TEMAPLAN. for trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddet. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune

Transkript

1 TEMAPLAN for trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddet Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune 2010

2 Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen post@vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune, Udarbejdelse: Dagtilbud & Skole, Vejen Kommune Lay out og tryk: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Antal: 200 stk. Udgivet: Oktober 2011 Ordrenr.:

3 TEMAPLAN for børn Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune

4 Indhold Forord Derfor laver vi en Temaplan for trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddet Dagtilbud i Vejen Kommune Vejen Kommunes barnesyn Pejlemærker for udviklingen på området Udvikling af barnets kompetencer Det vil vi nå Overgange og samarbejde Udvikling af ledelse Udvikling af medarbejderkompetencer

5 Forord Hensigten med at udarbejde en temaplan for trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddet er At børnene i Vejen Kommune har de bedst mulige betingelser for leg, venskaber og læring. At der sikres luft, lys og rum for alle børn. At der sikres optimal udnyttelse af kompetencer og ressourcer. Dagtilbuddene i Vejen Kommune sikrer, at forældre kan få deres børn passet. Dagtilbuddet skal løbende udvikles, så børnene sikres gode og sunde opvækstsbetingelser, der giver den enkelte mulighed for at udvikle personlige og sociale kompetencer, opnå tillid til egne muligheder og lyst til læring. Temaplan for trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddet har fokus på alle børn. I temaplanen er der lagt vægt på at sikre sammenhæng til: kommunens overordnede vision og værdier temaplan for børn og unge (fokus er børn med særlige behov) temaplan for kvalitet og udvikling i folkeskolen øvrige temaplaner drifts- og udviklingsaftaler på området Skoletemaplanen har haft særlig betydning for Temaplan for trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddet, da der er en række forhold, som kun kan løses i et samarbejde mellem dagtilbudsområdet og skoleområdet. Som en del af implementeringen af skoletemaplanen er der blevet nedsat en række arbejdsgrupper, som har direkte betydning for dagtilbudsområdet. Her kan blandt andet nævnes arbejdsgruppen vedrørende børnecentre samt arbejdsgruppen vedrørende overgange mellem dagtilbud og skole. Temaplanen er et strategisk styringsværktøj for alle dele af organisationen, der arbejder med børn i dagtilbuddet. Gennem temaplanen benyttes betegnelsen dagtilbud. Dette dækker over Vejen Kommunes tilbud om dagpleje, flexinstitutioner og børnehaver. 5

6 Derfor laver vi en Temaplan for trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddet Dagtilbuddet er kendetegnet ved, at forældre typisk har et klart og tydeligt billede af, hvad tilbuddet rummer. Der er generelt stor tilfredshed hos forældre og børn med det tilbud, de modtager. Samtidigt gennemgår dagtilbudsområdet i disse år en markant forandringsproces. Der er kommet øget fokus på trivsel, udvikling og læring, frem for at tilbuddet kun skal varetage pasning. Der er i stigende grad sket en erkendelse og anerkendelse nationalt af, at dagtilbuddet er en væsentlig aktør for udviklingen af det hele barn i det tidlige barneliv, men også med fokus på betingelserne for at skabe børn og unge, der kan indgå konstruktivt i det videre skoleliv. Dette sker bl.a. med øget fokus i arbejdet gennem de pædagogiske lærerplaner, sprogvurderinger og en inkluderende tænkning i dagtilbuddet. Det øgede fokus på området ses ligeledes ved, at der i 2008 kom en selvstændig dagtilbudslov, samt at der bliver iværksat kvalitetsprojekter på dagpasningsområdet mellem ministerier og KL. 6 En tredjedel af landets kommuner har sammen med KL arbejdet i et 3-årigt kvalitetsprojekt om Partnerskab om dagtilbud. Fokus i dette arbejde har været at udvikle god kvalitet og høj faglighed. Dagtilbudsområdet i Vejen Kommune har ikke deltaget i dette partnerskab, men har naturligvis hentet inspiration til udvikling af kommunens temaplan på området.

7 Dagtilbud i Vejen Kommune Dagtilbuddet i Vejen Kommune består af dagpleje og daginstitutioner. En række af børnehaverne er selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med kommunen. Kommunen tilbyder herudover i nogle lokalområder dagtilbudspladser i et børnecenter. Børnecentrerne administreres af Skoleafdelingen. Lovgrundlaget for arbejdet er dagtilbudsloven. Heraf fremgår blandt andet, at formålet med loven er: at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudsloven siger desuden: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. 7

8 Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 8 I Vejen Kommune arbejder vi med en inkluderende tilgang. Det betyder, vi har fokus på potentialerne i barnets kompetencer. (Læs mere under barnesyn) Ledere og souschefer deltog i i inklusionsprojektet Ledelse af inklusion af børn med særlige behov.

9 Vejen Kommunes barnesyn Barnesynet er vores fælles værdisæt for hvert enkelt barns barndom. Den pædagogiske praksis i dagtilbuddene i Vejen Kommune tager udgangspunkt i barnesynet. Model 1 - Barnesyn Barnet er fra fødslen nysgerrigt, socialt, kommunikerende og skabende. De potentialer, barnet er født med, styrkes og udvikles gennem relationer og kommunikation. Barnet er et handlende, aktivt og bevidst individ. Barnet er aktør og medskaber i dets dagligdag. Vi vil bruge vores barnesyn til at komme tæt på barnet og dets hverdagsliv. Barnet står ikke alene, barnet skal forstås ud fra den sammenhæng og de relationer, hvori det er skabt og fortsat udvikler sig i. 9

10 Det gode barneliv i Vejen Kommune bygger på: Trivsel Trivsel er at være tryg og godt tilpas Trivsel er at have tiltro til omverdenen Trivsel er at være værdsat og værdifuld Selvværd Selvværd er identitet Selvværd opnås og udvikles gennem positiv anerkendelse i fællesskabet Selvværd giver mulighed for at realisere (egne) evner og færdigheder (eller selvstændige kompetencer) Livsglæde Livsglæde er at kende sig selv, egne styrker og egne grænser Livsglæde er at udfolde sig og opleve udfordringer Livsglæde er at opleve mening i sit liv Dannelse Dannelse er at respektere hinanden Dannelse sker gennem nærværende og lyttende voksne Dannelse sker gennem læring og leg Leg Leg har en central betydning for barnets udvikling Leg giver barnet mulighed for at lære sociale spilleregler Leg skaber mulighed for relationer 10

11 Læring Læring sker gennem relationer Læring sker gennem kommunikation Læring sker, når barnet er undersøgende og aktivt Fællesskab Fællesskab er at bidrage og modtage Fællesskab er at høre til Fællesskab er at opleve medbestemmelse Barnesynet er styrende for vores forståelse i alle sammenhænge, som kan bidrage til det gode barneliv (og i sidste ende et godt voksenliv). Den indbyrdes kommunikation, de menneskelige relationer, de faglige kompetencer er centrale og afgørende faktorer i det gode barneliv. 11

12 Pejlemærker for udviklingen på området Grundlæggende har Vejen Kommune et godt dagtilbud med høj kvalitet. Hensigten med at udarbejde en Temaplan for trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddet er at sikre, at dagtilbuddene bidrager positivt til det enkelte barns langsigtede udvikling. De tre udvalgte indsatsområder er således områder, der positivt kan medvirke til dette, og hvor vi har et ønske om at optimere indsatsen. De 3 indsatsområder er: Overgange og samarbejde Udvikling af ledelse Udvikling af medarbejderkompetencer Indsatsområderne indeholder mere konkrete målsætninger og handleplaner for udviklingen af dagtilbuddene i Vejen Kommune. 12

13 Sammenhængen mellem temaplanens delelementer er forsøgt illustreret i nedenstående model. Model 2 Temaplanens sammenhæng 13

14 Dagplejen Dagplejen har dagtilbudspladser til børn i alderen 26 uger 3 år (2,9 år). Dagplejen i Vejen Kommune er organiseret under en dagplejeleder og 13 dagplejepædagoger, som er samlet i en dagplejeformidling. Dagplejen består af ca. 260 dagplejere og 940 børn. Desuden varetages tilsynet af privat pasning af dagplejepædagogerne. P.t. er 40 børn i privat pasning i Vejen Kommune. *Vuggestue En vuggestue har dagtilbudspladser til børn i alderen ½ år 3 år (2,9 år). Vejen Kommune har p.t. ingen vuggestuer. Flexinstitutioner En flexinstitution har dagtilbudspladser til børn mellem 26 uger 6 år. Børnegruppens aldersfordeling er fleksibel. Børnecenter Der henvises til rapport udarbejdet omkring børnecentre. Fælles for alle 5 huse Dagtilbuddene i Vejen Kommune er baseret på et anerkendende barnesyn (jf. afsnittet barnesyn), hvor den faglige praksis tager udgangspunkt i de lovpligtige børnemiljøvurderinger og læreplaner. Børnehave 2,9-6 år En børnehave har dagtilbudspladser til børn i alderen 2,9 år 6 år. 14

15 Udvikling af barnets kompetencer I Vejen Kommunes arbejde med at sikre, at dagtilbuddene bidrager positivt til det enkelte barns langsigtede udvikling er der blevet udarbejdet følgende vision: Dette sker gennem det fælles barnesyn, via anerkendelse, nærvær, kommunikation og respekt. Målet er, at barnet opnår en positiv selvværdsfølelse, hvor det forstår at værne om egen og andres integritet. Vision På et højt fagligt niveau, søger personalet at skabe rammer for at udvikle barnets kompetencer i forhold til de personlige, sociale, kulturelle, motoriske, sproglige og naturfaglige områder. Definition af barnets kompetencer Visionen tager udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer. Jf. arbejdsrapport, hvor læreplanstemaerne er uddybet. 15

16 Model 3 - De 6 læreplanstemaer 16

17 Det vil vi gøre Vi har fokus på, at det enkelte barn kommer igennem alle læreplanstemaerne. Det er op til den enkelte daginstitution at planlægge forløbene, hvor der også kan tages hensyn til de lokale forhold og kompetencer. 5. Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer (HPA) (Handlekompetencer i Pædagogisk Arbejde) 6. Sprogvurdering af treårige og i børnehaveklassen 7. Temperaturmåling Der afprøves redskaber indenfor følgende områder: 1. Børnemiljøtermometer og relationsværktøjer 2. Farvel til dagtilbud og goddag til skolen 3. Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer 4. Metafortællinger om børns sproglige udvikling Dagtilbudsområdet har i 2010 sat fokus på at udvikle redskaber til, at kommunerne kan dokumentere og måle den faglige kvalitet. Dette sker gennem et fælles projekt mellem KL, Finansministeriet og Socialministeriet og en række kommuner. Vejen Kommune er blevet udvalgt til at deltage i projektet om måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer. (jf. punkt 5) 17

18 Det vil vi nå Overgange og samarbejde Beskrivelse og overordnet mål med indsatsområdet Barnet oplever mange overgange i sit barneliv, og overgange er en del af barnets naturlige udvikling. Børnene ser ofte selv frem til at blive børnehavebarn eller skolebarn. Men for at sikre, at de forskellige overgange bliver en god oplevelse for barnet, er samarbejdet mellem dagpleje, daginstitutioner, skole og forældre afgørende. Det er herunder afgørende at sikre, at vigtig viden, der understøtter barnets udvikling, ikke går tabt. Vejen Kommunes vision er således: I Vejen Kommune tilstræber vi aktivt at skabe sammenhæng i barnets liv. Ved overgang til et nyt miljø understøttes barnet i egen udvikling samtidig med, at barnet oplever det positive i at indgå i og udvikle sig i et nyt fællesskab. 18 I foråret 2010 er rapporten Overgang fra dagtilbud til skole 2010 udarbejdet i et samarbejde mellem daginstitutionsledere, SFO-ledere, skoleledere en pædagog, en børnehaveklasseleder, en lærer samt konsulenter fra Børne- og Skoleafdelingen.

19 Et barns overgange er typisk overgange fra hjemmet til dagpleje, fra dagpleje til børnehave/flexinstitution, fra børnehave/flexinstitution til førskole/rullende skolestart. Model 4 Overgange fra miljø til miljø Til at støtte det enkelte barn i de forskellige tilbud i barnets liv, er der en række fagpersoner, der kan trækkes på. Som eksempel kan nævnes sundhedsplejen, som er den første kommunale fagperson, familien stifter bekendtskab med. Model 4 viser de aktører, som et barn kan møde i sit liv, fra det er 0-6 år. Modellen illustrerer de store overgange, men at der også er overgange i løbet af tiden i en institution, f.eks. til andre grupper, og at der kan være overgange ved skift til en anden institution af samme type. 19

20 Sundhedsplejen er en vigtig samarbejdspartner i overgangen fra hjem til dagtilbud, idet 99 % af alle familier med nyfødte børn siger ja tak til et tilbud om besøg af en sundhedsplejerske. Sundhedsplejen er således for de fleste familier det første møde med de kommunale aktører i overgangsforløbet. Det er derfor vigtigt - for at sikre gode overgange - at sundhedsplejen spiller en tydelig og formaliseret rolle i samarbejdet med dagplejen/ daginstitutionen i forhold til overdragelse af nødvendig og relevant viden om de enkelte børn i deres første overgang ind i dagtilbudssystemet. Indenfor første leveår tilbydes 5-7 besøg fra sundhedsplejen. Derefter modtager alle 2,8 årige tilbud om besøg. Besøg af sundhedsplejen er et tilbud til barnet indtil udgangen af folkeskolen. Der kan efter behov indstilles / henvises til følgende faggrupper: Børnefysioterapeut Tale/hørekonsulent Psykolog Pædagogisk konsulent Sundhedsplejen Hvis barnet / familien har brug for særlig støtte kan sagsbehandleren være tilknyttet. Den dobbeltrettede røde pil signalerer, at der er et forpligtende samarbejde og et gensidigt ansvar for en god overgang fra miljø til miljø. Det er vigtigt, at alle parter arbejder sammen for at skabe en god og tryg overgang. 20

21 Det vil vi gøre (handleplan) Der iværksættes en innovativ proces 1 i et udvalgt område, hvor der arbejdes med at videreudvikle de fælles forventninger og afklare procedure i forhold til overgange - med speciel opmærksomhed på, hvordan vi understøtter børn med særlige behov. Opfølgning på indsatsen (Sådan viser vi, hvad vi har nået) Produktet fra den innovative proces fremlægges på lederplan tværsektorielt, hvorefter der tages stilling til eventuel videre implementering. 1 Der er i august 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionslederne ifht overgange. Denne undersøgelse benyttes som datagrundlag og inspirationsmateriale til processen. Det fremgår af dagtilbudsloven, at dagtilbuddet i samarbejde med forældre skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 21

22 Udvikling af ledelse Beskrivelse og overordnet mål med indsatsområdet Kravene til en institutionsleder er i dag ikke de samme som for år tilbage. I dag er lederrollen en anden. Der er behov for, at ledere kan agere i et konstant krydspres i et komplekst samfund. Der er stigende krav for så vidt angår læreplaner, arbejdspladsvurdering, børnemiljøvurdering, trivselsundersøgelse, dokumentation, evaluering, kvalitetsmåling m.m. Den økonomiske situation har betydet, at der er meget fokus på effektivisering, digitalisering og rationalisering, og dette har væsentlig indflydelse på de krav der stilles til ledelsen i forhold til økonomisk ledelse. Vejen Kommunes ledelseskrav og de ledelsesmæssige udfordringer generelt gælder for alle institutioner. For de små institutioner bliver udfordringerne forstærket af, at lederne er nødt til at indgå i normeringen for at få hverdagen til at hænge sammen. Der er en generel større sårbarhed i forhold til de økonomiske tildelinger. Det er således svært at finde tid til strategisk ledelse og forandringsledelse. Alt i alt peger udfordringerne på, at der er sket en væsentlig ændring i, hvad det vil sige at være institutionsleder. Ledelse er i langt højere grad blevet en profession, men ændringen er sket gradvis, uden at det er blevet drøftet nærmere, hvad det betyder for den måde daginstitutionerne organisatorisk er opbygget på. Derfor er institutionernes bæredygtighed såvel fagligt, økonomisk og ledelsesmæssigt kommet på dagsordenen. Det er nødvendigt at se på institutionsenheder for at kunne imødekomme de nye og mere komplekse udfordringerne på dagtilbudsområdet. 22

23 Væksthus for ledelse skriver om bæredygtighed: Større enheder skaber ledelsesmæssig, fagligt og økonomisk en række muligheder, men indebærer også nye udfordringer. Bæredygtighed kan ikke på forhånd indsnævres til én bestemt institutionsstruktur. Strategisk ledelse Model 5 Ledelsesaktiviteter På dagtilbudsområdet skal der for at opnå bæredygtighed vurderes på forskellige organiseringer frem for at finde svaret i én bestemt organiseringsmodel. Bæredygtighed skal vurderes ud fra og ses i sammenhæng med de ledelseskrav, der stilles i Vejen Kommune til de decentrale ledere i kommunens ledelsesgrundlag. Det medfører, at ledelse af dagtilbud i dag er væsentlig mere kompleks end tidligere. Pædagog-faglig ledelse BMV Læreplaner Svære sager At være uddannelsesinstitution Administrativ ledelse Udliciterede opgaver Rengøringskontrol Bygningsvedligehold Indkøbsaftaler Hjemmeside Drifts- og udviklingsaftaler Kontakt til uddannelsesinstitutioner Lederkrav og egen efteruddannelse Forældresamtaler Konfliktløsning Refleksion Diverse arbejdsgrupper Diverse møder Personaleledelse At være til stede Ansætte/afskedige Medarbejderudvikling MUS-samtaler Lederevaluering Rundbordssamtale Arbejdsprøvning Kursus og uddannelse Omsorgs- og sygefraværssamtaler Økonomisk ledelse Økonomi og drift Budget/normering Lokal løndannelse Kompleksiteten i ledelsesopgaven kan illustreres ved følgende model, som beskriver de forskellige ledelsesaktiviteter. Forandringsledelse 23

24 Beskrivelse af modeller Målet om højere grad af faglig, økonomisk og ledelsesmæssig bæredygtighed på dagtilbudsområdet kan opnås på forskellig vis. I denne temaplan peges på tre organisationsmodeller, som kan bidrage hertil, men bæredygtighed skabes ikke blot ved at ændre på det organisatoriske. Bæredygtighed skal ses i sammenhæng med de øvrige tiltag såsom styrkelse af medarbejdernes kompetencer, fokus på sammenhæng i børnenes hverdag samt mulighederne ved at koordinere optimalt på de forskellige overgange, som barnet gennemgår i forløbet fra det første dagtilbud og til børnenes skolegang. I det følgende beskrives tre mulige organisationsmodeller, som kan være med til at skabe øget bæredygtighed. Kvalitative børnecenter 2 Selvstændige/sammenlagte institutioner 3 Områdeledelse Både ved kvalitative børnecentre og områdeledelse skal der være: Fælles ledelse Fælles bestyrelse Fælles værdier Fælles budget (Regler om forældrebetaling på maksimalt 25 % skal respekteres) Fælles drifts- og udviklingsaftale 2 Henvisning til rapport vedr. børnecenter 3 Når der vurderes på selvstændige/sammenlagte daginstitutioner, skal der foretages en vurdering af, hvad der er en optimal daginstitution. De fysiske forhold har stor betydning for en daginstitutions drift og organisering samt for den pædagogiske faglighed, herunder børnemiljøvurdering og læreplaner. 24 Der arbejdes løbende med ledernes kompetenceudvikling vedr. ledelse. Dette sker bl.a. gennem diplom lederuddannelsen i offentlig ledelse, som tilbydes alle decentrale ledere i kommunen. Det beskrives ikke nærmere i denne temaplan, idet uddannelsen allerede er igangsat.

25 Ved selvstændig/sammenlagte institutioner vil der være en leder, en bestyrelse, et værdigrundlag, et budget og en drifts- og udviklingsaftale. Da ledelsesopgaven er blevet så omfattende som beskrevet, er det hensigtsmæssigt, at den øverste leder i institutionen er leder på fuld tid med de ledelseskompetencer og opgaver, som kommunens ledelsesgrundlag beskriver. Det gælder såvel børnecentre, områdeledelse og selvstændige/ sammenlagte institutioner. Da arbejdet med temaplanen er sket under den forudsætning, at ledelse på fuld tid skal ske indenfor de nuværende økonomiske rammer, betyder det, at ledelse på fuld tid, hvor hele ledelsestiden anvendes på dagtilbudsområdet, udelukkende kan gennemføres ved selvstændige/sammenlagte institutioner, som har en størrelse, hvor lederen ikke behøver at være fast tilknyttet en børnegruppe. Når der ses på såvel drøftelse med det regionale BUPLkontor samt udmeldinger fra KL, så er tendensen, at der typisk skal mellem 100 og 120 børn til i en daginstitution, for at have ledelse på fuld tid. I vurderingen af ledelse på fuld tid, skal der en konkret vurdering til af de faktiske lokale forhold. Hvis der skal opnås ledelse på fuld tid ved områdeledelse og ved børnecenter, så vil det kræve, at området skal være større end 100 og 120 børn. Med områdeledelse kan det blive en udfordring, at én person kan få ledelse på fuld tid, idet der vil være behov for daglig pædagogfaglig ledelse i de enkelte institutioner i området. 25

26 I børnecentre vil ledelse på fuld tid kunne opnås til hele børnecentrets område, det vil sige dagtilbud og skole/sfo. Her vil der dog også være behov for daglig pædagogfaglig ledelse af dagtilbudsområdet. Det, at arbejde med større/sammenlagte institutioner, børnecenter og områdeledelse, giver herudover en række fordele i forhold til blandt andet følgende elementer: Mulighed for øget faglig specialisering Mulighed for at skabe gode overgange til sfo/skole Større fleksibilitet ved sygdom, ferie og uddannelse Driftsmæssig bæredygtighed For så vidt angår de nævnte elementer, kan der ikke entydigt peges på, om der er størst fordele ved én model frem for en anden, da det vil afhænge af lokale forhold. Det vil vi gøre (handleplan) Der skal skabes øget bæredygtighed på dagtilbudsområdet, herunder at der i videst mulig omfang opnås ledelse på fuld tid. Der vurderes i forhold til de enkelte lokalområde på, om dette bedst opnås gennem selvstændige/sammenlagte institutioner, områdeledelse eller børnecentre. Der vurderes således ud fra sammenhængen til skoleområdet, geografiske hensyn (ønsket om at have dagtilbud i lokalområdet m.m.) samt antallet af daginstitutioner i lokalområdet (såsom Vejen, Brørup, Holsted og Rødding). Når der foreligger en beslutning i forhold til organiseringen af det fremtidige dagtilbud, skal der tages stilling til: dagplejens fremtidige organisering selvejende daginstitutioner 26

27 Opfølgning på indsatsen (Sådan viser vi, hvad vi har nået) Det vil gennem evaluering af drifts- og udviklingsaftale kunne konstateres, hvorvidt og hvordan fremtidige institutioner på dagtilbudsområdet er blevet mere bæredygtige. Herudover vil der kunne følges op gennem kommunens vedtagne ledelsesevalueringskoncept. 27

28 Udvikling af medarbejderkompetencer Beskrivelse og overordnet mål med indsatsområdet Vejen Kommune ønsker at sikre en høj kvalitet i dagtilbuddet samt videreudvikle den pædagogiske praksis og de faglige kompetencer. Den ønskede tilstand er at have og udvikle kompetente medarbejdere, der kan styrke det enkelte barns kompetencer. Det vil vi gøre (handleplan og projekter) Børneafdelingen iværksætter en undersøgelse, der skal skabe overblik over medarbejdernes kompetencer (ud over grunduddannelse). Dagtilbudslederne skal sikre, at der arbejdes ud fra det fælles barnesyn. Børneafdelingen gennemfører i samarbejde med Sundhedsafdelingen Sundhedsaktivt dagtilbud et sundhedsfremmeprojekt for medarbejdere. Projektet løber fra 1/ til 31/ og er delvist finansieret af midler fra forebyggelsesfonden. Der arbejdes ligeledes videre med at finansiere Sundhedsaktiv dagtilbud et sundhedsfremmeprojekt for børn i dagtilbud. Projektet relaterer sig til børns kompetencer. Jf. side Sundhedsaktivt Dagtilbud et sundhedsfremmeprojekt for medarbejdere har til formål: At øge medarbejdernes indsigt og handlekompetencer i forhold til arbejdsrelateret nedslidning via trivsel, kost og fysisk aktivitet. At skabe nogle rammer som fremmer sundhedsarbejdet i dagtilbuddene At sikre at sundhedsfremmearbejdet implementeres i og overgår til drift i dagtilbudsområdet.

29 Opfølgning på indsatsen (Sådan viser vi, hvad vi har nået) Den udarbejdede undersøgelse munder ud i en handlingsplan for udvikling af medarbejdernes kompetencer, der skal sikre at temaplanens målsætninger opfyldes. Implementeringen af det fælles barnesyn evalueres via et daginstitutionsledermøde ultimo I forhold til Sundhedsaktivt dagtilbud et sundhedsfremmeprojekt for medarbejdere vil der efter endt projektperiode blive målt på: -- om der er selvoplevet øget arbejdsglæde og øget livskvalitet blandt medarbejderne -- om medarbejderne i hverdagen foretager flere sundhedsfremmende valg end tidligere Hvordan kan Sundhedsaktivt Dagtilbud et sundhedsfremmeprojekt for medarbejdere have en gavnlig effekt på børnene? Voksne, der er bevidste om sunde valg, giver også børnene flere muligheder for sunde valg og udfoldelsesmuligheder. Børn, der er omgivet af voksne, der trives, og som føler sig sunde og raske, vælger i højere grad en sundere livsstil senere i livet. Projektleder på Sundhedsaktivt Dagtilbud 29

30 30

31

32