Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I"

Transkript

1 Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende vis kan redegøre for husholdningers og virksomheders beslutninger og deres samspil på et marked. Den studerende skal ligeledes kunne arbejde videre med argumenterne omkring frie markeder, offentlig regulering, international handel og kunne forstå betydningen af de karakteristika, der knytter sig til forskellige varer og forskellige konkurrenceformer. Alle begreber og økonomiske principper er præcist beskrevet. Alle fagets mål opfyldes og evnen til selvstændigt arbejde er udtalt. Den studerende skal formå at formulere sig korrekt om fagets emner. OPGAVE Forkert. Et offentlige gode er defineret ved at være ikke-rivaliserende og ikke-ekskluderbar. En vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gør det umuligt for andre personer at forbruge same vare. Omvendt er det muligt for mange personer at forbruge en ikke-rivaliserende vare, og yderligere forbrug af varen er omkostningsfrit. En vare er ekskluderbar, hvis det er muligt at forhindre personer i at forbruge varen, og ikke-ekskluderbar hvis det er umuligt. Fisk betragtes normalt som en fælles ressource, som er defineret ved at være ikke-ekskluderbar og rivaliserende. I et frit marked er det umuligt at forhindre fiskeri (fisk er ikke-ekskluderbar) og øget fiskeri mindsker tilgængeligheden af fisk for andre (fisk er rivaliserende). 1.2 Korrekt. Ved en lovgivningsbestemt minimumspris er det ulovligt at sælge/købe den pågældende vare til en pris under minimumsprisen. Dette 1

2 kan mindske den handlede mængde på et marked. Dette er illustreret i nedenstående diagram, hvor S angiver udbuddet af varen, mens D angiver efterspørgslen. Uden en minimumspris vil markedsligevægten være karakteriseret ved markedsprisen p og handlet mængde q. Indførelse af en minimumspris, som ligger over p, bevirker at den efterspurgte mængde falder til q d, mens den udbudte mængde stiger til q s. Den handlede mængde mellem købere og sælgere bliver q d (svarende til at sælgerne bliver rationeret), hvilket er mindre end q. Endelig kan det nævnes, at en lovgivningsbestemt minimumspris under p ingen effekt vil have på den handlede mængde. Figur 1 Pris S P* Minimumspris D q d q* q s Overskudsudbud 1.3 Forkert. I følge teorien om komparative fordele kan det netop være fordelagtigt at handle med hinanden, selvom at den ene person er mere produktiv end den anden person i fremstillingen af alle varer. I forbindelse med handel, er det vigtigt at skelne mellem absolutte fordele og komparative fordele. Den mest produktive person har en absolut fordel i produktionen af hver varer, idet vedkommende har en højere produktivitet end den anden. Den person som har den absolutte fordel ved produktionen af en vare har dog ikke nødvendigvis den komparative fordel. Man har en komparativ fordel i produktionen af en vare, hvis man har de laveste alternativomkostninger. Alternativomkostningerne ved at producere vare 1 er lig med den produktion, man må afgive af vare 2. Betragt følgende eksempel: Person 1 kan producere 10 fisk pr. dag eller 5 kartofler pr. dag. Person 2 kan producere 2

3 2 fisk pr. dag eller 4 kartofler. Person 1 har altså den absolutte fordel ved produktionen af begge varer. Alternativomkostningen ved at producere fisk er en half kartoffel for person 1, mens den er 2 kartofler for person 2. Person 1 har altså en komparativ fordel ved produktionen af fisk. Person 2 har dog den komparative fordel i produktionen af kartofler, idet vedkommende kunskalafgiveenhalvfisk pr. kartoffel, mens person 1 skal afgive 2 fisk pr. kartoffel. Hvis vi betragter en situation uden handel, hvor både person 1 og person 2 forbruger begge varer, så vil det kunne betale sig for dem at handle sammen. Hvis person 1 sænker produktionen af kartofler med 2 stk. og til gengæld øger produktionen af fisk med 4 stk., og person 2 sænker produktionen af fisk med 2 stk. og til gengæld øger produktionen af kartofler med 4 stk., så er den samlede produktion af hhv. fisk og kartofler steget med 2 stk. Derved kan de fx begge få én enhed mere af begge varer ved at handle med hinanden. Dette kan eventuelt illustreres grafisk. 1.4 Forkert. Den observerede positive samvariation mellem overvægt og for lidt søvn kan skyldes en manglende variabel, som forklarer både overvægt og for lidt søvn (fx kunne man forestille manglende opmærksomhed fra forældre, psykiske problemer eller et stort sukkerindtag umiddelbart før sengetid). I så tilfælde vil det ikke være muligt at mindske overvægten via tiltag, som udelukkende sigter mod at mindske søvnunderskuddet. Der er også mulighed for såkaldt omvendt kausalitet, dvs. omvendt årsagssammenhæng. Hvis overvægtige har sværere ved at sove end andre, så kan det være overvægt, som skaber søvnunderskuddet og ikke omvendt. I så tilfælde vil tiltag som udelukkende sigter mod at mindske søvnunderskuddet ikke hjælpe på overvægten. 1.5 Forkert. For at vise at udsagnet ikke er rigtigt, er det tilstrækkeligt blot at vise et eksempel, hvor et eksportsubsidium bevirker mindre aggregerede velfærd. I figur 2 er illustreret et tilfælde, hvor et eksportsubsidium reducerer den aggregerede velfærd i landet. Figuren tager udgangspunkt i et standard udbuds-efterspørgsels-diagram, hvor S angiver indenlandsk udbud, mens D angiver indenlandsk efterspørgsel. Uden handel er ligevægten i punktet, hvor S og D krydser hinanden ved ligevægtsprisen p w.idetfølgende tages forsimplende udgangspunkt i en situation med frihandel, hvor verdensmarkedsprisen er netop p w svarende til, at nettoeksporten er nul. Der indføres nu et eksportsubsidium p s til indenlandsk produktion, som 3

4 eksporteres. Producenterne får derved p w + p s pr. enhed, som sælges på eksportmarkederne. Producenterne vil nu sælge hele produktionen i udlandet til den højere pris, hvilket også gør det fordelagtigt at øge produktionen. De indenlandske forbrugere kan købe varen i udlandet til prisen p w og forbruger dermed det samme som før. Den aggregerede velfærd er forbrugeroverskuddet plus producentoverskuddet fratrukket subsidie-udgifterne betalt af det offentlige. Forbrugeroverskuddet er uændret og lig a + b. Producentoverskuddet var før c, men er nu steget med b + d. Eksportstøtten udgør arealet b + d + e. Samlet set er den aggregerede velfærd dermed faldet med arealet e, som er dødvægtstabet ved eksportstøtten. Pris Figur 2 S a p w +p s p w b d e subsidie c D import eksport nettoeksport OPGAVE Det koster den enkelte virksomhed 50 øre at producere en ølflaske og 4,50 krone at producere indholdet, hvilket giver 5 kroner pr. stk. Virksomhedens samlede omkostninger bliver dermed C =5Q, hvorq er produktionens størrelse. De gennemsnitlige omkostninger er defineret som AC = C/Q og bliver dermed (5Q) /Q = 5 kroner. Marginalomkostningerne angiver meromkostningerne ved at producere én enhed yderligere, hvilket også er 5 4

5 kroner. Dette kan også ses ved at differentiere de samlede omkostninger. Man kan evt. bemærke, at der ikke er faste omkostninger, og at der derfor må være tale om langt sigt. 2.2 Ved fuldkommen konkurrence betragter den enkelte virksomhed prisen som givet, og virksomhedens marginalindtægter bliver dermed identisk med prisen. Virksomheden vil producere der, hvor p = MC forudsat, at p AC i den pågældende punkt. Virksomhedens udbudskurve bliver dermed identisk med MC-kurven, som i det pågældende tilfælde er vandret ud fra en pris på 5 kroner. Den aggregerede udbudskurve findes ved vandret addition af de enkelte udbudskurver. Da alle producenterne har den samme omkostningsstruktur, bliver den aggregerede udbudskurve vandret ud fra en pris på 5 kroner. Dette er illustreret i figur 3, hvor efterspørgselskurven også er angivet (i opgaveformuleringen er det angivet, at der er tale om ret linje, som starter i punktet (0,10) og slutter i punktet (100,0), hvor prisen er i kroner, mens mængden er angivet i antal mio. flasker pr. år). I markedsligevægten er prisen 5 kroner, og der købes/sælges 50 mio. flaskeromåret(hvilketkan udregnes eller aflæses grafisk). Kroner pr. stk. Figur A Udbud MC Efterspørgsel En eksternalitet opstår, hvis et individs handlinger direkte påvirker et andet individs velfærd, uden at der betales eller modtages kompensation herfor. Der er her tale om en negativ eksternalitet i forbindelse med forbruget af varen, idet forbrugerne skaffer sig af med tomme flasker på en 5

6 måde, som koster det offentlige 1 krone pr. flaske til oprydning, renovation mv. Den enkelte forbruger har dermed en negativ eksternalitet på andre i samfundet, som er med til at finansiere de offentlige udgifter. Den marginale samfundsmæssige gevinst ved forbrug af varen (MSB) er dermed én krone lavere end den marginale private gevinst (MPB), som illustreret i figur 4. Da hældningen på MPB og dermed MSB er -1/10 vil skæringen mellem MSB og MSC ske ved en produktion på 40 mio. flasker, hvilket er 10 mio. mindre end i markedsløsningen. Kroner pr. stk. Figur B A MSC=MPC MC MSB MPB En eksternalitet bliver internaliseret, hvis individernes incitamenter ændres, således at de i deres handlinger tager højde for effekten af eksternaliteten. En afgift, som internaliserer en eksternalitet, kaldes en Pigou-skat. I det konkrete tilfælde vil en afgift på én krone kunne internalisere eksternaliteten. Det er ligegyldigt, om afgiften pålægges producenten eller forbrugeren, idet skatteincidensen er den samme i de to tilfælde. Hvis afgiften pålægges virksomhederne vil MC-kurven rykke op med én krone, hvilket vil give en markedsligevægt på 40 mio. flasker. Alternativt pålægges forbrugerne afgiften, hvorved MPB-kurven flytter ned til MSB-kurven, hvilket vil give samme resultat. 2.5 Indførelse af pantsystemet bevirker, at alle forbrugere leverer flaskerne tilbage til producenten, idet indtægten på 1 krone overstiger omkostningerne på 50 øre. Forbrugerens samlede omkostninger ved køb af én øl bliver nu prisen på øllen plus ekstra udgifter til opbevaring mv. svarende til 50 øre pr. 6

7 flaske. Efterspørgselskurven rykker dermed ned med 50 øre. Tilbagelevering af flaskerne til producenterne reducerer deres marginalomkostninger samt gennemsnitsomkostninger med 50 øre, da de ikke længere skal producere flasker. Derved rykkes udbudskurven ned med 50 øre. I den nye markedsligevægt er produktionen/forbruget uændret 50 mio. flasker øl om året. Markedsprisen uden pant er derimod faldet fra 5 kroner til 4,50 krone. Samlet set er forbrugeroverskuddet uændret. Producentoverskuddet er nul både før og efter. Den aggregerede velfærd stiger, da pantsystemet fjerner eksternaliteten i markedsligevægten. Den aggregerede velfærde stiger dermed med 50 mio. kroner. 2.6 I følge Coase teoremet vil markedet selv løse problemet med eksternaliteter, hvis de forskellige private aktører kan forhandle med hinanden uden omkostninger. Man kan i dette tilfælde vise, at markedsløsningen bliver efficient. Dette kan eventuelt uddybes med et eksempel (jf. Mankiw og Taylor, 2006, side 196). Hvis der er mange parter involveret, vil man ofte forvente, at eksternaliteterne ikke bliver internaliseret i markedet, da der vil være store omkostninger forbundet med at kommunikere, forhandle samt udfærdige legalt bindende kontrakter. I det konkrete tilfælde er der netop mange som bliver påvirket af den negative eksternalitet. På den anden side er virksomhedens producentoverskud og forbrugeroverskud uændret ved indførelsen af pantsystemet, som endda kan indføres uden yderligere omkostninger. Det vilderforværemuligtatfåsystemetindført,hvisblotfåafdepersonersom er berørt af eksternaliteten ville være villige til at betale lidt for indførelsen. Set i det lys er det ikke utænkeligt, at pantsystemet ville opstå af sig selv i et frit marked. 7

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV 1 1.1 Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare.

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Princip 1: Handlinger involverer tradeoffs

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Opgaver om handelsteorier og handelsrestriktioner Opgave 1 I nedenstående tabel er vist arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion per mand per dag Sko

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 6 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede markedsmekanismen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMIKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 6 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede markedsmekanismen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 3 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 3 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad har du gjort inden du kom til denne

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 5 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 5 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 4 analyserede bl.a. hvordan ændringer

Læs mere

INDHOLD. Goutham Jørgen Surendran21. december 2011. Indhold

INDHOLD. Goutham Jørgen Surendran21. december 2011. Indhold INDHOLD Indhold Økonomiske principper A 2 Introduktion.............................................. 2 Kapitel 1............................................. 2 Kapitel 2.............................................

Læs mere

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 1 Kap 7. Profits, entry and exit: The Basis for the invisible hand Torben M. Andersen 2 Begreber Profitbegreber

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 15 Baggrund: Mankiw & Taylor kapitel 16 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Industriøkonomi Imperfekt konkurrence

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Bjørn Jørgensen Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele økonomien Marked Mikroøkonomi Genstandsfelt for

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Et monopol de neres som et marked hvor kun én virksomhed opererer. (a) Virksomheden bestemmer prisen p for godet. Herefter beslutter forbrugerne hvor meget de efterspørger og output

Læs mere

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi har indtil nu fokusret på markeder med fuldkommen konkurrence: Virksomheder tager prisen for given. 2. Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen p. Forbrugere tager derefter pris for givet og output bestemmes ved efterspørgselsfunktion D(p). (b) - eller

Læs mere

1 Oligopoler (kapitel 27)

1 Oligopoler (kapitel 27) 1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Vi har set på to vigtige markedsformer: (a) Fuldkommen konkurrence. Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation mange små konkurrenter. (b) Monopol. Kun

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner & Thomas Markussen www.econ.ku.dk/ctk/principperi

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model: Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Alle lejligheder er identiske. 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring).

Læs mere

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6 Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 6 Ligevægtsarbejdsløshed Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Reallønnen

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi

Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi 3 timers prøve med hjælpemidler, d. 1. Januar 009 Samtlige spørgsmål ønskes besvaret. Opgavens vægt i karaktergivningen er angivet ved hver opgave.

Læs mere

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug. Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl. 9.00-14.00. kl. 9.00-10.00. hhx112-mat/a-15082011

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl. 9.00-14.00. kl. 9.00-10.00. hhx112-mat/a-15082011 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx11-mat/a-1508011 Mandag den 15. august 011 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1 time.

Læs mere

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Opgaver til kapitel 5 Opgave 1 It virksomheden XIP har netop lanceret et nyt banebrydende it ledelsesværktøj til mindre virksomheder. Systemet er modulopbygget omkring

Læs mere

1 Bytteøkonomier (kapitel 30)

1 Bytteøkonomier (kapitel 30) 1 Bytteøkonomier (kapitel 30) 1. Setup: Vi har en række forbrugere med hver deres initialbeholdning af en række goder. (a) Ren bytteøkonomi - ingen virksomheder - ingen produktion! 2. Typiske spørgsmål:

Læs mere

Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og lusütsomrádet Postboks 1614 3900 Nuuk Atuisartoqarnermut Unammilleqatigiinnermullu Aqutsisoqarñk Forbruger- og Konkurrencestyrelsen Henvendelse fra Konkurrencenævnet

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Fredag den 17. august 2012. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Fredag den 17. august 2012. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx1-mat/a-170801 Fredag den 17. august 01 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1 time.

Læs mere

Idéer og Ny Teknologi: (Mikro-)Økonomisk-teoretiske overvejelser

Idéer og Ny Teknologi: (Mikro-)Økonomisk-teoretiske overvejelser Makroøkonomi 1, 19/9 2003 Henrik Jensen Idéer og Ny Teknologi: (Mikro-)Økonomisk-teoretiske overvejelser Den centrale byggesten i Solow modellen med tekniske fremskridt: Y = F (K, AL) Vedvarende vækst

Læs mere

Dekomponering af velfærdsberegninger

Dekomponering af velfærdsberegninger Dekomponering af velfærdsberegninger Følgebilag til rapporten Ensartet skat på CONCITO 22. oktober 2013 Forfatter(e): Jens Sand Kirk 2 Notatet er et følgebilag til rapporten Ensartet skat på En klimapolitik

Læs mere

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : 310179-1423 Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende

Læs mere

Peter Harremoës Matematik A eksamen med hjælpemidler 25. maj 2016

Peter Harremoës Matematik A eksamen med hjælpemidler 25. maj 2016 Opgave 6 Se bilag 2! Idet f (x) kun har rod x = 1, kan funktionens monotoniforhold bestemmes ved at indsætte passende valgte værdier. Da f ( 1 /4) = 4 2 = 2 > 0, vokser funktionen i ]0; 1]. Da f (4) =

Læs mere

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH /LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH Efterspørgselsfunktionen beskriver sammenhængen mellem den pris man tager for sit produkt, og den mængde man kan forvente at afsætte. Det gælder typisk, at

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

7 Virksomhedens markedssituation

7 Virksomhedens markedssituation 7 Virksomhedens markedssituation Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Forklare efterspørgselsfunktionen Forklare prisens betydning for efterspørgslen. Priselasticitet/prisfølsomhed

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Skat og incitamenter. Af Andreas Ross Kirk

Skat og incitamenter. Af Andreas Ross Kirk Skat og incitamenter Af Andreas Ross Kirk 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

INTERNATIONAL HANDEL ANNO

INTERNATIONAL HANDEL ANNO INTERNATIONAL HANDEL ANNO LEKTOR, INSTITUT FOR ØKONOMI UNI VERSITET OVERSIGT 1. International handel og udvikling i handelsteorien 2. International handel og finansiering af velfærdsstaten 2 1966 1967

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

I figur 3.2 er den S-formede pro duktionsfunktion opdelt i de fire faser og gengivet sammen med de tilhørende omkostningsfunktioner.

I figur 3.2 er den S-formede pro duktionsfunktion opdelt i de fire faser og gengivet sammen med de tilhørende omkostningsfunktioner. Vi kan beregne enheds omkostningerne også kaldet stykomkostningerne eller gennemsnitsomkostningerne ved at sprede de samlede omkostninger ud på hver produceret enhed af færdigvaren. Derved opnås en viden

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 18 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 18: Markederne for produktionsfaktorer

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

Velkommen til Økonomi 1!!!!

Velkommen til Økonomi 1!!!! Velkommen til Økonomi 1!!!! Mikro-delen Foråret 2004. Lars Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Introduktion til

Læs mere

sningsopgave 1 afsløsningsopgave Kommentarer til resultaterne konomi Svar påp Brug af statistiske databaser af data

sningsopgave 1 afsløsningsopgave Kommentarer til resultaterne konomi Svar påp Brug af statistiske databaser af data HD 2009: Mikroøkonomi konomi Svar påp afløsningsopgave Esben Sloth Anersen esa@business.aau.k www.business.aau.k/evolution/esa/ Generel værktøjsinlæring i afsløsningsopgave sningsopgave Brug af statistiske

Læs mere

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder.

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgaverne: Stedprøve April 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal

Læs mere

Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009

Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009 Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009 Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 18. november 2009 1 Indhold 1 Opgavesæt 1 3 1.1 1.................................. 3 1.2 2..................................

Læs mere

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester PENSUM N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, 2003. Forelæsning 1 Pensum: Mankiw kapitel 1 & 2 + Hansen afsnit 1 & 2 C. Thustrup Hansen:

Læs mere

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Dato: 6. maj 2013 Sag: MEDS-12/06669-11 Sagsbehandler: MST/ KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Danske Svineproducenters prisportal

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 481 Offentligt. Dansk Retursystem A/S Ikke-indløst pant

Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 481 Offentligt. Dansk Retursystem A/S Ikke-indløst pant Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 481 Offentligt Dansk Retursystem A/S Ikke-indløst pant 1 Dansk Retursystem A/S arbejder for en renere natur Et privat selskab, der ejes af bryggerierne Drives på

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 2 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvordan besvarer man spørgsmål som Er der økonomiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

3.2 Interessenter... 7 3.3 Ressourcer... 7

3.2 Interessenter... 7 3.3 Ressourcer... 7 Indhold 1. Indledning... 3 2. Problemstillingen... 4 2.1 Regulering af monopol og andre former for ufuldkommenkonkurrence... 4 2.2 Eksternaliteter... 5 2.3 Offentlige goder:... 6 2.4 Fælles ressourcer:...

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 2/14 ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1 DECEMBER 2016... 3 ENERGITILSYNETS STATISTIK

Læs mere

INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER

INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER RETNINGSLINJER, MARTS 2015 INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Side 1/1 INDHOLD INDLEDNING... 1 LOVGRUNDLAG... 2 OPSTÅEN

Læs mere

Matematik A Delprøven uden hjælpemidler

Matematik A Delprøven uden hjælpemidler Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve Maj 009 HHX091-MAA Matematik A Delprøven uden hjælpemidler Dette opgavesæt består af 5 opgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse

Læs mere

GRÆNSEHANDEL, AFGIFTER OG AVANCER

GRÆNSEHANDEL, AFGIFTER OG AVANCER 27. juni 2001 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: GRÆNSEHANDEL, AFGIFTER OG AVANCER Konkurrencestyrelsen har udsendt en rapport, hvor man har analyseret prisog konkurrenceforholdene

Læs mere

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003 M -Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 39 (23/9 og 26/9) har vi gennemgået: I.b.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 1/13 ENERGITILSYNET UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere