NATUR OG NATURFÆNOMENER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATUR OG NATURFÆNOMENER"

Transkript

1 TEMA NATUR OG NATURFÆNOMENER Arbejdet med det pædagogiske læreplanstema om natur og naturfænomener handler dybest set om at være nysgerrig. Få inspiration til dit pædagogiske arbejde i artiklerne: Du behøver ikke kysse frøen Hvorfor bor insekterne i træstubben? Kan vand løbe opad? Menneskers flæskesteg sidder i nakken 12 BAKSPEJLET 13

2 Du behøver ikke kysse frøen Af Rikke Wettendorff En evaluering fra EVA viser, at det kan være svært for børnehaver og vuggestuer at få hul på læreplanstemaet natur og naturfænomener blandt andet fordi nogle pædagoger synes, det er ulækkert at røre ved padder og krybdyr. Men man behøver faktisk ikke kysse frøen for at arbejde med temaet. Det e r tirsdag morgen på Valmuestuen. Ludvig, Theodor og Marie står klar i garderoben med hver deres insektglas med lup på. De skal på kryb-safari på børnehavens legeplads. Inde på stuen er en anden gruppe børn i gang med at samle plasticrør, bambuspinde og tape til et kunstvandingsanlæg, så ærteplanterne i vindueskarmen kan få vand. Valmuestuen er i fuld gang med læreplanstemaet natur og naturfænomener, men sådan er det ikke i alle institutioner. Det fortæller spe cial konsulent Helene Brochmann, som står bag den evaluering af pædagogernes ar bejde med de pædagogiske læreplaner, som EVA gennemførte i Den viser, at netop natur og naturfænomener er et af de læreplanstemaer, der er sværest at håndtere. Men også, at det er meget forskelligt fra institution til institution, hvor svært de synes, det er. Et ulækkert tema, der kræver planlægning En del af institutionerne i evalueringen ser natur og naturfænomener som et te ma, der kræver ekstra planlægning, siger Helene Brochmann, der også har op levet at de voksnes opfattelse af temaets indhold kan være en barriere: Pædagogerne fortæller, at det dels kan være en organisatorisk udfordring at komme ud på tur, og dels oplever nogle pædagoger, at de mangler viden om temaet, eller at ulækre dyr gør at de ikke synes, at det er noget for dem. En pædagog fortalte os fx, at en af grundene til, at det var svært at arbejde med temaet, var, at nogle voksne har svært ved at røre ved krybdyr, fortæller Helene Brochmann. DET VISTE EVALUERINGEN AF LÆREPLANERNE OGSÅ: Læring er i høj grad blevet en del af både sprogbrug og pædagogik på grund af læreplanerne, selvom de skriftlige læreplaner ikke indeholder læringsmål i det omfang, det var tænkt. Pædagoger planlægger mere og taler om systematik som en hjælp, ikke som ekstra arbejde. Dokumentation og evaluering bidrager dog ikke til planlægningen og udform ningen af nye læringsmål i det omfang, det var tænkt. Læreplanerne har givet pædagogerne en fælles termi nologi og medvirket til bedre erfaringsudveksling internt i institutionerne, men også mellem institutioner med fælles ledelse. BAKSPEJLET 13 13

3 eller en naturlig del af hverdagen For andre institutioner er læreplanstemaet lettere at gå til. Her ser personalet det som en del af dagligdagen at være meget udenfor og tale med børnene om fx ressourcebevidsthed, miljø og de mange andre små og store spørgsmål, der opstår, når man går på opdagelse sammen, forklarer Helene Brochmann. Fx fortalte en pædagog, at de i hendes institution havde adgang til varieret natur med både skov, strand og by, og at de var meget opmærksomme på at udnytte de muligheder, det gav. Hos dem var børnenes nysgerrighed en vigtig inspira tionskilde, hvad enten det handlede om de fire elementer, årstiderne eller kryb og kravl. Her havde de faktisk også fokus på at inddrage forældrene og at motivere dem til naturoplevelser. Naturen er ikke kun udenfor En ting, der overraskede Helene Brochmann i evalueringen, er, at arbejdet med natur og naturfænomener i daginstitutionerne er så fokuseret på biologi og dyr. For dyr ulækre eller ej er kun en enkelt dimension i arbejdet med natur og naturfænomener. Faktisk behøver man slet ikke tage på tur for at arbejde med det, siger Helene Brochmann. Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner beskriver, hvordan læreplanstemaet fx handler om, at børnene skal have mulighed for at stille spørgsmål om egne erfaringer og få udfordret deres viden på området. Og det kan sagtens fore - gå indendørs. Der er altså rig mulighed for at undgå at kysse frøen, hvis du helst vil være fri. EVALUERINGEN BAG Danmarks Evalueringsinstitut: Læreplaner i praksis (2012), SCAN KODEN OG LÆS HELE EVALUERINGEN DET SIGER BEKENDTGØRELSEN OM PÆDAGOGISKE LÆREPLANER BLANDT ANDET OM NATUR OG NATURFÆNOMENER Børn skal have mulighed for: at møde voksne som er vidende og medoplevende i forhold til børnenes egen eksperimenterende virksomhed I 2013 sætter EVA fokus på arbejdet med natur og naturfænomener. Læs mere på at få hjælp til at stille spørgsmål til egne erfaringer og få udfordret deres viden om naturfænomener og teknik at blive støttet i at kunne kategorisere og systematisere omverdenen, herunder fx at mindre børn får kendskab til modsætningspar og relative begreber samt at større børn beskæftiger sig med tal og rækkefølger at få erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge at få udviklet deres evner til at bygge, skabe og konstruere ved hjælp af forskellige materialer og teknikker. 14 BAKSPEJLET 13

4 Hvorfor bor insekterne i træstubben? Af Trine Beckett Børn interesserer sig for natur og naturfænomener. Men de voksne kan blive bedre til at møde børnenes nysgerrighed, lyder det fra forskeren Susanne Thulin. Mange pædagoger fortæller, at de taler med børnene om naturvidenskab, og det gør de på sin vis også. Men mine observationer viser, at de voksne ofte taler til børnene om smådyr og insekter, som om de kan tænke og handle ligesom børnene. Pædagogerne giver dyr og planter menneskelige egenskaber, måske fordi de selv synes, det er et svært emne at tale om. Men det forvirrer børnene, når de gerne vil vide noget om naturen. Susanne Thulin, forsker ved Hög skolan Kristianstad i Sverige, har undersøgt, hvordan børn og voksne i dag in sti tutioner taler sammen om natur og naturviden- skabelige fænomener. Det viser sig, at børn gerne vil vide noget om naturen og naturviden skabelige spørgsmål Hvor for bor insekterne i træstubben? Hvordan er jord op - stået? men at pædagoger ofte svarer på nogle andre spørgsmål end dem, børnene er optagede af. Børn vil fordybe sig Den svenske forsker har undersøgt arbejdet med naturvidenskab i daginstitutioner ad flere omgange. Først observerede hun kommunikationen mellem børn og vok s- ne, siden, hvad det egentlig er, børnehavebørn lærer om, når de lærer om naturvidenskab, og senest børnenes spørgs mål om naturvidenskab. Samlet set viser hendes studier, at børn har meget mere lyst til naturvidenskabelig for dyb else, end de voksne tror. Børn har meget mere lyst til naturvidenskabelig fordybelse, end de voksne tror. Børn er omgivet af naturvidenskab på toilettet, i værkstedet, på legepladsen. De er til stede i nuet, og de engagerer sig i det, de er i gang med. Det viser fx en aktivitet, hvor børn og pædagoger sam - men undersøgte jord. Her stillede børnene 126 spørgsmål, og kun 11 af dem handlede om noget andet end emnet, fortæller Susanne Thulin. Voksne giver dyr menneskelige egenskaber Men de voksne har altså svært ved at møde børnenes interesse. Susanne Thulin oplevede, hvordan voksne i mange tilfælde frem for at hjælpe børnene til at undersøge naturvidenskabelige fænomener nærmere, talte om noget andet fx gav de insekter menneskelige egenskaber og sagde ting som: Nu skal bænkebideren til købmanden eller Troldene i træ stubben er blevet kede af det. Det er svar, der forvirrer de børn, der stiller spørgsmål for at få mere at vide om naturen. Naturvidenskab er en del af vores liv De voksnes reaktion kan skyldes usikkerhed overfor det naturvidenskabelige felt, men også manglende bevidsthed om, at børnene rent faktisk gerne vil have noget at vide om naturfænomener. Og ikke bare vil tale om dyrenes relationer, som om de var mennesker. Susanne Thulin mener, at det er vigtigt, at man som voksen pædagog såvel som forælder styrker børnenes naturvidenskabelige bevidsthed. Naturvidenskab er en del af det liv, vi lever her og nu. Det er takket være den, at vi kan lave mad, bygge broer og skylle ud i toilettet, så hvorfor ikke åbne døren ind til den verden for børnene? Vi begrænser jo barnets forståelse af sig selv og sin omverden, hvis vi ikke arbejder med det, slutter Susanne Thulin. FORSKNINGEN BAG Thulin, S. (2011): Teacher talk and children s queries: Communication about natural science in early childhood education. Göteborg: Göteborgs universitet. BAKSPEJLET 13 15

5 Kan vand løbe opad? Af Trine Beckett Børns undren er en naturvidenskabelig tilgang. Det fortæller professor Stig Broström, der sammen med 12 institutioner i Hillerød Kommune har gennemført et projekt, der skal styrke naturvidenskaben i det pædagogiske arbejde. 16 BAKSPEJLET 13

6 Er græsset også grønt om natten? Hvor kommer lyset fra? Kan vand løbe opad? Børn er dybt optaget af verden omkring sig og af at undersøge, hvordan den hænger sammen. Og faktisk er det netop, hvad den naturvidenskabelige tilgang handler om. Man behøver ikke at være matematiklærer Mange pædagoger synes dog, at naturvidenskab er svært at arbejde med. Det viser både forskningen og EVA s evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Stig Broström, professor MSO ved Aarhus Universitet, deltog sammen med forsker Thorleif Frøkjær, Professions højskolen UCC, i projektet Science didaktik i Hille rød, der kørte i 12 institutioner i Hillerød Kommune i Projektet handlede om at bringe forskere og pædagoger sammen for at styrke den naturviden skabelige dimension i det pædagogiske arbejde. Han oplever, at mange pædagoger har en opfattelse af, at man skal være matematiklærer eller videnskabsmand for at arbejde med naturfaglighed på stuen eller i skoven. Men ofte kan man nøjes med at låne en bog om det, barnet er interesseret i vand, luft, lys og så ud forske emnet sammen med barnet. Naturvidenskab er hverdagspædagogik For den natur videnskabelige tilgang handler om at undre sig og stille spørgsmål, siger Stig Broström: Pædagoger behøver ikke at levere et færdigt svar. De skal bare vide nok til at kunne gå med på barnets spørgsmål, til at kunne støtte det i at undersøge det emne, det er nysgerrigt efter at vide mere om. Når det handler om helt små børn, er det fx ved at være opmærksom på kropssprog og hver dagens detaljer, siger Stig Broström med et eksempel: Det kan fx være, at en toårig under frokosten vælter sin mælk og stikker fingrene ned i pytten og tegner mælkespor, der flyder sammen, når de rammer hinanden. Pædagogen ser, at det roder, Man skal møde børnene med viden. Men man skal først og fremmest være opmærksom på, hvad børn undrer sig over. og beder barnet om at stoppe. Men hun kunne også se det som et udtryk for barnets interesse for det flydende, og, når mælken er tørret op, tage barnet med ud på badeværelset, hvor det kan udforske, hvad vand kan. Læg mærke til lyset Naturvidenskab i bør ne højde kræver med andre ord ikke videnskabelige ud - dan nelser eller store investeringer i udstyr. Med meget små pædagogiske virkemidler kan man komme langt. Hvis man kan fange det pædagogiske øjeblik, når vandet pludselig ikke kommer ud af vandhanen, som det plejer, eller når lyset skinner ind ad vinduet på en mærkelig måde, så er man faktisk godt i gang med at arbejde med natur og naturfænomener, slutter Stig Broström. BAKSPEJLET 13 17

7 Menneskers flæskesteg sidder i nakken Af Trine Beckett I den integrerede institution Klostervangen i Hillerød følger pædagogerne børnenes spor og støtter dem i at udforske verden. Her hænger den naturvidenskabelige og den pædagogiske tilgang sammen. Vithus og Søren spiser frokost i børnehaven. Vithus fortæller, at han skal have flæskesteg til aftensmad. Søren kigger på pædagogen Dag og spørger: Hvor sidder flæskestegen egentlig på mennesker? Dag svarer: Det er da et rigtig godt spørgsmål. Hvordan finder vi ud af det? Søren: Vi googler det bare. Efter frugt går Søren og Dag ned og googler, hvor flæskestegen sidder på mennesker. Oppe ved nakken, ligesom på dyr. Vi undersøger med børnene I den integrerede institution Klostervangen i Hillerød er pædagogerne vant til at undersøge verden omkring sig. Børnenes undren er udgangspunktet, og de voksne kobler sig på børnenes nysgerrige spørgsmål om naturvidenskabelige fænomener. Hos os er den naturvidenskabelige metode en tilgang til vores arbejde. Vi ser det som en grundlæggende del af vores pædagogik at være guidende og undersøgende og ikke bare give børnene svaret, fortæller leder Lotte Tønning. Fokus på naturviden skabelige forløb Klostervangen er en af de institutioner, der sidste år deltog i projektet Science didaktik i Hillerød Kommune. Pro jek tet havde to forskere som tovholdere og havde til formål at styrke pædagogernes naturviden skabelige arbejde. Det bestod i løbende veksling mellem teoretiske oplæg og drøftelser samt planlægning og gennemførelse af naturvidenskabelige forløb. Fokus på børnenes spørgsmål I Klostervangen har man i forvejen meget fokus på naturen, og projektet betød ikke, at man satte væsentligt andre akti viteter i gang, end man normalt ville gøre. Men fordi institutionen fokuserede på naturvidenskab, fik personalet nye erkendelser, især om omfanget af børns interesse for emnet. 18 BAKSPEJLET 13

8 SPØRGSMÅL TIL DIALOG I hvilke situationer stiller børnene spørgsmål om naturvidenskab? Hvilken position indtager vi som pædagoger, når børnene spørger går vi foran med inspiration, ved siden af og guider dem eller bag ved og bakker op? Og hvornår gør vi hvad? Hvordan hjælper vi børnene med at undersøge spørgsmål om natur videnskab? Hvordan formidler vi vores arbejde med naturvidenskab til forældrene?? Inden projektet gik i gang, spurgte vi os selv, om børn overhovedet var interesserede i naturvidenskab. Vi blev enige om at sætte fokus på, hvad børnene spurgte om i løbet af en dag. Det viste sig, at de hele tiden spurgte om noget, der havde med naturvidenskab at gøre: Hvorfor kommer der lys i lamperne, hvor kommer vandet i toilettet fra, hvorfor hagler det?, siger Lotte Tønning. Du kan folde dialogen ud Medarbejderne blev også mere opmærksomme på, hvordan de reagerede på børns spørgsmål eller kropssproglige undren. Blandt andet blev de gennem dialogen med forskerne bevidste om, hvordan de kunne indtage forskellige didaktiske positioner: De kunne gå foran inspirere, komme med ideer eller foreslå temaer, gå ved siden af være guidende, understøttende eller gå bagved bakke op og følge op. Hvad kan vi lære? Lotte Tønning oplevede, at personalets øgede bevidsthed om muligheden for at indtage forskellige positioner havde betydning for børne ne. Børnene blev mere nysgerrige og stillede flere spørgs mål. Og de blev også bedre til at hjælpe hin anden med at finde ud af at undersøge spørgs målene nærmere. Personalet op levede selv, at det var enormt moti verende at koble sig på børnenes natur - videnskabelige spor. Men hvad kan andre institutioner lære af Klostervangens erfaringer? For det første, at børn er meget interesserede i naturvidenskab. For det andet, at det bare handler om at komme i gang. Man be høver ikke at vente på, at der kommer et forskningsprojekt, men kan starte med at lytte til børnenes spørgsmål. Det handler jo om den måde, børnene begriber verden og sig selv på. Opgaven er at få dia logen foldet ud, at tænke videre i, hvor dan det kan være, at noget sker, ved enten at komme med nye ideer, at guide barnet i en retning eller bare at spørge: Hvordan tror du, det kan være?, slutter Lotte Tønning. Det er så inspirerende at følge børnene. Det handler jo ikke bare om naturvidenskab, men om en pædagogisk tilgang i det hele taget. MINIGUIDE 3 SKRIDT TIL MERE NATURVIDENSKAB Læg mærke til børnenes spørgsmål, og giv jer tid til at undersøge sammen med dem. Lån en bog om et naturvidenskabeligt emne. Gå på opdagelse efter de naturvidenskabelige øjeblikke. Tag fx fotos, og del dem med hinanden på opslagstavlen eller til stueeller forældremødet. GODE BØGER OM NATURVIDENSKAB: Stig Broström anbefaler fx Opdag af Karin Persson Gode en bog med idéer til eksperimenter og anden inspiration til arbejdet med temaet Naturen og natur fænomener i den pædagogiske læreplan. Eller Sådan Begyndte Verden af Maren Weischer en fortælling for børn om, hvordan verden blev til fra BIG BANG til i dag. SCAN KODEN OG LÆS OGSÅ ARTIKLEN Leg i skoven sætter gang i børns fantasi BAKSPEJLET 13 19

BAKSPEJLET MAD KAN VAND LØBE OPAD? LEG KAN LÆRES. EN GOD SKOLESTART Nyt dialogredskab til pædagoger, lærere og ledere. Et måltid er mere end

BAKSPEJLET MAD KAN VAND LØBE OPAD? LEG KAN LÆRES. EN GOD SKOLESTART Nyt dialogredskab til pædagoger, lærere og ledere. Et måltid er mere end EN GOD SKOLESTART Nyt dialogredskab til pædagoger, lærere og ledere DEMOKRATI OG DIGITALE FOTOS Se fotoserien når børn tager billeder BAKSPEJLET FORSKNING OG NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2013 13 Et måltid

Læs mere

BAKSPEJLET MAD KAN VAND LØBE OPAD? LEG KAN LÆRES. EN GOD SKOLESTART Nyt dialogredskab til pædagoger, lærere og ledere. Et måltid er mere end

BAKSPEJLET MAD KAN VAND LØBE OPAD? LEG KAN LÆRES. EN GOD SKOLESTART Nyt dialogredskab til pædagoger, lærere og ledere. Et måltid er mere end EN GOD SKOLESTART Nyt dialogredskab til pædagoger, lærere og ledere DEMOKRATI OG DIGITALE FOTOS Se fotoserien når børn tager billeder BAKSPEJLET FORSKNING OG NY VIDEN OM DAGTILBUD ÅRGANG 2013 13 Et måltid

Læs mere

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Tema: Natur og naturfænomener Sammenhæng Hvorfor vil vi arbejde med dette tema? Hvad er det vi vil gøre noget ved? I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan. Vi har

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d. 9.2.2017 Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram for læring og didaktik NATUREN & NATURFÆNOMENER I vejledningen

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede 1 Indhold Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Digital Læring Dagtilbuddet skal gennem brug af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring.... 5 At styrke barnets kompetencer inden

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN

BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside:

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside: 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder april 2014 til Marts 2017... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog....

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål,

Læs mere

Evaluering af læreplan Børneuniverset

Evaluering af læreplan Børneuniverset Evaluering af læreplan 2017 Børneuniverset 1 Faktaoplysninger Institutionens navn Børneuniverset Adresse Drosselvej 28 Telefonnummer 76164792 Hjemmeside www.boerneuniverset.esbjergkommune.dk Leder Souchef

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 6 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT IMPROVISATION SAMLING Pædagogisk improvisation er ligesom at spille jazz Hverdagen er fyldt med uforudsete situationer, hvor man som pædagog må gribe børnenes input og det,

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Titel. Undersøgelse af de professionelles roller pædagogers positioneringer i børns læring

Titel. Undersøgelse af de professionelles roller pædagogers positioneringer i børns læring Titel Undersøgelse af de professionelles roller pædagogers positioneringer i børns læring Konteksten for undersøgelsen og undersøgelsens metoder De professionelles rolle pædagogernes forskellige positionering

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

NATUR OG NATURFÆNOMENER.

NATUR OG NATURFÆNOMENER. NATUR OG NATURFÆNOMENER. Et af udendørspædagogikkens centrale mål er at opdrage til varsomhed overfor naturen, at udvikle ansvar overfor alt levende og give børnene direkte og personlige førstehåndsoplevelser

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde

Læs mere

Hvem er vi. En god start

Hvem er vi. En god start BØRNEHUSET BAVNEHØJ Velkommen til Børnehuset Bavnehøj Herluf Trolles Gade 6 8200 Aarhus N. tlf.: 20354620 Pædagogisk Leder: Jane Iversen kontakt mail: jai@aarhus.dk Hvem er vi Vi er en integreret institution

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan Naturfænomener Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan. Guderup Børnehave ligger i et område hvor der er et ønske fra politisk hold om at børn bliver nysgerrige på de naturvidenskabelig

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2011-2012

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2011-2012 Skovsneglen Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Evaluering af 2010 3 Virksomhedens rammer 4 Organisation 4 Personale 4 Sygefravær 4 Indsatsområder 5 Baggrund og uddybning 7 Bilag 10 2 EVALUERING AF 2010

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner børnehaven i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Børn og voksne i aktiv læring -

Børn og voksne i aktiv læring - Børn og voksne i aktiv læring - Dagtilbudschef Jette Frandsen Pedersen Hillerød Kommune Hvad vil vi. Alle børn får de bedst mulige betingelser for at udvikle kompetencer til at kunne deltage aktivt i samfundet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Sociale kompetencer. Indsatsområder Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science. Vores egne indsatsområder for året er:

Sociale kompetencer. Indsatsområder Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science. Vores egne indsatsområder for året er: 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014-2015... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden

Læs mere

Evaluering af læreplan Børneuniverset

Evaluering af læreplan Børneuniverset Evaluering af læreplan 2015 Børneuniverset 1 Faktaoplysninger Institutionens navn Børneuniverset Adresse Drosselvej 28 Telefonnummer 76164792 Hjemmeside www.boerneuniverset.esbjergkommune.dk Leder Souchef

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Digitalisering...11

Indholdsfortegnelse. Digitalisering...11 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder september 2014 til juni 2016... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Perlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer!

Perlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer! Perlens læreplan 2015 2016 Daginstitutionen Perlens læreplan for 2015 16 tager udgangspunkt i den situation Perlen stod i, i november 2014. Her havde institutionen sammen med en konsulent havde lavet en

Læs mere

Naturpatruljen. en afdeling i Børnehuset Rytterkilden. se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave

Naturpatruljen. en afdeling i Børnehuset Rytterkilden.  se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave Naturpatruljen en afdeling i Børnehuset Rytterkilden http://horsens.inst.dk se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave Velkommen til Naturpatruljen Naturpatruljen er Børnehuset Rytterkildens

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Pædagogisk Metode. Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode. - hvilken position skal den voksne indtage, har den voksne indtaget mm.?

Pædagogisk Metode. Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode. - hvilken position skal den voksne indtage, har den voksne indtaget mm.? Pædagogisk Metode Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode Refleksionsskema til aktiviteter - hvad er det pædagogiske formål? På baggrund af Ole Henrik Hansen drøftelsesspørgsmål Er skemaet udfyldt før

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Lad os komme nærmere på sagens kerne!

Lad os komme nærmere på sagens kerne! KOMMENTARER 85 Lad os komme nærmere på sagens kerne! Niels Ejbye-Ernst, Videncenter for didaktik, VIAUC, og Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Københavns Universitet. Kommentar til artikel

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer. Pædagogiske lærerplaner For Kværs Multi Univers SFO Redigeret maj 2012 Legens særlige betydning Legen som en spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken og de pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Fatkaoplysninger. Navn Anette Engler-Christensen Maria Færch Carlsen. Billede. Mailadresse

Fatkaoplysninger. Navn Anette Engler-Christensen Maria Færch Carlsen. Billede. Mailadresse 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets

Læs mere

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde. Læreplaner. Vi har i ledelsesteamet lavet en strategi, som betyder at: alle 5 institutioner arbejder med samme læreplanstema vi arbejder med et læreplanstema i 2 måneder af gangen vi kommer gennem de 6

Læs mere

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk læreplan Hyllinge Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig

Læs mere

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen 1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2014-2015... 5 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 6 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og

Læs mere

Udelivs- og bevægelsesinstitutionen Terslev Børnehus. Tema: Personlig kompetence

Udelivs- og bevægelsesinstitutionen Terslev Børnehus. Tema: Personlig kompetence Udelivs- og bevægelsesinstitutionen Terslev Børnehus Tema: Personlig kompetence Her er børnene koncentrerede om at male stamtræer Personlige kompetencer giver barnet mulighed for at udvikle en alsidig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Virksomhedsplan 2014

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Valg af Læringsmål: Læringsmål: Ud fra den overordnede læreplan se stjernen vælges et læringsmål. (0 til 2.år) Beskriv den aktuelle sammenhæng

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Distrikt VEST 2013/14. Den integrerede institution. Møllehaven. Vikarfolder

Distrikt VEST 2013/14. Den integrerede institution. Møllehaven. Vikarfolder Distrikt VEST 2013/14 Den integrerede institution Møllehaven Vikarfolder Indholdsfortegnelse Velkommen til Møllehaven...3 Distrikt VEST...3 Lidt om Møllehaven...3 Velkommen til Møllehaven...3 Forventninger

Læs mere

Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen

Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen Dorthe Filtenborg Sørensen, f. 1968, uddannet pædagog. Har igennem en lang årrække arbejdet med Norditaliensk pædagogik overført til dansk pædagogisk praksis,

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 LÆRING I 2004 blev loven om pædagogiske læreplaner indført. Loven skal sikre og inspirere til at dagplejen skaber rummelige læringsmiljøer med lydhørhed overfor

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Generel læreplan 2015 Efterår Ådalen

Generel læreplan 2015 Efterår Ådalen Generel læreplan 2015 Efterår Ådalen Tema Overordnede målsætning Læringsmål Sociale kompetencer Vi ønsker at børnene får mulighed for, at etablere og indgå i relationer, på en hensigtsmæssigt og ansvarsbevidst

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere