Formandens beretning for året 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formandens beretning for året 2014"

Transkript

1 Formandens beretning for året 2014 Da russerne gik ind i Ukraine og EU lavede sanktioner mod Rusland og Rusland lukkede for al fødevareimport, blev vi i den grad ramt i landbruget. Vores landbrugsminister Dan Jørgensen rykkede ud med det samme. Han fik lavet en dansk nationalret. Stegt flæsk med persillesovs. Tak for det. Der er ingen tvivl om at salget af flæsk blev væsentlig øget i den uge i Danmark, og der bor trods alt ligeså mange mennesker i Danmark som i Hamburg. Jeg vil klart kvittere for det store arbejde, Dan Jørgensen lavede for at få en nationalret. Det må helt sikkert have taget al hans tid, for der var ikke andre initiativer, der kunne være med til at afbøde den milliard eksport, der forsvandt som dug for solen! Jeg står helt bag ved regeringens politik over for Putin. Jeg synes bare, at når det nu kun er landbruget, der skal rammes, så kunne jeg godt have ønsket mig noget mere ansvar fra regeringens og især EU's side. Først her i det nye år, har ministeren været medvirkende til, at der er indført en privat oplagringsordning for svinekød, der er hårdest ramt af importforbuddet af fødevarer fra EU. Der er ikke mange stemmer i, at hjælpe landmændene med følgevirkningerne af sanktionerne.her er en nationalret meget bedre, og der er da heller ingen tvivl om, at det gav en positiv omtale af både Dan Jørgensen og landbruget. For mig at se er Dan Jørgensen et udtryk for den nye type af levebrødspolitikere. En type, hvor det er vigtigere at blive valgt end at have visioner og ansvarlighed for sit resort. De kan finde på at sige alt muligt, uden at føle noget ansvar for hvad de siger. Sandheden bliver bøjet, for hvis mange nok siger det samme, så er det nok bedst at følge trop. De er også kendetegnet ved, at de jævnligt skifter parti. Eksempel: Al minkproduktion skal forbydes. Bagefter: Nååh, jamen det er noget andet nu, hvor jeg er minister.!

2 En dag før at Roskildedyrskuet begynder, spørger Dan Jørgensen, om der kan garanteres landsdækkende presse. Det kan der ikke, hvorefter han melder afbud, som den første landbrugsminister nogensinde, selvom han havde sagt ja og var inviteret i rigtig god tid. Det er ynkeligt. Da Landbrugsministeriet og Fødevareministeriet blev lagt sammen frygtede vi landmænd, at vi ville blive glemt. Det blev vi også. For mig at se, må vi ind under Erhvervsministeriet. Henrik Saas Larsen er en særdeles kompetent minister, der har pondus og indsigt til at kunne rumme landbruget. Der er så meget udviklingskraft og initiativ i landbruget, der bliver holdt nede af regler og mærkværdige love. Vi mangler en minister, der kan få embedsmændene til at være embedsmænd i stedet for politiserende embedsmænd med overimplementeringer til følge. Vi mangler en minister der vil os. Men det vil kræve mod. Jeg husker en folketingskandidat, der her i huset udtalte, at vi måtte forstå, at det er umuligt at sige noget godt om landbruget, for så bliver man ikke valgt. Desværre er der noget i det, da vi ikke er ret mange stemmer. Mange er dog afhængige af landbrugets produktion, så vi har brug for alle jer, til at hjælpe til med, at få bedre vilkår for at landbruget kan få skabt nogle flere arbejdspladser. Danske landmænds slagtesvinsproduktion er steget 25 % i udlandet. Vi har de samme regler og love i hele EU som slagtesvinsproducent, men i Danmark får den lige en tand ekstra tand med overimplementeringer fra embedsværket og ekstra love fra selvprofilende politikkere slagtesvin giver 1 arbejdsplads på slagterierne. Der forsvinder mellem 1 1,5 million slagtesvin ud af Danmark til andre EU lande om året. Den tyske og polske landmand kan give op til 50 kr. mere for en 30 kg. gris end en dansk slagtesvineproducent. Det skyldes de mange ekstra omkostninger, der tilsammen bliver store, i Danmark. Når først smågrisene er eksporteret, bliver de også slagtet i det land, hvor de er. I 2015 forventes eksporten af smågrise, at nå 11 millioner stk. eller ca arbejdspladser. Det er rigtig mange arbejdspladser, at sige nej til i Danmark. Det næste vi skal huske på, er at den store følgeindustri med staldinventar, foderfremstillingsvirksomheder, alt hvad der skal til at lave stalde, den forsvinder, hvis der ikke er et hjemmemarked, hvor der kan ske en udvikling. Det er landmændene, der efterspørger og dermed udvikler nye systemer til produktionen. 2 / 17

3 Ingen produktion, ingen fremstillingsvirksomheder, ingen arbejdspladser. Det har vi bl.a. set ved lukningen af Egebjerg Maskinfabrik, en stor eksportende staldinventar virksomhed. Mange af de andre industrierhverv, har også måttet sande, at udvikling og produktion hører sammen. En nylig undersøgelse i Sydvestjylland af landbrugets betydning for beskæftigelsen viser, at hver ansat i landbruget giver 4 ansatte i følgeerhvervene. Det er da noget at gå efter. Kvaliteten af den hvede der høstes på danske marker, har i år været den laveste nogensinde. Kornets indhold af protein er faldet til 8,4 % hvilket er ny bundrekord. Proteinet har været faldende siden vandmiljøplanernes indførelse. De danske særregler betyder at kornet ikke må få den gødning det skal bruge, men i øjeblikket 18 % mindre end det skal bruge. Konsekvensen er at jeg som landmand tvinges til at udpine jorden for næringsstoffer. Proteinindholdet i dansk hvede er faldet fra 11 % til 8,4 %. I Tyskland har de fastholdt protein indholdet omkring 10,5 % samtidig med at udbytterne er øget. Vi bruger ca. 150 kg. N per hektar til hvede, medens en tysk landmand typisk bruger 220 kg N per ha. Vi skal bruge ca. 190 kg. N dog med betydelige lokale forskelle. Bare med 40 kg. N ekstra per ha ville det give 600 kg. udbytte mere og 0,8 % protein mere per ha. Det viser mange forsøg. Det betyder at vi mister 1,6 mia. kr. i indtægt. Penge der ville falde på et tørt sted. Nu er det også et problem med for lavt protein i maltbyggen, der bruges til øl. Så nu må enhver dansker da vågne op! Det er snart længe siden, at Natur og Landbrugskommissionen kom med deres rapport, der lagde op til en ny og mere intelligent regulering af kvælstof. Kommissionen konkluderede, at milliardinvesteringerne i vandmiljøplanerne ikke har haft den ønskede effekt. Til gengæld er der katastrofale konsekvenser for landmændenes økonomi. Det lave proteinindhold i kornet gør, at der må importeres meget større mængder sojaskrå fra udlandet til husdyrenes foder. Det gør ikke foderet billigere og er også med til at flytte slagtesvinene til udlandet. 3 / 17

4 I fredags, har GEUS offentliggjort de nye retentionskort, der angiver, hvor meget kvælstof markerne vurderes at kunne holde tilbage. Kortene giver fin, ny viden. Men de kan ikke bare bruges til N regulering i markerne. Retention er omsætning eller tilbageholdelse af kvælstof under transport fra rodzonen til kysten. Altså hvor meget forsvinder op i luften, og hvor meget bliver bundet i jorden. Det er meget vigtigt at vide, inden man forlanger reduktioner af N. Kvælstofretention vil variere fra år til år afhængig af de aktuelle klimatiske forhold. Til etablering af de nationale kort, er retentionsprocenterne beregnet på basis af den samlede mængde kvælstof, der er blevet reduceret, i forhold til den samlede tilførte mængde for hele perioden Der bruges tre moddeller. 1. NLES, der er en model til beregning af årlig N-udvaskningen fra rodzonen for dyrkede arealer. 2. DK-model, der er den nationale vandressource model, som beskriver vandstrømningerne i grundvandszonen. 3. Overfladevandsmodeller, der er statistiske modeller til beregning af kvælstofretentionen i hhv. vandløb, søer og etablerede vådområder. Sammenhæng mellem de enkelte delmodeller er her illustreret Retention i grundvand Retentionskortet for grundvand, viser den samlede retention af kvælstof fra det udvaskes fra rodzonen og til det når frem til overfladevandssystemet. Retentionsprocenterne angiver, hvor mange procent af det kvælstof, der udvaskes fra et opland, bliver reduceret inden det når frem til overfladevandssystemet. Kvælstof omsættes under iltfrie (reducerende) forhold til luftformig kvælstof N2 i de dybere jordlag. 3.2 Retention i overfladevand For overfladevandet viser retentionskortet, hvor stor en procentdel af det kvælstof, som kommer til overfladevandet, der bliver omsat altså fordamper eller tilbageholdt i vandløb, vådområder og søer inden det transporteres til kystvandene. I denne beregning er der taget hensyn til effekten af at der forsvinder meget N i lange vandløb 4 / 17

5 3.3 Samlet retention fra rodzone til kyst Reduktionskortet for den samlede kvælstofretention gengiver den procentvise omsætning og tilbageholdelse af kvælstof fra rodzonen til et kystafsnit. Så er der selvfølgelig en hel masse usikkerheder. I vores område er usikkerhederne beregnet til at være 22 % og det er vel og mærke 22 % til hver side. Retentionskortene kan ikke bruges til at fordele kvælstof ud fra. Der er alt for mange usikkerheder. Jeg er bange for, at myndighederne vil bruge retentionskortene til at fastslå, hvor meget kvælstof landmænd må tildele markerne. Før vi overhovedet taler om regulering, så handler det om, at miljømålet fastsættes korrekt. Vi må have den ensidige fokus på kvælstof i landbruget væk og i stedet have fokus på vandmiljøet. Med plantning af ålegræs, muslinger på line og lignende initiativer, vil man lokalt og til en meget mindre omkostning for samfundet kunne skabe konkrete løft i vandmiljøet lokalt. Man angiver hele tiden landbruget som årsag til det dårlige vandmiljø. Man fokuserer ikke på alle mulige andre kilder, der kan påvirke det. Et grundlæggende problem med brug af retentionskort er derudover, at landmænd risikerer at stå med en mark, der sagtens kan holde store mængder kvælstof tilbage, men alligevel kun må tildeles ganske få mængder kvælstof. Det skyldes, at kortene er baseret på kvadrater på 1500 hektar. Det vil sige, at man har mange forskellige typer marker inden for samme område, samtidig er store arealer modelberegnet. Vi bliver fortalt, at vandmiljøplanerne ikke virker godt nok. Vi måler i vores drænvand, at der er et meget lavt indhold af kvælstof. Vi kan ikke genkende det offentliges målinger. Der mangler vilje fra forskningens og ministeriets side, til at se anderledes på kvælstof reduktionen. Vi kan se på vores marker, at planterne sulter. Det må derfor give sig udslag i mere N til planterne. Men det er der nok af andre skjulte dagsordener, der vil gøre meget for at forhindre. 5 / 17

6 Aldrig har det været så billigt at låne penge. Renter under nul, kombineret med at både banker og realkreditten har plus på bundlinjen og sender store udbytter til deres ejere, burde da også betyde, at både virksomheder og landmænd skulle kunne låne billige penge. Men sådan er virkeligheden desværre ikke. Landmænd og virksomheder oplever i stedet stigende bidragssatser og høje rentesatser på bankgæld. Og er der noget, landbruget ikke kan tåle lige nu, så er det flere regninger. Når der er pres på indtjeningen, så er der naturligt fokus på alle omkostninger. Jeg anerkender, at sektoren efter finanskrisen er udsat for skærpede krav til kapitalopbygning både fra markedet og politisk side. Det er ganske fornuftigt, og det koster selvfølgeligt. Men når der kan sendes store beløb tilbage til aktionærerne, samtidig med at der er givet lønstigninger i hele den finansielle sektor, der langt overstiger andre områder, så er der noget galt i regnestykket. Tal fra SEGES viser, at bidragssatserne for landbrugsbedrifter er fordoblet fra Hvis de høje bidragssatser så alene gik til forøgelse af egenkapitalen, og dermed var med til at understøtte muligheden for at fasteholde lave renter på sigt, så ville det være acceptabelt. Men vi mangler en sund konkurrence i realkreditten og i resten af den finansielle sektor. Derfor hilser jeg det også velkomment, at der er fokus fra både regeringen og oppositionen på at sikre, at konkurrencen virker, og få synliggjort, hvor stor en del af de stigende bidragssatser, der rent faktisk skyldes skærpede krav til sektoren. Mange landmænd er låst fast i deres bank og har ikke muligheden for at flytte. Det er muligheden for at kunderne kan flytte, der vil rykke på priserne. Konkurrencen kommer dog først til at virke for alvor for landbruget, når vi igen bliver attraktive kunder, og det bliver vi. Det kræver stigende priser på vores produkter, og det kræver bedre rammevilkår. Det renteniveau vi har nu er nok det laveste, vi kommer til at opleve, og derfor er det store spørgsmål: Hvornår skal der omlægges til fast rente? Jeg vil igen vise denne kurve over renten fra 1810 og frem til i dag. 6 / 17

7 I denne historie er det 4. gang, at den lange, danske realkreditrente er under 4 %. De nuværende lave renter er ikke unormale. Det er nærmere 1980 ernes høje renter, som er unormale. Men desværre har vi som mennesker en tendens til at tillægge egen erfaring større betydning end historiske data. Det har blandt andet medført katastrofale anbefalinger på lange renteswaps. I figuren har vi vist tabeller over de seneste bunde i den lange realkreditrente, med målepunkt på 4 %. Altså, hvor mange år holder den 30-årige realkreditrente sig under 4 %. Svaret er typisk 5-10 år. Hvis teorien er korrekt, vil det efterfølgende medføre, at når rentebunden er sat i denne krise, så vil renten stige de næste år. Med Kondratieef s teori in mente, skal vi formentligt aldrig konvertere op i renten for at få kursgevinsten realiseret. Renten vil fremadrettet stige de næste år, og vi kan aldrig få fat i den lave rente igen. Finansverdenen vil selvfølgelig omgående foreslå at tage kursgevinsten, så snart der er en. Det bliver en opgave at holde dem fra døren. Hvornår er det så tid til konvertering? På den sidste graf har vi vist situationen i 1930 erne med diskontorenten fra Bank of New York sammen med den 30-årige statsrente. Renten blev holdt uændret i nøjagtig 10 år på bunden. Den lange statsrente lå meget stille i samme periode. Det bedste tidspunkt at lægge om til fast rente er formentlig, når centralbanken i USA, FED, og centralbanken i eurolandene, ECB, begynder at hæve styringsrenten. Det vil være en fremragende handelsstrategi for konvertering til fast rente, for den lave rente ud-nyttes længst muligt, uden at konverteringsmuligheden forsvinder. Det giver dog ikke den lavest mulige faste rente. Rentebunden sættes inden styringsrenterne bliver hævet. Når centralbankerne hæver styringsrenterne, er der dog masser af tid til at få konverteret, formentlig 2-3 år. 7 / 17

8 Det skyldes, at økonomien til den tid har ligget stille i år, og økonomien går ikke fra elendig til superb på et splitsekund. Derfor vil renten efter en langvarig krise kun stige svagt, hvilket er optimalt for at få lagt den rigtige konverteringsstrategi. Finansverdenen udtaler sig ofte om, at renten stiger, inden vi har set os om, men det er kun et argument for at booste omsætningen hos de finansielle investorer. Agromarket har givet følgende råd: Renten holder sig formentlig sig nede omkring det nuværende niveau indtil centralbankerne hæver styrings-renterne. Dette forventer vi først sker mellem 2017 og 2019, evt. endnu senere. Det er her, den store konvertering skal ske til fast rente, og der er masser af tid til at få det gjort. For måske er det livets største fejl på finansieringssiden, hvis den lave rente ikke låses fast. Bankernes guruer, der laver renteprognoser, har længe sagt, at om et lille års tid vil renten stige, og hver gang er den faldet. Det er der ikke noget nyt i. Det har de sagt i snart mange år. Det nye er, at de nu siger, at rentebunden nok ikke er nået endnu. Det giver mig tanker om, at nu nærmer tiden sig, hvor der kan forventes stigninger i renten.det er meget svært at skulle forlade en F1 rente der er negativ. Tænk at få penge for at låne og betale for at have penge i banken. Hvor længe holder det? Jeg tror, at vi alle holder vejret og går og venter på det rigtige tidspunkt. Men èt er sikkert. Vi landmænd sparer rigtig mange penge i renter på vores realkreditlån hver eneste dag. Hver en krone er velkommen, og det er også ærgerligt, at skulle give 2% i rente på fastforrentede lån, når en F1 kan fås til 0,25 %. En ting tror jeg er sikkert. De, der kommer med på den fastforrentede vogn, de vil være økonomisk stærke på den lange 30 årige bane. Det siges, at landbruget er i den værste krise i 80 år, hvordan man så end regner det ud. Det billede kan vi ikke genkende i vores område. En gennemsnitlig heltidslandmand oplevede et fald i driftsresultatet på kr. i 2014 i forhold til året før. Det viser en analyse af de første 820 afsluttede landbrugsregnskaber fra 2014 fra SEGES. Det forventede gennemsnitlige driftsresultat for året ventes at blive mellem og kroner. Året var værst for svineproducenterne, der måtte notere sig en nedgang i driftsresultatet på kr. 8 / 17

9 Størst for producenter af smågrise, hvor driftsresultatet faldt med hele kr. i forhold til året før. Planteproducenterne oplevede en mere beskeden nedgang på godt kr. fra året før var relativt bedst for mælkeproducenterne, der noterede pæn fremgang på godt kr. Tallene for hele 2014 dækker dog over en særdeles negativ udvikling hen over året. Første og andet halvår 2014 er næsten som nat og dag. Mens priserne på svinekød og mælk var ganske fornuftige i første halvår, var priserne i frit fald i andet halvår. Årsagen er især Ruslands importforbud mod fødevarer fra blandt andet EU. Det ramte i svær grad svineproducenterne.derudover bremsede Kinas efterspørgsel efter fødevarer op, og det ramte især mælkeproducenterne. Desværre peger prognoserne på, at den negative udvikling fra sidste halvår 2014 vil fortsætte ind i 2015, så der er ikke umiddelbart en væsentlig bedring i udsigt. Et andet markant træk i de foreløbige resultater for 2014 er et kraftigt fald i investeringerne. En gennemsnitlig heltidsbedrift investerede ca. en halv million mindre i 2014 en nedgang på ca. 30 pct. Det markante skift i produktpriserne efter Ruslands importforbud har formentlig betydet, at mange investeringsprojekter er lagt tilbage i skuffen. Det er beklageligt, da vi nu på sjette år ligger underdrejet investeringsmæssigt. Det nedslider bedrifterne, så der er efterhånden et stort ophobet behov for investeringer i produktionsapparatet. Vi har noteret os, at prognoserne ikke er de bedste, men vi skal huske at det også tit er gået bedre. Lad os se på lidt af det positive. Vi sparer mange penge i renter. Kornprisen er over 100 kr. Svinekødet er steget 4 gange siden nytår. Der begynder at være tegn på en bedre mælkepris. Minkene har været nede at vende i pris. Foråret er vej. Men vi har medlemmer, der er i en meget vanskelig situation, og så er det ligegyldigt, hvor slem krisen defineres, for dem som er i krisen. Det er en enorm belastning for den enkelte, når der ikke er penge til at betale regningerne med. Det kan heller ikke undgås, at familien bliver berørt, og sommetider går familierne også i stykker. I værste fald går livet i stykker. 9 / 17

10 Vi kan som kollegaer og som landboforening hjælpe til, så godt som vi kan. Mit råd skal være. Lad være med at gå med det alene. Find nogen at tale med det om. Somme tider er det nok med et par ører, og det er ikke altid der er brug for en mund. Men det er ikke nemt bare lige at lave forbedringer, især ikke når man dagligt skal slås for at få råd til de mest nødvendige ting, og der altid er nogen man skylder penge. Engang imellem skal man tage livet op til overvejelse. Prøv at se 10 år frem. Vil jeres situation være bedre? Hvad skal der til, hvis den skal være bedre og kan det lade sig gøre? Hvis man er i et stormvejr, kan man vælge at rebe sejlet og så hejse det igen, når stormen har lagt sig.man kan også vælge at tage chancen og have det oppe, men så er der en stor risiko for, at masten knækker og skibet går ned. Kreditgiverne har i denne krise valgt at lave kontrollerede afhændelser af nødlidende landbrug. Det er jeg enig i, er godt nok. Men jeg synes, at man skylder sig selv at se på sin egen situation. Det kan godt være en god ide, at sige stop og få et andet liv, i stedet for at årene går og kampen for overlevelse slider en selv og familien op. Livet er kort. Få det bedste ud af det. Nogen er det bare ikke det rigtige tidspunkt, man har fået etableret sig. Jeg har så dyb en respekt for dem, der tør tage den beslutning. I Østdansk Landboforening står 45 dygtige medarbejdere til jeres disposition. Vi kan hjælpe med tal og gode råd.i vores regnskabssystem Ø 90, kan vi trække sammenligningstal ud, der kan være med til at vise veje til forbedringer. Mange er også i toppen, men kan alligevel ikke få det til at hænge sammen. På vores meget succesfulde netop afholdte økonomimøde, var der flere tankevækkende tal. Deltidslandbruget var det bedst indtjenende. Kvægbrugerne har skindet på næsen. Planteavlerne har ikke haft et specielt godt år. Svineproducenterne har haft et dårligt år. Deltidslandmanden høster noget bedre end fuldtidsplanteavleren. Men tallene viser også, at der er et meget stort spænd fra top til bund. Vi skal have løftet bunden op. Jeg tror på, at det kan bringe nogen af de kriseramte i en bedre situation. Det kræver en stor vilje og et stort mentalt overskud, for at kunne gøre noget. Nogle flere kan have glæde af at bruge budgetværktøjerne, til at lave alternative beregninger. Der er også nogle landmænd, der kan have stor glæde af at etablere en gårdbestyrelse. Vi er klar til at være med fra landboforeningens side. Vandplan 1 er nu vedtaget, og det der kan gøres nu er at klage over det vedtagne. Faxe kommune har indsatskravene i høring i øjeblikket. Det er den, der står for udførelsen. Jeg vil gerne udtrykke ros til Faxe kommune for at have taget hensyn og lyttet til landbruget angående åbning af vandløb. Jeg ser frem til, at andre kommuner vil følge samme linje. 10 / 17

11 I Vordingborg kommune er det ikke gået for godt, og vi har fået Landbrug Fødevarer til at stævne kommunen. Alle vandløb i kommunen blev kaldt naturlige, også pumpelag. Vi har haft møde med formand og administration på miljøområdet. Der blev vist vilje til at se på området igen. Det er sket, med det resultat, at der er ændret i antallet af naturlige vandløb. Vandplan 2 har haft en andet og bedre forløb. Miljøministeren nedsatte nogle vandråd til at sikre en inddragelse af interessenter. Vi har deltaget i de vandråd, vi geografisk dækker, og selvom tiden var kort, betragter vi det som en positiv oplevelse. Vandplan 2 er nu i høring, og jeg må opfordre jer til at se på, hvilke konsekvenser det har for netop jeres landbrug. Vi er klar til at hjælpe jer med indsigelser. Østdansk Landboforening planlægger at indgive et fælles høringssvar sammen med de øvrige landboorganisationer i området. Hvis du ønsker at gøre indsigelse mod planen er fristen d. 23. juni Næstved Kommunes byråd vedtog i maj måned 2014 et fællesregulativ for kommunens 74 offentlige vandløb. Med fællesregulativet har Næstved Kommune lavet fælles regelsæt for de bestemmelser, der er generelle for alle vandløbene. Fællesregulativet er meget omfattende med hele 73 sider for administration og lodsejere at forholde sig til. Helt overordnet set er det særdeles problematisk, at regulativet vægter natur- og miljøhensyn over vandafledningshensyn. F.eks. anføres det, at pletgrødeskæring, skæring af brinkvegetation og skæring af stivstænglet vegetation i vandløbet kun kan ske af hensyn til miljøet. Det er vores klare overbevisning, at det vil forringe vandafledningen og lodsejernes retssikkerhed. Desuden er det i modstrid med vandløbslovens andet formål som er: 1.sikre at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Endvidere er det i regulativet fastsat, at kontrolopmåling skal ske med minimum 10 års interval, hvilket udgør en stor risiko for, at vandløb f.eks. i mellemtiden ændrer status til 3, hvorefter oprensning ikke længere må foretages. Det svækker lodsejernes retssikkerhed og efterlader dem med en svær bevisbyrde. Det er for landbruget også et alvorligt kritikpunkt, at nye dræn- og spildevandsudløb i fællesregulativet fastsættes til at skulle placeres minimum 20 cm over vandløbsbunden. 11 / 17

12 Her ser fællesregulativet helt bort fra, at landskabets hældning omkring vandløbet er afgørende for, at dræn kan placeres så de virker. Juridisk er det kritisabelt, at Næstved Kommune ikke har vurderet hvert enkelt vandløb konkret i forhold til denne bestemmelse. Fællesregulativet er sendt i høring i nabokommunerne Faxe, Slagelse, Sorø og Ringsted. Slagelse og Sorø Kommuner har sagt nej til fællesregulativet. Faxe Kommune har (imod indstillingen fra forvaltningen) godkendt regulativet. (Ringsted Kommune behandler fællesregulativet inden for kort tid). Østlige Øers Landboforeninger har sendt en juridisk vurdering af fællesregulativet til alle kommuner sammen med en henvendelse, der beskriver alle disse bekymringer. Det overvejes fremadrettet, hvorvidt fællesregulativet skal påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Jeg vil kraftigt opfordre Faxe Kommune til at lave deres beslutning. Østdansk Landboforening er blevet sponsor på et projekt i Faxe Kommune der hedder Cradle to Cradle. Det går grundlæggende ud på, at vi skal passe på vores ressourcer og få recirkuleret næringsstofferne tilbage til jorden igen. I naturen findes affald ikke, da alt er næring for noget andet. Det første Cradle to Cradle princip handler derfor om at anskue alle materialer, som en potentiel ressource for enten det biologiske eller det tekniske kredsløb.i landbruget er vi klar til at få næringsstofferne tilbage - f.eks. slam. Det andet Cradle to Cradle princip er om energi. Alle biologiske systemer drives af energi fra solen. Vi skal derfor basere produktion og bygninger på energi fra vedvarende energi kilder som sol og vind.landbruget kan her levere halm, biogas og andre produkter som rapsolie. Tredje Cradle to Cradle princip omhandler naturens mangfoldighed og evolutionære udvikling, herunder også de menneskeskabte kulturer og løsninger. Formand og næstformand har været i Ronneby i Sverige sammen med erhvervsrådet, for at se hvor langt de var kommet. Det er spændende, hvad det bliver til, men jeg tror ideen er til gavn for landbruget. Østdansk Landboforening har i dag 701 medlemmer. 448 aktive og 253 interesse medlemmer. Det er en nedgang på 5 aktive eller 1,1%. Vi har i årets løb fået 16 nye medlemmer. Interessemedlemmer uden avis er uforandret 75, og interessemedlemmer med avis er gået 8 tilbage til 253. Jeg vil dog ikke konkludere, at det dermed er farligt at læse Landbrugsavisen. 12 / 17

13 Østdansk Landboforening kommer ud med et overskud på kr. Det er endda efter, at vi har afholdt Store Frødag, hvor vi bevidst gik efter at lave et fantastisk arrangement med et forventet underskud. Overskuddets størrelse er vi meget tilpas med. Det har den rigtige størrelse. Vi lægger altid et budget med et 0 resultat, idet vi synes det er vigtigt, at kunderne skal have det billigst muligt. Det er også lykkedes igen i år, idet det er femte år med samme timesats. Det er et udtryk for den effektivisering, vi har haft på kontoret på mellem 3 til 5 % om året. Stevns Landboforeningsfond har i år haft et specielt godt overskud på kr. Vi har udelukkende obligationer, og det er afkastet heraf der er til udlodning. Det er ikke nemt med dagens rente at få tjent mange penge. Til gengæld er det til glæde for jer landmænd. Fonden har netop bevilliget kr. til bl.a. et besøg for bestyrelsen i EU. Desuden kr. til en udsmykning på centret. Det vil ses i 2015 regnskabet. Sidste år 2012/13 blev der bevilliget kr. til Store Frødag. Vi har i Østdansk Landboforening yderlige en fond Anders Larsens og Hustrus Mindefond. Den har en kapital på over 1,5 million kr. Vi uddeler meget gerne til unge mennesker, der ønsker at komme ud i verden, for at studere andre landes landbrug. På det sidste har vi også været heldige, at vi har haft ansøgere, vi har kunnet tildele legater.jeg vil gerne opfordre til, at I hjælper med til, at vi bliver ansøgt var en fantastisk sæson for vores planteavlskontor på mange områder. Fagligt set kom konsulenterne fra vinterens skemaræs ud til nogle afgrøder, som stod godt efter den milde vinter. Det blev til mange gode markbesøg, som efterspørges mere og mere. Vi havde også vores sædvanlige velbesøgte markvandringer i maj hos den lokale landmand og i starten af juni i forsøgsmarken. Sæsonens altoverskyggende arrangement blev dog Store Frødag, som blev afholdt den 18. juni hos Lars Korsholm Hansen på Stevns. Det var samtidigt også afslutningen på vores IPM projekt. Østdansk Landboforening havde sat alle sejl til, og alle mand fra bestyrelsen, og en stor del af de ansatte i Østdansk Landboforening, var med til at løfte opgaven. En stor tak til de ca. 750 frøavlere og landmænd, som besøgte Store Frødag. 13 / 17

14 Som arrangør af dagen kan vi kun være ovenud tilfredse - både med den store ros fra alle sider og med det flotte besøgstal. Tusind tak til alle jer, der deltog som udstillere og en særlig tak til vores sponsorer. Danish Agro, der gav maden, og DLG der gav drikkevarerne, DLF og ikke mindst Videncentret for Planteavl, der var med til at sikre, at ingen løb tør for hverken faglig inspiration eller mad og drikke. Store Frødag var også sidste trin i en lang proces med først at finde på et nyt navn, nemlig Østdansk Landboforening med nye vedtægter på sidste års generalforsamling. Udvikling af farver, brevpapir og skrifttyper. Hvordan annoncerer vi? Opsætning af medarbejdernes computere, så alle skriver med samme skrift og profil. Tøj til alle medarbejderne. Hjemmesiden skulle også have et nyt udseende. Tak til bestyrelse og medarbejdere for jeres enorme engagement i denne proces. En særlig tak til Lars K. Hansen for at have lagt gård til. Du har brugt rigtig meget tid på dette arrangement. Også en stor tak til Stevns Landboforenings Fond, der var økonomisk med. Fonden gav kr. til at lave dette flotte arrangement med gratis indgang, gratis mad, gratis øl og drikkevarer, gratis kaffe og kage og gratis busser imellem de tre steder. Vi har evalueret på arrangementet, og vi er meget imponeret af os selv. Heldigvis er alle andre det også. Det er minder om sommerens markbesøg og arrangementer, som i denne tid er med til at holde motivationen i gang på vores planteavlskontor. Vinterens skemaræs er en tung opgave at komme igennem. Alle landmænd skal have indberettet gødningsregnskaber, sprøjtejournaler fra sidste sæson og nye mark-, sprøjte- og gødningsplaner skal lægges for den kommende sæson. En lang række regler skal overholdes, og det bliver stadig sværere og sværere at navigere i alle de bestemmelser, der kommer fra det offentlige. Samtidig er det også perioden, hvor der skal søges EU-støtte eller grundbetaling, som det nu hedder. 14 / 17

15 I den nye landbrugsreform, som trådte i kraft ved årsskiftet, er der også kommet nye regler, som bl.a. indeholder bestemmelser om afgrødevariation og miljøfokusarealer. Regler som mange, med rette, har svært ved at se fornuften i, men de er desværre ikke til at komme udenom. Vi glæder os dog over, at rigtig mange efterspørger netop vores rådgivning og ekspertise både fagligt og lovmæssigt. Vi har ansat en konsulent mere på planteavlskontoret Thomas Laugesen. Velkommen til dig. Vi glæder os til samarbejdet og ser frem til at få gavn af dine kompetencer. Vi har igen haft fremgang i antallet af Ø-90 regnskaber i økonomiafdelingen fra 954 til 971 stk eller ca. 2%. Over de sidste fem år har vi haft en konstant fremgang på 7% regnskaber eller 60 stk i alt. Det er vi både stolte og glade for. Vore konkurrenter oplever hvert år en tilbagegang, som over de 5 år ligger i størrelsesordenen 15-20%. Midt på året 2014 kom et skatteindgreb, som begrænser en del af vore kunders mulighed for at benytte virksomhedsordningen opsparingsordning. Denne lovgivning begrænser erhvervets mulighed for at afvikle gæld eller udvikle sig. Det er trist, at skatteministeren ikke har haft forståelse for, hvor hårdt det rammer landbrugets udvikling og ikke mindst generationsskifterne. Vi har fra landbruget gjort kraftige indsigelser, og der er også rettet meget siden første udkast, men slet ikke nok. Værst af alt vil den nye lovgivning i nogle særlige tilfælde medføre en urimelig beskatning. Eksempelvis hvis man låner penge ud til sine børn eller kautionerer for børns gæld, selvom det er generationsskifte eller erhvervsinvesteringer der støttes. Et andet problem er, at de medlemmer, der har etableret selskaber med erhvervsinvesteringer i udlandet.de kommer også i problemer, idet de selskaber ikke må ligge under virksomhedsordningens aktiver. Ofte medfører det, at de kunder heller ikke kan benytte aconto-skatteordningen. En lovgivning der er gennemført hurtigt og sjusket med uhensigtsmæssige følger, og hvor der stadig ikke er fuld klarhed over reglerne således, at vores rådgivere kan give jer et klart svar. 15 / 17

16 Igen i år har finanskrisen sat sig spor i rådgivningen, idet der til stadighed udarbejdes flere og flere budgetter. Opfølgning på kundernes økonomi bliver løbende skarpere, selvom man læser, at finanskrisen er ved at klinge af. Landbruget er ikke frigjort af krisen endnu, og pengeinstitutterne er forsigtige med finansiering af erhvervet. Vi har i året sagt farvel til nogle medarbejdere og desværre haft sygemeldinger. Derfor er der ansat 3 nye medarbejdere - Zwanta Reinders som konsulent, Christine Bøgh Søgård som konsulent og Connie Reitz der er assistent. Kun en af ansættelserne er en udvidelse af staben. Det har vi gjort for, at styrke vor driftsøkonomiske rådgivning, således, at vi kan understøtte de af vores kunder, der har brug for et indtjeningsløft. Til dette formål har vi iværksat projekt benchmarking, der gerne skulle sikre et fremtidigt løft i indtjeningen. Vi udfordrer kunderne med det vi mener, at der kan tjenes på de enkelte bedrifter. Medarbejderne har i 2014 slidt sig gennem bunkerne, og jeg vil gerne sige en stor tak for jeres engagerede og loyale indsats for foreningen. På Ejendomskontoret og Advokatkontoret oplever vi stor travlhed. På medarbejdersiden er vi en mindre, men foreløbig klarer vi os med 2 medarbejdere. Der bliver løbet stærkt, men vi når det. Vores nye direktør har det som et af sine områder. Kontoret varetager stadig de samme opgaver, herunder fx salg af landbrug, køb af fast ejendom, lejeret, inkasso, familiejura, dødsbobehandling, ekspropriationssager og meget andet. Trods travlhed bestræber vi os alligevel på kort sagsbehandlingstid til særdeles konkurrencedygtige priser, som vi har holdt uforandret på nu 6. år på 1200 kl. eks. moms pr. time. Af spændende sager fra 2014 kan fremhæves en sag mod SEB pension, hvor vi vandt i Københavns byret, om nedsat erhvervsevne, så vores kunde kunne få den invalideydelse, hun var berettiget til. Og så er der sagen om fåreavler Frank Hansen og hans sag mod NaturErhvervsStyrelsen. Sagen angik et meget principielt spørgsmål om, hvornår et areal er for rekreativt til, at det samtidig kan være landbrug og dermed støtteberettiget. 16 / 17

17 Sagen startede i 2014, men vi har i år, efter 2 klager, fået medhold i, at arealet er støtteberettiget, og vores fåreavler kan derfor få sin støtte udbetalt og undgår strafsanktionerne. Det sparer ham for mange penge. Vi har formået at få meget presse på sagen. Dagbladet har kørt mange artikler om Frank Hansen.LF fik vi også til at gå med ind ved bl. a. at sende en remonstration til Naturerhvervstyrelsen. Siden hen, at tage den op som principsag. Naturerhvervsstyrelsen tog en tur til EU og kom hjem med en anden fortolkning af reglerne. Det har betydet, at den klage vi sendte ind, med det areal vi mente, var det rigtige, er imødekommet. Sagen har ført til nye regler, og det kan vi kun være tilfredse med. Men jeg må advare om, at I skal være utrolig forsigtige med at lave aftaler med det offentlige om afgræsninger og pleje af arealer. Det har igen vist sig, at vi ikke kan stole på myndighederne, og det betyder jo næsten fallit, når du kommer i klemme. Vi har nu sagt farvel og tak til Knud Aage Hansen for 20 års fantastisk arbejde og ildhu. Vi har været heldige, at han har følt sig godt tilpas hos os. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Knud Aage, og det markerede vi ved en jubilæums og afskedsreception i februar. Vi egyndte en proces i efteråret med at finde en ny direktør. Vi fik 40 kvalificerede ansøgninger og udvalgte 7 til samtale. Derfor er det med stor glæde, at jeg byder Torben Flinch velkommen i Østdansk Landboforening. Vi glæder os til samarbejdet og ser frem til, at du kan være med til, at vi kører i den rigtige retning og til stadighed får udviklet os til gavn for medlemmerne. Jeg vil slutte med at rette en stor tak til vores medarbejdere for veludført arbejde. Det er jeres viden og indsats, der er bærende for vores gode udvikling. Tak til vores radiofolk, for at de sikrer, at Grøn Hverdag en gang om ugen sendes ud i æteren. Tak til seniorklubben for mange gode arrangementer, hvortil I tit meget hurtigt har udsolgt. Det vidner om, at I laver de rigtige ting. Tak til bestyrelsesmedlemmerne for den gode og konstruktive ånd, hvormed I engagerer jer i bestyrelsesarbejdet. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Beretningen er skrevet af formand Jørgen Petersen og blev fremlagt på foreningens generalforsamling tirsdag den 10. marts llustrationer og kildehenvisninger kan rekvireres ved henvendelse på tlf / 17

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Nyhedsbrev Kbh. 4. aug. 2016 Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Juli måned blev særdeles god trukket af gode regnskaber med fine forventninger til fremtiden, udsigten

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Kreditsituation I Generelt lidt bedre end for et år siden dog med undtagelse af svinebrug med lav selvforsyning

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Det gælder dansk landbrugs fremtid

Det gælder dansk landbrugs fremtid Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år

Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-1 år v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning Indledning. Denne generalforsamling er vores 5. ordinære generalforsamling. Vi har således eksisteret nu i ca. 5 ½ år. Det der har samlet os, er den forhøjede sommer vandstand i Gudenå-systemet og herunder

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Resultater 2014, 2015 og budget 2016 Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Landstallene generelt Landbrugets indkomst er faldet med 300.000 kr. fra 14 til 2015. Lavere produktpriser

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 5-2008

ØkonomiNyt nr. 5-2008 ØkonomiNyt nr. 5-2008 Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene

Læs mere

DCH International Eksport af dansk knowhow

DCH International Eksport af dansk knowhow DCH International Eksport af dansk knowhow 364,4 DCH International Synergihuset Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Danmark T: +45 64 81 26 00 F: +45 64 81 26 01 E: mail@dchi.dk W: dchi.dk CVR: 26088577 302,7

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø

Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø Tirsdag den 3. februar 2015 Fokus på faglighed og bundlinje Udvalgte emner til aftenen Nyt fra udvalg og formand Nyt fra afdelingen Lidt om kvælstof Foderbyg Cup

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har

Læs mere

Bestyrelsesformandens beretning ved FirstFarms generalforsamling den 28. april 2011

Bestyrelsesformandens beretning ved FirstFarms generalforsamling den 28. april 2011 Bestyrelsesformandens beretning ved FirstFarms generalforsamling den 28. april 2011 Kære aktionærer, Velkommen til FirstFarms generalforsamling, som er en vigtig begivenhed for selskabet. Det glæder mig

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Orienteringsmøde 24. januar 2017

Orienteringsmøde 24. januar 2017 Orienteringsmøde 24. januar 2017 Driftsøkonom Ole Maagaard Pedersen Historiske fremstillingspriser, mælkeproduktion Likviditet, hvad oplever vi vedrørende bankerne? Finansiering herunder bidragssatser

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Juli 2016 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2015 på 0,99 pct. en stigning på 0,16 procentpoint fra 2012 til

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Hvad oplever vi i øjeblikket I

Hvad oplever vi i øjeblikket I Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Hvad oplever vi i øjeblikket I En del grupper har det rigtig godt deltid, mink, fjerkræ hjælpes godt på vej

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Korn NUMMER 7 28. AUGUST 2014. Markeds- og økonomiorientering. Købssignal på foderhvede

Korn NUMMER 7 28. AUGUST 2014. Markeds- og økonomiorientering. Købssignal på foderhvede NUMMER 7 28. AUGUST 2014 Markeds- og økonomiorientering Korn Købssignal på foderhvede Agromarkets udsendte tirsdag d. 26/8-14 købssignal på færdigfoder til svin, slagtekalve og lavproteinblandinger til

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Forudsætninger... 3 4. Konklusioner fra interviews af landmænd...

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre 1 Formandsberetning 2013 Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre travlt år; men vi har prøvet at løse opgaverne på bedste måde for vandværket.

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA

v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA Gældssituationen og bankpakke V v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA Nr. 1 Disposition q Den aktuelle situation Indtjening Gæld rentefølsomhed Finansieringssituation -kreditpolitik q

Læs mere

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Sankt Hans-tale 2012 Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Det er, på trods af en kølig og våd vejrudsigt, nu her ved midsommer, at vi kan

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere