Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 2 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
|
|
- Kim Østergaard
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 2 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
2 Indholdsfortegnelse: Udgave: 17. juli 2005 (jov) Indholdsfortegnelse:...2 Præsentation af distriktet...3 Præsentation af kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier...3 Læringsstrategier...4 arbejde...4 Lb...4 Læringsdagben /den private lb...4 Selvstudium...4 Evalueringsstrategier:...4 Vurdering af lbsoptegnelser...4 Vejledersamtale...4 Struktureret kollegial bedømmelse...5 Refleksion over egen arbejdspraksis...5 Samlet vurdering...5 Skema over kompetencer der skal læres...5 Anmeldelsespligt # Samfundsmæssige forhold kommunikation # Kommunikation med børnefamilier # Praksisdrift # Samarbejde med lokale samarbejdspartnere # Primær profylakse # Sundhedsfremmende arbejde # Den terminale patient # Graviditet, fødsel puerperium 1 af 2 # Det raske barn # Hudlidelser # Hyppigt forekommende hudlidelser #
3 Præsentation af distriktet Der henvises til særskilt Introduktions meddelelse, hvori er anført relevante oplysninger for den uddannelsessøgende: - Historie - Læger / personale - Patientgrundlag - Organisation af arbejdet ( dagsplan ) - Beskrivelse af den daglige supervision vejledning - Beskrivelse af konferencer evt. anden formaliseret undervisning - Øvrige uddannelsesrelevante forhold Præsentation af kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier I målbeskrivelser er beskrevet 112 kompetencer for hoveduddannelsen. Hver kompetence er beskrevet med mål, konkretisering, læringsstrategier evalueringsstrategier. Mål Konkretisering Læringsstrategier Evalueringsstrategier Dette er det overordnede mål/kompetencen. Nummeret refererer til målets placering blandt de 112 mål i målbeskrivelsen. Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt entydigt. Der kan så være tale om eksemplificeringer delmål. Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves. Beskriver hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet. Hvert enkelt af de 112 mål skal evalueres for sig en tilfredsstillende evaluering attesteres i den uddannelsessøgendes lb. I lben kan den uddannelsessøgende i øvrigt så løbende følge sin egen udvikling med hensyn til de 112 kompetencer. Alle 112 kompetencer skal erhverves, før hoveduddannelsen kan godkendes. Det fremgår specifikt, hvor den pågældende kompetence skal opnås (=attesteres) men ved flere kompetencer kan det være relevant, at dele af kompetencen er erhvervet ved tidligere ansættelser. Sådanne delmål noteres i lben løbende indgår således ved den endelige godkendelse af det samlede mål (= kompetencen). Hver kompetence skal attesteres af den uddannelsesansvarlige overlæge på afdelingen. 3
4 Læsevejledning til skemaet Læringsstrategier: De anførte læringsstrategier skal opfattes som en helhed, for at opnå det angivne mål skal alle læringsstrategier anvendes. arbejde Kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver fx: - konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprram - selvstændigt eller under supervision, eventuelt video-supervision - andre praktiske opgaver - checke hæmlobinometer - lægge EDB prrammer i pc Lb Er den åbne lb er den åbne del af lben (må ses af tutorlæge/vejleder). Denne kan rumme uddannelseslægens beskrivelse af: - uddannelsesplan - uddannelsesstedet en vurdering af dette - klinisk vejledning supervision - klinisk arbejde, eksempelvis udvalgte patientforløb - læreprocesserne - checklisten Læringsdagben /den private lb Er den del af lben, der fungerer som læringsdagb til uddannelseslægens personlige brug. Heri kan uddannelseslægen eksempelvis notere: - refleksion over patientforløb - refleksion over uddannelsesforløb - refleksion over læringsprocesser deres betingelser i klinikken Selvstudium Sker via læsning af relevant faglitteratur, fx lærebøger, tidsskrifter, Internet Evalueringsstrategier: Er der mellem to evalueringsstrategier anført skal begge metoder anvendes. Vurdering af lbsoptegnelser Denne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår optegnelserne i den åbne del af lben. Vejledersamtale Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om begreber 4
