INDHOLD. Goutham Jørgen Surendran21. december Indhold

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. Goutham Jørgen Surendran21. december 2011. Indhold"

Transkript

1 INDHOLD Indhold Økonomiske principper A 2 Introduktion Kapitel Kapitel Kapitel Udbud & efterspørgsel: Hvordan markeder fungerer Kapitel Kapitel Kapitel Udbud & efterspørgsel 2: Marked & Velfærd Kapitel Kapitel Kapitel Den oentlige sektors økonomi Kapitel Kapitel Kapitel Virksomheders adfærd & organisation af industrien Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Arbjedsmarkedet Kapitel Kapitel Emner for yderligere undersøgelser Kapitel Stikordsregister9 1

2 Ceteris paribus; Alt andet lige Økonomiske principper A 1 Introduktion Kapitel 1 Eciens; At samfundet får mest muligt ud af de begrænsede ressourcer (størst mulig kage) Lighed/fordeling; En fair fordeling af velstanden i samfundet (fordeling af kagen) Alternativomkostning; Værdien af det bedste alternativ, der må opgives for at gennemføre den valgte handling. Alternativomkostninger (opportunity cost) betegner de omkostninger, der er ved en handling, når de tab, der er ved, at den valgte handling udelukker andre mulige samtidige handlinger, indregnes. Der tages altså højde for handlingens trade-o. F.eks. hvad der for lægmand betragtes som gratis, kan forekomme omkostningsfulde for en økonom. De regnskabsmæssige omkostninger forbundet med at tage en uddannelse er f.eks. alle udgifterne til bøger. Denne beregning tager dog ikke højde for alternativomkostningen ved at tage en uddannelse, altså den tager ikke højde for den tid den studerende på sin uddannelse. Konkret gælder det den tabte månedsløn, som den studerende kunne have tjent ved at være i arbejde. Marginal ændring; Den gradvise tilpasninger til en given handlingsplan. Markedsøkonomi; en økonomi, der allokerer ressourcer igennem decentrale beslutninger af mange rmaer og husholdninger, som der interagerer i markedet for vare og serviceydelser. Markedsfejl; en situation, hvor markedet af sig selv fejler i at allokere ressourcerne ecient. Eksempler på markedsfejl er eksternaliteter og monopolisering. Eksternaliteter; En konsekvens af, at markedet ikke kan prisfastsætte f.eks. forurening, uden indblanding, da der ikke tages højde for dette (dog undtagelse ved fuldkommen konkurrence samt, at det er omkostningsfrit at handle). Produktivitet; mængden af goder og serviceydelser produceret på pr. agent eller tidsenhed. Ination; en stigning i det generelle prisniveau. Deation; et fald i det generelle prisniveau Phillipskurven; angiver, at der et kortsigts tradeo mellem ination og arbejdsløshed. (Højere ination lavere arbejdsløshed.) Konjunkturudvikling; udsving i den økonomiske aktivitet, såsom beskæftigelse og produktion. Kapitel 2 Cirkulære-ow-diagram; en visuel model af økonomien, der viser, hvordan pengene og produktionsinput og -output "yder"gennem blandt husholdninger og virksomheder. Homo Oeconomicus; Det anvendte individ i mainstream økonomi er rationel, optimerende og egoistisk. Det rationelle afspejles i, at individet udnytter de tilgængelige informationer til at træe de bedste valg for individet selv. Det optimerende skal ndes i, at individet lægger en fremtidsplan, der kun afviges, hvis situationen ændres. Produktionsmulighedsområde; Mængden af alle de mulige outputkombinationer et samfund eller en agent har. Transformationskurve; Mængden af alle de mulige outputkombinationer et samfund eller en agent har ved en ecient ressourceudnyttelse. Grask er transformationskurven altså en specik del af produktionsmulighedsområdet - nemlig randen. Hældningen på kurven afspejler trade-o (bytteforholdet) mellem de to varer, altså alternativ omkostningen ved produktion af varen. Mikroøkonomi; undersøgelse i hvorledes husholdninger og rmaer tage beslutninger og hvorledes disse interagere i et marked. Makroøkonomi; Studie i hvordan aggregerede størrelser for hele økonomien bestemmes af forskellige økonomiske fænomener (ination, arbejdsløshed og vækst). Bearbejdelse af udsagn; Samvariation af variable, men ingen meningsfuld sammenhæng, dette kan skyldes : Omvendt kausalitet (x forklarer ikke variation i y, men y forklarer variation i x) 1 Economics, Gregory Mankiw 2

3 Udeladt forklarende variabel (en tredje variabel z forklarer både variationen i x og y) Tilfældig samvariation osv. Normativt udsagn; hævder at foreskrive, hvordan verden bør være. Positivt udsagn; hævder at beskrive, hvorledes verden er. Kapitel 3 Absolutte fordele; Producenter sammenlignes på basis af deres produktivitet. En producent siges at have absolut fordel, hvis denne kan producere en given vare mest eektivt, dvs. med færrest mulige produktionsfaktorer (f.eks. arbejdskraft/-tid). Alternativ omkostning; Den produktion man må afgive af vare 2 for at producere en enhed yderligere af vare 1. Komparative fordele; Producenter sammenlignes på deres alternativomkostninger. En producent siges at have komparativ fordel, hvis denne har de laveste alternativomkostninger ved produktion af en given vare. Man kan ikke have komparativ fordel i begge varer. Dvs. der er (næsten) altid en gevinst ved handel Gældende for handel; Ved handel vil det være muligt for agenterne at opnå et punkt udenfor transformationskurven. Dog tre tilfælde, hvor handel ikke vil nde sted : 1. Hvis de to agenter har samme alternativ omkostning vil ingen af dem have komparativ fordel, derved opnås intet ved handel 2. Hvis agenterne specialisere sig i det de har den komparative fordel i og kun ønsker at forbruge det, de har specialiseret sig i, vil ingen handel fremkomme 3. Hvis transaktionsomkostningerne ved at gennemføre handelen er for store Import; Vare produceret i udlandet, men solgt i det indenlandske marked. Eksport; Vare produceret indenlandsk, men solgt i udlandet. Udbud & efterspørgsel: Hvordan markeder fungerer Kapitel 4 Marked; En gruppe af købere (efterspørgere) og sælgere (udbydere) af en eller ere givne varer eller serviceydelser Loven for efterspørgsel; Alt andet lige vil den efterspurgte mængde generelt være faldende, når prisen er stigende. Efterspørgselskurve; Afspejler forholdet mellem prisen og den efterspurgte mængde for en vare. Markedsefterspørgsel; Summen af alle efterspørgeres efterspurgte mængde ved en given pris. Kurven for markedsefterspørgselen er adere end de kurven for den enkelte agents efterspørgsel. Normal vare; en vare hvor, alt andet lige, en stigning i indkomsten, vil føre til en stigning i efterspørgslen efter varen. Inferiøre vare; en vare hvor, alt andet lige, en stigning i indkomsten, vil føre til et fald i efterspørgslen. F.eks pasta fra Netto Substitutter; to vare, hvor en stigning i prisen på den ene af varerne fører til en stigning i efterspørgselen af den anden. F.eks. Carlsberg >< Tuborg eller Cola ><Pepsi. Komplementære; to vare, hvor en stigning i prisen på den ene vare, fører til fald i efterspørgslen på den anden. F.eks. Tobak>< Pibe. Loven for udbud; Alt andet lige; vil den udbudte mængde af en vare generelt være stigende, når prisen på varen stiger. Udbudskurve; en graf for forholdet mellem prisen for en vare og den udbudte mængde. Markedsudbud; summen af alle udbyders udbudte mængde ved den pågældende pris. Ligevægt; en situation hvor prisen har nået et niveau, hvormed den udbudte mængde er lig den efterspurgte mængde. Udbudsoverskud; en situation, hvor den udbudte mængde er større end den efterspurgte mængde. Udbudsunderskud; en situation, hvor den udbudte mængde er mindre end den efterspurgte mængde. Loven for udbud og efterspørgsel; prisen for enhver vare justeres for at bringe den udbudte og efterspurgte mængde for en vare i balance. 3

4 Kapitel 5 Elasticitet; Måler den relative ændring i en variabel som følge af en relativ ændring i en anden variabel. Matematisk : e x = x y y x % x % y Efterspørgslens egenpriselasticitet; den procentvis ændring i efterspørgslen ved en prisændring på 1 %. Sammenhæng mellem omsætning og efterspørgselens egenpriselasticitet; Hvis prisen stiger med en 1 % vil den efterspurgte mængde falde med mindre end 1 %, dermed stiger virksomhedens prot. Ved elastisk vil protten falde, da efterspørgselen falder mere end 1 %. Ved enhedselastisk vil protten være uændret. Efterspørgslens indkomstelasticitet; den procentvis ændring i efterspørgslen ved en indkomstændring på 1 %. Negativ for inferiøre vare, positiv for normale. Generelt er en vare en luksusvare, hvis efterspørgselselasticiteten er over 1. Efterspørgslens krydspriselasticitet; den procentvis ændring i efterspørgslen på vare A ved en prisændring på 1% på vare B. Positiv for substitutter, negativ for komplementære varer. Udbuddets egenpriselasticitet; den procentvis ændring i udbuddet ved en prisændring på 1 %. Kapitel 6 Prisloft; En lovbestemt fastsat maksimumpris. Et bindende prisloft fører til overskudsefterspørgsel. Minimumspris: En lovbestemt fastsat minimumspris. En bindende minimumspris vil fører til et overskudsudbud. Skatteincidents; Fordeling af skattebyrden mellem køber og sælger. Det er ligegyldigt for de økonomiske konsekvenser, hvilken side af markedet, der pålægges skatten. Skattebyrden falder hårdest på den mest uelastiske side af markedet, elasticiteten er altså afgørende. Udbud & efterspørgsel 2: Marked & Velfærd Kapitel 7 Velfærdsteori; Analyse af hvordan allokering af ressourcer påvirker velfærd. Betalingsvillighed/reservationspris; Det maksimale beløb en forbruger er villig til at betale. Forbrugeroverskud; Betalingsvilligheden fratrukket beløbet forbrugeren egentlig betaler. Måler nettogevinsten ved at købe en vare. Omkostninger; værdien af alt det producenten må opgiver for at producere den pågældende vare, alternativomkostningen. Producentoverskud; Prisen producenten modtager fratrukket omkostninger. Nettogevinsten for producenten ved at deltage på markedet. Samlet aggregerede velfærd; Summen af producentoverskuddet og forbrugerskuddet Ecient marked; En ressourceallokering er ecient, hvis den maksimerer den aggregerede velfærd for alle individer (størst mulig kage) Eciens; At samfundet for mest muligt ud af de begrænsede ressourcer (størst mulig kage) Lighed/fordeling; En fair fordeling af velstanden i samfundet (fordeling af kagen) Samfundsplanlæggeren: Alvidende og godtgørende, som kan diktere ressourceallokeringen. Målsætningen for samfundsplanlæggeren er at maksimere den aggregerede velfærd og en opnå en fair fordeling af velstanden. Paretoforbedring: At stille minimum ét individ bedre, uden nogen andre bliver stillet værre. Paretoeektivitet; En allokering er Paretoeektiv, hvis der (i princippet) ikke kan foretages nogen paretoforbedringer Kapitel 8 Dødvægtstab; Fald i aggregeret velfærd som følge af en forvridning i markedet. Beskatning forhindrer købere og sælgere i at protere fuldt ud ved handel, hvilket kan give et dødvægtstab. Dødvægtstabet opstår, fordi den handlede mængde falder. Dødsvægtstabet bliver stort, hvis efterspørgselen og udbuddet er relativt elastisk, da det afhænger af, 4

5 hvor meget mængden falder. Laer-kurve: Sammenhæng mellem skattesats og skatteprovenu. Skattesatsen korrelere positivt med skatteprovenuet til et vist punkt, hvorefter skatteprovenuet vil falde. Denne udvikling skyldes, at når skattesatsen øges, påvirkes skatteprovenuet via to eekter. 1. Højere skattesats => større provenue pr. enhed handlet 2. Højere skattesats => færre enheder handlet Hvis eekt 1 dominerer eekt 2 vil en forøgelse af skattesatsen betyde øget skatteprovenue, hvis satsen er initialt lille. Hvis skattesatsen er over et niveau, vil en forøgelse af satsen betyde et mindre provenue, eekt 2 dominerer nu. Elasticiteten er afgørende for, hvor hurtigt toppunktet nås på laerkurven, desto større elasticitet desto hurtigere nås toppunktet. Kapitel 9 Globalisering; en bevægelse for frihandel på tværs af nationer. Multilateral (tilgang til frihandel);flere lande nedsætter, igennem forhandlinger, deres handelsrestriktioner. Unilateral (tilgang for frihandel); Et land nedsætter sine handelsrestriktioner uafhængigt af andre lande. Verdensmarkedspris; Varens pris på verdensmarkedet. Eksportør; Landet har komparativ fordel i produktion af det pågældende gode, dette kan ses ved, at den indenlandske pris før handel ligger under verdensmarkedsprisen. Importør; Landet har ej komparativ fordel i produktion af det pågældende gode, dette kan ses ved, at den indenlandske pris før handel ligger over verdensmarkedsprisen. Told; Beskatning på udenlandske producerede varer solgt på det indenlandske marked. Tolden øger prisen på de importerede varer med størrelsen på tolden. Tolden har dog ingen eekt, hvis man eksportere. Importkvoter; En øvre grænse på mængden af udenlandske producerede vare, der kan sælges på det indenlandske marked. Fælles for kvote og told er, at de begge øger den indenlandske pris, velfærden falder for den indenlandske forbruger, velfærden stiger for den indenlandske producent og de forårsager et dødvægtstab. Toldunion; en gruppe af lande, som er enige om ikke at pålægge handelsrestriktioner på samhandelen mellem deres egne økonomier, men pålægge ens handelsrestriktioner på varer importeret fra lande uden for gruppen. Den oentlige sektors økonomi Kapitel 10 Eksternaliteter; hvis et individs handlinger direkte påvirker et andet individs velfærd, uden at der betales eller modtages kompensation herfor. Negativ eksternalitet; hvis handlingen reducerer den anden persons velfærd Positiv eksternalitet; hvis handlingen øger den anden persons velfærd. Internalisering af en eksternalitet; Ved at initialisere inkluderes eksternaliteten i markedet. Et indgreb som ændrer incitamenterne, således at aktørerne (indirekte) tager højde for de eksterne eekter af deres handlinger. Coase-teorem; Det tilfælde, hvor det er omkostningsfrit at handle og veldeneret ejendomsret, kan det frie marked internalisere eksternaliteter, hvorved en ecient løsning vil fremkomme. Transaktionsomkostninger; omkostninger, som parterne har påtaget sig i færd med at behandle og følge op på en god handel Regulering; Indgriben fra f. eks. staten for, at ændre adfærden hos agenterne på markedet, så der tages højde for eksternaliteterne. Pigou-skatter; en skat som nedsætter eekten af negative eksternaliteter. Pigou-skatter har intet dødvægtstab, men nedsætter den sociale omkostning, der kommer af den negative eksternalitet. Dermed i en gevinst. Ved pigou-skatten sættes en skat, men man kender ikke mængden. Kvote; er et loft, der må produceres. Ved kvoter sættes en mængde, men man kender ikke prisen, Omsættelige kvoter; er kvoter, der handles frit. Virksomheder med høje reduktionsomkostninger vil købe kvoter, mens virksomheder med lave reduktionsomkostninger vil reducere deres udledning og ikke købe kvoter. 5

6 Kapitel 11 Ekskluderbart; hvis det er muligt at forhindre en agent i at forbruge godet. Ikke-ekskluderbart; hvis det ikke er muligt at forhindre en agent i at forbruge godet. Rivaliserende; hvis én agents brug af godet, mindsker andres muligheder for at bruge af godet. Ikke-rivaliserende; hvis én agents brug af godet, ingen indydelse har på andres mulighed for at bruge godet. Private goder; Et gode, der er ekskluderbar og rivaliserende. F.eks. kage fra en bager. Oentlig gode; En vare, der hverken er ekskluderbar eller rivaliserende. F.eks. Nationalt forsvar Fælles ressourcer; En vare, der ikke er ekskluderbar, men rivaliserende. F.eks. sk i havet. Naturligt monopol; En vare, der ikke er rivaliserende, men ekskluderbar.f.eks. TV Gratist (free-rider): En person som modtager nytten af en vare, men undgår at betale for den Implikation ved ikke-ekskluderbar; Producenten kan ikke forhindre agenter i at forbruge godet. Dette vil give agenten incitament til ikke at betale for godet, eller betale for lidt, selvom han gerne vil forbruge godet, han er altså free-rider. Dermed vil producenten ikke få dækket sine omkostninger, som følge heraf vil producenten undlade at producere. Der er altså en underproduktion i markedsligevægten, der er uecient. Implikation ved ikke-rivaliserende; Da en agents brug af godet ikke påvirker de andre agenter, skal godet tilbydes alle de agenter, der værdsætter godet. Eller sagt på en anden måde, den samfundsmæssige marginalomkostning ved at tillade en person yderlige at forbruge godet er nul, derfor er det ecient, hvis alle får adgang til godet. Dette er ikke tilfældet, hvis godet udbydes på et marked, da producenten af godet vil kræve markedsligevægtsprisen, dermed afskæres forbrugere med lav betallingsvillighed fra at forbruge godet, selvom marginalomkostningen er nul, dvs. der er for forbrug i markedsligevægten, ueciens. Cost-benet analyse; MSC=MSB, svært da folk ikke kan give nøjagtig vurdering ved rundspørgeren. Tragedy of the Commons; Problemet med fælles ressourcer. Der sker et overforbrug af varen, da den er ikke-ekskluderbar. F.eks. overskeri. Kapitel 12 Lump-sum; Fast kr. skat. 0% marginalskat, og ingen dødvægttab. Ulempe: Ulighedsperspektiv (Da ulighed måles relativt, vil denne eksplodere under lump sum skatter) Proportional skat: Samme skatteprocent uanset indkomst. An skat: Bundfradrag, hvor man ikke skal betale skat. Derefter betaler man mere og mer. Progressivt stigende gennemsnitsskat. Progressiv stigende marginalskat; rigere betaler mere end fattigere. Virksomheders adfærd & organisation af industrien Kapitel 13 Eksplicitte omkostninger; Inputfaktor omkostninger som virksomheden direkte betaler penge for (fx betaling for råvarer og løn til ansatte) Implicitte omkostninger; Inputfaktor omkostninger som ikke er behæftet med direkte betaling fra virksomheden (fx værdi af kapital indskudt i virksomheden eller værdi af ejerens egen arbejdskraft lagt i virksomheden) Produktionsfunktion; Angiver maksimalproduktion/-output for en given mængde input Matematisk : Q = f(x 1, x 2, x 3 ) Marginalprodukt; Stigning i output som følge af at anvende én enhed yderligere af den pågældende inputfaktor i produktionen (når alle andre inputfaktorer holdes fast). Loven om aftagende marginalprodukt Efter et givet produktionsniveau vil marginalproduktet være aftagende ved yderligere produktionsstigninger. Når én produktionsfaktor øges og øges vil produktions-forøgelsen efterhånden blive mindre og mindre, idet de faste produktionsfaktorer lægger begrænsninger på mulighederne for at udnytte den ekstra mængde input. Et eks. på dette kan være et pizzeria med en pizzaovn, hvis der ansættes ere og ere pizzavendere vil der til sidst ikke være plads ved ovnen til den sidst ansatte. Ecient skala; output-mængden, hvor gens. totale omkostninger er mindst.* 6

7 Totale omkostninger (TC); Samlede omkostninger ved et given produktionsniveau Variable omkostninger (VC); Den del af omkostningerne som varierer med produktionens størrelse. Faste omkostninger (FC); Den del af omkostningerne som er uafhængige af produktionens størrelse,. Gens. totale omkostninger (ATC); Totale omkostninger divideret med output: T C q Grænseomk./marginalomkostninger (MC); Stigning i omkostninger ved at producere én enhed yderligere: T C q Positivt skalaafkast; Når LRAC (Long range average cost) falder med antallet af producerede enheder. Ex:Gevinster ved specialisering. Dermed skal produktionsfunktionen være en homogen funktion med graden større end 1. Negativt skalaafkast: Når LRAC stiger med antallet af producerede enheder. Ex: Koordinationsproblemer i en stor virksomhed. Dermed skal produktionsfunktionen være en homogen funktion af en grad mindre end 1. Konstant skalaafkast: Når LRAC er uændret når antallet af producerede enheder stiger eller falder. Dermed skal produktionsfunktionen være en homogen funktion med grad 1. Kapitel 14 Sunk-cost; Omkostninger der allerede er afholdt, og som ikke kan inddrives igen. Påvirker derfor ikke virksomhedens beslutninger på kort sigt. Marginalindtægt; Ændring i de samlede indtægter ved salg af én enhed yderligere. MR=Prisen pr. enhed= AR (Gens. indtægt pr. enhed).* Fuldkommen konkurrence; et marked med mange købere og sælger, der forhandler (nærmest) identiske vare, så hver køber og sælger er pristager, en enkel agent kan altså ikke påvirke markedsprisen. Forudsætter, at agenterne frit kan træde ind eller ud af et marked. Prot-maksimering; Virksomheden prot er den totale indtægt fratrukket de totale omkostninger. For at øge sin prot kan virksomheden enten minimere sine omkostninger eller maksimere sin indtægt. MR>MC: Gevinsten ved at øge produktionen med en ekstra enhed er større end omkostningerne ved at øge produktionen med en ekstra enhed. Produktionen bør derfor øges, da det nuværende niveau ikke er optimalt. MR<MC: Gevinsten ved at øge produktionen med en ekstra enhed er mindre end omkostningerne ved at øge produktionen med en ekstra enhed. Produktionen bør derfor sænkes, da det nuværende niveau ikke er optimalt. MR=MC: Gevinsten ved at øge produktionen med en ekstra enhed er netop lig omkostningerne ved at øge produktionen med en ekstra enhed. Det kan derfor ikke betale sig at hæve eller sænke produktionen, der er optimal. Udbud; Virksomheden vil på kortsigt producere, hvis dens gns. variable omkostninger dækkes. Derfor vil virksomhedens udbudskurve på kortsigt være den del af MC-kurven som ligger over AVC-kurven, da P=MC under fuldkommen konkurrence. På langt sigt skal LRAC dækkes. Kapitel 15 Monopol; En virksomhed som er eneste sælger af et produkt uden tætte substitutter. Adgangsbarriere er den fundamentale årsag til, at der opstår monopoler. Ressource monopol; En virksomhed ejere alle nødvendige ressourcer til at producer en vare. Naturlig monopol; Et monopol som opstår fordi én virksomhed kan producere billigere til hele markedet end to eller ere virksomheder vil kunne. Typisk hvis der er store faste omkostninger og lave variable omkostninger Prot; Monopolistens prot er større end summen af fuldkommen konkurrence virksomhederne, da monopolsiten kan opføre sig som under fuldkommen konkurrence, men har også andre valgmuligheder. Udbudskurve; Monopolistens har ingen udbudskurve, da han er prissætter. Monopolisten vælger altså udelukkende ud fra efterspørgselen på markedet. Det giver altså ingen mening at spørge om, hvad han ville producere til en given pris, men spørge, hvordan han ville agere ud fra givne omkostninger og efterspørgsel. Synergi; samvirket mellem to eller ere tiltag/kræfter, som giver større eekt end blot summen af de enkelte tiltag/kræfter hver for sig.* 7

8 Prisdiskrimination; Forretningsmetode, hvor samme vare sælges til forskellige priser til kunderne, skal altså være muligt at separere kunderne. Arbitrage; F.eks. at købe en vare i et marked til lavere pris, og sælge varen i et andet marked til en dyrere pris, og dermed protere med prisforskellen. Kapitel 16 Uperfekt marked; Firmaer i et marked møder konkurrenter, men ikke nok til, at være pristager.* Oligopol; En markedsstruktur med kun få sælgere af samme eller næsten ens vare. Monopolitisk konkurrence; Et marked med mange sælgere; men som hver sælger et produkt som er lidt anderledes fra konkurrenterne. Spilteori; læren om hvorledes agenter agere i strategiske situationer. Fangernes dilemma; et "spil"mellem to fanger, der illustrerer hvorfor samarbejde er besværligt at opretholde, også når det er til allesbedste. Dominerede strategi; strategien, der er bedste for en agent uanset strategien valgt af den anden agent. Nash-ligevægt; Den enkelte agent gør det bedste for sig selv, givet de andres handlinger. Hemmelig aftale (dansk term); En aftale mellem rmaer i et marked vedrørende, hvad der skal produceres eller prisopkrævning. Kartel; en gruppe af rmaer, der handler som en Output-eekt; da prisen er mindre end de marginale omkostninger (P>MC), vil en produktionsforøgelse på én enhed øge protten. Pris-eekt; forøgelse produktionen vil øge solgt mængde, men sænker prisen og formindsker protten på den resterende mængde solgt. Prisbindning; sælge ere produktet til én pris, og ingen mulighed for at købe vare separat.. F.eks. Microsoft Oce* Kapitel 17 Arbjedsmarkedet Kapitel 18 Produktionsfaktor; Input anvendt til at producere varer og tjenesteydelser Fysisk kapital; det udstyr og strukturer, der anvendes til at producere varer. Produktionsfunktion; Angiver maksimalproduktion/output (Q) for en given mængde input Marginalprodukt mht. en inputfaktor; Stigning i output (målt i antal enheder) som følge af at anvende én enhed yderligere af den pågældende inputfaktor i produktionen, når alle andre inputfaktorer holdes fast Loven om aftagende marginalprodukt; Efter et givent produktionsniveau vil marginalproduktet være aftagende Er årsag til loven om stigende marginalomkostninger Værdien af marginalproduktet(vmp); Marginalproduktet af en inputfaktor gange prisen på output, altså VMP=P*MP. I et markedet med perfekt konkurrence vil en protmaksimerende virksomhed sætte lønnen for arbejder lige værdien af marginalproduktet, altså VMP=W. Dette kan omskriver: V MP = W P MP = W MP = W P hvormed lønnen for arbejder i virksomhed være lig maringal produktet fra arbejderen.: VMP>W: Værdien af det marginal produktet fra den "marginale"arbejder er større end lønnen for en arbejder, ergo ikke optimalt. Virksomhed bør ansatte arbejder, da en ekstra ansat kan bidrage med mere end det koster at have ham ansat. VMP<W: VMP fra den marginale arbejder ved en ekstra ansat er mindre end lønnen for arbejder, ergo ikke optimalt. Virksomhed bør afskede arbejder, da den "marginale medarbejder"bidrage med mindre værdi til virksomhed end han selv modtager. En afskedigelse vil øge marginalproduktet, ergo øge VMP. VMP=W: VMP fra den marginale arbejder er netop lig løn for den arbejderen. Dette er optimalt, da en afskedigelse eller ansættelse vil føre til det situationer, VMP>W eller VMP<W. 8

9 Købspris; prisen, der betales for at bruge faktoren for produktion i udenerbar tid. Lejepris; prisen, der betales for at bruge faktoren for produktion i begrænset periode. Kapitel 19 Genetillæg Genetillæg er den del af fortjenesten, der udgøres af betalinger der ydes som kompensation for arbejdsbetingelser som set i forhold til sammenlignelige lønmodtagere er atypisk belastende. Herunder ekstra betaling for overtid. Human kapital Færdigheder/viden akkumuleret i mennesker via investeringer i form af uddannelse, oplæring mv. Signaleekt: uddannelse o.l. er signaleekter. Det har muligvis ikke øget agentens produktivitetsniveau, men signalere, at agenten har evner til at gennemføre uddannelsen. Uddannelse kan bruges til at adskille høj og lav produktive. Fagforening; en arbejderforening(-kartel), der varetager arbejdernes interesse. F.ek. forhandler med arbejdsgiver om løn- og arbejdsvilkår. Strejke; en organiseret tilbagetrækning af arbejdskraft. Ecient løn; løn over ligevægtsniveau, betalt af virksomheder for at øge medarbejdernes produktivitet. Diskrimination; at behandle folk forskelligt. Kan være at tilbyde forskellig løn grundet forskelle i uddannelse, alder, køn osv. Emner for yderligere undersøgelser Kapitel 21 Budgetrestriktion; grænsen på forbrugssammensætning, som en forbruger har råd til. Ligegyldighedskurve en kurve, der viser forbrugssammensætningen, der give forbrugeren den samme grad af tilfredshed Højere ligegyldigheds kurver fortrukket fra lavere. Har negativ hældning. Ligegyldigheds kurver krydser ikke hinanden. Ligegyldighedskurver er buet indad (konveks) Marginale substitution; den rate, hvormed en forbruger er villig til at veksle en vare for en anden. Perfekte substitutter Perfekt komplimentære; En venstre skos perfekte komplementære vare ' Højre sko. Indkomst eekt: Ændringen i forbruget, når en prisændring rykker forbrugeren op til et højere eller lavere ligegyldighedskurve Substitutions eekt: Ændringen i forbruget, når en prisændring rykker forbrugeren langs ligegyldighedskurven til et punkt med en ny marginal substitution. Gien gode; et inferiørt god, hvor efterspurgte mængde på en vare stige med prisen. 9

10 Indeks Absolutte fordele;, 3 An skat, 6 Alternativ omkostning;, 3 Alternativomkostning, 2 Arbitrage;, 8 Bearbejdelse af udsagn;, 2 Betalingsvillighed/reservationspris;, 4 Budgetrestriktion;, 9 Ceteris paribus, 2 Cirkulære-ow-diagram;, 2 Coase-teorem;, 5 Cost-benet analyse;, 6 Dødvægtstab;, 4 Deation;, 2 Diskrimination;, 9 Dominerede strategi;, 8 Eciens, 2 Eciens;, 4 Ecient løn;, 9 Ecient marked;, 4 Ecient skala;, 6 Efterspørgselskurve;, 3 Efterspørgslens egenpriselasticitet;, 4 Efterspørgslens indkomstelasticitet;, 4 Efterspørgslens krydspriselasticitet;, 4 Ekskluderbart;, 6 Eksplicitte omkostninger;, 6 Eksport;, 3 Eksportør;, 5 Eksternaliteter;, 2, 5 Elasticitet;, 4 Fælles ressourcer;, 6 Fagforening;, 9 Fangernes dilemma;, 8 Faste omkostninger (FC);, 7 Forbrugeroverskud;, 4 Fuldkommen konkurrence;, 7 Fysisk kapital;, 8 Gældende for handel;, 3 Genetillæg, 9 Gens. totale omkostninger (ATC);, 7 Gien gode, 9 Globalisering;, 5 Grænseomk./marginalomkostninger (MC);, 7 Gratist (free-rider):, 6 Hemmelig aftale (dansk term);, 8 Homo Oeconomicus;, 2 Human kapital, 9 Ikke-ekskluderbart;, 6 Ikke-rivaliserende;, 6 Implicitte omkostninger;, 6 Implikation ved ikke-ekskluderbar;, 6 Implikation ved ikke-rivaliserende;, 6 Import;, 3 Importør;, 5 Importkvoter;, 5 Indkomst eekt, 9 Inferiøre vare;, 3 Ination;, 2 Internalisering af en eksternalitet;, 5 Købspris;, 9 Kartel;, 8 Komparative fordele;, 3 Komplementære;, 3 Konjunkturudvikling;, 2 Konstant skalaafkast:, 7 Kvote;, 5 Laer-kurve:, 5 Lejepris;, 9 Ligegyldighedskurve, 9 Ligevægt;, 3 Lighed/fordeling, 2 Lighed/fordeling;, 4 Loven for efterspørgsel;, 3 Loven for udbud og efterspørgsel;, 3 Loven for udbud;, 3 Loven om aftagende marginalprodukt, 6 Loven om aftagende marginalprodukt;, 8 Lump-sum;, 6 Makroøkonomi;, 2 Marginal ændring;, 2 Marginale substitution, 9 Marginalindtægt;, 7 Marginalprodukt mht. en inputfaktor;, 8 Marginalprodukt;, 6 Marked;, 3 Markedsøkonomi, 2 Markedsefterspørgsel;, 3 Markedsfejl;, 2 Markedsudbud;, 3 Mikroøkonomi;, 2 Minimumspris:, 4 Monopol;, 7 Monopolitisk konkurrence;, 8 Multilateral (tilgang til frihandel);, 5 Nash-ligevægt;, 8 Naturlig monopol;, 7 Naturligt monopol;, 6 Negativ eksternalitet;, 5 Negativt skalaafkast:, 7 Normal vare;, 3 10

11 INDEKS Normativt udsagn;, 3 Oentlig gode;, 6 Oligopol;, 8 Omkostninger;, 4 Omsættelige kvoter;, 5 Output-eekt;, 8 Unilateral (tilgang for frihandel);, 5 Uperfekt marked;, 8 Værdien af marginalproduktet(vmp);, 8 Variable omkostninger (VC);, 7 Velfærdsteori;, 4 Verdensmarkedspris;, 5 Paretoeektivitet;, 4 Paretoforbedring:, 4 Perfekt komplimentære, 9 Perfekte substitutter, 9 Phillipskurven;, 2 Pigou-skatter;, 5 Positiv eksternalitet;, 5 Positivt skalaafkast;, 7 Positivt udsagn;, 3 Pris-eekt;, 8 Prisbindning;, 8 Prisdiskrimination;, 8 Prisloft;, 4 Private goder;, 6 Producentoverskud;, 4 Produktionsfaktor;, 8 Produktionsfunktion;, 6, 8 Produktionsmulighedsområde;, 2 Produktivitet;, 2 Prot-maksimering;, 7 Prot;, 7 Progressiv stigende marginalskat, 6 Progressivt stigende gennemsnitsskat, 6 Proportional skat, 6 Regulering;, 5 Ressource monopol;, 7 Rivaliserende;, 6 Samfundsplanlæggeren:, 4 Samlet aggregerede velfærd;, 4 Signaleekt:, 9 Skatteincidents;, 4 Spilteori;, 8 Strejke;, 9 Substitutions eekt, 9 Substitutter;, 3 Sunk-cost;, 7 Synergi;, 7 Told;, 5 Toldunion;, 5 Totale omkostninger (TC);, 7 Tragedy of the Commons;, 6 Transaktionsomkostninger;, 5 Transformationskurve;, 2 Udbud;, 7 Udbuddets egenpriselasticitet;, 4 Udbudskurve;, 3, 7 Udbudsoverskud;, 3 Udbudsunderskud;, 3 11

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV 1 1.1 Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare.

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Bjørn Jørgensen Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele økonomien Marked Mikroøkonomi Genstandsfelt for

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 1 Kap 7. Profits, entry and exit: The Basis for the invisible hand Torben M. Andersen 2 Begreber Profitbegreber

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 18 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 18: Markederne for produktionsfaktorer

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Et monopol de neres som et marked hvor kun én virksomhed opererer. (a) Virksomheden bestemmer prisen p for godet. Herefter beslutter forbrugerne hvor meget de efterspørger og output

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 15 Baggrund: Mankiw & Taylor kapitel 16 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Industriøkonomi Imperfekt konkurrence

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen p. Forbrugere tager derefter pris for givet og output bestemmes ved efterspørgselsfunktion D(p). (b) - eller

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi har indtil nu fokusret på markeder med fuldkommen konkurrence: Virksomheder tager prisen for given. 2. Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 5 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 5 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 4 analyserede bl.a. hvordan ændringer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 6 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede markedsmekanismen

Læs mere

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony Emner Kapitel 10 Market Power: y and Monopsony styrke Årsager til at virks. får monopolstyrke Velfærdseffekter af monopolstyrke Monopsoni Chapter 10 Slide 2 Fuldkommen Konkurrence Fuldkommen konkurrence

Læs mere

Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation

Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation Makroøkonomi 1, 25/11 2003 Henrik Jensen Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation Prisfastsættelsen Modelantagelser: Monopolistisk konkurrence

Læs mere

Mikroøkonomi - Efterår 2009 Robert Pindyck and Daniel Rubinfeld: Microeconomics, 7th edition

Mikroøkonomi - Efterår 2009 Robert Pindyck and Daniel Rubinfeld: Microeconomics, 7th edition Mikroøkonomi - Efterår 2009 Robert Pindyck and Daniel Rubinfeld: Microeconomics, 7th edition Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 22. oktober 2009 1 Indhold 1 Forelæsning 1 - d. 2/9-09 4 2 Forelæsning

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Kapitel 7 Produktionsomkostninger. omkostninger. Introduktion. Emner. Omkostningsbegreber. Måling af produktionsomkostninger. Omkostningsbegreber

Kapitel 7 Produktionsomkostninger. omkostninger. Introduktion. Emner. Omkostningsbegreber. Måling af produktionsomkostninger. Omkostningsbegreber Introduktion Kapitel 7 Produktionsomkostninger Produktionsteknologi (kap.6) angiver, hvordan inputs kan omdannes til output Produktionsomkostninger (kap.7) kombinerer viden om produktionsteknologi og inputpriser.

Læs mere

Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009

Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009 Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009 Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 18. november 2009 1 Indhold 1 Opgavesæt 1 3 1.1 1.................................. 3 1.2 2..................................

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology of Production

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 1Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology

Læs mere

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMIKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 6 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede markedsmekanismen

Læs mere

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel November 29, 2008 Indledning individuel efterspørgsel: maximering af nytte under budgetbegrænsning Ligevægt: udbud er lig efterspørgsel afgørende: den samlede efterspørgsel Centralt: hvordan afhænger efterspørgslen

Læs mere

1 Oligopoler (kapitel 27)

1 Oligopoler (kapitel 27) 1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Vi har set på to vigtige markedsformer: (a) Fuldkommen konkurrence. Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation mange små konkurrenter. (b) Monopol. Kun

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Princip 1: Handlinger involverer tradeoffs

Læs mere

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model: Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Alle lejligheder er identiske. 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring).

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Velkommen til Økonomi 1!!!!

Velkommen til Økonomi 1!!!! Velkommen til Økonomi 1!!!! Mikro-delen Foråret 2004. Lars Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Introduktion til

Læs mere

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Opgaver om handelsteorier og handelsrestriktioner Opgave 1 I nedenstående tabel er vist arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion per mand per dag Sko

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad

Læs mere

1 Virksomheders teknologi (kapitel 18)

1 Virksomheders teknologi (kapitel 18) 1 Virksomheders teknologi (kapitel 18) 1. Vi ønsker at beskrive de teknologiske begrænsninger som en virksomhed har. 2. Vi har set på nyttefunktioner indenfor forbrugerteorien. 3. Nu ser vi på "produktionsfunktioner".

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Claus Thustrup Kreiner Juni 2004 OPGAVE 1 1.1 Forkert. Møntningsgevinst beskriver en gevinst centralbanken/staten

Læs mere

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger Opgave X4 Tobias Markeprand January 13, 2009 Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger og ligevægtsligninger C = 60 + 0:8 (Y T ) I = 250 10i G = 150 N X = 400 0:1Y 500E T = 50 + 0:25Y M d = 0:25Y 10i

Læs mere

Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi

Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi 3 timers prøve med hjælpemidler, d. 1. Januar 009 Samtlige spørgsmål ønskes besvaret. Opgavens vægt i karaktergivningen er angivet ved hver opgave.

Læs mere

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony Emner Kapitel 10 Market Power: y and Monopsony styrke Årsager til at virks. får monopolstyrke Velfærdseffekter af monopolstyrke Monopsoni Chapter 10 Slide 2 Fuldkommen Konkurrence Fuldkommen konkurrence

Læs mere

7 Virksomhedens markedssituation

7 Virksomhedens markedssituation 7 Virksomhedens markedssituation Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Forklare efterspørgselsfunktionen Forklare prisens betydning for efterspørgslen. Priselasticitet/prisfølsomhed

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

I figur 3.2 er den S-formede pro duktionsfunktion opdelt i de fire faser og gengivet sammen med de tilhørende omkostningsfunktioner.

I figur 3.2 er den S-formede pro duktionsfunktion opdelt i de fire faser og gengivet sammen med de tilhørende omkostningsfunktioner. Vi kan beregne enheds omkostningerne også kaldet stykomkostningerne eller gennemsnitsomkostningerne ved at sprede de samlede omkostninger ud på hver produceret enhed af færdigvaren. Derved opnås en viden

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up

Læs mere

Erik Gaden Jesper Jespersen. Introduktion til. Mikro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Erik Gaden Jesper Jespersen. Introduktion til. Mikro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Erik Gaden Jesper Jespersen Introduktion til Mikro økonomi 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til Mikroøkonomi Erik Gaden Jesper Jespersen Introduktion til Mikroøkonomi 2. udgave

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003 M -Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 39 (23/9 og 26/9) har vi gennemgået: I.b.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor?

Læs mere

Velkommen til ØkIntro!

Velkommen til ØkIntro! Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner & Thomas Markussen www.econ.ku.dk/ctk/principperi

Læs mere

1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedseftersspørgselskurven: Sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked.

1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedseftersspørgselskurven: Sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked. 1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedseftersspørgselskurven: Sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked. 2 Fra forbrugerefterspørgsel til markedsefterspørgsel 1. For enhver

Læs mere

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Opgaver til kapitel 5 Opgave 1 It virksomheden XIP har netop lanceret et nyt banebrydende it ledelsesværktøj til mindre virksomheder. Systemet er modulopbygget omkring

Læs mere

Ugeseddel - uge

Ugeseddel - uge Ugeseddel - uge 50 + 51 Tobias Markeprand 19. december 2008 Forelæsninger Vi har indtil videre analseret forbrugeren og hvordan denne træffer sit valg på markedet. Dette gav os efterspørgselskurven der

Læs mere

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Øvelsessæt til Makroøkonomi Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:

Læs mere

1 Virksomheders teknologi (kapitel 18)

1 Virksomheders teknologi (kapitel 18) 1 Virksomheders teknologi (kapitel 18) 1. "Produktionsteori" har til formål at beskrive de teknologiske begrænsninger en virksomhed er underlagt. 2. Dette gøres ved "produktionsfunktioner". 3. Visse ligheder

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug. Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import

Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import Thorbjørn Baum, konsulent Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 SEPTEMBER 217 Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på 21. kr. via import Globaliseringen og muligheden for

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : 310179-1423 Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende

Læs mere

Idéer og Ny Teknologi: (Mikro-)Økonomisk-teoretiske overvejelser

Idéer og Ny Teknologi: (Mikro-)Økonomisk-teoretiske overvejelser Makroøkonomi 1, 19/9 2003 Henrik Jensen Idéer og Ny Teknologi: (Mikro-)Økonomisk-teoretiske overvejelser Den centrale byggesten i Solow modellen med tekniske fremskridt: Y = F (K, AL) Vedvarende vækst

Læs mere

I figur 3.2 er den S-formede pro duktionsfunktion opdelt i de fire faser og gengivet sammen med de tilhørende omkostningsfunktioner.

I figur 3.2 er den S-formede pro duktionsfunktion opdelt i de fire faser og gengivet sammen med de tilhørende omkostningsfunktioner. Vi kan beregne enheds omkostningerne også kaldet stykomkostningerne eller gennemsnitsomkostningerne ved at sprede de samlede omkostninger ud på hver produceret enhed af færdigvaren. Derved opnås en viden

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 2 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvordan besvarer man spørgsmål som Er der økonomiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 3 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 3 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad har du gjort inden du kom til denne

Læs mere