Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet"

Transkript

1 Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011

2 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-, arbejdsmæssige og sociale situation... 6 Elevernes uddannelses og arbejdsmæssige bane i perioden fra afslutningen af højskoleopholdet og den nuværende situation... 6 Elevernes vurderinger af højskoleopholdets betydning for deres nuværende situation... 7 Højskolens betydning for uddannelsesvalget... 7 Højskolens betydning for den personlige udvikling... 7 Elevernes oplevelser af overgangene til højskoleopholdet og efter afslutningen af højskoleopholdet Opsamling... 9 Bilag

3 Forskningsnotat DPU har fået til opgave at følgeevaluere FFD s Kombinationsprojekt. Evalueringen vil have til formål såvel at se på resultaterne af projektet som at yde input til den løbende proces for at sikre, at projektet når de beskrevne mål. Dette forskningsnotat skal således ses dels som et input til den løbende proces dels som en status på, i hvor høj grad projektets overordnede mål er nået. Målet med Kombinationsprojektet er at udvikle samarbejdet mellem højskoler, UU centre og erhvervsskoler med henblik på at skabe kombinationsforløb for unge under 25, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Projektet er således et bidrag til at opnå regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet har endvidere til formål at positionere højskolerne som relevante og kvalificerede aktører i forhold til 95 % målsætningen. I dette notat sætter vi fokus på elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet og hvilken betydning det har haft for, hvor de uddannelses- og arbejdsmæssigt er i dag. Notatet samler dermed op på Kombinationsprojektets overordnede formål og viser i hvilken grad projektets målsætning om, at de unge skal påbegynde en erhvervsuddannelse, er nået. Notatet er baseret på telefoninterviews med elever, der har været igennem Kombinationsprojektet. På tidspunktet for gennemførelse af interviews havde 100 elever været igennem projektet. Af disse er det lykkedes at komme i kontakt med 47 elever, der har deltaget i Kombinationsprojektet på 12 forskellige højskoler. I notatet sætter vi fokus på følgende temaer: Elevernes nuværende uddannelses-, arbejdsmæssige og sociale situation Elevernes uddannelses og arbejdsmæssige bane i perioden fra afslutningen af højskoleopholdet og den nuværende situation Elevernes vurderinger af højskoleopholdets betydning for deres nuværende situation Elevernes oplevelser af overgangene til højskoleopholdet og efter afslutningen af højskoleopholdet. Her har vi særlig fokus på vejledningsindsatsen og eventuelle andre betydende støtteforanstaltninger Elevernes øvrige udbytte af højskoleopholdet Interviewene peger på følgende tendenser, der vil blive uddybet i det følgende: En meget stor andel af de tidligere højskoleelever (31) er i gang med en uddannelse. Heraf er næsten halvdelen gået i gang i direkte forlængelse af højskoleopholdet. I den sammenhæng er Kombinationsprojektets overordnede formål i vid udstrækning opfyldt. Dog er ikke alle er kommet i gang med den erhvervsuddannelse, de oprindelig havde tænkt på. Hver tredje er kommet i gang med HF. En væsentlig grund til at eleverne ikke er kommet i gang med den erhvervsuddannelse, de oprindelig havde tænkt på, er, at højskoleopholdet for mange elever har åbnet for helt nye 3

4 erfaringshorisonter, at de er blevet opmærksomme på mulige uddannelser og jobs, de ikke tidligere havde i tankerne. Desuden har mange elever gennem højskolens undervisning og øvrige aktiviteter opdaget nye talenter og kompetencer hos sig selv. Der er stor forskel på, hvordan eleverne har oplevet vejledningen før, under og efter højskoleopholdet. Her finder vi også store forskelle i elevernes oplevelser af tilbuddet om vejlednings på de enkelte højskoler. Langt størstedelen af eleverne har været meget glade for deres højskoleophold 4

5 Metode De tidligere højskoleelever er forsøgt interviewet pr. telefon. Interviewene er gennemført efter en interviewguide (bilag 1). Der er gennemført interviews i 2 omgange. Dels i januar-februar 2011 og igen i maj I første interviewomgang lykkedes det at interviewe 31 tidligere elever. I anden omgang lykkedes det at komme i kontakt med yderligere 16 tidligere elever. I alt er 47 af de 100 elever blevet interviewet. Interviewene er foregået ved at intervieweren kort har præsenteret sig, har forklaret sit formål og spurgt om de havde tid til at svare på de 8 spørgsmål i interviewguiden. Alle de tidligere elever, det er lykkedes at komme i kontakt med, har været meget villige til at fortælle om deres højskoleophold og nuværende situation. Kun få tøvede med at deltage, men indvilligede efter at have hørt om undersøgelsens formål. En stor andel af de unge var dog ikke klar over (eller kunne ikke huske), at de havde været med i et projekt. Men de bekræftede, at de havde været på højskole. Årsagerne til at det ikke er lykkedes at komme i kontakt med alle de tidligere elever er følgende: Der manglede telefonnumre på 20 elever 23 telefonnumre var ikke længere aktive. Dette skyldes formodentligt, den måde mange unge har telefon på i dag. Mobiltelefonerne er billige og nemme at skifte ud, særligt hvis der skiftes til et andet teleselskab. Herudover er taletidskort en nem løsning, hvis de unge ikke har økonomi til et fast månedligt abonnement 3 numre var opsagt og overtaget af en anden 3 elever ønskede ikke at deltage i undersøgelsen 4 elever har ikke besvaret interviewerens opkald De tidligere elever er forsøgt kontaktet på alle tidspunkter i løbet af dagen og aftenen, både hverdage og weekends. I nogle tilfælde har der skulle flere sms er og telefonopkald til for at få kontakt med de tidligere elever. I og med det ikke har været muligt at komme i kontakt med godt halvdelen af de tidligere elever, har vi ikke kunne lave en bortfaldsanalyse med henblik på at afklare, om der eventuelt er systematik i bortfaldet, der kan have betydning for undersøgelsens resultater. Det er imidlertid vores vurdering, at der ikke er grund til at antage, at der skulle være systematik i bortfaldet, hvorfor det må formodes, at den andel af eleverne, det ikke er lykkedes at komme i kontakt med, ikke adskiller sig fra den øvrige elevgruppe. I det følgende præsenteres resultaterne af interviewundersøgelsen. 5

6 Elevernes nuværende uddannelses-, arbejdsmæssige og sociale situation Langt den største andel af de tidligere højskoleelever (31) er i gang, eller skal straks i gang med en uddannelse. For en del af dem er det dog ikke den uddannelse, de oprindelig havde tænkt sig. Kun 12 tidligere elever er i gang med den uddannelse, eller en der ligger tæt op ad den, som de oprindelig havde tænkt sig. 21 tidligere elever er i gang med en erhvervsuddannelse, her iblandt 2 der er i gang med social og sundhedsuddannelse. De øvrige er i gang med forskellige håndværksuddannelser tømrer, bager, murer, landmand, gartner mv. eller uddannelsen til pædagogisk assistent. Af disse er 13 gået i gang med den nuværende uddannelse i direkte forlængelse af højskoleopholdet. Flere af disse elever er stadig i gang med erhvervsuddannelsens grundforløb, hvilket betyder at de kun kan færdiggøre uddannelsen, hvis de er i stand til at skaffe sig en læreplads. En enkelt er gået i gang med en uddannelse som tatovør, og en anden er i gang med en uddannelse som kunsthåndværker 10 elever er i gang med HF. 4 er i arbejde. Heraf er en soldat på kontrakt og en anden arbejder hos en fotograf efter at have gennemført grundforløb på en erhvervsskole, og regner med at kunne få en læreplads der. En enkelt er lige flyttet og søger arbejde. 3 elever er på et nyt højskoleophold. 4 elever fortæller at de er gået i stå igen og er kommet på kontanthjælp. 2 elever fortæller at de har forskellige psykiske problemer, som gør at de pt. ikke er i stand til at være i uddannelse eller arbejde. Samlet set er langt den største andel beskæftiget i enten uddannelse eller arbejde. I den sammenhæng er projektets overordnede mål nået. Det er bemærkelsesværdigt, at 10 tidligere elever er i gang med HF. En gennemgang af interviewene tyder på, at en del af disse elever har opdaget, at de til trods for dårlige erfaringer med folkeskolen, alligevel er i stand til at fortsætte i en boglig uddannelsesretning. Nogle af interviewene tyder på, at enkelte elever har fortalt, at de gerne ville i gang med en erhvervsuddannelse, da de er kommet med i projektet, men at de fra begyndelsen har haft andre planer og at de har set Kombinationsprojektet som en mulighed for at komme på højskole. Disse elever er alle i gang med uddannelse. Elevernes uddannelses og arbejdsmæssige bane i perioden fra afslutningen af højskoleopholdet og den nuværende situation 18 tidligere elever der er i gang med en uddannelse, er ikke begyndt direkte, men har lavet forskelligt andet i perioden efter højskoleopholdet. Der er ingen systematik i, hvad de har lavet i den mellemliggende periode. Nogle er påbegyndt og sprunget fra en anden uddannelse, nogle har været på produktionsskole, nogle har haft arbejde (heraf flere arbejde der her relevant for deres nuværende uddannelse), flere har været på kontanthjælp. Samlet set tyder det på, at disse unge har afprøvet sig selv i forskellige uddannelses- og arbejdsmæssige sammenhænge som et led i deres afklaring om valg af uddannelse. Men samlet set viser interviewene, at de er kommet forholdsvis hurtigt i gang med deres nuværende uddannelse. 6

7 Elevernes vurderinger af højskoleopholdets betydning for deres nuværende situation De tidligere elever er meget reflekterede, når de fortæller om, hvad de har fået ud af deres højskoleophold. Der er typisk 2 spor i deres fortælling om højskolens betydning. Det ene knytter sig til højskolens betydning for, hvor de uddannelses og arbejdsmæssigt er nu. Det andet knytter sig til deres egen personlige udvikling og vækst. Højskolens betydning for uddannelsesvalget Flere fortæller, at højskoleopholdet har givet dem en afklaring i forhold til valg af uddannelse. En del forklarer, at de på forhånd havde tænkt på en uddannelse og at opholdet be- eller afkræftede deres valg. For andre har højskoleopholdet åbnet nogle nye muligheder og retninger, de ikke før havde set eller overvejet. Disse omfatter eksempelvis en elev, fandt ud af at han gerne vil arbejde med mennesker, fordi der gik nogle fysisk handicappede elever på højskolen. Samværet med de handicappede elever åbnede en hel ny verden og interesse hos ham. Andre fortæller om hvordan undervisning i kreative fag, foto eller teater og musik, har åbnet for nye dimensioner i deres uddannelsesvalg. Endelig er der elever der på højskolen har opdaget, at de til trods for dårlige erfaringer med folkeskolen alligevel godt kan finde ud af og gå i skole, hvilket har fået dem til at vælge HF efter højskoleopholdet. En væsentlig dimension i denne forbindelse er vejledningsindsatsen på højskolen, herunder konkret hjælp til at søge uddannelse, læreplads mv. Vi kommer tilbage til dette nedenfor. Et par stykker mener ikke, at højskoleopholdet har hjulpet dem specifikt i forhold til valg af uddannelse. De fremhæver i stedet den personlige udvikling, de har været igennem, og at opholdet har modnet dem og har gjort dem mere åbne og sociale. Højskolens betydning for den personlige udvikling Det er et gennemgående træk ved de tidligere elevers fortællinger, at de synes højskoleopholdet har haft stor betydning for deres personlige udvikling. De fortæller eksempelvis om at være blevet bedre til at sige sin mening, til at samarbejde og i det hele taget være sammen med andre mennesker. For en del elever har højskoleopholdet betydet, at de er begyndt at stå op om morgenen, at de oplever sig som mere modne samtidig med at de er blevet mere åbne over for andre mennesker og generelt er begyndt at holde mere af sig selv og at tro på egene evner og muligheder og at de er blevet mere glade og selvstændige. Andre taler om at være blevet mere ambitiøse, at de har fået sindsro, mere energi, større selvtillid og generelt er blevet mere positive. Nogle er begyndt at spise sundt eller er stoppet med at ryge og flere fortæller om at de er blevet mere voksne og ansvarlige, at de har lært at sige fra og at sige tingene som de er. Samværet med de andre elever har for nogle af de tidligere højskoleelever betydet, at de har lært, at der skal være plads til alle. De fleste af de unge nævner det sociale netværk som det vigtigste, de har fået ud af højskoleopholdet. Nogle af de unge fortæller at højskoleopholdet har givet dem nye interesser så som at spille guitar, at spille teater og at arbejde med ler. De to fremtrædende udbytter har altså været et socialt netværk og en stor personlig udvikling, som spænder bredt fra person til person. Herudover fortæller en del om den personlige udvikling, de har gået 7

8 igennem, og at højskoleopholdet har givet dem mere overskud og energi og en indre ro, og har dermed gjort dem mere klar til at komme videre. Andre fortæller, at de har opbygget deres selvtillid. En tidligere elev fortæller, at han altid har haft sceneskræk, men fordi han for første gang oplevede at lærerne troede på ham, kom han af med den. Nogle er inde på, at højskoleopholdet ikke har hjulpet i forhold til at vælge en specifik uddannelse, men Højskoleopholdet har betydet en personlig udvikling, der har gjort dem i stand til at vælge. Samlet set vurderer langt den største andel af de tidligere højskoleelever, at højskoleopholdet har været en succes, der har hjulpet dem til både personlig udvikling og til afklaring af deres uddannelsesvalg. Elevernes oplevelser af overgangene til højskoleopholdet og efter afslutningen af højskoleopholdet. For de flestes vedkommende har de tidligere elevers UU-vejleder været igangsættende eller har bistået i forhold til at deltage i projektet. Den del af projektets vejledningsindsats ser dermed ud til at fungere. I flere tilfælde har UU-vejlederen også været på banen i forbindelse med elevens overgang fra højskolen, men det er langt fra i alle tilfælde. Fra højskolen og til erhvervsskole eller anden uddannelsesinstitution tyder interviewene på, at det er meget tilfældigt, hvilken støtte der har været. Kun i meget få tilfælde fortæller de unge om, at der har været kontakt med mellem højskole og den uddannelsesinstitution, de er overgået til efter endt højskoleophold. Dermed peger interviewene på, at der fortsat er et relativt stort stykke arbejde med at få erhvervsskolerne inddraget direkte i projektet. De tidligere elever fortæller i de fleste tilfælde, at de har fået god vejledning på højskolen. De referer til forskellige ansatte som de vigtigste: Vejlederen, lærerne, forstanderen og ikke mindst de andre elever. Nogle fortæller, at de har fået helt konkret hjælp til ansøgninger og enkelte har været på besøg på en erhvervsskole. Enkelte fortæller, at de har fået hjælp fra højskolen til at finde praktikplads, men i de fleste tilfælde tyder det som nævnt på, at der ikke har været kontakt mellem højskole og erhvervsskole. Interviewene tyder på, at der er meget forskellig praksis i forhold til vejledning højskolerne imellem. Det gælder både den konkrete organisering, og i forhold til hvilke af de ansatte der har vejledningsopgaven. Et andet forhold, vi kan konstatere, er, at også på den enkelte højskole kan eleverne have helt forskellige oplevelser af vejledningen. Der er eksempler på, at på den samme højskole bliver vejledningen beskrevet som fremragende af en elev, mens en anden fortæller, at der slet ikke har været vejledning. En nærliggende forklaring kunne være, at eleverne har forskellig forståelse af, hvornår der er tale om vejledning, og hvornår der er tale om almindeligt samvær med højskolens personale. For nogle kan vejledning være noget, der forbindes med en formel aftale på et kontor, mens vejledning for andre kan være de samtaler man har i mere uformaliserede sammenhænge 1. Uden at trække for mange veksler på det relativt spinkle materiale, vi har, kunne der måske alligevel være grund til, at der på den enkelte højskole bliver gjort overvejelser over, hvordan vejledningsindsatsen forvaltes. Med alle de forbehold, der må tages på baggrund af det spinkle materiale for denne undersøgelse, er der en tendens i interviewene til, at elever, der ikke er i gang med uddannelse eller arbejde, har fravalgt eller 1 I et kommende notat undersøger vi specifikt højskolen som læringsrum, herunder betydningen af de uformelle sammenhænge. 8

9 ikke har gjort brug af tilbuddet om vejledning på højskolen. Tendensen er dog ikke entydig; der er også elever, der er i fuld gang med deres uddannelse, der har fravalgt vejledning på højskolen. Til trods herfor kunne dette måske også give anledning til overvejelser over, hvordan vejledningstilbuddet forvaltes på den enkelte højskole. Opsamling I forhold til projektets samlede mål, at de unge via et højskoleophold skal i gang med en erhvervsuddannelse, kan vi på baggrund af interviewene af de tidligere højskoleelever konkludere, at projektet er en relativ succes. Relativ fordi en stor andel af eleverne ikke er i gang med en erhvervsuddannelse, og de færreste den erhvervsuddannelse, de oprindelig havde i tankerne. Desuden er næsten en tredjedel af de, der er kommet i gang med uddannelse, påbegyndt HF. Men i den udstrækning projektet har til formål, at de unge skal i gang med uddannelse som sådan, er projektet en klar succes. Der er ingen tvivl om, at de fleste har haft glæde af højskoleopholdet. Særligt har de unge gennemgået en personlig udvikling, der har været afgørende for, hvor de er i dag. I det store hele er Ungdommens Uddannelsesvejledning aktive i forhold til projektet, idet det som oftest er en UU-vejleder, der er inddraget, når de unge bliver omfattet af Kombinationsprojektet. Derimod udestår der stadig en opgave med at få erhvervsskolerne integreret i projektet. Endelig peger undersøgelsen på, at der kan være grund til at man på de enkelte højskoler bliver gjort overvejelser over, hvordan vejledningsindsatsen forvaltes. Bilag 1 Interviewguide Geninterviews af tidligere højskoleelever. 9

10 Formålet interviewrunden er at finde ud af, hvilken effekt højskoleopholdet har haft i forhold til projektets overordnede mål, at begynde en erhvervsuddannelse, samt at finde ud af, hvordan eleven er aktuelt er beskæftiget. Navn: Højskole: Periode: Den nuværende situation 1. Hvad er du i gang med nu? (uddannelse, arbejde, overførselsindkomst etc.). 2. Hvad har du lavet siden du stoppede på højskolen? (Kronologisk opregning af aktiviteterne) Udbyttet af højskoleopholdet 1. Hvordan har dit højskoleophold hjulpet dig i forhold til valg af uddannelse/arbejde etc? (Åbent beskrivende) 2. Hvad synes du har været afgørende på højskolen, for at du er hvor du er nu? Åbent beskrivende) Overgang fra højskolen 1. Hvordan var overgangen fra højskolen og videre? (Åbent beskrivende) 10

11 2. Var der noget hjælp/støtteforanstaltninger ifm. overgangen fra højskolen? Savnede du støtte hjælp/støtteforanstaltninger? Samlet vurdering 1. Hvad synes du selv, du har fået ud af højskoleopholdet? (fagligt, motivation, personligt etc.) (Åbent beskrivende) 2. Hvad er din samlede vurdering af din deltagelse i projektet? Eventuelle kommentarer. 11

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg 3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg www.bhhs.dk Projekt højskoleophold for unge med uddannelsesperspektiv.

Læs mere

Genvej til en ungdomsuddannelse

Genvej til en ungdomsuddannelse Genvej til en ungdomsuddannelse Udgivelse nr. 1 / November 2007 1 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne folder? Side 3: Side 5: Side 7: Vejledning på højskolerne... vejleder og elev lærer hinanden godt at

Læs mere

Forskningsnotat 2 Kombinationsprojektet set udefra - UU centre, erhvervsskoler og andre samarbejdspartneres opfattelse af Kombinationsprojektet

Forskningsnotat 2 Kombinationsprojektet set udefra - UU centre, erhvervsskoler og andre samarbejdspartneres opfattelse af Kombinationsprojektet Forskningsnotat 2 Kombinationsprojektet set udefra - UU centre, erhvervsskoler og andre samarbejdspartneres opfattelse af Kombinationsprojektet [Et højskoleophold] kan afklare på den måde, at du kan få

Læs mere

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus Ansøgningsskema 1 Projektets titel Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse 2 Højskolen Navn: Idrætshøjskolen Århus 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Idrætshøjskolen

Læs mere

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet Projektbeskrivelse: Evaluering af kombinationsprojektet et samarbejde mellem højskoler og erhvervsuddannelser Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760 www.andebolle.dk auh@andebolle.dk Målgruppe Kurset er åbent for alle mellem 16

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Slutevaluering af Kombinationsprojektet Af Peter Koudahl Kristine Mulvad Jensen Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Slutevaluering af Kombinationsprojektet Af Peter Koudahl Kristine Mulvad Jensen Folkehøjskolernes Forening i Danmark Slutevaluering af Kombinationsprojektet Af Peter Koudahl Kristine Mulvad Jensen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 1 Indhold Forord... 3 Sammendrag... 4 Læsevejledning... 7 1. Om Kombinationsprojektet...

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

UVM s brugerundersøgelse af UU-vejledningen forår 2016 (svarprocent 85) Nej, jeg blev vurderet ikkeuddannelsespar

UVM s brugerundersøgelse af UU-vejledningen forår 2016 (svarprocent 85) Nej, jeg blev vurderet ikkeuddannelsespar Spørgsmål 1 Hvilken klasse går du i? 10. Klasse 9. klasse I alt I alt 199 831 1030 Spørgsmål 2 Blev du vurderet uddannelsesparat i 8. klasse? Ja, jeg blev vurderet Jeg blev ikke Nej, jeg blev vurderet

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Ansøgningsskema. Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse. 1 Projektets titel. 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole

Ansøgningsskema. Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse. 1 Projektets titel. 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole 1 Ansøgningsskema 1 Projektets titel Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Vrå højskole har en del erfaring med at samarbejde

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Hvilken klasse går ud i?

Hvilken klasse går ud i? Hvilken klasse går ud i? 2 Alle svarpersoner (=335) 167 15 113 5 49 6 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1. klasse 1/2 Angiv dit køn 25 Alle svarpersoner (=336) 211 2 15 125 5 Dreng Pige 2/2 28 29 235 Hvilke

Læs mere

Højskolen, vejledning og overgange - fra et elevperspektiv

Højskolen, vejledning og overgange - fra et elevperspektiv Forskningsnotat 3 Højskolen, vejledning og overgange - fra et elevperspektiv Jeg vil simpelthen bare sige, de måneder, vi har været heroppe, og vi har lært hinanden at kende, det er dét, som er en kæmpestor

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Hvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs?

Hvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs? Hvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs? Formål: Løfte eleverne fagligt, personligt og socialt. Give oplevelsen af at det er fedt at gå i skole. Afklaring og uddannelsesparathed. Opleve glæden ved at gå i

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Højskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10.

Højskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10. Højskolernes og frie fagskolers mentorordning v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10. september 2014 Rundt om Hvem er de unge uden ungdomsuddannelse på højskole Effektundersøgelse

Læs mere

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013.

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013. Spørgeskema til elever i 9. og 1. klasse om UU-vejledningen. 213. Baggrundsspørgsmål 1. Er du: 315 34 Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 555 64 9. klasse 1. klasse Specialklasse 3. Hvad valgte du som

Læs mere

Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha

Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Disposition for workshoppen -oversigt over de særlige elevgrupper Formål: Overblik over højskolernes tilbud til særlige elevgrupper Samarbejde Erfaringsudveksling

Læs mere

UNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUGERUNDERSØGELSE AF UUH 2015

UNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUGERUNDERSØGELSE AF UUH 2015 UNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUGERUNDERSØGELSE AF UUH 2015 Er du dreng/pige Dreng 329 Pige 336 Ikke besvaret 2 Besvarelse fordelt på skoler Antal 10. klasseskolen 36 Dreng 14 Pige 22 Arresø Skole 84 Dreng

Læs mere

Brugerundersøgelse UUH - uden skoleoversigt

Brugerundersøgelse UUH - uden skoleoversigt Brugerundersøgelse 2016 - UUH - uden skoleoversigt 1 - Antal besvarelser 9. klasse 10. klasse Special 597 118 13 728 2 - Blev du vurderet uddannelsesparat i 8. klasse? Ja Nej Ikke vurderet Ved 426 62 45

Læs mere

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Tag på Bornholms Højskole

Tag på Bornholms Højskole Bornholms Bornholms Erhvervsskole UU Bornholm Tag på Bornholms og bliv klar til en erhvervsuddannelse Tilbud til dig mellem 17½ og 25 år uden ungdomsuddannelse. HØJSKOLE Brug højskolen som et led i en

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt

Læs mere

Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING

Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 12. december 2011 efter indstilling fra lærermødet den 7. december 2011, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2011-2012 skulle

Læs mere

Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts skulle vælge, hvad du skal efter det her skoleår?

Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts skulle vælge, hvad du skal efter det her skoleår? Brugerundersøgelse 2015 UU-Lillebælt Er du: Dreng Pige 423 47,8% 457 51,6% Hvilken klasse går du i? 9. klasse 702 79,3% 10. klasse 183 20,7% Specialklasse 0 Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen Baggrundsspørgsmål 1. Er du: Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 9. klasse 10. klasse Specialklasse 3. Hvad valgte du som nr. 1, da du den

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Notat. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen

Notat. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Notat 5. marts 2016 Sagsbeh.:GOAN01 J.nr.: 17.00.00-G01-2-16 Skoleafdelingen Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje,

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal ung. erhvervsuddannelse. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse

Kvartalsrapport 1. kvartal ung. erhvervsuddannelse. engagement. efterskole. lyst til at lære. arbejde. praktik. gymnasieuddannelse efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde Kvartalsrapport 1. kvartal ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING/LÆSEVEJLEDNING..

Læs mere

Faktakort lavet på baggrund af. Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14.

Faktakort lavet på baggrund af. Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14. PROJEKT REFLECT UU-VEJLE Faktakort lavet på baggrund af Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14. Med udgangspunkt i en samfundsmæssig interesse i, at få flere unge over i et uddannelsesforløb

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 17. december 2013, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2013-2014 igen skulle være: Hvordan

Læs mere

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Torsdag den 09-06-2011 Kl. 13:30 Gæstekantine, Rådhuset

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Torsdag den 09-06-2011 Kl. 13:30 Gæstekantine, Rådhuset Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Torsdag den 09-06-2011 Kl. 13:30 Gæstekantine, Rådhuset Deltagere: Hanne Klit, Jakob Holm, Erik Boman, Bo Nissen, Ole Wej Petersen, Anders Johansson Afbud:

Læs mere

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010.

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Indledning Det er fra politisk side meldt ud, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har også en betydning

Læs mere

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010 FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2 fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2 Den 5. marts 2 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og. klasser

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Fra øvelse til mester

Fra øvelse til mester Fra øvelse til mester Fritidsjob og virksomhedspraktik med et uddannelsesperspektiv Information til ungeaktørerne på Frederiksberg Kort om projektet Jobcenter Frederiksberg har igangsat et nyt ungeprojekt,

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Atuarfitsialak. Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002

Atuarfitsialak. Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Atuarfitsialak Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Undersøgelsen er gennemført af Merete Watt Boolsen. Undersøgelsen præsenteres af Konference

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Sosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser

Sosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser Sosu-skolernes arbejde med rekrutterings- og fastholdelsesindsatser Konference 8. maj 2012 Pernille Hjermov og Sanya Gertsen Pedersen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Formål med evalueringen og dagen

Læs mere

UNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUGERUNDERSØGELSE 2014

UNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUGERUNDERSØGELSE 2014 UNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUGERUNDERSØGELSE 2014 Besvarelser 766 ud af 1288. Besvarelsesprocent 2014: 59,5 % (Besvarelsesprocenten var 35 % i 2012 og 9 % i 2013) BESVARELSER FORDELT PÅ SKOLER OG KØN 10.

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

UNGESTATUS VESTHIMMERLAND - JULI 2014

UNGESTATUS VESTHIMMERLAND - JULI 2014 UNGESTATUS VESTHIMMERLAND - JULI 2014 Dato: 2. juli 2014 Kvartalsrapport for 2. kvartal 2014 Hvert kvartal udarbejder UU Vesthimmerland en rapport med fokus på forskellige aspekter af den vejledningsindsats

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik.

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Joan Staun Tale- læsepædagog, koordinator i projektet, Region Nordjylland Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Den 1. april 2006 blev samarbejdet

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014.

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014. Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014. Baggrundsspørgsmål 1. Er du: Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 9. klasse 10. klasse Specialklasse 3. Hvad valgte du som nr. 1, da

Læs mere

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg glad for at byde velkommen på denne konference om kvalitet i vejledningen og kan samtidig konstatere, via det store fremmøde,

Læs mere

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2

Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 BAGGRUND Nye reformer og vilkår for folkeskolen, en koordineret vejledingsindsats, samt en ny EUD-reform skaber en ny virkelighed for folkeskoleelever, der

Læs mere

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse BAGGRUNDSNOTAT Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse I dette notat præsenteres udvalgte resultater fra en spørgeundersøgelse

Læs mere