Genetisk værdi af gamle husdyrracer, med speciel reference til det Islandske kvæg - NØK møde 24.juli 2000
|
|
- Jacob Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 1RUGLVN NRQRPLVN Y JDYO $NXUH\UL,VODQGMXOL *HQHWLVNY UGLDIJDPOHKXVG\UUDFHUPHGVSHFLHO UHIHUHQFHWLOGHW,VODQGVNHNY J (PPD(\ìyUVGyWWLU /DQGEUXJHWV)RUVNQLQJVLQVWLWXW5H\NMDYtN,QGOHGQLQJ Nutidens husdyr har sin oprindelse i Mellemøsten og Sydøst-Europa, hvor de første husdyr blev tæmmet for år siden. Tamkvæget stammer fra urokser som var udbredt i Europa i oldtiden men blev udryddet med jagt i middlealderen. Husdyrene kom til Skandinavia år f. Kr. og var fra den tid en vigtig del af fødevareforsyningen i Norden. I denne periode var klimaet mildt og dyrene kunne gå ude hele året uden vinterfór men rundt 500 f. Kr. ændrede forholdene sig og det blev nødvendigt med husly og vinterfór for at husdyrene skulle overleve. Dermed blev husdyr og mennesker afhængige af hinanden for at kunne overleve. Husdyrene blev bragt til Island med bosættelsen omkring året 900 som en naturlig del af deres levemåde i det nye land. Organiseret avl af husdyr i retning af det som man kender i dag, blev ikke praktiseret før i det 19. århundrede. Et af det vigtigste formål med kvægholdet i Skandinavia var omsætning af grovfór til gødning, specielt til kornmarkerne i Danmark og Sverige. Produktion af mælk fandt sted om sommeren når dyrene gik på græs, imens vinterfodring var ofte mangelfuld. I Norge var det også vigtigt at have så mange dyr som muligt, for det gav rettigheder til græsning i udmarken. Dette resulterede i mangel på vinterfór og i tidens løb blev køerne små som følge af naturligt udvalg for overlevelse. I middelalderen var køerne i Norge helt nede i 250 kg voksenvægt. Mælkeprodukter, specielt smør, var vigtige energikilder i kosten i alle nordiske lande men fåremælk og gedemælk blev også udnyttet sammen med komælken. I det 18. århundrede begynte man at indse at mælkeydelsen pr. ko var en vigtig egenskab og dygtige bønder har uden tvivl valgt sine avlsdyr med hensyn til ydelse selv der ikke findes mange oplysninger derom fra de nordiske lande. +XVG\UDYOL1RUGHQ Begrebet race blev først defineret sent i det 19. århundrede, som en dyregruppe som for en række egenskaber viser større lighed med hinanden end med dyr fra andre dyregrupper. Rundt 1850 begyndte en udvikling i retning af avl for raceprægede dyr med bestemte ydre tegn som skulle være uniforme og udgøre en slags standardtype for racen. Denne avlsretning er oprindelsen til de kvægracer som siden blev udbredt i det 20. århundrede. Op til 1850 var det almindelig at avlsarbejdet bestod af diverse importer af avlsdyr, både over landegrænser og imellem distrikter, med et højst variabelt resultat af de forskellige krydsninger. Da raceavlen kom i gang blev man optaget af såkaldte rene racer hvor man ønskede at bygge videre på dyremateriale som skulle være stedegnet i hvert område og derfor prøvede man at rense ud uønskede indkrydsninger i de første generationer. Dette førte til begrebet landrace, som er gruppe eller population dyr som regnes at have eksisteret længe i et område uden
2 større påvirkning fra indkrydsninger. Det er dog højst forskelligt hvilken og i hvor høj grad indblandning af fremmede racer var forekommet før racerne blev defineret. Landracerne er typisk små og hårdføre dyr, præget af naturligt udvalg for overlevelse under barske vilkår. Andre racer blev også dannet i denne periode med målrettet krydsningsavl og regnes også som nordiske racer. Raceavlen var populær frem til og den resulterede i en opdeling af kvægavlen i mange racer, hver med sine særpræg angående farver, horn og andre ydre tegn. I Norge var denne tendens mest udpræget af de nordiske lande hvor der fandtes 30 kvægracer i Tredive år senere var antallet kommet ned på syv registrerede racer. I de andre nordiske lande var der samme udvikling i denne periode, undtaget i Island hvor man aldrig blev optaget af denne formalisme som raceavlen medførte. De første forsøg til at systematisere husdyravlen i Island var fra begyndelsen af koncentreret om ydelsesevnen hos dyrene i forhold til omkostninger og det ser ikke ud til at man har nogen sinde været optaget af ydre kendetegn eller adskilte avlsretninger efter områder eller distrikter. Dette har resulteret i at de islandske landracer viser større variation, bl. a. i farvetegn end andre nordiske landracer hvor avlen har været sigtet imod uniform udseende. Der er enkelte rapporter om import af kalve fra Danmark til indkrydsning i den islandske kvægrace men det ser ikke ud til at disse forsøg har haft nogen afgørende indflydelse på avlen i Island. I de sidste 50 år har man oplevet en revolutionær udvikling i husdyravlen i hele den vestlige verden, hvor de nordiske lande er ingen undtagelse. De gamle landracer af kvæg er i de fleste tilfælde blevet erstattet med nye racer som har højere ydelsesevne og giver bedre økonomisk udbytte. Denne udvikling har medført at kvægavlen i dag bliver koncentreret om stadig færre racer som avles mere eller mindre internationalt med samkøring af produktionsdata fra flere lande og handel med tyresæd og ambryoer i mellem lande. Samtidig med stadig større effektivitet i kvægavlen og er der en vis fare for nedgang i genetisk variation som følge af en intens selektion inden for meget få racer eller avlspopulationer og mange afkom efter de mest populære tyre. I øjeblikket er mælkeproduktionen i Norden (undtaget i Island) baseret på enten sortbrogede køer af Holstein-Friesian type eller røde og rødbrogede køer af nordiske Ayrshire baserede racer. Dette fører til at spørgsmålet bliver aktuelt om hvorvidt de gamle landracer repræsenterer en verdi som ikke må gå tabt og hvordan denne eventuelle verdi kan måles.,qwhuqdwlrqdowduehmghiruehydulqjdijhqhwlvnhuhvrxufhu FAO har fra 1980 sat fokus på genetiske resourcer inden for landbruget i verden. Der er man optaget af madforsyningen i verden og muligheder for at kunne producere nok mad til det stigende antal mennesker i verden. Det har vist sig at import af højt ydende husdyrracer fra den vestlige verden til udviklingslandene ikke altid har virket efter hensigten fordi de importerede dyr ikke er tilpasset klima og andre miljøforhold i det nye land. Derfor vil man hellere anbefale forædling af lokale racer som er tilpasset de hjemlige forhold, som et mere holdbart grundlag for madproduktion. Disse lokale racer er i mange tilfælde allerede blevet erstattet med importerede dyr og er derfor kommet i fare for udryddelse. I 1992 satte FAO i gang en Global Aktion (Global Strategy for the Management of Farm Animal Genetic Resources) for genetisk diversitet hos husdyr, som er planlagt i henhold til Konventionen om biologisk diversitet, hvor nationernes selvbestemmelse over egne resourcer er i forgrund. FAO lægger den største vægt på at genetisk diversitet hos husdyr er en 2
3 resource af stor betydning for verdens fødevareforsyning og understreger at 30 % af verdens behov for mad og landbrugsprodukter er baseret på husdyrhold. FAO har etableret en global databank (DAD-IS) hvor der registreres grundoplysninger om husdyrracer i alle verdensdeler, dvs. racens geografiske placering, populationsstatus og eventuelle bevaringsaktioner, beskrivelse af udseende og egenskaber, udnyttelse af racen, samt genetiske oplysninger hvor de foreligger. Målet med programmet er at samle oplysninger om status af alle verdens husdyrracer og at bruge denne information for at støtte bevaringsaktioner. Dette bliver udført med informationsarbejde og vejledning om støtteprogram for bærekraftig brug og avl af husdyrracerne, imens selve bevaringsarbejdet må udføres af lokale organisationer eller offentlige myndigheder. Ifølge FAO s definitioner kan man dele husdyrracerne i fem klasser efter populationens status: a) uddøde racer som ikke kan reetableres; b) racer i kritisk tilstand, hvor der er mindre end 100 reproducerende hundyr eller fem eller færre reproducerende handyr; c) racer i fare, hvor antal reproducerende hundyr er mellem 100 og 1000 eller handyr er under 20; d) racer under opsyn som er omfattet af offentlige eller private bevaringsprogrammer; e) racer som ikke er i fare, med over 1000 hundyr og over 20 handyr. I Europa var man opmærksom på at udviklingen gik meget hurtigt i retning af færre racer allerede i 60-årene som bl.a. bevirkede at i mange lande har man taget vare på sæd fra alle tyre som har været brugt i kunstig sædoverføring. EAAP (European Association for Animal Produktion) nedsatte en arbejdsgruppe om genetiske resourcer i gang i 1980 og har været aktiv på området, bl. a. ved at organisere en Europæisk databank over husdyrracer i Europa. Den Europæiske Union har vedtaget et regulativ om genetiske resourcer inden for landbrug, hvor der findes et tilknyttet budget som bruges til støtteordninger for husdyrracer som regnes at være i fare. Ifølge FAO s statistik regner man med at der var 2800 husdyrracer i Europa i begyndelsen af 1900-tallet, mens der er ca 1400 racer tilbage i dag og en stor del af disse vil kræve en indsats for at kunne overleve. Nordisk Genbank for Husdyr (NGH) blev stiftet i 1984 af Nordisk Ministerråd som et samarbejdsorgan som skulle arbejde for bevaring af genetiske resourcer hos husdyr i de nordiske lande. Aktiviteten var ret beskeden frem til 1991 da en fuldtids stilling blev realiseret. NGH har stået for informationsarbejde i form af seminarer, nyhedsbreve, m.m. og har også lagt stor vægt på forskningsprojekter som har til formål at skaffe bedre kundskaber om nordiske husdyrracer og underbygge derved bevaringsarbejdet og avlsplanlægning i fremtiden. NGH har vedtaget en ny strategi for perioden hvor man ønsker at udvide virksomheden sådan at NGH kan blive et kompetence-center med øget vægt på informationsvirksomhed og samarbejde mellem aktørerne i de nordiske lande til fordel for bevaringsarbejde og bærekraftige avlsprogrammer. Strategien lægger vægt på at genetiske resourcer omfatter alle nordiske husdyrracer, inklusiv de aktive avlspopulationer, hvor man anser det vigtigt at avlsprogrammerne er holdbare på lang sigt. 3
4 %HJUXQGHOVHIRUEHYDULQJDIJHQHWLVNGLYHUVLWHW Genetisk diversitet defineres ofte som antal racer inden for en art eller underart. En mere nøjagtig definition er tilstedeværelsen af forskellige alleler i hvert locus på kromosomerne og de forskellige kombinationer af allelerne i arvematerialet. Når der er flere alleler tilstede i hvert locus giver det muligheder for et stort antal kombinationer når alle loci er indberegnet, som igen danner grunden til genotypisk variation. Ved opdeling af populationer i undergrupper eller racer ændres genfrekvenserne inden for hver gruppe i gennem genetisk drift og selektion. Dette fører til forskellige genkombinationer inden for hver gruppe eller race som udvikles uden indblandning fra andre grupper. Fænotypiske forskelle mellem racer (og dyr) stammer både fra forskellige genotyper og miljøeffekter samt samspillet mellem genotype og miljø. Generelt er det antaget at halvdelen af den genetiske variation indenfor en art består af variation i mellem racer. Man regner med at sandsynligheden for enestående genkombinationer står i forhold til den tid som en gruppe eller race har været isoleret fra genetisk inflydelse fra andre racer. Den direkte sammenhæng mellem egenskaber og genkombinationer er kendt for få egenskaber og specielt er samspilseffekter ikke klarlagte. Det er dog klart at specielle egenskaber som forekommer i mange racer, f.eks. sygdomsresistens er et resultat af genkombinationer i samspil med det miljø hvor racen er udviklet. De fleste kvægracer i Nord-Europa har en forholdsvis kort historie, da formel raceavl daterer i de fleste tilfælde mindre end 200 år tilbage. Det Islandske kvæg er en markant undtagelse fra dette. Der er mange begrundelser for at bevare genetisk diversitet hos husdyr og følgende liste inkluderer de grunde som ofte bliver fremhævet: 1. Muligheder for at kunne imødekomme fremtidens markedskrav. I den mere velhavende del af verden er der voksende efterspørgsel efter specielle madprodukter og brug af dyr til rekreationsformål. Disse krav kan skabe brug for egenskaber som ikke er værdisat i dagens husdyravl. Herunder kommer også argumenter om fremtidens madforsyning især i udviklingslandene hvor der må bygges produktion med dyr som er tilpasset miljø og produktionsforhold i landet. 2. Forberedelse for fremtidige ændringer i produktionforhold og miljø. Moderne landbrugsmetoder bygger på et højt teknisk niveau med et stort forbrug af kunstgødning, værnemidler og mediciner, etc, samtidig med stadig voksende miljøforurening. Der kan også være fare for ændrede miljøforhold, f. eks. klimaændringer. Hvis disse forhold går ud af balance f. eks. med udvikling af nye sygdomme hos husdyr eller vedvarende energimangel, kan det være nødvendigt at benytte genetisk variation som ikke længere er til stede i produktionsracerne. Et eksempel på ændrede produktionsforhold er tilbagegangen fra burdrift til løsdrift i ægproduktionen, hvor de racer som var avlet til burdrift ikke kan holdes i løsdrift p.g.a. kannibalisme. Man har derfor måttet gå tilbage til rester af gamle hønseracer som er tilpasset løsdrift for at avle frem nye løsdrift-linjer af æglæggende høns. 3. Social-økonomisk værdi i speciale områder. Landbrug i lokalsområder kan være afhængig af husdyrracer, som er tilpasset stedlige forhold eller har 4
5 egenskaber knyttet til specialproducter, f.eks. lokal osteproduktion. Hvis pågældende husdyrrace bliver truet er lokalsamfundet også i fare. 4. Forskningsmuligheder. Racer med specielle egenskaber er særlig interessante for forskere som leder efter gener som kontrollerer økonomisk vigtige egenskaber. Racer som besidder ekstreme egenskaber bliver brugt til krydsninger med traditionelle racer i forskningsøjemed for at få frem dyr med høj grad af heterozygositet som kan bruges til at finde sammenhæng mellem markør-gener og egenskaber. 5. Kulturhistorisk værdi. Mange husdyrracer har udviklet sig i nær tilknytning til mennesker hvor begge er afhængige af hinanden. Denne fælles historie kan afklare f.eks. tilpasningevner som kan være nyttige i nutidens husdyravl. Samtidig repræsenterer husdyr af gamle racer en værdi i sig selv som en levende påmindelse om fortidens levemåder og mange friluftsmuseer benytter gamle husdyrracer som medvirker til at skabe den fortidsstemning man gerne vil præsentere. 6. Miljø-værdi. Der er voksende interesse og opmærksomhed rettet mod nødvendigheden for at bevare natur-miljøer i sin helhed. Disse områder kan indeholde traditionelle landbrugsarealer hvor de lokale husdyrracer danner en del af helheden. Landbrug med lokale husdyrracer betraktes også som en miljøværdi i områder med megen turisttrafik. 9DOJDIEHYDULQJVY UGLJHUDFHURJSRSXODWLRQHU Det er almindelig erkendt at der ikke er muligt at bevare alle racer og populationer som måtte findes i verden p. g. a. høje omkostninger. Derfor har man efterlyst metoder som kan benyttes for at bedømme bevaringsværdien af racer eller populationer. Det er naturligt at gå tilbage til begrundelsen for bevaring og undersøge racens status i relation til de verdier man har der sat frem. Der er det vigtigt at se på populationens størrelse og struktur, d.v.s. om antallet er nedadgående, om der er indavlsproblemer og hvorvidt der er grundlag for økonomisk udbytte af at holde dyr af racen. Dertil kommer en evaluering af racens egenskaber hvor det er af særlig interesse at bevare racer som besidder enestående egenskaber, som kan være et resultat af tilpasning til usædvanlige miljøforhold. Et eksempel på dette er North Ronaldsay fåret, som lever for en stor del af tang og har opbygget en høj salt tolerance og en meget effektiv optagelse af kopper. Sådanne egenskaber er også værdifulde til forskning og bidrager til forståelse af biologiske mekanismer bag husdyrenes egenskaber. Egenskaber som har en økonomisk værdi enten i nutidens produktion eller evt. i fremtiden er også et kriterium for bevaring. Det er imidlertidig umuligt at bedømme hvilke egenskaber kan blive af værdi i fremtiden og derfor er anbefales det at bevare mest mulig af den variation som er tilstede. Racer som har været isolerede fra hindanden i lang tid kan antages at have forskellige genkombinationer, på grund af genetisk drift og selektion og regnes derfor som særlig bevaringsværdige. For mange racer som muligvis er bevaringsværdige er der mangel på populationsdata og oplysninger om egenskaber og produktion både p.g.a. af manglende registering og mangel på forskning. FAO s indsats via DAD-IS er ikke mindst rettet i mod at vejlede om indsamling af disse oplysninger, samle dem sammen i en databank og vejlede om hvordan de bør bruges. 5
6 I de sidste år har der været stor interesse i forskningsmiljøet for at studere genetiske afstande mellem husdyrpopulationer med den hensigt bl.a. at estimere hvilke racer er i slægt med hinanden og hvilke racer eller populationer er genetisk fjerne fra andre grupper. Traditionelt har man brugt biokemiske markører i disse studier (blodgrupper, blodproteiner) men nu benytter man molekulær genetikken hvor variationen i de såkaldte mikrosatellitter måles direkte i arvestoffet DNA. Mikrosatellitterne er ikke en del af dyrets gener og regnes derfor for at være neutral variation som ikke er afhængig af racens selektionshistorie. Genetiske afstande bliver siden estimeret med statistiske metoder som er oprindelig udviklet i evolutionsbiologien. Dette er også en af de metoder som bliver anbefalet af FAO, som har publiceret vejledninger om hvordan disse projekter bør organiseres. Ud fra resultaterne kan der konstrueres en slags familietræer hvor man kan se hvilke racer står tæt på hinanden og hvilke racer står mere isoleret. De populationer som ser ud til at være ubeslægtede eller fjernt beslægtede med andre grupper regnes for at være genetisk forskellige fra andre grupper og derfor bevaringsværdige. Nogle af de forskningsprojekter hvor man har estimeret genetiske afstande, har ignoreret andre oplysninger om racernes egenskaber og kun beskæftiget sig med de tekniske resultater. Dette er blevet kritiseret af nogle genetikere som påpeger at genetiske afstande målt på neutral variation kun fortæller en del af historien og at det er ikke mindre vigtigt at tage hensyn til dyrenes egenskaber som er ofte et resultat af selektion og/eller tilpasning. Egenskaberne styres af funktionale gener i modsætning til de neutrale mikrosatelliter. Bedømmelse af bevaringsværdi på grundlag af genetiske afstande alene vil derfor ikke altid give den optimale konklusion. En mulighed er at benytte en målestok som bygger på fænotypisk, eller udtrykt diversitet (expressed diversity) som kunne tage højde for synlige egenskaber, men metoder for dette er ikke blevet udviklet. Samtidig er det også nødvendigt at den kulturhistoriske værdi og evt. miljøværdi bliver inkluderet i den samlede bedømmelse. Når tilgængelige midler til bevaringsarbejdet er begrænsede, som det altid er tilfældet, så må alle disse kriteria vejes sammen for at nå frem til et valg af bevaringsværdige racer. Valget er langt fra at være enkelt når der er mange racer eller grupper som er kandidater til bevaring og samtidig må der etableres samarbejde med dyrenes ejere som har bestemmelsesretten over dyrene. I nogle tilfælde er der etableret bevaringsbesætninger i offentlig regi, f.eks. i Finland, men hvis det skal lykkes at sætte i gang et holdbart bevaringsprogram så er nødvendigt at samarbejde med alle ejere af den pågældende race. Y JUDFHUQHL1RUGHQ Nordisk Genbank for Husdyr initierede i 1994 et forskningsprojekt om genetisk diversitet af nordiske kvægracer. Projektet omfattede 20 kvægracer fra alle fem nordiske lande og genetisk diversitet blev estimeret både på grundlag af protein markører og DNA mikrosatelliter. Der blev også samlet oplysninger om farvetegn og horn. Hovedresultaterne kan summeres i det slægtskabstræ som vises på figure 1 og er baseret på proteiner og mikrosatelliter. De viser fire grupperinger, hvor de moderne avlspopulationer, med undtagelse af Jersey, grupperes sammen og de gamle racer deles i to grupper som svarer til en geografisk opdeling i nordlige racer og sydlige racer. Denne opdeling kan tyde på at kvæget er kommet til Norden både fra nordøst (Rusland) og syd (Europa). Tre norske racer kan ikke grupperes sammen med de andre som er tegn på ukendt indblandning udefra. Det islandske kvæg hører til 6
7 den nordlige gruppe sammen med den svenske fjeldko, den norske STN og de gamle finske racer. Islandsk kvæg har langt den største population af disse racer, eller hundyr, mens de andre er under 5000 dyr og af de nordfinske og østfinske racer er der under 200 køer. I den sydlige gruppe er alle populationerne under 1000 dyr og det samme gjælder for de tre norske racer som står uden for grupperne. Analyser af genetisk variation inden for hver race, baseret på de samme markører, viser at variationen inden for de gamle racer er i de fleste tilfælde større end man kunne have antaget på grundlag af populationernes størrelse. Dette beror på at de populationer som er blevet samlet til bevaring af racerne er ofte en samling af dyr fra isolerede besætninger som har overlevet imens de fleste bønder er gået over til nye racer med højere ydelse. I den islandske race findes der tegn på tab af genetisk variation, som er sandsynligvis en konsekvens af en begrænset population i begyndelsen og genetiske flaskehalse som racen har været igennem da antal dyr blev drastisk reduceret i forbindelse med naturkatastrofer og kolde perider med store vanskeligheder for landbruget i Island. Analyser af genfrekvenser for proteintyper i mælk blev foretaget i projektet men andre specielle egenskaber m.h.t. eventuel økonomisk verdi blev ikke inkluderet. Resultaterne viste at de gamle racer havde generelt højere frekvens af kappa-kasein B i forhold til de moderne avlspopulationer. Videre var der også tendens til en bestemt genkombination i de tre kaseinloci som blev analyseret inden for den nordlige gruppe af gamle racer, men materialet var ikke stort nok for en bestemt konklusion om dette. Kappa-kasein B har positive associationer med proteinmængde i mælk og har også positive effekt på mælkens udnyttelse til osteproduktion. Sammenligning af racerne ud fra variation i farver og horn gav et andet billede end markøranalyserne. Der er generelt mere intern variation i ydre tegn i de gamle raser, specielt den islandske, men den største del af variationen forklares af forskelle mellem racerne. Disse resultater er i henhold til den selektion for type som de fleste racer har været i gennem. RQNOXVLRQ Når en vil prøve at evaluere de nordiske landracers værdi så må man bygge på de forskningsresultater som foreligger samt andre kundskaber om racernes historie og evt. andre egenskaber og særtegn de måtte besidde. Det må erkendes at vores kundskaber om disse racer er mangelfulde og fra en forskers synspunkt ville det være ønskeligt og interessant at få frem mere viden om landracernes egenskaber og tilpasningsevner. Resultaterne fra det nordiske projekt giver anledning til den antagelse at de nordlige og sydlige grupper af gamle racer repræsenterer resterne af de kvægracer som oprindelig kom til Skandinavia fra nordøst og syd. Disse grupper adskiller sig fra hinanden og fra andre grupper. Der er ikke grundlag til stærke konklusioner om særskilte egenskaber eller sjældne genkombinationer inden for disse grupper bortset fra variationen i farver, specielt i den islandske race. Det er alligevel argumenter nok for at det må være vigtigt at bevare disse racegrupper både af kulturelle og økonomiske årsager, med henvisning til begrundelser af fremtidig forsikring om genetisk diversitet. Til gengjæld kan det være op til en diskussion om hvorvidt alle nuværende racer behøver nødvendigvis at holdes adskilte hvis populationerne er små og i slægt med hinanden. Det kan være fornuftigt at bevare en racegruppe som helhed fremfor at holde fast ved små populationer som er udsatte for indavlsproblemer og tab af alleler igennem genetisk drift. 7
8 Den islandske race har en særstilling som en population som er blevet vedligeholdt uden nævneværdig indblandning i 1100 år. Analyse af genetiske forskelle blev brugt til at estimere antal generationer som den islandske race har været adskilt fra andre racer i det nordiske projekt og viste 221 generation mellem Islandsk kvæg og STN, som er lig med år hvis man antager et generationsinterval på 5-6 år, hvilket falder helt sammen med historisk evidens. Så lang isolation af en race er enestående i den vestlige del af verden hvor de fleste racer har en historie på mindre end 200 år. Racen har overlevet peroder med drastisk nedgang i antal, laveste dokumenterede antal kvæg i Island er under 10 tusind køer i Disse flaskehalse er sandsynligvis årsagen til tegn på tab af genetisk variation som blev påvist i det nordiske projekt. Racens historie i Island repræsenterer også en kulturhistorisk værdi da kvæget og fårene har uden tvivl været uundværelige for at det islandske folk kunne holde sig i live til tider. Indavl i det Islandske kvæg blev estimeret for få år siden og indavlsgraden var generelt lav, selv om den varierede noget. Med brug af mere effektive selektionsmetoder (BLUP avlsverdier) er der fare for at indavlsgraden forhøjes hurtigere end før og derfor bliver der taget hensyn til slægtskab ved valg af avlsdyr i det nuværende selektionsprogram. Under nuværende forhold med aktiv brug af racen til mælkeproduktion regnes racen ikke truet men hvis forholdene ændres kan billedet vende meget hurtigt. Ved import af andre racer til indkrydsning i den islandske er det derfor særdeles vigtigt at et bevaringsprogram bliver sat i gang på lang sigt. Det er derfor min konklusion at de gamle husdyrracer repræsenterer en værdi både af genetiske og kulturhistoriske årsager og det er sandsynligt at den islandske kvægrace er en af de mest værdifulde populationer til bevaring. Det er ikke altid let at sætte et prismærke på en sådan værdi og oversætte den til pengebeløb men jeg håber at man kan indse den alligevel. Samtidig er det vigtigt at forskning på de gamle racer forsætter så vi kan komme nærmere på deres eventulle særstilling og specielle egenskaber. /LWWHUDWXU Aðalsteinsson, S., Husdyrene i menneskene tjeneste i Norden. I: Husdyr i Norden. Vår arv vårt ansvar. Jord og gjerning 1992/93. Landbruksforlaget Oslo. Gjelstad, B., Nordens husdyr: En presentasjon.. I: Husdyr i Norden. Vår arv vårt ansvar. Jord og gjerning 1992/93. Landbruksforlaget Oslo. Husdyr og landskab. Rapport fra et nordisk seminar om Kulturlandskabets husdyr og bevaring af gamle landracer i Norden, juni Dansk Landbrugsmuseum Kantanen, J., Genetic diversity of domestic cattle %RVWDXUXV in North Europe. Ph.D. thesis. University of Joensuu Publication in Sciences, no. 52. Oldenbroek, J.K. (ed), Genebanks and the management of farm animal genetic resources. ID-DLO, The Netherlands. Ruane, J., A critical review of the value of genetic distance studies in conservation of animal genetic resources. J. Anim. Breed. Genet. 116:
9 Sigurðsson, Á., Multiple trait genetic evaluation of dairy cattle within and across country. Institutionen för husdjursförädling og sjukdomsgenetik. Rapport no 120. Sveriges Lantbruksuniversitet, Uppsala. The Global Strategy for the Management of Farm Animal Genetic Resources. Executive Brief. FAO Rome
Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde
NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen
Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej 5 8520 Lystrup Att. Mie Have Thomsen Vedr.: Ansøgning om EU godkendelse af Dansk Gotlands Russ. Peer Berg Seniorforsker Dato: 08. april 2011 Direkte
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereKvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer
Læs mere"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg
"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg Nordisk avlsværdivurdering kort opsummering 3 racegrupper: Nordisk Holstein: Dansk, Svensk og Finsk Holstein samt Dansk
Læs mereKan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?
Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereAnsøgning om godkendelse som stambogsførende forening
Peer Berg Fra: Peer Berg Sendt: 1. april 2011 12:04 Til: 'info@eamh.dk' Emne: Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Til rette vedkommende. Aarhus Universitet er blevet bedt om en vurdering
Læs mereUdvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr
1 Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr Poul Hansen Dato: 11. april 2005 Søbogaard Ref: AMK/tl Kimmerslevvej 11 J.nr.: 18124 4140 Borup Telefon: 33 95 88 64 Telefax: 89 99 13 00 (j.nr.
Læs mereFremtidens Avl. DanBred
Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereKød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer
Kød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer Nordlys Aurora Borealis Mad med merværdi Ny Nordisk Mad projekt afrapportering maj 2009 Kød, mælk og ost fra gamle nordiske husdyrracer, afrapportering maj
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereAvlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1
Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereFisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereBiodiversitet er mere end gamle danske dit og dat
Forside BioZoom 2005 Nummer 1 Biodiversitet er mere end gamle danske... Biodiversitet er mere end gamle danske dit og dat Publiceret Januar 2005 Center for Bio-diversitet er et uafhængigt informationscenter
Læs mereMedarbejderen. Animal Science:
Animal Science: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft målrettet fokus på den del af arbejdsmarkedet, der har sit afsæt
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs merePopulationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00
KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereDe Midaldrende Danske Tvillinger
Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereBiodiversitetsgårde i Danmark
NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen
Læs merePer-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet
Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges
Læs mereHvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?
Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereGENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER
Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag
Læs mereFælles nordisk avlsværdital for vækst
Fælles nordisk avlsværdital for vækst Projektgruppe K. Johansson, U.S. Nielsen, J. Pösö, J.-Å. Eriksson and G.P. Aamand Vækst i forbindelse med malkekvæg Specialiserede slagtekalvebesætninger malkekvægs
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereEvalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen
Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereLigestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V planter@naturerhverv.dk 27. maj 2013 Bemærkninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereKUNDALINIENERGIEN eller KUNDALINIREJSNINGEN er to sider af samme sag.
KUNDALINIENERGIEN eller KUNDALINIREJSNINGEN er to sider af samme sag. Det er vigtigt at understrege at nedenstående mest drejer sig om en "Fuld" rejsning men at der er mange mindre aspekter af Kundalinienergien
Læs mereIndsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:
Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereStatus for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi
Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereFremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl
Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Morten Kargo, AU-MBG og SEGES Management i kvægbesætninger Management i kvægbesætninger Fodring Grovfoder Bygninger& teknik Avl Andre beslutninger
Læs mereIntroopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen
Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab
Læs mereHvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond
Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Nordisk dimension Hvor mange nordiske lande skal være med i mit projekt? Kulturkontakt Nord: Ansøgninger til
Læs mereAvlsplaner i VikingGenetics. Lars Nielsen Avlsleder Holstein VikingGenetics
Avlsplaner i VikingGenetics Lars Nielsen Avlsleder Holstein VikingGenetics Avlsplanerne i VikingGenetics I VikingGenetics er avlsarbejdet opdelt i fire racer, der arbejder med individuelle avlsplaner Holstein,
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereDronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010
Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er det atter blevet tid til at mødes til generalforsamling og bl.a. gøre status over det året som nu er gået.. 2011 er et lidt specielt år for
Læs mereNår viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice
Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til debat om den gode madservice November 2007 Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til god madservice November
Læs mereNYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00
Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar
Læs mereAnvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber
KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs merePlantevalg.dk - kort projektbeskrivelse
Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereTestdagsmodeller for ydelse
Testdagsmodeller for ydelse Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Specialkonsulent Jørn Pedersen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn Testdagsmodeller for ydelse S:\SUNDFODE\s kongres
Læs mereSundhedsstyring i vildtfugleopdræt II
Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereNyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013
Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereSocial arv Udfordringer og mekanismer
Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereNye vitaminer... ... finder du her! Efter- og videreuddannelse ved. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Efter- og videreuddannelse ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nye vitaminer...... finder du her! I foråret 2009 udbydes følgende
Læs mereMATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE
MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE Morten Rasmussen SEMINAR: TIRSDAG 1. SEPTEMBER KL. 14.00 18.00, LITTERATURHUSET I OSLO Arrangør: Oikos Økologisk Norge, med støtte av Landbruksdirektoratet
Læs mereDansk Varmblods Avlsplan 2012-2020 Vedtaget af Hovedbestyrelsen nov. 2011, efter høring i regionerne
Dansk Varmblods Avlsplan 2012-2020 Vedtaget af Hovedbestyrelsen nov. 2011, efter høring i regionerne Af Karina Christiansen Avlskonsulent for Dansk Varmblod Baggrund Fundamentet for Dansk Varmblod blev
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereNyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Læs mereDet gælder dansk landbrugs fremtid
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart
Læs mereBaggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015
Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Afbrudsstatistik og forsyningssikkerhed i historisk perspektiv 1. Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til Energinet.dk
Læs mereRDM-avlsmatadorer. Kira Jürgensen, KVL og Morten Kargo, DJF
RDM-avlsmatadorer Kira Jürgensen, KVL og Morten Kargo, DJF Antallet af RDM dyr er i gennem de seneste årtier reduceret kraftigt. RDM udgjorde 2/3 af Danmarks kvægbestand da racen var på sit højeste. I
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereHALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER
Hallo Norden HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER Præsentation af Hallo Norden på seminaret Færøerne og Norden - muligheder, rettigheder, hindringer Torsdag 18. november 2010. HALLO NORDEN Hallo Norden
Læs mereBiokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019
Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Kolofon Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Denne strategi er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereHVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?
HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog
Læs mere