Arbejdsmiljøredegørelse 2011

Transkript

1 Arbejdsmiljøredegørelse 2011 Baggrundsfakta og eksempler Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø

2 Udgivet af: Udarbejdet af: Fotos: Layout: Tryk: Kontakt: Koncern HR, Uddannelse, Udvikling og Arbejdsmiljø, maj 2012 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Fra Region Midtjyllands arbejdspladser og konferencen: Ledelse af store enheder Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø og Grafisk Service Grafisk Service Kontorchef Jonna Pedersen Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøredegørelse 2011 består af 3 dele: Arbejdsmiljøredegørelse 2011 Arbejdsmiljøredegørelse 2011, Kort om arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøredegørelse 2011, Baggrundsfakta og eksempler Arbejdsmiljøredegørelsens 3 dele kan downloades på

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Del A - Tværgående ulykkesindsats...5 A.1 Ulykkesindsatsen beskrivelse af indsatsområder...6 Indsats over for ulykker...6 Resultater af indsatser i Indsatsområder i Del B - Status over arbejdsulykker...9 B.1 Indledning B.2 Resumé B.3 Datagrundlag B.4 Personalegrundlag B.5 Ulykker - overordnet B.6 Ulykker, fravær og frekvens B.7 Ulykker og anciennitet B.8 Ulykker og årsagskategorier B.9 Ulykker fordelt på årsagskategorier og Hoved-MEDudvalg/driftsområde.. 22 B.10 Ulykker og jobtyper B.11 Ulykker, årsagskategorier og fraværskategorier Bilag 1 Indberetning og brug af data Årsagskategorier Ulykkesfrekvens Anciennitetsgrupper Data vedrørende fravær Bilag 2 Definition og beskrivelse af årsagskategorier Uhensigtsmæssig kontakt mellem mennesker Biologisk, kemisk, elektrisk, termisk og nuklear påvirkning Fysiske ulykker Andet Del C - Status over arbejdsbetingede lidelser C.1 Resumé C.2 Indledning C.3 Datagrundlag C.4 Arbejdsbetingede lidelser fordelt på diagnoser C.5 Udvikling i anmeldte arbejdsbetingede lidelser C.6 Arbejdsbetingede lidelser fordelt på sagsstatus Del D - Omkostninger og udgifter ved arbejdsulykker D.1 Resumé D.2 Omkostninger/ulykkesgrupper D.2.1 Arbejdsulykker med fravær D.2.2 Arbejdsulykker med udsættelse for smitterisiko D.2.3 Øvrige ulykker uden fravær... 43

4 D.2.4. Omkostninger og årsagskategorier D.3 Forsikringsudbetalinger D.4 Varighed faktisk og forventet Del E - Eksempler på indsatser i driftsområderne E.1 Ergonomi og forflytning E.2 Sundhed og trivsel E.3 Ulykkesforebyggelse E.4 Øvrige områder herunder støj, natarbejde og indeklima Del F Tværgående indsatser F.1 Tværgående indsatser F.2 Liste med tværgående aktiviteter Del G Udtræk fra det elektroniske arbejdsmiljøsystem (AMS) G.1 Udtræk fra AMS G.1.1 Sager fordelt på kategorier G.1.2 Sager fordelt på status G.1.3 Sager fordelt på prioritet Side 4

5 Del A - Tværgående ulykkesindsats Side 5

6 A.1 Ulykkesindsatsen beskrivelse af indsatsområder Indsats over for ulykker Ulykkesforebyggelse er valgt som et særligt fokusområde af Strategisk HR-Forum i Derudover blev Region Midtjylland i 2009 sammen med en række andre store virksomheder med over 100 ulykker, som led i en landsdækkende ulykkesindsats, udpeget af Arbejdstilsynet til at have særligt fokus på ulykkesforebyggelse med henblik på en reduktion af antallet af ulykker. Der er derfor sat en række tværgående indsatser i gang i 2010, og disse er fortsat i Indsatserne omfatter: Indsamling af data om hvilke redskaber og metoder, der anvendes til analyse af arbejdsulykker. Data analyseres, og de ulykkesanalyseredskaber/-metoder, som fungerer bedst anvendes fremadrettet i Region Midtjylland. I samarbejde med de øvrige regioner er der igangsat udvikling af regionale kriterier for anmeldelse af arbejdsulykker i EASY. Kriterierne er udarbejdet og afventer beslutning i enkelte regioner og svar fra Arbejdstilsynet omkring det videre arbejde. Der bliver udarbejdet et APV videndelingsmodul, hvor viden om interventioner, metoder o.l. placeres, således det er tilgængelig og til inspiration for alle sikkerhedsgrupper i Region Midtjylland. Udsendelse af temabreve til arbejdsmiljøorganisationen i Region Midtjylland med nyheder og status på ulykkesforebyggelse. Ulykkesforebyggelse skal sættes i tale i forskellige sammenhænge som grundlag for at understøtte en mere aktiv sikkerhedskultur. Der udvikles en model til SafetyWalk, som er en dialogbaseret variant af sikkerhedsrunderinger, hvor samtale i forskellige sammenhænge er en vigtig del af metoden. Målet er at få sikkerhed forankret i kulturen på de enkelte afdelinger. Ulykkesøkonomi, hvor såvel de direkte som de skjulte omkostninger ved arbejdsulykker belyses. Side 6

7 Resultater af indsatser i 2011 Indsatsen koordineres af Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø og gennemføres i et tæt samarbejde med Arbejdsmiljøkoordinatorerne fra HMU-områderne. I 2011 har det bl.a. resulteret i, at der er: Udarbejdet anbefaling til anmeldelse af ulykker Udarbejdet fælles redskab til ulykkesanalyse Udarbejdet et elektronisk overblikssystem til driftsområderne, der giver mere detaljerede oplysninger om ulykkerne til brug i det fremadrettede arbejde med forebyggelse af ulykker. Når man har større viden om ulykker kan forebyggelsesarbejdet gøres mere målrettet. Systemet anvendes fra 1. januar 2012 i alle driftsenheder Inspirationsmateriale med indsamlede eksempler på sikkerhedsrunderinger fra de enkelte HMU-områder (kan findes på Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljøs hjemmeside: Indsamlet materiale om den gode introduktion af nyansatte i forhold til ulykkesforebyggelse bl.a. fra de enkelte HMU-områder. Materialet har dannet baggrund for en tjekliste, der kan hentes på ovennævnte hjemmeside Udarbejdet instruktion i SafetyWalk. (Materialet kan findes på Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljøs hjemmeside: Fokus på Region Midtjyllands stik/skæreskader flere steder. På Regionshospitalet Horsens har man opnået en reduktion i antallet af stikskader på omkring 15 % ved at skifte til forskellige sikkerhedsprodukter Udviklet regionale kriterier for anmeldelse af arbejdsulykker i EASY i samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatorerne i Region Midtjylland og repræsentanter fra de øvrige regioner. Kriterierne er udarbejdet og taget i brug pr. 1. januar 2012 Fokus på vold og trusler indenfor bl.a. Psykiatri og Social, hvor bostedet Pilebakken f.eks. arbejder med risikovurdering som et led i forebyggelsen af vold og trusler fra beboerne Arbejdet med neuropædagogisk tilgang i forhold til de udadreagerende patienter på Hammel Neurocenter Side 7

8 Stort fokus på patienthåndtering på Hammel Neurocenter, hvilket har reduceret antallet af ulykker inden for kategorien akutte tunge belastninger personer med op mod halvdelen Indsamlet erfaringer fra Pilebakken og Hammel Neurocenter, der peger på, at succesfuld ulykkesforebyggelse starter ved de nyansatte og er betinget af ledelsesopbakning og gode fysiske rammer Udsendt temabreve om ulykker i 2011 Fokus på ulykkesøkonomi. Af Arbejdsmiljøredegørelsen for 2011 ses, hvor meget ulykker skønnes at koste indenfor de enkelte årsagskategorier Indsatsområder i 2012 Der er flere tiltag i gang, bl.a. oprettelse af Stikpatruljen, der fra 2012 skal have øget fokus på stikskader. Stikpatruljen er et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø. Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø arbejder på udvikling af en metode i samarbejde med COWI, der skal belyse de økonomiske konsekvenser ved arbejdsulykker for den enkelte driftsenhed. Målet er at finde en omregningsfaktor for de forskellige ulykkeskategorier, der kan blive en del af det elektroniske overblikssystem (Excel-ark), hvori der registreres arbejdsulykker. Har man f.eks. en ulykke inden for forflytning, der har givet 18 fraværs-dage, vil man kunne få et bud på, hvad denne ulykke har kostet inkl. de skjulte omkostninger, der oftest overstiger udgifterne ved det umiddelbart målbare sygefravær. I 2012 vil arbejdet med voldsforebyggelse fortsætte indenfor Psykiatri og Socialområdet, men også indenfor somatikken, hvor ansatte, blandt andet på Region Midtjyllands akutmodtagelser, udsættes for vold og trusler i arbejdet med patienter og pårørende. Der arbejdes videre på at få de nye årsagskategorier for arbejdsulykker (bl.a. omtalt i hovedrapporten samt i Del B) indarbejdet i Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem (EASY). Side 8

9 Del B - Status over arbejdsulykker Side 9

10 B.1 Indledning I henhold til 5 samt bilag 2 i Region Midtjyllands Arbejdsmiljøaftale skal der årligt være en systematisk opfølgning på arbejdsulykker. Nedenfor præsenteres det samlede overblik over arbejdsulykker. Overblikket skal give informationer om arbejdsulykker til Region Midtjyllands ledelse og medarbejdere samt gøre det muligt at identificere overordnede udfordringer i forhold til arbejdsulykker i Region Midtjylland. Overblikket kan anvendes i det videre strategiske arbejdsmiljøarbejde og give inspiration til det forebyggende arbejde. B.2 Resumé De seneste 3 år ( ) har antallet af alle anmeldte ulykker med og uden fravær stort set ligget på samme niveau. Antallet af anmeldte ulykker med fravær er 11 % mindre i 2011 sammenlignet med 2010 og 13 % mindre end i 2009, hvilket må betragtes som et væsentligt fald. Da det samlede antal ulykker er uændret, betyder det, at antallet af anmeldte ulykker uden fravær i 2011 er steget i samme periode. Ulykkesfrekvensen (der er antallet af ulykker med fravær pr. 1 mio. præsterede arbejdstimer) for alle ansatte i Region Midtjylland ligger i 2011 lavere end i årene 2010, 2009 og 2007, der alle lå på et nogenlunde ens niveau. Året 2008 er atypisk grundet strejke blandt dele af sundhedskartellets medlemmer. Årsagen til faldet i antallet af anmeldte ulykker med fravær i Region Midtjylland samt den lavere frekvens kan ikke fastslås med sikkerhed ud fra de data, der er til rådighed. En af forklaringerne på det generelle fald kan være, at der har været gennemført en stor ulykkesindsats i Region Midtjylland (jfr. Del A). Ulykkesindsatsen kan samtidig forklare stigningen i antallet af anmeldte ulykker uden fravær, da fokus på ulykkesforebyggelse kan medføre større indberetning af ulykker, som måske ikke ville være blevet indberettet tidligere. En anden forklaring eller mulig medvirkende årsag er, at Region Midtjylland har fået færre nyansatte i 2011, og der de tidligere år har været en overhyppighed af ulykker indenfor denne kategori. Der ses et fald i antallet af anmeldte ulykker hos ansatte med anciennitet under 1 år, der matcher faldet i Side 10

11 nyansættelser. Da ulykkesindsatsen også har sat fokus på ulykker hos nyansatte, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at afgøre, hvad der er årsag til det samlede fald i antallet af anmeldte ulykker med fravær. I forhold til de enkelte Hoved- MEDudvalgs områder er der fald i antallet af ulykker med fravær på Hospitalsenhed Midt samt på Psykiatri og Social området. Der har begge steder været arbejdet målrettet med ulykkesforebyggelse, hvilket kan forklare dele af det betydelige fald, der ses i begge områders ulykkefrekvenser. Når der ses på ulykker med og uden fravær anmeldes knap 4 ud af 5 af ulykkerne indenfor 6 årsagskategorier (med højeste antal anmeldelser nævnt først), nemlig: Fysisk vold (19 %) Stikskader med smitterisiko (19 %) Psykisk vold (11 %) Akutte tunge belastninger - personer (10 %) Sammenstød (9 %) Fald (9 %) Ses på antallet af ulykker med fravær, er de mest belastede årsagskategorier: Fald (19 %) Akutte tunge belastninger personer (18 %) Fysisk vold (15 %) Sammenstød (14 %) Årsagskategorierne fald og akutte tunge belastninger personer har flest fraværsulykker, og er samtidig de 2 kategorier, der giver anledning til det længste sygefravær. Der er også relativt mange fraværsulykker indenfor kategorien fysisk vold og sammenstød, men de giver generelt anledning til kortere sygefraværsperioder end årsagskategorierne fald og akutte tunge belastninger personer, som nævnt ovenfor. De nyansatte er underrepræsenteret i årsagskategorierne fald, sammenstød og akutte tunge Side 11

12 belastninger - personer, når der sammenlignes med alle ansatte, men overrepræsenteret i årsagskategorien stikskader med smitterisiko. Der har været et samlet fravær for alle ulykker i 2011 på 29 årsværk. Det samlede fravær var 31 årsværk i 2010, 35 årsværk i 2009 og 27 årsværk i Det svarer til, at hver enkelt fuldtidsstilling i Region Midtjylland i årene har 2-2,5 timers fravær årligt grundet arbejdsulykker. Arbejdsskadestatistik 2010 fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at antallet af anmeldelser for hovedbranchen sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (hvor regionerne indgår med stor vægt) har været stigende fra Antallet af anmeldelser i Region Midtjylland har ikke været stigende men uforandret i Det er ikke muligt at afgøre, om det er effekten af ulykkesindsatsen, færre nyansatte, tilfældig variation eller en ændret anmeldepraksis, der medfører færre anmeldte ulykker med fravær i 2011, men resultatet er positivt og vil blive fulgt de kommende år. Side 12

13 B.3 Datagrundlag Indberetning og brug af data bygger på en række afgrænsninger og definitioner. Disse er beskrevet sidst i dette kapitel i bilag 1. B.4 Personalegrundlag Personaleforbruget i Region Midtjylland har været stigende fra 2007 til I 2011 er personaleforbruget lavere end i 2010 på grund af besparelser. Tilgangen af medarbejdere (nyansatte) har været faldende i flere år, og samtidig har faldet i afgang af medarbejdere været endnu mindre. Alle aflønnede ansatte er medtaget i opgørelsen over personaleforbruget, der således omfatter fuldtidsansatte, deltidsansatte og timelønnede. En fuldtidsstilling svarer til en medarbejder, der får løn for 1924 timer i 2011, fordelt på arbejde og fravær med løn (herunder inkluderet sygefravær, barselsorlov, barns 1. og 2. sygedag, omsorgsdage og ferie). Personaleforbruget er i denne status angivet i timer. Personaleforbruget for SOSUeleverne (694 præsterede fuldtidsstillinger i 2011) er formelt ansat i Fællesadministrationen. I beregningerne er de forholdsmæssigt fordelt på de enkelte Hoved- MEDudvalg. Dette er gjort for at få en ulykkesfrekvens, der tager højde for, hvor SOSU-elevernes arbejdsulykker anmeldes. Fordelingen af SOSU-eleverne er lavet på baggrund af det personaleforbrug, som Hoved-MEDudvalgene havde inden fordelingen. Side 13

14 B.5 Ulykker - overordnet Tabel B.1 viser anmeldte arbejdsulykker for Region Midtjylland fra 2007 og til Tabellen viser også andelen af ulykker med fravær samt den andel, som ulykker med fravær udgør af det samlede antal ulykker med og uden fravær. Tabel B Ulykker med og uden fravær Ulykker med fravær Fraværsulykkernes andel i % Frekvens ,7 10 9,8 8,9 Af tabel B.1 ses, at der er 2100 anmeldte ulykker med og uden fravær i Antallet af anmeldte ulykker med fravær er 457 i 2011, hvilket er 11 % færre end i 2010, og 13 % færre set i forhold til Det er et klart fald. Det samlede antal ulykker er stort set uforandret se også note 1. Antallet af ulykker uden fravær er steget, hvilket er forventeligt, da der har været ekstra fokus på ulykker i forbindelse med ulykkesindsatsen, og det må forventes, at der også er en vis underrapportering i Region Midtjylland. Mange andre ulykkeskampagner har vist, at antallet af anmeldelser stiger, når der sættes fokus på ulykkesforebyggelse. Dette skyldes, at underrapporteringen falder. Af tabellen ses desuden, at frekvensen i 2011 er 8,9. Frekvensen er således faldet, idet frekvenserne i 2010, 2009 og 2007 lå mellem 9,8-10. Året 2008 er atypisk, som nævnt under afsnit B af de 2100 ulykker stammer fra et driftsområde, der ikke tidligere har anmeldt denne type ulykker. Alle 48 ulykker er uden fravær. 2 Frekvenserne angives som antallet af ulykker med fravær pr. 1 mio. præsterede arbejdstimer, da det er den mest udbredte måde at udregne frekvens på. Dermed sikres det bedste sammenligningsgrundlag. Side 14

15 B.6 Ulykker, fravær og frekvens Tabel B.2 viser de anmeldte arbejdsulykker i 2011 fordelt på HMU-områder med specificering af fravær og frekvens. Tabel B.2 HMU Ulykker med og uden fravær Ulykker med fravær Frekvens Frekvens Århus Universitetshospital ,4 7,3 Regionshospitalet Randers ,3 7,2 Hospitalsenhed Midt ,6 5,6 Hospitalsenheden Vest ,1 7,5 Regionshospitalet Horsens ,9 7,4 Psykiatri og Social inkl. stab ,0 17,8 Administrationen (inkl. Fællesstabe, Regional Udvikling o.a.) 8 3 1,5 1,3 Andre 1 1-3,4 Hospices Region Midtjylland ,8 8,9 Tabel B.2 viser antallet af ulykker med og uden fravær samt ulykker med fravær for 2011, fordelt på de nye HMU er / driftsområder. Desuden ses ulykkesfrekvenser for 2011 og 2010 på hvert område. Det ses, at den samlede ulykkesfrekvens for Region Midtjylland er mindre i 2011 i forhold til Der ses et større fald i ulykkesfrekvensen fra 2010 til 2011 på Hospitalsenhed Midt og indenfor Psykiatri og Social. Der ses også et fald på Regionshospitalet Horsens. De øvrige områder er stort set uforandrede. 3 Frekvensen er som tidligere nævnt antallet af ulykker med fravær pr. 1 mio. præsterede arbejdstimer i 2010 og SOSU-elevernes præsterede arbejdstimer er fordelt forholdsmæssigt på HMU erne indenfor somatikken samt Psykiatri og Social, da det er her deres ulykker anmeldes. Præsterede arbejdstimer er antallet af fuldtidsstillinger gange 1924 timer (i både 2010 og 2011), da en fuldtidsstilling svarer til en medarbejder, der får løn for 1924 timer i 2011, fordelt på arbejde og fravær med løn (herunder inkluderet sygefravær, barselsorlov, barns 1. og 2. sygedag, omsorgsdage og ferie). Side 15

16 B.7 Ulykker og anciennitet Af Arbejdstilsynets landsdækkende statistik for anmeldte arbejdsulykker fra 2003 til 2006 fremgik, at nyansatte på landsplan er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. Nedenfor i figur B.1 fordeles arbejdsulykker med og uden fravær i Region Midtjylland i årene på anciennitetsgrupper op til 20 år. Det generelle billede er, at grupperne med lav anciennitet fylder meget i ulykkesstatistikken. Dog er antallet af anmeldelser for nyansatte (0-1 års anciennitet) faldet i 2011 sammenlignet med både 2009 og Tal i Personaleredegørelsen viser, at antallet af nyansatte i Region Midtjylland har været faldende i samme periode. Figur B.1 Antal Antal ulykker fordelt på anciennitet år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år 6-7 år 7-8 år 8-9 år 9-10 år år år år år år år år år år år År Side 16

17 Nedenfor i figur B.2 ses ulykkesfrekvensen for 2009 og 2011 for de enkelte anciennitetsgrupper. Her ses, at ulykkesfrekvensen for ansatte med 0-1 års anciennitet er den samme i 2011, som den var i 2009, og i de øvrige anciennitetsgrupper er der udsving til begge sider. Der er et udsving i kurven for 2009 i anciennitets-grupperne år, men da der sker relativt få ulykker indenfor disse anciennitetsgrupper, betragtes udsvinget som tilfældigt. Det må formodes, at faldet i 2011 i antallet af ulykker med fravær samt den lavere ulykkesfrekvens delvist kan forklares af, at antallet af nyansatte i 2011 er lavere end tidligere. Ulykkesindsatsen har desuden sat fokus på overhyppigheden af forekomsten af ulykker blandt nyansatte, hvilket også kan have haft indflydelse. Figur B.2 Frekvens af ulykker i 2009 & ,0 100,0 Frekvens 80,0 60,0 40,0 Frekvens2011 Frekvens ,0 0, Anciennitet Figur B.3 på næste side illustrerer ulykker med og uden fravær i 2011, hvor ulykker for anciennitetsgruppen 0-1 år sammenlignes med ulykker for alle ansatte i Region Midtjylland ved en fordeling på årsagskategorier. Denne sammenligning foretages for at undersøge, om der indenfor anciennitetsgruppen 0-1 år er særlige forhold at være opmærksom på. Side 17

18 Af figur B.3 ses, at 19 % af alle ansattes ulykker med og uden fravær er sket indenfor kategorien stikskader med smitterisiko mod 26 % af nyansattes. Nyansatte er således overrepræsenteret i den kategori. Der imod ses, at de nyansatte er underrepræsenteret, når arbejdsulykker af fysisk karakter samles under et (kategorierne akutte tunge belastninger personer, akutte tunge belastninger - ting, fald, sammenstød og andet). Figur B.3 % Nyansatte og alle ansatte fordelt på årsagskategori Nyansatte Alle ansatte Fysisk vold Psykisk vold Traumatiske hændelser Stikskader med smitterisiko Skæreskader med smitterisiko Stænk og sprøjt med smitterisiko Udsættelse for kemisk påvirkning Udsættelse for el, varme/kulde, stråling Tab af kontrol over tekniske hjælpemidler Uhensigtsmæssigt vrid ifm. akavede arbejdsstillinger Akutte tunge belastninger - personer Akutte tunge belastninger - ting Årsagskategorier Fald Sammenstød Andet Side 18

19 B.8 Ulykker og årsagskategorier I dette afsnit ses nærmere på fordelingen af ulykker med og uden fravær samt ulykker med fravær i forhold til årsagskategorier. Definitioner og hjælpetekster i forhold til de nye årsagskategorier ses i bilag 2 sidst i dette kapitel. Tabel B.3 herunder viser alle anmeldte ulykker for Region Midtjylland i 2010 og 2011 fordelt på årsagskategorier. Tabel B.3 Ulykker med og uden fravær med fravær Frekvens Årsagskategorier Fysisk vold ,7 1,4 Psykisk vold ,4 0,5 Traumatiske hændelser ,3 0,2 Stikskader med smitterisiko ,1 Skæreskader med smitterisiko Stænk og sprøjt med smitterisiko ,1 0 Udsættelse for kemisk påvirkning ,1 0,1 Udsættelse for el, varme/kulde, stråling ,2 0,2 Tab af kontrol over tekniske hjælpemidler ,5 0,4 Uhensigtsmæssigt vrid ifm. akavede arbejdsstillinger ,8 0,3 Akutte tunge belastninger - personer ,7 1,6 Akutte tunge belastninger - ting ,2 0,4 Fald ,8 1,7 Sammenstød ,5 1,3 Andet ,6 1 I alt ,7 8,9 Af tabel B.3 ses, at knapt 4 ud af 5 ulykker med og uden fravær er indenfor 6 årsagskategorier. Se også figur B.4 på næste side. Side 19

20 De 4 kategorier, der har flest ulykker med fravær er: Fald Akutte tunge belastninger personer Fysisk vold Sammenstød - se også figur B.5. Fysisk vold tegner sig for ca. 15 % af ulykkerne med fravær. Akutte tunge belastninger personer tegner sig for ca. 18 %. Kategorien fald ligger på ca. 19 %, og sammenstød tegner sig for ca. 14 %. Tilsammen udgør de 4 kategorier 66 % af ulykkerne med fravær. Antallet af ulykker med fravær indenfor de 4 kategorier er faldet i 2011 sammenlignet med De fire kategorier har som følge heraf også faldende frekvenser. Det kan endnu ikke fastslås, om de faldende frekvenser er en tendens eller tilfældig variation. Det er heller ikke entydigt, om faldene kan tilskrives ulykkesindsatsen i form af, nyhedsbreve, konference om ulykkesforebyggelse, arbejdsmiljøuddannelsens fokus på ulykker og øget lokale ulykkesforebyggende aktiviteter m.m. eller et mindre personaleforbrug. Figur B.4 Ulykker med og uden fravær fordelt på årsagskategorier Fysisk vold Psykisk vold Traumatiske hændelser Stikskader med smitterisiko Skæreskader med smitterisiko Stænk og sprøjt med smitterisiko Udsættelse for kemisk påvirkning Tab af kontrol over tekniske hj... Udsættelse for el, varme/kulde,... Akutte tunge belastninger - pe... Uhensigtsmæssigt vrid ifm. aka... Akutte tunge belastninger - ting Fald Sammenstød Andet Side 20

21 Figur B.5 Ulykker med fravær fordelt på årsagskategorier Fysisk vold Psykisk vold Traumatiske hændelser Stikskader med smitterisiko Skæreskader med smitterisiko Stænk og sprøjt med smitterisiko Udsættelse for kemisk påvirkning Udsættelse for el, varme/kulde, str... Uhensigtsmæssigt vrid ifm. akave.. Tab af kontrol over tekniske hjæl... Akutte tunge belastninger - ting Akutte tunge belastninger - personer Fald Sammenstød Andet Side 21

22 B.9 Ulykker fordelt på årsagskategorier og Hoved-MEDudvalg/driftsområde Tabel B.4 viser fordelingen af ulykker med og uden fravær fordelt på HMU/driftsområde. Årsagskategorierne akutte tunge belastninger personer, fald og sammenstød er generelt fremherskende. Stikskader med smitterisiko er en særlig udfordring i somatikken. Fysisk vold og psykisk vold er en særlig udfordring for Psykiatri og Socialområdet, men har også udbredelse i somatikken. De øvrige årsagskategorier er rimeligt jævnt fordelt. På Regionshospitalet Horsens har en stikskadekampagne medført en reduktion i antallet af stikskader, hvilket er et eksempel på, at fokus på et område kan reducere antallet af ulykker. Side 22

23 Tabel B.4 Årsagskategorier AUH Randers Midt Vest Horsens P & S Adm. Andre Hospice I alt Fysisk vold Psykisk vold Traumatiske hændelser Stikskader med smitterisiko Skæreskader med smitterisiko Stænk og sprøjt med smitterisiko Udsættelse for kemisk påvirkning Udsættelse for el, varme/kulde, stråling Tab af kontrol over tekniske hjælpemidler Uhensigtsmæssigt vrid ifm. akavede arbejdsstillinger Akutte tunge belastninger - personer Akutte tunge belastninger - ting Fald Sammenstød Andet Total Side 23

24 B.10 Ulykker og jobtyper Indberetningen af jobtyper sker i de kategorier, der er fastlagt i EASY. Kategorierne tager udgangspunkt i arbejdsopgaven, og går derfor på tværs af faggrupperne, og kan dermed ikke sammenlignes med de stillingsbetegnelser, som Region Midtjylland anvender. Tabel B.5 på næste side viser, at jobtypen sygeplejerskearbejde, basisfunktioner omfatter ca. hver fjerde ulykke med og uden fravær, og står for ca. hver ottende ulykke med fravær. Social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, assistenter omfatter hver syvende ulykke med og uden fravær og omfatter 11 % af ulykkerne med fravær. Side 24

25 Tabel B.5 % af alle Jobtype Ulykker med og uden fravær % af alle ulykker Ulykker med fravær ulykker med fravær Almindeligt lægearbejde Speciallægearbejde Sygeplejerskearbejde, basisfunktioner Sygeplejerskearbejde, specialfunktioner Jordemoderarbejde Fysioterapeut- og ergoterapeutarbejde Pædagogisk arbejde med unge og voksne Specialpædagogisk arbejde, børn og unge Bioanalytikerarbejde, basisfunktioner & specialfunktioner Medhjælp i køkken Portørarbejde på institutioner og hospitaler Rengøring på hospitaler o.l Servicearbejde ikke klassificeret andetsteds Assisterende arbejde indenfor sygepleje Social- og sundhedsarbejde i private hjem, assistenter Social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, assistenter Social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, medhjælpere Sundhedsarbejde ikke klassificeret andetsteds Andet omsorgsarbejde på institutioner og hospitaler Tværgående serviceopgaver * Øvrige jobtyper (80 sammenlagt) Side 25

26 B.11 Ulykker, årsagskategorier og fraværskategorier Fraværet er opgjort i de kategorier, der er i EASY. Det er muligt for et driftsområde at berigtige fraværet, men der er forskellig praksis for dette, og det er p.t. uvist i hvor høj grad, det sker. Fraværet skal derfor tages med forbehold. Tabel B.6 illustrerer antal anmeldte ulykker med fravær i 2011 fordelt på fravær og årsagskategori. Tabel B.6 Fravær Dage Måneder Årsagskategori Fysisk vold Psykisk vold Traumatiske hændelser Stikskader med smitterisiko 3 Skæreskader med smitterisiko Stænk og sprøjt med smitterisiko 1 1 Udsættelse for kemisk påvirkning 5 Udsættelse for el, varme/kulde, stråling Tab af kontrol over tekniske hjælpemidler Uhensigtsmæssigt vrid ifm. akavede arbejdsstillinger Akutte tunge belastninger - personer Akutte tunge belastninger - ting Fald Sammenstød Andet I alt Som det ses af tabel B.6, er det akutte tunge belastninger personer og fald, der har flest ulykker med fravær, og det er samtidig de 2 kategorier, der vejer tungest i det længerevarende sygefravær. Side 26

27 Der ligger også relativt mange ulykker med fravær indenfor kategorien fysisk vold, men de genererer et relativt kortere fravær det samme gælder kategorien sammenstød. Et estimat for det samlede fravær for alle ulykker i 2011 kan findes ved følgende metode: 1. Alle fraværskategorierne omregnes til dage 2. Medianen af hver kategori multipliceres med antal ulykker med fravær i kategorien 3. Alle kategorier summeres Herved fås et estimat for det samlede fravær for alle ulykker i 2011 på 29 årsværk. Det samlede fravær på baggrund af ulykker var 31 årsværk i 2010, 35 årsværk i 2009 og 27 årsværk i Side 27

28 Bilag 1 Indberetning og brug af data Data for anmeldte arbejdsulykker for 2011 er leveret af Arbejdstilsynet, der har trukket oplysninger fra Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem (EASY). Det er samme fremgangsmåde, som er anvendt de 4 foregående år, hvor der er udarbejdet status over arbejdsulykker i Region Midtjylland. De data Arbejdstilsynet leverer, baserer sig på Region Midtjyllands egne anmeldelser af arbejdsulykker. Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme afvigelser mellem disse tal og driftsområdernes egne tal. Tallene her er trukket den 13. januar 2012 og driftsområderne har mulighed for at trække tal senere. Driftsområderne har desuden mulighed for at berigtige anmeldelser, der ikke slår igennem på dette talmateriale. Der er dog taget højde for dette, i det omfang det har været muligt. Desuden ser det ud til, at der hvert år efteranmeldes (efter midten af januar måned) et antal ulykker svarende til ca. 10 % af det samlede antal ulykker for året. Det vil blive undersøgt, hvad der er årsagen til denne efteranmeldelse. Alle arbejdsulykker i denne oversigt tager såvel som de foregående år udgangspunkt i hændelsestidspunktet for arbejdsulykken, og alle ulykker er således sket i kalenderåret i Denne opgørelsesmetode er valgt, fordi den giver de mest præcise data, når de enkelte år skal sammenlignes. En anden god grund til at tage udgangspunkt i hændelses-tidspunktet for en ulykke er, at det er lettere at undersøge ulykken for faktorer, der eventuelt relaterer til årsagen. I Region Midtjylland anbefales det at anmelde alle ulykker, uanset om disse medfører fravær. Begrebet ulykker med fravær svarer til begrebet anmeldelsespligtige ulykker og betyder ulykker med fravær ud over ulykkesdagen. Det kan være tilfældigt, om en ulykke medfører fravær. Af forebyggelses- og læringsårsager anbefales det at anmelde alle ulykker. Side 28

29 Årsagskategorier Der er i 2011 blevet udarbejdet en række nye overordnede årsagskategorier, der erstatter de tidligere amternes årsagskategorier. Formålet med nye årsagskategorier er at understøtte en ensartet anmeldepraksis og give et klarere billede af ulykkerne og deres årsager. De nye kategorier er blevet til i et samarbejde mellem arbejdsmiljøkoordinatorerne i Region Midtjylland og Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø samt repræsentanter fra de øvrige 4 regioner. De nye kategorier er desuden blevet kvalificeret af professor Kirsten Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Beskrivelse af disse nye årsagskategorier findes i bilag 2 på næste side. Ulykkerne fra 2010 er klassificeret om efter de nye kategorier, så der kan sammenlignes med Ulykkesfrekvens Ulykkesfrekvensen er antallet af arbejdsulykker med fravær pr. 1 mio. præsterede arbejdstimer. Denne måde at udregne ulykkesfrekvens på er den mest almindelige og giver således mulighed for at sammenligne ulykkestal med en større gruppe af danske organisationer. Der udregnes ikke en ulykkesfrekvens for ulykker med og uden fravær. Der er for mange faktorer, der påvirker antallet af anmeldelser fra år til år, til at den giver værdi. F.eks. har mange erfaringer vist, at antallet af anmeldelser stiger ved at en indsats igangsættes. Anciennitetsgrupper Ansatte med 0-1 års anciennitet er i denne forbindelse de ansatte, der har en ansættelsesdato, der ligger inden for 1 år i forhold til datoen for arbejdsulykken. Ansatte med 0-1 års anciennitet omtales også som nyansatte. Ansættelsesdatoen angives af udfylder, når ulykken anmeldes i EASY. Der kan være forskelle i opfattelsen af ansættelsesdatoen fra én udfylder til en anden. Arbejdsulykker fordelt på anciennitetsgrupper er sat i forhold til data for alle ansattes anciennitet. Sidstnævnte data er trukket for oktober måned i 2011 (og oktober i 2009), da denne måned er repræsentativ for året som helhed. Data vedrørende fravær Der er usikkerhed i beregningerne af fraværet, fordi der ikke kan foretages præcis registrering i EASY. Der arbejdes med fraværsgrupper (1-3 dage, 4-6 dage, 7-13, 14-20, 21-29, 1-3 måneder, 3-6 måneder og 6+ måneder). Side 29

30 Bilag 2 Definition og beskrivelse af årsagskategorier 2011 Uhensigtsmæssig kontakt mellem mennesker 1. Fysisk vold - Anvendes ved udsættelse for fysisk vold, der blandt andet omfatter slag, spark, ramt af genstand, kvælertag mv. 2. Psykisk vold - Psykiske påvirkninger som følge af trusler og truende/krænkende adfærd, mobning og (seksuel) chikane mv. 3. Traumatiske hændelser - Psykisk påvirkning/chok pga. VIDNE til ulykker, selvmordsforsøg, dødsfald, selvskadende adfærd mv. Omfatter IKKE fysisk vold og psykisk vold. Biologisk, kemisk, elektrisk, termisk og nuklear påvirkning 4. Stikskader med smitterisiko Spidse genstande f.eks. kanyler, venflon, lancet mv. 5. Skæreskader med smitterisiko Skarpe genstande f.eks. skalpeller, kirurgiske knive mv. 6. Stænk og sprøjt med smitterisiko - Blod, urin m.m., der rammer øjne, mund mv. 7. Udsættelse for kemisk påvirkning For eksempel indånding eller fysisk kontakt med kemiske stoffer, herunder syrer, baser og medicin mv. 8. Udsættelse for el, varme/kulde, stråling - Omfatter blandt andet elektrisk stød, skoldning/forfrysning, stråleskader mv. Omfatter IKKE kemiske påvirkninger. Side 30

31 Fysiske ulykker 9. Tab af kontrol over tekniske hjælpemidler For eksempel køkkenknive, værktøj og spidse/skarpe genstande som kanyler og skalpeller mv., der ikke udgør smitterisiko. 10. Uhensigtsmæssige vrid i forbindelse med akavede arbejdsstillinger - ved operationer, ved rengøring, i depoter mv. 11. Akutte tunge belastninger personer akutte tunge løft i forbindelse med personforflytning og -håndtering samt afværge af fald og spontan indgriben i forhold til andre faldende personer. 12. Akutte tunge belastninger ting akutte tunge løft af ting, møbler og øvrige sager herunder også afværge af ting, der falder/spontan indgriben. 13. Fald i niveau, til lavere niveau samt afværge af eget fald. Blandt andet på vandrette flader, trapper samt fald ned fra stiger mv. og fald ned i huller m.m. (herunder også snuble og glide) 14. Sammenstød - omfatter for det første at støde ind i alle former for materiel eller personer grundet tab af (motorisk) kontrol over egen krop, køretøj eller transportmidler (omfatter alle ikke-motoriserede og motoriserede køretøjer og transportmidler). Omfatter for det andet at blive ramt af (faldende) ting, personer eller alle former for materiel, herunder grundet andres tab af (motorisk) kontrol over krop, køretøj, transportmiddel. Omfatter for det tredje alle kollisioner, herunder også trafikulykker. Andet 15. Andet Hvis ulykken på ingen måde kan placeres i kategorierne 1-14, placeres den i denne. Side 31

32 Side 32

33 Del C - Status over arbejdsbetingede lidelser Side 33

34 C.1 Resumé Der er anmeldt 137 arbejdsbetingede lidelser i 2011 i Region Midtjylland. I årene forud var antallet Antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser er faldet støt de seneste 3 år til et niveau, der er 20 % lavere end ved regionens start. Frekvensen følger samme udvikling. Udviklingen er positiv. På grund af et atypisk højt niveau i 2009 er det dog for tidligt at konkludere, at der er tale om en sikker tendens. Antallet med Psykisk sygdom/gener er faldet siden 2008, og her er der formentlig tale om en tendens. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at når der anmeldes arbejdsbetingede lidelser, kan belastningen ligge flere år forud, så et fald i anmeldelser kan ikke tages direkte som udtryk for en bedre forebyggelse. Fordelingen på diagnoser er nogenlunde konstant gennem årene. I perioden er andelen af anerkendte arbejdsbetingede lidelser %. Antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser er omkring 0,5 % i forhold til antallet af ansatte (omkring 150 anmeldelser pr. år og ansatte). Side 34

35 C.2 Indledning De arbejdsbetingede lidelser afspejler forhold eller ulykker, der er hændt tidligere end tidspunktet for anmeldelsen ofte i tidligere år. Der er derfor ikke nogen direkte sammenhæng til antallet af ulykker og i særdeleshed ikke til indeværende kalenderår. Arbejdsbetingede lidelser skyldes ofte en påvirkning gennem en kortere eller længere periode. Det kan også være en belastning gennem en kortere eller længere periode, der er udløst af en konkret hændelse eller en ulykke. C.3 Datagrundlag Til brug ved udarbejdelse af status over arbejdsbetingede lidelser i Region Midtjylland i 2011 er anvendt data for erhvervsbetingede lidelser leveret af Arbejdsskadestyrelsen. Dataene baserer sig på anmeldelser i kalenderåret primært foretaget af praktiserende læger, tandlæger og arbejdsmedicinske klinikker i Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem EASY. Data er således de arbejdsbetingede lidelser, der er anmeldt i kalenderåret Frekvensen er anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr. 1 mio. præsterede arbejdstimer. Side 35

36 C.4 Arbejdsbetingede lidelser fordelt på diagnoser Der er anmeldt 137 arbejdsbetingede lidelser i 2011 i Region Midtjylland: Tabel C.1: Arbejdsbetingede lidelser fordelt på diagnoser 2011 Tidligere år Diagnose Antal Andel Andel Psykisk sygdom / gener % % Bevægeapparat % % Hudsygdomme % % Kræftsygdomme 1 1 % 3-9 % Øvrige 8 6 % 7-11 % I alt % - Tabel C.1 viser alle anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på diagnoser samt procentvis fordeling på diagnoser. Over hver tredje anmeldelse drejer sig om bevægeapparatet, og ca. en tredjedel går på psykisk sygdom/ gener. Hver fjerde anmeldelse vedrører hudsygdomme. Side 36

37 C.5 Udvikling i anmeldte arbejdsbetingede lidelser Tabel C.2 viser udviklingen i anmeld-te lidelser fordelt på diagnose i årene Tabel C.2 Udvikling i anmeldte arbejdsbetingede lidelser Diagnose Psykisk sygdom/gener Bevægeapparat Hudsygdomme Kræftsygdomme Øvrige I alt Frekvens 3,4 3,7 4,2 3,2 2,7 Det samlede antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser er faldet 36 % over 2 år, og er nu lavere end ved regionens start. For diagnosen Psykisk sygdom/- gener ser det dog ud til, at der er en faldende tendens. Der er en positiv udvikling i det samlede antal anmeldelser. Antallet af anmeldelser topper i Om det skyldes, at 2009 er atypisk, eller om der er en faldende tendens efter 2009, er det for tidligt at konkludere. Det er dog vigtigt at tage et stort forbehold, da et lavere antal anmeldelser ikke kan tages direkte som udtryk for bedre forebyggelse, fordi udsættelsen kan være sket flere år i forvejen, eller kan være betinget af anmeldepraksis eller ændret fokus i omgivelserne. Side 37

38 C.6 Arbejdsbetingede lidelser fordelt på sagsstatus I tabel C.3 ses status på de sager, der er anmeldt i 2011 til Arbejdsskadestyrelsen. Tabel C.3 Arbejdsbetingede lidelser fordelt på sagsstatus (2011) Sagsstatus Psykisk sygdom/gener Bevægeapparat Andre I alt Anerkendt Afvist Henlagt Under behandling I alt Af de 137 anmeldte sager i 2011 er 23 indtil videre blevet anerkendt, 87 er afvist, og 23 er stadig under behandling. Endelig er 4 sager henlagt. Tabel C.3 viser, at langt de fleste anmeldelser indenfor både psykisk sygdom/gener og bevægeapparat bliver afvist. En tredjedel af anmeldelserne indenfor diagnosen andre er blevet anerkendt. De indberettede data rummer ikke detaljer, der giver mulighed for at vurdere, hvilke arbejdsbetingede lidelser der ligger bag. I perioden anerkendes typisk % af de anmeldte sager, dog er 2009 atypisk med 27 % anerkendte sager. Der er hverken belæg for at konkludere, om procenten af anerkendte har ændret sig, eller om der er en faldende tendens fra det atypiske niveau i Side 38

39 Del D - Omkostninger og udgifter ved arbejdsulykker Side 39

40 D.1 Resumé Der er foretaget beregninger af de omkostninger, der skyldes arbejdsulykker. Beregningerne er foretaget for 2011 og 2010, da der ikke er tilgængelige data fra tidligere år. Beregningerne kan indgå i grundlaget for den forebyggende indsats og synliggøre, at såvel de menneskelige som økonomiske konsekvenser af arbejdsulykker kan være undervurderede. Det betyder, at forebyggelsespotentialet kan være større end hidtil antaget. Tabel D (i mio. kr.) 2011 (i mio. kr.) Omkostninger/ulykkesgrupper Arbejdsulykker med fravær Arbejdsulykker uden fravær 1 1 Arbejdsulykker med smitterisiko 3 3 Udgifter/forsikringsposter Administrationsbidrag 5 3 Erhvervsevnetab Løbende udbetalinger/kapitaliseringer Méngodtgørelser 8 5 Behandlingsudgifter 3 2 I alt Af tabel D.1 fremgår det, at når omkostningerne for arbejdsulykkerne lægges sammen med udgifter vedr. forsikringsudbetalinger i løbet af året 2011, fås et beløb på ca. 70 millioner kroner. Omkostningerne relaterer sig til ulykker hændt i det givne år, hvorimod udgifterne er udbetalinger, der sker i løbet af et år, og som ikke nødvendigvis er relateret til ulykker hændt i det givne år. Det skyldes, at ulykkerne med fravær i 2011 har medført færre fraværsdage end i Alt andet lige er omkostningerne faldet, hvilket er positivt. I beregningen af omkostninger ved arbejdsulykker med fravær er medtaget direkte og indirekte omkostninger. Det fremgår af tabel D.1, at omkostningerne i de 3 ulykkesgrupper i 2011 er lavere end i Side 40

41 Den anvendte faktor mellem direkte og indirekte omkostninger er den samme, som er anvendt tidligere 4. Udgifterne i 2011 er faldet med 12 % i forhold til Den primære årsag til faldet er udbetaling af lidt færre store erstatninger samt et fald i behandlingsudgifterne i forbindelse med arbejdsskaderne. 4 I rapporten Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller Øje på arbejdsmiljøet (udgivet af Landsorganisationen i Danmark, nov. 2010, afsnit 4.3.2) har COWI samlet en række forskningsresultater og undersøgelser. Her findes det, at faktoren mellem direkte og indirekte omkostninger i gennemsnit er 1:2. I samarbejde med COWI er det vurderet, at faktoren for Region Midtjylland ligger lavere. Faktoren er skønnet til 1:1,5 grundet vores branche, jobtyper, ulykkestyper mm. Side 41

42 D.2 Omkostninger/ulykkesgrupper Samlede omkostninger for alle 3 ulykkesgrupper er på ca. 30 millioner kroner. Dette beløb var i 2010 ca. 33 millioner kroner. Faldet i omkostninger skyldes som nævnt primært et fald i mængden af fraværsdage på ulykker med fravær, som uddybes i D.2.1. D.2.1 Arbejdsulykker med fravær Direkte omkostninger Omkostningerne beregnes forskelligt, alt efter hvilken gruppe ulykken tilhører. I udregningerne af omkostninger ved arbejdsulykker i Region Midtjylland i 2011 fordeles ulykkerne derfor i 3 grupper, nemlig ulykker med fravær, ulykker uden fravær og ulykker med udsættelse for smitterisiko. Direkte omkostninger er forårsaget af skadelidtes fravær. Fraværet forårsaget af arbejdsulykker er beregnet til at være ca. 29 fuldtidsstillinger i 2011, hvor det var knapt 31 fuldtidsstillinger i Det fravær, der arbejdes med her, er det forventede fravær forårsaget af en arbejdsulykke, der registreres samtidig med ulykken i Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens anmeldelsessystem (EASY). Timeprisen på fraværet er sat til 236,- kr., der er det gennemsnitlige lønniveau i Region Midtjylland i Der er 457 arbejdsulykker med fravær i 2011 (også kaldet anmeldelsespligtige ulykker med fravær ud over ulykkesdagen). De forårsager tilsammen ca dages fravær. Regionen betaler hele omkostningen på ca. halvdelen af dagene. Resten af dagene betaler Region Midtjylland kun lidt over halvdelen af, idet der ydes dagpengerefusion. Direkte omkostninger er beregnet til ca. 10 millioner kroner. Indirekte omkostninger Når de skjulte omkostninger ved en arbejdsulykke med fravær skal vurderes, regnes med en faktor 1:1,5 se note 1 s. 41. Det vil sige, at når en ulykke koster i direkte omkostninger, koster den samtidig i indirekte omkostninger. Under indirekte omkostninger regnes der f.eks. med omkostninger til anmeldelse, ulykkesanalyse og anden opfølgning, administration, nogen forebyggelse, informationsformidling, andres produktionstab og vikardækning, overarbejdstimer for andres fravær m.m. Der ligger således en omkostning her på halvanden gange de direkte omkostninger. Side 42

43 Indirekte omkostninger beløber sig i alt til ca millioner kroner i I de indirekte omkostninger indgår kun omkostninger, der med en vis rimelighed har tilknytning til ulykken. Det anses f.eks. ikke for rimeligt at lade større anlægsarbejder indgå som en indirekte omkostning, selv om disse indirekte vil komme til at forebygge nogle arbejdsulykker. Samlede omkostninger for ulykker med fravær beløber sig i 2011 til ca. 26 millioner kroner, som det også ses af tabel D.1. D.2.2 Arbejdsulykker med udsættelse for smitterisiko Der er anmeldt af denne type arbejdsulykker i Data fra EASY viser, at knapt 455 sygeplejersker eller ansatte på samme lønningsniveau i 2011 var involveret i denne type ulykke. Knapt 65 læger var i 2011 involveret i denne type ulykke. Det antages, at alle gennemgår et helt vaccinationsprogram (hepatitis), men virkeligheden er efter al sandsynlighed en anden. Beregninger fra Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital anslår prisen for et helt vaccinationsforløb til at være ca kr. for sygeplejersker m.fl. og ca kr. for læger. Beløbet dækker selve vaccinationen, tabt produktion fra skadelidte samt afledt fravær hos øvrigt personale. Samlet omkostning beløber sig til ca. 2,7 millioner kroner for Region Midtjylland. D.2.3 Øvrige ulykker uden fravær Der er anmeldt 1123 ulykker uden fravær i Data stammer fra EASY, hvor fravær på selve ulykkesdagen ikke registreres. Det antages, at skadelidte har et fravær på ¼ dag efter en ulykke uden fravær. Der antages et afledt fravær på 4 timer til støtte efter ulykken og arbejde i arbejdsmiljøorganisationen (registrering, ulykkesanalyse mm). 5 Fem ulykker af de 525 er anmeldt med fravær, og indgår også under arbejdsulykker med fravær. Det er uden betydning, selvom den omhyggelige læser når frem til 2105, hvis antallet i de 3 grupper lægges sammen. Side 43

44 Det bygger på følgende antagelser: Skadelidte går typisk hjem efter ulykker af en vis alvor Uheld er tilfældigt fordelt på arbejdstiden Ulykker med kort afbrydelse af arbejdet er underrapporterede. Det giver en omkostning pr. ulykke på lidt over kroner. Her regnes med samme timeløn som under D.1.1. Samlet omkostning beløber sig til 1,3 millioner kroner for Region Midtjylland. D.2.4. Omkostninger og årsagskategorier Omkostningerne i tabel D.1 fordeles her på årsagskategorier for at få et billede af, hvilke kategorier, der genererer de fleste omkostninger. Som det ses af tabel D.2 er det kategorierne fald, akutte tunge belastninger personer og andet, der medfører flest omkostninger. På arbejdsulykker med smitterisiko er der ofte ikke registreret fravær, og her udgøres omkostningerne primært af vaccinationsprogram. Side 44

45 Tabel D.2 Omkostninger for 2011 (mio. kr.) Årsagskategori Uden fravær Med fravær Vaccination I alt Fysisk vold 0,4 2,6 3,0 Psykisk vold 0,2 2,4 2,6 Traumatiske hændelser <0,1 0,3 0,3 Stikskader med smitterisiko <0,1 2,0 2,0 Skæreskader med smitterisiko 0,2 0,2 Stænk og sprøjt med smitterisiko 0,1 0,4 0,5 Udsættelse for kemisk påvirkning <0,1 <0,1 0,1 Udsættelse for el, varme/kulde, stråling <0,1 0,1 0,2 Tab af kontrol over tekniske hjælpemidler <0,1 0,5 0,5 Uhensigtsmæssigt vrid ifm. akavede arbejdsstillinger <0,1 0,8 0,8 Akutte tunge belastninger personer 0,2 4,8 5,0 Akutte tunge belastninger - ting <0,1 1,0 1,0 Fald 0,1 5,6 5,7 Sammenstød 0,2 3,0 3,2 Andet 0,1 4,3 4,3 I alt 1,3 25,6 2,7 29,6 Side 45

46 D.3 Forsikringsudbetalinger Der har i 2011 været udgifter relateret til arbejdsulykker på knapt 40 millioner (knapt 45 millioner i 2010). Som det ses af tabel D.1, er udgifter til administrationsbidrag knapt 3 millioner. Til erhvervsevnetab er der udgifter på knapt 18 millioner. Til løbende udbetalinger / kapitaliseringer er der udgifter for knap 12 millioner. Méngodtgørelser udgør ca. 5 millioner. Behandlingsudgifter andrager knap 2 millioner. Dertil kommer udgifter til Forsikringsenhedens egen administration. Udgifterne relaterer sig til de løbende udgifter for 2011 og ikke direkte til arbejdsulykker hændt i 2011 som under D.1. De forsikringsmæssige data tillader ikke at tilknytte omkostningen på de enkelte ulykker. Det har været overvejet tidligere, men de foreliggende data er ikke egnede til dette formål. Side 46