Uddannelsesprogram for. Region Øst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for. Region Øst"

Transkript

1 Uddannelsesprogram for I ntroduktionsstilling til alm en m edicin Region Øst

2 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse til almen praksis, praktiserende læger som er tutorlæger eller almenmedicinske uddannelseskoordinatorer samt af de læger som er formænd/medlemmer af videreuddannelsesrådet i region Øst for gynækologi, kirurgi, psykiatri, intern medicin og pædiatri. En stor tak for hjælpen til Anne Grethe Mølbak Anne-Mette Norgreen Ben Geissler Bente Nielsen Bente K. Arnika Skydsgaard Berit Lavik Birgitte Alling Møller Birgitte Meyer Bjørn Hylsebeck Ebdrup Dimon Pedersen Erik Mortensen Frederik Mogens Zeuthen Henrik Ancher Sørensen Henrik Laugesen Henrik Sångren Jeanett Østerby Bauer Jette Led Sørensen Klaus Børch Kristine Skytte Hansen Lene Thormann Lisbeth Errebo-Knudsen Lone Blindbæk Schou Lone Mouritzen Marianne Hansen Mette Buhl Michael Sørensen Pia Müller Sif Kielgast Tue Flindt Müller Fotografier af A. Hibble, E. B. Jacobsen, C. Tulinius, J. Tørning, N. K. Kjær. Arbejdet er ledet og redigeret af Det Faglige Sekretariat for Det Almenmedicinske Uddannelsesråd i Region Øst: Charlotte Tulinius, læge, ph.d., MHPE, Forskningsenheden for Almen Praksis i København; Eva Bonde Jacobsen, læge, FYAM og Jens Tørning, praktiserende læge, Studielektor, Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet. København

3 Den praktiserende læges 7 roller Begrebskortet viser, at lægen som person rummer både en professionel del og en privat del. Men disse to dele er i evig udveksling og aldrig i et statisk forhold. Refleksion og selvudvikling bestemmer, hvor stor en del af hele personen, der udgøres af det private, og hvor stor en del det professionelle fylder. Det professionelle rummer elementer af alle rollerne rollen som samarbejder, kommunikator, leder/administrator, akademiker, sundhedsfremmer og medicinsk ekspert. Det optimale er en sund balance mellem det professionelle og det private. Hvis det professionelle udgør for stor en del af personen, risikeres udbrændthed hvis det udgør for lille en del risikeres faglig inkompetence. Dette uddannelsesprogram beskriver forhold for ansættelse i introduktionsstilling til almen praksis. Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske videreuddannelse omfatter også - det generelle uddannelsesprogram for hele din blokstilling - uddannelsesprogram for din ansættelse i pædiatri - uddannelsesprogram for din ansættelse i intern medicin - uddannelsesprogram for din ansættelse i kirurgi - uddannelsesprogram for din ansættelse i gynækologi og obstetrik og - uddannelsesprogram for din ansættelse i psykiatri - uddannelsesprogram for din ansættelse i almen praksis, fase 1, 2 & 3 Du kan finde alle almenmedicinske uddannelsesprogrammer på Et uddannelsesprogram er en oversættelse af målbeskrivelsen. Uddannelsesprogrammet giver dig et overblik over hvad og hvordan skal du træne og lære under de forskellige ansættelser som indgår i din videreuddannelse. Ansættelsen i en almenmedicinsk introduktionsstilling er 6 måneder i en almen praksis 1

4 Indholdsfortegnelse 1. En opdagelsesrejse i lavlandet. - velkommen til almen praksis 2. Alm enm edicin vil væ re noget for dig, hvis - hvad er det, der gør almen praksis så utrolig spændende 3. Rejsedrømme i forberedelsen - specialet med de mange muligheder 4. Drømmerejsen for dig - hvordan bliver din introduktionsstilling den bedste oplevelse 5. Paskontrollen - hvad kræver det at få stemplet på at almen praksis er specialet for dig 6. Grænseposterne - mål der skal evalueres og godkendes med gode staldtips 7. Praksis- siden hvordan ser din praksis ud, og hvem er de? 2

5 1. En opdagelsesrejse i lavlandet. - velkommen til almen praksis I den professionelles praksis afvekslende topografi findes der højt beliggende og stabile områder, hvor de praktiserende kan gøre effektivt brug af deres forskningsbaserede teori og teknik, ligesom der findes sumpede lavlandsområder, hvor situationerne er forvirrende m udderpøle uden tekniske løsningsm uligheder Den ultimative generalist vandrer rundt i det sumpede moseområde og skal træffe kliniske beslutninger i et landskab, hvor der ikke er rigtige eller forkerte løsninger, men gode og mindre gode beslutninger Donald Schön, Den reflekterende praktiker, Klim, 2001; s 45ff Almen praksis er i primærsektoren. Lægerolle og lægearbejde i almen praksis adskiller sig på mange måder fra forholdene i sekundærsektoren. Man bruger ofte udtrykket: Ude i praksis. At være læge i almen praksis medfører automatisk at man også er læge i et lokalsamfund og har lokalkendskab til familier, arbejdsliv, økonomi, børneinstitutioner, 3

6 hjemmepleje og mange andre ting i lokalsamfundet. I almen praksis gør den enkelte læge en forskel for den enkelte patient og for lokalsamfundet. Bruger vi Schöns definition af praktikeren, er ude i praksis det samme som at arbejde i et felt hvor man ikke kan anvende udtrykket: Alt andet lige. Patienterne er alle forskellige og løsninger skal tilpasses individuelt til den enkelte patient. Ude i praksis er derfor også ude i livet. I din introduktionsstilling kan du finde ud af om almen medicin er det rigtige valg for dig. Introduktionsstillingen er på mange måder forskellig fra praksisreservelægestillingen. Som praksisreservelæge opnår du en fornemmelse af hvad arbejdet i almen praksis består i, mens du som læge i introduktionsstilling i højere grad får arbejdsformen i almen praksis ind under huden. Du får mulighed for at identificere dig med rollen som alment praktiserende læge. Hvor praksisreservelægetiden først og fremmest cementerer lægeidentiteten, fremmer introduktionslægetiden identiteten i rollen som kommende alment praktiserende læge. Når du starter som introduktionslæge vil du på baggrund af opnået klinisk erfaring i turnustiden kunne stille langt mere uddybende spørgsmål om arbejdet i almen praksis end du kunne som praksisreservelæge. Du vil i højere grad blive opfattet som en ligestillet kollega og fremtidig samarbejdspartner, så du skal absolut udnytte muligheden for at diskutere identitet som alment praktiserende læge og faglige problemstillinger med din tutorlæge mens du er ansat i introduktionsstilling. 2. Alm enm edicin vil væ re noget for dig, hvis - hvad er det, der gør almen praksis så utrolig spændende Kernefunktionerne i almen praksis og de centrale værdier for arbejdet i almen praksis er efter en lang åben debat (Kerneydelsen i almen praksis, PLO 2002) blevet beskrevet som: Tillid i læge-patient-forholdet En vigtig lægerolle En specifik faglighed og Tilrettelæggelsen af praksis 4

7 Tillid i læge-patient-forholdet er baseret på lægens specialviden og kompetence; på lægeløftet, tavshedspligten, og etikken; samt på det kontinuerte forhold mellem to personer. Kontinuitet over tid giver læge-patientforholdet et forløb, og læge-patientforholdet er oftest i et familieperspektiv; med lægen som den samlende person. Som praktiserende læge vil du snart opleve værdien og forunderligheden af, at cpr-numre kan transformere sig til livshistorier. Tilgængelighed betyder, at patienten selv skal kunne definere hvornår han eller hun vil konsultere lægen; at der er lige adgang for alle, og at konsultationerne er vederlagsfrie. Det frie lægevalg underbygger tillidsforholdet og tilgængeligheden for alle patienter. Disse værdier har vigtig indflydelse på lægerollen, fagligheden og tilrettelæggelsen af almen praksis. For lægerollen betyder det at du som praktiserende læge skal kunne være patientens rådgiver samtidig med at du er problempåpegende, visitator og ansvarlig for patienten. Som praktiserende læge er det en meget vigtig del af lægerollen, at kunne arbejde selvstændigt, at kunne lede og at kunne administrere. Ser vi på fagligheden er det vigtigt at du skal kunne skelne de syge fra de raske når det gælder de biomedicinske lidelser. I relation til de mere alvorlige biomedicinske 5

8 sygdomme, befinder almen praksis sig i et lavprævalensområde. Dette stiller særlige krav både til at kunne diagnosticere alvorlige lidelser, men også til ikke at iværksætte unødige og overflødige parakliniske undersøgelser, som opskræmmer patienterne. På den ene side skal de raske ikke sygeliggøres på den anden side skal de syge findes. Som en vigtig del af rollen som professionel skal du ikke blot bevare, men snarere styrke kontinuiteten i forholdet til den kroniske patient. Fagligheden i almen praksis er karakteriseret ved ønsket om høj kvalitet og forskning, uddannelse og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Samtidig er der forståelse blandt praktiserende læger at der - på trods af en fælles viden - er mange forskellige måder man kan være læge på. En del af den alment praktiserende læges viden er tavs. Det betyder også, at hun ikke er i stand til at formulere den eksplicit. Dette hænger blandt andet sammen med at den klinisk arbejdende læge indlærer store dele af sine færdigheder på et ikke sprogligt plan. Den enkelte læge får sin egen vidensprofil - afhængig af bl.a. praksisområde, alder og 6

