nr. 2 MAJ 2012 nyt andelsliv Konflikthåndtering En havearkitekt blev redningen

Transkript

1 nr. 2 MAJ 2012 nyt magasinet for andelshavere ANDELSLIV "DEt trak fra VINDUERNE " TEMA Konflikthåndtering andelsliv En havearkitekt blev redningen 1

2 leder Långivernes moralske ansvar En række andelsboligforeninger kæmper lige nu en desperat kamp for at få deres økonomi til at hænge sammen, og i nogle foreninger står det så grelt til, at andelshaverne ikke ser anden udvej end en konkurs. Nogle penge- og realkreditinstitutter har fremstillet problemerne som værende andelshavernes manglende vilje til at lade den månedlige boligafgift stige. Det, synes jeg ikke, er rimeligt, og fremstillingen handler i bund og grund om at kaste et røgslør over långivernes manglende kreditkvalitet ved foreningens stiftelse. Som udgangspunkt har jeg svært ved at tro, at der er andelsboligforeninger, som stiftes uden at beboerne har et reelt ønske om en sund og levedygtig forening. Problemerne er opstået, fordi beboernes rådgivere svigtede, og foreningerne blev etableret på et uhørt dårligt grundlag. Realkreditinstitutterne og bankerne stod klar med billig finansiering uagtet at der var tale om overbelåning baseret på urealistiske budgetter. Realkreditten og pengeinstitutterne har efter min mening både et moralsk og økonomisk ansvar. De var med til at skabe problemerne, så nu må de også træde i karakter og være med til at afhjælpe dem og skabe løsninger, der resulterer i levedygtige andelsboligforeninger. De var med til at skabe problemerne, så nu må de også træde i karakter og være med til at afhjælpe dem. For de foreninger, som allerede har problemerne inde på livet, vil det først og fremmest kræve stor vilje af beboere og deres realkreditinstitut at nå frem til en brugbar løsning. Men ABF vil også gerne bidrage, hvor vi kan, for selvom der er tale om et begrænset antal foreninger, så er problemet alvorligt og rammer hele andelsboligsektoren. I nogle foreninger er situationen dog gået så meget i hårdknude, at ingen længere er villige til at føje sig. Så skal andelshaverne naturligvis have en mulighed for at lukke og slukke foreningen og erklære den konkurs. Men dermed ikke sagt at beboerne i foreningen kan fralægge sig ansvaret for at agere økonomisk ansvarligt og bide tænderne sammen i en periode, hvis det vil betyde, at en konkurs kan undgås. At undgå en konkurs er et fælles ansvar! n Hans Erik Lund Landsformand 2 ABFnyt Medlemsblad for Andelsboligforeningernes fællesrepræsentation Nr. 2, MAJ 2012 Udgivet af ABFnyt ApS ForsidefOTO: JACOB NIELSEN ABF's sekretariat & medlemsrådgivning Vester Farimagsgade 1, 8. sal 1606 København V telefon: abf@abf-rep.dk medlemsrådgivning man. - fre TELEFON: abf-rep.dk Redaktion Jan Hansen (ansvarshavende) Lise Clemmensen (redaktør) Emilie Bendixen holm Line kold LAYOUT: HAREN MEDIA GROUP Produktion: datagraf annoncer: Ekströms Annonce Service: Carsten Ekström telefon: abfnyt@annonce-service.dk Eftertryk af artikler og billeder i ABFnyt må kun finde sted efter forudgående aftale. Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol Oplag For perioden 1. juli juni 2011 NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166

3 emneord 10 Konflikthåndtering / Konflikter udfordrer fællesskabet / En forløsende samtale / Tal dig ud af konflikten Indhold 4 En vindtæt andelsboligforening 8 Kort nyt 10 Konflikter udfordrer fællesskabet 12 En forløsende samtale 14 Tal dig ud af konflikten 16 ABF nyt 18 Elevator skaber sammenhold 22 Salg og konflikthåndtering i ABF håndbogen 25 Fra kedelig græsplæne til skøn fælleshave 28 Krydsord 30 Spørg eksperten 18 Andelsliv Med elevator til toppen 22 Medlemsfordele ABF håndbogen Andelsliv Nyt liv til fællesarealet 3

4 andelsliv En vindtæt andelsboligforening Efter at andelsboligforeningen Enghaveparken har fået energirenoveret deres ejendom, er beboerne sluppet af med træk, støj og besværet med at vaske de utallige vinduesflader i de gamle forsatsvinduer. Vindueskarmene i Gitte Skyttes stuelejlighed på Vesterbro i København er ekstra dybe på grund af stueplanets tykke mure. For at pynte har hun fyldt dem op med orkideer, lysestager og billeder, som skaber en hyggelig stemning i stuen, der vender ud mod gaden. En af de dumme ting ved de gamle vinduer var, at man skulle rydde hele vindueskarmen, når de skulle åbnes, fortæller hun. I dag har andelsboligforeningen fået energirigtige termoruder med dobbelt glas, som andelshaverne let og ubesværet kan åbne. Og Gitte Skytte kan nu stille blomsterne i sine vindueskarme, som hun vil, uden hele tiden at skulle flytte dem. En lys lejlighed Gitte Skytte flyttede ind i sin 93m2 store andelslejlighed for to et halvt år siden. På grund af gigt var hun på udkig efter en lejlighed i stueplan, og det var ikke mindst lyset i lejligheden på Dannevirkegade, der fik hende til at vælge at flytte ind i andelsboligforeningen Enghaveparken. Gitte Skytte faldt i sin tid for vinduerne i andelslejligheden. Nu behøver hun ikke længere rydde vindueskarmene, hvis hun vil åbne dem. 4 ABFnyt

5 TEKST Majken S. Eliasen / FOTO JACOB NIELSEN andelsliv Nu kan lille Arthur spise is i køkkenalrummet uden at fryse på grund af træk fra vinduerne. Jeg faldt for højden til loftet og vinduerne. Jeg så lejligheden en sommerdag, hvor lyset bragede ind; det var nogle smukke, klassiske vinduer. På det tidspunkt var det stadig ejendommens gamle forsatsvinduer, der sad i. Selvom de var smukke, var de ikke særligt effektive. Jeg kunne godt mærke træk. Især synes jeg, at vinduerne til gadesiden var forholdsvis kolde. De var meget utætte, fortæller hun. Da andelsboligforeningen skiftede til de nye energirigtige ruder, fik de dem fremstillet, så de udseendemæssigt er en kopi af de originale, så renoveringen ikke ville gå ud over æstetikken. Jeg synes, at indetemperaturen er blevet bedre. Jeg kan godt mærke, at det er energivinduer, forklarer Gitte Skytte, der også gerne vil påpege en anden væsentlig fordel ved de nye vinduer. De er nemmere at pudse, da der nu er to sider i stedet for fire. Børnefamilien i hjørnelejligheden Enghaveparken består af 164 lejligheder fordelt på en kvadratisk ejendom, der har facader ud mod gaderne Enghavevej, Ny Carlsberg Vej, Dannevirkegade og Alsgade på Vesterbro i København. På fjerde sal i en af opgangene på Enghavevej bor der en børnefamilie bestående af Michael Roland Nielsen, Pernille Hollerup og deres treårige søn Arthur. Da de flyttede ind i den 109m2 store lejlighed i 2007, lavede de som det første et stort køkkenalrum, der lige siden har været det naturlige samlingssted for den lille familie, selvom det i starten trak voldsomt ude fra gården. Da vi flyttede herop, kunne vi i høj grad mærke, at det trak fra vinduerne. Vi bor i et hjørne af ejendommen, som fanger vinden, når det blæser, fortæller Pernille Hollerup. Renoveringen af andelsboligforeningen bestod ikke kun i at indsætte energirigtige vinduer mod gården og gaden, men også i en efterisolering af etageadskillelsen mellem loftet og ejendommens øverste etager. Vi kan tydeligt mærke, at der går længere tid, inden vi tænder for varmen, fortæller Michael Roland Nielsen om en af mest indlysende forbedringer. Som andelshaver i en af de lejligheder, der vender ud mod den stærkt trafikerede Enghavevej, er der fulgt flere goder med. På grund af støjreduktionen er forskellen mellem før og nu ret markant, når vi lukker vinduerne. Lyden fra Enghavevej er forsvundet, siger Pernille Hollerup. På vinduesjagt Parret hører til de andelshavere, der har benyttet sig af muligheden for at få lavet en altan i forbindelse med den gennem- 5

6 andelsliv gribende istandsættelse af ejendommen. Deres lejlighed har derfor nu en stor, solrig altan, der løber langs hele vinduespartiet i køkkenalrummet. De vinduer, som andelsboligforeningen har fået sat i, blev nøje udvalgt af andelshaverne efter de havde overvejet flere modeller. Vi var en gruppe fra bestyrelsen, der tog rundt og kiggede på vinduerne i forskellige foreninger for at se, hvordan det så ud andre steder. Vi kunne for eksempel se, at plasticvinduer gulner hurtigere. Det synes vi ikke var så pænt, fortæller Michael Nielsen. Andelsboligforeningens valg faldt på et træ-aluminiums vindue, der kræver meget lidt vedligehold. Og ligesom de andre beboere, som ABFnyt talte med, var også børnefamilien glade for, at rengøringsarbejdet er blevet lettet. De gamle forsatsvinduer var forfærdelige at pudse. Der var så mange flader, men nu er arbejdet kun halvt så stort, det er altså dejligt, fortæller Michael Nielsen. Nordenvindens holdeplads På anden sal på Ny Carlsberg Vej bor Jimmie Lafrenz sammen med præmiekatten, Bijetos Ice Queen Silver. De tilbringer det meste af tiden inde i deres nordvendte stue, hvor katten hygger sig i sit klatretårn, mens Jimmie slænger sig i sin sorte lædersofa, der står op af væggen ud mod gangen. Vinden i Danmark ligger næsten konsekvent nord, og derfor trak det meget ind af mine stuevinduer. På et tidspunkt stod min sofa henne foran vinduet, og det resulterede i, at man fik ondt i nakken, fordi man sad i træk, forklarer han. På grund af de gamle forsatsvinduer var han derfor tvunget til at ommøblere sin stue. Jimmie Lafrenz har boet i tre forskellige lejligheder i ejendommen i de sidste tyve år og var egentligt meget begejstret for de gamle vinduers udseende, og derfor havde andelsboligforeningen først forsøgt at redde dem ved at få dem repareret. Vi fik høvlet for meget af rammerne med det resultat, at de blev utætte nogle steder, fortæller han. Jimmie Lafrenz i sin stue, som han nu kan indrette, som han har lyst til uden at skulle tage hensyn til træk fra vinduerne. En af ulemperne ved vinduerne var også, at det var krigstidsvinduer, hvilket betød, at når du stillede dig hen og så ud af dem, så kunne hele verden blive forvrænget, fordi glasset var dårligt. Jimmie Lafrenz var også med i gruppen af andelshavere, der brugte tid på at finde frem til de rigtige energivinduer til andelsboligforeningen. Og han er meget tilfreds med, at valget faldt på træ-aluminiums vinduerne med det gammeldags udseende. Jeg kan i den grad mærke, at her er blevet mere tæt, og jeg bruger også mindre varme. n 6 ABFnyt

7 Glaslukkede altaner giver ekstra mange fordele SPAR ENERGI SPAR PENGE FÅ EKSTRA PLADS FÅ MERE LYS OG LUFT FÅ MINDRE STØJ Scan koden og læs mere om fordelene eller gå ind på I er altid velkommen til at ringe og tale med os om netop jeres altanprojekt. Ring på og hør, hvem af vores konsulenter der befinder sig i nærheden af jer. Læs evt. mere om os på: Windoor Danmark A/S Tel.: windoor.danmark@windoor.dk ABF Nyt_2_2012_183x266 mm.indd :03:59

8 kort nyt Særligt indbo i kælder- eller loftsrum Har du et kælder- eller loftsrum, så er det en rigtig god idé at læse dine forsikringsbetingelser en ekstra gang, hvis du har en forsikring, som dækker tabt indbo. Mange forsikringer dækker nemlig ikke særligt privat indbo såsom tv, vin, cd er, musikinstrumenter osv., men kun almindeligt indbo såsom borde, stole og tøj. FOTO COLOURBOX Kært barn har mange navne, så det er din husstandsforsikring, indboforsikring eller familieforsikring, som du skal tjekke. Hvis du er i tvivl om, hvad din forsikring dækker, så kontakt dit forsikringsselskab og få svar inden tyven eller vandet kommer det kan betale sig. Tid til blomster og grønt i altankassen Duften af blomster eller frisk timian. Foråret er over os, og dermed skal altankassen og blomsterkrukkerne gøres klar til sommeren. Mange har sikkert prøvet at bruge en masse penge på blomster og grønt til altankasserne for blot at opleve, at det hele visner hurtigt igen. Stabile priser på andelsboliger Realkredit Danmark har kigget andelsboligmarkedet nærmere efter i sømmene. I en nyligt offentliggjort rapport skriver Realkredit Danmark blandt andet, at købspriserne på andelsboliger har været overraskende stabile gennem det seneste år. Politiken.dk har samlet tips og gode idéer til, hvad man skal have med i sine overvejelser, når man køber ind til altanen. F.eks. hvilke typer planter der passer til sol, skygge, vind og læ. Man skal også tænke på, hvilken jordtype, man køber og at lave dræn til vandet. Det skal ses i sammenhæng med, at ejerboliger i samme periode har oplevet et større prisfald. Så der er mange penge at spare ved at kigge kritisk på altanen, inden du køber blomster og grønt til sommeren. 8 ABFnyt Læs mere på SKRIV "ALTAN" I SØGEFELTET Læs rapporten på > om os klik på "analyser"

