af arbejdsevnemetoden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "af arbejdsevnemetoden"

Transkript

1 September 2010 EVALUERING af arbejdsevnemetoden

2 INDHOLD 1. Baggrund og formål 5 2. Resultater og anbefalinger 7 3. Indledning Formålet med arbejdsevnemetoden Formålet med denne evaluering Undersøgelsens metode Beskrivelse af de evaluerede ressourceprofiler Er der fokus på ressourcer og muligheder eller på begrænsninger? Fokus på ressourcer eller barrierer? Er der fokus på ressourcer i ressourceprofilens tolv elementer? Særligt om elementet Helbred Sagsbehandlerne om forholdet mellem ressourcer og barrierer i ressourceprofilen Samlet vurdering Er der en klar målsætning og udvikling i sagsbehandlingen? Er der mål og målsætninger i ressourceprofilerne? Afspejler ressourceprofilerne, at der er progression i sagerne? Samlet vurdering af i hvilken grad ressourceprofilerne fremmer målsætning og udvikling Er der fokus på job i ressourceprofilerne? Hvordan er der fokus på job? Samlet vurdering Er der fokus på at reducere eller fjerne barrierer? Helbredsmæssige barrierer

3 8.2 Personlige og sociale barrierer Parallel indsats? Tidlig indsats? Samlet vurdering Samspil mellem sagsbehandler og borger? Samspillet, som det fremstår af gennemgangen af ressourceprofilerne Sagsbehandleres og borgerens oplevelse af samspillet Samlet vurdering Samspil mellem sagsbehandlere og samarbejdspartnere Det faktiske samarbejde Arbejdsevnemetoden anvendelse i relation til revalidering Sagsbehandlernes vurdering af arbejdsevnemetoden Sagsbehandlerne om arbejdsevnemetoden i teori og praksis Sagsbehandlerne om det er lykkedes at fokusere på ressourcer frem for barrierer Sagsbehandlernes vurdering af ressourceprofilens praktiske udformning og brug Samlet vurdering Generelle overvejelser over fundamentet for Arbejdsevnemetoden Sammenhængen mellem arbejdsevnemetoden og forsørgelsesgrundlaget Metodens teoretiske fundament Metodens etiske fundament...58 Bilag A. Metode og Datagrundlag 60 A.1. Medvirkende kommuner...60 A 2. Medvirkende borgere i sagsgennemgangen...61 A.3. Medvirkende borgere i de kvalitative interviews...67 A.4. Medvirkende samarbejdspartnere...70 A.5. Samspil med fleksjobanalysen

4 Bilag B. Kort beskrivelse af indholdet i Arbejdsevnemetoden 72 B.1. Ressourceprofilens enkelte elementer...74 Bilag C. Resultater fordelt på kommuner, køn, alder og sagsudfald 76 C.1. Er der fokus på ressourcer eller barrierer?...76 C.2. Er der en rød tråd i ressourceprofilerne?...78 C.3. Har borgeren været inddraget?

5 1. BAGGRUND OG FORMÅL I forbindelse med regeringens handlingsplan om sygefravær blev det foreslået, at jobcentrenes beskæftigelsesrettede indsats og brug af Arbejdsevnemetoden skal evalueres og videreudvikles. Arbejdsmarkedsstyrelsen har derfor bedt DISCUS udarbejde en evaluering af arbejdsevnemetoden. Formålet med denne evaluering er at undersøge i hvilket omfang Arbejdsevnemetoden, sådan som den anvendes i praksis, bidrager til at understøtte og dokumentere en systematisk, aktiv og progressivt fremadskridende indsats, samt i hvilket omfang metoden, som den anvendes, modvirker at mennesker med mulighed for aktuel eller fremtidig (gen)indtræden på arbejdsmarkedet tildeles permanente ydelser. Evalueringen er integreret med Fleksjobanalysen 2010, hvad angår valg af medvirkende kommuner så de samme kommuner indgår både i Fleksjobanalysen 2010 og i Evaluering af Arbejdsevnemetoden. Arbejdsevnemetoden blev indført som generel og systematisk metode i forbindelse med førtidspensionsreformen pr. 1. januar Ændringerne var udtryk for en fortsættelse og udvidelse af aktivlinien i socialpolitikken. Med indførelsen af arbejdsevnebegrebet som tilkendelseskriterium også på førtidspensionsområdet fik den aktive indsats i enhver henseende fortrinsret frem for den passive forsørgelse. Arbejdsevnemetoden skal anvendes, når jobcentret påbegynder og behandler sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Metoden skal også anvendes i sygedagpengesager, bl.a. ved forlængelse af sygedagpenge efter 52 uger. Arbejdsevnemetoden er en metode til beskrivelse, vurdering og udvikling af arbejdsevnen. Ressourceprofilen er grundstammen i arbejdsevnemetoden og beskriver borgerens ressourcer. Den grundlæggende tanke med at indføre arbejdsevnemetoden var, at der skulle ske et værdiskifte fra fokus på borgerens begrænsninger, til fokus på borgeres ressourcer. Der skulle i forhold til alle målgrupper tænkes i muligheder frem for barrierer. Med værdiskiftet flyttes fokus væk fra beskrivelser af borgerens problemer og begrænsede handlemuligheder. I stedet fokuseres på, hvad borgeren stadig kan eller kan bringes til at kunne, når de samlede ressourcer og udviklingsmuligheder tages i betragtning. 1 Der blev i forbindelse med implementeringen af metoden gennemført en omfattende uddannelsesindsats, primært for de sagsbehandlere i kommuner, Det sociale Nævn og Ankestyrelsen, der skal anvende metoden. Ca personer har deltaget. DISCUS har for Arbejdsmarkedsstyrelsen evalueret, om arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen, her godt 8 år efter implementeringen, anvendes og fungerer efter hensigten. I forbindelse med evalueringen er der foretaget en gennemgang af i alt 108 ressourceprofiler fra 11 kommuner repræsentativt fordelt over hele landet. Der er endvidere gennemført 1 Uddrag fra pjece til læger om arbejdsevnemetoden,

6 kvalitative interviews med 17 borgere og deres sagsbehandlere, hvor arbejdsevnemetoden har været anvendt i forbindelse med sagsbehandlingen, ligesom der er gennemført interviews med en række samarbejdsparter med relation til de enkelte sager. Endvidere er der i forbindelse med den samtidigt gennemførte analyse af fleksjob, gennemført interviews med grupper af henholdsvis ledere og medarbejdere i de 11 kommuner om bl.a. deres anvendelse og vurdering af arbejdsevnemetoden i relation til fleksjobsager. Det skal understreges, at evalueringen alene omfatter kommunernes anvendelse af arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen ikke kommunernes sagsbehandling af den enkelte borger i sin helhed. Ligeledes er evalueringen ikke en evaluering af de bagvedliggende mål eller hensigter med arbejdsevnemetoden, men alene af hvordan metoden udfolder sig i praksis. Evalueringen er gennemført således, at en række helt centrale målsætninger formuleret ved introduktionen af arbejdsevnemetoden i 2003 er beskrevet. Herefter er det undersøgt, om de oprindelige målsætninger med arbejdsevnemetoden er indfriet. De centrale målsætninger er: 1. Fokus på ressourcer frem for begrænsninger. Dette er reformens helt overordnede målsætning, det værdiskift der skulle etableres 2. Fokus på at skabe en målrettet udvikling for den enkelte borger 3. Fokus på job og afprøvning af muligheder på arbejdsmarkedet 4. Hurtig afhjælpning af barrierer i forbindelse med sygdom eller sociale forhold 5. Fokus på, at borgeren får ejerskab til sin sag ved at spille en aktiv rolle gennem dialog med sagsbehandleren

7 2. RESULTATER OG ANBEFALINGER Hvad har ressourceprofilen fokus på? Rent kvantitativt - opgjort i sidetal - fylder barrierer og sygdomshistorier typisk mellem pct. af de gennemgåede ressourceprofiler. En ressourceprofil på 15 sider består således ofte af siders beskrivelse af helbredsproblemer og andre barrierer. Den resterende del af ressourceprofilen består primært af beskrivelser af faktuelle forhold tidligere uddannelse, sociale forhold eller andet. Ressourcer beskrives og vurderes kun i begrænset omfang. Udover den rent kvantitative optælling af hvor meget henholdsvis ressourcedelen og barrieredelen fylder i ressourceprofilen, er der ved evalueringen foretaget en kvalitativ gennemgang af hvert af de 12 elementer i ressourceprofilen. Også af denne gennemgang fremgår det, at borgerens ressourcer i de færreste tilfælde beskrives eller vurderes. Intensionen om at fokusere på ressourcer er i praksis blevet til en beskrivelse af barrierer og problemer, der ikke relateres til arbejdsmarkedet og konkrete jobfunktioner. Hovedbegrundelsen for at introducere og udbrede arbejdsevnemetoden at der skulle ske et værdiskifte fra beskrivelse af barrierer til udvikling af ressourcer er således ikke indfriet. Hvordan anvendes ressourceprofilen i forhold til at understøtte en målrettet udviklingsproces for den enkelte borger? Evalueringen af de gennemgåede sager viser, at der i 6 pct. af sagerne arbejdes ud fra en klar målsætning, eller at der er udarbejdet handleplaner eller lignende, der gør det muligt at vurdere, om der er progression i sagen. Den sagstype, der har størst fokus på målsætninger og handleplaner er dem, der fører til revalidering i disse sager er der for 25 pct. vedkommende beskrevet målsætninger eller udarbejdet en handleplan. Tilsvarende kan det i de fleste ressourceprofiler heller ikke på anden måde ses, at der sker en udvikling gennem forløbet. For de sager der fører til revalidering er det dog sådan, at der i 74 pct. af sagerne, er der en god og sammenhængende rød tråd i beskrivelserne. Det samme gør sig gældende i 46 pct. af de sager, der fører til fleksjob og i 26 pct. af de sager, der fører til førtidspension. Hvordan er der i ressourceprofilen fokus på job og afprøvning af muligheder på arbejdsmarkedet? I 56 pct. af de gennemgåede ressourceprofiler er der ingen referencer til konkrete job - aktuelle eller i fremtiden. I 38 pct. af ressourceprofilerne er der nævnt et enkelt job en gang, mens der i 6 pct. af ressourceprofilerne er nævnt to eller flere job i ressourceprofilen. Dette skal ses på baggrund af at mange af de evaluerede borgere har været på overførselsindkomst i en længere årrække gennemsnitlig i 33 måneder. Aktive tilbud på almindelige arbejdspladser fylder noget mere. I 50 pct. af de gennemgåede sager har borgerne inden for en periode på fem år gennemført mindst et tilbud på en ordinær arbejdsplads. Samlet set fylder egentlige job og beskæftigelsesmuligheder kun en lille del af ressourceprofilerne

8 Hvordan anvendes ressourceprofilen i forhold til at beskrive og afhjælpe barrierer? Af de gennemgåede ressourceprofiler fremgår det, at der er stort fokus på en hurtig indsats i forhold til somatiske sygdomme. Her er kommunerne meget opmærksomme på at benytte bl.a. fritvalgsordninger til at skubbe på for behandling m.v. For de psykiske lidelser tegner der sig modsat et billede af lange ventetider, og at kommunerne ikke finder, de kan gøre meget for at ændre på dette forhold. Når det handler om sociale og personlige barrierer, fremgår det af ressourceprofilerne, at barrierer registreres, men det fremgår ikke af ressourceprofilerne, at der handles på dem. I praksis handles der ifølge ressourceprofilerne kun på sygdomme og funktionsnedsættelser, og her igen primært somatiske sygdomme. En meget stor del af ressourceprofilen - 9 ud af 12 elementer - anvendes, som det fremgår af ressourceprofilerne, alene til registreringer, ikke som grundlag for handling. Hvordan fungerer samspillet om ressourceprofilen mellem borgere og sagsb e- handlere? I 44 pct. af de gennemgåede ressourceprofiler kan det ikke registreres, at der har været etableret et samspil. I 26 pct. af sagerne har der været et meget begrænset samspil, typisk i form af at borgeren ikke har været enig i en enkelt fremstilling i ressourceprofilen, og har haft en kommentar hertil. I 21 pct. af sagerne er der flere kommentarer fra borgeren, og det fremstår af ressourceprofilen i øvrigt, at der har været nogen, om end begrænset dialog. I 6 pct. af sagerne har der været en god og tydelig borgerinddragelse, der - som det fremgår af formålet med dialogen - har bidraget til at påbegynde og understøtte en udviklingsproces. Det fremgår af interviews med sagsbehandlerne, at ejerskab til egen sag primært kan etableres i et samspil med de stærkeste borgere. En del af baggrunden for dette er ifølge sagsbehandlerne, at sagerne i et vist omfang er afgjort på forhånd, og at dialog i den form der oprindelig var hensigten, i denne sammenhæng ikke giver megen mening. De fleste borgere, der er interviewet, er indifferente i forhold til beskrivelserne og vurderingerne i ressourceprofilen og oplyser, at der ikke har været en egentlig dialog om den. Enkelte borgere er direkte bange for, hvad det kan indebære at skrive under på ressourceprofilen, eller at kommentere på sagsbehandlerens fremstilling. Andre synes, at ressourceprofilen indeholder irrelevante oplysninger, som ikke har noget med sagen at gøre, og en del reagerer ved at blive direkte negative både over for metoden, sagsbehandleren og sig selv og opfatter anvendelsen af ressourceprofilen som et overgreb. Hvor udarbejdelsen af ressourceprofilen i en dialog mellem sagsbehandler og borger skulle virke som en konstruktiv løftestang for en udviklingsproces, viser det sig at anvendelsen af ressourceprofilen og dens indhold i sig selv - på en række borgere - snarere virker negativt - 8 -

9 ved at den forstærker et i forvejen negativt selvbillede, som borgeren selv ønsker/prøver at slippe ud af. Hvordan anvendes ressourceprofilen: Som et dokumentationsredskab eller et u d- viklingsredskab? I følge de interviewede sagsbehandlere anvendes ressourceprofilen ikke som et udviklingsredskab, men et dokumentationsredskab. Det gør den, fordi den samtidig er nøglen til de varige forsørgelsesydelser, og det er denne relation, der i praksis definerer anvendelsen af ressourceprofilen. Fordi ressourceprofilen er det dokument, der evt. på et senere tidspunkt danner baggrund for tildeling af varige ydelser, vil sagsbehandlerne ofte være meget tilbageholdende med i starten af et forløb at skrive for meget positivt om borgeren. Positive beskrivelser om borgerens ressourcer kan ifølge sagsbehandlerne vanskeliggøre en samtidig argumentation for borgerens manglende ressourcer, hvis sagen på et tidspunkt skal indstilles til afgørelse om en varig ydelse. Derfor og af ressourcemæssige årsager tager sagsbehandlerne ofte først ressourceprofilen i brug, når en sag har kørt i lang tid, og når sagsbehandleren vurderer, at der skal tildeles en førtidspension, et fleksjob eller en revalideringsydelse. Hvordan forenes ressourceprofilens to formål fokus på udvikling og fokus på dokumentation af manglende ressourcer i praksis? I praksis anvendes ressourceprofilen som nævnt som et dokumentationsredskab. Det er ikke ressourceprofilen som ideal, der af sagsbehandlerne vurderes som et problem (altså at der bør fokuseres på ressourcer - det anses som en selvfølge) men den kontekst, den skal anvendes i: Som nøgle til varige ydelser, hvor der skal dokumenteres manglende ressourcer. I praksis anvendes ressourceprofilen altså primært til at dokumentere en borgers nedsatte arbejdsevne. I denne sammenhæng er det forklarligt, at der ikke er meget fokus på ressourcer, på ordinær beskæftigelse, på målsætninger og på udviklingsforløb i ressourceprofilen og dermed på de mål, der var den oprindelige intension bag indførelse af metoden. At ressourceprofilen er nøglen til varige offentlige ydelser, og der derfor er stor fokus på dokumentation af nedsat arbejdsevne gør, at sagsbehandlerne, i den fase hvor ressourceprofilen tages i anvendelse, har dokumentation og ikke udvikling af borgeren som deres primære fokus. Af Ankestyrelsens praksisundersøgelser fremgår det, at kommunerne bliver bedre og bedre til at dokumentere, at borgere, der tildeles varige ydelser, har varig nedsat arbejdsevne medens der ikke er en tilsvarende fokus på og konsekvens af ikke at udvikle borgerens ressourcer. Man kan frygte, at dette berettigede fokus på dokumentation, ikke opvejes af et tilsvarende fokus på udviklingsaspektet og at dette skyldes arbejdsevnemetodens grundlæggende konstruktion med to formål, der tilsyneladende i praksis ikke kan forenes, og hvor vægten lægges på dokumentation af manglende ressourcer

10 Hvordan vurderer sagsbehandlerne ressourceprofilen som et praktisk redskab? Sagsbehandlerne finder, at ressourceprofilen er et meget uoverskueligt værktøj at arbejde med i praksis. Ved gennemgangen af de 108 ressourceprofiler kan det bekræftes, at ressourceprofilen, som den anvendes, oftest er meget vanskelig at overskue, at den ikke giver forklaringer på den udvikling, der finder sted, at der mangler sammenhæng i beskrivelserne og tidsforløb, og at en meget stor del består af kopierede og ubearbejdede indklip fra lægejournaler m.v. I kun ca. halvdelen af de gennemgåede ressourceprofiler er det med god vilje muligt at finde en rød tråd i sagen. Dette citat sammenfatter mange af de interviewede sagsbehandleres vurdering af ressourceprofilen: "Den er sådan en lille rød satan på den ene skulder. Det er den virkelig. Sådan en nåh ja, jeg skal også huske at overholde den Bidrager arbejdsevnemetoden til den rigtige fokus i indsatsen? Som det fremgår af denne evaluering, er langt det overvejende fokus i ressourceprofilerne, sådan som de anvendes i praksis, på dokumentationen af borgerens manglende arbejdsevne. Dette skyldes primært, at arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen er født som nøglen til at få en offentlig ydelse, og at man ikke kan få disse ydelser uden en solid dokumentation for nedsat arbejdsevne. Evalueringen viser, at man ikke kan se metoden isoleret fra denne funktion, og fra de ydelser den giver adgang til. Den ideelle betragtning, om at anvende ressourceprofilen som et udviklingsværktøj for borgerens ressourcer, samtidig med at den evt. på et senere tidspunkt skal anvendes som dokumentation (kontrol) af borgerens manglende ressourcer, har vist sig ikke at kunne håndteres i praksis. Den tætte sammenknytning mellem arbejdsevnemetoden og de varige ydelser betyder, at det er tvivlsomt, om det er muligt at revidere eller forny metoden, så den får den ønskede udviklingsfunktion, uden samtidig at se på sammenhængen til de ydelser den er adgangsbillet til nu. Endnu mere grundlæggende problematisk er den opfattelse af arbejdsevne, som arbejdsevnemetoden baserer sig på. Her er udgangspunktet, at arbejdsevne er noget, der findes hos en person og som sagsbehandlerne kan beskrive og vurdere og udvikle eventuelt efter at have afprøvet en person i forskellige jobfunktioner. Dette er en tvivlsom antagelse, hvilket bl.a. ses af at det efter 8 år med arbejdsevnemetoden i praksis ikke har været muligt at finde hensigtsmæssige måder at beskrive borgerens ressourcer på. En mere praksisorienteret opfattelse som er evaluators - vil pege på, at arbejdsevnen kun findes i en konkret relation mellem en person og en arbejdsplads. Dermed er arbejdsevnen også noget, der realiseres og udvikles i et konkret job. Den enkelte borgers arbejdsevne, motivation og udvikling af kompetencer og ambitioner finder sted på konkrete virksomheder, i det konkrete samspil med kolleger og ledelse. Ikke gennem beskrivelser af borgerens arbejdsevne. Det betyder for det første, at en fremtidig metodeudvikling i langt højere grad bør fokusere på at etablere det rigtige møde mellem borgeren og arbejdspladsen. Et møde, hvor borgeren

11 kan udvikle færdigheder og kompetencer. Frem for at søge at finde metoder til at beskrive borgerens arbejdsevne. For det andet bør der derfor fremover være fokus på, hvad der konkret gøres for og med borgeren beskæftigelsesmæssige, helbredsmæssige og sociale indsatser og ikke på beskrivelser af borgerens ressourcer. Det er hvad der konkret gøres der skal dokumenteres, og hvilke resulter det giver. Hermed vil der kunne ske et skift fra en statisk beskrivelse, til en dynamisk tilgang til borgerne og en innovativ tilgang til udvikling af relevante indsatser. Arbejdsevnemetodens etiske fundament Arbejdsevnemetoden er opbygget om 12 elementer, der alle indgår i vurderingen af borgerens arbejdsevne. Elementerne omfatter stort set alle aspekter af et menneskes liv, og hensigten er at sikre, at ingen relevante barrierer eller ressourcer overses. Selv om det kun er de relevante elementer, der i henhold til lovgivningen skal anvendes, viser det sig i praksis, at langt de fleste eller alle elementer indgår i ressourceprofilerne. Som det er vist i denne evaluering, anvendes en lang række beskrivelser og vurderinger af meget personlige forhold ikke i sagsbehandlingen, ligesom en række borgere finder, at det langt overskrider deres grænser at skulle udrede familiemæssige forhold, netværk m.v. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved det etiske i, på denne måde at etablere et system, hvor stort set alle aspekter af et menneskes liv kortlægges, uden at der, som evalueringen har vist, sættes ind over for de konstaterede problemstillinger. Som en ansat hos en Anden aktør, der arbejder med ressourceprofilen, udtrykker det: Ressourceprofilen som redskab - det stempler borgeren. De dårlige er meget dårlige og det fylder meget. Når borgeren udleverer sig selv på den måde, og så læser om det ja, så får de det dårligt. Det hjælper dem ikke videre Arbejdsevnemetoden kan således være med til at fastholde borgerne i et negativt selvbillede, hvor det ikke alene kan kritiseres ud fra en etisk synsvinkel, men også for i praksis at virke kontraproduktivt. Som en borger formulerer det: Det er hårdt at læse om sig selv i ressourceprofilen. Synes ikke det er en god metode, når man har det så skidt. Man får det dårligere af at læse den. Det er for hårdt at læse om det, man har mistet (sit job, visse evner osv.) og hvor dårlig man egentlig er. Gør kun depressionen værre. Kun fokus på begrænsning. Strider mod et fokus om at kikke fremad. Det er uklart, hvad det skal gøre godt for. Stor ydmygelse for en voksen mand at blive presset til tårer. Manglende hensyn/forståelse. Ingen grund til at inddrage familie og privatliv, der bør kun være fokus på den konkrete sygdom og nuværende arbejdsevne. Jeg synes, ressourceprofilen bør være opmuntrende i stedet for fokus på begrænsninger. Den bør vise, hvad jeg trods alt stadig kan og gør godt!

12 Generel konklusion og anbefalinger Evalueringen viser, at sagsbehandlerne og borgere er helt enige i Arbejdsevnemetodens hovedanliggende: at der skal fokuseres på ressourcer. De redskaber og den kontekst, arbejdsevnemetoden anvendes i, gør det imidlertid meget vanskeligt at realisere målet om at øge fokus på ressourcer i praksis. Evaluator anbefaler, på baggrund af evalueringens samlede resultater, at der etableres nogle nye rammer og nogle redskaber, der muliggør og understøtter en praksis med fokus på udvikling. Her bør hovedelementerne være: 1. Udvikling af borgerne frem mod job, skal foregå gennem praksis på rigtige arbejdspladser, ikke via beskrivelser i et sagsbehandlersystem. Udvikling af arbejdsevne og motivation forudsætter at borgeren indgår i forpligtende og meningsfulde fællesskaber med kolleger og opgaver på rigtige arbejdspladser. Der skal derfor være fokus på at etablere muligheder og rammer hvor dette er muligt. 2. Der skabes ikke udvikling ved at beskrive. Fokus skal derfor skifte fra den nuværende statiske beskrivelse af borgerens ressourcer, til dynamiske indsatser beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige og sociale. Skiftet fra at beskrive borgerens situation og til at igangsætte initiativer der hjælper borgeren videre, vil ændre det nuværende beskrivende fokus på borgeren selv som er etisk problematisk og nogle gange virker kontraproduktivt - til fokus på de udviklingsorienterede relationer borgeren indgår i. 3. Den aktive indsats skal ikke først ske, når borgeren står overfor at kunne miste sin selvforsørgelse. Evalueringen har vist, at når det kan konstateres, at borgeren er i risikozonen, vil det ofte være for sent at sætte ind. Arbejdsevnemetoden er dermed i praksis med til at understøtte, at en indsats først sættes i gang ret sent i forløbet. Der skal derfor være fokus på at yde en aktiv indsats fra dag ét, og der skal ikke først sættes ind når borgerens arbejdsevne er truet, sådan som arbejdsevnemetoden jf. evalueringen i høj grad ligger op til. 4. Retten til at modtage en varig forsørgelsesydelse skal være baseret på, at kommunen kan dokumentere at borgerne har fået de nødvendige aktive indsatser, og kan beskrive de resultater der er opnået. Ikke på at dokumenterede, hvad borgeren ikke kan. Det skal dokumenteres, hvad der aktivt er gjort for borgeren beskæftigelsesmæssigt, helbredsmæssigt og socialt så det klart fremgår, at borgeren har fået den hjælp, der er mulig

13 3. INDLEDNING Med ikrafttrædelsen af førtidspensionsreformen pr. 1. januar 2003 blev der indført en ny sagsbehandlingsmetode til beskrivelse, udvikling og vurdering af borgernes arbejdsevne (arbejdsevnemetoden) i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Den grundlæggende tanke var, at der skulle ske et værdiskifte fra fokus på borgerens begrænsninger, til fokus på borgeres ressourcer. Der skulle tænkes i muligheder frem for begrænsninger. Gennem fokus på ressourcer var det hensigten i højere grad at sikre, at borgere, der har en arbejdsevne i behold, også får mulighed for at bruge ressourcerne i et arbejde. Er det ikke tilfældet, skal der tilkendes førtidspension. Arbejdsevnemetoden skal ifølge lovgivningen anvendes i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension og ved forlængelse af sygedagpenge udover 52 uger. Det fremgår af vejledningen til bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne, at arbejdsevnemetoden med fordel kan anvendes i sager om kontanthjælp/aktivering og sygedagpenge, hvor borgerens arbejdsevne vurderes at være truet. Det er imidlertid kommunen, der beslutter, om arbejdsevnemetoden også skal anvendes i disse sager. Arbejdsevnemetoden blev ikke indført alene ved, at der blev fastsat regler. Der blev gennemført en omfattende uddannelsesindsats, primært for de sagsbehandlere i kommuner, Det sociale Nævn og Ankestyrelsen, der skulle anvende metoden. Ca personer har deltaget. Yderligere blev der udarbejdet et antal pjecer om arbejdsevnemetoden rettet mod borgere, sagsbehandlere, læger m.v. Der blev tillige udviklet et computerbaseret træningsprogram til sagsbehandlerne, som består i en række øvelser i anvendelse af arbejdsevnemetoden. Der blev også udviklet en elektronisk registreringsløsning - Profil - som understøttede arbejdet efter metoden, herunder kravene om systematik, dokumentation og medinddragelse af borgeren. Endelig blev der, for at sikre en vedvarende effekt af den gennemførte undervisning, udarbejdet en vejledning til planlægning og gennemførelse af udviklingsforløbet til brug for de kommunale overvejelser om, hvordan arbejdsevnemetoden kunne implementeres lokalt. Det blev i denne sammenhæng understreget, at det var vigtigt, at metoden blev forankret i et samspil med arbejdsmarkedets parter, virksomheder, koordinationsudvalg m.fl. Som det fremgår, blev der iværksat et omfattende program for at understøtte arbejdet med arbejdsevnemetoden og for at sikre, at anvendelse af arbejdsevnemetoden skulle blive en succes

14 3.1. Formålet med arbejdsevnemetoden Arbejdsevnemetoden udgør en systematik og en række vejledende principper for, hvordan sagsbehandleren indsamler viden i sager om kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Den indsamlede viden danner baggrund for sagsbehandlerens beslutninger om, hvilken indsats der skal iværksættes, og for afgørelser og vurderinger i den enkelte sag. Der er udarbejdet et omfattende metodehæfte, der beskriver arbejdsevnemetoden i detaljer. 2 Ressourceprofilen er den vigtigste del af arbejdsevnemetoden. Ressourceprofilen synliggør, hvad borgeren kan og hvilke udviklingsmuligheder borgeren har, som kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse. Som redskab skal ressourceprofilen understøtte sagsbehandlerens arbejde med at beskrive, udvikle og vurdere borgerens arbejdsevne. Ressourceprofilen består af følgende elementer: 1) Uddannelse 2) Arbejdsmarkedserfaring 3) Interesser 4) Sociale kompetencer, herunder konfliktberedskab 5) Omstillingsevne 6) Indlæringsevne, herunder intelligens 7) Arbejdsrelevante ønsker 8) Præstationsforventninger 9) Arbejdsidentitet 10) Bolig og økonomi 11) Sociale netværk 12) Helbred Der er efter bekendtgørelsen om arbejdsevnemetoden flere formål med at fastsætte regler for, hvordan kommunerne skal beskrive, udvikle og vurdere en borgers arbejdsevne. Det helt overordnede mål er at hjælpe ledige eller sygemeldte borgere med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Formålet er tillige at styrke borgerens retssikkerhed ved at tydeliggøre grundlaget for beskrivelse, udvikling og vurdering af borgerens arbejdsevne. Ved at stille krav om en fælles systematik i sagsbehandlingen er det hensigten at reducere afhængigheden af den enkelte sagsbehandlers erfaringsgrundlag og metode. Der kan være forskel på, hvordan de enkelte 2 Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. Socialministeriet

15 sager behandles og afgøres, men forskellene skal ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt afspejle borgernes individuelle situation og behov. Bekendtgørelsens bestemmelser vedrørende sagsbehandlingen skal tillige sikre, at der er det fornødne dokumentationsgrundlag for socialfaglige vurderinger og afgørelser, og at der er ensartethed og gennemskuelighed i sagsbehandlingen. Endelig skal det i sagsbehandlingen sikres, at borgeren får mulighed for at spille en aktiv rolle i behandlingen af sin sag gennem dialog med sagsbehandleren. I bilag 2 fremgår de specifikke krav til anvendelsen af arbejdsevnemetoden Formålet med denne evaluering I overskriftsform kan formålene med arbejdsevnemetoden og anvendelse af ressourceprofilen opsummeres til følgende hovedelementer: Fokus på ressourcer frem for begrænsninger Fokus på job og afprøvning af muligheder på arbejdsmarkedet Hurtig afhjælpning af barrierer i forbindelse med sygdom eller sociale forhold Fokus på at skabe en målrettet udvikling for den enkelte borger Fokus på, at borgeren får ejerskab til sin sag ved at spille en aktiv rolle gennem dialog med sagsbehandleren. Alt sammen med henblik på at hjælpe ledige eller sygemeldte borgere med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Formålet med denne evaluering er at undersøge, i hvilket omfang arbejdsevnemetoden - som den anvendes i praksis - bidrager til at understøtte og dokumentere ovennævnte formål, samt i hvilket omfang metoden modvirker, at mennesker med mulighed for aktuel eller fremtidig (gen)indtræden på arbejdsmarkedet tildeles permanente ydelser. Eller sagt på en anden måde: Lever den praktiske anvendelse af arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen op til de formål, der blev formuleret for knap otte år siden? 3.3. Undersøgelsens metode Evalueringen består af en kvalitativ undersøgelse i 11 strategisk udvalgte kommuner. Udvælgelsen er foretaget i forbindelse med det sideløbende design af Fleksjobundersøgelsen. 3 Udvælgelsen er sket ved, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har defineret, hvilke typer sager, der skal belyses, men det er den enkelte kommune, der har stået for den endelige udvælgelse af de enkelte sager. 3 Sideløbende med evalueringen af arbejdsevnemetoden har DISCUS gennemført en evaluering af fleksjobordningen

16 I hver af de 11 kommuner er der gennemført: Gennemgang af sager, hvor ressourceprofilen er blevet anvendt. Der er indhentet 10 sager i hver af de 11 kommuner. Sagerne analyseres med henblik på at afdække brugen af arbejdsevnemetoden i den enkelte sag samt tendenser på tværs i de enkelte kommuner og på tværs af kommuner. Sagerne består foruden ressourceprofilen af forsørgelseshistorik og en oversigt over afgivne aktive tilbud efter LAB-loven (i alt 108 sager har kunnet indhentes i praksis). Herefter er der sat særligt fokus på: 17 af de 110 sager. For hver sag er der gennemført: o Kvalitativt interview med sagsbehandler o Kvalitativt interview med borger o Telefoninterview med de 1-2 vigtigste samarbejdspartnere (fx jobkonsulent, læge, psykolog, behandlingsinstitution, virksomhed, fagkonsulent eller andre) I forbindelse med sagsgennemgangen er der registreret en lang række baggrundsoplysninger om den enkelte sag. Køn, alder, forsørgelsesgrundlag, forsørgelseshistorik, tilbud efter LABloven m.v. Herudover er der foretaget en konkret vurdering af anvendelsen af de 12 elementer i arbejdsevnemetoden samt en overordnet vurdering af, hvad der er fokuseret på i ressourceprofilen; om der er en rød tråd f.eks. i form af målsætninger, og om borgeren har været inddraget i forløbet og udarbejdelsen af ressourceprofilen. Det skal bemærkes, at beskrivelserne i forbindelse med sagsgennemgangen alene baserer sig på oplysningerne i ressourceprofilen, forsørgelseshistorik og oversigter over tilbud efter LAB-loven. Som det fremgår af arbejdsevnebekendtgørelsen skal Udarbejdelsen af ressourceprofilen være styrende for sagsbehandlingsforløbet og dermed for indhentningen af de oplysninger, der tilsammen udgør dokumentationen i sagen. Der er derfor umiddelbart en formodning om, at ressourceprofilen indeholder de relevante informationer. Det skal endvidere bemærkes, at det for nogle af kommunerne ikke har været muligt at fremsende oversigter over afgivne tilbud m.v. enten for nogle borgere eller for alle borgere. Der kan derfor være afgivet tilbud eller gennemført aktiviteter, som kommunerne ikke har oplyst om. Det skal understreges, at dette er en evaluering af den praktiske anvendelse af arbejdsevnemetoden gennem ressourceprofilen ikke af den samlede sagsbehandling i kommunen. I bilag A er metode og datagrundlag specificeret

17 4. BESKRIVELSE AF DE EVALUEREDE RESSOURCE- PROFILER De 11 medvirkende kommuner har tilsammen fremsendt 108 ressourceprofiler. Kommunerne har, på baggrund af en række kriterier, selv besluttet hvilke konkrete ressourceprofiler der skulle udvælges til brug for evalueringen. I bilag A er de evalueredes profiler på baggrund af det fremsendte materiale beskrevet nærmere. Opsummerende kan de medvirkende borgere beskrives således: Fordeling på køn De 108 borgere bag ressourceprofilerne fordeler sig med 69 % kvinder og 31 % mænd. Fordeling på alder Der er ganske få under 20 år med i evalueringen, og ganske få over 60 år. Resten fordeler sig nogenlunde jævnt. 51 % af personerne bag ressourceprofilerne er under 40 år, og 49 % over 40 år. Forsørgelsesgrundlag ved sagsstart Langt den største andel, nemlig 53 % af ressourceprofilerne, repræsenterer borgere der er på sygedagpenge ved påbegyndelsen af ressourceprofilen. 32 % er på kontanthjælp

18 Figur 4.1 Borgerne bag ressourceprofilerne fordelt på forsørgelsesgrundlag ved indgangen af sagen 32% 1% 3% 2% 3% 1% 1% 4% Ordinært job Uddannelse Selvforsørgelse Dagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp 53% Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Varighed på offentlig forsørgelse I gennemsnit har borgerne været på offentlig forsørgelse i 33 måneder inden for de seneste fem år. Ressourceprofilerne repræsenterer således borgere, der har været på offentlig forsørgelse i relativt lange perioder. I figur 4.2 ses varigheden fordelt på intervaller

19 Figur 4.2 Andel af borgerne bag ressourceprofilerne på offentlig forsørgelse - fordelt på varighed 25% 20% 15% 10% 5% 0% >3 mdr 3-6 mdr 6-12 mdr mdr mdr 2-3 år 3-4 år 4-5 år Hvor længe har borgerne en ressourceprofil? Borgerne har i gennemsnit haft en ressourceprofil i 12 måneder - mange dog betydeligt kortere. Ressourceprofilernes varighed er beregnet fra sagsbehandleren første gang opretter ressourceprofilen til sagen er afsluttet, enten ved en afgørelse om en varig ydelse eller på anden måde. Figur 4.3 I hvor lang tid anvendes ressourceprofilerne? Andel ressourceprofiler fordelt på varighed 25% 20% 15% 10% 5% 0% >3 mdr 3-6 mdr 6-12 mdr mdr mdr 2-3 år 3-4 år 4-5 år

20 Ressourceprofilen anvendes således i betydelig kortere tid end den tid, borgeren har været på en offentlig ydelse. Det kan der være gode grunde til, idet der ofte kan gå et stykke tid fra en borger får tildelt en offentlig ydelse og til borgerens arbejdsevne vurderes som truet, og ressourceprofilen tages i anvendelse. Som det fremgår senere i evalueringen, (særligt Afsnit 12), skyldes den relativt korte periode hvori ressourceprofilen anvendes, imidlertid primært at den først og fremmest anvendes i forbindelse med den afsluttende indstilling til en varig ydelse. I langt hovedparten af de 108 ressourceprofiler, evalueringen omfatter, er der sket registreringer på 3 datoer. Den første dato er der typisk en kort registrering i relation til alle 12 elementer, hvad der vides om borgeren på dette tidspunkt. Så indhentes der yderligere oplysninger og/eller sættes ind med en aktiv indsats (fx aktive tilbud), og når disse aktiviteter er tilendebragt, er der endnu en dato i profilen, hvor der er tilføjet det relevante i den anledning, i forhold til de elementer det vedkommer, og måske lidt status i relation til andre udvalgte elementer. Herefter samles der ofte op efter lidt tid i en samlet vurdering, og sagen indstilles på baggrund af dette til den relevante ydelse. Langt de fleste af ressourceprofilerne (61 pct.) anvendes i en periode på mindre end et år, og der er ressourceprofiler med start og slutdatoer inden for ganske få dage. Tilbud 70 % af borgerne har modtaget virksomhedsrettede tilbud (uddybes i Afsnit 7) og 50 % har modtaget behandlingstilbud af en eller anden art. Gennemsnitligt har borgerne været i aktive tilbud i godt 6 måneder. De fleste har været i aktive tilbud i 3-4 måneder, enkelte i helt op til 35 måneder. Den gennemsnitlige tid i aktive tilbud er på 17 pct. af den samlede tid på offentlig forsørgelse. Sagsudgang De fleste af de 108 borgere tilkendes i slutningen af forløbet fleksjob eller førtidspension, med 1/3 på hver af de to ydelser. 15 % tilkendes et revalideringsforløb, og resten får afslag på en varig ydelse og fortsætter på enten sygedagpenge eller kontanthjælp

VISITERING TIL VARIGE SOCIALE YDELSER

VISITERING TIL VARIGE SOCIALE YDELSER August 2011 VISITERING TIL VARIGE SOCIALE YDELSER Oplæg til principper for udvikling af et nyt fokus i dokumentationen Indhold 1. Indledning 3 2. Konklusioner fra evalueringen af arbejdsevnemetoden 4 3.

Læs mere

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012 Et stærkt jobcenter Også for de svageste Oplæg i Mariagerfjord Kommune Marts 2012 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet Tror på at alle, i det lange løb, har bedst af og grundlæggende

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Marts 2016 1 Forord Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af et udvalgt antal afgørelser om tilkendelse

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse

Læs mere

Pensionslovgivning. Derudover er der også krav til indfødsret, bopæl og optjening. 14-01-2015 www.toender.dk 2

Pensionslovgivning. Derudover er der også krav til indfødsret, bopæl og optjening. 14-01-2015 www.toender.dk 2 Pensionslovgivning Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen og personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller

Læs mere

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2 Bilag 2. Figuren nedenfor viser forløbet af sagsbehandlingen af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag med angivelse af gennemsnitlig sagsbehandlingstid. De enkelte sagsbehandlingsskridt

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan Til samtlige kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: 72 14 20 00 E: star@star.dk www.star.dk Dato: 10-09-2015 Skrivelse om rehabiliteringsteam

Læs mere

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde?

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? STOF nr. 2, 2003 Tema Samarbejde Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? Hvis der skal kunne udvikles nye og bedre rehabiliteringsmetoder er der behov for

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Sygedagpengeanalyse. Jobcenterchefseminar 13. marts JOBCENTERCHEFSEMINAR

Sygedagpengeanalyse. Jobcenterchefseminar 13. marts JOBCENTERCHEFSEMINAR Sygedagpengeanalyse Jobcenterchefseminar 13. marts 2012 14-03-2012 1 Baggrund for projektet Jobcentrene i Danmark kan konstatere: At sygedagpengeområdet er et område med stadige udfordringer At antallet

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

DET KAN SKE. for alle

DET KAN SKE. for alle DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

Aktivitetsopfølgning. Udvikling i Rebild Kommune

Aktivitetsopfølgning. Udvikling i Rebild Kommune Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning fokus på ressourceforløb. Nedenfor gives en kort status i forhold til historik og udvikling på området. Udvikling i Rebild Kommune Herunder

Læs mere

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET. den 02.11.2010 i Borgmesterens mødelokale

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET. den 02.11.2010 i Borgmesterens mødelokale REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 02.11.2010 i Borgmesterens mødelokale SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Orientering om behandling af sager om førtidspension... 4 3 Information, forespørgsler

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2012

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2012 Ankestyrelsens statistikker Førtidspension Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Tendenser 2008-2012 3 1.1 Færre tilkendelser af førtidspensioner i 2012 3 1.2 Uændret andel deltager i forudgående

Læs mere

Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne

Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Titel: Udgiver: Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Socialministeriet Kontoret

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

De Sociale Nævns afgørelser om førtidspension

De Sociale Nævns afgørelser om førtidspension VEJLEDNING Til udfyldelse af elektroniskskema om De Sociale Nævns afgørelser om førtidspension Afgørelser truffet efter pensionslovens (lov om social pension) regler gældende fra 1. januar 2003 (ny ordning).

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del Bilag 346 Offentligt. Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2011

Socialudvalget SOU alm. del Bilag 346 Offentligt. Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2011 Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 346 Offentligt Ankestyrelsens statistikker Førtidspension Årsstatistik 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Tendenser 2007-2011 2 1.1 Kommunerne tilkendte færre førtidspensioner

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats primære udfordringer Opfange de, som sygemelder

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 1557 af 23/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering jnr. 2014-0036261

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Da der d. 5.april 2011 blev afholdt et fælles temamøde for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgene blev det aftalt, at der

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)

Læs mere

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet 9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

N O T A T. Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016

N O T A T. Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016 N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016 22. december 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale mål: Flest

Læs mere

Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune. Aalborg 3. oktober 2013

Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune. Aalborg 3. oktober 2013 Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune Aalborg 3. oktober 2013 Agenda Organisering vedr. ressourceforløb Fordeling af sager i rehabiliteringsteam antal ressourceforløb hvor kommer de fra hvilke

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18.

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18. juni 2013 Formål og tema Formål med netværket Bidrage til at begrænse tilgangen

Læs mere

Januar 2015. Kommunernes brug af fleksjob på få timer

Januar 2015. Kommunernes brug af fleksjob på få timer Januar 2015 Kommunernes brug af fleksjob på få timer 1. Indledning 4 1.1. Baggrund og formål... 4 1.2. Metode og datagrundlag... 4 1.3. Rapportens opbygning... 9 2. Konklusioner 10 2.1. Hovedkonklusioner...

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af rehabliteringsteams. 1. Resumé Ankestyrelsen har i 2014 undersøgt ti kommuners anvendelse

Praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af rehabliteringsteams. 1. Resumé Ankestyrelsen har i 2014 undersøgt ti kommuners anvendelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 28. januar 2015 anvendelse af rehabiliteringsteams 1. Resumé Ankestyrelsen har i 2014 undersøgt ti kommuners anvendelse

Læs mere

Ved Borgerrepræsentationens behandling af udmøntningsindstillingen blev følgende punkter nævnt som indsatsområder for handleplanen.

Ved Borgerrepræsentationens behandling af udmøntningsindstillingen blev følgende punkter nævnt som indsatsområder for handleplanen. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere Handleplan for øget brug af mikrolånsordningen Borgerrepræsentationen besluttede den

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 23. april 2015. Praksisundersøgelse om rehabiliteringsteams

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 23. april 2015. Praksisundersøgelse om rehabiliteringsteams Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 23. april 2015 Praksisundersøgelse om rehabiliteringsteams Ankestyrelsen har i 2014 undersøgt ti kommuners anvendelse af

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension. Kapitel 1 Arbejdsevne

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension. Kapitel 1 Arbejdsevne Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension I medfør af 8, stk. 4, 13, stk. 6, 14, stk. 3, 19, stk. 4, 25, 29, stk. 5, 41 og 43, stk. 9 i Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Digitalisering af handicapog udsatte voksne-området.

Digitalisering af handicapog udsatte voksne-området. Digitalisering af handicapog udsatte voksne-området. Pjece om metoden Februar 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark Netværksmøde om implementering af føp/fleksreformen 13.dec. 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Program for workshops 13.00-13.30: Drøftelse af opgaver og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere