Hoveduddannelses-stilling i almen medicin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hoveduddannelses-stilling i almen medicin"

Transkript

1 Uddannelsesprram for Læge Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Region Midtjylland 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet almen medicin 1 b. Uddannelsen i almen medicin 1 c. Uddannelsen i almen medicin i Region Midtjylland, ØST 1 d. Deltagelse i Lægevagten, Region Midtjylland 2. Præsentation af uddannelsesforløbet ansættelsessteder 3. Præsentation af kompetenceudvikling 4. Læringsstrategier 5. Evalueringsstrategier 5 a. Skema over de 8 ansættelser tilhørende 112 H-kompetencer Skema for de 8 ansættelser 5 b. Teoretisk uddannelse 5 b.1. Generelle kurser i ledelse, administration samarb. 5 b.2. Specialespecifikt teoretisk kursus i almen medicin 5 b.3. Forskningstræningsmodul 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse/uddannelsesstedet 7. Vejledning i den lægelige videreuddannelse Bilag 1: Figur med skematisk opbygning af uddannelsen 2

3 1. Indledning 1 a. Specialet almen medicin Uddannelsen i almen medicin fører primært frem til et arbejde som alment praktiserende læge med aftale med Den Offentlige Sygesikring ( ydernummer ). Der er cirka 3600 alment praktiserende læger med ydernummer spredt ud over hele landet der er d mulighed for at dele et ydernummer, så reelt er der flere læger som arbejder som alment praktiserende læger. Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede vedvarende behandling uanset alder, køn sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig så deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykoliske, sociale, kulturelle eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet for de værdier som danner grundlaget for en effektiv sikker omsorg. 1 b. Uddannelsen i almen medicin Efter fuldført turnusuddannelse er speciallægeuddannelsen fra årig: ½ års introduktionsstilling (I) 4½ års hoveduddannelse (H). I bilag 1 findes en skematisk oversigt over uddannelsens opbygning. Den nye målbeskrivelse for uddannelsen i almen medicin findes i en elektronisk form på DSAM s hjemmeside: (klik dig videre ind under uddannelse) på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Målbeskrivelsen indeholder en nøjere beskrivelse af specialet specialeuddannelsen oplister specifikt de kompetencer, som en uddannelsessøgende i almen medicin skal besidde ved afslutningen af uddannelsen. I målbeskrivelsen findes 119 kompetencer i alt af disse skal 7 være erhvervet ved afsluttet I-forløb, de resterende 112 kompetencer skal erhverves i løbet af det 4½ års H-forløb. PS! Målbeskrivelsen findes så i i en trykt version kan købes for 100 kr. incl. forsendelse fra Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, tlf.: ; fax mail: Forudsætninger for ansættelse i Hoveduddannelses-stilling i almen medicin: - gennemført Introduktionsstilling i almen medicin dermed opnået målbeskrivelsens 7 I- kompetencer - sikker i sit specialevalg - tutorlægen (vedr. I-stillings-forløbet) har vurderet, at den pågældende læge er egnet til fortsat uddannelse i specialet almen medicin 3

4 Formålet med ansættelse i H-stillingen er at den uddannelsessøgende læge erhverver alle målbeskrivelsens kompetencer, at den uddannelsessøgende således efter gennemført uddannelsesforløb kan søge speciallægeanerkendelse i almen medicin. Kompetenceerhvervelsen sker gennem et formaliseret planlagt uddannelsesforløb, der består af - 2 års ansættelse i almen praksis (2 x ½ år 1 x 1 år i 2 forskellige praksis) - returdage til praksis under sygehusansættelserne - 2½ års ansættelse på sygehusafdelinger (5 kliniske specialer) - amtslige temadage for uddannelsessøgende i almen medicin - tværfaglige kurser i ledelse, administration samarbejde - et forskningstræningsmodul - et 30 dage varende specialespecifikt teoretisk kursus i almen medicin - evt. fokuserede kliniske ophold på andre sygehusafdelinger eller hos speciallæger m.v. - evt. træning i færdighedslaboratorier - selvstudium 1 c. Uddannelsen i almen medicin, Region Midtjylland ØST. I Region Midtjylland/Øst (= den østlige del af det tidligere Århus Amt samt Horsens/Hedensted området) opslås 9 I-stillinger hver 3. måned 6-7 H-stillinger hver 3. måned (1. februar, 1. maj, 1. august 1. november). De samme ansættelsesterminer anvendes overalt i Region Midtjylland. Ansættelse i I-stilling sker udelukkende ud fra en skriftlig ansøgning. Ansættelse i H-stilling sker efter skriftlig ansøgning kombineret med struktureret interview af de bedst kvalificerede ansøgere. Ansættelsesudvalget til H-stillingerne består af: 2 uddannelseskoordinatorer i almen medicin, 2 yngre læger (1 inden for specialet 1 uden for specialet), 1 overlægerepræsentant 1 repr. fra Regionens Videreuddannelsessekretariat (observatør). I Region Øst/Midtjylland er der ca. 440 alment praktiserende læger en meget stor del af disse læger er godkendte som tutorlæger eller arbejder i praksis, hvor én eller flere kolleger er godkendte som tutorlæger. Der er således ca. 110 godkendte tutorpraksis i området: dels solopraksis dels fler-lægepraksis med op til 9 læger i praksis. Returdage: i løbet af de 2½ års hospitalsansættelse arbejder den uddannelsessøgende i sin stampraksis 1 dag månedligt på såkaldte returdage. Formålet med disse returdage til praksis er: - at den uddannelsessøgende vedligeholder opretholder sin almenmedicinske referenceramme - at uddannelseslægen kan følge patientforløb i praksis - at den uddannelsessøgende vedligeholder kontakten til praksismiljøet - at den uddannelsessøgende får inspiration til at uddrage det praksisspecifikke af hospitalsansættelserne - at den uddannelsessøgende møder hovedvejlederen/mentor har uddannelsesorienterede samtaler/mentor-sessioner med denne - at kunne drøfte projektet i forskningstræningsmodulet med tutorlægen - at evt. få mulighed for at samle data mv. til projektet i forskningstræningsmodulet 4

5 NB! Det er uhyre vigtigt, at den uddannelsessøgende læge af planlægningsmæssige grunde i god tid aftaler de konkrete datoer for disse returdage med såvel praksis om sygehusafdeling! NB! Fra 1. januar 2007 anvendes 1 af de månedlige returdage til en heldags-temadag se nedenfor. Det vil sige, at den uddannelsessøgende i et halvårsforløb på en hospitalsafdeling har 5 returdage til sin stampraksis desuden har en heldags-temadag sammen med sine kolleger. Temadage: i Region Midtjylland mødes alle specialeuddannelsessøgende i almen medicin til amtslige/regionale temadage 1 hel dag pr. halvår. Desuden afholdes der pr. halvår 2 tema-eftermiddage (3 timer) for de læger, der på det pågældende tidspunkt har en ansættelse i almen praksis. Formålet med disse heldags-temadage/tema-eftermiddage er dobbelt: uddannelse med fokus på det lokale samarbejde, de lokale samarbejdspartnere samarbejdsrelationer lokal netværksdannelse mellem de uddannelsessøgende. Netværksdannelsen er nyttig både i løbet af uddannelsen efter fuldført uddannelse. Supervisionsgrupper: deltagelse i sådanne (fx Balint- metoden) planlægges i amtsligt regi. Dette finder typisk sted som kvarte / halve eftermiddage. Deltagelse i sådanne grupper planlægges p.t. til at skulle finde sted i praksisamanuensis, fase 3-tiden. er hjemmesiden for almen praksis i Region Midtjylland. Uddannelsessøgende i almen medicin har så adgang til hjemmesiden der er på hjemmesiden nyttige informationer links for uddannelsessøgende samlet i et specielt punkt om Videreuddannelse, her er det direkte link: https://www.sundhed.dk/profil.aspx?id= Uddannelseskoordinatorer i almen medicin i Region Midtjylland: 1. DYNAMU den yngre almen medicinske uddannelseskoordinator er en yngre læge (uddannelsessøgende i almen medicin) ansat af Region Midtjylland til at hjælpe med ved koordineringen af uddannelsen i almen medicin i regionen. 2. Almenmedicinsk uddannelseskoordinatorer 3. PKL i almen medicin almen medicinsk postgraduat klinisk lektor er praktiserende læger, der har til opgave at koordinere specialeuddannelsen i almen medicin i Region Midtjylland både i relation til de uddannelsessøgende læger de uddannelsesgivende praksis afdelinger (spec. PKL en). NB! Du finder kontaktoplysninger vedr. uddannelseskoordinatorerne på som beskrevet ovenfor! 1 d. Deltagelse i Lægevagten, Region Midtjylland. Generelle forhold for uddannelseslægers vagtdeltagelse fremgår af dette udpluk af vagtinstruksen: 5

6 ! "#$!%&'# &# ($%)$ %# &&# * %$!%&( +,&% *-.&/01.2'"# )$!%* # *&##$ &# $ & #! 3#!"##$% &&$''$(#)*&+& '*# &)&#! (4 & # &# &5 $ &## & #2& & 6

7 -/6 #470 +,-.//!/)&0*/)$ #/)*&- 0 8"!+$!% )$!+9!'# )%!+":!"$##$!% ) ;4<34=+. #&>&"+"=&$::?# # 1 && &&3)! PS! Oplysningsskema vagtchefoplysninger er tilgængelig via vores site på 2. Præsentation af uddannelsesforløbet ansættelsessteder H-stillingen består af ansættelser i såvel almen praksis som på sygehusafdelinger. Praksisansættelserne finder sted i lægepraksis med godkendt tutorlæge(r) sygehusansættelserne finder sted i godkendte uddannelsesforløb på de pågældende afdelinger. Det amtslige videreuddannelsesråd har godkendt nærværende uddannelsesprram. Ansættelserne finder sted i den nedenfor beskrevne rækkefølge: Ansættelse nr. Speciale Praksis/afdeling Varighed 1 Almen praksis Praksis A 6 mdr. 2 Psykiatri Regionspsykiatrien i Region 6 mdr. Midtjylland, Horsens 3 Intern Medicin Regionshospitalet Horsens, 12 mdr. Medicinsk afd. 4 Gynækoli/obstetrik Regionshospitalet Horsens, 6 mdr. Gyn./Obs. afd. 5 Pædiatri Pædiatrisk afdeling A, Århus 6 mdr. Universitetshospital Skejby Sygehus 6 Almen praksis Praksis A 6 mdr. 7 Almen praksis NB! Praksisnavn oplyses senere 12 mdr. 7

8 Præsentation af de forskellige ansættelsessteder 2. Præsentation af uddannelsesforløbet ansættelsesstedet Tutorpraksis i fase 1, fase 2 fase 3 samt de forskellige hospitalsafdelinger, som indgår i H- stillingen præsenterer sig selv uddannelsesvilkårene på Uddannelsesregionens hjemmeside gå via dette link: Præsentation af kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier Dette afsnit er et udpluk af målbeskrivelsen her præsenteres i skematisk form de 112 H- kompetencer eller mål, der skal erhverves i løbet af H-stillingen. NB! Alle 112 kompetencer skal således erhverves, førend H-stillingsforløbet kan godkendes. Det efterfølgende skema består af 4 kolonner: Mål Konkretisering Læringsstrategier Evalueringsstrategier Dette er det overordnede mål/kompetencen. Nummeret refererer til målets placering blandt de 119 mål i målbeskrivelsen. Det er endvidere i parentes anført inden for hvilken af de lægelige roller, dette mål er placeret. (Vedr. de forskellige lægeroller: se målbeskrivelsen). Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt entydigt. Der kan så være tale om eksemplificeringer delmål. Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves se nedenfor. Beskriver hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet se nedenfor. NB! Hvert enkelt af de 112 mål skal evalueres for sig en tilfredsstillende evaluering attesteres i den uddannelsessøgendes lb (=checklisten i porteføljen). I porteføljen kan den uddannelsessøgende i øvrigt så løbende følge sin egen kompetenceudvikling med hensyn til de 112 H-mål. NB! Det fremgår specifikt, hvor den pågældende kompetence skal opnås (=attesteres) men ved flere kompetencer kan det være relevant, at dele af kompetencen er erhvervet ved tidligere ansættelser. Sådanne del-mål noteres i porteføljen løbende indgår således ved den endelige godkendelse af det samlede mål (=kompetencen). 8

9 NB! Hvert praksis-mål skal attesteres af den ansvarlige tutorlæge eller af en anden speciallæge i almen medicin fra samme praksis. NB! Hvert sygehus-mål skal attesteres af den eller de uddannelsesansvarlige læger på de forskellige afdelinger. Porteføljen er elektronisk internet-baseret; uddannelseslægen har password til sin egen portefølje. Dette password manual til porteføljen fremskaffes ved stillingens tiltrædelse. Det er vigtigt fra starten at etablere gode vaner med at få skrevet i porteføljen regelmæssigt! De relevante tutorlæger uddannelsesgivende læger på sygehusafdelinger tildeles ligeledes password til specifikke afsnit af den uddannelsessøgendes lb her attesteres de erhvervede kompetencer. Læsevejledning til skemaet: ad læringsstrategier: De anførte læringsstrategier skal opfattes som en helhed, for at opnå det angivne mål skal alle læringsstrategier anvendes. praktisk arbejde kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver fx konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprram. Det kan d så være mere specielle opgaver i forbindelse med drift, administration eller kvalitets udvikling. Portefølje der består af to dele: 1. Den åbne portefølje er den åbne del af porteføljen (må ses af tutorlæge/vejleder). Denne kan rumme uddannelseslægens beskrivelse af - uddannelsesplan - uddannelsesstedet en vurdering af dette - klinisk vejledning supervision - klinisk arbejde, eksempelvis udvalgte patientforløb - læreprocesserne samt af - lben 2. Læringssdagben/den private portefølje er den del af porteføljen, der fungerer som læringsdagb til uddannelseslægens personlige brug Heri kan uddannelseslægen eksempelvis notere - refleksion over patientforløb - refleksion over uddannelsesforløb - refleksion over læringsprocesser deres betingelser i klinikken - evalueringsskema for uddannelsesforløb uddannelsessted 9

10 Refleksion over egen arbejdspraksis betyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder præsenterer temaer ud fra optegnelser i portefølje både løbende under uddannelsesforløbet ved de formelle evalueringssamtaler Observation af tutorlæges/vejleders arbejdspraksis Er det begreb, der kommer tættet på mesterlæreprincippet en-til-en vejledningen demonstration under arbejdet med henblik på at den uddannelsessøgende dernæst overtager arbejdsfunktionen med større større selvstændighed Selvstudium sker via læsning af relevant faglitteratur, fx lærebøger, tidsskrifter, internet ad evalueringsstrategier: Er der mellem to evalueringsstrategier anført skal begge metoder anvendes. Vurdering af porteføljeoptegnelser Denne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår optegnelserne i den åbne del af porteføljen. Vejledersamtale Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om begreber som compliance mestring. Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan så være elementer fra porteføljen. Ved læring i praksis (almen praksis /eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes færdigheder adfærd observeres direkte eller indirekte. Til understøttelse af tutor/vejleders vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at alle relevante forhold kan komme med i vurderingen. Evalueringsmetoden kan omfatte: supervision af arbejdsopgaven med feedback direkte (tutor er flue på væggen ). indirekte (samtale om patientforløb/video/taperecording/oplysning fra andet personale/andet) ved tutor/vejleder observation af færdigheder adfærd (uden feedback) igen direkte eller indirekte. Samlet vurdering Er evaluering bestående af både struktureret kollegial, refleksion over egen arbejdspraksis, vurdering af porteføljeoptegnelser evt. vurdering af opgaver. 5 a. Skema over H-stillingens 7 ansættelser de tilhørende 112 H-kompetencer 10

11 5.1. Almen praksis, praksisamanuensis fase-1 stillingen Mål Konkretisering Læringsstrategier Evalueringsstrategier # 11 Kunne håndtere de forskellige kontaktformer i almen praksis Kunne gennemføre adækvat kommunikation indenfor de givne tidsrammer Specielt for sygebesøg: kunne håndtere den ændrede rollefordeling som følger af at konsultationen foregår i patientens hjem Udføre sygebesøg, Deltage i lægevagt, praktisk arbejde, Observation af tutorlæges arbejdspraksis, eller Vurdering af porteføljeoptegnelser Specielt for telefonkonsultationer: være bevidst om i rådgivningen tage højde for de begrænsninger der ligger i telefon-samtalen. Portefølje Specielt for lægevagt: kunne vise målrettethed i vurdering behandling i den akutte tilstand under hensynstagen til adækvat kommunikation #18 Kunne anvende edb som arbejdsredskab Redegøre for edbsikkerhed, for eksempel backup antivirus Redegøre for muligheder for udlægning af information om egen praksis på internettet Kunne anvende relevante hjemmesider Kunne anvendelsen af journal, recept, henvisninger, tidsstyring, Selvstudium, Uddrage information fra andres hjemmesider for praksis (IT baseret informationssøgning) samt formidling til tutorlæge øvrige personale om fund, Case-baseret-læring (specifikke patientrelaterede opgaver Vejledersamtale 11

12 regnskab på ét edb-system for praksis eksempelvis vedrørende udlandsvaccinationer), praktisk arbejde # 21 Kunne håndtere samarbejdet med sygehusvæsenet Kunne redegøre for sygehus-væsenets ydelser lokalt /nationalt Kunne indgå i eksisterende samarbejdsrelationer mellem praksis sygehusvæsen Kunne redegøre for principperne for det samarbejde, der skal til for at opnå et godt patientforløb Kunne formulere en grundig problemorienteret henvisning informere patienten om procedurer forholdsregler praktisk arbejde, Udformning af henvisninger, Portefølje Selvstudium, Analyse af tre patientforløb Feedback ved praksispersonale andre samarbejdspartnere Vejledersamtale Vurdering af porteføljeoptegnelser Kunne reflektere over epikriser notater fra ambulante forløb planlægge det videre patientforløb # 22 Kunne samarbejde med praktiserende speciallæger Redegøre for praktiserende speciallægers ydelser Kunne indgå i eksisterende samarbejdsrelationer mellem praksis speciallægepraksis Kunne vurdere principperne for det samarbejde, der skal til for praktisk arbejde, Udformning af henvisninger, Portefølje, Selvstudium, Analyse af tre Vejledersamtale Vurdering af porteføljeoptegnelser 12

13 at opnå et godt patientforløb. Kunne formulere en grundig problem-orienteret henvisning, informere patienten om procedurer forholdsregler Kunne reflektere over epikriser notater fra ambulante forløb planlægge det videre patientforløb patientforløb, Fællesmøde mellem praktiserende speciallæger, uddannelses- tutorlægerne om samarbejde # 28 Kunne udføre sekundær profylakse Kunne vejlede om tobaksafvænning praktisk arbejde, Kunne vejlede om alkoholafvænning Kunne lave basal kostvejledning Selvstudium, Portefølje Vurdering af porteføljeoptegnelser Kunne vejlede om relevant motion # 29 Kunne anvende medicinsk pædagiske principper i kontakt med vejledning af patienter pårørende Kunne anvende medicinsk pædagiske principper i kontakt med vejledning af patienter pårørende Portefølje praktisk arbejde, Observation af tutors arbejdspraksis Vurdering af porteføljeoptegnelser # 35 Kunne inddrage forskellige perspektiver i patientbehandlingen Kunne mestre skiftet mellem forskellige referencerammer I patientvaretagelsen kunne medinddrage begreber som: sygdomsoplevelse sygdomsadfærd praktisk arbejde, Selvstudium, Portefølje Vurdering af porteføljeoptegnelser 13

14 mestring netværk ressourcemobilisering motivering compliance # 107 Kunne mestre almindelige undersøgelser behandlinger Kunne otoskopere fjerne ørevoks udføre strep-a-test udføre tympanometri fjerne fremmedlegeme kunne skabe rammer for en optimal undersøgelsessituation praktisk arbejde, Portefølje # 108 Kunne håndtere patienter med symptomer fra mundhulen Kunne behandle/visitere patienter med: tandproblemer kæbeledsgener aphter spytsten tunge- slimhindeforandringer dårlig ånde mycotisk stomatit praktisk arbejde Erkende at systemiske sygdomme kan manifestere sig med symptomer fra mundhulen # 109 Kunne håndtere patienter med symptomer fra næsen Kunne behandle/visitere patienter med symptomer fra næsen: nysen flåd blødning stenose smerter snorken søvnapnø følger efter traumer sår praktisk arbejde 14

15 # 110 Kunne håndtere patienter med symptomer fra ørerne Kunne visitere behandle patienter med tinnitus svimmelhed smerter nedsat hørelse dræn i ørene Selvstudium, praktisk arbejde Kunne informere om høreværn hjælpemidler for nedsat hørelse # 111 Kunne håndtere patienter med symptomer fra hals svælg Kunne behandle visitere patienter med: synkebesvær smerter hæshed knuder hævelser på halsen hoste/kriller praktisk arbejde vejrtrækningsbesvær/stridor # 112 Kunne håndtere patienter med kroniske øjensygdomme Kunne behandle visitere patienter med: skelen tørre øjne gener fra øjenomgivelser synsforstyrrelser refraktionsanomalier langsomt prredierende synsnedsættelse praktisk arbejde Selvstudium Portefølje Samlet vurdering Vejledersamtale Redegøre for at en række systemsygdomme kan debutere med øjensymptomer # 113 Kunne håndtere synshæmmede Kunne rådgive om formidle kontakt til Selvstudium, Vurdering af porteføljeoptegnelser 15

16 patienter med behov for hjælpeforanstaltninger for synshæmmede hjælpemiddelcentral/ socialforvaltning /Dansk Blindesamfund vedrørende hjælpemidler for synshandicappede. praktisk arbejde, Portefølje # 114 Kunne udføre synstest teste for farveblindhed Kunne udføre synstest til brug ved udfærdigelse af motor- forsikringsattester praktisk arbejde Kunne teste for farveblindhed # 115 Kunne håndtere patienter med akutte øjensymptomer Kunne behandle conjunctivale gener, fremmedlegemer abrasio cornea. Kunne visitere alvorlige øjensygdomme; iritis glaucom keratitis andre infektioner akutte retinalidelser følger efter traumer Selvstudium praktisk arbejde NB!!!! Her mangler ca. 60 sider med angivelse af hvor hvordan de resterende H- komptencer skal opnås men da der skal ske en vis samordning af forholdene i Horsensområdet (det gamle Vejle Amt) resten af Region Midtjylland afventer denne beskrivelse/opdeling nærmere forhandlinger den næste måneds tid!!! Supplerende under praksisamanuensis fase 3 ansættelsen: Supervisionsgrupper: deltagelse i sådanne (fx Balint- metoden) planlægges i amtsligt regi. Dette finder typisk sted som kvarte / halve eftermiddage. 5 b. Teoretisk uddannelse 16

17 Det teoretiske uddannelseselement i H-stillingen fremgår af figuren med den skematiske opbygning af specialeuddannelsen i almen medicin. Der er dels generelle kurser, det specialespecifikke teoretiske kursus dels forskningstræningsmodulet. 5 b.1. De generelle kurser i ledelse, administration samarbejde I hoveduddannelsen til speciallæge indgår to obligatoriske generelle kurser: LAS 2 LAS 3 (LAS 1 gennemføres i I-stillingen). Såfremt du allerede har gennemført nedennævnte obligatoriske kurser som led i et tidligere påbegyndt hoveduddannelsesforløb, skal du d ikke på kurserne igen! Kursus i ledelse, administration samarbejde (LAS 2) I løbet af hoveduddannelsens 1. halvår gennemføres generelt kursus i ledelse, administration samarbejde (LAS2). Kurset afholdes HR, Efter- Videreuddannelse i Region Midtjylland. tilmelding sker via denne hjemmeside. Kursus i ledelse, administration samarbejde (LAS 3) I sidste del af hoveduddannelsen gennemføres tredje modul af kursus i ledelse, administration samarbejde (LAS 3). Kurset afholdes af Panum Instituttet for Sundhedsstyrelsen. Se Kurserne er obligatoriske, godkendt kursus er en forudsætning for opnåelse af speciallægeanerkendelse efter 2003-ordningen. Vær opmærksom på, at der kun er én kursusplads pr. læge, at tilmelding er bindende. Du opfordres til at drøfte tidspunkt med din arbejdsgiver inden tilmelding vær så opmærksom på, at kursustilmeldingen ikke kolliderer med dit specialespecifikke kursus. Som læge i hoveduddannelse har du ret til frihed med løn under kurserne. 5 b.2. Specialespecifikt teoretisk kursus i almen medicin Placeringen af det specialespecifikke teoretiske kursus i almen medicin fremgår af figuren med den skematiske opbygning af specialeuddannelsen i almen medicin. Der undervises i alt i 30 dage heraf er de 21 dage undervisning på det regionale kursussted (Specialeuddannelsen i almen medicin i Århus (for læger ansat i Region Nord), i Odense (for læger ansat i Region Syd) i København (for læger ansat i Region Øst)). De resterende 9 dage var tiltænkt teoretisk undervisning organiseret amtsligt men da amterne nedlægges vi får en regional struktur, foregår disse 9 dage så på det regionale kursussted (Specialeuddannelsen i almen medicin, Aarhus Universitet). For en nøjere beskrivelse af indholdet på de enkelte kursusdage henvises til masterplanen for kurserne kan ses på (fra december 2003). 5 b.3. Forskningstræningsmodul Indholdet i dette modul er nøjere beskrevet i Målbeskrivelsen. Forskningstræningen består dels af et kursuselement dels af et individuelt/gruppe-vis forløb, hvor et mindre forsknings- eller kvalitetsudviklingsprojekt gennemføres. Sluttelig skal dette projekt evalueres med henblik på godkendelse. 17

18 Forskningstræningsmodulet (godkendt af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, Region Nord) er udformet i samarbejde med Afdeling for Almen Medicin Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet. Forløbet strækker sig over i alt 20 dage ( ikke 12 uger som anført i Målbeskrivelsen!) disse 20 dage anvendes til: - et 3-dages grundkursus - 7 projekt-kursusdage incl. fremlægningsdag - 10 dage med selvstændigt projektarbejde Forløbet er placeret i slutningen af hospitalsstillingen (inden for de sidste 6-9 mdr.) i praksisamanuensis fase 2-stillingen. Se figuren her: Rent praktisk er modulet koblet op på det specialespecifikke kursus i almen medicin således, at et kursushold på dette kursus så er sammen omkring forskningstræningsmodulet. Følgende kompetencer skal tilegnes via dette modul: # 37 Med udgangspunkt i den kliniske hverdag kunne gennemføre et mindre projekt Kunne omsætte undren til konkret problem-formulering. Kunne undersøge om problemer kan løses på baggrund af eksisterende viden. Kunne formulere formål med et projekt på baggrund af et problem i samarbejde med tutor. Kunne angive de almindeligste videnskabelige metoder, deres styrker svagheder kunne vælge metode afhængig af formålet. Kunne angive principperne for udfærdigelsen af en protokol kunne Gennemførelse af eget projekt, Vejledning ved tutorlæge/vejleder, Portefølje Vurdering af projekt Refleksion over egen arbejdspraksis 18

19 gennemføre enten et litteraturstudium eller et forsknings- /kvalitetsudviklingsprojekt under vejledning. Kunne angive principperne for formålet med forskning, Medicinsk Teknoli Vurdering kvalitetsudvikling. Kunne præsentere/formidle egne resultater tage stilling til deres kliniske relevans. # 38 Kunne angive forskellige praktiske teoretiske forståelsesrammer, der kan medføre forskellige opfattelser af den kliniske virkelighed Angive forskellige praktiske teoretiske forståelsesrammer (fx patientperspektivet contra lægeperspektivet, bio-medicinsk, socio-kulturel, psykolisk, eksistentielle, patenetisk, salutenetisk) Udførelse af projekt, Selvstudium, Portefølje Vurdering af projekt Refleksion over egen arbejdspraksis Angive at forskellige teoretiske forståelsesrammer er knyttet til forskellige videnskabelige metoder. Være bevidst om, at skift i teoretiske forståelsesrammer giver nye handlemuligheder i praksis. Erkende at viden er dynamisk tids- kontekstafhængig # 41 Kunne opsøge, sortere vurdere forskellige former for viden integrere ny viden i egen klinisk praksis Kunne indhente kritisk vurdere ny viden (egen andres) på baggrund af forståelse for fejlkilder begrænsninger Kunne anvende viden i egen praksis under kritisk Selvstudium, Diskussion i 12 mands grupper (gruppediskussion), Portefølje Vurdering af opgaver 19

20 hensyntagen til relevans gyldighed Kunne anvende implementeringsstrategier aktivt kunne iværksætte fastholde forandringer i egen praksis Kunne etablere vedligeholde system til opbevaring genfinding af viden. 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse/uddannelsesstedet Med Sundhedsstyrelsens "Vejledning evaluering i den lægelige videreuddannelse" (januar 1998) er struktur, retningslinier ansvarsfordeling fastsat for evaluering i den lægelige videreuddannelse, herunder H-stillingen i almen medicin. Evalueringssystemet er opbygget af et samtalesystem: introduktionssamtale, justeringssamtale slutevalueringssamtale. Formålet med dette evalueringssystem er dobbelt: dels skal den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling følges dette kan evt. medføre justering af praksis s/afdelingens uddannelsesindsats/justering af uddannelsesplanen (se beskrivelse af dette i Sundhedsstyrelsens vejledning) dels skal praksis s/afdelingens uddannelsesindsats evalueres: H-lægen giver feedback til praksis/afdelingen med henblik på optimering af praksis s/afdelingens uddannelsesfunktion. Der anvendes to standardiserede skemaer til dette formål (skema D E). Det er vigtigt, at man fra amtslig side (herunder den almen medicinske uddannelseskoordinator / postgraduate kliniske lektor) kan følge kvaliteten i den lægelige videreuddannelse med henblik på fortsat optimering af uddannelsen skema D E er således vigtige værktøjer i dette arbejde. Skema D E sendes til den almen medicinske uddannelseskoordinator / postgraduate kliniske lektor, denne videresender skemaerne til det amtslige videreuddannelsesråd. Den almen medicinske uddannelseskoordinator / postgraduate kliniske lektor har ansvaret for opfølgning på disse evalueringer. 7. Vejledning i den lægelige videreuddannelse 20

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Rollen som akademiker

Rollen som akademiker Rollen som akademiker Teoretiske forståelsesrammer Undervisning Forvaltning af flere perspektiver Kvalitetsudvikling forskning Læring udvikling Forholde sig til viden 57 Begrebskort: Rollen som akademiker

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Den Lægelige Videreuddannelse. Uddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del

Den Lægelige Videreuddannelse. Uddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Specialet almen medicin... 3 Uddannelsen i almen medicin...

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1

Læs mere

Uddannelsesprogram for

Uddannelsesprogram for Uddannelsesprram for Introduktions-stilling i almen medicin Region Midtjylland Vest Oktober 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet almen medicin 1 b. Uddannelsen i almen medicin 1 c. Uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Pædiatrisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Gyn./obs. ansættelse afdeling x

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Gyn./obs. ansættelse afdeling x Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Gyn./obs. ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Introduktionsstilling i almen medicin. Bryrup Lægepraksis. Region Midt

Uddannelsesprogram for. Introduktionsstilling i almen medicin. Bryrup Lægepraksis. Region Midt Bryrup 30-01-2011 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin Bryrup Lægepraksis Region Midt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 2 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 2 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 2 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Med målbeskrivelsen fra 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

Merit i specialet Almen Medicin

Merit i specialet Almen Medicin Merit i specialet Almen Medicin Med målbeskrivelse 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen praksis. På Sekretariatets hjemmeside www.laegeuddannelsen.dk

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Psykiatrisk ansættelse afdeling x

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Psykiatrisk ansættelse afdeling x Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Psykiatrisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge

Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge Praksisreservelæge: Tutorpraksis/Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. Turnusuddannelsen.

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Velkommen NORD 10. Til Teoretisk kursus på Specialeuddannelsen i Videreuddannelsesregion Nord

Velkommen NORD 10. Til Teoretisk kursus på Specialeuddannelsen i Videreuddannelsesregion Nord Velkommen NORD 10 Til Teoretisk kursus på Specialeuddannelsen i Videreuddannelsesregion Nord Fra Novice til Ekspert Program 01-06-2016 Undervisere: Kursusleder, alment praktiserende læge Marianne Vedsted

Læs mere

Temadag 16. februar 2009. Jesper Thorøe, uddannelseskoordinator

Temadag 16. februar 2009. Jesper Thorøe, uddannelseskoordinator Temadag 16. februar 2009 Formiddagens program Kaffe og præsentation. Om uddannelseskoordinatoren. Lidt om arbejdet i almen praksis. Erfaringer og udfordringer. Målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammer.

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger INDHOLD Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse Nøglebegreber Kurser - Obligatoriske

Læs mere

Opgaver og ansvarsfordeling på decentralt niveau i den lægelige videreuddannelse

Opgaver og ansvarsfordeling på decentralt niveau i den lægelige videreuddannelse Opgaver og ansvarsfordeling på decentralt niveau i den lægelige videreuddannelse God uddannelse skaber gode læger og høj kvalitet for patienterne Et højt uddannelsesniveau blandt læger i sundhedsvæsenet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Almen praksis fase 1, 2 & 3

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Almen praksis fase 1, 2 & 3 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst fase 1, 2 & 3 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Hoveduddannelses-stilling i almen medicin. Region Midtjylland Vest. Regionshospitalet Herning og Holstebro

Uddannelsesprogram for. Hoveduddannelses-stilling i almen medicin. Region Midtjylland Vest. Regionshospitalet Herning og Holstebro Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Region Midtjylland Vest Regionshospitalet Herning Holstebro Oktober 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet almen medicin

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Begrebskort: Rollen som kommunikator

Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles

Læs mere

Hoveduddannelses-stilling i almen medicin

Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Regionshospitalet Silkeborg/Viborg/Risskov Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet almen medicin 1 b. Uddannelsen

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Stillingsbeskrivelse: Navn Generelt Professorat i Videreuddannelsesregion Nord ved Center for Medicinsk Uddannelse

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledning for TUTORLÆGER. Dansk Selskab for Almen Medicin Praktiserende Lægers Organisation

Vejledning for TUTORLÆGER. Dansk Selskab for Almen Medicin Praktiserende Lægers Organisation Vejledning for TUTORLÆGER Dansk Selskab for Almen Medicin Praktiserende Lægers Organisation Vejledning for TUTORLÆGER Udgivet af Dansk Selskab for Almen Medicin og Praktiserende Lægers Organisation Vejledning

Læs mere

Regionshospitalet Herning og Holstebro

Regionshospitalet Herning og Holstebro Uddannelsesprram for Hoveduddannelsesstilling i almen medicin Region Midtjylland Vest Regionshospitalet Herning Holstebro Oktober 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet almen medicin 1

Læs mere

Uddannelsesprogram. Turnus i Almen Medicin. Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Turnus i Almen Medicin. Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprogram Turnus i Almen Medicin Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen Udgave: 17. juli 2005

Læs mere

Ny specialeuddannelsen

Ny specialeuddannelsen Ny specialeuddannelsen Klinisk uddannelse Teoretisk uddannelse Turnus Medicin/ kirurgi/ praksis Speciales pecifikt teoretisk kursus Generelle kurser Forskningstræning Introduktionsstilling Introduktionsamanuensis,

Læs mere

PROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor

PROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor FYRAFTENSMØDE FOR TUTORER Herning PROGRAM Præsentation af de nye hoveder og deres funktioner Praksisreservelægekoordinator Jesper Thorøe. Praksiskonsulent for yngre almenmedicinere: Jørgen Buch og Dynamu

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord Bilag 4.2 Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord 1. Indledning Indstillingen er udfærdiget af Postgraduat klinisk lektor Michael

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Specialeuddannelsen i Almen Medicin Region Syd John Larsen Kursusleder Baggrund Organisering Formål Placering og indhold Vejledere Tutorlægen

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus

Uddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Juni 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet Børne-

Læs mere

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskortet viser, at patientens henvendelsesårsag/tilstand udløser problempåpegende handlinger hos lægen, med baggrund i vejledning, rådgivning, forskellige håndgreb

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Uddannelsesprram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 1. Indledning. Turnus skal anspore motivere lægen til at påtage sig de forpligtigelser, der

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

5. Obligatoriske teoretiske kurser

5. Obligatoriske teoretiske kurser 5. Obligatoriske teoretiske kurser 5.. Tværfaglige kurser 5... Kursus i pædagogik Det overordnede formål med dette kursuselement er at medvirke til at den uddannelsessøgende kan opnå de opstillede pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd Koncern HR, Sundhedsuddannelser Den Lægelige Videreuddannelse Kontaktperson: Tine Boesen Larsen Tine.Boesen.Larsen@rsyd.dk Direkte tlf. 24600487 13. juli 2016 Side 1 / 5 Pædagogisk Udviklende Funktion

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Hoveduddannelses-stilling i almen medicin. Region Midtjylland Vest

Uddannelsesprogram for. Hoveduddannelses-stilling i almen medicin. Region Midtjylland Vest Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Region Midtjylland Vest Regionshospitalet Herning Holstebro Oktober 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet almen medicin

Læs mere

Introduktionsuddannelse

Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for Klinisk Biokemi Region Syddanmark Odense Universitetshospital Maj 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2.1. Uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Navn CPR for læger i introduktionsstilling i klinisk farmakologi på Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital 1. Indledning Klinisk farmakologi er et lægeligt speciale, der på et videnskabeligt

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere

Præsentation af de tre ansættelsessteder, herunder normering, patientunderlag og lægelige hovedopgaver fremgår af bilag

Præsentation af de tre ansættelsessteder, herunder normering, patientunderlag og lægelige hovedopgaver fremgår af bilag UDDANNELSESPROGRAM for Hoveduddannelsesstilling i specialet klinisk mikrobiologi ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Vejle Sygehus, Infektionsmedicinsk

Læs mere

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17 Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen, august 2014 . Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 5. november 2006 2-15-7-06

Læs mere

Oto-rhino-laryngologi

Oto-rhino-laryngologi Juli 2008 Oto-rhino-laryngologi Faget omfatter: Forebyggelse, diagnostik, behandling og kontrol af kirurgiske og medicinske sygdomme samt traumer i områderne: ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler,

Læs mere

Det tager minutter at besvare spørgeskemaet. På forhånd tusind tak for hjælpen!

Det tager minutter at besvare spørgeskemaet. På forhånd tusind tak for hjælpen! Center for Medicinsk Uddannelse på Aarhus Universitet og videreuddannelsesregion Nord vil gerne have din hjælp til at evaluere Den Pædagogisk Udviklende Funktion (PUF), som i det daglige varetages af de

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Kirurgisk ansættelse afdeling x

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Kirurgisk ansættelse afdeling x Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Kirurgisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: Indledning:...4 Specialet almen medicin...4

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Hoveduddannelses-stilling i almen medicin

Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Region Midtjylland Regionshospitalet Viborg 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 1 a. Specialet almen medicin side 3 1 b. Uddannelsen

Læs mere