5 som compliance mestring. Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan så være elementer fra lben. Struktureret kollegial bedømmelse Ved læring i praksis (almen praksis /eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes færdigheder adfærd observeres direkte eller indirekte. Til understøttelse af tutor/vejleders vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at alle relevante forhold kan komme med i vurderingen. Evalueringsmetoden kan omfatte: - supervision af arbejdsopgaven med feedback - direkte (tutor er flue på væggen ). - indirekte (samtale om patientforløb/video/taperecording/oplysning fra andet personale/andet) ved tutor/vejleder - observation af færdigheder adfærd (uden feedback) igen direkte eller indirekte. Refleksion over egen arbejdspraksis Betyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder præsenterer temaer ud fra optegnelser i lb både løbende under uddannelsesforløbet ved de formelle evalueringssamtaler Samlet vurdering Er evaluering bestående af både struktureret kollegial bedømmelse, refleksion over egen arbejdspraksis, vurdering af lbsoptegnelser evt. vurdering af opgaver. Skema over kompetencer der skal læres Anmeldelsespligt # 4 Kunne handle ud fra regler om anmeldelsespligt. Samfundsmæssige forhold kommunikation # 10 Redegøre for betydningen af såvel individuelle som samfundsmæssige forholds indflydelse på læge-patientkommunikationen samt Kunne anmelde: arbejdsbetinget lidelse/ulykke lægemiddelbivirkning anmeldelsespligtige sygdomme tilfælde med omsorgssvigt. Udformning af attester vedr. arbejdsbetinget lidelse/ulykke, lægemiddelbivirkning, anmeldelsespligtige sygdomme gennemgang af tilfælde med omsorgssvigt varetagelse af praktisk arbejde. Vurdering af attester struktureret kollegial bedømmelse. Kunne angive psykosociale kulturelle forholds betydning for kommunikationen. Kunne redegøre for, at såvel lægens som patientens livs- Selvstudium lb læringsdagb varetagelse af praktisk arbejde observation af tutor- Vejledersamtale struktureret kollegial bedømmelse vurdering af l- 5
6 på symptompræsentationen. historie værdigrundlag har betydning for kommunikationen Kunne kommunikere med alle patienter uanset socialgruppe lægens arbejdspraksis simulerede patienter. bsoptegnelser refleksion over egen arbejdspraksis. Kunne gennemføre konsultationer med patienter med anden kulturel baggrund end lægens egen. Kunne agere ud fra viden om kulturelt betingede loyalitetskonflikter somatisering i mødet med andenkultur Kommunikation med børnefamilier # 15 Kunne tale med rådgive børn familie. Kunne gennemføre med samtaler der kræver tolkebistand. Kunne vurdere kontakten mellem barn, familie læge. Kunne tilpasse dialen til barnets familiens forudsætninger. Herunder skønne over, hvornår barnet kan tages med på råd. Praktisk arbejde lb læringsdagb selvstudium. Samlet vurdering observation. Kunne hjælpe med at tolke/oversætte helbredsinformationer. Praksisdrift # 20 Kunne deltage i den almindelige drift af praksis. Kunne skabe rammer for tryg kommunikation Kunne angive indkøbsmuligheder af medicin, praksisartikler, herunder etablering af egen lægetaske. arbejde lb læringsdagb pakning Samlet vurdering vejledersamtale. 6
7 Kunne anvende principperne for hygiejne i praksis. Med udgangspunkt i lokale forhold kunne skaffe sig baggrundsviden for at kunne vurdere hvilke ydelser man vil tilbyde skaffe instrumentarium fysiske rammer herfor. af lægetaske (praktisk analyse-opgave) udarbejdelse af forløbsbeskrivelse for 1 akut kirurgisk 1 akut gynækolisk patientforløb. Have udviklet procedurer/instruks for håndtering af akutte medicinske kirurgiske tilstande, herunder anafylaksiberedskab kunne etablere i.v.-adgang. Redegøre for gældende overenskomster vedrørende praksisdrift deres betydning for planlægning af det daglige arbejde. Redegøre for lægens ansvar for forsikring af patient, læge praksis. Redegøre for lægens ansvar for personalepleje, specielt betydningen af velfungerende arbejdsmiljø. Samarbejde med lokale samarbejdspartnere # 25 Kunne etablere samarbejde med lokale samarbejdspartnere. Kunne give relevant feedback til kolleger praksispersonale. Redegøre for lokale samarbejdspartnere udover primærkommunen. Redegøre for arbejdsmarkedsforhold, AF, A- kassesystem, lovgivning relevante attester. Udfærdige de relevante attester lb læringsdagb foredrag i lokalsamfundet. Vejledersamtale vurdering af lbsoptegnelser struktureret kollegial bedømmelse. 7
8 Primær profylakse # 27 Kunne udføre primær profylakse. Sundhedsfremmende arbejde # 30 Kunne udføre sundhedsfremmende arbejde uanset henvendelsesårsag. Redegøre for lægens placering i lokalsamfundet. Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering Skal kunne udføre: Børneus. Svangreus. Screening Samt kunne handle på abnorme fund. Kunne udføre primær profylakse på gruppeplan. arbejde observation af tutorlæges arbejdspraksis foredrag. Struktureret kollegial bedømmelse vurdering af lbsoptegnelser vurdering af undervisning / foredrag ved tutorlæge Kunne udføre rejseprofylakse. Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering Kunne vejlede rådgive angående Alkohols tobaks skadevirkninger. Kunne vejlede rådgive i relation til arbejde motion. Kunne vejlede rådgive angående allergi miljø. arbejde. Vurdering af lb struktureret kollegial bedømmelse refleksion over egen arbejdspraksis. Kunne vejlede rådgive angående muskuloskeletale symptomer. Den terminale patient # 60 Kunne håndtere terminalt syge patienter. Kunne vejlede rådgive angående stress stressbetingede lidelser. Kunne etablere, indgå i evt. lede et tværfagligt samarbejde omkring den terminale patient i eget hjem. Kunne varetage palliationen Studiebesøg hos samarbejdspartnere (hjemmepleje, palliativt team, hospice) selvstudium Samlet vurdering. 8
9 af de hyppigste symptomer i et uhelbredeligt sygdomsforløb. Kunne vejlede patient pårørende om de sociale hjælpemuligheder i forbindelse med palliative forløb. varetagelse af praktisk arbejde lb læringsdagb. Graviditet, fødsel puerperium 1 af 2 # 82 Kunne håndtere gravide med normalt svangerskab, fødsel efterforløb. Kunne håndtere døende menneskers fysiske, psykiske, sociale eksistentielle behov. Kunne redegøre for den normale graviditet, fødsel barselsperiode. Kunne varetage svangreprofylaktiske undersøgelser efter retningslinierne under hensyn til lokale forhold. Selvstudium varetagelse af praktisk arbejde lb læringsdagb. Samlet vurdering vejledersamtale. Kunne koordinere samarbejdet omkring den gravide med jord-moder, fødested andre relevante samarbejdspartnere. Kunne risikovurdere graviditeten, visitere agere på tegn på sygelige tilstande så i fødsel puerperium. Kunne bistå ved uventet fødsel udenfor institution. Det raske barn # 94 Kunne varetage omsorgen for det raske barn. Redegøre for amningens fysioli vigtigheden af støtte til amning. Kunne vejlede om amning ernæring, herunder vitamintilskud. arbejde samarbejde med sundhedsplejen Samlet vurdering vejledersamtale. 9
10 Kunne vurdere den psykomotoriske udvikling. Kunne vejlede om forebyggelse herunder ulykkesprofylakse. lb læringsdagb selvstudium. Hudlidelser # 116 Kunne beskrive hudmanifestationer skelne mellem almindelige former for disse. Redegøre for kulturelle, religiøse etniske forhold af betydning for børns sygdomsudvikling sygdomsforståelse. Kunne skelne mellem behandle/visitere: erytem eksem bullae pigmentforandringer ulcerative hudlidelser hudtumorer melanomer lidelser i negle hår skader forbrændinger sår fremmedlegemer ætsninger insektstik bid. arbejde selvstudium lb læringsdagb. Samlet vurdering. Kunne behandle/visitere kløe. Kunne anvende skarp ske. Kunne rådgive om hyppigt forekommende lidelser som kræver plastik kirurgi. Vejlede om hudpleje, solbeskyttelse. 10
11 Hyppigt forekommende hudlidelser # 119 Kunne håndtere de almindeligt forekommende hudlidelser. Kunne behandle impetigo vorter herpes simplex zoster pityriasis rosea urticaria dermatofytoser atopisk dermatit acne vulgaris roseacea molluscler arbejde selvstudium lb læringsdagb. Samlet vurdering. 11
Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation
Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer
Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskortet viser, at patientens henvendelsesårsag/tilstand udløser problempåpegende handlinger hos lægen, med baggrund i vejledning, rådgivning, forskellige håndgreb
Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x
Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Fokuseret ophold på ortopædkirurgisk afdeling afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1
Begrebskort: Rollen som kommunikator
Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles
Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by
Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...
Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Gyn./obs. ansættelse afdeling x
Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Gyn./obs. ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet
Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x
Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Pædiatrisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet
Uddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin FASE 2. Praksisnavn Adresse Post/by
Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin FASE 2 Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2
Uddannelsesprogram. Turnus i Almen Medicin. Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
Uddannelsesprogram Turnus i Almen Medicin Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen Udgave: 17. juli 2005
Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn
122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette
Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Psykiatrisk ansættelse afdeling x
Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Psykiatrisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet
Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland
Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Begrebskort: Rollen som leder, administrator og samarbejder
36 Begrebskort: Rollen som leder, administrator samarbejder Begrebskortet viser, at det centrale element så i denne rolle er læge-patientmødet. ligner på store områder de øvrige dele af sundhedsvæsenet,
Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus
Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi
Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH
Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober
HVAD SKAL DEN STUDERENDE?
21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal
Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi og gynækologi
Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi gynækoli Begrebskortet viser, at symptomer, sygdomme tilstande skal vurderes i forhold til flere bagvedliggende faktorer. Urskiven illustrerer, at håndteringen
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &
"$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1
Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis
NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers
Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.
Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse
Faglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg
FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes
Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus
Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling
Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved
Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Adresse: Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Hanne
Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland
Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Med målbeskrivelsen fra 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen
Hoveduddannelses-stilling i almen medicin
Uddannelsesprram for Læge Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Region Midtjylland 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet almen medicin 1 b. Uddannelsen i almen medicin 1 c. Uddannelsen
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Kirurgisk ansættelse afdeling x
Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Kirurgisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: Indledning:...4 Specialet almen medicin...4
LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling
LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Rollen som medicinsk ekspert - børn
Rollen som medicinsk ekspert - børn Samarbejdspartnere FAMILIE Myndigheder Sociale & legale forhold Lægens kompetencer RASK Ernæring Udvikling Omsorg Børneundersøgelse Vaccinationer SOMA SYG PSYKE Omsorgssvigt
Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Begrebskort: Rollen som professionel
Begrebskort: Rollen som professionel Begrebskortet viser lægen som person opdelt i privatpersonen (øverst) rollen som professionel (nederst). Grænsen mellem de to roller er flydende. Refleksion selvudvikling
Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion:
Uddannelsesprogram for læger ansat i almen medicinsk uddannelsesblok (målbeskrivelse 2003 og 2013) ved Psykiatrisk center Hvidovre Program Ansættelsesstedet generelt Psykiatrisk Center Hvidovre har hovedfunktion
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder
Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Den Lægelige Videreuddannelse. Uddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del
Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Specialet almen medicin... 3 Uddannelsen i almen medicin...
Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst
Den kirurgiske profil hvordan får f r vi det til at fungere Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Program Hvad er den kirurgiske profil Kort summen med sidemand/gruppe (15 min) Forslag
Vejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002306 Afdelingsnavn Øjenafdelingen Hospitalsnavn Roskilde Sygehus Besøgsdato 13-05-2015 Temaer
VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS
VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til
Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb
Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning
Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord
1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme
Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.
Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com
Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer
Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion
Præsentation af praksis
Præsentation af praksis Læge Annemette Als, Kongevej 37, 6300 Gråsten, Tlf.nr. 74 65 48 20 Indledning I 1995 blev Annemette Als praktiserende læge i den ene kompagniskabs-praksis i Lægehuset i Gråsten.
Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med
Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning
Uddannelsesprram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 1. Indledning. Turnus skal anspore motivere lægen til at påtage sig de forpligtigelser, der
Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002322 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Køge Sygehus Besøgsdato 27-10-2014 Temaer Introduktion
DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER
Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925
Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Almen praksis fase 1, 2 & 3
Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst fase 1, 2 & 3 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under
Specialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin
Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,
VIDEREUDDANNELSE VIDEREU. . Sagsbehandler. Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREU IDEREUDDANNELSESREGION DDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Karen Norberg
Uddannelsesprogram for. Introduktionsstilling i almen medicin. Bryrup Lægepraksis. Region Midt
Bryrup 30-01-2011 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin Bryrup Lægepraksis Region Midt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet
Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer
Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.
Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens
Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram
Den lægelige videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin, psykiatrisk ansættelse Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Overlæge Lene Høgh 20-04-2016 Indhold Ansættelsesstedet generelt... 2 Organisation
Uddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin FASE 3. Praksisnavn Adresse Post/by
Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin FASE 3 Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2
Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske
Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet
Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000355 Afdelingsnavn Hæmatologisk klinik Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 28-05-2015
1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god
Inspektorrapport SST-Id INSPBES-00002159 Afdelingsnavn Anæstesiologisk-intensiv afdeling I - afsnit YK Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital Temaer 1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig,
DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER
DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 5. november 2006 2-15-7-06
Personlig uddannelsesplan
Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk
ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD
ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen
Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002344 Afdelingsnavn Geriatrisk Afdeling Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 26-03-2015
Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi
Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9
Merit i specialet Almen Medicin
Merit i specialet Almen Medicin Med målbeskrivelse 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen praksis. På Sekretariatets hjemmeside www.laegeuddannelsen.dk
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering i Odder er en del af s Ældreservice. I kommunens ældreservice indgår to plejecentre Stenslund og Bronzealdervej, hjemmeplejen
Praktik 2 A og B. Kendskab til læringsmuligheder og læringsredskaber.
Praktik 2 A og B Praktik 2A (inkl. modul perioden) er på ca. 8 uger og 2B er på ca. 9 uger. Tema Mål Fokusområder Klinisk praksis Læring - Introduktion til praktikstedet herunder organisationen og samarbejdspartnere.
Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt
- Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital
Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig
Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital
Navn CPR for læger i introduktionsstilling i klinisk farmakologi på Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital 1. Indledning Klinisk farmakologi er et lægeligt speciale, der på et videnskabeligt
Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer
Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Uddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg
Uddannelsesprram for den fælles intern medicinske stilling ved Medicinsk område i Esbjerg Indledning præsentation af uddannelsesforløbet Introduktionslægen vil i den periode der foregår ved Medicinsk område
Praktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Ortopædkirurgisk, Øre-næse-hals og reumatologisk afdeling 262 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 262: 7918
Beskrivelse af klinisk uddannelsessted. udfærdiget af. sygeplejerske Britt Jørgensen, klinisk uddannelsesansvarlig
Beskrivelse af klinisk uddannelsessted udfærdiget af sygeplejerske Britt Jørgensen, klinisk uddannelsesansvarlig 1 Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling
Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase
Introduktionsprogram for anæstesiafdelingen Sygehus Syd Nykøbing Falster
Introduktionsprogram for anæstesiafdelingen Sygehus Syd Nykøbing Falster Indholdsfortegnelse: Indledning Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling