Oktober Skiftedag på

Transkript

1 Oktober Skiftedag på Stena Recycling overtager Uniscrap i Grenaa Grenaa Havn skærper sikkerheden MT Højgaard Offshore rykker ind hos Apro Grenaa-Varberg sætter rekord

2 Oktober nr Udgives af Grenaa Havn A/S Oplag stk. Ansvarshavende Administrerende direktør Henning Laursen, Grenaa Havn A/S Idé/redaktionsgruppe Henning Laursen Pia Møller Christensen Redaktionel tilrettelæggelse Tuen-media as Journalist Andres Tue Møller Journalist Mikkel Drewsen Grafisk produktion & tryk Johnsen Offset A/S, Grenaa Miljøcertificeret efter EU s EMAS forordning, licensnr. DK-S-0005 Layout & grafisk tilrettelæggelse Johnsen Offset A/S, Grenaa Opsætning mediegrafiker Line Bruun Madsen Opsætning mediegrafiker Anja Hansen Foto Flemming Højer Fokus Foto, Niels Åge Skovbo HSM Industri Annoncesalg ifront, Grenaa Havn A/S Pia Møller Christensen, pmc@grenaahavn.dk tlf Indhold 3 Stena Recycling overtager Uniscrap 4 86-årig havneentusiast fast læser af [ifront] 5 Omfartsvejens på Grenaa havn 6 En dag på havnen med formand Mats Dahl 8 Grenaa Havn skærper sikkerheden 9 Fiskerihavnen får nye elstandere 10 Tre transformer på 170 tons km kabel står klar på havnen 12 MT Højgaard Offshore laver aftale med Apro Wind 13 TP Offshore udlejer crewbåde 14 Mød Stena Lines Inge Lise Riis 15 Grenaa-Varberg sætter rekord Ny regering, ny havnelov, nye muligheder Med udsigt til den nye Anholt Havmøllepark og med stor aktivitet på de havnenære arealer mener vi i al ubeskedenhed at Grenaa Havn er et rigtig godt eksempel på, at der skal mod og politisk vilje til at skabe vækst og positive resultater. Til gavn, ikke kun for havnen, men for hele baglandet. Grenaa Havn har gennem de seneste år investeret målrettet for at skabe de rigtige rammer for fremtidens virksomheder og industrier. Vi har skabt en trafik- og industrihavn, der allerede i dag har et højt aktivitetsniveau. Og vi er klar til at byde endnu flere virksomheder velkommen. Vores strategi er båret af en visionær og modig ejer Norddjurs Kommune hjulpet godt på vej af fremsynede og ansvarlige landspolitikere. Samtidig har vi oparbejdet et aktivt og udbytterigt samarbejde med erhvervslivet på og omkring havnen. Vi ser derfor frem til at fortsætte det gode samarbejde med en ny regering og et nyt Folketing og byder Henrik Dam Kristensen velkommen og tillykke med posten som trafikminister. Vi glæder os over, at ambitionerne, når det gælder udvikling af infrastruktur og energi- og klimapolitik, ikke er blevet mindre. Den nye regering lægger op til at fortsætte en aktiv trafikpolitik med fokus på de positive bidrag, som den blå motorvej leverer. Ikke kun til en effektiv og smidig transportsektor, men også til en grøn og miljørigtig vækst. Her hæfter vi os ikke mindst ved de ambitiøse klima- og energimål i regeringsgrundlaget: Allerede i 2020 skal halvdelen af Danmarks energiforbrug komme fra vedvarende energikilder. I den forbindelse er vi gerne en aktiv medspiller, og vi vil godt opfordre alle til at kigge på mulighederne for at etablere østvendte havmølleparker, når de høje energimål skal indfries. Her på egnen har vi længe talt om en mulig Anholt 2. Anlæg, knowhow og infrastruktur er på plads så det giver god mening at arbejde videre med endnu en havmøllepark i Kattegat. Neptunvej 1 DK-8500 Grenaa Døgntelefon Fax Folketingsvalget satte også et midlertidigt stop for færdiggørelsen af den nye havnelov og havnepakke 3, der reelt allerede blev færdiggjort før sommer. Må vi opfordre til, at den nye lovgivende forsamling prioriterer dette arbejde højt og dermed giver danske havne de rigtige rammer for vækst og udvikling. Vi er klar til at gribe mulighederne. Af Henning Laursen Adm. direktør

3 Stena Recycling overtager Uniscrap i Grenaa Stena Recycling A/S COO Per Nielsen sammen med Direktør ved Uniscap A/S John Pedersen foran shredderen på Nordhavnen. 3. oktober blev Uniscrapskiltene erstattet af Stena Recycling-skilte på pladsen ved Nordhavnen. Stena Recyclings behov for øgede produktionsfaciliteter passede perfekt med Uniscraps ønske om at skille sig af med shredderen i Grenaa. Bag Uniscrap A/S overdragelse af pladsen og shredderfaciliteterne på Grenaa havn ligger et ønske om fremover udelukkende at beskæftige sig med handel frem for produktion, fortæller administrerende direktør John Pedersen: Det grunder i, at vi som del af den tyske koncern Scholtz har gode forbindelser og mulighed for at benytte os af Scholtz 27 shreddere, som er fordelt rundt i Europa. Vi ønsker derfor ikke længere at have shredderproduktion i Danmark. John Pedersen understreger, at det udelukkende er Uniscraps aktiv i Grenaa, som sælges fra: Vi overdrager shredderen og pladsen i Grenaa, men vi sælger ikke vores kunder eller andet med. Personalet bliver overført og fortsætter på uændrede vilkår hos Stena Recycling, fortæller John Pedersen. De rette faciliteter Hos Stena Recycling A/S er man glade for at være rykket ind på Nordhavnen i Grenaa. Vi har fået en rigtig varm velkomst, og det har været en god oplevelse at overtage shredderfaciliteterne i Grenaa, siger administrerende direktør Lars Petersen. Vi havde et behov for at øge vores kapacitet. Det kunne vi gøre på to måder: ved at lave et nyt anlæg på en havn med de rette faciliteter og dem er der ikke ret mange af eller ved at overtage en plads, som vi altså nu har gjort. Det passede som fod i hose, at Uniscrap var interesserede i at sælge deres faciliteter. På Nordhavnen i Grenaa har Stena Recycling fundet præcis de faciliteter, man ledte efter: Nordhavnen har den nødvendige dybde, og så ligger pladsen tæt nok ved havnen til, at vi kan losse direkte fra skibene og ind på pladsen, siger Lars Petersen. Fordele i Grenaa På nuværende tidspunkt har Stena Recycling shredderproduktion på Københavns nordhavn og i Roskilde. Produktionen i Roskilde kræver, at vi sejler skrottet til Køge, fragter det med lastbiler til Roskilde, hvor det forarbejdes, og så kører det tilbage til Køge igen, fortæller Lars Petersen, som ser mange logistiske og miljømæssige fordele ved at flytte en del af produktionen til Grenaa: Det er klart, at vi hermed kommer til at spare ikke bare penge, men også udlede mindre CO 2, hvilket er interessant ud fra et CSR-perspektiv. Vi håber, at vi på sigt kan konsolidere fragt fra andre havne, i Grenaa. Vi har i dag bl.a. skibe, som sejler fra Sverige, og vi ser gode muligheder for at samle mere fragt ud fra Grenaa og dermed sende færre skibe til fx Fjernøsten, siger den administrerende direktør og tilføjer: Vi oplever, at Grenaa havn er en dynamisk havn, og vi er glade for at have fået et nyt, godt brohoved i Østjylland. Gæster til Operaen i København, der vælger at ankomme med de sejlende havnebusser, kan fremover mødes i en ny anløbspavillon. Pavillonen, der er en gave fra A.P. Møller Fonden til Københavns Kommune, er designet af C.F Møllers tegnestue og produceret i totalentreprise af HSM Industri i Grenaa. Med en diameter på 12,6 meter, en højde på 6,5 meter og en vægt tæt på 100 ton var der kun èn farbar vej: Som de kommende operagæster måtte pavillonen også selv ankomme til hovedstaden via søvejen. Den rejse begyndte på Grenaa havn. En stor kombinationsblokvogn fra Give Sværgods Transport transporterede pavillonen fra HSM s produktionsanlæg til kajen, og herfra blev pavillonen så sejlet med slæbebåd til København. Den flotte pavillon er udvendigt beklædt med kobber, og indvendigt er loftet beklædt med egetræ, der bryddes af et smukt ovenlysvindue, fortæller Espen Møller, direktør i HSM Industri. 3

4 86 år og fast læser af [ifront] Jes Jensen på 86 er en gammel Grenaa-dreng med stærk tilknytning til havnen. Hver ny udgave af [ifront] læses fra ende til anden og videredistribueres til venner og bekendte. 4 Jes Jensen uddeler mere end 30 eksemplarer af hvert nyt [ifront] til venner og familie. Når man som Jes Jensen har boet i Grenaa hele sit liv, og har tilbragt hele sit arbejdsliv på havnen, er det helt naturligt, at man bevarer interesseren for, hvad der foregår. Sådan forklarer Jes Jensen selv, hvorfor han troligt tropper op på Grenaa Havns kontor og henter en stor stak af hver ny udgave af [ifront]. Jeg har altid fulgt med i, hvad der sker på havnen, og gør det stadig. Min hustru og jeg kører den samme tur hver dag: først til stranden og så rundt omkring hele havnen. Det er et helt fast ritual, fortæller Jes Jensen, da [ifront] besøger ham og hans kone Edith i deres hus på Havnevejen. På væggene i kontoret hænger gamle luftfotos af havnen, sort-hvide postkort forstørret op og sat i glas og ramme. Billederne dokumenterer havnens udvikling siden 1930 erne. Jes Jensen peger og forklarer: Jeg er uddannet på Grenaa Motor. Som ung boede jeg her, på førstesalen over Grenaa Isværk, fortæller Jes Jensen og udpeger nogle af de bygninger, der stadig står på havnen i dag. Min hustru badede og fik svømmeundervisning, hvor Nordhavnen ligger i dag. Området har gennemgået en kolossal udvikling. Det er meget positivt, både for havnen og for hele Grenaa, konstaterer Jes Jensen, som har fulgt særligt ivrigt med i havneudvidelsen mod nord. Det er oplivende For Jes Jensen er [ifront] en vigtig kilde til nyt om havnen og det omkringliggende område. Jeg startede med at hente eksemplarer, og så har jeg fået lidt flere hver gang. Sidste gang fik jeg 35. Der skal jo være nok til alle, fortæller Jes Jensen med et smil. De mange eksemplarer deles ud til venner og bekendte, som Jes og Edith møder på deres gåture ved Dronningens Ferieby, og når familien kommer på besøg. Et enkelt eksemplar sendes til Jes svoger i Svendborg også en gammel Grenaa-dreng. Derudover lægger Jes vejen forbi plejehjemmet Hedebo, hvor han læser hver ny udgave af bladet højt for en gruppe ældre. Vi er en gruppe, som sidder sammen og bruger [ifront] til samtaleterapi. Jeg læser hele bladet op, for der er også nogle, som er blinde, og de skal jo ikke snydes for nyt om havnen, siger Jes Jensen, som altså på trods af alderen ikke har problemer med at komme rundt. Vi gennemgår det hele og taler om, hvad der sker på havnen, og udveksler meninger. Det er oplivende både for mig og mine venner at kunne følge med i udviklingen i vores lokalområde, fortæller den tidligere maskinarbejder. Frustrerende ikke at kunne komme tættere på For en ægte Grenaa havn-entusiast som Jes Jensen er det én ting, som frustrerer mere end noget andet: De mange nye sikkerhedsforanstaltninger og hegn betyder, at jeg ikke kan komme tæt på og følge med i indsejlingerne og se, hvilke skibe der ligger i havn. Det er det, der plager mig allermest, siger Jes Jensen, som kan huske tidligere, mere simple tider: Det er ikke som i gamle dage, hvor man kunne komme og gå, som man ville. Vi fiskede på havnen med børnene. Jeg bandt en snor om livet på dem, så de ikke faldt i. Jeg kan ikke svømme, så det ville jo ikke nytte noget, at jeg hoppede ud efter dem! I dag må Jes Jensen tage andre midler i brug, hvis han vil følge med i aktiviteterne på havnen: Vi kører langs hele havnen og ender ude ved Fornæs. Så står jeg med min kikkert og prøver at se, hvilke skibe der er under indsejling. Men jeg har brug for en ny kikkert, for den jeg har er for svag. Jeg vil gerne kunne læse, hvad der står på skibene, siger Jes Jensen, inden han takker for besøget; det er tid til hans og Ediths daglige køretur til havnen.

5 Omveje til omfartsvejen Selv om politikerne på både Christiansborg og i Norddjurs Kommune er enige, vil der gå yderligere et par år, inden omfartsvejen nord om Grenaa er køreklar. Folketingsvalget og den nye regeringsdannelse betyder, at Norddjurs kommune har været nødt til at ændre lidt på køreplanen for den kommende omfartsvej. Der er derfor først udsigt til, at vejen kan åbnes for trafik ved udgangen af Norddjurs Kommune besluttede allerede i begyndelsen af september, at omfartsvejen skal anlægges som kommunal vej. Det betyder, at det også bliver kommunen, der skal stå for den obligatoriske VVM-screening. Den beslutning skal imidlertid endelig godkendes i Transportministeriet. Og her er der kommet et folketingsvalg på tværs. Norddjurs Kommune ønsker dog at gennemføre det varslede borgermøde om vejen, selv om der endnu ikke er indgået en formel aftale om vejens etablering mellem kommunen og Transportministeriet. Berørte lodsejere og andre interessenter vil blive inviteret til mødet. Vi håber, at vi på den måde kan samle de fleste af de spørgsmål og indsigelser op, der kan komme i forbindelse med den kommende VVM-screening, forklarer servicedirektør Anders Brinch Larsen, fra Norddjurs Kommune. Han oplyser, at VVM-screeningen vil blive igangsat straks, når aftalen med Transportministeriet er på plads. Det vurderes, at selve screeningen vil tage et par måneder at gennemføre. Efter gennemførelse af screeningen afgør kommunen, om projektet er omfattet af VVM-pligt eller ej. Kommunens afgørelse vil kunne påklages. Kommunens tidsplan for anlægget af den nye omfartsvej ser nu således ud: Efterår 2011: Borgermøde med interessenter Primo 2012: VVM-screening 1. halvår 2012*: Udbud og licitation samt ekspropriation af arealer : Projektering og anlæg af vejen. * Forudsat screeningen er positiv og ikke påklages VVM står for: Vurdering af Virkninger på Miljøet. I forbindelse med anlægningen af den nye omfartsvej nord om Grenaa skal kommunen tage stilling til, om vejen vil få væsentlig indflydelse på miljøet. Dette sker ved en såkaldt screening, der er en indledende vurdering af vejens mulige miljøpåvirkninger ud fra de oplysninger, som findes om anlægget. Hvis kommunen vurderer, at anlægget ikke vil få væsentlig indflydelse på miljøet, kan arbejdet sættes i gang. Afgørelsen kan imidlertid påklages til naturklagenævnet, hvilket vil forsinke projektet i op til seks måneder. Havnemobilkraner Gottwald Tel.:

6 en dag på havnen med formanden [ifront] har fulgt formand Mats Dahl på en normal, og travl, arbejdsdag på Grenaa Havn. kl. 06:00 Mats møder ind. De første par timer bruges på at tjekke mails og planlægge så meget af dagen som muligt. Jeg kan godt lide at være her tidligt. Der er god ro til at få styr på dagen, siger han. kl. 08:00 Morgenmøde på kontoret. Gennemgang af kunder, kommende projekter m.m. kl. 09:00 Et mindre fragtskib, Vinga, skal flyttes fra kaj 44. Skibet ligger her på ubestemt tid. Sammen med skibets besætning på to og et par medarbejdere får Mats flyttet skibet til en ledig plads ved siden af Stena Line-færgelejet. kl. 10:15 Eftersyn af maskiner. Mats besigtiger nogle skader på en kran og giver anvisninger til håndværkerne, som skal udbedre skaderne. Telefonen kimer, som den gør med jævne mellemrum igennem hele dagen. På vej tilbage til kontoret lægger han vejen forbi DONG, som også har en kran, han lige skal se på. kl. 10:45 Møde med Pia M. Christensen, Grenaa Havns marketingsekretær. Der er flere punkter på dagsordenen, bl.a. afklaring af, hvornår en husbåd, som er placeret på kajen ved Mats kontor, kan sættes i vandet og gøres klar til den videre færd mod København. Mats og Pia drøfter også et kundebrev og kortmateriale, som skal af sted til kunden samme dag. kl. 11:30 Mats lægger igen vejen forbi den defekte kran for at uddybe sine tidligere anvisninger. Vi står selv for den daglige vedligeholdelse. Men alt, hvad der har med kranernes indre, vitale dele at gøre, det hyrer vi leverandører til, fortæller han. 6 kl. 11:40 Nogle dykkere, som arbejder med nedgravning af kablet til havmølleparken, har opstillet to campingvogne for enden af Nordhavnen. Mats sikrer sig, at de ikke står til hinder for de øvrige aktiviteter på havnen. De står fint der. Men hvis der kommer storm fra øst, kan det godt være det bliver lige lovligt spændende, spøger han. Mats Dahl formand mad@grenaahavn.dk

7 kl. 11:50 Et gammelt fragtskib, Line, som skal ophugges af Fornæs, er blevet flyttet til en ny kajplads. Mats tjekker, om skibet ligger korrekt, griber telefonen og giver besked om, at alt er ok. kl. 12:00 Mats kører forbi Vinga på skibets nye plads for at tjekke, om det har fået strøm. Han får sig en snak med de to svenske besætningsmedlemmer om bord. Skipperen er lidt frustreret over situationen, for han ved ikke, hvor længe Vinga skal blive liggende. Mats sikrer sig, at der fortsat vil være mindst ét besætningsmedlem om bord, af sikkerhedsmæssige årsager, indtil skibet forlader havnen. kl. 12:20 Tilbage på kontoret. Fra sin stol har Mats udsigt over kaj 45 og basin 4 den ældre del af havnen. Mellem telefonopkald og besøg fra driftspersonalet tager han sig tid til at fortælle om sin rolle på havnen: Jeg fungerer som bindeleddet mellem leverandører, kunder og personale. Mit arbejde består af en masse planlægning og koordinering, booking af kraner til forskellige kunder, og jeg sørger for, at der er mandskab de rigtige steder, på de rigtige tidspunkter. Jeg er nok en af dem på Grenaa Havn, som har størst kundekontakt, og jeg kender alle firmaer på havnen, siger han. På trods af, at han forsøger at planlægge sin dag, opstår der mange uforudsete opgaver og udfordringer: Jeg vil tro, at ca. 50 % af mine opgaver er nogen, som dukker op i løbet af dagen, vurderer formanden. Det passer mig rigtig godt, at jeg er nødt til hele tiden at være ude på havnen. Jeg ville blive tosset af at sidde på kontor hele dagen. Så vil jeg meget hellere ud og have en finger med i spillet. kl. 12:30 Det blev et kort hvil: Telefonen ringer, og Mats skal ud og hjælpe med den nye elbetalingsautomat i fiskerihavnen. kl. 13:30 Mats er tilbage på kontoret. Han tager sig tid til en kop kaffe, mens han organiserer afspadsering med et par driftsmedarbejdere kl. 14:10 Mats skal et smut forbi Uniscrap. På vejen standser han ved en vognmand, som er ved at fjerne noget bulkgods fra kajen. Han giver besked om, at et fragtskib, som skulle være kommet med træpiller, er forsinket. Derfor behøver vognmanden ikke skynde sig med at flytte resten af sit gods. Jeg kan lige så godt lige give ham sådan en besked, siger Mats, da han kører videre. Hvis vi er flinke og yder en god service, så kører det hele lidt mere gelinde. kl. 15:00 Resten af Mats dag går bl.a. med forberedelser til et K.R.A.M.-møde dagen efter; der skal igangsættes flere sundhedsinitiativer i samarbejde med Norddjurs Kommune, og Mats står for at koordinere driftsmedarbejderne. Derudover skal han danne sig et overblik over nogle fejl ved havnens nyeste Sennebogen-kran, som skal udbedres. kl. 17:00 En lang dag slutter for Mats. 7

8 Nye bomanlæg kræver godkendt ID-kort MARSVEJ PLUTOVEJ Grenaa Havn skærper sikkerheden. < 11m Nye bomanlæg sættes op i dette efterår, og herefter er der kun adgang til havnen med godkendt id-kort. 54 KATTEGATVEJ NORDHAVNSVEJ Bom betjent med personligt ID-kort eller gæstekort Bom betjent via port-telefon, personligt ID-kort eller gæstekort Hal 1 Hal 2 Hal 3 SATURNVEJ SHIPYARDS PORTOFFICE MERKURVEJ VÆRFTSKAJEN 41 JUPITERVEJ DJURSLANDSKAJEN KATTEGATKAJEN m Import / eksport Alle danske havne skal følge internationale (EU-)bestemmelser, når det gælder sikkerhed og terror-forebyggelse. Det gælder også Grenaa Havn, hvor driftschef Lars Mohr 1175 QUAY Christensen METRES er ansvarlig for sikkerheden: De nye bomme er led i et generelt løft < 11m af sikkerheden på havnen. Vi har som alle andre havne herhjemme med jævne mellem < 11m besøg af Søfartsstyrelsen, og senest har vi fået udpeget nogle områder, hvor sikkerheden skal styrkes. Foruden de nye TURNING bomanlæg vil vi få yderligere videoovervågning, siger han. Fremover vil der kun være adgang til Grenaa Havns såkaldte ISPS-områder med godkendt id-kort. Kortet udstedes af Grenaa Havn til brugere af havnen. Er man gæst, Bulkterminal på Grenaa Havn i det centrale Jylland 36 OILPIER NEPTUNVEJ BASIN IV BASIN V WATER DEPTH UP TO 10 METRES WATER DEPTH 11 METRES BASIN 7-10m 7-10m < 5m leverandør eller har andre lovlige ærinder på havnen, skal man henvende sig ved havnekontoret. Her vil der være personlig betjening i dagtimerne og kontakt til vagttjenesten om aftenen og natten. For at gøre systemet så smidigt som muligt for alle, der færdes på havnen til daglig, vil de nye bomanlæg fungere som de bomme, man kender ved p-anlæg. De går hurtigt op, så snart man har aktiveret sit id-kort, siger Lars Mohr Christensen. Lars Mohr Christensen driftschef lmc@grenaahavn.dk KATTEGATVEJ BASIN III NORDHAVNSVEJ NDR. KAJGADE FISKERGADE SDR. KAJGADE PAKHUSVEJ SDR. KAJGADE BASIN II NDR. KAJGADE FERRY HARBOUR tons bulk lagerkapacitet med beluftning SDR. KAJGADE 900 sække opsækningskapacitet pr. time WC BASIN I Siloudlevering direkte over brovægt FÆRGEVEJ FERRY TERMINAL 300 tons pr. time losse og lastekapacitet med eget bånd KATTEGATCENTRET 8

9 D C B A 6 6 Malerslanger til malerhal Tegningen er vist uden sider i containerene. Der er 2 stk beholdere af hver malekomponent. Slangeføringer er Elaflex type LMw 1" og 2" H= Hærder B= Base Placeringen af komponenter er ikke målfaste 4 3 Rørføring:Slange Elaflex MFw 3 ITEM Tlf Fax Mob Rør til malerhal. Parts List QTY PART NUMBER DESCRIPTION 12 Malerbeholdere 3 Extrem MIX ATEX certifikat 1 Omrører tank 2 Omrører ATEX certifikat 1 Husky membranpumpe 1 Adgangstrappe 1 Nødudgang L beholder Overløbscontainer Designed by Checked by Approved by Date poulmartin.dk Rugvænget 20 Maleranlæg- rørdiagram DK-8500 Grenaa Date MATERIAL Drawing nr Default Default Default St 37-2 Default Default Default Default Edition 1 6 Sheet 1 / 1 D C B A Nye el-standere i fiskeri- havnen» Fremover Grenaa Havn har installeret nye og moderne el-standere i fiskerihavnen. Det er der to grunde til: Dels handler det jo om at være sikker på, at man betaler for den strøm, man bruger. Det får jo også folk til at tænke mere over, hvor meget energi, de forbruger, og om de eventuelt kunne skære lidt ned, fortæller Lars Mohr Christensen, driftschef ved Grenaa Havn, og fortsætter: Derudover gør de nye el-standere det lettere for brugerne at betale for deres strøm. Man putter et betalingskort ind i automaten og sætter det ønskede beløb ind på chipkortet. Ude ved selve el-standeren sætter man så sit chipkort i automaten og køber den ønskede mængde strøm, forklarer driftschefen. skal man betale strøm med et chipkort, som kan købes i en automat ved siden af den nye fiskeforretning. Regnskabsmedarbejder Dorthe Henriksen uddyber, hvorfor den nye metode er en fordel for brugerne: Med den nye løsning slipper man for selv at skulle føre regnskab med, hvor meget strøm man bruger, mens man ligger i havn, siger hun og forsikrer, at hvis man sejler ud,» Regnskabsmedarbejder Dorthe Henriksen fremviser et af de nye chipkort, som fremover skal bruges til at betale for el i fiskerihavnen. før man har brugt al den betalte strøm, sættes resten tilbage på chipkortet. Og hvis man har en rest betalt strøm på sit chipkort, og man ikke vender tilbage til havnen igen, eller i hvert fald ikke foreløbigt, skal man bare henvende sig på havnekontoret. Så kan man få udbetalt det beløb, der er tilbage på kortet, tilføjer Dorthe Henriksen. Dorthe Henriksen regnskabsmedarbejder dhh@grenaahavn.dk Spørg om hvad vi ikke kan! Det er det nemmeste! Køb, salg, udlejning og opbygning af containerløsninger Mandskabsudlejning Vi lægger vægt på kvalitet og deadlines. HEMPADUR ZINK B B H H MELLEM STRYGNING TOP COAT H B B B B H H H DAVAI A/S Rugvænget Grenaa Denmark kio@davai.dk Ring og hør T Gert Svith Vognmand & Entreprenør Rådmandsvej Grenaa Mail: gertsvith@gertsvith.dk Skibsreparation Dykker opgaver Hydraulik Smedearbejde MARTIN HANSENS VEJ EBELTOFT

10 Transformerplatformens tre transformere er klar Ved siden af Grenaa Havns kontorer står nu tre transformere, klar til at blive installeret på transformerplatformen ved Anholt Havmøllepark. Hver transformer vejer imponerende 170 tons. De tre transformeres funktion på den store transformerplatform bliver at øge spændingen fra de 33 kilovolt (kv = volt), som havmøllerne producerer, til 220 kv, som ledes ind til land gennem det store søkabel og videre via landkablet til station Trige. En spænding, der er tusind gange højere end den strøm, der er i stikkontakterne. Spændingen skal op for at nedsætte tabet i kablerne, forklarer seniorprojektleder ved Energinet.dk Poul Damgaard og uddyber: Man kunne teoretisk set godt lede strømmen ind ved 33 kv, men det ville kræve flere og tykkere kabler, og tabene ville være for store over havmølleparkens levetid. Jo større spænding, jo mindre tab. Det er første gang, der installeres transformere på 220 kv på en transformerplatform i landets øvrige havmølleparker bruges transformere, der transformerer mølleparkernes spænding op på 150 kv. Spændingen, som effekten fra mølleparken føres i land med, afhænger af, mølleparkens størrelse. Havde Anholt Havmøllepark opereret ved 150 kv, skulle man have lagt to kabler ind til Grenaa for at få overført Anholt parkens 400 MW (megawatt), fortæller Poul Damgaard. Østship A/S Frank Larsen foran de store transformere på Grenaa havn. Stor driftsikkerhed De tre transformere er fremstillet til hver at kunne klare 133 MW altså tilsammen de 400 MW, som havmølleparken kommer til at producere. Idéen bag transformerplatformen er, at vi har redundans, så vi kan blive ved med at overføre effekten fra mølleparken, selvom der skulle opstå problemer med en transformer. Transformerne er designede sådan, at én kan tages ud af drift i en periode, hvis der er behov for reparation. Faktisk kan vi opretholde en kapacitet på 400 MW med to transformere i drift, idet hver transformer har et kølesystem, der er dimensioneret for 200 MW, forklarer Poul Damgaard. Klargøring på Grenaa havn De store transformere fungerer, som man kender det fra mindre transformere bare i markant større målestok: Transformerne består af store spoler inde i en tank. Omkring spolerne er der transformerolie, som dels isolerer elektrisk, dels køler spolerne. Olien cirkulerer ud i køleradiatorerne på tankens sider, hvor luften køler den ned, og så ledes den ind til spolerne igen, forklarer Poul Damgaard. Da transformerne ankom til havnen i Grenaa, vejede de ca. 110 tons pr. stk. På havnen er bl.a. de store køleradiatorer blevet monteret, og der blev påfyldt ca. 40 tons transformerolie, og vægten er nu på imponerende 170 tons pr. transformer. Transformernes videre færd, ud til transformerplatformen, og de dertil knyttede praktiske forhold står Østship A/S for. De skal efter planen ud i april 2012, fortæller skibsmægler ved Østship Frank Larsen. Der kommer to kraner, løfter dem op og placerer dem på en lastbil, som transporterer dem ned til kajen, hvor de bliver lastet på et skib. Dette skib sejler dem en ad gangen ud til positionen, hvor skibet jacker up og løfter transformerne over på platformen. Herefter er de klar til at blive tilsluttet møllerne og søkablet, der leder strømmen i land og videre ind til distributionsstationen i Trige, fortæller Frank Larsen. Paradis for lystsejlere 10 Telefon Bygherrerådgivning Projektledelse Projektstyring Rådgivning Projektering Stationsplads 4, 8500 Grenaa Tlf Åboulevarden 18, 8000 Århus C Tlf

11 Den sidste del af landkablet er ankommet til Grenaa De resterende 13 km af det i alt 59 km lange kabel, som skal føre strømmen fra Anholt havmøllepark fra Grenaa til Trige, er ankommet til Grenaa havn. Kablet fylder 20 store kabeltromler hver med en vægt på godt 22 tons. 13 km kabel på store kabeltromler står klar på Grenaa havn og skal graves ned i foråret Det er Energinet.dk, som varetager opgaven med at etablere og drive de tekniske anlæg, som skal bringe strømmen fra Anholt Havmøllepark ind til det eksisterende elnet på land. Når strømmen fra de mange havmøller er blevet samlet på transformerplatformen og ført ind til land ved Grenaa, skal den videre til Energinet.dk s transformerstation i Trige, nord for Aarhus, hvorfra den føres over i transmissionsnettet. En vigtig brik i det puslespil er landkablet, hvoraf den sidste del nu er ankommet til Grenaa. Det er et landkabel, som skal forbinde kabelstationen i Grenaa med vores transformerstation i Trige, fortæller Launy Grau, Seniortekniker, D&V Udvikling, Energinet.dk. Kablet er fremstillet på en fabrik i Frankrig og sejlet med skib til Danmark. Der er indtil videre nedgravet ca. 46 af de 59 km, så det er de sidste ca. 13 km, der nu er ankommet til Grenaa havn, siger Launy Grau. Det var oprindeligt planen, at arbejdet med at lægge hele landkablet skulle være færdigt i efteråret 2011, men 11 mindre bider på i alt ca. 13 kilometer må vente med at blive lagt til næste forår. Det skyldes, at enkelte lodsejere på strækningen ikke har ønsket at indgå en frivillig aftale med Energinet.dk om at lægge jord til kablet, og man har derfor søgt Sikkerhedsstyrelsen om ekspropriation. Udsættelsen kommer dog ikke til at påvirke det samlede projekt, forsikrer Launy Grau. En omfattende opgave Ligesom alle andre aspekter af havmølleprojektet er det en opgave af omfattende proportioner at føre de store mængder strøm fra Grenaa til tilslutningspunktet i Trige. Al strøm fra havmølleparken skal igennem det kabel, så det skal kunne klare en meget høj spænding, fortæller Launy Grau og uddyber: Det er et kabel, som er særligt designet og bygget op til at kunne håndtere de 400 MW, som havmølleparken kommer til at kunne generere. Det stiller store krav til især kablets isolation, at det skal lede så meget strøm. Det forklarer også, hvorfor kablet er så kraftigt og tungt, som det er. Samtlige 59 km kabel graves minimum 1,20 meter ned i jorden. Arbejdet med nedgravningen startede omkring den 1. marts 2011, og hele projektet afsluttes altså hen over sommeren Direkte Direkte service service Grenaa/Norge Grenaa/Norge NOR LINES Direkte service Grenaa/Norge Direkte service Grenaa/Norge NOR LINES Østerbrogade Grenaa Steffensen Kvalitet og Omtanke Bredgade Kolind ugentlige afsejlinger 2 UGENTLIGE AFSEJLINGER Dør/Dør service fra alle pladser i Danmark/europa til hele norge DØR/DØR SERVICE FRA ALLE PLADSER I DANMARK/EUROPA TIL HELE NORGE st ykgods, cont ainer e, pal l e-, ro/ro-, projektlast 2 & ugentlige tungløft 2 ugentlige afsejlinger op til afsejlinger 80 ts. STYKGODS, CONTAINERE, PALLE-, RO/RO-, PROJEKTLAST & TUNGLØFT OP TIL 80 TS. Dør/Dør Dør/Dør service service fra alle fra pladser alle pladser i Danmark/europa i Danmark/europa til hele til hele norge norge For yderligere information, kontakt venligst: For yderligere information, kontakt st ykgods, st ykgods, venligst: cont ainer conte, ainer pal l e- e,, pal ro/ro-, l e-, ro/ro-, projektlast projektlast & tungløft & op tungløft til 80 ts. op til 80 ts. For yderligere information, kontakt venligst: Neptunvej 8500 Grenaa Neptunvej Grenaa Telefon: (+45) Fax: (+45) Telefon: (+45) Fax: (+45) For yderligere information, kontakt venligst: Neptunvej Grenaa Kattegatkajen Grenaa Telefon: (+45) Fax: (+45) Telefon: (+45) Fax: (+45)

12 MT Højgaard Offshore rykker ind hos Apro 12 Håndværkerne er i fuld gang med at gøre Apros bygning på Søndre Kajgade 7-9 klar til, at MT Højgaard Offshore rykker ind. Adressen bliver Apros og MT Højgaard Offshores base, når arbejdet med at installere fundamenterne til havmølleparken begynder 1. januar. Apros nye lokaler på Grenaa havn kommer til at huse 8-10 ansatte fra MT Højgaard Offshore, inklusiv site manager Mads Tarp, som glæder sig til at komme igang i Grenaa. Det er første gang, og første sted i verden, at MT Højgaard profileres med Offshore - betegnelsen. Vores arbejde med at installere de store havmøllefundamenter bliver nok også første gang, hvor man her på havnen kommer til at kunne se noget, man kan genkende som tilhørende vindmøller, siger Mads Tarp. Samarbejde med Apro betyder lokal arbejdskraft De mange riggere, som skal forestå det praktiske arbejde med installation af havmøllefundamenterne, leverer Apro som i forbindelse med anlæggelsen af Anholt Havmøllepark har samlet alle vindkraftaktiviteter under betegnelsen Apro Wind fortæller salgs- og udviklingschef Morten Basse Jensen: Apro Wind stiller riggere til rådighed. Det er smede, mekanikere, elektrikere mv., som alle har de nødvendige uddannelser inden for offshore-sikkerhed, tilrigning af løfteudstyr osv. De kommer til at arbejde dels ved Bladt Industries i Aalborg, hvor fundamenterne gøres klar, dels med selve installationen ved Anholt. Som Morten Basse Jensen ser det, er der store fordele ved at bruge lokal arbejdskraft: Når vi går i gang til januar, arbejder vi i to gange 12-timers skift, 24/7, indtil alle fundamenterne er installerede. Der ved vi, at det er vigtigt at have folk i nærheden, så de DjurslanD KloaK-service aps v/ulrik sinding KloaKrensninG er tilgængelige og kan træde til i tilfælde af sygdom osv. Når først vi har de store installationsskibe ude ved Anholt, som koster mange penge om dagen at have liggende, er det afgørende, at vi har et mandskab med de rette kompetencer, og som vi kan regne med, siger Morten Basse Jensen. Morten Basse Jensen og Mads Tarp foran Apros bygning, som bliver MT Højgaard Offshores base på Grenaa havn. Industrispuling BAR Slamsugning Skorstensrensning Olie- og kemidestruktion Udskæring af trærødder Brønd- og rørsøgningsudstyr Tank- og kedelrensning Spuling TV-inspektion Water-Jetting Betonsanering Tørstofsugning Slamafvanding Jordrensning Abildgårdsvej Trustrup En kompliceret opgave Opgaven, som MT Højgaard Offshore skal udføre ved Anholt Havmøllepark, indebærer placering af møllefundamenterne de såkaldte monopæle på havbunden samt installation af Transition Pieces eller TP er oven på monopælene. Det er på disse TP er, at selve vindmøllerne skal stå. Monopælene rigges til i Aalborg. Her får de en prop i hver ende, så de kan flyde, og slæbes derefter til havmølleparken. Enkelte monopæle slæbes til Grenaa havn, hvor vi forventer at have nogle stykker liggende i reserve, så vi kan fortsætte arbejdet, hvis vi får isvinter og ikke kan fragte monopælene fra Aalborg, siger Mads Tarp og fortsætter: Slæbebådene trækker monopælene hen til Svanen, som er det kranskib, der skal installere fundamenterne. Svanen rejser monopælene op, og de bliver så hamret ca. 20 meter ned i havbunden, dybt nok til at de kan bære de store møller, der bliver placeret oven på dem. Forberedt på udfordringer Selvom der ligger grundige forberedelser og forundersøgelser af bl.a. havbunden forud for installationen, kan der opstå mange udfordringer undervejs. Hos MT Højgaard Offshore håber man på det bedste mens man forbereder sig på, at tingene aldrig går helt som planlagt. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at bore i havbunden for at få monopælene installeret, hvis der for eksempel ligger store sten, eller der er hårdere jord end forventet, og det forsinker processen. Hvor vi under optimale vind-, strøm- og havbundsmæssige vilkår kan installere ca. halvanden monopæl om dagen, bliver vi forsinket op til fem dage, hver gang vi er nødt til at bore i stedet for at hamre monopælene ned, fortæller Mads Tarp. Når monopælene er på plads, installeres TP erne oven på. Det kommer til at foregå fra installationsskibet Jumbo Javelin, som påsætter TP erne, så de står lodret, og støber dem fast til monopælene. Går alt efter planen, kan Jumbo Javelin installere næsten to TP er om dagen, men også dette arbejde kompliceres af vind og vejr. Både mandskab og udstyr er altså afgørende, hvis fundamenterne, inkl. TP erne, som påsættes fra april, skal stå klar til, at Siemens installerer de første møller i august. Og netop derfor er MT Højgaard Offshore yderst tilfreds med, at en samarbejdsaftale med Apro Wind er kommet i hus: Apro Wind kommer til at levere mandskab til hele MT Højgaard Offshores del af projektet, inkl. secondary works, hvor vi efter at have installeret hele fundamentet rykker ud med nogle mindre skibe og dykkere og sikrer, at hvert fundament står, som det skal, fortæller Mads Tarp. Morten Basse Jensen supplerer: Ingen tvivl om, at det er en stor opgave for Apro. Vi får egen site manager på havnen, og om bord på fartøjerne arbejder vores mandskab direkte under MT Højgaard Offshores ledelse. Vi er rigtig glade for, at MT Højgaard Offshore har valgt at bruge Grenaa havn som servicehavn.

13 Lokalt rederi udlejer crewbåde Det lokale firma TP Offshore har skrevet kontrakt med Energinet.dk om at sejle mandskab frem og tilbage mellem Grenaa og havmølleparken, når de store havmøller skal installeres. Lokal rådgivning med vindue til verden. I Deloitte tror vi på vigtigheden af at være lokalt repræsenteret. En væsentlig del af vores rådgivning er netop den indsigt, som vi besidder lokalt. Åboulevarden 31, 8000 Aarhus C, Tlf Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited 300 kr. værdibevis på autoservice t.o.m. 30/9-11 Tom Poulsen om bord på M. V. Sea Master, som måske bliver et af de skibe, som skal fragte mandskab til og fra havmølleparken ved Anholt. Kontrakten med Energinet.dk er i hus, og Tom Poulsen fra TP Offshore forhandler i øjeblikket med flere virksomheder om at fragte mandskab fra Grenaa til havmølleparken ved Anholt. For vores vedkommende omfatter projektet, at TP Offshore kommer til at sejle frem og tilbage hver dag, syv dage om ugen. Vi skal Euromaster er eksperter i dæk... og vi er stolte af vores samarbejde med Grenaa Havn A/S og mange af havnens virksomheder! Har du fået din dækøkonomi gået igennem - vi hjælper gerne. Euromaster klarer også: Olieskift, udstødning bremser & ophæng, serviceeftersyn og meget mere. Vi har også udekørende service! sejle med minimum to skibe, hver med plads til 12 mand plus besætning, fortæller Tom Poulsen. Vi sejler ud tidligt, typisk kl. 7 om morgenen, og bliver så liggende ved havmølleparken, mens der arbejdes på møllerne. Vi skal blive der af sikkerhedsmæssige årsager, så vi kan fragte mandskabet ind til land, hvis der skulle ske ulykker eller lignende. Når så arbejderne er færdige, typisk kl. 19, sejler vi dem tilbage igen. Gjorde fritidsinteresse til hovederhverv Tom Poulsen er oprindeligt tømrer og har arbejdet som sådan i 13 år. Hans store fritidsinteresse har i mange år været vragdykning, og det var denne fritidsinteresse, som fik ham til at stifte TP Offshore. Vi beskæftiger os primært med havbundsundersøgelser, crew-sejlads og servicering af havmølleparker, siger Tom Poulsen, om bord på sit skib M.V. Sea Master, og tilføjer: Jeg går meget op i at dykke efter rustent metal, så jeg sejler selv med de skibe, vi bruger til havbundsundersøgelser. TP Offshore har gennem de seneste fem år været med ved anlæggelsen af flere havmølleparker i Danmark og England og foretaget havbundsundersøgelser i bl.a. Norge. Den forestående opgave med crew-sejlads til Anholt havmøllepark passer Tom Poulsen, som selv er fra Grenaa, rigtigt godt: Det er jo som at arbejde i sin egen baghave, og det er sådan set rart nok, siger Tom Poulsen. Kontakten til Energinet.dk og de øvrige virksomheder, der er involveret i etableringen af havmølleparken, har Tom Poulsen fået gennem netværket DJURS Wind Power. DJURS Wind Power har givet mig meget. De har givet mig en god kontakt. Jeg synes netværket fungerer rigtigt godt, og Morten Basse Jensen har gjort et stort stykke arbejde, siger Tom Poulsen. Ombyggede skibe Ligesom rederiets øvrige skibe og færger har M. V. Sea Master gennemgået en større ombygning for at kunne fungere som crewbåd: Den her har sejlet som kystvagt oppe ved den norske vestkyst, indtil jeg købte den i Den er sat i stand og indrettet, så den er komfortabel, med seks dobbeltkahytter, trådløst internet, tv og dvd osv. Og så har den jo det udstyr, den skal have for at kunne leve op til de krav, der er til sikkerheden. Der er både de rent lovpligtige krav, og så har nogle af virksomhederne, der arbejder med havmøllerne, nogle ekstra krav, som vi også skal leve op til, fortæller Tom Poulsen. TP Offshores øvrige flåde består bl.a. af to tidligere norske hurtigfærger, som også har gennemgået omfattende renoveringer for at kunne løfte opgaven med at fragte mandskab til havmølleparker. Euromaster Grenaa, Ringvejen 1, tlf

14 Fra bybud til big business Inge Lise Riis har tilbragt hele sit arbejdsliv på og omkring Grenaa havn. Karrieren har budt på en række forskellige chefstillinger, indtil hun blev havne- og terminalchef ved Stena Line. En lang rejse, med mange udfordringer undervejs, for en kvinde, som egentlig ville være præst eller journalist. Som havne- og terminalchef har Inge Lise Riis bl.a. ansvaret for Stena Lines aktiviteter i Grenaa samt for færgefarten mellem Grenaa og Anholt. Da Inge Lise Riis startede ved færgerederiet Europa-færgen i 1962, var det egentlig mest en tilfældighed: Dengang handlede det jo bare om at få et arbejde. Jeg ville gerne have været præst eller journalist, men det skulle man jo læse til, og det kostede penge. De penge havde jeg ikke. Så jeg endte hernede, fordi jeg fik en plads, fortæller Inge Lise Riis, som dog ikke fortryder et øjeblik, at hun tog jobbet som bybud, mens hun færdiggjorde sin realeksamen. Det har været så spændende og udfordrende, og jeg er blevet kastet ud i mange interessante opgaver. Jeg har stort set aldrig sagt nej. Selvom jeg nogle gange bagefter har tænkt hold da op, du skulle have holdt din mund, kone!, griner Inge Lise Riis og konstaterer, at det alt i alt har været et rigtigt godt arbejdsliv. En positiv tilgang til at prøve nyt Det ligger egentlig ikke til Inge Lise Riis karakter konstant at søge opad i hierarkiet; hun har befundet sig godt i de forskellige stillinger, hun har haft, men er naturligt avanceret, efterhånden som nye opgaver og ansvarsområder er kommet til: Jeg har faktisk aldrig søgt nogle af de jobs, jeg har haft. Jeg har altid fået dem påduttet, siger Inge Lise Riis og tilføjer, at hun, bortset fra et enkelt tilfælde, altid har sagt ja, når hun er blevet tilbudt en ny stilling. Okay, lad os nu se, hvad der sker det tror jeg altid har været min tilgang til nye udfordringer, konstaterer Inge Lise Riis. Som havne- og terminalchef er Inge Lise Riis ansvarlig for Stena Lines aktiviteter i Grenaa samt for kajservice i Frederikshavn og i Varberg, Sverige. Derudover er hun overfartsleder for Grenaa-Anholt Færgefart, som Stena Line har drevet siden Jeg driver to meget forskellige færger; den ene er lille, og man kender de fleste af kunderne personligt. Den anden er større og indebærer nogle helt andre typer opgaver, fortæller Inge Lise Riis og påpeger, at hun er den type chef, som gerne vil have en fornemmelse af, hvad der foregår på alle niveauer i virksomheden: Vi holder bl.a. sommerevalueringsmøder med Grenaa-Anholt-personalet, og så har vi et borgermøde. Det har vi haft stort set hvert år, siden jeg kom til. Jeg synes det er meget nemmere, når man lige ser hinanden i øjnene en gang om året. Hvis der så er noget, man er utilfreds med eller gerne vil have sagt, så har We Create SolutionS A/S Balancekraner E-Crane Agency chartering Stevedoring WArehouSing ForWArding Djurslandskajen 1 - DK-8500 Grenaa Tel: Fax: Mail: Agent@oestship.dk - PArT of The Blue WATer GrouP 14A / S Tel.:

15 man muligheden for det der. I det hele taget er jeg meget glad for samarbejdet med borgerne på øen. Det fungerer rigtig godt, både for mig og for mine kolleger om bord og i havnene. De største udfordringer undervejs Med en karriere som Inge Lise Riis støder man på mange udfordringer undervejs, både af erhvervsmæssig og privat karakter. Heldigvis har Inge Lise Riis fundet støtte i hjemmet, hvilket har givet hende overskuddet til at kombinere karrieren med et liv som mor til to piger. Det er klart, at når man ser tilbage, er der situationer, hvor man gerne ville have prioriteret anderledes og måske gjort mere for sine børn, da de var små, erkender Inge Lise Riis og fortsætter: Heldigvis har jeg så haft en mand, der altid har været god til at stille op og tage tingene derhjemme, så det har fungeret godt. Man kan godt finde plads til både karriere og familie, hvad vi jo også ser nu, hvor der kommer flere og flere kvinder frem, også unge kvinder, der har en helt anden indstilling, end min generation har haft. Af de arbejdsmæssige udfordringer er der især én, som står stærkt i hukommelsen: Da Stena Line og Lion Ferry fusionerede. I løbet af halvandet år gik vi fra at være 110 personer til en lille flok på omkring 20. Jeg stod alene med ansvaret for at få en gruppe mennesker sendt videre. Det var en periode, jeg lærte fantastisk meget af. Den var utroligt hård, men når jeg ser tilbage i dag, må jeg sige, at jeg gjorde det så godt, som jeg overhovedet var i stand til, fortæller Inge Lise Riis, inden hun hurtigt skifter emne: En anden udfordring, af den mere positive slags, var, da vi byggede den nye Anholtfærge. Hvor tit får man lov til, som et lille rederi, at være med til at bygge en færge? Og hvor meget tror man lige, der er af store og små detaljer, som skal være på plads? Det var en meget, meget spændende omgang, men også en meget barsk omgang men på en helt anden måde end med fusioneringen. Projektet med den nye færge var udfordrende, og vi fik et fantastisk godt resultat ud af det, konstaterer Inge Lise Riis og tilføjer, afsluttende: Man er nødt til at kunne håndtere uforudsete hændelser. Det er utroligt vigtigt, at man er åben og positiv og tænker, det går nok. Fragtrekord på Grenaa-Varberg Stena Line oplever i år en markant fremgang, når det gælder fragtenheder på ruten mellem Grenaa og Varberg. Travlheden kulminerede i august, hvor fragten nåede det højeste august-niveau nogensinde. Fragtchef Claus Riis fra Stena Line forklarer blandt andet den positive udvikling med, at logistikcentrene i både Danmark og Sverige er rykket længere mod syd. Det vil i Danmark sige byer som Vejle og Kolding, mens Malmö spiller en større og større rolle i Sverige. Flytningen mod syd i begge lande gør Grenaa-Varberg mere og mere interessant. Ruten ligger strategisk godt, mener Claus Riis. Rutens fremgang skyldes også, at Varberg Kommune har vist samarbejdsvilje og opfyldt nogle af Stena Lines ønsker. Transport af vindmøller kræver god plads i rundkørslerne. Det kneb det med nogle steder i Varberg, men det har kommunen ændret nu. Det betyder, at vi kan have 58 meter lange køretøjer med på færgen, hvilket er en stor fordel, da der skal transporteres mange vinger til Sverige, oplyser Claus Riis. Det er alt fra store firmaer som DSV, DHL, Freja, Schenker og Blue Water til mindre vognmænd, der i stigende omfang vælger at benytte Stena Lines sydligste rute i Jylland. Stena Line forudser, at fremgangen vil fortsætte, blandt andet pga. den mindre kapacitet på fragtruten Aarhus-Kalundborg. Rederiet oplyser at den markante fremgang betyder, at 2011 bliver det bedste år siden finanskrisens indtog i STOR EKSPERTISE TIL LILLE ENTREPRISE Microholdet er en lille enhed på 2 mand, som er specialister i mindre asfaltopgaver som f.eks. ramper, indkørsler, lapning af huller, regulering af brønde osv. Installation, Service og Operative teknologier til vindmølleindustrien både On- og Offshore. Certificeret og kvalificeret mandskab Offshore Installation Reperationer Service Fundering Kabelarbejde Kontrolarbejde Forberedende montage Testarbejde Styring og drift af sites Transport Eftermontering Service af vinger Adgangsudstyr Vi er specialister på alle områder NCC Roads A/S Vestermøllevej 11, 8380 Trige Tlf

16 Grenaa Havn A/S, Neptunvej 1, DK Grenaa B SALTBÆKKEN Firmaer på Grenaa havn Grenaa Lystbådehavn Kattegatcentret Havets Hus Kattegatcentret Pakhus De Danske Gærfabrikker A/S, 46 Melassetank 47 Cheminor 48 Grenaa Skibsværft A/S 4 3C Agro Fregat Fiskeeksport A/S Grontmij Carl-Bro Saver Stena Line passagergate 49 RN Grenaa A/S 50 Kattegat Seafood A/S 51 DLG Hal 3 5 Stena Line Danmark A/S Kontor 52 DLG Hal Grenaa Tekniske Skole Lager og chaufførrum 6 Stena Line Danmark A/S Hans Sandgren 8 Jakobsen 9 10 Grenaa-Anholt Færgefart Billetkontor 5 Mercatus Reklamebureau A/S 5 Grenaa Tekniske Skole Grenaa-Anholt Færgefart, Pakhus Redningsstation Dan Pilot 53 DLG Hal DLG Land & Fritid 55 Østship ApS Automatisk port 59 Grenaa Lossekompagni SA-AL Køleteknik Aps B. Cool Consult A/S Aker Seafoods Denmark A/S KATTEGATVEJ a 84 78b MARSVEJ PLUTOVEJ 85 78c WATER DEPTH 11 METRES < 11m 7-10m Rygaard Transport JUPITERVEJ Roklub Trawlerterminal Redskabsrum 20 Frisk Fisken 21 Turistkiosk Fiskeriauktionskontor 27 Fiskeriauktion Fornæs ApS 31 31A 32 Brdr. Dethlefsen I/S 33 Farvandsvæsenet 35 BSG Consult 36 Grenaa-Anholt Færgefart Northstar Holding ApS S4 A/S Redskabsrum og 16 bødehal 16A Grenaa Fiskehus Havnens Pølsevogn 18A Redskabsrum 18B Redskabsrum Grenaa Motorfabrik A/S Aker Seafoods Denmark A/S Fiskernes Motionsrum Fornæs ApS Administration Aker Seafoods Denmark A/S Aker Seafoods Denmark A/S, administration DONG Energy Anholt Offshore A/S 38 Fornæs ApS 39 Fornæs ApS 42 Specma Hydraulic 44 Fornæs ApS 61 Containerpladsen 62 Fornæs ApS Kattegatkajen 7 Pakhus 48 Franck & Tobiesen A/S Pakhus Pakhus Pakhus Pakhus Pakhus Tankanlæg 70 H2O Slop Oil ApS 71 Miljøstation JKJ Stålteknik 72 Pakhus 4 JKJ Stålteknik 73 Pakhus A JKJ Stålteknik Pakhus 6 Fornæs ApS Pakhus 1 79 Niels Weje Nielsen De Danske Gærfabrikker A/S 75 Pakhus 7 76 Pakhus 8 Fornæs ApS 78B Pakhus 2 Fornæs ApS 78C Pakhus 3 Scandinavian Diving 80 Company 81 Godsomladningsstation 82 RN Grenaa A/S 85 Grenaa Brovægt - Drift 77 Grenaa Bulk Terminal A/S Stena Recycling A/S Pakhus 20 KYSTVEJ 86 Stena Recycling A/S STRANDGADE SØGADE RINGVEJEN WC KATTEGATVEJ KATTEGATVEJ NORDHAVNSVEJ Hal 1 Hal 2 Hal 3 SATURNVEJ SHIPYARDS NDR. KAJGADE SDR. KAJGADE 18A B 18 MERKURVEJ VÆRFTSKAJEN 34 PORTOFFICE 41 FISKERGADE BASIN I 58 FÆRGEVEJ DJURSLANDSKAJEN 36 OILPIER 35 BASIN III BASIN IV WC 16A SDR. KAJGADE m 31A PAKHUSVEJ NEPTUNVEJ SDR. KAJGADE BASIN II KATTEGATKAJEN NDR. KAJGADE FERRY TERMINAL 69 FERRY HARBOUR 8 65 wc KATTEGATCENTRET BASIN V WATER DEPTH UP TO 10 METRES QUAY METRES < 11m TURNING BASIN Neptunvej 1 DK-8500 Grenaa Døgntelefon Fax m < 11m < 5m Vand El Hjertestarter og førstehjælp Hjertestarter i dagtimerne Redningskrans Detaljer omkring de enkelte hjertestartere findes på