9 Husk at sommerlukke fjernvarmeanlægget Når solen begynder at skinne, og isen smelter i hånden, så er det tid til at slukke for fjernvarmen. Kampagnen Sommerluk opfordrer derfor alle danskere til at slukke for fjernevarmeanlæggene over hele landet tirsdag den 15. maj. Og der er penge at spare, omkring 3-5 % af det totale varmeforbrug, og for en gennemsnitshusstand svarer det til en årlig besparelse på ca kr. Ifølge Københavns energi er det fire ud af fem husstande i Københavnsområdet, som slet ikke lukker eller lukker forkert for fjernvarmen. Bag kampagnen står Københavns Energi og 10:10. Kig efter miljømærkerne, når du handler ind til boligen Der er i dag stor fokus på miljø og bæredygtighed, og det er ikke kun tøj, fødevarer og papir. Mange af de byggematerialer, som du skal bruge, hvis du skal male eller bygge om, kan du i dag købe med miljøcertificering. Men det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvad de mest almindelige mærker dækker over. Derfor har idenyt.dk udarbejdet en guide, hvor du kan læse mere om de enkelte mærker, som du typisk kan møde, når du laver projekter i din bolig. Læs mere på Læs mere på skriv "miljømærke" i søgefeltet Forebyg indbrud EKSTRÖM10476 Sommertid er ferietid. Det betyder tomme boliger og kronede dage for indbrudstyvene. Heldigvis kan du gøre mange ting ved dit hjem, som kan være med til at holde de ubudne gæster væk. På politi.dk kan du blive klogere på, hvordan tyve tænker, så du kan komme dem i forkøbet. Du kan også få gode idéer til, hvordan du sikrer døre og vinduer. Husk at spørge din nabo, om han eller hun vil holde øje med din bolig, mens du er væk. Her kan det være en god idé at tømme hinandens postkasser og bruge naboens skraldespand, så det ikke virker som om, at boligen står tom. Læs mere på J.P. Hoverby AS blev etableret i 1896 og vi har en lang tradition bag os med fokus på kvalitet og service. Vi udfører alt arbejde på vinduer, trapper og facader. Som en del af vores service kan vi også tilbyde murer, tømrer/ snedker, gulvbelægninger samt el arbejde i totalentreprise. Se mere på: Moderne malerarbejde er mere end godt håndværk! 9

10 tema TEKST Majken S. Eliasen / ILLUSTRATION NIELS POULSEN Konflikter udfordrer fællesskabet En konflikt mellem to andelshavere kan påvirke stemningen i en hel andelsboligforening. Derfor er det vigtigt at håndtere problemerne, inden de vokser sig alt for store. skuffelse og frustration på relationsniveau. Konflikterne bliver som regel optrappede, når den ene part bliver så vred, at vedkommende ikke længere hilser på naboen. Det kan opleves som meget krænkende, at der ikke bliver hilst. Der er noget kodeks og noget tryghed i, at der er regler og høflighed. Overboer, der spiller høj musik med dunkende basrytmer sent om aftenen. Børn, der råber og skriger ude i gården. Naboer, der bliver ved med at parkere cyklen på fortovet, selvom det er blevet vedtaget, at man ikke må. Mange, der bor i en andelsboligforening, har på måske et eller andet tidspunkt oplevet at blive generet af de andre andelshaveres opførsel. Normalt bærer man over med det eller tager en snak, der løser problemet. Men nogle gange vokser problemet sig stort og bliver til en konflikt, der kan påvirke en hel forening. Når uoverensstemmelser bliver til konflikter Man kan sagtens være uenige om noget, uden at det bliver til en konflikt. I et boligområde kan der for eksempel være uenigheder mellem naboer om, hvor meget larm, der må være. Det kalder vi en uoverensstemmelse. Det bliver en konflikt, når der er spændinger i relationen, fortæller Kirsten Frydensberg. Hun er konfliktmægler og arbejder for Center for Konfliktløsning i København. Det kan godt være, at det kun er den ene part, der oplever spændingerne, og den anden part ikke gør. De konflikter, der spidser mest til, foregår som regel imellem to parter, der kender hinanden forholdsvist godt, for eksempel naboer der tidligere har været gode venner. Det bliver en dyb konflikt, når der opstår Løs det hurtigt I en andelsboligforening er der tendens til, at man meget hurtigt sender sin klage til bestyrelsen og får andre til at varetage konflikten for en. Men nogle ting kan klares ved, at man lige banker på nabodøren og taler om det. Konfliktmægler Kirsten Frydenberg anbefaler, at man forsøger at undgå at involvere andre i sin uoverensstemmelse. Noget af det, der kan optrappe en konflikt, er, når folk begynder at snakke om det til andre naboer for at få ret, og når omgivelserne begynder at blande sig og heppe på de to parter. En konflikt påvirker alle i en andelsboligforening, så både for ens egen og for fællesskabets skyld bør man tale om sagen og finde 10 ABFnyt

11 tema en løsning i stedet for at optrappe den. De færreste går frivilligt ind i en hård konflikt, og det er svært at være i, men der kan let komme noget godt ud af det. Hellere snak end jura Jurist hos ABF, Emilie Bendixen Holm, bliver ofte kontaktet af bestyrelsesmedlemmer, der vil have juridisk hjælp til at løse en konflikt. Langt de fleste henvendelser, vi får, er baseret på, at der er uoverensstemmelser på et eller andet niveau. Selvom hun er jurist, er det dog langt fra altid, at Emilie Bendixen Holm finder juraen frem i rådgivningen. Når folk bor i et fællesskab, er det ikke altid den juridiske løsning, der er den rette. Så vi tager indimellem en snak om, at man skal prøve at se det fra en anden vinkel end den juridiske, fortæller hun. En af andelsboligforeningernes kendetegn er, at det er mange forskellige mennesker, der bor sammen, og derfor skal der også være plads til forskellige meninger. Den juridiske løsning er ikke altid den bedste, så derfor foreslår vi ofte konfliktmægling i stedet. En fare for fællesskabet Ved siden af den juridiske rådgivning afholder ABF også kurser i konflikthåndtering og sælger bøger om emnet. Den store indsats for at oplyse og rådgive om konflikthåndtering skyldes, at konflikter kan virke som gift for et fællesskab. Når der opstår en konflikt i et fællesskab, er det pludseligt det modsatte af et fællesskab. Folk distancerer sig i to lejre, og det er ikke gavnligt, fortæller Emilie Bendixen Holm. Det er dog hendes indtryk, at andelshaverne er blevet bedre til at opsøge hjælp og viden om emnet. Vi vil gerne have, at folk får en fornemmelse af, at konflikter ikke er uløselige, og at man ikke skal frygte det. Selvom det tit er noget så banalt som støj og roderi, der starter en konflikt, kan det sagtens vokse parterne over hovedet. Hvis der er flere, der føler sig generede, så er det umiddelbart en foreningsopgave at løse det, men hvis det er personligt, er det nogle gange bedst, hvis parterne selv kan løse det, rådgiver hun. Andelstanken er bygget på samhørighed, så hvis der opstår en konflikt, skal den løses inden den bliver for Energirenovering Bæredygtigt byggeri Termografering Miljødriftplaner Byfornyelse Tagboliger Trapperenovering Altaner og tagterrasser Tag- og vinduesudskiftning Arkitekter A/S Svanemosegaardsvej 9A DK 1967 Frederiksberg C Tlf Fax info@plan1.dk arkitekter maa / par voldsom. 11

12 tema En forløsende samtale Når Mette Sørensen og Lise Jacobsen sidder og sludrer med hinanden hen over kaffebordet, ligner de to gode naboer, der interesseret følger med i hinandens liv. Det er de også i dag, men for blot otte måneder siden var de parter i en konflikt, der havde vokset sig så stor, at de måtte have hjælp til at løse den. 12 ABFnyt Mads Trier-Blom ved langbordet i sit køkken-alrum, hvor mediationssamtalen foregik. For ham er pointen ved mediation, at der ikke kun er én sandhed, men mange.

13 TEKST Majken S. Eliasen / FOTO JACOB NIELSEN tema Den 2. december 2011 om eftermiddagen sætter andelshaverne Mette Sørensen, Lise Jacobsen og Mads Trier-Blom sig ved bordet i hans køkken, hvor han skal optræde som mediator i en konflikt mellem de to kvinder og deres familier. Mads Trier-Blom er bestyrelsesmedlem i deres andelsboligforening i København, og han havde et par år tidligere taget et kompetencegivende kursus i konflikthåndtering. Bestyrelsen sad i en hårdknude, for det er vores politik, at folk selv skal løse problemerne, men nu havde jeg taget det her kursus, så jeg tilbød ikke som bestyrelsesmedlem, men som privatperson i foreningen at forsøge at løse det, fortæller han. I løbet af blot tre timers samtale lykkedes det de tre andelshavere at løse den konflikt, der havde stået på siden begyndelsen af Gode intentioner Konflikten mellem Mette Sørensen og Lise Jacobsen er en klassisk konflikt for en andelsboligforening: Mette Sørensen og hendes mand syntes, at overboen Lise Jacobsen larmede for meget. I september 2011 var tilstanden mellem de to parter for alvor spidset til. Vi var så vrede, at vi var forbi samtale. Vi skrev til bestyrelsen, at det her var mere, end vi kunne klare, og at vi havde brug for hjælp, forklarer Mette Sørensen. Inden de mødtes til mediationssamtalen i december måned, havde Lise Jacobsen også givet sit besyv med i forløbet ved at skrive et brev til mediatoren Mads Trier-Blom, som også var stilet til Mette Sørensen og hendes mand. Det var en vigtig forberedelse for mig, for der fik jeg linet op, hvordan konflikten havde været for mig, fortæller Lise Jacobsen. Brevet gjorde en stor forskel i sagen, da Mette Sørensens familie på den måde fik indblik i, hvordan deres overbo havde oplevet forløbet, og den gode vilje var tilstede på begge sider, da parterne endeligt mødtes til mediatormødet. Jeg kunne se på Mettes mand, at der var varme i hans øjne. Det gjorde også, at jeg slappede af, fortæller Lise Jacobsen om mødet. De fem trin Mads Trier-Blom havde bedt de to parter sætte fire timer af til mødet, og efter lidt indledende smalltalk gik de i gang med selve mediationen. Der er en femtrinsplan, man skal gennemgå. Den første fase er parternes frie fortælling, fortæller han. Det betyder, at parterne på skift fortæller deres version af historien, så de kan få forståelse for hinandens synspunkter. Det er en spilleregel, at man ikke må bryde ind, når de andre taler, og at man ikke må kalde hinanden øgenavne. Første fase i mediationssamtalen virkede efter hensigten den dag i december. Det var godt at høre Lises side af historien, for jeg kunne godt forstå hendes følelser og hendes oplevelser. Jeg kunne se, at hun ligesom os ikke havde det særligt godt med situationen, fortæller Mette Sørensen. Lise Jacobsen nikker genkendende til sin underbos fortælling. Det var rart, at Mettes mand hilste på mig, og jeg kunne se, at I jo er nogle søde mennesker, siger hun. Forløsning Efter at parterne havde gennemgået deres oplevelser af forløbet, var de klar til at gå videre til næste stop i femtrinsraketten. Den næste fase er afklare parternes behov, for eksempel at man har behov for ro efter kl. 21, forklarer Mads Trier- Blom. Lise Jacobsen og Mette Sørensen skrev begge lister over deres behov på en flipover, og de viste sig at være forholdsvis ens. De handlede i høj grad om, at de gerne ville have et normalt naboforhold, hvor man hilser på hinanden på trappen. Vi dvælede længe i fase et og fase to, og allerede der gled vi over i løsninger, fortæller Mads Trier-Blom om deres mediatormøde. Normalt er mediatorsamtalens næste tre faser en minutiøs gennemgang af løsningforslag, men både Mette Sørensen og Lise Jacobsen havde nået at finde ind til hinanden i løbet af samtalens først to punkter. Vi var lettede. Det var rart, at vi havde fundet en løsning, fortæller Mette Sørensen om den følelse, som hun og hendes mand havde, da de i sin tid gik fra mødet. Sammen med Lise Jacobsen var de blevet enige om, at de fremover ville ringe til hinanden, hvis der var problemer. Endnu er der ingen af dem, der har ringet. Mette Sørensen og Lise Jacobsen er opdigtede navne, da de to parter i konflikten ønsker at være anonyme. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt. Om mediation: Mediation er en metode til at løse konflikter mellem parter. Mediatoren er ikke dommer, men en uvildig tredje part, der styrer parterne gennem mediationsprocessen. Det er ofte jurister, der specialiserer sig som mediatorere. Fordi mediationsprocessen ikke varer så længe, er den som regel billigere end traditionel advokatbistand. mediationssamtalens fem faser: 1 Parterne har på skift taletid, hvor de giver deres version af sagen 2 Parterne laver en liste over deres behov og ønsker 3 Fælles brainstorm over mulige løsninger 4 Parterne vælger den bedste løsningsmodel 5 Aftalen indgås, og der laves en handlingsplan for fremtiden. kilde: Mads Trier -Blom 13

14 TEKST Majken S. Eliasen / ILLUSTRATION NIELS POULSEN Tal dig ud af konflikten Sproglig bevidsthed er et af de vigtigste værktøjer i kunsten at undgå at optrappe konflikter. Kommunikatør Kristoffer Sjølander har i flere år beskæftiget sig med måden, vi taler på, når sindene er i kog, og konflikten raser. Alle mennesker oplever løbende konflikter i deres liv. På arbejdspladsen og i familien. Normalt vil et klart hierarki eller kærlighed hjælpe til at håndtere konflikten, men i en andelsboligforening er de ting, der holder parterne sammen, anderledes diffuse. I forhold til en arbejdsplads adskiller en andelsboligforening sig ved ikke at have det meget klare hierarki, hvor chefen bestemmer. Magten bliver fordelt anderledes, og det gør konflikten sværere at håndtere, fordi en andelshaver kan vælge ikke at respektere formanden eller demokratiet, fortæller Kristoffer Sjølander. Udover at beskæftige sig professionelt med konflikthåndtering bor han selv i en andelsboligforening og kender alt til det særlige minisamfund. I andelsboligforeninger er man på en bane, hvor det hverken er helt privat eller helt formelt. Ens bolig består ikke kun af ens egne vægge, men hele andelsboligforeningen, så derfor forsøger man at få sine værdier til også at være de andres. Forebyg med fælles værdier Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Hvis en andelsboligforening vil forebygge konflikter, gælder det om at kommunikere mest muligt med andelshaverne. 14 ABFnyt Man kan lave opslag, man kan holde beboermøder, man kan skrive cirkulærer, holde generalforsamlinger og lave nyhedsbreve. Og tale uformelt med de naboer, som man møder på trappen og i gården, fortæller Kristoffer Sjølander. Et andet godt tip er at udvikle et fælles værdigrundlag for andelsboligforeningen. Det er vigtigere, at man får talt sit værdigrundlag igennem end at få det nedskrevet, for når jeg siger rummelig, er det ikke sikkert, at du har den samme forståelse af ordet, som jeg har. Kommunikatørens tredje og bedste tip, som andelsboligforeninger kan benytte sig af for at forebygge konflikter, er lige så virksomt, som det er enkelt. Man kan hygge sig. Det er meget svært at være sur på nogen, man har det godt sammen med. Find det rette fokus i konflikten Selv i de mest velfungerende andelsboligforeninger kan der alligevel opstå konflikter. Uanset om konflikten startede med at handle om støj i gården eller rod på trappen, så handler alle konflikter i bund og grund om det samme. Når der opstår konflikter, virker det umiddelbart som om, at folk gerne vil have ret i noget, men i virkeligheden siger de: Det kan ikke passe, at jeg skal gå væk fra mine værdier og overgive mig til dine i stedet for, fortæller konfliktrådgiveren. De fleste konflikter ender derfor med, at den ene part ser sig selv som offeret og modparten som fjenden. For at håndtere konflikten bliver parterne nødt til at hæve sig op på et højere niveau og sætte sig ud over deres umiddelbare følelser. Det er svært, når følelserne ræser rundt i kroppen og får alle mulige kampinstinkter til at komme frem, at man for eksempel lader være med at sige du, men i stedet bruger ordene jeg eller vi, fortæller Kristoffer Sjølander. Det bedste, man kan gøre i en ophedet situation, er at undgå at placere skylden hos andre og lade være med at pege fingre ad hinandens handlinger. Hvis man er part i en konflikt, så skal man tale, spørge og forstå den anden for at håndtere konflikten. Det kræver meget sproglig spidsfindighed og bevidsthed ikke at optrappe konflikten, fortæller Kristoffer Sjølander. Men hvis den rette vilje er der, er der ikke en eneste konflikt, der ikke kan blive løst. Forståelse er det vigtigste.

15 tema Gode råd til konflikthåndtering 1. I stedet for at arbejde på at få ret, bør du arbejde for at få fred. 2. Spørg for at lære og forstå. Undgå at få ret. 3. Tal om dig selv og din oplevelse af sagen og konflikten. Undgå at pege på andre. 4. Beskriv konkrete situationer og hvad de gør ved dig. Undgå at dømme andre. 5. Gentag hvad den anden gerne vil opnå. Undgå at tro, at du ved alt på forhånd. Kilde: Kristoffer Sjølander Lær mere om konflikthåndtering gennem ABF ABF udbyder kurser i konflikthåndtering, hvor Kristoffer Sjølander er underviser. Kursusdatoerne for bliver offentliggjort på hjemmesiden i løbet af sommeren. Læs mere om ABF s kurser på > Aktiviteter Værdier i spil ABF har udviklet et sæt værdikort, som kan hjælpe foreningen i gang med at diskutere værdier. Læs mere og download ABF s værdikort på > Bestil materiale 15

16 abf nyt Bliv klogere med ABF Invitationer via Efter sommerferien begynder ABF i højere grad at sende invitationer og andet materiale ud elektronisk, og der vil derfor være materiale, som foreningerne ikke længere vil modtage med almindelig post. Sekretariatet er i gang med at indsamle s fra medlemsforeningerne, så vi nemt og hurtigt kan komme i kontakt med jer alle sammen. Der er allerede mange foreninger, som har meldt tilbage, men vi mangler lige de sidste af jer. Så hvis vi ikke har jeres , så send en mail til os mærket medlemsoplysninger og skriv foreningens navn, medlemsnummer og kontaktperson. Hvert år udbyder ABF kurser i emner, som har relevans for både bestyrelsesmedlemmer og andelshavere, der ikke sidder i bestyrelsen. I sæsonen blev mange medlemmer f.eks klogere på bestyrelsesansvar, kassererens arbejde, konflikthåndtering samt ledelse og kommunikation. ABF s undervisere er i gang med at planlægge kursussæsonen , så vi igen i år kan tilbyde jer et varieret kursusudbud, som I kan læse mere om på hjemmesiden i løbet af juni måned. Kursusafdelingen vil gerne takke for en god sæson , som har budt på stor kursusaktivitet og mange engagerede deltagere. Vi håber derfor, at se både nye og gamle kursister efter sommerferien. Værdier i spil ABF sætter fokus på foreningens værdigrundlag, fordi det er med til at synliggøre mangfoldigheden blandt andelsboligforeninger. Vi har derfor udviklet et sæt værdikort, der kan hjælpe foreningen i gang med at diskutere værdier. Værdikortene og en vejledning til processen kan rekvireres gennem ABF s sekretariat eller downloades på ABF s hjemmeside. Husk at skrive medlemsnummer, foreningens navn og kontaktperson, hvis I bestiller kortene via mail. Hver forening kan gratis modtage ét sæt kort. Læs mere og download værdikort på > Bestil materiale 16 ABFnyt4-2011

17 Forår kan betyde ny formand Forår betyder i mange foreninger generalforsamling og dermed også, at der kan være kommet ny formand i foreningen. Din kredsgeneralforsamling din indflydelse I september og oktober afholder ABF s kredse deres årlige generalforsamlinger. Det er her, at du har mulighed for at høre mere om det lokale arbejde, og måske har du lyst til at blive valgt ind i bestyrelsen og gøre din indflydelse gældende. Hvis jeres forening har fået ny formand eller kontaktperson, vil sekretariatet gerne have foreningens navn, formandens adresse, telefonnummer og , så vi nemt kan kontakte jer med invitationer, nyheder og andet materiale. I kan sende en mail mærket Formandsændring til abf@abf-rep.dk. I det daglige arbejder kredsene med at markere ABF's synspunkter på lokalt plan ved f.eks. at repræsentere ABF i kommunale udvalg og nævn. Kredsene indgår desuden i dialog med medlemsforeninger i kredsen og afholder forskellige aktiviteter. ABF sender en indkaldelse med posten til formanden/kontaktpersonen i alle medlemsforeninger ca. 4 uger før, kredsgeneralforsamlingerne afholdes. Læs mere om kredsgeneralforsamlinger på abf-rep.dk > Kredse Sommeråbent når solen skinner Selvom solen skinner og strandlivet trækker, er der åbent i ABF s sekretariat hen over hele sommeren. Få din kreativitet op på væggen Har jeres forening brug for at få råd og vejledning af de juridiske rådgivere, er I derfor meget velkomne til at ringe eller maile. Sekretariatet holder dog lukket fredag efter Kristi Himmelfart og Grundlovsdag. Vi ønsker alle medlemmer en rigtig god og forhåbentlig varm og solrig sommer. ABF støtter kunsten. Kunstnere har derfor mulighed for at udstille deres værker i ABF s sekretariat, hvor der dagligt kommer gæster og afholdes kurser og arrangementer. Vi udstiller malerier, foto, tegninger, collager, træarbejder, glas, keramik, skulpturer og smykker. Fra efteråret er der igen plads til at udstille i sekretariatet. Send en mail til abf@abf-rep.dk mærket Kunst, hvis du er interesseret. Det er desværre ikke muligt at give økonomisk tilskud til udstillingen, men vi vil gerne tilbyde en fernisering, som bliver omtalt på vores hjemmeside. Du er velkommen til at udstille, uanset om du er professionel eller amatør.

18 TEKST Majken S. Eliasen / FOTO JACOB NIELSEN Elevator skaber sammenhold Det har skabt et stærkere sammenhold i andelsboligforeningen Blågårds Plads 8-10 i København, at de har fået installeret elevatorer. De kører blandt andet op til andelsboligforeningens tagterrasse og bliver derfor brugt af andelshavere på alle etager. 1 Hans Jeppesen kan godt lide at spise sin morgenmad oppe på tagterrassen i sin andelsboligforening, hvor der er en fin udsigt til Københavns tårne og spir. Selvom han bor på anden sal, er det let nok at komme derop. Når Hans Jeppesen har fået anrettet sin morgenmadsbakke, skal han blot træde et enkelt skridt ud på bagtrappen og ind i elevatoren, der kører direkte derop. Et stærkere fællesskab I 2008 fik andelsboligforeningen Blågårds Plads 8-10 på én gang installeret elevatorer på køkkentrapperne, anlagt nyt tag og fik lavet en fælles tagterrasse på øverste etage. Det har en stor betydning for samværet og for sammenholdet i det hele taget, fortæller Hans Jeppesen. Den tidligere folkeskolelærer har boet i foreningen siden 2006, og efter at elevatorerne blev installeret, har han fået et helt andet forhold til de andre beboere i andelsboligforeningen. Det har overrasket mig, at tagterrassen bliver brugt så meget. Jeg snakker med nogle ovre fra den anden opgang, som jeg ikke har talt med før. Ifølge ham er det netop kombinationen af tagterrassen og elevatorerne, der gør, at hele andelsboligforeningen gik ind for projektet. Hvis vi kun fik elevatorer, ville de, der boede øverst, have størst interesse i projektet, mens de, der boede i bunden, ville være mindre interesserede. Andelsboligforeningen består af to opgange med ca. 20 lejligheder. Andelshaverne i foreningen er alle engagerede mennesker, der diskuterer livligt på generalforsamlingerne. Men fordi alle andelshavere ville kunne bruge tagterrassen, blev forslaget vedtaget i enighed. De to ting koblet sammen i det 18 ABFnyt

19 andelsliv 2 1 Andelsboligforeningen Blågårds Plads 8-10 består kun af to opgange og har en meget mørk, lille gård. Heldigvis kan de få solbehovet dækket på tagterrassen. 2 Hans Jeppesen bliver bare kaldt Jeppe af de andre andelshavere. Her sidder han på andelsboligforeningens tagterrasse. 19

20 andelsliv samme projekt har gjort, at der har været interesse fra hele foreningen. Langsigtet profit Udover de umiddelbare fordele ved elevatorerne, der gør det let for både ældre andelshavere og børnefamilier at komme op og ned, har elevatorerne også vist sig at være en fordelagtig investering rent økonomisk. Vi har haft det samme problem som alle andre andelsboligforeninger med, at priserne er faldet, og at vi ikke kunne få det for vores andelslejligheder, som vi gerne ville have, fortæller Hans Jeppesen. Elevatorerne har dog gjort ledige lejligheder mere eftertragtede end før og har indflydelse på lejlighedernes generelle værdi. Der er lige blevet solgt en lejlighed, hvor køberne sagde, at de købte den på grund af elevatoren og tagterrassen. Andelsboligforeningen Blågårds Plads 8-10 har betalt 3,4 mio. kr. for at få de to elevatorer etableret. Lægger man tagterrassen til, er prisen på ni mio. kr. Hvor længe har du boet i andelsboligforeningen? Jeg har boet i ejendommen siden 1970 erne. Det blev først en andelsboligforening i Hvad betyder elevatoren for dig i din hverdag? Den betyder mest om sommeren, hvor jeg skal op på tagterrassen. Jeg bruger den ikke om vinteren, da jeg bor på første sal. Hvor ofte bruger du elevatoren? I sommerperioden er det dagligt. Om vinteren er det kun, hvis jeg har noget tungt at bære på. Hvorfor vil du anbefale andre andelsboligforeninger at få en elevator? Under forudsætning af at det er økonomisk ansvarligt, så vil jeg sige, at det er alfa og omega for familier med småbørn, der skal slæbe alle deres ting og indkøb op og ned. Det er også godt for ældre og handicappede. Hvor længe har du boet i andelsboligforeningen? Siden Hvad betyder elevatoren for dig i din hverdag? Det betyder, at jeg kan slæbe mine varer op til femte sal, hvor jeg bor. Jeg er en gammel mand, og jeg er på spanden de få gange, den er ude af drift. At gå op med en halv kasse øl og en ordentligt pose varer, det har jeg svært ved. Hvor ofte bruger du elevatoren? Tre-fire gange dagligt. Hvorfor vil du anbefale andre andelsboligforeninger at få en elevator? Jeg var oprindeligt modstander af, at vi skulle have elevator. I dag ved jeg, at det er det bedste, vi har fundet på. Jette Kromann Franck Nielsen 20 ABFnyt

21 Hvor længe har du boet i andelsboligforeningen? Seks år. Hvor ofte bruger du elevatoren? Tre-fire gange om dagen. Hvad betyder elevatoren for dig i din hverdag? Det passer godt at kunne tage elevatoren, fordi jeg ofte har mange ting med, tunge poser og pakker. Og så giver det mig lige en lille pause. Hvorfor vil du anbefale andre andelsboligforeninger at få en elevator? Det er en god ide, så folk ikke skal slæbe så meget op af trapperne. LINDEVANGS ALLÉ 6, 4 SAL 2000 FREDERIKSBERG TLF: FAX: O@ABILDHAUGE.DK ARKITEKTFIRMAET YDER TEKNISK RÅDGIVNING VEDRØRENDE BL.A: tag og tagterrasser facader, vinduer og altaner badeværelser trapper gårdanlæg tilstandsrapporter og vurderinger af andelsboliger Punnissa T. Jeppesen ARKITEKTFIRMAET FRIBORG OG LASSEN A/S VESTERBROGADE 124B 1620 KBH V Tlf: Fax: post@friborg-lassen.dk

22 medlemsfordele TEKST LISE CLEMMENSEN / FOTO JACOB NIELSEN & PALLE SKOV Salg og konflikthåndtering i ABF håndbogen ABF håndbogen er kommet på gaden med den nyeste viden indenfor jura, økonomi og regnskab. Håndbogen henvender sig både til administrerede og selvadministrerede foreninger. Hvordan er proceduren, når andelshavere skal sælge sin andelsbolig? Hvad gør foreningen, hvis der opstår en konflikt mellem to andelshavere? Og hvordan er det nu lige med energimærkning? Det og meget andet får bestyrelser i både administrerede og ikke-administrerede foreninger svar på i ABF håndbogen Bogen er udarbejdet af ABF s jurister og økonomer, som alle har speciale indenfor andelsboligområdet. Dialog med administrator I mere end 25 år har ABF udgivet ABF håndbogen, som trods sit navn er et digert værk på mere end 600 sider, der med tekst, eksempler og værktøjer skal hjælpe bestyrelsen i det daglige arbejde. Uanset om foreningen bruger en administrator til den daglige styring eller bestyrelsen selv står for det administrative arbejde, kan bogen klæde foreningerne på i forhold til indsigt i jura, økonomi og regnskab på andelsboligområdet. Og de administrerede foreninger kan drage nytte af bogen i det daglige arbejde med administrator. - I ABF anbefaler vi, at også administrerede foreninger benytter sig af ABF håndbogen, fordi bogen indeholder baggrundsviden, som er rigtig god at have for at kunne indgå i en kvalificeret dialog med advokater, administratorer og revisorer, fortæller Mette Dyregaard, jurist i ABF. Men der er også nye tiltag i bogen, som ikke-administrerede foreninger kan have stor nytte af. Selvadministration ABF s standarddokumenter er en række dokumenter, som bestyrelser kan benytte, når de for eksempel skal sende rykkere, sælge boliger eller udarbejde en husorden. Det er især selvadministrerede foreninger, som benytter sig af standarddokumenterne. I den nye udgave af bogen har ABF s jurister ajourført standarddokumenter, eksempler og vejledninger. Derudover har de også udfyldt samtlige standarddokumenter som eksempel, så medlemmerne i højere grad ved, hvordan de skal udfyldes. - Dokumenterne skal være med til at gøre hverdagen nemmere for bestyrelserne. Derfor har vi i den nye håndbog tydeliggjort udfyldelsen med en masse eksempler, som kan være med til at spare tid i den daglige administration, slutter Mette Dyregaard. n Pris for ABF håndbogen : 540,- kr. for medlemmer 875,- kr. for ikke-medlemmer Prisen er ekskl. porto. Kan også købes i sekretariatet, så sparer du porto og ekspeditionsgebyr. Bestil ABF håndbogen på abf-rep.dk > Bestil materiale > Bestillingskupon Tjek ændringer af standarddokumenter, vejledninger og eksempler på abf-rep.dk > Bestil materiale > Standarddokumenter 22 ABFnyt

23 medlemsfordele Sara Louise Madsen A/B Lersøparken, etape 3, Ruds Vedby Selvadministreret forening Hvad bruger du ABF håndbogen til? Vi er en forholdsvis ny forening fra 2007, og vi har haft meget at lære om det at drive en andelsboligforening. Til det formål har ABF håndbogen været rigtig god. Jeg er kasserer i foreningen og bruger mest håndbogen som opslagsværk. Det er især i forbindelse med salg, at jeg bruger den. Hvad er det seneste emne, du har søgt i bogen? Det var kapitel D om Andelsboligforeningens økonomi i forbindelse med, at vi på et bestyrelsesmøde diskuterede om revisorens rolle kontra kassererens rolle. Hvorfor er det vigtigt at have ABF håndbogen? ABF håndbogen er rar at have på hylden, når vi holder bestyrelsesmøder. Ofte ligger møderne uden for ABF s åbningstid, og så er det godt at have håndbogen som alternativ, hvis vi bliver i tvivl om noget. Tit finder vi også svar i bogen, så vi ikke skal ringe rundt eller gå på nettet, så det er tidsbesparende at have den. Hvad bruger du ABF håndbogen til? Selvom vi er en administreret forening, er ABF håndbogen et vigtigt supplement i det daglige. Især i forhold til ABF s standardvedtægter og husorden. Hvad er det seneste emne, du har søgt i bogen? Det var kapitlet om overdragelse af andele. Selvom vi bruger en administrator, er der en del forretningsgange for bestyrelsen at holde styr på i forbindelse med salg. Hvorfor er det vigtigt at have ABF håndbogen? ABF håndbogen er en vigtig kilde til information, så vi i bestyrelsen kan have en kvalificeret dialog med administrator, og så giver bogen både nyttig viden og en masse værktøjer, som bestyrelsen kan bruge i det daglige. Nis Skov A/B Hattemageriet, København Administreret forening Mariella Søndergaard A/B Hesteskoparken, Slagelse Selvadministreret forening Hvad bruger du ABF håndbogen til? Jeg bruger ABF håndbogen som et opslagsværk, når der er noget, som jeg er i tvivl om. Det er især omkring salg, at jeg har brugt bogen og når vi skal bruge ABF s standarddokumenter. Hvad er det seneste emne, du har søgt i bogen? Procedure ved salg. Hvorfor er det vigtigt at have ABF håndbogen? Det er et vigtigt opslagsværk, når bestyrelsen står for det hele selv. Bogen skaber tryghed, fordi vi har et sted, hvor vi kan se en procedure for de administrative opgaver. Og så er den god for nye bestyrelsesmedlemmer, der skal sætte sig ind i et stort emne. Hvad bruger du ABF håndbogen til? Jeg er nyvalgt bestyrelsesmedlem og bruger ABF håndbogen, når der er andelshavere, som spørger mig om alt fra deres rettigheder til, hvad de må ændre i deres bolig. Hvad er det seneste emne, du har søgt i bogen? Det var forbedringskataloget, som jeg skulle bruge, da jeg havde mit første salg og skulle regne prisen ud. Hvorfor er det vigtigt at have ABF håndbogen? ABF håndbogen er et godt værktøj, da man kan finde svar på næsten alt i den. Jeg har læst næsten hele bogen og kan ikke undvære den. Man bør have den, hvis man er en selvadministreret forening. Malene Ellegaard A/B Brombærlunden, Odense Selvadministreret forening 23

24 Stort udvalg - af vægorangerier, overdækninger og carporte Gør drømme til virkelighed Vi lægger vægt på god service og kvalitetsprodukter til fordelagtige priser. Vores overdækninger og carporte kan fås i alu eller stål og kan lakeres i alle farver. - vi laver også individuelle løsninger. Vi har egne montører i hele Danmark Vi er landsdækkende Kratholmvej Odense S Tlf Brug På ABF s hjemmeside kan du som andelshaver finde information, der kan have betydning for dig i hverdagen, f.eks.: Fremleje Boligstøtte Husdyr Nabostøj Køb & salg Pant & udlæg Læs mere på > Lov & Fakta 24 ABFnyt

25 TEKST Birgit Søes Rasmussen / FOTO KAARE VIEMOSE andelsliv Fra kedelig græsplæne til skøn fælleshave Andelshaverne i andelsboligforeningen Holmstrup Mark har selv lagt arbejdskraft i nyanlæggelsen af deres fælles gårdhave. De fik hjælp af en havearkitekt, som leverede en plan, der var bred opbakning til. Haven inviterer til hygge og samvær. Særligt populær er den om sommeren, hvor der er lidt mundgodt at nippe af. Og på plussiden kan også nævnes, at den er særdeles nem at holde. Den fælles gårdhave er omkranset af skagensgule huse med skifergråt tag. Der hører bittesmå haver til hvert hus. Nogle er tæt beplantede med blomster og buske, mens andre blot har en bænk eller et par krukker med krydderurter. Her oser af hygge, idyl og af, at her er rart at bo. Det synes andelshaverne også, for mange har været en del af fællesskabet i så mange år, at de har oplevet deres børn vokse op herude og flytte hjemmefra. Gyngestativet, sandkassen og græsplænen i det fælles gårdanlæg blev stort set ikke brugt mere, og beboerne var enige om, at arealet trængte til at blive piftet op, så snart der var luft i budgettet. For tre år siden blev der afsat kr. til formålet. I løbet af et par arbejdsweekender blev der anlagt en såkaldt spiselig have. 25

26 andelsliv Jorden blev planeret, der blev lagt fliser, bede blev tilsået med græsfrø og senere tilplantet med solbær-, ribs- og hyldebuske samt blomme- og pæretræer. I kanten mellem fliser og græs er plantet jordbær. Beboerne nyder at plukke af egen avl, og samtidig er gårdhaven blevet omdrejningspunktet for mere fællesskab. Her bliver der dækket op til spisning ved de to årlige arbejdsweekender, hvor husorkestret bidrager til den gode stemning med et par numre. Og beboerne løber tilfældigt på hinanden og slår en sludder af, når de ude for at plukke lidt jordbær, nyde solen på græsplænen osv. - Jeg håber, at vi kan få gårdhaven udnyttet endnu bedre. I sommerens løb har vi planer om at arrangere Sct. Hansbål, grillaftener og fredags-øl. Somme tider må man sætte ting i gang, og måske kan det så gå hen og udvikle sig til faste traditioner, siger Charlotte Pietsch, som har boet i Holmstrup Mark i godt 15 år. Havearkitekt Forud for anlæggelsen gik der tid med møder, hvor beboernes forskellige idéer blev kastet på bordet og diskuteret. Ønskerne gik i vidt forskellige retninger fra store bålsteder og pizzaovne til en have bugnende af blomster og prydbuske. Ingen af forslagene kunne samle nok opbakning, og derfor enedes man om at kontakte havearkitekt Hanne Nippin. Hun kom med to forslag, hvoraf Spiselig have med plads til tre bord-bænke sæt og et stort ildfad blev vedtaget. - At inddrage en professionel viste sig at være en rigtig god idé. Vi fik en supergod løsning, som vi er utroligt glade for, og vi styrede udenom nogle konflikter, som ikke er frugtbare, mener Birthe Witt Jason, formand for foreningen. Ekspertbistanden beløb sig til omkring 3000 kr. Planen blev i store træk ført ud i livet, men budgettet rakte ikke til det skitserede hegn rundt om gårdhaven. Det blev i første omgang skrottet, men kan selvfølgelig sættes op senere, hvis det bliver besluttet. Beboer Eddy Thomsen, som var med til at føre planen ud i livet, fremhæver, at gårdhaven er nem at holde. Græsset skal slås med jævne mellemrum, og selv om det ikke nedskrevet hvornår og hvem, der tager sig af det, er der altid en eller anden, der lige triller en tur med plæneklipperen, når det er tiltrængt. Og så gør det jo heller ikke noget, at den bliver lidt rustik og langhåret, mener han. GODE RÅD Bed havearkitekten om at samle de ønsker og krav, som I vil have med i en plan, der bagefter kan effektures i etaper, efterhånden som der er tid og penge til det. En plan hjælper med at styre arbejde og investeringer frem mod et fælles mål. Hvor omfattende og tidskrævende en fælleshave skal være indrettet afhænger af, om man også har en fælles gartner, eller om det er frivillige, som skal tage sig af tjansen. En fælleshave skal kunne byde på flere forskellige aktiviteter end en almindelig familiehave, fordi brugerne har forskellige interesser. Kilde: Birthe Watt Jason. Vi har haft en god demokratisk proces omkring omlægningen af fællesarealet. Der var bred opbakning til havearkitektens løsning. Hun kom med to forskellige forslag, som vi kunne vælge imellem, fortæller Birthe Watt Jason. 26 ABFnyt