9 køn. Dertil kommer, at hyppige lidelser og komplikationer som vi ser i almen praksis, desværre sjældent er beskrevet i Medicinsk Kompendium eller andre lærebøger, men kun kan læres eet sted: I almen praksis. Det kan give en fornemmelse af usikkerhed når du kun sjældent præsenteres for symptomerne sådan som de er beskrevet i bøgerne. Det kan også give usikkerhed at du som praktiserende læge bliver præsenteret for mange mærkværdige, men også selvlimiterende tilstande. Og det kan give usikkerhed at du som alment praktiserende læge får mange mærkelige henvendelser, hvoraf en del slet ikke har noget med almen praksis at gøre. Der er mange problemer i et menneskeliv, du vil komme til at fungere som problemknuser, men du vil også opleve, at nogle problemer i almen praksis ikke kan knuses fordi de er uløselige for andre end patienten selv.. Almen medicin vil være specialet for dig, hvis: Du trives med mange patientkontakter dagligt. Du vil gerne være selvstændig erhvervsdrivende. Du kan lide at tage beslutninger Du trives med lederrollen Du kan trives med den usikkerhed lavprævalensområdet medfører. Du kan vokse ved at have relationer til andre mennesker. Du er indstillet på at arbejde med dig selv frem mod professionel selvudvikling Du ser en udfordring i at se patienter og sygdomme, som andre specialer aldrig ser eller behandler eller som er opgivet af sekundærsystemet. Du er problemknuser 7

10 3. Rejsedrømme i forberedelsen - specialet med de mange muligheder Inden din rejse ind i dette nye land, skal du forberede dig godt. Almen praksis er et stort og udfordrende speciale med rigtig mange muligheder. Du har sikkert gjort dig mange tanker og forestillinger om, hvad det vil sige at være praktiserende læge. Dit valg af speciale er en stor beslutning, og skal træffes på det rigtige grundlag. I din turnus har du været i almen praksis og oplevet hvordan det kan være. Forhåbentlig har du haft et godt ophold, og måske er det dét ophold, der har gjort, at du vælger almen praksis. I de kommende 6 måneder skal du arbejde i en ny praksis, hvor tingene måske gøres på en anden måde. 8

11 Brug tiden til grundigt at overveje, hvorfor du egentlig vil være praktiserende læge. At vælge speciale på det forkerte grundlag, vil kun medføre frustration og risiko for at brænde ud. Lav en liste over fordele og ulemper ved at blive praktiserende læge. Det er en hurtig og nem metode, som giver dig et overblik over hvilke tanker du gør dig om specialevalget. Tal med din tutor både fra praksisreservelæge tiden og din nuværende tutor i din introduktions tid. De kender dette speciale og kan vejlede dig i dit valg. De kender også dine svage og stærke sider. Tal også med din partner, vil jeres fælles liv kunne fungere, hvis du træffer dette valg? Du kan blandt andet overveje betydningen for dig af at: Der er gode arbejdsvilkår, intet natarbejde, og fri i weekenderne. Til gengæld deltager de fleste praktiserende læger i lægevagtsarbejdet. Det er arbejde på små meget små arbejdspladser. Det giver mulighed for hyggelig omgangsform og nære kollegaer, ligesom det giver et ansvar for driften af en lille virksomhed. Der er stor grad af selvbestemmelse og indflydelse på tilrettelæggelse af dit arbejdsliv, faktisk kan du bestemme næsten det hele selv. Du har også mulighed for at vælge at arbejde sammen med andre kolleger i et lægehus, hvilket kræver at du har samarbejdsevner og fleksibilitet. Du behøver ikke at forske og at lave en doktorgrad for at få din slutstilling. Men du skal kunne meget om alle de andre specialer, for at du kan fungere som en god praktiserende læge. Der udover skal du kunne alt det, som er specielt for specialet. Det stiller krav til din personlighed, din vilje til at arbejde med dig selv og til at udvikle dig. Brænder du for at høre dine patienters historier, og er glad for mange kontakter hver dag, år ind og år ud, er du rigtig god til at kommunikere, er du faglig dygtig og god til at træffe mange beslutninger, kan du lide at blive ved med at holde dig faglig ajour og få lært mere og mere, er du god til at passe på dig selv og kender du dine egne grænser? Ja, så er det almen praksis, der er dit speciale! 9

12 Du er hjertelig velkommen og vi glæder os til at få dig som kollega!! Brug også dine 6 måneder til at sammenligne de 2 almen praksis du nu har arbejdet i. Hvad er ens, hvad er forskelligt? Arbejder de på samme måde, hvilke ting laver de i de forskellige praksiser? Henvises meget eller måske meget lidt? Hvad har du lært i turnus, og hvad skal du have lært i dette halve år? Hvis du vil lære noget, må du lægge en uddannelsesplan sammen med din tutor. Har du ikke så meget rutine i fx. diabetes kontrol, så sig det til sygeplejersken/sekretæren - så de sætter den slags patienter til hos dig. Opdager du eller din tutor at du afslutter svære patienter hurtigt og sender dem over til tutorlægen, må du ændre adfærd. Sæt patienten til hos dig selv igen, og få i mellemtiden læst op på det. Spørg din tutor, hvad hun plejer at gøre. Sæt dig ind i så meget af det daglige arbejde som muligt. Opfat din introduktions-stilling som en enestående chance til at få suget så mange oplysninger og fif ud af din tutor som muligt. 10

13 Skab dig et indtryk af hvordan din tutor klarer at være praktiserende læge. Hvis det ikke er åbenlyst, så spørg. Få de gode fif til hvordan, man overlever i et krævende job med mange bolde i luften. Hør hvordan tutor får familieliv og arbejde til at hænge sammen. De oplysninger kan hjælpe dig i dit valg. Læs endelig også uddannelsesprogrammerne for almen medicin, så du ved hvad du går ind til, når dit endelige valg skal træffes. Held og lykke med din fortsatte rejse som læge, hvad enten du rejser videre ind i landet befolket af almenmedicinere, eller du vælger andre rejseruter. Vælger du at fortsætte mod almen praksis, så gør det på baggrund af dine overvejelser. Kun således er du sikker i dit valg. 11

14 4. Drømmerejsen for dig - hvordan bliver din introduktionsstilling den bedste oplevelse Ligesom ved alle mulige andre rejser, har du i din ansættelse som introduktionslæge stor indflydelse på hvorledes din rejse vil forløbe. Du er nu nået til en periode i din uddannelse, hvor du skal afklare om du vil uddanne dig til almen mediciner og samtidig skal du så småt i gang med denne uddannelse. For virkelig at afprøve specialet er det vigtigt at du så vidt muligt kommer til at arbejde under vilkår som tilstræber at ligne en almindelig praktiserende læges vilkår. Du skal i løbet af din ansættelse prøve efterhånden at opnå at se næsten lige så mange patienter pr dag som din tutorlæge. Du skal også se et bredt udsnit af patienterne. Du vil uden tvivl opleve både udfordringer og frustrationer 12

15 For at få et godt udbytte af det næste halve år er det vigtigt, at du går aktivt ind i arbejdet i den praksis du bliver ansat i. Det er vigtigt, at du føler dig som ligeværdig kollega i praksis og vigtigt at du påtager dig rollen som praktiserende læge. Det betyder at du må gå aktivt ind i de mange forskellige problemstillinger du møder undervejs og tilstræbe samme involvering i patientarbejdet som de andre læger i praksis. Du må aktivt søge et godt samarbejde med alle personale-grupper i praksis og sætte dig ind i de lokale procedurer og ritualer. For at føle sig hjemme i praksis kan det være en god ide at du indretter dig rart i det eller de lokaler hvor du skal arbejde. Det kan du f.eks. gøre ved at medbringe personlige genstande, billeder af dine egne børn, sørge for blomster ol. For at præcisere hvad du skal fokusere på under din ansættelse skal du sammen med din tutor sørge for at afholde de forskellige evalueringssamtaler undervejs i dit forløb og ved disse samtaler få tilrettet din uddannelsesplan løbende. Du skal kunne lide at arbejde med dig selv og patienterne Det er vigtigt, at du er bevidst om at arbejdet indebærer at du skal arbejde med dig selv. Du er nødt til at være åben overfor dine egne stærke og svage sider, og det er vigtigt at 13

16 du når at få erfaring med, hvorledes du med dine egne signaler kan opnå forskelligartet kontakt til patienterne. Afhængigt af hvilke signaler du udsender, vil du således kunne opleve Kleenex-dage, hvor alle patienterne sidder og græder, men også dage hvor du stort set kun møder patienter med fokus på somatiske problemstillinger. Det er vigtigt at du lærer hvordan du kan ændre arbejdsform i forhold til arbejdsbelastningen. Det er ikke nok, at kunne være åben overfor patienterne, du skal også kunne sætte grænser og blive færdig med konsultationerne. De fleste læger opfatter det som langt sværere at lukke af end at være åben og rummelig. At få en god kontakt til patienterne kræver opmærksomhed på både den sproglige kommunikation, kropssproget og på patientens og din egen kultur. 14

17 Patienterne i en praksis vil ofte søge deres egen læge, men kan også specifikt ønske at se dig som uddannelseslæge. Det kan der være mange grunde til: Nogle patienter ønsker en afklaring på somatisk problemstilling. Her oplever de det måske som underordnet, hvilken læge de ser Nogle patienter ser dig som uddannelseslæge som en mulighed for ny vurdering af et gammelt problem Nogle patienter har en særlig relation til tutorlægen og de har måske ikke indviet hende i alle de helbredsovervejelser som de gerne vil have hjælp til. For sådanne patienter vil det føles meget nemmere at lufte følelser for dig som uddannelseslæge Nogle patienter ønsker konsultation hos en læge af samme køn Undertiden kan bestemte relationer eller bestemte typer af problemer veje tungt i patientens beslutning om at vælge uddannelseslægen eller tutorlægen. Det kan være interessant for dig at reflektere over hvilke årsager patienterne har til at søge dig og samtidig give dig mulighed for at udarbejde strategi for dig selv i relation til patienterne. Indlæring faciliteres af positivt feedback og klinisk relevans Husk at fokusere på dine sejre og gevinster. (Jo flere pt du tager i timen, jo flere muligheder for at blive glad!). Supervisionsprocessen fra din tutor kan ikke foregå meningsfyldt uden et positivt udgangspunkt så husk også at tale om alle dine gode oplevelser. I nogen amter eksisterer præ-plo grupper, hvor man blandt andet beskæftiger sig med supervision. Undersøg muligheden for at deltage i sådanne grupper i dit eget amt. 15

18 5. Paskontrollen - hvordan du kommer igennem Gennem det halve år, hvor du er i din uddannelsespraksis, lærer du en masse. I målbeskrivelsen for almen medicin kan du se, at der er 7 kompetencer, som du skal beherske for at dit uddannelsesophold kan godkendes af din tutorlæge. De 7 kompetencer er helt basale for arbejdet i almen praksis, og kan give dig og din tutorlæge en god pejling på om almen praksis er det rette specialevalg for dig. Evalueringsmetoder i almen praksis Ligesom i alle andre specialer vil du løbende blive evalueret som almenmedicinsk uddannelseslæge i introduktionsstilling. Lærings- og evalueringsstrategier er beskrevet dybdegående i Den generelle del af uddannelsesprogrammerne for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst (s 23-27), som du kan finde på 16

19 Evalueringen af dig og dit arbejde er afgørende for dit specialevalg, det er derfor vigtigt at du sætter dig ind i målene, evalueringsstrategierne og medvirker til at evalueringssamtalerne bliver afholdt: Evaluerings-samtalerne Det vil være en god ide at fastlægge en startsamtale første gang, hvor du har kontakt til praksis. Tiden i praksis løber hurtigt, så en god start beror på, at der fastlægges en uddannelsesplan for dig, som er tilpasset dine behov. Ved startsamtalen skal du sammen med tutor fastlægge datoen for en justeringssamtale, og her vil det være hensigtsmæssigt at lægge denne allerede efter 2 måneder. Et halvt år er kort tid, og måske skal du 2 måneder inde i dit ophold beslutte, om du vil forsøge at ansøge om en efterfølgende blokstilling. I den forbindelse har du brug for en foreløbig udtalelse fra tutor om din egnethed for specialet. I den almenmedicinske videreuddannelse anvendes en elektronisk portefølje og logbog. Hvis du hver dag bruger 10 minutter til at skrive hvad der var den vigtigste patient eller det vigtigste du lærte i dag. Når du skriver i porteføljen kan du lægge dit notat ved det mål i målbeskrivelse, som er mest relevant for dagens patient. Når du og din tutorlæge så skal tale om kliniske problemstillinger kan du tage udgangspunkt i dine egne patienter. Porteføljen er gratis det eneste det kræver er en internetadgang og at du tilmelder dig som bruger og godkender/bliver godkendt af din tutorlæge. Klik ind på - allerede i dag! Den elektroniske logbog og porteføljes forside 17

20 Den løbende læringsproces understøttes af den elektroniske almenmedicinske portefølje. Det er i din portefølje, at din tutorlæge skal godkende opnåede kompetencer. Dette bør ske løbende, så du gennem hele forløbet har overblik over, hvad du mangler for at få godkendt din introduktionsstilling. Dagens patient bliver vigtig når du skal have godkendt dine mål: Brug 10 minutter hver dag til at skrive i din portefølje, hvad der var den vigtigste patient eller det vigtigste du lærte i dag. Det eneste det kræver er en internetadgang Det er vigtigt at huske, at hvis dit ophold ikke godkendes på grund af manglende kompetencer kan du ikke blive praktiserende læge. Du har kun mulighed for at få én introduktionsstilling i almen medicin, og gennemfører du det halve år uden at få alle kompetencer underskrevet som godkendt, mister du muligheden for at få en blokstilling i almen medicin i Danmark. Der er en lille skare af læger, der bliver tilbageholdt i tolden, fordi der mangler stempler i passet. Hvis der ved justeringssamtalen efter 2 måneder stilles spørgsmålstegn ved din egnethed for specialet, kan det være en god ide at kontakte din AMU (almenmedicinske uddannelseskoordinator), som kan være bisidder ved en fornyet samtale f.eks. når der er 3 måneder tilbage af dit forløb. Det er altid ubehageligt, hvis tutor og uddannelseslæge ikke er enige, men skullet det ulykkelige ske, at tutorlæge og AMU fastholder, at du ikke kan godkendes i forløbet, så glæd dig over, at du ikke kommer til at bruge 4½ år på en blokansættelse, som erfarne kolleger fraråder dig. Sker det modsatte, at du rent faktisk kommer igennem uddannelsen men fortryder, så er der også brug for almenmedicinere i andre fora. Vil du læse mere om almen medicin vil vi især anbefale: Lærebog i almen medicin, Danmark: Almen medicin, Østergaard I, Andersen JS, Christensen B, Damsbo N, Lauritzen T, Witt K (reds), Munksgaard Danmark 2003 Lærebog i almen medicin, Norge: Allmennmedisin, Hunskår S (red) Gyldendal 2003 Uddannelsesprogrammerne for de øvrige uddannelsesstillinger i almen praksis,

21 6. Grænseposterne - mål der skal evalueres og godkendes med gode staldtips til at komme videre # 1 individualisering # 2 tillid # 9 grundlæggende kommunikation # 16 samarbejde internt i praksis # 26 børnevaccinationer # 34 perspektiver på individniveau # 45 akutte tilstande 19

22 # 1 Individualisering Konkretisering af mål Læringsstrategier Evaluering Kunne rådgive og vejlede på individniveau Skal kunne individualisere vejledning og rådgivning og angive forskellen på de to begreber. Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis Struktureret kollegial bedømmelse Skal kunne individualisere efter den patientcentrede metode Staldtips: Læs beskivelsen af begrebskortet Sundhedsfremmer i målbeskrivelsen vedrørende vejledning og rådgivning Genlæs afsnittet om den patientcentrede metode i din almenmedicinske lærebog Overvej hvordan forhold som travlhed og mange patientkontakter påvirker dine muligheder for at anvende den patientcentrede metode Noter i din portefølje i en periode for en række fortløbende patienter hvorvidt du har udført vejledning eller rådgivning eller begge dele Overvej dine egne styrker og svagheder når du anvender den patientcentrede metode 0

23 # 2 Tillid Konkretisering af mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Kunne skabe tillid Kunne skabe et gensidigt tillidsforhold med patienten i behandlingssituationen Redegøre for betydningen af kontinuitet i patientbehandlingen Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis Struktureret kollegial bedømmelse og vejledersamtale Staldtips: Definer hvad tillid betyder for dig selv i forholdet til andre mennesker Overvej om manglende tillid kan være baggrunden for vanskelige kommunikationssituationer Vær klar over at patienten der tidligere har oplevet mistillid til sundhedsvæsenet, ubevidst kan betragte dig med mistillid Ved vanskelige læge-patient forhold kan du have indtryk af at patienten ikke har tillid til dig. Vid at det kan være en god ide at forholde patienten dette og at etablering af et tillidsforhold er afgørende for en fortsat læge-patient kontakt i almen praksis. 0

24 # 9 Grundlæggende kommunikation Konkretisering af mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Kunne skabe (sammen med patienten) en fælles ramme for håndteringen af patientens problem I mødet med patienten skal lægen kunne: Vise lydhørhed Vise åbenhed Vise respekt Mestre fleksibilitet i anvendelsen af forskellige kommunikations-former (inkl. verbale og nonverbale) Mestre fleksibilitet i anvendelsen af forskellige kommunikations-teknikker (inkl. forskellige former for spørgeteknikker) Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis Refleksion over egen arbejdspraksis og Struktureret kollegial bedømmelse Staldtips: Optag dine konsultationer på video og se dem med fokus på ovenstående begreber Læs litteratur om kommunikation 1

25 # 16 Samarbejde internt i praksis Konkretisering af mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Kunne indgå i samarbejdet internt i praksis Kunne etablere og udvikle samarbejdsrelationer med udgangspunkt i gensidig respekt i forhold til patienter, klinikpersonale og kolleger Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis Struktureret kollegial bedømmelse Kunne medvirke til at udnytte klinikkens menneskelige ressourcer i patientbehandlingen og klinikdriften Staldtips: Overvej forhold der for dig at se medfører velfungerende samarbejde på en arbejdsplads Noter eksempler hvor du oplever at du har draget fordel af et godt samarbejde Godt samarbejde kræver samvær og interesse. Hold dig ikke tilbage for interesse dig for alle arbejdsstedets ansatte Tal med din tutor og hendes kolleger om deres erfaringer med samarbejde og konflikter mellem medarbejdere 2

26 # 26 Børnevaccinationer Konkretisering af mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Kunne udføre børnevaccinationer Kunne redegøre for det profylaktiske børnevaccinationsprogram Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis og Samlet vurdering Kunne rådgive og vejlede om det profylaktiske børnevaccinationsprogram til forældre selvstudium Kunne udføre det profylaktiske børnevaccinationsprogram praktisk Staldtips: Læs Sundhedsstyrelsen vejledning om børnevaccinationer Aftal at du i en given periode varetager alle børnevaccinationer også selv om det er opgaver sygeplejersken plejer at tage sig af Læs om bivirkninger til vaccinationerne på så du kan svare godt på de hyppigst forekommende spørgsmål Undersøg hvordan din praksis håndterer vaccinationsprogrammet. Indkaldes der efter udsendte lister til 12 års vaccination? Kan du se bedre måder at håndtere det på? 3

27 #34 Perspektiver på individniveau Kunne anskue patientens situation ud fra flere perspektiver Konkretisering af mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Kunne forklare begreberne: Varetagelse af praktisk arbejde i Vejledersamtaler Sygdomsoplevelse almen praksis og Sygdomsadfærd og Mestring Selvstudium og Netværk Refleksion over egen Ressourcemobilisering Logbog og arbejdspraksis Motivering Compliance Læringsdagbog og Kunne analysere patientens situation ud fra forskellige referencerammer Vurdering af logbogsoptegnelser Staldtips: Genlæs afsnittet i lærebog for almen medicin for at finde for dig brugbare definitioner på begreberne Læs afsnittet om klinisk social medicin i Medicinsk Kompendium Udvælg samtaler og forløb, og analyser hvordan de forskellige begreber indgår Meget vanskelige og meget lette forløb vil ofte vise forskellige betydninger af begreberne 4

28 # 45 Akutte tilstande Konkretisering af mål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Kunne skelne mellem akutte og ikke-akutte behandlingskrævende tilstande Kunne diagnosticere akutte behandlingskrævende tilstande ved Svær kredsløbsinsufficiens AMI Respirationsinsufficiens Kramper Anafylaksi Forgiftning Sepsis/meningitis Påvirket bevidsthedsniveau Apopleksi Akut metabolisk tilstand Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis. og Selvstudium og Logbog og Læringsdagbog Samlet vurdering Staldtips: Overvej for de forskellige tilstande måder du vil håndtere det på i praksis Forestil at have patienten i forskellige situationer; At I er i konsultationen; at patienten bliver dårlig i venteværelset; at du er på sygebesøg eller at du taler i telefon med patienten Tal med din tutor og han kolleger om erfaringer med akutte forløb og gennemlæs disse patienters journaler 5

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Rollen som akademiker

Rollen som akademiker Rollen som akademiker Teoretiske forståelsesrammer Undervisning Forvaltning af flere perspektiver Kvalitetsudvikling forskning Læring udvikling Forholde sig til viden 57 Begrebskort: Rollen som akademiker

Læs mere

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskortet viser, at patientens henvendelsesårsag/tilstand udløser problempåpegende handlinger hos lægen, med baggrund i vejledning, rådgivning, forskellige håndgreb

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Introduktionsstilling i almen medicin. Bryrup Lægepraksis. Region Midt

Uddannelsesprogram for. Introduktionsstilling i almen medicin. Bryrup Lægepraksis. Region Midt Bryrup 30-01-2011 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin Bryrup Lægepraksis Region Midt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Begrebskort: Rollen som kommunikator

Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern medicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern medicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern medicin 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Pædiatri

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Pædiatri Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Pædiatri 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Den generelle del

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Den generelle del Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Den generelle del 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Psykiatri

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Psykiatri Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Psykiatri 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

KARRIEREVÆRKET Et redskab +l vejledersamtaler, der skal stø2e yngre læger i deres karrierevalg

KARRIEREVÆRKET Et redskab +l vejledersamtaler, der skal stø2e yngre læger i deres karrierevalg Et redskab +l vejledersamtaler, der skal stø2e yngre læger i deres karrierevalg Udviklet i samarbejde mellem Yngre Læger og Danske Regioner November 2014 INDHOLD. FORBEREDELSESGUIDE.. SAMTALEGUIDE.. OM

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Temadag 16. februar 2009. Jesper Thorøe, uddannelseskoordinator

Temadag 16. februar 2009. Jesper Thorøe, uddannelseskoordinator Temadag 16. februar 2009 Formiddagens program Kaffe og præsentation. Om uddannelseskoordinatoren. Lidt om arbejdet i almen praksis. Erfaringer og udfordringer. Målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammer.

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002322 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Køge Sygehus Besøgsdato 27-10-2014 Temaer Introduktion

Læs mere

DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5

DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5 1 DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN Forord 3 I Vision 5 II Hvilke værdier skal almen praksis i fremtiden bygge på? 5 Centrale værdier i læge-patient-forholdet 5 Centrale værdier i lægerollen 6 Centrale

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001933 Afdelingsnavn Børneafdelingen Hospitalsnavn Sygehus Lillebælt, Kolding Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Med målbeskrivelsen fra 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000906 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Viborg Hospitalsnavn Hospitalsenhed Midt Besøgsdato

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Kirurgi

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Kirurgi 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Kirurgi 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Dagsorden Velkomst, præsentation af nye ansigter Ny ansættelsesprocedure for uddannelseslæger i H-stilling Rekruttering til praksis i vest Fordeling af yngre læger til praksis Uddannelsesprogrammer Evaluering

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder 2014

Kompetencevurderingsmetoder 2014 Kompetencevurderingsmetoder 2014 Kvalifikation /kompetence Kvalifikation er viden, færdigheder og holdninger altså hvad en person har lært Kompetencer er måden man bruger sine kvalifikationer i praksis

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse?

Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse? Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse? Trine Jensen David, Tutorcentret/Endokrinologisk afd., Hvidovre Hospital Definition Evaluering (Den Danske Ordbog):

Læs mere

Uddannelsesprogram for den almenmedicinske forskningstræning Region Øst

Uddannelsesprogram for den almenmedicinske forskningstræning Region Øst Uddannelsesprogram for den almenmedicinske forskningstræning Region Øst 2 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001769 Afdelingsnavn Karkirurgisk Afdeling Hospitalsnavn Rigshospitalet Besøgsdato 01-10-2014 Temaer

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling neurologisk Dato for besøg 22/6 2011

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002205 Afdelingsnavn Børne- og ungdomsafdelingen Hospitalsnavn Nykøbing Falster Besøgsdato 28-10-2014

Læs mere

Ansættelse & velkomst

Ansættelse & velkomst Ansættelse & velkomst Ansættelse I Møllehuset prioriterer vi stor tværfaglighed, som tidligere beskrevet. Vi ser det som en ressource og en nødvendighed, at der i organisationen er mange faglige indgangsvinkler

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling anæstesi Dato for besøg 060208 Score

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002338 Afdelingsnavn Geriatrisk Klinik, COM,SHS Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland Besøgsdato 06-06-2016

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Præsentation af praksis

Præsentation af praksis Præsentation af praksis Læge Annemette Als, Kongevej 37, 6300 Gråsten, Tlf.nr. 74 65 48 20 Indledning I 1995 blev Annemette Als praktiserende læge i den ene kompagniskabs-praksis i Lægehuset i Gråsten.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 04-12-2013. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 04-12-2013. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002161 Afdelingsnavn Anæstesiologisk Afdeling Hospitalsnavn Regionshospitalet Randers Besøgsdato

Læs mere

Begrebskort: Rollen som professionel

Begrebskort: Rollen som professionel Begrebskort: Rollen som professionel Begrebskortet viser lægen som person opdelt i privatpersonen (øverst) rollen som professionel (nederst). Grænsen mellem de to roller er flydende. Refleksion selvudvikling

Læs mere

Elektronisk 360 s feedback

Elektronisk 360 s feedback Elektronisk 360 s feedback Regionshospitalet Regionshospitalet Målgruppe Alle uddannelseslæger ansat på RRA skal have foretaget 360 s feedback mindst én gang i løbet af deres ansættelse KBU-læger efter

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Pædiatrisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet

Læs mere

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Ny specialeuddannelsen

Ny specialeuddannelsen Ny specialeuddannelsen Klinisk uddannelse Teoretisk uddannelse Turnus Medicin/ kirurgi/ praksis Speciales pecifikt teoretisk kursus Generelle kurser Forskningstræning Introduktionsstilling Introduktionsamanuensis,

Læs mere

Formål med undervisningen

Formål med undervisningen Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere