Terapeutisk T kompe
|
|
- Egil Lindholm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8 Terapeutisk kompe
2 9 tence Indtryk og punktnedslag fra den 29. internationale konference for empirisk psykoterapiforskning KONFERENCE Af Carsten René Jørgensen ILLUSTRATION: BIRGITTE AHLMANN I dagene juni 1998 afholdt Society for Psychotherapy Research sin 29. internationale konference nær Salt Lake City. Som altid samlede konferencen en række af verdens førende empiriske psykoterapiforskere til fem dages intens fremlæggelse og diskussion af seneste forskningsresultater. Førende henviser i denne sammenhæng primært til kompetence i valg og udvikling af empiriske metoder og i videnskabelige analyser af interessante forskningsresultater. Årets konference bar præg af, at den empiriske forskning for alvor har rettet blikket imod terapeuten og dennes positive og negative bidrag til den terapeutiske proces. Den såkaldte dodo-kendelse eller ækvivalensparadokset i psykoterapiforskningen henviser til det faktum, at patienter øjensynligt får omtrent samme udbytte af forskellige terapiformer på trods af store forskelle i den terapeutiske proces. Dette fænomen søges nu forstået med henvisning til for primitive forskningsmetoder og forskningens overdrevne fokusering på terapiens tekniske aspekter. Terapeutens mere personlige andel og hans evne til at håndtere den terapeutiske relation og proces har en måske afgørende betydning for patientens udbytte af behandlingen på tværs af forskellige terapeutiske retninger. Når det hidtil ikke har været muligt at finde systematiske forskelle i behandlingseffekten på tværs af teknisk homogene grupper, antages dette altså bl.a. at hænge sammen med mulige forskelle i den terapeutiske proces inden for de undersøgte grupper. Sagt på en anden måde: Det, som er afgørende for forskelle i behandlingsudbytte, er måske ikke så meget terapeutens erklærede troskab over for den ene eller den anden terapeutiske skole, men snarere faktorer i den terapeutiske relation og proces. Terapeutens rolle Med begreber som terapeutens responsivitet, sensitivitet og afstemthed med patienten er der for alvor blevet opmærksomhed på, at den enkelte patient har forskellige behov på forskellige tidspunkter i det terapeutiske forløb, og at terapeuten må være i stand til at afstemme sine interventioner efter patientens øjeblikkelige tilstand og behov; terapeuten må være i stand til empatisk at aflæse og afveje patientens øjeblikkelige behov og reagere adækvat på dette. Hermed indføres en cirkulær kausalitet i den terapeutiske proces, hvor patientens behov og reaktioner (bør) influere på terapeutens efterfølgende adfærd og interveneren ganske komplicerede processer, som det er muligt at udforske empirisk på moment-to-moment basis. Man kan se denne åbning for gensidigheden og den cirkulære kausalitet i mødet mellem patient og terapeut som udtryk for, at procesforskningen omsider er ved at optage en række af den interpersonelle psykoanalyses centrale ideer. Det er ikke tilstrækkeligt, at terapeuten er teknisk kompetent. Evnen til at håndtere den tera-
3 10 peutiske relation og til at sætte sine mere tekniske færdigheder ind på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde er en forudsætning for den positive effekt af enhver intervention. Hvorfor drop-out? En gruppe af forskere omkring Bill Piper i Edmonton fremlagde en række interessante resultater, som belyser betydningen af terapeutens responsivitet eller evne til at opfange og indrette sine interventioner efter, hvad der netop nu sker i den terapeutiske relation. For at belyse mulige årsager til patienters drop-out af korttids psykodynamisk terapi undersøges den terapeutiske proces i de to sessioner, som leder op til drop-out i 22 terapeutiske forløb. Disse procesanalyser sammenholdes med analyser af sessioner på tilsvarende tidspunkter i 22 forløb, som afsluttes på normal vis. De anvendte analyseinstrumenter (VNIS; Vanderbilt Negative Indicator Scale & VPPS; Vanderbilt Psychotherapy Process Scale) er specielt udviklet til at se efter negative elementer i den terapeutiske proces (se evt. Jørgensen 1999). Forskerne finder markante forskelle i den terapeutiske proces i de to grupper: Patienter, som afbryder behandlingen, giver udtryk for en betydeligt ringere behandlingsalliance tidligt i forløbet. Det kunne tyde på, at der på intet tidspunkt er blevet opbygget de nødvendige relationelle forudsætninger for et succesfuldt behandlingsforløb. ILLUSTRATION: BIRGITTE AHLMANN Hertil kommer, at der øjensynligt er betydelige forskelle i den terapeutiske proces op til behandlingsafbrydelsen hovedparten af patienterne giver direkte udtryk for deres frustration over behandlingen og for deres tanker om at afbryde behandlingen. Terapeuterne reagerer typisk (i overensstemmelse med deres psykodynamiske behandlingsmanual) ved at fokusere på den terapeutiske relation ud fra et overføringsperspektiv. Patienten søger at undvige det ofte emotionelt provokerende fokus på overføringen og her-og-nu-relationen, hvorefter terapeuten stadig søger at fastholde sit fokus på overføringen og relationen her-og-nu. Piper ser dette typiske forløb som udtryk for, at der opstår en uproduktiv magtkamp mellem patient og terapeut om valg af terapeutisk metode, der gradvist øger begge parters frustration over behandlingen. Man kunne tilføje, at de pågældende terapeuter antagelig ikke har været i stand til at afpasse deres interventioner efter den aktuelle proces og patientens kommunikerede behov. Samtidig søges ansvaret for den fastlåste situation implicit placeret hos patienten i form af overføringstolkninger, som antyder, at patienten er i færd med at gentage sin historie eller på anden vis fordrejer virkeligheden i den terapeutiske relation. Terapeuterne er øjensynlig ikke parate til at påtage sig deres andel af ansvaret for de opståede problemer i den terapeutiske relation.. Autorisation På et seminar med overskriften: Hvad er terapeutisk talent, og hvor kommer det fra, fremlagde Michael Lambert de første resultater fra en ny metaanalyse af undersøgelser med fokus på forskelle i terapeuters be-
4 11 handlingsresultater. Det bliver her endnu engang bekræftet, at der er markant forskel på, hvor gode resultater forskellige terapeuter er i stand til at opnå tilsyneladende også, når der søges kompenseret for forskelle i de behandlede problemers sværhedsgrad osv. (hvilket naturligvis kan være vanskeligt at gøre helt tilfredsstillende). Samtidig tyder noget på, at visse terapeuter er bedst til sværere forstyrrelser, medens andre klarer sig bedst i arbejdet med lettere forstyrrede patienter. Hertil kommer, at det kan være vanskeligt at drage generelle konklusioner om, hvad der er frugtbare interventionsformer og god terapeutadfærd for alle patienter det er en kreativ handling at udkrystallisere, hvad den enkelte patient har brug for netop nu, og hvorledes dette gives til patienten medens vi relativt let kan blive enige om en række former for terapeutadfærd, som er notorisk skadelige for alle patienter. Endelig er der ikke nødvendigvis nogen entydig sammenhæng mellem akademisk og terapeutisk talent. Hvis vi nu går ud fra, at terapeutfaktoren faktisk har ganske stor betydning for det terapeutiske udbytte, og vi ved, at selv ganske få alvorlige fejltrin (hvor terapeuten er helt ude af trit med patientens aktuelle tilstand og behov) kan få langvarige følger for specielt mere skrøbelige patienter, hvordan kan vi så etisk forsvare over for vore patienter, at alle psykologer - antagelig ud fra en i øvrigt prisværdig demokratisk idé om, at alle skal have chancen og ingen vil stille sig til dommer over andres færdigheder - kan blive autoriseret, når blot de opfylder en række altovervejende kvantitative krav om supervision og dokumenteret akademisk formåen?
5 12 Litteratur: Psyke & Logos 1998, nr. 1. Temanummer om terapeutens bidrag til den psykoterapeutiske proces. Agrippa Temanummer med indlæg fra første møde i Dansk Forum for psykoterapiforskning. (in press) Jørgensen, C.R.: Hvorfor virker psykoterapi? En diskussion af psykoanalysens behandlingsteori. Matrix 1997;14:5-45. Jørgensen, C.R.: Individualisering af den terapeutiske metode. Matrix 1997; 14: Jørgensen, C.R.: Den analytiske tolkning. Indleveret med henblik på publicering i Psyke & Logos Bacal, H.A. (ed.). Optimal Responsiveness. How Therapists Heal Their Patients. New York: Jason Aronson Formelt indgår en vurdering af psykologens mere personlige kvaliteter og evne til at håndtere en mellemmenneskelig relation ikke i autorisationsproceduren. Det er ikke, fordi jeg har noget entydigt svar på denne i virkeligheden ret gamle problematik. Men i takt med, at vi får bedre videnskabeligt belæg for den afgørende betydning af terapeutens evne til at være i og håndtere den terapeutiske relation m.v., var det måske alligevel værd at vende den endnu engang? Fra forsker til kliniker Under konferencen blev man mindet om en af psykoterapiforskningens største udfordringer: Hvorledes kan de mange interessante og klinisk værdifulde forskningsresultater formidles i en form som også kan fange klinikeren, der ikke nødvendigvis har den store forskningsmæssige interesse. Også ved årets konference kunne der ses flere eksempler på den i nogle tilfælde for store afstand imellem den empiriske forskning og den daglige kliniske virkelighed: Der blev fremlagt komplicerede statistiske analyser uden ledsagende refleksioner over resultaternes forbindelse til og betydning for det konkrete kliniske arbejde. Der blev præsenteret empiriske bekræftelser af sammenhænge, der af den erfarne kliniker opleves som selvfølgeligheder. Og man blev mødt med uengagerede redegørelser for resultater af kliniske eksperimenter, hvor psykoterapien mere eller mindre er trukket ud af sin naturlige sam- menhæng, uden at der efterfølgende er reflekteret over, hvordan de fremlagte resultater kan overføres til den kliniske dagligdag. Samlet betyder dette, at de empiriske forskningsresultater står i fare for at miste afgørende i klinisk validitet og klinikeren blot føler sig bekræftet i sine forestillinger om, at resultaterne fra den empiriske forskning er uforståelige ( endeløse uforståelige tabeller ), ligegyldige ( vi får ikke noget at vide, som vi ikke allerede ved ) og uden relevans for den kliniske virkelighed, fordi de undersøgte problemstillinger er alt for enkle og rene i forhold til den kliniske hverdag. Som det fx skete, da en undersøgelse af manualiseret psykodynamisk korttidsterapi af en gruppe i øvrigt velfungerende studerende med angstproblemer blev fremlagt. Antallet af sessioner var fastlagt på forhånd, og det krævedes, at anvendelsen af den manualiserede metode gik forud for udviklingen i patientens behov og behandlingsprocessen (terapeuten måtte så at sige kun tilpasse sig patientens behov inden for den givne behandlingsmetode). Alligevel dannede undersøgelse grundlag for generelle konklusioner langt ud over en sådan laboratoriebehandling. Hertil kommer, at der i nogle undersøgelser efter min bedste vurdering anvendes lidt for opfindsomme statistiske metoder i jagten på signifikante statistiske sammenhænge imellem undersøgte variable. Det betyder, at forskeren kan fristes til at drage konklusioner, som der ikke er tilstrækkelig basis for i det undersøgte materiale. Samtidig må det nævnes, at den mere kvalitativt orienterede forskning er plaget af en række andre - efter min opfattelse langt alvorligere - metodeproblemer, som jeg dog ikke skal komme ind på her. Disse betænkeligheder, der næsten uundgåeligt synes at klæbe til den del af den empiriske forskning som betjener sig af mere kvantitative metoder, ændrer dog ikke ved det generelle indtryk af en konference med klar overvægt af klinisk relevante forskningsresultater Vejen frem for den empiriske psykoterapiforskning i disse år går over udviklingen af stadigt bedre metoder til analyse af de mange niveauer i den terapeutiske proces, gennem en opprioritering af velgennemførte enkeltcase-studier og stærkere belysning af terapeutens rolle i psykoterapi. De mange stort anlagte undersøgelser af, hvad der generelt eller i gennemsnit er den bedste behandling som bl.a. har været refereret af Esben Hougaard & Thomas Nielsen i tidligere numre af Psykolog Nyt må suppleres med undersøgelser af, hvad der er bedst for den enkelte patient på bestemte tidspunkter i det terapeutiske forløb, og hvorledes terapeuten er eller netop ikke er i stand til høre og håndtere dette på passende vis. Carsten René Jørgensen er klinisk psykolog og ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet, Psykologisk Institut. Medstifter af Dansk Forum for Psykoterapiforskning.
år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske
Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereRelation Af Carsten René Jørgensen. Behandlings- relationen i centrum
Relation Af Carsten René Jørgensen Behandlings- relationen i centrum 10 Nr. 16. 2002 Der er behov for at udforske effekten af længerevarende psykoterapi (se bl.a. Fonagy et al. 2002b) og ikke mindst for
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereMENNESKET. Konference Af Carsten René Jørgensen
Konference Af Carsten René Jørgensen MENNESKET torer knyttet til terapeutens person og til behandlingsrelationen bidrager med ca. 40 %. Det er således kun 10-15 % af variationen i behandlingsudbytte, der
Læs mereRORET. Med klienten ved
Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske
Læs merePSYKOLOGENS MAGTFULDE RUM
AF ANITA FRANK GOTH, JOURNALIST FOTO: ASBJØRN SAND PSYKOLOGENS MAGTFULDE RUM Det er tid til at standse op, når historier om sundhedspersoner, der overtræder de moralske og etiske regler, begynder at få
Læs mereDen terapeutiske relation
STOF nr. 13, 2009 Den terapeutiske relation - samarbejdet mellem patient og behandler om forandring Hvordan oplever patienter og behandlere deres indbyrdes roller, og hvordan indvirker denne opfattelse
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereKOGNITIV TERAPI SKALA
KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:
Læs mereINSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2015
INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2015 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (-KBH), er en
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs mere2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)
2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet
Læs mere2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe
2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereVI MÅ IKKE TEKNOKRAT TERAPI
VI MÅ IKKE TEKNOKRAT TERAPI AF ANITA FRANK GOTH, JOURNALIST FOTO AF ASBØRN SAND Professor Carsten René Jørgensen gør i sin nye bog op med brug af specifikke teknikker og behandlingsmetoder, der kan fixe
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereTENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen
591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereTerapi, rådgivning. og hverdagsmirakler DEN 24. JANUAR 2017 ODENSE. TUBA-konferencen At hjælpe og forstå unge med problemer
TUBA-konferencen 2017 Terapi, rådgivning og hverdagsmirakler - At hjælpe og forstå unge med problemer DEN 24. JANUAR 2017 ODENSE Scott D. Miller, (US) Ph.D., ophavsmand til FIT (Feedback-Informed Treatment),
Læs mereDeltagere: Tid og sted:
Der er mulighed for at gennemføre en uddannelse til ISTDP-terapeut på dansk. Undervisningsplan, øvelser og materiale er udviklet af Jon Frederickson fra ISTDP-institute i Washington efter samme pædagogiske
Læs mereKernekompetencer for ICCE-praktikere
Kernekompetencer for ICCE-praktikere ICCE er et verdensomspændende netværk af terapeuter, undervisere, forskere og politikere, som er dedikeret til at fremme topkvalitet i terapi- og behandlingsarbejde.
Læs mereSupervision af andre faggrupper
Supervision af andre faggrupper Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer April 2011 Torben Schjødt 1 Supervision af andre faggrupper 1. Hvem og hvad 2. Supervisionens målm 3. Vilkårene 4. Supervisors opgave
Læs mereAFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren. Studiebeskrivelse
AFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren Indledning Studiebeskrivelse Parterapi og sexologi er to forskellige videnskaber, som sjældent bliver forenet. I praksis er der ofte
Læs mereProfessionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål
C 4 U ny KAiO Professionsprogram Clinic Counseling Consultation Coaching Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål Disclaimer: Gamle KAiO (Konsulent Arbejde i Organisationer) er en tid lang under re-organisering
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereFamiliesamtalen i børneperspektiv
Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs merePatient og psykolog i cyberspace
Patient og psykolog i cyberspace Kan fjernbehandling blive nært? Erfaringer fra Internetpsykiatrien.dk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsnet Vejle Sygehus, 23. juni 2017 Ellen Stenderup Specialpsykolog,
Læs mereSUPERVISIONGRUPPE / G2 KR / EFTERÅR 2019
SUPERVISIONGRUPPE / G2 KR / EFTERÅR 2019 Sidst opdateret den 16.07.19 2. version (18. november flyttes til den 16. december) Sidst opdateret den 12.07.19 2. version (Overdraget til Claire Neger) Ved socialrådgiver
Læs mereFormandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009
Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende
Læs mereFORSKNING. Af Stig Poulsen, Susanne Harder & Michael Linde FOTO: POLFOTO
10 FORSKNING Af Stig Poulsen, Susanne Harder & Michael Linde Skismaet mellem forskningen og den kliniske virkelighed blev åbent erkendt, da der i efteråret blev afholdt europæisk konference om psykoterapiforskning
Læs mereSenmodernitet korttidsterapi
Kulturforståelse Af Carsten René Jørgensen Senmodernitet korttidsterapi FOTO: BILLEDHUSET Ligesom gode grøntsager, god mad og godt brød kræver tid, så kræver god psykoterapi tid. I den senmoderne kultur
Læs mereSupervision af psykoterapi
Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende
Læs merePraksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik
Praksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik Formål Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis
Læs merePSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE
PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs merePsykoterapiforskningen
Forskning I Af Carsten René Jørgensen Psykoterapiforskningen som brobygger imellem teori/forskning og praksis Når vi kan bygge Storebæltsog Øresundsbroer, må vi også kunne bygge bro imellem teori/forskning
Læs merea. Tema: Autorisationslov og ledelsesret: et etisk dilemma c. Temadrøftelse: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse
Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk udvalg 22. november 2010 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 1. december 2010 Deltagere: Hanne Munch, Anne Marie Svenningsen, Brian Errebo-Jensen
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mere49 Terapeutens selvevaluering
8 vurderingsskemaer 49 Terapeutens selvevaluering Denne skala udgøres af en række spørgsmål om kognitiv terapi. Den er omarbejdet fra»kognitiv terapi-skala«(young & Beck, 1980), der udfyldes af supervisor,
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereTUBAs faglige profil. Paradigmet om det ændrede liv
TUBAs faglige profil Formålet med denne tekst er at fastlægge en faglig profil for TUBA som afsæt for kvalitetsudvikling og forskning. Profilen er bygget op omkring en række punkter, der søger at klarlægge
Læs mereModul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?
Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (LM1). Kan du: -
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereForskningsprogrammet kommunikation og etik
Forskningsprogrammet kommunikation og etik Ved programleder Forskningsprogrammet Fortællingen om et forskningsprogram Forskningsprogrammet kommunikation og etik Fortællingen Fra ph.d. spire til seniorforsker
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereHM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind
HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereMor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning
3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil
Læs mereIntroduktion til klinisk forskning
UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?
Læs mereUdviklings risici ved at vokse op med Triple-X
Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education
Læs mereINSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I AARHUS
INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I AARHUS Gruppeanalytiske uddannelser med ansøgningsfrist 9. april 2019 2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse (GPU) Arbejder du med terapeutiske, psykoedukative eller udviklingsgrupper
Læs mereKommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark
Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereCURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S
CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god
Læs merebrug af selvafsløring
Terapeuters brug af selvafsløring Når terapeuten åbner for sin egen person over for klienten, kan det være en virksom intervention. Artiklen rummer teoretiske og praktiske refleksioner over self-disclosure
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereProjekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital
Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions
Læs mereÅbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB
Åbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB NEUROLEADERSHIP NeuroLeadership er et nyt fagligt krydsfelt med fokus på at inddrage evidensbaseret viden
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereMENTALISERINGSBASERET BEHANDLING AF BORDERLINE PERSONLIGHDSFORSTYRRELSE
MENTALISERINGSBASERET BEHANDLING AF BORDERLINE PERSONLIGHDSFORSTYRRELSE IPTP: 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER 6/4 2018, SLAGELSE MICKEY KONGERSLEV, CAND. PSYCH., AUT., PHD FAGLIGLEDER,
Læs mereEmotionsfokuseret Terapi (EFT)
Emotionsfokuseret Terapi (EFT) Af Niels Bagge, Cand.psych. aut., specialist og supervisor, akkrediteret EFT terapeut og supervisor. Følelser er centrale i menneskers liv, både som en væsentlig del vores
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereHvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten
Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013
Læs mereForsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker
Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til
Læs mereEvaluering Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, MPG/MPA-uddannelsen, F10 Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? gode interessante oplæg. Meget relevante for mig. Det har givet overblik over den hverdag jeg arbejder i, og en sikkerhed i, hvad jeg vil, fremadrettet. Godt
Læs mereM I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )
M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereOpmærksomhedsbegrebets
Opmærksomhedsbegrebets historie Anders Kruse Ljungdalh Aarhus Universitetsforlag 1. Opmærksomhedsarbejdets ustyrlige genstand Det vanskeligste i verden er at styre sin opmærksomhed. Når man forsøger at
Læs mereProgram for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi
Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi v/ Psykolog, Hypnoterapeut og Specialist & Supervisor i Psykoterapi. Medundervisere: Anders Degn Pedersen, Specialist & Supervisor i Neuropsykologi
Læs mereETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN
ETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN Tobias-Skolens etiske retningslinjer har som formål at værne om skolens og branchens værdier samt at skærpe bevidstheden om god, etisk praksis under uddannelsen samt
Læs merePsykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereHar den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereRobert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle
En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereBehandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk
Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende
Læs mereBILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mereAktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi
Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mere