christensen B, Damsbo N, Lauritzen T, Witt K (reds), Munksgaard Danmark 2003 Lærebog i almen medicin, Norge: Allmennmedisin, Hunskår S (red) Gyldendal 2003 Uddannelsesprogrammerne for de øvrige uddannelsesstillinger i almen praksis,

21 6. Grænseposterne - mål der skal evalueres og godkendes med gode staldtips til at komme videre # 1 individualisering # 2 tillid # 9 grundlæggende kommunikation # 16 samarbejde internt i praksis # 26 børnevaccinationer # 34 perspektiver på individniveau # 45 akutte tilstande 19

22 # 1 Individualisering Konkretisering af mål Læringsstrategier Evaluering Kunne rådgive og vejlede på individniveau Skal kunne individualisere vejledning og rådgivning og angive forskellen på de to begreber. Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis Struktureret kollegial bedømmelse Skal kunne individualisere efter den patientcentrede metode Staldtips: Læs beskivelsen af begrebskortet Sundhedsfremmer i målbeskrivelsen vedrørende vejledning og rådgivning Genlæs afsnittet om den patientcentrede metode i din almenmedicinske lærebog Overvej hvordan forhold som travlhed og mange patientkontakter påvirker dine muligheder for at anvende den patientcentrede metode Noter i din portefølje i en periode for en række fortløbende patienter hvorvidt du har udført vejledning eller rådgivning eller begge dele Overvej dine egne styrker og svagheder når du anvender den patientcentrede metode 0

23 # 2 Tillid Konkretisering af mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Kunne skabe tillid Kunne skabe et gensidigt tillidsforhold med patienten i behandlingssituationen Redegøre for betydningen af kontinuitet i patientbehandlingen Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis Struktureret kollegial bedømmelse og vejledersamtale Staldtips: Definer hvad tillid betyder for dig selv i forholdet til andre mennesker Overvej om manglende tillid kan være baggrunden for vanskelige kommunikationssituationer Vær klar over at patienten der tidligere har oplevet mistillid til sundhedsvæsenet, ubevidst kan betragte dig med mistillid Ved vanskelige læge-patient forhold kan du have indtryk af at patienten ikke har tillid til dig. Vid at det kan være en god ide at forholde patienten dette og at etablering af et tillidsforhold er afgørende for en fortsat læge-patient kontakt i almen praksis. 0

24 # 9 Grundlæggende kommunikation Konkretisering af mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Kunne skabe (sammen med patienten) en fælles ramme for håndteringen af patientens problem I mødet med patienten skal lægen kunne: Vise lydhørhed Vise åbenhed Vise respekt Mestre fleksibilitet i anvendelsen af forskellige kommunikations-former (inkl. verbale og nonverbale) Mestre fleksibilitet i anvendelsen af forskellige kommunikations-teknikker (inkl. forskellige former for spørgeteknikker) Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis Refleksion over egen arbejdspraksis og Struktureret kollegial bedømmelse Staldtips: Optag dine konsultationer på video og se dem med fokus på ovenstående begreber Læs litteratur om kommunikation 1

25 # 16 Samarbejde internt i praksis Konkretisering af mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Kunne indgå i samarbejdet internt i praksis Kunne etablere og udvikle samarbejdsrelationer med udgangspunkt i gensidig respekt i forhold til patienter, klinikpersonale og kolleger Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis Struktureret kollegial bedømmelse Kunne medvirke til at udnytte klinikkens menneskelige ressourcer i patientbehandlingen og klinikdriften Staldtips: Overvej forhold der for dig at se medfører velfungerende samarbejde på en arbejdsplads Noter eksempler hvor du oplever at du har draget fordel af et godt samarbejde Godt samarbejde kræver samvær og interesse. Hold dig ikke tilbage for interesse dig for alle arbejdsstedets ansatte Tal med din tutor og hendes kolleger om deres erfaringer med samarbejde og konflikter mellem medarbejdere 2

26 # 26 Børnevaccinationer Konkretisering af mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Kunne udføre børnevaccinationer Kunne redegøre for det profylaktiske børnevaccinationsprogram Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis og Samlet vurdering Kunne rådgive og vejlede om det profylaktiske børnevaccinationsprogram til forældre selvstudium Kunne udføre det profylaktiske børnevaccinationsprogram praktisk Staldtips: Læs Sundhedsstyrelsen vejledning om børnevaccinationer Aftal at du i en given periode varetager alle børnevaccinationer også selv om det er opgaver sygeplejersken plejer at tage sig af Læs om bivirkninger til vaccinationerne på så du kan svare godt på de hyppigst forekommende spørgsmål Undersøg hvordan din praksis håndterer vaccinationsprogrammet. Indkaldes der efter udsendte lister til 12 års vaccination? Kan du se bedre måder at håndtere det på? 3

27 #34 Perspektiver på individniveau Kunne anskue patientens situation ud fra flere perspektiver Konkretisering af mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Kunne forklare begreberne: Varetagelse af praktisk arbejde i Vejledersamtaler Sygdomsoplevelse almen praksis og Sygdomsadfærd og Mestring Selvstudium og Netværk Refleksion over egen Ressourcemobilisering Logbog og arbejdspraksis Motivering Compliance Læringsdagbog og Kunne analysere patientens situation ud fra forskellige referencerammer Vurdering af logbogsoptegnelser Staldtips: Genlæs afsnittet i lærebog for almen medicin for at finde for dig brugbare definitioner på begreberne Læs afsnittet om klinisk social medicin i Medicinsk Kompendium Udvælg samtaler og forløb, og analyser hvordan de forskellige begreber indgår Meget vanskelige og meget lette forløb vil ofte vise forskellige betydninger af begreberne 4

28 # 45 Akutte tilstande Konkretisering af mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Kunne skelne mellem akutte og ikke-akutte behandlingskrævende tilstande Kunne diagnosticere akutte behandlingskrævende tilstande ved Svær kredsløbsinsufficiens AMI Respirationsinsufficiens Kramper Anafylaksi Forgiftning Sepsis/meningitis Påvirket bevidsthedsniveau Apopleksi Akut metabolisk tilstand Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis. og Selvstudium og Logbog og Læringsdagbog Samlet vurdering Staldtips: Overvej for de forskellige tilstande måder du vil håndtere det på i praksis Forestil at have patienten i forskellige situationer; At I er i konsultationen; at patienten bliver dårlig i venteværelset; at du er på sygebesøg eller at du taler i telefon med patienten Tal med din tutor og han kolleger om erfaringer med akutte forløb og gennemlæs disse patienters journaler 5

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Introduktionsstilling i almen medicin. Bryrup Lægepraksis. Region Midt

Uddannelsesprogram for. Introduktionsstilling i almen medicin. Bryrup Lægepraksis. Region Midt Bryrup 30-01-2011 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin Bryrup Lægepraksis Region Midt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Pædiatri

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Pædiatri Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Pædiatri 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Psykiatri

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Psykiatri Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Psykiatri 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Den generelle del

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Den generelle del Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Den generelle del 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er

Læs mere

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskortet viser, at patientens henvendelsesårsag/tilstand udløser problempåpegende handlinger hos lægen, med baggrund i vejledning, rådgivning, forskellige håndgreb

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge

Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge Praksisreservelæge: Tutorpraksis/Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. Turnusuddannelsen.

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

KARRIEREVÆRKET Et redskab +l vejledersamtaler, der skal stø2e yngre læger i deres karrierevalg

KARRIEREVÆRKET Et redskab +l vejledersamtaler, der skal stø2e yngre læger i deres karrierevalg Et redskab +l vejledersamtaler, der skal stø2e yngre læger i deres karrierevalg Udviklet i samarbejde mellem Yngre Læger og Danske Regioner November 2014 INDHOLD. FORBEREDELSESGUIDE.. SAMTALEGUIDE.. OM

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Ny specialeuddannelsen

Ny specialeuddannelsen Ny specialeuddannelsen Klinisk uddannelse Teoretisk uddannelse Turnus Medicin/ kirurgi/ praksis Speciales pecifikt teoretisk kursus Generelle kurser Forskningstræning Introduktionsstilling Introduktionsamanuensis,

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Gynækologi og obstetrik

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Gynækologi og obstetrik 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Gynækologi og obstetrik 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger

Læs mere

Vejledning for TUTORLÆGER. Dansk Selskab for Almen Medicin Praktiserende Lægers Organisation

Vejledning for TUTORLÆGER. Dansk Selskab for Almen Medicin Praktiserende Lægers Organisation Vejledning for TUTORLÆGER Dansk Selskab for Almen Medicin Praktiserende Lægers Organisation Vejledning for TUTORLÆGER Udgivet af Dansk Selskab for Almen Medicin og Praktiserende Lægers Organisation Vejledning

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Uddannelseslægens udgave

Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Uddannelseslægens udgave Til Uddannelseslægen Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Uddannelseslægens udgave Velkommen til den elektroniske portefølje. Porteføljen bygger på målbeskrivelserne der udgør et søkort

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Almen praksis fase 1, 2 & 3

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Almen praksis fase 1, 2 & 3 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst fase 1, 2 & 3 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under

Læs mere

Hoveduddannelses-stilling i almen medicin

Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Uddannelsesprram for Læge Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Region Midtjylland 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet almen medicin 1 b. Uddannelsen i almen medicin 1 c. Uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2. - Nøglebegreber. Kurser og undervisningsdage 3. - Obligatoriske kurser

Indholdsfortegnelse. Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2. - Nøglebegreber. Kurser og undervisningsdage 3. - Obligatoriske kurser Indholdsfortegnelse Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2 - Nøglebegreber Kurser og undervisningsdage 3 - Obligatoriske kurser - Introdag og undervisningsdage i Almen Praksis Ansættelse

Læs mere

Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Tutorlægens udgave

Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Tutorlægens udgave Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Tutorlægens udgave Til Tutorlægen Velkommen til den elektroniske portefølje. Den er blevet til i dialog mellem Dansk selskab for almen medicin og

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Uddannelsesprogram. Turnus i Almen Medicin. Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Turnus i Almen Medicin. Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprogram Turnus i Almen Medicin Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen Udgave: 17. juli 2005

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006. Torsdag den 23. november 2006. Syddansk Universitet

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006. Torsdag den 23. november 2006. Syddansk Universitet DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006 Syddansk Universitet Lægeuddannelsens egnede, måske egnede og uegnede Hvordan identificeres de? Udvælgelse, godkendelse og frasortering er temaet for

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANISH NEUROLOGICAL SOCIETY København d. 6. juni 2008 Introduktion til neurologien Neurologi er et speciale der gennemgår en meget hurtig udvikling. Specialet er dog samtidig

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Normering: 9 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 1 adm. medarbejder og 1 leder.

Normering: 9 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 1 adm. medarbejder og 1 leder. Sundhedscenter Vejle afd. DGI-huset Willy Sørensens Plads 5 7100 Vejle Tlf: 7681 8300/ 76818315 E-mail: sundhedscentervejle@vejle.dk Institutionens webadresse: http://www.vejle.dk/borger/sundhed-ogsygdom/genoptraening/efter-sygehusophold.aspx

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere