Formandens beretning for året 2014

Transkript

1 Formandens beretning for året 2014 Da russerne gik ind i Ukraine og EU lavede sanktioner mod Rusland og Rusland lukkede for al fødevareimport, blev vi i den grad ramt i landbruget. Vores landbrugsminister Dan Jørgensen rykkede ud med det samme. Han fik lavet en dansk nationalret. Stegt flæsk med persillesovs. Tak for det. Der er ingen tvivl om at salget af flæsk blev væsentlig øget i den uge i Danmark, og der bor trods alt ligeså mange mennesker i Danmark som i Hamburg. Jeg vil klart kvittere for det store arbejde, Dan Jørgensen lavede for at få en nationalret. Det må helt sikkert have taget al hans tid, for der var ikke andre initiativer, der kunne være med til at afbøde den milliard eksport, der forsvandt som dug for solen! Jeg står helt bag ved regeringens politik over for Putin. Jeg synes bare, at når det nu kun er landbruget, der skal rammes, så kunne jeg godt have ønsket mig noget mere ansvar fra regeringens og især EU's side. Først her i det nye år, har ministeren været medvirkende til, at der er indført en privat oplagringsordning for svinekød, der er hårdest ramt af importforbuddet af fødevarer fra EU. Der er ikke mange stemmer i, at hjælpe landmændene med følgevirkningerne af sanktionerne.her er en nationalret meget bedre, og der er da heller ingen tvivl om, at det gav en positiv omtale af både Dan Jørgensen og landbruget. For mig at se er Dan Jørgensen et udtryk for den nye type af levebrødspolitikere. En type, hvor det er vigtigere at blive valgt end at have visioner og ansvarlighed for sit resort. De kan finde på at sige alt muligt, uden at føle noget ansvar for hvad de siger. Sandheden bliver bøjet, for hvis mange nok siger det samme, så er det nok bedst at følge trop. De er også kendetegnet ved, at de jævnligt skifter parti. Eksempel: Al minkproduktion skal forbydes. Bagefter: Nååh, jamen det er noget andet nu, hvor jeg er minister.!

2 En dag før at Roskildedyrskuet begynder, spørger Dan Jørgensen, om der kan garanteres landsdækkende presse. Det kan der ikke, hvorefter han melder afbud, som den første landbrugsminister nogensinde, selvom han havde sagt ja og var inviteret i rigtig god tid. Det er ynkeligt. Da Landbrugsministeriet og Fødevareministeriet blev lagt sammen frygtede vi landmænd, at vi ville blive glemt. Det blev vi også. For mig at se, må vi ind under Erhvervsministeriet. Henrik Saas Larsen er en særdeles kompetent minister, der har pondus og indsigt til at kunne rumme landbruget. Der er så meget udviklingskraft og initiativ i landbruget, der bliver holdt nede af regler og mærkværdige love. Vi mangler en minister, der kan få embedsmændene til at være embedsmænd i stedet for politiserende embedsmænd med overimplementeringer til følge. Vi mangler en minister der vil os. Men det vil kræve mod. Jeg husker en folketingskandidat, der her i huset udtalte, at vi måtte forstå, at det er umuligt at sige noget godt om landbruget, for så bliver man ikke valgt. Desværre er der noget i det, da vi ikke er ret mange stemmer. Mange er dog afhængige af landbrugets produktion, så vi har brug for alle jer, til at hjælpe til med, at få bedre vilkår for at landbruget kan få skabt nogle flere arbejdspladser. Danske landmænds slagtesvinsproduktion er steget 25 % i udlandet. Vi har de samme regler og love i hele EU som slagtesvinsproducent, men i Danmark får den lige en tand ekstra tand med overimplementeringer fra embedsværket og ekstra love fra selvprofilende politikkere slagtesvin giver 1 arbejdsplads på slagterierne. Der forsvinder mellem 1 1,5 million slagtesvin ud af Danmark til andre EU lande om året. Den tyske og polske landmand kan give op til 50 kr. mere for en 30 kg. gris end en dansk slagtesvineproducent. Det skyldes de mange ekstra omkostninger, der tilsammen bliver store, i Danmark. Når først smågrisene er eksporteret, bliver de også slagtet i det land, hvor de er. I 2015 forventes eksporten af smågrise, at nå 11 millioner stk. eller ca arbejdspladser. Det er rigtig mange arbejdspladser, at sige nej til i Danmark. Det næste vi skal huske på, er at den store følgeindustri med staldinventar, foderfremstillingsvirksomheder, alt hvad der skal til at lave stalde, den forsvinder, hvis der ikke er et hjemmemarked, hvor der kan ske en udvikling. Det er landmændene, der efterspørger og dermed udvikler nye systemer til produktionen. 2 / 17

3 Ingen produktion, ingen fremstillingsvirksomheder, ingen arbejdspladser. Det har vi bl.a. set ved lukningen af Egebjerg Maskinfabrik, en stor eksportende staldinventar virksomhed. Mange af de andre industrierhverv, har også måttet sande, at udvikling og produktion hører sammen. En nylig undersøgelse i Sydvestjylland af landbrugets betydning for beskæftigelsen viser, at hver ansat i landbruget giver 4 ansatte i følgeerhvervene. Det er da noget at gå efter. Kvaliteten af den hvede der høstes på danske marker, har i år været den laveste nogensinde. Kornets indhold af protein er faldet til 8,4 % hvilket er ny bundrekord. Proteinet har været faldende siden vandmiljøplanernes indførelse. De danske særregler betyder at kornet ikke må få den gødning det skal bruge, men i øjeblikket 18 % mindre end det skal bruge. Konsekvensen er at jeg som landmand tvinges til at udpine jorden for næringsstoffer. Proteinindholdet i dansk hvede er faldet fra 11 % til 8,4 %. I Tyskland har de fastholdt protein indholdet omkring 10,5 % samtidig med at udbytterne er øget. Vi bruger ca. 150 kg. N per hektar til hvede, medens en tysk landmand typisk bruger 220 kg N per ha. Vi skal bruge ca. 190 kg. N dog med betydelige lokale forskelle. Bare med 40 kg. N ekstra per ha ville det give 600 kg. udbytte mere og 0,8 % protein mere per ha. Det viser mange forsøg. Det betyder at vi mister 1,6 mia. kr. i indtægt. Penge der ville falde på et tørt sted. Nu er det også et problem med for lavt protein i maltbyggen, der bruges til øl. Så nu må enhver dansker da vågne op! Det er snart længe siden, at Natur og Landbrugskommissionen kom med deres rapport, der lagde op til en ny og mere intelligent regulering af kvælstof. Kommissionen konkluderede, at milliardinvesteringerne i vandmiljøplanerne ikke har haft den ønskede effekt. Til gengæld er der katastrofale konsekvenser for landmændenes økonomi. Det lave proteinindhold i kornet gør, at der må importeres meget større mængder sojaskrå fra udlandet til husdyrenes foder. Det gør ikke foderet billigere og er også med til at flytte slagtesvinene til udlandet. 3 / 17

4 I fredags, har GEUS offentliggjort de nye retentionskort, der angiver, hvor meget kvælstof markerne vurderes at kunne holde tilbage. Kortene giver fin, ny viden. Men de kan ikke bare bruges til N regulering i markerne. Retention er omsætning eller tilbageholdelse af kvælstof under transport fra rodzonen til kysten. Altså hvor meget forsvinder op i luften, og hvor meget bliver bundet i jorden. Det er meget vigtigt at vide, inden man forlanger reduktioner af N. Kvælstofretention vil variere fra år til år afhængig af de aktuelle klimatiske forhold. Til etablering af de nationale kort, er retentionsprocenterne beregnet på basis af den samlede mængde kvælstof, der er blevet reduceret, i forhold til den samlede tilførte mængde for hele perioden Der bruges tre moddeller. 1. NLES, der er en model til beregning af årlig N-udvaskningen fra rodzonen for dyrkede arealer. 2. DK-model, der er den nationale vandressource model, som beskriver vandstrømningerne i grundvandszonen. 3. Overfladevandsmodeller, der er statistiske modeller til beregning af kvælstofretentionen i hhv. vandløb, søer og etablerede vådområder. Sammenhæng mellem de enkelte delmodeller er her illustreret Retention i grundvand Retentionskortet for grundvand, viser den samlede retention af kvælstof fra det udvaskes fra rodzonen og til det når frem til overfladevandssystemet. Retentionsprocenterne angiver, hvor mange procent af det kvælstof, der udvaskes fra et opland, bliver reduceret inden det når frem til overfladevandssystemet. Kvælstof omsættes under iltfrie (reducerende) forhold til luftformig kvælstof N2 i de dybere jordlag. 3.2 Retention i overfladevand For overfladevandet viser retentionskortet, hvor stor en procentdel af det kvælstof, som kommer til overfladevandet, der bliver omsat altså fordamper eller tilbageholdt i vandløb, vådområder og søer inden det transporteres til kystvandene. I denne beregning er der taget hensyn til effekten af at der forsvinder meget N i lange vandløb 4 / 17

5 3.3 Samlet retention fra rodzone til kyst Reduktionskortet for den samlede kvælstofretention gengiver den procentvise omsætning og tilbageholdelse af kvælstof fra rodzonen til et kystafsnit. Så er der selvfølgelig en hel masse usikkerheder. I vores område er usikkerhederne beregnet til at være 22 % og det er vel og mærke 22 % til hver side. Retentionskortene kan ikke bruges til at fordele kvælstof ud fra. Der er alt for mange usikkerheder. Jeg er bange for, at myndighederne vil bruge retentionskortene til at fastslå, hvor meget kvælstof landmænd må tildele markerne. Før vi overhovedet taler om regulering, så handler det om, at miljømålet fastsættes korrekt. Vi må have den ensidige fokus på kvælstof i landbruget væk og i stedet have fokus på vandmiljøet. Med plantning af ålegræs, muslinger på line og lignende initiativer, vil man lokalt og til en meget mindre omkostning for samfundet kunne skabe konkrete løft i vandmiljøet lokalt. Man angiver hele tiden landbruget som årsag til det dårlige vandmiljø. Man fokuserer ikke på alle mulige andre kilder, der kan påvirke det. Et grundlæggende problem med brug af retentionskort er derudover, at landmænd risikerer at stå med en mark, der sagtens kan holde store mængder kvælstof tilbage, men alligevel kun må tildeles ganske få mængder kvælstof. Det skyldes, at kortene er baseret på kvadrater på 1500 hektar. Det vil sige, at man har mange forskellige typer marker inden for samme område, samtidig er store arealer modelberegnet. Vi bliver fortalt, at vandmiljøplanerne ikke virker godt nok. Vi måler i vores drænvand, at der er et meget lavt indhold af kvælstof. Vi kan ikke genkende det offentliges målinger. Der mangler vilje fra forskningens og ministeriets side, til at se anderledes på kvælstof reduktionen. Vi kan se på vores marker, at planterne sulter. Det må derfor give sig udslag i mere N til planterne. Men det er der nok af andre skjulte dagsordener, der vil gøre meget for at forhindre. 5 / 17

6 Aldrig har det været så billigt at låne penge. Renter under nul, kombineret med at både banker og realkreditten har plus på bundlinjen og sender store udbytter til deres ejere, burde da også betyde, at både virksomheder og landmænd skulle kunne låne billige penge. Men sådan er virkeligheden desværre ikke. Landmænd og virksomheder oplever i stedet stigende bidragssatser og høje rentesatser på bankgæld. Og er der noget, landbruget ikke kan tåle lige nu, så er det flere regninger. Når der er pres på indtjeningen, så er der naturligt fokus på alle omkostninger. Jeg anerkender, at sektoren efter finanskrisen er udsat for skærpede krav til kapitalopbygning både fra markedet og politisk side. Det er ganske fornuftigt, og det koster selvfølgeligt. Men når der kan sendes store beløb tilbage til aktionærerne, samtidig med at der er givet lønstigninger i hele den finansielle sektor, der langt overstiger andre områder, så er der noget galt i regnestykket. Tal fra SEGES viser, at bidragssatserne for landbrugsbedrifter er fordoblet fra Hvis de høje bidragssatser så alene gik til forøgelse af egenkapitalen, og dermed var med til at understøtte muligheden for at fasteholde lave renter på sigt, så ville det være acceptabelt. Men vi mangler en sund konkurrence i realkreditten og i resten af den finansielle sektor. Derfor hilser jeg det også velkomment, at der er fokus fra både regeringen og oppositionen på at sikre, at konkurrencen virker, og få synliggjort, hvor stor en del af de stigende bidragssatser, der rent faktisk skyldes skærpede krav til sektoren. Mange landmænd er låst fast i deres bank og har ikke muligheden for at flytte. Det er muligheden for at kunderne kan flytte, der vil rykke på priserne. Konkurrencen kommer dog først til at virke for alvor for landbruget, når vi igen bliver attraktive kunder, og det bliver vi. Det kræver stigende priser på vores produkter, og det kræver bedre rammevilkår. Det renteniveau vi har nu er nok det laveste, vi kommer til at opleve, og derfor er det store spørgsmål: Hvornår skal der omlægges til fast rente? Jeg vil igen vise denne kurve over renten fra 1810 og frem til i dag. 6 / 17

7 I denne historie er det 4. gang, at den lange, danske realkreditrente er under 4 %. De nuværende lave renter er ikke unormale. Det er nærmere 1980 ernes høje renter, som er unormale. Men desværre har vi som mennesker en tendens til at tillægge egen erfaring større betydning end historiske data. Det har blandt andet medført katastrofale anbefalinger på lange renteswaps. I figuren har vi vist tabeller over de seneste bunde i den lange realkreditrente, med målepunkt på 4 %. Altså, hvor mange år holder den 30-årige realkreditrente sig under 4 %. Svaret er typisk 5-10 år. Hvis teorien er korrekt, vil det efterfølgende medføre, at når rentebunden er sat i denne krise, så vil renten stige de næste år. Med Kondratieef s teori in mente, skal vi formentligt aldrig konvertere op i renten for at få kursgevinsten realiseret. Renten vil fremadrettet stige de næste år, og vi kan aldrig få fat i den lave rente igen. Finansverdenen vil selvfølgelig omgående foreslå at tage kursgevinsten, så snart der er en. Det bliver en opgave at holde dem fra døren. Hvornår er det så tid til konvertering? På den sidste graf har vi vist situationen i 1930 erne med diskontorenten fra Bank of New York sammen med den 30-årige statsrente. Renten blev holdt uændret i nøjagtig 10 år på bunden. Den lange statsrente lå meget stille i samme periode. Det bedste tidspunkt at lægge om til fast rente er formentlig, når centralbanken i USA, FED, og centralbanken i eurolandene, ECB, begynder at hæve styringsrenten. Det vil være en fremragende handelsstrategi for konvertering til fast rente, for den lave rente ud-nyttes længst muligt, uden at konverteringsmuligheden forsvinder. Det giver dog ikke den lavest mulige faste rente. Rentebunden sættes inden styringsrenterne bliver hævet. Når centralbankerne hæver styringsrenterne, er der dog masser af tid til at få konverteret, formentlig 2-3 år. 7 / 17

8 Det skyldes, at økonomien til den tid har ligget stille i år, og økonomien går ikke fra elendig til superb på et splitsekund. Derfor vil renten efter en langvarig krise kun stige svagt, hvilket er optimalt for at få lagt den rigtige konverteringsstrategi. Finansverdenen udtaler sig ofte om, at renten stiger, inden vi har set os om, men det er kun et argument for at booste omsætningen hos de finansielle investorer. Agromarket har givet følgende råd: Renten holder sig formentlig sig nede omkring det nuværende niveau indtil centralbankerne hæver styrings-renterne. Dette forventer vi først sker mellem 2017 og 2019, evt. endnu senere. Det er her, den store konvertering skal ske til fast rente, og der er masser af tid til at få det gjort. For måske er det livets største fejl på finansieringssiden, hvis den lave rente ikke låses fast. Bankernes guruer, der laver renteprognoser, har længe sagt, at om et lille års tid vil renten stige, og hver gang er den faldet. Det er der ikke noget nyt i. Det har de sagt i snart mange år. Det nye er, at de nu siger, at rentebunden nok ikke er nået endnu. Det giver mig tanker om, at nu nærmer tiden sig, hvor der kan forventes stigninger i renten.det er meget svært at skulle forlade en F1 rente der er negativ. Tænk at få penge for at låne og betale for at have penge i banken. Hvor længe holder det? Jeg tror, at vi alle holder vejret og går og venter på det rigtige tidspunkt. Men èt er sikkert. Vi landmænd sparer rigtig mange penge i renter på vores realkreditlån hver eneste dag. Hver en krone er velkommen, og det er også ærgerligt, at skulle give 2% i rente på fastforrentede lån, når en F1 kan fås til 0,25 %. En ting tror jeg er sikkert. De, der kommer med på den fastforrentede vogn, de vil være økonomisk stærke på den lange 30 årige bane. Det siges, at landbruget er i den værste krise i 80 år, hvordan man så end regner det ud. Det billede kan vi ikke genkende i vores område. En gennemsnitlig heltidslandmand oplevede et fald i driftsresultatet på kr. i 2014 i forhold til året før. Det viser en analyse af de første 820 afsluttede landbrugsregnskaber fra 2014 fra SEGES. Det forventede gennemsnitlige driftsresultat for året ventes at blive mellem og kroner. Året var værst for svineproducenterne, der måtte notere sig en nedgang i driftsresultatet på kr. 8 / 17

9 Størst for producenter af smågrise, hvor driftsresultatet faldt med hele kr. i forhold til året før. Planteproducenterne oplevede en mere beskeden nedgang på godt kr. fra året før var relativt bedst for mælkeproducenterne, der noterede pæn fremgang på godt kr. Tallene for hele 2014 dækker dog over en særdeles negativ udvikling hen over året. Første og andet halvår 2014 er næsten som nat og dag. Mens priserne på svinekød og mælk var ganske fornuftige i første halvår, var priserne i frit fald i andet halvår. Årsagen er især Ruslands importforbud mod fødevarer fra blandt andet EU. Det ramte i svær grad svineproducenterne.derudover bremsede Kinas efterspørgsel efter fødevarer op, og det ramte især mælkeproducenterne. Desværre peger prognoserne på, at den negative udvikling fra sidste halvår 2014 vil fortsætte ind i 2015, så der er ikke umiddelbart en væsentlig bedring i udsigt. Et andet markant træk i de foreløbige resultater for 2014 er et kraftigt fald i investeringerne. En gennemsnitlig heltidsbedrift investerede ca. en halv million mindre i 2014 en nedgang på ca. 30 pct. Det markante skift i produktpriserne efter Ruslands importforbud har formentlig betydet, at mange investeringsprojekter er lagt tilbage i skuffen. Det er beklageligt, da vi nu på sjette år ligger underdrejet investeringsmæssigt. Det nedslider bedrifterne, så der er efterhånden et stort ophobet behov for investeringer i produktionsapparatet. Vi har noteret os, at prognoserne ikke er de bedste, men vi skal huske at det også tit er gået bedre. Lad os se på lidt af det positive. Vi sparer mange penge i renter. Kornprisen er over 100 kr. Svinekødet er steget 4 gange siden nytår. Der begynder at være tegn på en bedre mælkepris. Minkene har været nede at vende i pris. Foråret er vej. Men vi har medlemmer, der er i en meget vanskelig situation, og så er det ligegyldigt, hvor slem krisen defineres, for dem som er i krisen. Det er en enorm belastning for den enkelte, når der ikke er penge til at betale regningerne med. Det kan heller ikke undgås, at familien bliver berørt, og sommetider går familierne også i stykker. I værste fald går livet i stykker. 9 / 17

10 Vi kan som kollegaer og som landboforening hjælpe til, så godt som vi kan. Mit råd skal være. Lad være med at gå med det alene. Find nogen at tale med det om. Somme tider er det nok med et par ører, og det er ikke altid der er brug for en mund. Men det er ikke nemt bare lige at lave forbedringer, især ikke når man dagligt skal slås for at få råd til de mest nødvendige ting, og der altid er nogen man skylder penge. Engang imellem skal man tage livet op til overvejelse. Prøv at se 10 år frem. Vil jeres situation være bedre? Hvad skal der til, hvis den skal være bedre og kan det lade sig gøre? Hvis man er i et stormvejr, kan man vælge at rebe sejlet og så hejse det igen, når stormen har lagt sig.man kan også vælge at tage chancen og have det oppe, men så er der en stor risiko for, at masten knækker og skibet går ned. Kreditgiverne har i denne krise valgt at lave kontrollerede afhændelser af nødlidende landbrug. Det er jeg enig i, er godt nok. Men jeg synes, at man skylder sig selv at se på sin egen situation. Det kan godt være en god ide, at sige stop og få et andet liv, i stedet for at årene går og kampen for overlevelse slider en selv og familien op. Livet er kort. Få det bedste ud af det. Nogen er det bare ikke det rigtige tidspunkt, man har fået etableret sig. Jeg har så dyb en respekt for dem, der tør tage den beslutning. I Østdansk Landboforening står 45 dygtige medarbejdere til jeres disposition. Vi kan hjælpe med tal og gode råd.i vores regnskabssystem Ø 90, kan vi trække sammenligningstal ud, der kan være med til at vise veje til forbedringer. Mange er også i toppen, men kan alligevel ikke få det til at hænge sammen. På vores meget succesfulde netop afholdte økonomimøde, var der flere tankevækkende tal. Deltidslandbruget var det bedst indtjenende. Kvægbrugerne har skindet på næsen. Planteavlerne har ikke haft et specielt godt år. Svineproducenterne har haft et dårligt år. Deltidslandmanden høster noget bedre end fuldtidsplanteavleren. Men tallene viser også, at der er et meget stort spænd fra top til bund. Vi skal have løftet bunden op. Jeg tror på, at det kan bringe nogen af de kriseramte i en bedre situation. Det kræver en stor vilje og et stort mentalt overskud, for at kunne gøre noget. Nogle flere kan have glæde af at bruge budgetværktøjerne, til at lave alternative beregninger. Der er også nogle landmænd, der kan have stor glæde af at etablere en gårdbestyrelse. Vi er klar til at være med fra landboforeningens side. Vandplan 1 er nu vedtaget, og det der kan gøres nu er at klage over det vedtagne. Faxe kommune har indsatskravene i høring i øjeblikket. Det er den, der står for udførelsen. Jeg vil gerne udtrykke ros til Faxe kommune for at have taget hensyn og lyttet til landbruget angående åbning af vandløb. Jeg ser frem til, at andre kommuner vil følge samme linje. 10 / 17

11 I Vordingborg kommune er det ikke gået for godt, og vi har fået Landbrug Fødevarer til at stævne kommunen. Alle vandløb i kommunen blev kaldt naturlige, også pumpelag. Vi har haft møde med formand og administration på miljøområdet. Der blev vist vilje til at se på området igen. Det er sket, med det resultat, at der er ændret i antallet af naturlige vandløb. Vandplan 2 har haft en andet og bedre forløb. Miljøministeren nedsatte nogle vandråd til at sikre en inddragelse af interessenter. Vi har deltaget i de vandråd, vi geografisk dækker, og selvom tiden var kort, betragter vi det som en positiv oplevelse. Vandplan 2 er nu i høring, og jeg må opfordre jer til at se på, hvilke konsekvenser det har for netop jeres landbrug. Vi er klar til at hjælpe jer med indsigelser. Østdansk Landboforening planlægger at indgive et fælles høringssvar sammen med de øvrige landboorganisationer i området. Hvis du ønsker at gøre indsigelse mod planen er fristen d. 23. juni Næstved Kommunes byråd vedtog i maj måned 2014 et fællesregulativ for kommunens 74 offentlige vandløb. Med fællesregulativet har Næstved Kommune lavet fælles regelsæt for de bestemmelser, der er generelle for alle vandløbene. Fællesregulativet er meget omfattende med hele 73 sider for administration og lodsejere at forholde sig til. Helt overordnet set er det særdeles problematisk, at regulativet vægter natur- og miljøhensyn over vandafledningshensyn. F.eks. anføres det, at pletgrødeskæring, skæring af brinkvegetation og skæring af stivstænglet vegetation i vandløbet kun kan ske af hensyn til miljøet. Det er vores klare overbevisning, at det vil forringe vandafledningen og lodsejernes retssikkerhed. Desuden er det i modstrid med vandløbslovens andet formål som er: 1.sikre at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Endvidere er det i regulativet fastsat, at kontrolopmåling skal ske med minimum 10 års interval, hvilket udgør en stor risiko for, at vandløb f.eks. i mellemtiden ændrer status til 3, hvorefter oprensning ikke længere må foretages. Det svækker lodsejernes retssikkerhed og efterlader dem med en svær bevisbyrde. Det er for landbruget også et alvorligt kritikpunkt, at nye dræn- og spildevandsudløb i fællesregulativet fastsættes til at skulle placeres minimum 20 cm over vandløbsbunden. 11 / 17

12 Her ser fællesregulativet helt bort fra, at landskabets hældning omkring vandløbet er afgørende for, at dræn kan placeres så de virker. Juridisk er det kritisabelt, at Næstved Kommune ikke har vurderet hvert enkelt vandløb konkret i forhold til denne bestemmelse. Fællesregulativet er sendt i høring i nabokommunerne Faxe, Slagelse, Sorø og Ringsted. Slagelse og Sorø Kommuner har sagt nej til fællesregulativet. Faxe Kommune har (imod indstillingen fra forvaltningen) godkendt regulativet. (Ringsted Kommune behandler fællesregulativet inden for kort tid). Østlige Øers Landboforeninger har sendt en juridisk vurdering af fællesregulativet til alle kommuner sammen med en henvendelse, der beskriver alle disse bekymringer. Det overvejes fremadrettet, hvorvidt fællesregulativet skal påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Jeg vil kraftigt opfordre Faxe Kommune til at lave deres beslutning. Østdansk Landboforening er blevet sponsor på et projekt i Faxe Kommune der hedder Cradle to Cradle. Det går grundlæggende ud på, at vi skal passe på vores ressourcer og få recirkuleret næringsstofferne tilbage til jorden igen. I naturen findes affald ikke, da alt er næring for noget andet. Det første Cradle to Cradle princip handler derfor om at anskue alle materialer, som en potentiel ressource for enten det biologiske eller det tekniske kredsløb.i landbruget er vi klar til at få næringsstofferne tilbage - f.eks. slam. Det andet Cradle to Cradle princip er om energi. Alle biologiske systemer drives af energi fra solen. Vi skal derfor basere produktion og bygninger på energi fra vedvarende energi kilder som sol og vind.landbruget kan her levere halm, biogas og andre produkter som rapsolie. Tredje Cradle to Cradle princip omhandler naturens mangfoldighed og evolutionære udvikling, herunder også de menneskeskabte kulturer og løsninger. Formand og næstformand har været i Ronneby i Sverige sammen med erhvervsrådet, for at se hvor langt de var kommet. Det er spændende, hvad det bliver til, men jeg tror ideen er til gavn for landbruget. Østdansk Landboforening har i dag 701 medlemmer. 448 aktive og 253 interesse medlemmer. Det er en nedgang på 5 aktive eller 1,1%. Vi har i årets løb fået 16 nye medlemmer. Interessemedlemmer uden avis er uforandret 75, og interessemedlemmer med avis er gået 8 tilbage til 253. Jeg vil dog ikke konkludere, at det dermed er farligt at læse Landbrugsavisen. 12 / 17

13 Østdansk Landboforening kommer ud med et overskud på kr. Det er endda efter, at vi har afholdt Store Frødag, hvor vi bevidst gik efter at lave et fantastisk arrangement med et forventet underskud. Overskuddets størrelse er vi meget tilpas med. Det har den rigtige størrelse. Vi lægger altid et budget med et 0 resultat, idet vi synes det er vigtigt, at kunderne skal have det billigst muligt. Det er også lykkedes igen i år, idet det er femte år med samme timesats. Det er et udtryk for den effektivisering, vi har haft på kontoret på mellem 3 til 5 % om året. Stevns Landboforeningsfond har i år haft et specielt godt overskud på kr. Vi har udelukkende obligationer, og det er afkastet heraf der er til udlodning. Det er ikke nemt med dagens rente at få tjent mange penge. Til gengæld er det til glæde for jer landmænd. Fonden har netop bevilliget kr. til bl.a. et besøg for bestyrelsen i EU. Desuden kr. til en udsmykning på centret. Det vil ses i 2015 regnskabet. Sidste år 2012/13 blev der bevilliget kr. til Store Frødag. Vi har i Østdansk Landboforening yderlige en fond Anders Larsens og Hustrus Mindefond. Den har en kapital på over 1,5 million kr. Vi uddeler meget gerne til unge mennesker, der ønsker at komme ud i verden, for at studere andre landes landbrug. På det sidste har vi også været heldige, at vi har haft ansøgere, vi har kunnet tildele legater.jeg vil gerne opfordre til, at I hjælper med til, at vi bliver ansøgt var en fantastisk sæson for vores planteavlskontor på mange områder. Fagligt set kom konsulenterne fra vinterens skemaræs ud til nogle afgrøder, som stod godt efter den milde vinter. Det blev til mange gode markbesøg, som efterspørges mere og mere. Vi havde også vores sædvanlige velbesøgte markvandringer i maj hos den lokale landmand og i starten af juni i forsøgsmarken. Sæsonens altoverskyggende arrangement blev dog Store Frødag, som blev afholdt den 18. juni hos Lars Korsholm Hansen på Stevns. Det var samtidigt også afslutningen på vores IPM projekt. Østdansk Landboforening havde sat alle sejl til, og alle mand fra bestyrelsen, og en stor del af de ansatte i Østdansk Landboforening, var med til at løfte opgaven. En stor tak til de ca. 750 frøavlere og landmænd, som besøgte Store Frødag. 13 / 17

14 Som arrangør af dagen kan vi kun være ovenud tilfredse - både med den store ros fra alle sider og med det flotte besøgstal. Tusind tak til alle jer, der deltog som udstillere og en særlig tak til vores sponsorer. Danish Agro, der gav maden, og DLG der gav drikkevarerne, DLF og ikke mindst Videncentret for Planteavl, der var med til at sikre, at ingen løb tør for hverken faglig inspiration eller mad og drikke. Store Frødag var også sidste trin i en lang proces med først at finde på et nyt navn, nemlig Østdansk Landboforening med nye vedtægter på sidste års generalforsamling. Udvikling af farver, brevpapir og skrifttyper. Hvordan annoncerer vi? Opsætning af medarbejdernes computere, så alle skriver med samme skrift og profil. Tøj til alle medarbejderne. Hjemmesiden skulle også have et nyt udseende. Tak til bestyrelse og medarbejdere for jeres enorme engagement i denne proces. En særlig tak til Lars K. Hansen for at have lagt gård til. Du har brugt rigtig meget tid på dette arrangement. Også en stor tak til Stevns Landboforenings Fond, der var økonomisk med. Fonden gav kr. til at lave dette flotte arrangement med gratis indgang, gratis mad, gratis øl og drikkevarer, gratis kaffe og kage og gratis busser imellem de tre steder. Vi har evalueret på arrangementet, og vi er meget imponeret af os selv. Heldigvis er alle andre det også. Det er minder om sommerens markbesøg og arrangementer, som i denne tid er med til at holde motivationen i gang på vores planteavlskontor. Vinterens skemaræs er en tung opgave at komme igennem. Alle landmænd skal have indberettet gødningsregnskaber, sprøjtejournaler fra sidste sæson og nye mark-, sprøjte- og gødningsplaner skal lægges for den kommende sæson. En lang række regler skal overholdes, og det bliver stadig sværere og sværere at navigere i alle de bestemmelser, der kommer fra det offentlige. Samtidig er det også perioden, hvor der skal søges EU-støtte eller grundbetaling, som det nu hedder. 14 / 17

15 I den nye landbrugsreform, som trådte i kraft ved årsskiftet, er der også kommet nye regler, som bl.a. indeholder bestemmelser om afgrødevariation og miljøfokusarealer. Regler som mange, med rette, har svært ved at se fornuften i, men de er desværre ikke til at komme udenom. Vi glæder os dog over, at rigtig mange efterspørger netop vores rådgivning og ekspertise både fagligt og lovmæssigt. Vi har ansat en konsulent mere på planteavlskontoret Thomas Laugesen. Velkommen til dig. Vi glæder os til samarbejdet og ser frem til at få gavn af dine kompetencer. Vi har igen haft fremgang i antallet af Ø-90 regnskaber i økonomiafdelingen fra 954 til 971 stk eller ca. 2%. Over de sidste fem år har vi haft en konstant fremgang på 7% regnskaber eller 60 stk i alt. Det er vi både stolte og glade for. Vore konkurrenter oplever hvert år en tilbagegang, som over de 5 år ligger i størrelsesordenen 15-20%. Midt på året 2014 kom et skatteindgreb, som begrænser en del af vore kunders mulighed for at benytte virksomhedsordningen opsparingsordning. Denne lovgivning begrænser erhvervets mulighed for at afvikle gæld eller udvikle sig. Det er trist, at skatteministeren ikke har haft forståelse for, hvor hårdt det rammer landbrugets udvikling og ikke mindst generationsskifterne. Vi har fra landbruget gjort kraftige indsigelser, og der er også rettet meget siden første udkast, men slet ikke nok. Værst af alt vil den nye lovgivning i nogle særlige tilfælde medføre en urimelig beskatning. Eksempelvis hvis man låner penge ud til sine børn eller kautionerer for børns gæld, selvom det er generationsskifte eller erhvervsinvesteringer der støttes. Et andet problem er, at de medlemmer, der har etableret selskaber med erhvervsinvesteringer i udlandet.de kommer også i problemer, idet de selskaber ikke må ligge under virksomhedsordningens aktiver. Ofte medfører det, at de kunder heller ikke kan benytte aconto-skatteordningen. En lovgivning der er gennemført hurtigt og sjusket med uhensigtsmæssige følger, og hvor der stadig ikke er fuld klarhed over reglerne således, at vores rådgivere kan give jer et klart svar. 15 / 17

16 Igen i år har finanskrisen sat sig spor i rådgivningen, idet der til stadighed udarbejdes flere og flere budgetter. Opfølgning på kundernes økonomi bliver løbende skarpere, selvom man læser, at finanskrisen er ved at klinge af. Landbruget er ikke frigjort af krisen endnu, og pengeinstitutterne er forsigtige med finansiering af erhvervet. Vi har i året sagt farvel til nogle medarbejdere og desværre haft sygemeldinger. Derfor er der ansat 3 nye medarbejdere - Zwanta Reinders som konsulent, Christine Bøgh Søgård som konsulent og Connie Reitz der er assistent. Kun en af ansættelserne er en udvidelse af staben. Det har vi gjort for, at styrke vor driftsøkonomiske rådgivning, således, at vi kan understøtte de af vores kunder, der har brug for et indtjeningsløft. Til dette formål har vi iværksat projekt benchmarking, der gerne skulle sikre et fremtidigt løft i indtjeningen. Vi udfordrer kunderne med det vi mener, at der kan tjenes på de enkelte bedrifter. Medarbejderne har i 2014 slidt sig gennem bunkerne, og jeg vil gerne sige en stor tak for jeres engagerede og loyale indsats for foreningen. På Ejendomskontoret og Advokatkontoret oplever vi stor travlhed. På medarbejdersiden er vi en mindre, men foreløbig klarer vi os med 2 medarbejdere. Der bliver løbet stærkt, men vi når det. Vores nye direktør har det som et af sine områder. Kontoret varetager stadig de samme opgaver, herunder fx salg af landbrug, køb af fast ejendom, lejeret, inkasso, familiejura, dødsbobehandling, ekspropriationssager og meget andet. Trods travlhed bestræber vi os alligevel på kort sagsbehandlingstid til særdeles konkurrencedygtige priser, som vi har holdt uforandret på nu 6. år på 1200 kl. eks. moms pr. time. Af spændende sager fra 2014 kan fremhæves en sag mod SEB pension, hvor vi vandt i Københavns byret, om nedsat erhvervsevne, så vores kunde kunne få den invalideydelse, hun var berettiget til. Og så er der sagen om fåreavler Frank Hansen og hans sag mod NaturErhvervsStyrelsen. Sagen angik et meget principielt spørgsmål om, hvornår et areal er for rekreativt til, at det samtidig kan være landbrug og dermed støtteberettiget. 16 / 17

17 Sagen startede i 2014, men vi har i år, efter 2 klager, fået medhold i, at arealet er støtteberettiget, og vores fåreavler kan derfor få sin støtte udbetalt og undgår strafsanktionerne. Det sparer ham for mange penge. Vi har formået at få meget presse på sagen. Dagbladet har kørt mange artikler om Frank Hansen.LF fik vi også til at gå med ind ved bl. a. at sende en remonstration til Naturerhvervstyrelsen. Siden hen, at tage den op som principsag. Naturerhvervsstyrelsen tog en tur til EU og kom hjem med en anden fortolkning af reglerne. Det har betydet, at den klage vi sendte ind, med det areal vi mente, var det rigtige, er imødekommet. Sagen har ført til nye regler, og det kan vi kun være tilfredse med. Men jeg må advare om, at I skal være utrolig forsigtige med at lave aftaler med det offentlige om afgræsninger og pleje af arealer. Det har igen vist sig, at vi ikke kan stole på myndighederne, og det betyder jo næsten fallit, når du kommer i klemme. Vi har nu sagt farvel og tak til Knud Aage Hansen for 20 års fantastisk arbejde og ildhu. Vi har været heldige, at han har følt sig godt tilpas hos os. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Knud Aage, og det markerede vi ved en jubilæums og afskedsreception i februar. Vi egyndte en proces i efteråret med at finde en ny direktør. Vi fik 40 kvalificerede ansøgninger og udvalgte 7 til samtale. Derfor er det med stor glæde, at jeg byder Torben Flinch velkommen i Østdansk Landboforening. Vi glæder os til samarbejdet og ser frem til, at du kan være med til, at vi kører i den rigtige retning og til stadighed får udviklet os til gavn for medlemmerne. Jeg vil slutte med at rette en stor tak til vores medarbejdere for veludført arbejde. Det er jeres viden og indsats, der er bærende for vores gode udvikling. Tak til vores radiofolk, for at de sikrer, at Grøn Hverdag en gang om ugen sendes ud i æteren. Tak til seniorklubben for mange gode arrangementer, hvortil I tit meget hurtigt har udsolgt. Det vidner om, at I laver de rigtige ting. Tak til bestyrelsesmedlemmerne for den gode og konstruktive ånd, hvormed I engagerer jer i bestyrelsesarbejdet. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Beretningen er skrevet af formand Jørgen Petersen og blev fremlagt på foreningens generalforsamling tirsdag den 10. marts llustrationer og kildehenvisninger kan rekvireres ved henvendelse på tlf / 17