Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 1.1: Paraplyen vuggestue 1.2 Marts/april/maj 1.3 Susanne, Karina, Lisbeth, Maria samt alle vuggestuebørn 1.4 natur og naturfænomener. Fra jord til bord årige 2.1. Målet er: - at børnene opnår kendskab og får førstehåndsoplevelser gennem forårets udvikling i naturen både indenfor dyr og planter, som et fælles tredje - Vi vil begejstre børnene gennem fælles opmærksomhed. - Vi vil udvide børnenes begrebsverden og ordforråd. 2.2 I T2 er Børnebyøster samlet længere fremme i sprog og kommunikation end Paraplyen. 2.3 Vi afholder krible krable tema i uge 15 og 16. Det blev hurtigt lavet om, da det optog børnene og gav mening at Temaet forløb fra april-maj-juni. Her er det børnenes opdagelsesverden i insekternes verden. Vi laver insektbo, glas i jorden mm og ser insekterne på nært hold. Vi vil i disse 3 måneder opstarte en lille køkkenhave og prydhave så børnene bliver introduceret for planter og frø. Vi spirer i vinduerne så de kan følge deres vækst og sætter herefter ud i vores nyoprettede plantekasser. Side 1 af 9

2 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 3.1 I denne aktion kommer vi rundt om sanserne, sprog, natur, sociale kompetencer, kulturelle udtryk. 3.2 Målet er valgt da foråret er en årstid fuld af forandring og vi her kan følge naturen og de fænomener der følger med i forårets komme. Vi vælger derfor at behandle dette emne nu, da det også giver mulighed for at se specifikke udviklinger Vi har fokus på natur og krible krable i hverdagen via sange, billeder og snak. Vi er på legepladsen hvor vi skaber læringsmiljøer i forhold til foråret. Vi skaber et læringsmiljø i vores køkkenhave så børnene kan sanse og forstå. Vi er nysgerrige sammen med børnene på naturen, planter, dyr og insekter og vi sætter ord på Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, Side 2 af 9

3 såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 5.1 Vi organiserer temaet og inddrager børnene i mindre gruppe, så der er tid til et nærværende møde med naturen. Vi inddrager børnene ved at udstyre dem med lup, skovle, vandkander mm., så de opnår en følelse af medbestemmelse og ejerskab. De skal selv plante. Vi har bøger og billeder på stuen der understøtter temaet. 5.2 Vi bruger at gå foran og vise barnet vejen i de planlagte aktiviteter, vi er ved siden af og støtter dem i aktiviteten og sætter ord på samt vi går bagved for, at lade barnet på egen hånd sanse og opleve temaet. Vi har valgt at have plantekasser i haven, hvor børnene er med hele vejen igennem fra at fylde plantekasserne med jord til, at der kan høstes det færdige produkt. At børnene får et fælles tredje, at de får en fællesskabsfølelse med hinanden og læring igennem det betydningsfulde fællesskab. Vi sætter ord på de ting vi gør undervejs og forsøge os med gentagelser for at støtte børnenes sprogtilegnelse. Vi er bevidste om at give børnene et førstehåndsoplevelse af naturen og de dyr der findes i den samt hvad vi kan bruge naturen til. Børnene lære det ved at røre, gøre og imitere og spejle sig i hinanden og os voksne. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 6.1 Vi har på børneintra lavet opslag som kan læses af forældrene og vi har lige ledes taget billeder som er lagt på børne intra så forældrene dermed kan tale med deres børn om deres oplevelser Der er billeder af dyr og insekter på stuen. Der bliver lavet kreative tiltag af krible krable dyr. Billeder af blomster på stuen. Der bliver vendt stubbe på legepladsen som motiverer børnene til selv at prøve og finde dem. Vi voksne inviterer til at undersøge hvordan det går med haven. Side 3 af 9

4 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 7.1 Vi voksne er bevidste om at differentiere i forhold til hvor børnene er udviklingsmæssigt, netop for at hver enkelt barn får bedst potentiale for udvikling. Ved at være opmærksomme på hvad der optager den enkelte bliver barnet både engageret og motiveret. 8.1 Vi har siden marts 2018 arbejdede med kompetancepakken,børns leg og eksperimenterende virksomhed. Her får vi viden om vigtigheden af at barnet må interagere med verden for at erkende den, Damasio, Der skal være balance mellem barnets færdigheder og udfordringens sværhedsgrad Csikszentmihalyi,1975, At børnene får udvidet deres begrebsverden og udvidet deres ordforråd. Vi vil opleve at børnene kan sætte flere ord på grønsager og dyr i naturen. Når vi ser børnene løfter en sten fordi de nu ved at der nok er små dyr under den. - At børnene bliver begejstret og viser glæde. Det kan vi se når børnene med deres kropssprog og stemmeleje udtrykker glæde, når børnene er deltagende og selv tager initiativ. - Tegn på at børnene er motiveret og deltagende når vi planter, sår, høster og spiser. Tegnet er når børnene selv løfter en sten og kigger efter insekter og i det hele taget er deltagende. Side 4 af 9

5 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? - Tegn er når børnene inddrager hinanden og de voksne i deres oplevelser. 9.2 Det har hele vuggestue teamet og vi italesætter de iagttagelser vi har gjort løbende og til vores teammøder. 9.3 Gennem iagttagelser og fotos samt beskrivelse af vores forløb på intra 9.4 Sammen med børne kigger vi under projektet på billeder af børnene og deres oplevelser. Vi italesætter det vi ser og husker højt tilbage på fælles oplevelser. Vi gentager handlinger og ord. For at støtte og vedligeholde børnenes læring vil vi som evaluering lave en billedebog om dengang vi havde dette projekt, så vi tilbagevende kan tale med børne gennem fotos af vores fælles oplevelser og fastholde børnenes erfaringer og læring. 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? 10.1 De tegn vi ser træde frem er, at efter vi har vist hvor og hvordan børnene kan finde krible krable dyr finder børnene dem nu selv. De inviterer hver især andre vuggestuebørn til at være med til at finde dem og ligeledes os voksne. Vi høre gang på gang at børnene ser især edderkopper rigtig mange steder, de sætter ord på når de ser dem. Både noget der er edderkopper og noget der ligner. Børnene har været aktivt deltagende, og vi ser dem stadigt være meget optaget af temaet. Et barn har ikke spist eller brudt sig om radiser, men efter selv at have været med til at så og høste, var det pludseligt interessant. Side 5 af 9

6 Vi har ligeledes set at børnene har været hurtige til at fange nye sange om krible krable dyr og fagterne der høre til. Børnene har været optaget af de billeder vi har sat op, peget og sat ord på dem. Billeddokumentation Se: 10.2 Vi valgt at lave en lille billedbog. Børnene har som nævnt været meget optaget, og derfor kan de med bogen dels med os voksne på stuen tale om billedet og oplevelsen. Forældrene er ligeledes velkomne til at kigge i bogen med deres barn Det der har fungeret er, at vi som voksne fra starten er gået foran, for derefter at være ved siden af og tilslut er gået bagved, At vi har brugt gentagelser, både hvad angår aktivitet og sangvalg. At vi har været nysgerrige og begejstrede sammen. Vi er bevidste om at satte ord på alt det vi foretager os. Grundet børnenes samt vores store begejstring valgte vi at forlænge krible krable temaet med adskillige uger. Ved fælles hjælp og interesse lykkedes vi med overskriften fra jord til bord, og alle oplevede succes. Alle var med i processen både hvad angår at så, se det vokse, at plante det ud, holde øje med at det gror, til at høste for til slut at spise det. I denne evaluering er vi ligeledes blevet opmærksomme på, at de dyr vi har sat på gulvet skulle have været udskiftet undervejs, da de i starten var vældig interessante, får så efterfølgende at blive "fast inventar ". Side 6 af 9

7 Det er hårdt arbejde, at grave jord til højbede. SE edderkop. Fordybet i fælles opmærksomhed, se bænkebidere. Side 7 af 9

8 Der lægges kartofler: Farvel kartoffel. d spiste alle børn i Paraplyen kartoffelmadder fra egen have. Børnene har selv vendt træstykket og fundet bænkebidere. Bænkebideren går på line på Aishas pind. Side 8 af 9

9 Edderkop, se edderkop Se radiser Radiser og spinat er klar. Vores flotte billedbog som nu er tilgængelig for børn og forældre i Paraplyen Side 9 af 9