NOTAT. Spørgsmålene er dels fra den oprettede facebookgruppe og dels fra de foreløbigt indkomne høringssvar til lokalplanen.

Transkript

1 NOTAT ANGÅENDE Spørgsmål og svar i relation til mulig placering af asylcenter i Sæby. DATO 9. april 2012 SAGSNR. Spørgsmålene er dels fra den oprettede facebookgruppe og dels fra de foreløbigt indkomne høringssvar til lokalplanen. Hvordan er den danske asylcentermodel? SELVBETJENING selvbetjening SVAR: Udlændingestyrelsen har ansvaret for at sikre indkvartering af asylansøgere under asylsagens afklaring. I Danmark findes der forskellige asylcentre, som er modtage- og udrejsecentre, børnecentre, et kvindecenter, et omsorgscenter samt opholdscentre. To af modtage-/udrejsecentrene, Sandholm og Auderød, adskiller sig fra andre ved at have særlige forhold som f.eks. kostordning og døgnbemanding. Asylcentrene drives af såkaldte indkvarteringsoperatører på vegne af Udlændingestyrelsen. Ca. 2/3 af de indkvarterede bor på asylcentre, som er drevet af Røde Kors. Resten af de indkvarterede bor på asylcentre drevet af tre kommunale operatører i Danmark. Det er Thisted Kommune, Langeland Kommune og Jammerbugt Kommune - alle tre driver opholdscentre. En familie opholder sig typisk 9-12 måneder på et asylcenter, inden der enten gives opholdstilladelse, eller der sker en hjemsendelse. Forinden placeringen i et asylcenter har ansøgeren ophold i et modtagecenter (Sandholm/Auderød). Jeg ville gerne tillade mig at rejse spørgsmålet, HVORFOR Kalundborg Kommune overhovedet overvejer at undersøge sagen nærmere? Set fra mit synspunkt, er det ud fra at man i kommunen ser en mulighed for en økonomisk gevinst, til trods for risikoen for at lege med borgernes budgets også er tilstede. En af Røde Kors kerneværdier er netop at der IKKE er økonomisk interesse i asylarbejdet, så hvordan kan kommunen så tillade sig denne interesse? SVAR: Kalundborg Kommune har været i dialog med Udlændingestyrelsen om muligheden for at etablere og drive et asylcenter i kommunen. Kalundborg Kommune har peget på Sæby. US ønsker at Kalundborg Kommune er kommunal operatør. Selve centerdriften er baseret på takster som er ens for alle operatører og Kalundborg Kommune har foretaget en konkret vurdering af om centeret kan drives inden for den givne ramme og vurderingen er at det kan det godt. Der er ikke tale om en økonomisk gevinst, såvel som det ikke er vurderingen at der er en økonomisk risiko forbundet med Kontakt Sagsansvarlig: Claus Steen Madsen Claus.Madsen@kalundborg.dk Telefon, direkte: Kalundborg Kommune Holbækvej 141B 4400 Kalundborg Telefon, omstilling: /9

2 driften. Driftsmidlerne går primært til nye jobs. Lejeaftalen på ejendommen vil i forhold til den nuværende tomgangsdrift udgøre en økonomisk gevinst. Et af argumenterne for asylcentret i Sæby, er flere jobs. Hvilke specifikke jobs er på tale? SVAR: Der skal ansættes chef/stedfortræder, sundhedspersonale (sygeplejerske, sosu-assistent), socialfagligt personale (socialrådgivere, socialpædagoger, pædagoger), fritids og aktivitetsmedarbejdere, teknisk personale og administrativt personale. Ved 200 beboere forventes grundnormeringen at udgøre 15 medarbejdere. Der købes derudover ydelser i skoler og daginstitutioner. Derudover vil der være afledte økonomiske gevinster i form af øget købekraft i lokalsamfundet, idet asylansøgerne får udbetalt kontante ydelser hver fjortende dag. Ud af 200 beboere hvor mange forventer man er børn? SVAR: Antallet af børn vil naturligvis variere over tid. Det er vurderingen fra Udlændingestyrelsen at antallet af børn (6 16 år) vil udgøre ca. 25 og at det samlede antal børn og unge (0 17) år vil udgøre ca. 45. I forhold til kommende beboere har operatøren mulighed for at påvirke sammensætningen af beboere aktuelt, således at det matcher de tilbud (f.eks. skole) der er etableret. Der vil være god mulighed for at fordele de indkvarterede imellem operatørerne, så det passer til de enkelte operatørers konkrete pladsmuligheder i perioder. Skal børn i vuggestue og børnehave alderen tilbydes kommunal pasning og i givet fald hvor? SVAR: Ja. Centeret vil indgå aftale med kommunale pasningstilbud om et antal pladser i daginstitution. Tilbuddet vil altså blive tilpasset sådan, at det er den eller de daginstitutioner der ønsker at indgå aftale om pasning der benyttes. Det vil sige hvor der er plads og hvor det passer godt med institutionens hverdag og aktiviteter. Tilbuddene vil centrere sig om institutionerne i nærområdet. Er der lavet en undersøgelse af hvor mange gener det giver i lokalområderne ved de øvrige asylcentre? SVAR: Det er et ofte stillet spørgsmål i forbindelse med åbning af asylcentre. Erfaringen viser imidlertid, at det er svært at sige noget entydigt om dette emne, idet det afhænger af mange ofte forskellige måder at betragte denne persongruppe på. Det er vigtigt at understrege, at egentlig negativ adfærd tages alvorligt, og der er mulighed for at flytte asylansøgere, der ikke kan indpasses i de almindelige rammer til andre centre 2/9

3 omsorgscenter ved særlige behov eller modtage/udrejsesystemet m.fl., ved egentlig negativ adfærd. Herudover er indhentet en udtalelse fra Jammerbugt Kommune, som har lang erfaring i kommunal indkvarteringsdrift. Jammerbugt Kommune oplyser for Jammerbugt Kommunes vedkommende: Brovst I som ligger i udkanten af Tranum (landsby som cirka er på størrelse med Sæby) er de eneste gener, at der et par gange har været klager over at beboere har taget grøntsager uden at betale (her på egnen er det meget brugt at private sælger deres grøntsager/bær/kartofler ude ved vejen). Derudover har den lokale Dagli Brugsen 3-4 gange anmeldt butikstyveri (de har videoovervågning og den skyldige kunne hver gang identificeres). Disse hændelser skal ses i lyset af at centret har været der i næsten 18 år. På Brovst II som ligger midt i Brovst by (som har eksisteret i ca. 3 år) har der ca. 4 gange været klager fra naboer over støj fra musikanlæg. Dette bliver ordnet ved at den vagthavende møder op på centret så hun/han kan forklare beboerne, hvorfor at det ikke går at spille høj musik med vidtåbne vinduer. Og så retter de sig efter dette. Vil busforbindelserne blive bedre til og fra Sæby (også i weekenderne)? SVAR: Sæby er forholdsvis godt busbetjent. Der er således 72 daglige afgange/ankomster fra/til Sæby på hverdage og henholdsvis 22 og 18 på lørdage og Søn- og helligdage. Det vurderes ikke at et asylcenter vil forudsætte øget antal afgange/ankomster. Hvis der i øvrigt er en vurdering af at betjeningen er utilstrækkelig, kan dette meldes ind i den nuværende proces omkring tilrettelæggelsen af fremtidens busbetjening i Kalundborg Kommune. For at et asylcenter er rentabelt skal der være mellem 200 og 300 beboere. Er det planlagte center i Sæby begrænset til kun at have 200 beboere eller kan centret udvides hvis behovet opstår? SVAR: Kalundborg Kommune har været i dialog med Jammerbugt Kommune om dette spørgsmål. Vurderingen herfra er at 200 beboere giver en balanceret og sikker driftsøkonomi. Det svarer til vores egen vurdering omkring driftsøkonomien. Det planlagte center i Sæby kan ikke udvides. Det er planmyndighedens vurdering og den dispensation der i givet fald vil blive givet i forhold til plangrundlaget, vil indeholde en bestemmelse om, at der maksimalt kan placeres 200 beboere på ejendommen. Hvis der på et givet tidspunkt er et ønske om at modtage flere end 200 asylansøgere, vil det ikke blive på adressen i Sæby. 3/9

4 Hvad er de økonomiske konsekvenser for kommunen såfremt centret ikke bliver fyldt op? SVAR: Det vil i operatøraftalen mellem Udlændingestyrelsen og Kalundborg Kommune som med de øvrige operatører være reguleret således, at der ved belægning under 95 % af det aftalte, vil ske en honorering på ca kr. pr. uudnyttet plads. Det vil sige, at der altid er sikkerhed for driften, når centeret ikke er fyldt op. Der betales altid for 190 pladser. Hvordan forholder vi os til Sæby Friskoles legeplads? Hvis der pludselig kommer 50 børn der benytter den. Hvem skal sørge for vedligeholdelse/reparation af denne? SVAR: Hvis børnene fra centeret skal benytte friskolens legeplads, vil det ske efter en aftale med friskolen som indeholder økonomisk støtte til vedligehold. Det samme vil gøre sig gældende i forhold til øvrigt samarbejde med friskolen, hvor man kan forestille sig at det vil være til gavn for begge parter. Sæby Friskole indgår som nærmeste nabo med undervisnings, såvel som aktivitetstilbud som en oplagt samarbejdspartner. Vi kunne godt tænke os en logisk forklaring på hvordan man kan retfærdig gøre at bruge penge på at etablerer et center i Sæby når der på Lolland står et center som er indflytningsklar til flere asylansøger end de 200 som skal bo i Sæby. SVAR: Der er ikke sammenhæng mellem den tidligere lukning af et lille asylcenter på Lolland og etableringen af et asylcenter i Sæby. Udlændingestyrelsen vurderer løbende behovet for antallet og typen af indkvarteringspladser, herunder i dialog med de anvendte operatør. I denne vurdering indgår også forhold omkring adresserne rentabilitet, mulighed for samdrift med andre centre og de generelle lokalmæssige forhold. En generel udvikling i de senere år har været lukning af mindre adresser for netop at sikre et mere fleksibelt og robust indkvarteringssystem. Til et asylcenter hører også en række andre tilbud, herunder skoleforhold, som der skal tages højde for ved beslutning om placering af asylcentre. Det er således mange forhold, der skal passe sammen, når Udlændingestyrelsen ved en vurdering af behovet for indkvarteringspladser tager stilling til, hvordan man mest rentabelt under de givne prognoser kan få det samlede behov for pladser til at hænge sammen. Kan man ikke se at det er som at tage kvælertag på så lille en by??? Hvis man skulle lave et center i f.eks. Høng ville det jo svarer til at man skal lave et center til ca mennesker. 4/9

5 SVAR: Fra Jammerbugt Kommune oplyses det, at der bor næsten lige så mange på asylcentret som i Tranum og der var helt sikkert borgere som var bekymrede, da centret startede op for ca. 18 år siden. Men da der aldrig hændte noget konkret så er de lokale i dag helt vant til at se vores beboere på cykel, på gaden, på skovlegepladsen, osv. osv., og derfor er deres tilstedeværelse uproblematisk. Det er vigtigt at der tillid og samarbejde mellem lokalbefolkningen og de ansatte på centret. En del af vore ansatte er fra lokalområdet og derfor ved vi for det meste hvad der rører sig hos lokalbefolkningen. Vores voksenskole er placeret i Tranum og der undervises på alle hverdage. En del af vore unge mænd og drenge spiller fodbold i Tranum Boldklub og det er vist et plus for klubben. En tredjedel af vore børnehavebørn (10 børn i alderen 3-6 år) går i Tranum Landsbyordning. Centrets nærmeste nabo er 2 forskellige grundejerforeninger (sommerhuse) og dem er vi ofte i dialog med. De har indimellem spørgsmål som vi så besvarer men ikke nogen klager. De og andre lokale foreninger - låner vores voksenskolelokaler, som jo står tomme om aftenen til generalforsamlinger og møder, og på den måde kan vi hjælpe hinanden. Er der plads på de kommunale skoler, til de ekstra elever, der nødvendigvis må komme? SVAR: Ja, der er plads. Kalundborg Kommune har igennem de seneste år oplevet et markant fald i antallet af elever. Hvordan undervisningen i praksis vil blive tilrettelagt (oprettelse af ny modtageklasse eller udvidelse af den eksisterende) vil blive afklaret i dialog med den eller de skoler der gerne vil påtage sig opgaven. Vil der blive afsat ekstra ressourcer til de kommunale skoler og daginstitutioner der skal modtage børnene? Pædagoger og lærer vil stå overfor en stor udfordring om, at skulle integrere asylbørn der ikke mestre det danske sprog og måske har traumatiske oplevelser med i bagagen, samtidig med, at det ikke må gå ud over undervisningen og den resterende børnegruppe. SVAR: Ja. Der følger penge med opgaven. Hvordan det konkret tilrettelægges vil være op til den eller de skoler og daginstitutioner der ønsker at påtage sig opgaven. Derudover står fagpersonale fra centeret til rådighed for skoler og daginstitutioner, såvel som der kan tilknyttes specialister (psykologer etc.). Fra Jammerbugt Kommune oplyses det, at på Brovst Skole, hvor vores børn går, har man valgt at løse opgaven således at der er 3 centerklasser (aldersinddelt) med hver sin klasselærer, hvor alle nye børn starter. Kort tid efter skolestart bliver barnet sluset ud i alderssvarende klasse i fagene idræt, billedkunst og visse naturfag. 5/9

6 I tilfælde hvor børnene opnår at tale godt nok dansk kan det komme ud i en almindelig klasse på fuld tid. I SFO en er der 1 pædagog ansat (lønnet af asylcentret) som primært tager sig af asylbørnene og deres fritidsaktiviteter altså hun sørger for at de bliver tilmeldt og kommer af sted, samt at de har det udstyr som skal bruges. Men ellers indgår de i SFO en på lige fod med de danske børn. Fremmødet i SFO en (fra 6 til 11 år) er på %. Ungdomsklubben for de årige bliver også brugt flittigt af asylbørnene. Hvorfor menes der at det er en kommunal opgave at drive et asylcenter? SVAR: Udlændingestyrelsen indgår en operatørkontrakt med Kalundborg kommune, som dermed påtager sig operatøransvaret. 7 af de 20 asylcentre som findes i Danmark er drevet af den kommune hvor centeret er beliggende. Det forhold at kommunen og ikke en ekstern operatør forestår driften, betyder at samarbejdsfladerne til de kommunale tilbud (skoler, daginstitutioner etc.) bliver optimal og at der i tilrettelæggelsen af indsatsen bedre tages hensyn til begge parter. Centeret bliver et aktiv i den kommunale tilbudsvifte og tilbudstilrettelæggelse. Fra Jammerbugt Kommune tilføjes, at man ved at vælge den kommunale løsning i højere grad løfter asylansøgernes (specielt børnenes) situation ud af det institutionelle til det mere normaliserede vi har med mennesker at gøre som sidder i en helt speciel og sårbar situation. Hvis der kommer et center vil der så være vagt eller døgnbemanding eller er pr. tlf. hvis der er problemer om natten? SVAR: Generelt har der ikke været problemer med de beboere, som bor på opholdscentre. Der kan altid efter konkrete omstændigheder og helt undtagelsesvis i kortere perioder, herunder under opstart, være et naturligt behov for at håndtere eventuelle situationer. Vi vil lytte til erfaringerne fra andre asylcentre. Jammerbugt Kommune oplyser, at på Brovst asylcenter har vi ikke døgnbemanding den blev afskaffet i medarbejdere har på skift en vagttelefon som altid bliver besvaret. På centret har vi et beboerråd med en formand og en næstformand som på skift har vagten på centret. Dvs. alle beboere henvender sig i første omgang til beboerrådsformanden eller næstformanden (ofte er det vagtlæge eller transport til og fra centret det drejer sig om) og så, er det så ham, der ringer til den medarbejder, som har vagten. Det er så medarbejderen, som ringer til vagtlægen eller sørger for transport, eller hvad det nu måtte være. Alle eksterne samarbejdspartnere har vagtmobilnummeret dette nummer bliver også opgivet på centrets telefonsvarer. Vi har ikke på noget tidspunkt overvejet at genindføre døgnbemanding i de forløbne 15 6/9

7 år det er slet ikke nødvendigt. Ressourcerne er i øvrigt meget bedre brugt til aktivering og sociale tiltag. Hvad er en flygtning? SVAR: Der er spurgt til kvote og konventionsflygtninge: En kvoteflygtning, er en flygtning der befinder sig uden for Danmark, og som bliver genbosat i Danmark efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR). Det sker på baggrund af Udlændingelovens 8. En kvoteflygtning kommer ikke til at bo på et center, men vil komme direkte fra opholdslandet og til den kommune, som står for integrationen af pågældende. Til orientering har Danmark en kvote på kvoteflygtninge over en 3 årig kvote. En konventionsflygtning er en flygtning, som anses for omfattet af FN's Flygtningekonvention. Ifølge konventionen er flygtninge personer, som har en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske opfattelser. Konventionsflygtninge vil som udgangspunkt blive indkvarteret på asylcentre. Det er altså asylansøgere, der søger om beskyttelse på grund af ovennævnte forhold, der indkvarteres i Sæby under sagens behandling, hvis centeret etableres. Næste aspekt er økonomien, hvorledes ser den ud i forhold til kommunen, jeg ønsker belyst kommunens indtægter og udgifter i forbindelse med projektet? SVAR: 200 asylansøgere i centeret vil udløse en indtægt på ca. 12 mio. kr. årligt til operatøren. Der forventes udgifter i samme størrelsesorden. En del af udgifterne er betaling til Kalundborg Kommune for ydelser der leveres til centeret. Lejen af bygninger og grund er en indtægt for kommunen. Er kommunen rede til eventuelt at kompensere omkringliggende grundejere for tab de vil lide i værdiforringelse på deres ejendom? SVAR: Kommunen har ikke hjemmel til at kompensere enkelte borgere eller grupper af enkelte borgere for en eventuel værdiforringelse ejendommene omkring Sæbyhus, da ydelse af en sådan kompensation ikke er indeholdt hverken i lovgivningen eller kommunalfuldmagtsreglerne. Det følger af almennyttekriteriet, at kommunen ikke uden lovhjemmel kan yde kompensation til de omkringliggende grundejere, da en sådan kompensation udelukkende er motiveret i varetagelse af individuelle interesser hos de enkelte borgere eller grupper af enkelte borgere. 7/9

8 Såfremt enkelte borgere eller grupper af enkelte borgere fremsætter et krav om erstatning for lidt værditab på ejendommen, vil kommunen vurdere, hvorvidt det vil være berettiget at udbetale erstatning. I den konkrete sag vedr. Sæbyhus vil det ikke efter kommunens opfattelse være et ekspropriationslignende indgreb, der berettiger en erstatning. Dispensation fra lokalplanen gælder alene 3 år, og såfremt der sker et værditab på de omkringliggende ejendomme, vil det derfor ikke være en permanent værdiforringelse. Er kommunen rede til at benytte lokale håndværkere/forretningsdrivende i forbindelse med etableringen/ drift af projektet? SVAR: Det er Udlændingestyrelsen der indgår aftaler omkring etableringen. Det oplyses herfra at der først og fremmest efterspørges lokale håndværkere med kendskab til ejendom og område. Det er erfaringen fra andre centre at efterspørgslen er lokal. Der hvor Kalundborg Kommune står for drift og vedligehold vil vi som altid i forbindelse med vedligeholdelsesopgaver anvende lokale håndværkere. Kan kommunen garantere at centeret ikke medføre stigende kriminalitet i lokalsamfundet? SVAR: Nej. Der er imidlertid, som der fremgår at svar fra Jammerbugt Kommune, ikke noget der tyder på, at placeringen af et asylcenter skulle påvirke kriminalitetsmønsteret i lokalområdet. Hvis der er problemer med enkelte asylansøgere i denne henseende vil det medføre at vedkommende returneres til et af modtage og udrejsecentrene, der har en ganske anden bemanding og kontrol. Hvordan med mad til 200 mennesker? Skal asylansøgerne selv stå for indkøb og madlavning, eller bliver det storkøkken? Kan se at lokal dagligvare forretning har sat næsen op efter øget salg. Men kommer indkøb til at ligge lokalt? SVAR: Asylansøgerne står selv for indkøb og madlavning. Det betyder at omsætningen i forhold til dagligdagen bliver i lokalområdet. Asylansøgerne modtager kontante ydelser hver fjortende dag. Har kommunen vurderet projektets påvirkning af det tilstødende natura 2000 område? Svar: Umiddelbart vurderes ovenstående isoleret set ikke at ville påvirke områderne som grænser op til Sæby's nordlige afgrænsning. En eventuel påvirkning vil kun forekomme, hvis en del af beboerne færdes i Natura 2000 området. Området er ikke 8/9

9 påvirket når beboerne i Sæby eller på Sæby Sygehus opholder sig i byen. Er det undersøgt om det lokale rensningsanlæg kan klare den øgede belastning som yderligere 200 borgere vil medføre? Svar: Sæby renseanlæg er dimensioneret til 1000 PE (Personækvivalenter). I forbindelse med udarbejdelse af Kalundborg Forsynings strukturplan 2008 blev den aktuelle belastning opgjort til 616 PE. Plan, Byg & Miljø har drøftet spørgsmålet med Kalundborg Forsyning og vurderer at renseanlægget godt kan håndtere yderligere 200 PE (Anlægget har tidligere også håndteret spildevand fra sygehuset). Desuden er renseanlægget planlagt nedlagt i perioden og spildevandet afskæres til Ornum renseanlæg. 9/9