SELVEVALUERING STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING.

Transkript

1 2013 SELVEVALUERING STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING. Anders Otto, Helle Pedersen og Karin H Møller (vejledere) Vordingborgskolen Violvej 3 a, 4760 Vordingoborg

2 Indledning Skolens Værdigrundlag: Den grundlæggende værdi er ansvarlighed i forhold til et sundt og aktivt liv i fællesskab med og i respekt for mennesker med forskellig baggrund og fra forskellige kulturer. Skolens formål er: At udvikle elevens personlige og faglige kompetencer. At skabe et fællesskab og en undervisning, hvor den enkelte er ansvarlig og har mulighed for fordybelse. At eleven ved at tilberede mad får fortrolighed med sund levevis og oplever glæden ved at fremstille sunde og æstetiske måltider. At den enkelte elev formgiver og fremstiller kreative produkter. At motivere eleven til bevægelse og sport. At eleven udvikler en alsidig dagligdag med positiv udnyttelse af fritiden. At den enkelte elev gennem samvær, dialog og undervisning får forståelse og respekt for samfundets grundregler og forberedes til et positivt arbejdsliv. At eleven får kendskab til andre kulturer og samfundsforhold gennem internationale relationer. Formål for vejledning på Vordingborgskolen: At eleven får størst mulig grundlag for valg af uddannelse og erhverv. Eleven arbejder med og oplever i praksis egne muligheder i forhold til personlige styrker og svagheder i relation til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Studie- og erhverv på Vordingborgskolen ses som en del af det samlede arbejde omkring at udvikle og bevidstgøre eleven om personlige kompetencer og kvaliteter, og styrke elevens handlekompetencer. Arbejdstese: Vi har integreret og differentieret vejledning på Vordingborgskolen. Arbejdsspørgsmål - perspektiv: Hvordan tilrettelægger Vordingborgskolen uddannelses- og erhvervsvejledningen? Hvordan oplever de unge og lærerne vejledningsprocessen? Selvevaluering Side 2

3 Hvordan kan Vordingborgskolens uddannelses- og erhvervsvejledning kvalificeres og udvikles? Skoleåret 2012 / 2013 Elevgruppen: Vordingborgskolen startede skoleåret med 82 elever, heraf er 50 anden og / eller tredje års elever. Elevgruppen er delt i to teams: Team 1 STU elever i botræningshuse røde hold 19 elever Husholdningselever med ekstra støtte orange hold 9 elever Husholdningselever grønt hold 14 elever Team kl elever blåt hold 14 elever PtE mad lilla hold 13 elever PtE sosu gult hold 13 elever Der er en vejleder tilknyttet rødt og orange hold, en vejleder tilknyttet blåt og grønt hold samt en vejleder tilknyttet de to PtE hold. Gældende for størstedelen af Vordingborgskolens elever er, at de hører til blandt de unge, der har et særligt behov for vejledning. Mange af eleverne har forskellige diagnoser (AST, ADHD o.l.), afbrudte og/eller problematiske skoleforløb, specialklasseforløb og øvrige personlige udfordringer, der kan siges at have betydning for deres uddannelsesforløb. Tilrettelæggelse af uddannelses- og erhvervsvejledningen For grønne elever ligger i almindelige uger Studie- og erhverv med 1½ time pr. uge, hvilket er i alt: særligt tilrettelagte præsentationsdage (3 dage) + praktik (tilbud om 2 uger) Timeforbruget til UEA undervisning på vores grønne hold er bevidst større, da dette hold i højere grad end de andre, er et afklaringshold. For Blå, Lilla og Gule ligger timerne fordelt hen over året i fast skema og som obligatorisk undervisning, hvilket i alt tæller i timer: 14.5 timer + brobygning (3+2 dage) + praktik (tilbud om 1 uge + fleksibel praktik) Fleksibel praktik er for de elever, der kan profitere af ekstra praktik. Denne kan tilrettelægges som ugepraktik eller som 1-2 dage om ugen i et længere forløb. Selvevaluering Side 3

4 Undervisningen er i høj grad bundet op på eksterne deadlines i form af brobygning, præsentationsdage, praktik, uddannelsesplaner og optagelse.dk. Lørdag den var der elevankomst for skoleåret 2012 / 13. Som dokumentation for vigtigheden af vejledning ses de første vejledningsaktiviteter i allerede i introugen. Tirsdag den Kl Blå: studie & erhverv, KM Lilla: studie & erhverv, AO Onsdag den Kl Grøn: studie & erhverv, KM Gul: studie & erhverv, AO Onsdag d. 22/8 Kl Kompetencesamtaler (alle kernelærere og alle elever). Dette modul indeholder følgende aktiviteter: Introduktion og forventningsafklaring til vejledningsåret. Ønsker og forventninger til praktik. Note 1. Kompetencesamtale. Onsdag kl studie- & erhverv, KM kl studie- & erhverv, AO blå: lilla: Brobygning introduceres og vælges For elever fra grønt, blåt, lilla og gult hld er der mulighed for praktik i uge 43. For mange er det tæt på ordet grænseoverskridende, at skulle være alene på en fremmed arbejdsplads. Praktikforventninger her kommer en række af de forventninger, som eleverne gav udtryk: Selvevaluering Side 4

5 Lære noget om uddannelsen Få indblik i hvad det vil sige at arbejde Ha nogen gode dage Ha det sjovt God stemning At få lov til at lave noget Møde en åben arbejdsplads Prøve forskellige former for arbejde Møde flinke og rare mennesker At blive modtaget positivt God kommunikation At lære noget nyt At kunne klare arbejdet For rigtig mange af Vordingborgskolens unge er det første gang, at de oplever sig selv i rollen som elev / praktikant / i arbejde. Note 2. To breve til praktiksteder Note 3. Evaluering fra praktik Hver enkelt elev har via valgskema ønsket 2 forskellige brobygningsforløb a` henholdsvis 2 og 3 dage. Eleven arbejder med Minuddannelse.net og kan her følge sin egen studievejledning fra tidligere og se den aktuelle eks. i form af tilmelding til brobygning. Uge 46: blå, gul, lilla brobygning. Brobygning på Celf. Nyk.f, ZBC Vordingborg og Næstved Note 4. Valgskema til brobygning samt Note 5. evaluering fra brobygning Møder for kernelærere og ledelse før de planlagte statusmøder. For alle elever indkaldes / inviteres til statusmøde. Formålet med disse formøder er, at alle er fagligt og pædagogisk velforberedte til statusmøder med elev, forældre, samt evt. UU vejleder og evt. sagsbehandler. Selvevaluering Side 5

6 Tirsdag d. 4/12 Kl Blåt holdmøde: elevstatus før statusmøder HT, MD, SR, JR Kl Lilla holdmøde: elevstatus før statusmøder AW, DH, JR Onsdag d. 5/12 Kl Gult holdmøde: elevstatus før statusmøder AO, JL, TG, JR Der er tæt sammenhæng til de næste datoer, som er deadline for henholdsvis at den enkelte underviser skriver den aktuelle status for hver enkelt elev. Det gælder alle fag såvel fra det faste skema, som fra elevens valgte skema i forhold til valgfag og idræt. Onsdag d. 5/12 Deadline for at skrive udtalelser for 2. periode i elevplaner på intra. Afslutningsvis skriver kernelæreren statusrapport ifølge de oplysninger, der nu foreligger i elevplanen på skolens intranet. Rapporten afsluttes med elevens egen opfattelse af målsætninger og mål i den kommende periode. Fokus er at styrke eleven i at se frem til næste skridt i forhold til ungdoms uddannelse / uddannelse og eller arbejde. Fredag d. 14/12 Deadline for aflevering af statusrapporter for 1. års elever sendes til JR som vedhæftede filer Note 6. eks. på afsluttende noter i statusrapport i forhold til fremtid. For elever der har mulighed for at gå til eksamen til sommeren 2013 er der OSO opgave i uge 6. I skoleåret 2012 /13 er der 28 elever. For alle gælder det om, at gøre brug af viden og erfaring fra brobygning og evt. praktik samt fra den daglige undervisning i forhold til såvel personlig udvikling som faglige kompetencer. Selvevaluering Side 6

7 Onsdag d. 30/1 Kl studie & erhverv ved KM Kl studie & erhverv ved AO Blå har Lilla har Blå OSO: 4 x 14 timer. Timer dækker fredag i uge 5 + uge 6. Timerne bruges til oplæg, spørgetid og fremlæggelse. De blå har det grå køkken torsdag Den enkelte elev viser i sin OSO opgave sin interesse, indsigt og kompetencer i forhold til en kommende ungdomsuddannelse / uddannelse / arbejde / job. Eleven arbejder projektorienteret i forhold til problemformulering, arbejdsspørgsmål samt dokumentation for kildehenvisninger. OSO opgaven kan bestå af: Praktisk / kreativt arbejde Rapport Power point Udstilling Mind map Fremlæggelse OSO ugen er tilrettelagt som et særskilt forløb på 6 undervisningsdage efter praktik og brobygning. Alle timer bruges på at arbejde med opgaven. Udover vejlederne deltager også dansklærerne i ugen. Kernelærerne er ikke en del af lærergruppen i ugen. Dog er såvel vejlederne som dansklærerne også kernelærere. Den 15. marts er deadline for tilmeldinger til det kommende skoleår for ungdomsuddannelser og 10. kl. Tirsdag d. 2/4 Deadline for at skrive udtalelser for 3.periode i elevplaner på intra. Fredag d. 24/5 Deadline for at skrive udtalelser for 4. periode i elevplaner på intra. Ved skoleårets slutning er der behov for opdateringer før de sidste kompetencesamtaler for kernelærer og elever finder sted. Tirsdag d. 4/6 Kl Kompetencesamtaler, alle kernelærere. Selvevaluering Side 7

8 Herefter skrives den sidste statusrapport, hvor afrundingen er elevens fortsættelse i skole- og eller uddannelsesforløb. Selvevaluering røde og orange På de to røde hold vælger eleverne hvilken linje de vil arbejde med. Allerede i den første uge valgte de linje. De havde følgende valgmuligheder Køkkenlinjen Butikslinjen Pædagoglinjen Desværre var der for få elever der ønskede pædagoglinjen, så den blev ikke oprettet. Eleverne arbejder hver onsdag formiddag fra på deres linjefag. Note 7. UV plan for butikslinjen På linjerne undervises eleverne i de emner/områder de skal deltage i/arbejde med når de er i praktik i forskellige forretninger. Eleverne kommer i løbet af skoleåret i praktik indenfor deres linjefag. Praktikforløbet kan sammensættes på forskellige måder. Nogle elever er af sted i hele uger andre en formiddag om ugen. Der evalueres løbende med de forskellige praktiksteder. I ugerne 9 og 10 har eleverne to temauger På vej til job og uddannelse. Disse uger er der mulighed for at komme i praktik. Hvis eleverne ikke kan/ønsker at komme i praktik undervises de af holdenes lærere i emnet. Det er vejlederen der koordinerer praktikpladserne, ellers er det er det primært kernelærerne der vejleder eleverne i samarbejde med UU vejlederen. Det er kernelæreren der kører på besøg med eleven og aftaler forløbet med praktikstedet. Kernelæreren besøger eleven i løbet af praktikperioden og evaluerer praktikforløbet. Der udarbejdes en skriftlig evaluering. Note 8. Bilag Nick På de røde hold er det UU vejlederen der udarbejder uddannelsesplanen for eleverne. I kompetencebeviset som eleverne får udleveret når de forlader STU uddannelsen bliver praktikforløbet beskrevet med indhold mål og evaluering. Note 9. Bilag Mike Orange Eleverne på orange hold har vejledning to gange i løbet af skoleåret. Den 5/ samt d. 21/ Selvevaluering Side 8

9 Formålet med undervisning er, at eleverne får størst mulig grundlag for valg af uddannelse og erhverv, ved at eleven arbejder med muligheder i forhold til personlige styrker og svagheder i relation til uddannelsesog arbejdsmarkedet. Eleverne bliver undervist i følgende: Overenskomster Hvad er erhvervslivet Arbejdsmarkedsforhold Personlig fremtræden De orange elever er ikke i praktik. For de elever der er STU elever på det orange hold, kan der evt. aftales et eller flere praktikforløb. Det er vejlederen der finder praktikpladsen. Det er kernelæreren der kører på besøg med eleven og aftaler forløbet med praktikstedet. Kernelæreren besøger eleven i løbet af praktikperioden og evaluerer praktikforløbet. Der udarbejdes en skriftlig evaluering. I skoleåret 2012/13har der kun været 2 elever på holdet, som ikke har været STU elever. For disse elever er det vejlederen der udarbejder uddannelsesplanen i samarbejde med eleven. I uge 3 var de orange elever på Celf i 3 dage. Forløbet på Celf er særligt tilrettelagt præsentationsdage med en dag på følgende tre værksteder bager køkken slagter. Målet for eleverne er, at de får kendskab til erhvervsskolens miljø, ligesom de får en fornemmelse for det faglige niveau på uddannelsen Mad til mennesker. Udskolingsuge i uge 6 I uge 6 har det orange hold haft en Udskolingsuge. Formålet med undervisningen i den uge er, at eleverne får mulighed for at se forskellige uddannelsestilbud arbejdspladser besøg hos tidligere elever der arbejder i forskellige steder. Det er holdets kernelærere der planlægger og underviser i ugen. Faglige overvejelser Vejledning i samspil Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen har lavet en undersøgelse over efterskolernes vejledning. Undersøgelsen blev fremlagt i bogen Vejledning i samspil, som udkom i efteråret Her kommer analysemodellen, som indeholder fire forskellige profiler, som kan anvendes af den enkelte skole til refleksion. Nedenstående kommer kort de fire profiler: Selvevaluering Side 9

10 Vejledningen som en parallel aktivitet. Planlægningen foregår ad hoc og der er en lav grad af integration i forhold til efterskolens øvrige aktiviteter. Aktiviteterne foregår i klumper, der er bestemt af eksterne deadlines i forhold til brobygning og valg af ungdomsuddannelse. Krumtappen er de individuelle elevsamtaler mellem elev og vejleder på et kontor. Der er lav grad af forældresamarbejde, ligesom vejlederne ikke oplever meget samarbejde med lærerne og ledelsen. Vejledning som en fleksibel aktivitet. Planlægningen foregår ad hoc og der er nogen grad af integration. Vejlederne må tilpasse deres aktiviteter til de øvrige aktiviteter, og det er forskelligt, hvor godt samarbejdet lykkes. Vejlederne står alene med vejledningsopgaven, men har mulighed for at eksperimentere og udvikle nye vejledningstilbud. Vejledningen som en integreret aktivitet. Planlægningen er stabil og der er en høj grad af integration. Vejledningsaktiviteterne er en fuldt ud integreret del af skolens hverdag, hvilket fremgår af årsplanen. Lærerne har veldefinerede opgaver, de bidrager med og således er der fælles ansvar og samarbejde om processen. Vejledning som en stabil aktivitet. Planlægningen er stabil, men der er en lav grad af integration. Der lægges vægt på kontinuerligt samarbejde mellem vejleder og lærerne og der er flere forskellige vejledningsaktiviteter. Vejledningen er et selvstændigt område og det tilsigtes ikke at det smelter sammen med skolens øvrige aktiviteter. Bogens forfattere konkluderer, at der er mange måder at bedrive vejledning på i efterskolen. De understreger dog også, at nogle måder giver eleverne bedre mulighed for at få de informationer og den viden, de har brug for. Deres analyse viser at en høj grad af integration er hensigtsmæssigt, samt at kontinuitet og systematisk planlægning giver det bedste resultat. Herudover anbefaler de at man tænker i differentiering af vejledningen frem for prioritering. Altså at der er en bred vifte af vejledningsaktiviteter og at man i planlægningen af disse udnytter efterskolens særlige rammer for vejledning Bruges analysemodellen i henhold til vejledningen på Vordingborgskolen ses denne bedst som integreret aktivitet. Selvom vejlederteamet jævnligt udvikler nye ideer og tiltag er planlægningen særdeles stabil. Der forelægger en klar årsplan, der er nøje gennemtænkt og tilrettelagt både i form og indhold. Tilsvarende er den også tilpasset skolens øvrige årsplan. Således er der skabt rum i skemaet til de forskellige aktiviteter, Vejledning i samspil. Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning. Rie Thomsen & Ulla Højmark Jensen. Vejledningsbibliotektet, Schultz Selvevaluering Side 10

11 Spørgeskema for alle lærere på Vordingborgskolen Der deltog 14 lærere fordelt på følgende hold Lilla 2 - gul 2 - blå 3 - grøn 2 - orange 2 rød 3 14 i alt 1. I hvor høj grad er der samarbejde mellem dig som kernelærer og vejlederen omkring eleverne generelt? Meget 36% = 5 Middel 28% = 4 Ikke meget 36% = 5 2. I hvor høj grad er der samarbejde mellem dig som kernelærer og vejlederen omkring den enkelte elev? Meget 38% = 5 Middel 31% = 4 Ikke meget 31% = 4 I spørgsmål 1 og 2 er der stort sammenfald i svarene, det vil naturligt være ønskeligt at flytte fra ikke meget, til min. middel, der vil i konkrete tiltag være eksempler på tiltag. 3. I hvor høj grad er der samarbejde mellem dig som faglærer og vejleder omkring den enkelte elev? Meget 21% = 3 Middel 21% = 3 Ikke meget 58% = 8 4. Hvordan er dine forudsætninger som kernelærer for at få indsigt i vejlederens arbejde med den enkelte elev? 13 Meget 54% = 7 Middel 23% = 3 Ikke meget 23% = 3 5. I hvor høj grad er der tydelig forventningsafklaring imellem kernelærer, faglærer og vejleder i forhold til, elevens vejledningsproces? Meget 31% = 4 Middel 46% = 6 Ikke meget 23% = 3 6. I hvor høj grad føler du dig som kernelærer som en del af elevens vejlednings- og afklaringsproces? Meget 58% = 8 Middel 28% = 4 Ikke meget 14% = 2 For 3, 4 og 5 kan det sammenfattes til, at i teorien er det tydeligt, men i praksis er der ikke så Selvevaluering Side 11

12 mange drøftelser. En udtalelse lyder: som lærer / faglærer læser jeg de enkelte målsætninger for den enkelte elev, der er indenfor mit fag. Det er min pligt at arbejde med disse. Disse kan være / er afgørende for, elevens løbende afklaring og videre vejledning. 7. I hvor høj grad føler du dig som lærer/faglærer på skolen som en del af elevernes vejlednings- og afklaringsproces? Meget 23% = 3 Middel 38,5% = 5 Ikke meget 38,5% = 5 Af svar kan nævnes: jeg kan jo altid spørge ind hos vejlederen og vil i så fald få svar. Jeg kan på intra orientere mig om elevens status Jeg kan finde uddannelsesplan for mine elever med login 8. Hvordan oplever du elevernes udbytte af vejledningen på skolen? Stort 27% = 3 Middel 73% = 8 Ringe I perspektiveringen vil vi komme nærmere ind på, hvordan lærernes muligheder for at blive en endnu større del af vejledningsindsatsen omkring den enkelte elev kan optimeres. Her vil vi give vores bud på konkrete tiltag. Spørgeskema for alle elever på Vordingborgskolen Procenttal og antal er besvaret med den farve som er gældende for holdet. Fra røde hold deltog 12 elever i spørgeskemaet Fra blåt hold deltog 9 elever i spørgeskemaet Fra grønt hold deltog 12 elever i spørgeskemaet Fra gult hold deltog 12 elever i spørgeskemaet Fra lilla hold deltog 12 elever i spørgeskemaet 1. Vidste du hvilken uddannelse, du skulle i gang med, da du startede på Vordingborgskolen i august 2012? Ja 83% = 10 Nej 17% = 2 Ja 11% = 1 Nej 89% = 8 Ja 42% = 5 Nej 58% = 7 Selvevaluering Side 12

13 Ja 8,5% = 1 Nej 91,5% = 11 Ja 25% = 3 Nej 75% = 9 2. Jeg har fået større viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder gennem opholdet på VBS. Meget 25% = 3 Middel 67% = 8 Ikke meget 8% = 1 Meget Middel 33,5% = 3 Ikke meget 66,5% = 6 Meget 42% = 5 Middel 42% = 5 Ikke meget 16 % = 2 Meget 50% = 6 Middel 42% = 5 Ikke meget 8% = 1 Meget 67% = 8 Middel 33% = 4 Ikke meget En stor andel af de blå elever svarer ikke meget. Noget af svaret kunne findes i elevgruppen, hvor mange elever har diagnoser indenfor AST (Er man blevet afklaret eller ej). Hertil kommer også, at vejlederen ikke har været gennemgående på holdet i løbet af året men haft vejledning i klumper. Under alle omstændigheder ligger der en udfordring i forhold til vejledning rettet mod målgruppen. Her kunne et tættere samarbejde og sparring med eksempelvis Lars Thomsen være en løsning. Herudover skal brobygning mod HKI og HF (asperger) ikke være et tilbud men ligge obligatorisk. På de andre hold har vejlederen været gennemgående på holdet bortset fra lilla hold. 3. Jeg er blevet bevidst om mine kompetencer og kvaliteter i løbet af skoleåret. Meget 58% = 7 Middel 42% = 5 Ikke meget Meget 11% = 1 Middel 45,5% = 4 Ikke meget 45,5% = 4 Meget 67% = 8 Middel 33% = 4 Ikke meget Meget 36% = 4 Middel 55% = 6 Ikke meget 9%=1 Meget 67% = 8 Middel 33% = 4 Ikke meget Igen er procentsatsen for de blå relativ høj i ikke meget. Igen kan elevgruppen have noget at sige, og igen har vi så en udfordring. At have fokus også blandt holdlærerne på arbejdet med dette, åbnes der en mulighed for med det gennemgående fag på blåt hold krop og psyke. Vejlederen kunne også tænkes ind her som gennemgående. Ligeledes kunne der sættes mere fokus på dette område i de ekstra samtaler flere af eleverne har med deres kernelærer. Selvevaluering Side 13

14 Der ligger på de andre hold en udfordring i, at bringe procentsatsen i middel ned. Værktøjet til arbejdet med kompetencer/kvaliteter har vi allerede i form af elevplanerne, som måske skal synliggøres mere for den enkelte elev. 4. Jeg er blevet bedre i stand til at træffe et selvstændigt valg m.h.p. valg af uddannelse/erhverv. Meget 42% = 5 Middel 50% = 6 Ikke meget 8% = 1 Meget 11% = 1 Middel 33,5% = 3 Ikke meget 55,5% = 5 Meget 67% = 8 Middel 33% = 4 Ikke meget Meget 82% = 9 Middel 9% = 1 Ikke meget 9% = 1 Meget 58% = 7 Middel 42% = 5 Ikke meget Igen kan nogle af de førnævnte ting spille ind i ovenstående svar. De mere målrettede linjer på skolen kunne betyde, at valget for eleverne bliver mere håndterbart. Det grønne hold er måske ikke i høj grad målrettet, men deres svar giver mening, når man ser, hvad de svarer i spørgsmål Individuelle samtaler med min vejleder har skabt afklaring omkring valg af uddannelse/erhverv Besvares ikke af de røde elever Meget 22% = 2 Middel 11% = 1 Ikke meget 67% = 6 Meget 42% = 5 Middel 33% = 4 Ikke meget 25% = 3 Meget 40% = 4 Middel 20% = 2 Ikke meget 40% = 4 Meget 25% = 3 Middel 42% = 5 Ikke meget 33% = 4 Tilgængeligheden af vejledningen synes for mange elever ikke at være optimal (jf. spørgsmål 17). Sammen med svarene her om individuelle vejledersamtaler, kunne man overveje at lægge disse samtaler mere i faste rammer. Undersøgelser peger i den forbindelse også på, at eleverne ikke automatisk banker på vejlederens dør, på trods af, at de oplever et behov og ved, at vejlederen gerne tager en snak med dem. En del af eleverne der har svaret ikke meget nævner i øvrigt, at de ikke har følt et behov og derfor ikke har været opsøgende. Man kunne godt med vejlederøjne stille spørgmålstegn ved dette, når man læser om alle de unge, der var sikre på deres valg men set i bakspejlet gerne ville have været udfordret lidt. Dette behøver dog ikke nødvendigvis fordre en individuel samtale. Selvevaluering Side 14

15 6. Erhvervspraktikken har gjort mig mere afklaret i forhold til valg af uddannelse/erhverv (Besvares kun hvis du har været i praktik) Meget 92% = 11 Middel 8% = 1 Ikke meget Meget 50% = 3 Middel 17% = 1 Ikke meget 33% = 2 Meget 50% = 6 Middel 25% = 3 Ikke meget 25% = 3 Meget 60% = 6 Middel 20% = 2 Ikke meget 20% = 2 Meget 84% = 10 Middel 8% = 1 Ikke meget 8% = 1 Erhvervspraktikken bidrager i høj grad til afklaring for eleverne. Den obligatoriske erhvervspraktik for PtE holdene er udvidet næste år fra 1 til 2 uger. STU holdene scorer ikke overraskende højt, men det er positivt at eleverne bekræfter at den store del af deres skoleår, der går med praktik, er godt givet ud. For de blå elever ses det, at mange elever ikke har været i praktik i dette skoleår. Næste år er selve erhvervspraktikken ikke gjort obligatorisk eller udvidet, men som nævnt tidligere tænkes der en indsats i forhold til målrettet brobygning ved siden af den for 10. klasser obligatoriske. Ligeledes kunne der tænkes endnu mere i målrettet praktik også. Et eksempel kunne være AspIT. 7. OSO opgaven har gjort mig mere afklaret i forhold til valg af ungdomsuddannelse. (Besvares kun hvis du har afleveret OSO) Meget 37,5% = 3 Middel Ikke meget 62,5% = 5 Meget 80% = 4 Middel 20% = 1 Ikke meget Meget 90% = 9 Middel Ikke meget 10% = 1 OSO peger i samme retning som erhvervspraktikken. Næste år skal alle PTE elever lave en OSO (lignende) opgave, uanset om de skal til eksamen eller ej. For de blå elevers vedkommende ligger der en ufordring i måske at gøre opgaven mere vedkommende. Flere af de blå elever har haft glæde af at rette fokus i opgaven mere mod erhverv end mod uddannelse. Et program som eksempelvis Min Fremtid har meget at byde på i forhold til at gøre OSO til en proces frem for en løsrevet aktivitet. 8. Brobygning/præsentationsdage har gjort mig mere afklaret i forhold til valg af uddannelse/erhverv. Besvares ikke af de røde elever Meget 25% = 2 Middel 25% = 2 Ikke meget 50% = 4 Meget 62,5% = 5 Middel 37,5% = 3 Ikke meget Meget 18% = 2 Middel 55% = 6 Ikke meget 27% = 3 Selvevaluering Side 15

16 Meget 33% = 4 Middel 67% = 8 Ikke meget Den obligatoriske brobygning får som regel ros med på vejen, når der evalueres sammen med eleverne. Dog har den for en del elever ikke nær den afklarende effekt, man kunne ønske sig. Forklaringen ligger meget op af den forklaring, elever på efterskoler o.l. giver generelt i forhold til at brobygge til skoler, der rent geografisk ikke er aktuelle for eleverne senere hen. Ligeledes nævner en del elever, at det ikke giver et sandt billede af undervisningen/indholdet på uddannelsen, da holdene jo netop kun består af brobygningselever og er tilrettelagt herudfra. De grønne elever har kun brobygget til CELF og scorer relativt højt. Vi har haft op at vende, om ikke netop dette hold, som i en vis grad fungerer som opklarings-/afklaringshold, skulle brobygge ud fra hele pakken. Eleverne på holdet nævner i den forbindelse, at de gerne vil have lov til at vælge mere frit. 9. UEA-undervisning (skemalagt vejledning) har gjort mig mere afklaret i forhold til ungdomsuddannelse. Besvares ikke af de røde elever Meget 15% = 2 Middel 15 % = 2 Ikke meget 70% = 9 Meget 8% = 1 Middel 84% = 10 Ikke meget 8% = 1 Meget 20% = 2 Middel 70% = 7 Ikke meget 10% = 1 Meget 18% = 2 Middel 55% = 6 Ikke meget 27% = 3 UEA vejledningen scorer relativt lavt. Dette kan skyldes flere ting. Først og fremmest er flere elementer, som egentlig er en del af UEA pillet ud og står for sig selv herunder oplæg om uddannelser. Dernæst fremhæver eleverne, at meget af UEA vejledningen går med tilmelding, praktikforberedelse og andre formelle og praktiske ting. Dette er også vejledernes opfattelse. Næste år er arbejdet med uddannelsesplaner tænkt anderledes ind. Dette er noget, der ellers tager lang tid i UEA vejledningen, og den nye struktur i forhold til udd. planer giver forhåbentlig plads til andet. 10. Oplæg i vejledningen om forskellige ungdomsuddannelser har gjort mig mere afklaret i forhold til valg af ungdomsuddannelse Besvares ikke af de røde elever Meget 11% = 1 Middel 11% = 1 Ikke meget 78% = 7 Meget 8% = 1 Middel 67% = 8 Ikke meget 25% = 3 Meget 76% = 9 Middel 8% = 1 Ikke meget 16% = 2 Selvevaluering Side 16

17 Meget 42% = 5 Middel 33% = 4 Ikke meget 25% = 3 Her ses det i nogen grad, at de hold der scorer højest, er de hold, hvor vejlederen er gennemgående, og hvor der formentlig har kunnet afsættes mere tid til dette. Igen er der en udfordring i forhold til de blå, hvor løsningen kunne findes i nogle af ting, der er nævnt tidligere. 11. Kernefag på mit hold har gjort mig mere afklaret i forhold til valg af uddannelse/erhverv. Meget 50% = 6 Middel 42% = 5 Ikke meget 8% = 1 Meget 11% = 1 Middel 44,5% = 4 Ikke meget 44,5 % = 4 Meget 50% = 6 Middel 34% = 4 Ikke meget 16% = 2 Meget 55% = 6 Middel 9% = 1 Ikke meget 36% = 4 Meget 45% = 5 Middel 55% = 6 Ikke meget De blå kernetimer har i høj grad ikke afklarende effekt. Dansk, engelsk og matematik er jo som sådan ikke målrettet noget bestemt. Den samme fordeling ville sandsynligvis vise sig, hvis du satte ST op over for en erhvervsuddannelse. Der er plads til forbedring på de andre hold. Dog skal det siges, at PtE er et nyt tiltag og kun har kørt i dette skoleår. 12. Valgfag har gjort mig mere afklaret i forhold til valg af uddannelse. Meget 25% = 3 Middel 42% = 5 Ikke meget 33% = 4 Meget 11% = 1 Middel 11% = 1 Ikke meget 78% = 7 Meget 42%= 5 Middel 42% = 5 Ikke meget 18% = 2 Meget 36% = 4 Middel 9% = 1 Ikke meget 55% = 6 Meget 76% = 9 Middel 16% = 2 Ikke meget 8% = 1 Valgfag er, i hvert fald for elever på køkkenlinjer, målrettet deres interesser i forhold til ungdomsuddannelse/erhverv. Med andre ord er der mange muligheder indenfor kostfag for, at valgfag kan opleves som en vigtig del af afklaringen. Vi har i udvalg og på pædagogisk dag haft fokus på, hvordan vores valgfag kan optimeres ikke mindst i forhold til, hvordan de kan målrettes alle vores linjer. Da valgfagsskemaet for næste skoleår skulle udfyldes kunne man godt have ønsket, at dette forarbejde i højere grad var tænkt med ind. Omvendt skal det siges, at der naturligvis skal tages højde for tredjedelskravet, hvor hus/hånd fag er nødt til at fylde i valgfagsudbuddet. Igen kan faglærerens udtalelser til elevplanen såvel optimeres og målrettes såvel som synliggøres mere for den enkelte elev. Vores tiltag i forhold til, at kernelæreren kigger på hele årets Selvevaluering Side 17

18 valgfagstilbud med den enkelte elev og stiller det op imod eventuelle fremtidige uddannelses- og erhvervsønsker, kunne også tænkes at have en effekt. Altså en bedre vejledning i valg af valgfag. 13. Faglærernes udtalelser til min elevplan har gjort mig mere afklaret i forhold til valg af uddannelse/erhverv. Meget 33% = 4 Middel 50% = 6 Ikke meget 17% = 2 Meget 33% = 3 Middel 22% = 2 Ikke meget 45% = 4 Meget 25% = 3 Middel 50% = 6 Ikke meget 25% = 3 Meget 33% = 3 Middel 11% = 1 Ikke meget 55% = 5 Meget 44% = 4 Middel 56% = 5 Ikke meget Igen kan anbefalingen om synliggørelse og målrettede udtalelser ikke mindst i forhold til uddannelsesparathed, sandsynligvis have en effekt. 14. Samtaler med min kernelærer (også kompetencesamtaler) har gjort mig mere afklaret i forhold til valg af uddannelse/erhverv. Meget 50% = 6 Middel 33% = 4 Ikke meget 17% = 2 Meget 22% = 2 Middel Ikke meget 78% = 7 Meget 33% = 4 Middel 59% = 7 Ikke meget 8% = 1 Meget 46% = 5 Middel 27% = 3 Ikke meget 27% = 3 Meget 68% = 8 Middel 24% = 3 Ikke meget 8% = 1 Igen er der en udfordring omkring de blå elever. For elever med ekstra samtaletid og eleverne i det hele taget kunne uddannelsesafklaring blive et gennemgående punkt på dagsordenen, ligesom samarbejdet mellem lærerne og vejlederen kunne optimeres. Her er en elev, vil lige skal. Kernelærerne kunne klædes bedre på til dette og være mere trygge ved, hvornår de sender eleven videre til vejlederen. Mange af de andre elever profiterer af samtaler med kernelæreren, hvilket styrker behovet for helhedsorienteret syn på vejledningen, hvor kernelæreren helt naturligt er en del af processen. Halvdelen af de elever, der giver udtryk for at profitere af kernelærersamtalerne i forhold til afklaring, svarer i øvrigt, at individuelle samtaler med vejlederen ikke giver så meget (jf. spørgsmål 5). Selvevaluering Side 18

19 15. Samtaler/snak med de andre elever på skolen har gjort mig mere afklaret i forhold til valg af uddannelse/erhverv. Meget 8% = 1 Middel 50% = 6 Ikke meget 42% = 5 Meget 22% = 2 Middel 22% = 2 Ikke meget 56% = 5 Meget 33,3% = 4 Middel 33,3% = 4 Ikke meget 33,3% = 4 Meget 36% = 4 Middel 28% = 3 Ikke meget 36% = 4 Meget 33,3% = 4 Middel 33,3% = 4 Ikke meget 33,3% = 4 Her kunne der også være tiltag, der kunne optimere udbyttet af, at eleverne er sammen med mange andre elever, som også er forskellige steder i deres afklaring. Både den mere uformelle snak med cafe eller i stil med Speaker s Corner eller i UEA undervisningen med mere fokus på gruppevejledningen. Man kunne i det hele taget tænke videre i elev/elev vejledning og invitere tidligere elever, som nu er i gang med en ungdomsuddannelse, videregående uddannelse eller er i job. 16. Statusmøder/udskolingsmøder har gjort mig mere afklaret i forhold til valg af uddannelse/erhverv. Meget 59%= 7 Middel 33% = 4 Ikke meget 8% = 1 Meget 45% = 4 Middel 33% = 3 Ikke meget 22% = 2 Meget 42% = 5 Middel 50% = 6 Ikke meget 8% = 1 Meget 36% = 4 Middel 36% = 4 Ikke meget 28% = 3 Meget 33% = 4 Middel 42% = 5 Ikke meget 25% = 3 Vi har fremadrettet en udfordring i, hvordan vi tilrettelægger disse møder. Hvem der inviteres, og hvordan vejlederen inddrages. 17. Jeg har gode muligheder for at få vejledning på skolen, når jeg har brug for det. Enig 25% = 3 Delvis enig 75% = 9 Uenig Enig 11% = 1 Delvis enig 78% = 7 Uenig 11% = 1 Enig 75% = 9 Delvis enig 25% = 3 Uenig Enig 27% = 3 Delvis enig 73% = 8 Uenig Enig 75% = 9 Delvis enig 25% = 3 Uenig Selvevaluering Side 19

20 Konklusion For de røde elever er de 75% formodentlig udtryk for, at de tænker på deres STU vejleder.for de øvrige elever er der for vejlederne en opgave i at være mere opsøgende i forhold til eleverne. Ligeledes skal det også synliggøres for eleverne, hvilke elementer der udgør skolens samlede vejledningstilbud. Således også synliggøre for dem både hvilke aktører, der er en del af processen og ikke mindst hvordan alle de ting, skolen tilbyder også er det. Vi har i løbet af denne selvevaluering belyst følgende arbejdsspørgsmål, som vi stillede os selv i starten; Hvordan tilrettelægger Vordingborgskolen uddannelses- og erhvervsvejledningen? Hvordan oplever de unge og lærerne vejledningsprocessen? Hvordan kan Vordingborgskolens uddannelses- og erhvervsvejledning kvalificeres og udvikles? I starten af rapporten har vi gjort rede for, på hvilken måde vi på Vordingborgskolen har tilrettelagt året i forhold til uddannelses- og erhvervsvejledningen og beskrevet, hvilke aktiviteter, der er tænkt ind. Herefter har vi undersøgt, hvordan lærerne og eleverne på skolen oplever vejledningsindsatsen, og for lærernes vedkommende, i hvilket omfang de føler sig involveret i elevens vejledningsproces. Vi har arbejdet ud fra den tese, at vi på Vordingborgskolen har integreret og differentieret vejledning. I måden vejledningen er organiseret rent praktisk, er der mange elementer der peger i retning af integreret og differentieret vejledning. Vejledningen er en del af den samlede årsplan og er fordelt over hele året og på forskellige aktiviteter, ligesom UEA-undervisningen er en del af skolens tilbud. Vejledningen er differentieret i den forstand, at den ikke prioriteres, således at nogle elever har fortrinsret til vejledning. Differentiering handler også om, at de vejledningstilbud, skolen tilbyder, tilpasses elevernes forskellige forudsætninger og behov for vejledning. Her peger elevernes tilbagemeldinger på, at dette er et område, hvor der kan sættes ind og optimeres. En integreret vejledning indebærer også høj grad af samarbejde mellem vejleder, faglærer og kontaktlærer, og at nævnte aktører har ansvaret for samt ser sig som en essentiel del af elevens afklaringsproces. Hertil hører også, at eleverne oplever dette samarbejde og har en klar opfattelse af, at ikke kun vejlederne og planlagte vejledningsaktiviteter udgør deres afklaringsproces, men at alle skolens aktører, undervisning og øvrige aktiviteter i høj grad også spiller ind. Dette gør sig i nogen grad gældende, ligesom der også er områder, der kan udvikles og optimeres. I bearbejdningen af elevernes og lærernes svar på spørgeskemaerne samt i vores perspektivering peger vi på forskellige problemstillinger og giver bud på konkrete tiltag, der kan tænkes at kvalificere og udvikle uddannelses- og erhvervsvejledningen på Vordingborgskolen. Dette forhåbentlig vil resultere i, at vejledningen i endnu højere grad bliver en integreret del af skolens samlede tilbud, og at uddannelses- og erhvervsvejledningen bliver en central del af Vordingborgskolens profil. Perspektivering Vi vil ud fra lærernes svar på spørgeskemaerne pege på følgende områder, der kan tænkes at optimere vejledningen på Vordingborgskolen. Møder mellem vejledere og ledelse to gange årligt Tydelige rammer/procedurer for ansvars- og rollefordeling (intra) via forventningsafklaring. I starten af året at inddrage elevplanen med målsætninger for hver enkelt i forhold til uddannelse. Således en mere systematisk kobling mellem kompetencesamtaler/-skemaer og skolens Selvevaluering Side 20

21 uddannelsesvejledning. Dette vil kræve, at der er tid i UEA-undervisningen til at forfølge disse målsætninger i starten af skoleåret. Information til forældre, elever, øvrige lærere om rammerne for vejledning på VS enten via brev eller oplæg i starten af året. Fælles tid for kærnelærer og vejleder med arbejdet omkring eleven i forhold til uddannelsesplan Fortsætte og udbygge informationer om vejledning via intra og møder, hvor vejlederne orienterer om nye tiltag i fælles forum. Tilgængelighed af statusrapporter på intra. Praktiksteder samt andre vejledningsaktiviteter lagt på intra. Emnedage med fokus på erhverv såvel ude af huset som på Vordingborgskolen. Tydelig vejledningsprofil på skolens hjemmeside eksempelvis med videointerview fra praktik o.l. Hvad der kan tænkes at optimere elevernes udbytte af vejledningen udover de tiltag, der er nævnt i ovenstående, har vi gjort rede for i forlængelse af elevernes svar på spørgeskemaerne. Noter til rapporten Selvevaluering studie- og erhvervsvejledning på Vordingborgskolen 1. Kompetencesamtale 2. Breve til praktiksteder 3. Evaluering af praktik 4. Valgskema til brobygning 5. evaluering af brobygning 6. Eks. på afsluttende noter i statusrapport i forhold til fremtid. 7. UV plan for butikslinjen 8. Kompetenceudtalelse Nick 9. Kompetence udtalelse Mike 10. Undersøgelse på Facebook Selvevaluering Side 21

22 Note 1 Personlige kompetencer/parat til erhverv Strukturering af hverdagen (stå op om morgenen, møde til tiden, overholde aftaler), personlig hygiejne, målsætning for fremtiden, transport, økonomi, indkøb, fritid Kompetencer Overordnede mål Mål for 1. periode Pædagogiske handleplaner Evaluering + september oktober Lærer kommentar Elev kommentar Kompetencer Overordnede mål Mål for 1. periode Pædagogiske handleplaner Selvevaluering Side 22

23 Evaluering + september oktober Lærer kommentar Elev kommentar Sociale kompetencer Initiativer, kommunikation, samarbejde, skabe relationer, sige fra, selvindsigt, empati Kompetencer Overordnede mål Mål for 1. periode Pædagogiske handleplaner Evaluering + september oktober Lærer kommentar Elev kommentar Kompetencer Selvevaluering Side 23

24 Overordnede mål Mål for 1. periode Pædagogiske handleplaner Evaluering + september oktober Lærer kommentar Elev kommentar Faglige kompetencer Kostfag, kreativ, dansk, matematik, engelsk, idræt/svømning, samfundsviden (livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse) Kompetencer Overordnede mål Mål for 1. periode Pædagogiske handleplaner Evaluering Selvevaluering Side 24

25 + september oktober Lærer kommentar Elev kommentar Kompetencer Overordnede mål Mål for 1. periode Pædagogiske handleplaner Evaluering + september oktober Lærer kommentar Elev kommentar Vejledning Samtalen tager udgangspunkt i referat af indskrivningssamtalen med Jette Rønne samt udvalgte dokumenter fra elevmappen. Der målsættes inden for tre hovedområder, faglige kompetencer, personlige kompetencer og sociale kompetencer. Overskrifterne rummer blot enkelte stikord, der er mange muligheder. Udgangspunktet er altid den enkelte elev. Selvevaluering Side 25

26 Målsætninger i forhold uddannelses-/erhvervsparathed er særdeles vigtige og kan foretages inden for alle områder med hovedvægt på personlige kompetencer. I alt arbejdes der med 3 4 konkrete mål ad gangen. For at gøre målsætningen skarp tænkes SMART Målet skal være SPECIFIKT, det skal være MÅLBART, AKTUELT, REALISTISK og TIDSBESTEMT. En måde at komme i gang med formuleringen er: At NN kan.. NB! Kernelæreren udfylder Personlige kompetencer/parat til erhverv, Sociale kompetencer samt elevens kompetencer og overordnede mål indenfor Faglige kompetencer, faglæreren udfylder de specifikke mål i skemaet over Faglige kompetencer. Selvevaluering Side 26

27 Note 2 Vordingborg d. 14/ Kære praktikvært. På Vordingborgskolen vægter vi højt, at vores elever kommer ud i erhvervspraktik. Derfor håber vi meget på, at I (fortsat) vil være med til at stille praktikpladser til rådighed og bidrage til at bygge bro mellem erhvervslivet og de unge. På Vordingborgskolen har vi i dette skoleår startet to nye linjer under overskriften; Parat til Erhvervsuddannelse. Den ene linje forbereder eleverne til grundforløbet Mad til Mennesker og den anden linje er forberedende til SOSU og Pædagogisk Assistent. Det er af særlig stor betydning, at netop eleverne på de to forløb, kommer ud og prøver kræfter med de erhverv, deres forløb sigter mod, inden de påbegynder deres erhvervsuddannelse. Vi har også fortsat elever, der er tilmeldt vores 10. klasse og husholdningslinje. Her har vi også et håb og en forventning om, at vi kan finde relevante praktikpladser, som forhåbentlig kan hjælpe dem med at blive afklaret i forhold til valg af uddannelse. Her i efteråret er praktikken lagt i uge 43 i dagene tirsdag-fredag. Antal arbejdsdage og timer kan reguleres, så det passer eleven og jer bedst. Desuden i det nye år i uge 4 hele ugen fra mandag fredag. Vi vil som studievejledere arbejde hårdt for at sikre et godt og givtigt praktikforløb for den enkelte elev og jer som praktikvært. hører fra jer. Vi vil desuden tillade os at følge op på dette brev, ligesom vi også meget gerne Med håbet om et godt samarbejde. Studievejlederne karin.moeller@vordingborgskolen.dk Karin Hansen Møller anders.otto@vordingborgskolen.dk Anders Otto Selvevaluering Side 27

28 Til Erhvervspraktik Målet med praktikken er: At eleven får kendskab til forhold og vilkår på en arbejdsplads. At eleven oplever forskellige arbejdsopgaver i et erhverv. At eleven forberedes på miljøskift fra skole til erhvervsliv. At eleven oplever en almindelig arbejdsdag. At eleven har en eller flere erfaringer fra praktik før valg af uddannelse. Praktik i uge 4 i dagene januar Elevens Navn: Erhverv/fagområde: Mødetid første dag: mandag Vi vil gerne sige tak for, at der er stillet en praktikplads til rådighed. Vi ved godt, at det giver ekstra arbejde. Samtidig håber vi, at praktik kan være med til, at bygge bro mellem erhvervsliv og de unge. Er der behov for flere oplysninger, står jeg naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen Karin Hansen Møller Studie- og erhvervsvejleder Selvevaluering Side 28

29 Note 3 Blå elever August Guldsmed Ina Hertz Godthåbsvej Frederiksberg August var den første elev, som var i praktik. Familien havde skaffet en plads i København hos en guldsmed. August giver selv udtryk for, at det er første gang, at han har oplevet, at lave nogen ting, hvor han kan se sig selv i en arbejdssituation. August fik for eksempel lov til at lave en ring ligesom han reparerede en anden ring. Simon Gåsetårnsskolen Marienberg afdeling Parkvænget 12 Marienberg skole i indskolingen. Simon har ønsker om at afprøve musik / teater eller lignende. Det er ikke let at få til at lykkes, men han havde selv et andet bud på noget med undervisning / pædagogik. Han kom i praktik på Marienberg skole i indskolingen hos Janet og Birgit. Det var stor succes, jeg talte med Simon to gange i ugens løb, og han var meget begejstret for både børn, lærere og miljøet i undervisningen. Han fortæller, at børnene nærmest elskede ham, og at en enkelt var tæt på at græde, da ugen sluttede. Ved opstarten mandag var Simon noget irriteret over, at skulle finde sin praktikplads på nettet for at få et indblik i sit kommende praktiksted. Victor Falck, Stensved Victor fik efter mange udfordringer praktikplads hos Falck. Den største udfordring var klart, at han hver dag skulle med bussen fra Algade kl Med god hjælp fra ugens nattevagter lykkedes det at komme af sted tre dage. Han var ikke bare begejstret, men vildt begejstret. At høre Victor fortælle om den dag, hvor han skulle ringe til en kunde, for at melde en bil klar, det var en sand fornøjelse. Han kom hjem i ført orange udstyr + Vordingborgskolens sikkerhedssko. Han følte sig i den grad tilpas i rollen som praktikant. Jeg hentede Victor en dag, hvor jeg havde lejlighed til, at snakke med en falckmand, som meget positivt talte om Victor. Der var fin bredde i arbejdet, han fik således prøvet at vaske lastbil med højtryksrenser og skifte dæk på en bil. Den største oplevelse var at være med til at hente en bil, som havde været med i et sammenstød med en anden bil. Havde hver dag madpakken med. Mads Dissing Algade 79 Mads var meget interesseret på forhånd i at komme i en herretøjs forretning. Det var vigtigt for ham, at der IKKE var kvinder. Jeg besøgte forretningen, hvor jeg mødte en smart og veldresset ung praktikant. Han var i gang med at polere spejle i prøverum. Mads har i sin familie (farfar) som er forretningsmand, hvilket inspirerer ham meget. På eget initiativ fik han kundekontakt som ekspedient. Der var flere spændende ting syntes Mads, eks. at se hvordan dagens indtægt udregnes. Selvevaluering Side 29

30 Martin Carsten Jensen biler Kværnvej 7 Martin er tydeligvis en dreng, som har ønsker om sorte fingre. Allerede ved timerne på skolen, talte han engageret og interesseret om muligheden for praktik på et rigtigt værksted. Det var så stor og positiv oplevelse for ham, at det lykkedes at komme op og af sted hver morgen. Mødetiden var 08.00, Martin var der hver dag 10 min. før tid. Han fik smurt madpakke hver dag. En lille sød detalje var, at han glemte madpakken den første dag, med vanlig charme ringede han til skolen og Maybritt kørte ud til ham med maden. Jeg besøgte værkstedet om fredagen, der var stor ros og kun positive bemærkninger fra såvel værkstedskollegaen, kontoret og Michael, som står for praktikanten. Martin fik lov til at følge en af de unge mekanikere, her prøvede han forskellige ting bla. at skifte hjul. Sofie Møllers Møbler Hovedakslen 5 Sofie fik en rigtig god uge. Hun er en kreativ pige, som ikke gør megen væsen af sig selv. På praktikstedet var der megen ros til Sofie. Det var en rigtig god uge, at komme i praktik i, først skulle der hentes frem fra lageret de juleting, som var pakket ned fra sidste år, derefter kom 2 dekoratører fra København for at give forretningen den helt store omgang med nye tiltag og dekorationer i forhold til den kommende jul. Sofie var dybt engageret i disse processer, hun fik ros for selvstændighed, initiativ, gå på mod og ordenssans. Sofie cyklede hver dag til og fra forretningen. Alexander Vordingborg Gymnasium og HF Chr. Richardtsvej Efter flere forsøg lykkedes det, at få en aftale i stand med Troels fra Gymnasiet, han er IT mand. Aftalen gik på to dage. Desværre gik et eller andet galt, så Alexander landede i SSI strøm, styring og it klasse for unge. Jeg har ringet og beklaget meget denne fejltagelse. Derefter var Alexander to dage hos Expert til stor, stor fornøjelse for begge parter. Jeg besøgte forretningen, hvor der kun var positive kommentarer. Alexander tog det selv som en god oplevelse at være i Expert fredag fra , ingen bemærkninger om at weekend kunne starte tidligere tværtimod. Han fortalte med begejstring om arbejdet med at sætte tyverisikring på apparater, ligesom han havde samlet en højtaler til en i-phone. Pernille Din Foto Shop Algade 68 Pernille så glad og meget tilfreds ud, da jeg besøgte Din Foto Shop. Både Carsten (indehaver) og Martin (medarbejder) gav samme positive billede. Atmosfæren var god og stemningen munter. Vi snakkede om flexibilitet på arbejdspladsen. Pernille ville gerne have tidlig fri tirsdag for at være med til idræt på skolen, og havde til gengæld været med på, at både torsdag og fredag var arbejdsdagen til Pernille fortalte om en speciel oplevelse, hun var med Carsten ude for at tage det store foto til et guldbryllup. Der var ca. 60 personer alle skulle stilles op, ligeså de otte børn, som var med. Det var spændende at se, hvordan fotografen fik stillet op, rettet ind på personer og skudt billedet til sidst. Christian Kirkekontoret Ingemannsvej 11 Selvevaluering Side 30

31 Christian havde to dage - tirsdag og onsdag på kirkekontoret. Jeg snakkede med ham torsdag, hvor han selv gav udtryk for, at det havde været en god oplevelse. Han fortalte om rundvisning og introduktion, samt om hans deltagelse i rengøring af kirken. Der er ikke tvivl om, at han var engageret i specielt rundvisningen i kirken. Rasmus S Musikskolen, Kulturarkanden Først i uge 45 der er kommet fin tidsplan for 4 dage tirsdag til fredag. Rasmus og jeg besøgte Musikskolen mandag over middag, så han var helt sikker på, hvor det var. Vi tjekkede lokaler og talte helt kort med en medarbejder. Så langt så godt han kom af sted tirsdag. Han var betænkelig onsdag, da jeg snakkede med ham, men aftalen var klar, han skulle af sted. Men det kom han ikke. Jeg modtag en mail torsdag fra Henrik. Rasmus ønskede ikke at tage af sted. Selvevaluering Side 31

32 Note 4 Valg til brobygning ELEVNAVN Du skal vælge 2 fag: ønske 1 til mandag / tirsdag og 1 til onsdag, torsdag og fredag og en 2 er i reserve ; ) BFT - CELF Nykøbing F. BFT Næstved BOA - CELF Nykøbing F. BOA - Næstved Erhvervseksperimentarium BOA Næstved EU DPN - CELF Nykøbing F. HH - Vordingborg ZBC HT - Vordingborg ZBC KOS - Næstved MKT - CELF Nykøbing F. MPR - Medieproduktion-Roskilde Tekniske Skole MTM - CELF Nykøbing F. MTM - Vordingborg ZBC SOP-SOSU - Nyk. F. SOP - SOSU Næstved SSI - CELF Nykøbing F. SSI - Vordingborg ZBC ST / HF- Vordingborg Gym (10 kl. efterskoler) Hvis du vælger ST SKAL du også vælge et fag fra teknisk skole Selvevaluering Side 32

33 Note 5 Evaluering af brobygning uge Der er 13 elever med et samlet fravær på 13 giver det 20 % Elevnavn blå elever JEG JEG JEG JEG DET VAR DELTOG IKKE DELTOG KEDEDE MIG DELTOG AKTIVT SPÆNDENDE mandag tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Jeg deltog ikke = du var ikke på brobygning den dag. Jeg deltog = jeg var på brobygning Jeg kedede mig = jeg synes at undervisningen var kedelig Jeg deltog aktivt= det var en god undervisning, jeg lærte noget Det var spændende = jeg kunne rigtig godt lide, det vi lavede. Selvevaluering Side 33

34 Giv dine egne kommentarer til: At stå tidlig op Madpakke Toget / bussen Spise varm mad om aftenen Gøre rent sidst på dagen / eller glemte du det?? Alt andet Hvad var ugens bedste oplevelse? Selvevaluering Side 34

35 Note 6. eks. på afsluttende noter i statusrapport i forhold til fremtid. Nov Initiativ og engagement i eget liv: Det er vanskeligt for Louise at se sig selv i uddannelse og eller arbejde. Vi har talt en del om, at det er vigtigt, at give udtryk for, hvilke ønsker hun selv har til fremtiden. I første omgang lykkedes det ikke, at Louise kom i praktik i efteråret. Efter en del samtaler for at motivere, er det nu Louises ønske, at komme i praktik i en forretning i uge Det skal vi nok får til at lykkes. Louise vil gerne vil fortsætte på Vordingborgskolen skoleåret 2013 / 14. Det er aftalt, at hun skal på det røde hold, som er STU linje med bolig og botræning i et af skolens to muligheder, Skovsbo eller Engbo. Vi har snakket om, at hun kan komme i praktik i det ene hus et par dage i det nye år. Juni 13 Louise har været i praktik i Kvickly i tøjafdelingen. Hun var i praktik fra hver dag, da jeg kom på besøg, stod Louise sød og smilende i tøjafdelingen med en kasse cowboybukser, som skulle pakkes ud og hænges på plads. Det giver altid god sikkerhed for eleven, at få Kvickly dresset på + badge med praktikant. Det var rigtig godt, at se Louise i denne nye rolle. Louise fik lov til at få en gave fra afdelingen, det blev til både bukser og en shampoo. Ved evaluering på klassen var Louise positiv og konstruktiv omkring ugens forløb, hun vurderede godt og meget godt i forhold til egne forventninger. Louise har senere konkluderet at hun ikke ønsker at arbejde videre med forretning. Det er tydeligt, at Louise glæder sig til det næste år på Vordingborgskolen. Hun vil profitere af, at hun kender skolen, dens miljø, lærere og andre ansatte samt endelig en række kammerater, som fortsætter I fritiden er Louise begyndt at løbe dels når hun er på skolen, men også hjemme i weekend. Det giver en rigtig positiv energi, som hun er glad for. Målsætninger: At fremme selvtillid og selvstændighed på det personlige plan At fremme Louises aktive deltagelse i undervisningen At styrke faglige kompetencer i forhold til uddannelse / arbejde. At styrke handlekompetencer i forhold til fritids- og andre aktiviteter At være blandt andre unge i et ungdomsmiljø og knytte sociale relationer At opøve kunnen i forhold til at bo selv Som udgangspunkt er det vigtigt at Louise motiveres til at være aktiv medspiller i undervisningen såvel den teoretiske som den praktiske. Karin Hansen Møller, kærnelærer Selvevaluering Side 35