grunduddannelse som anklager

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "grunduddannelse som anklager"

Transkript

1 4 9 grunduddannelse som anklager 6

2 Indhold Indhold 2 Velkommen 3 Hvorfor grunduddannelse? 4 Læring hvad giver effekt? 7 Om uddannelsen 8 De enkelte moduler 10 Hjælp til dig 13 Dit ansvar og hvad du kan forvente af andre 14 To centrale medspillere 17 Praktiske oplysninger om kursusmodulerne 18 Mentoren 19

3 Velkommen Denne pjece er skrevet til dig og din mentor. Her kan du som ny fuldmægtig læse om din grunduddannelse som anklager og du kan som mentor læse om, hvordan du hjælper vores nye kollega i gang. Alle andre kan også læse med. For her står en masse om, hvordan kollegaer og ledere aktivt kan bidrage til uddannelsen af nye anklagere. 1 intro 2 rollen Pjecen er bygget op i tre afsnit. Det første afsnit handler om grunduddannelsens formål, struktur og læringsprincipper. Det næste afsnit handler om, hvad du som fuldmægtig kan forvente og hvad der forventes af dig. Det sidste afsnit handler om mentorbegrebet og mentorens vigtige rolle på grunduddannelsen. Rigtig god læselyst. Held og lykke på din vej som anklager. 5 3 Politi og legalitet Anklagervirksomhed I 4 Anklagervirksomhed II 6 Sagsbehandler 7 Kommunikation 8 Organisation 9 Praktik 3

4 Hvorfor grunduddannelse? Samfundet har brug for dygtige anklagere, som effektivt kan håndtere straffesager på et højt fagligt niveau. Som nyansat fuldmægtig i politiet og anklagemyndigheden vil du derfor få en treårig grunduddannelse som anklager. Formålet med din grunduddannelse er, at du udvikler og styrker dine faglige og personlige kompetencer i en sådan grad, at du selvstændigt kan virke som en god og kompetent anklager og sikkert løse alle typer af almindeligt forekommende sager på et højt fagligt niveau. Grunduddannelsen skal bidrage til, at du føler dig tryg og sikker i din rolle, og at du får en god begyndelse på din karriere i politi og anklagemyndighed. Uddannelsen vil bibringe dig det grundlæggende håndværk som anklager. Du bliver via teori og praksis ledt gennem alle de forhold, der er relevante for dit daglige arbejde. Grunduddannelsen begynder allerede på din første arbejdsdag, og den skal sikre, at du bliver modtaget ordentligt i organisationen, så du får en forståelse for kulturen og for din nye rolle. Grunduddannelsen er samtidig med til at sikre ensartethed i uddannelsesniveauet, uanset hvor i organisationen du er ansat. Samtidig understøtter den netværksdannelse og videndeling på tværs af geografi og tjenestested. Uddannelsen er for alle nyansatte uanset om du har dit første job i en politikreds, hos en statsadvokat, hos Rigsadvokaten eller hos Rigspolitiet. Det gælder også, selvom du har erfaring fra andre offentlige eller private virksomheder og institutioner. For at sikre, at målet med din grunduddannelse bliver nået, får du tildelt en mentor. Formålet med mentorordningen er, at du under hele grunduddannelsesforløbet har en erfaren kollega at sparre 4 grunduddannelse som anklager

5 med. Én, som hjælper dig med at sikre bedst mulig afklaring, motivation og udvikling. Én, som har ansvar for at hjælpe dig med at få skabt kontinuitet og kvalitet igennem hele grunduddannelsens mange step og elementer. Én, som du kan tale fortroligt med ikke kun om faglige spørgsmål, men også om udfordringer, problemer eller lignende i det daglige. formål, struktur og læringsprincipper 5

6 6 grunduddannelse som anklager

7 Læring hvad giver effekt? Samlet forløb Hele din uddannelse som anklager er bygget op som et samlet forløb, hvor din læring ikke alene er baseret på kursusdage, men i høj grad også på den praktiske uddannelse i dagligdagen på din arbejdsplads. Derfor begynder din grunduddannelse allerede på din første arbejdsdag. Kobling til hverdagen Voksne lærer bedst, når undervisningen har en tæt kobling til hverdagen og de daglige arbejdsopgaver. Studier af effektive læreprocesser viser, at op imod 85 % af al traditionel undervisning reelt ingen effekt har fordi undervisningen ikke i tilstrækkelig grad relaterer sig til deltagerens dagligdag. en stor del af din uddannelse som anklager vil derfor foregå på din arbejdsplads tæt bundet til de konkrete arbejdsopgaver, som uddannelsen skal gøre dig i stand til at løse. Forberedelse og opfølgning undersøgelser viser, at udbyttet af et kursus er størst, når deltagerne inden kurset forbereder sig og efter kurset følger op og bruger det, de netop har lært, i det daglige. grunduddannelsens moduler er bygget op på den måde, at hvert kursusmodul består af forberedelsesaktiviteter, f.eks. en refleksionsopgave eller en konkret opgave, selve kursusmodulet og opfølgningsaktiviteter, f.eks. særlige arbejdsopgaver i en periode eller en konkret opgave, som du får feedback på. en samtale med din mentor og nedskrivning af dine læringspointer er altid en del af din forberedelse til og opfølgning på et kursusmodul. 40% Forberedelse 40% Efterbearbejdelse 20% Læring formål, struktur og læringsprincipper 7

8 Om uddannelsen Din uddannelse som anklager begynder på din første arbejdsdag og varer tre år. Allerede første arbejdsdag bliver du budt velkommen af din mentor, der under hele uddannelsen vil støtte og hjælpe dig. Mentoren vil stå for dit introduktionsforløb, hvor du får en grundlæggende viden om politiet og anklagemyndigheden, om dit tjenestested, om opgaverne som anklager, IT-systemer osv. Din mentor vejleder dig også om, hvordan du møder i retten, og vil løbende give dig feedback på dit retsarbejde, ligesom du vil få mulighed for at gå med din mentor og andre erfarne kolleger i retten. I dit introduktionsforløb bliver du præsenteret for din Læringslog og din Udviklingsplan. Disse to redskaber følger dig under hele grunduddannelsen, der består af en række faste aktiviteter. Men uddannelsen vil i høj grad løbende blive tilpasset netop dine behov for læring. Læringsloggen og Udviklingsplanen skal derfor være med til at sikre, at du får gennemført alle de faste aktiviteter, og at du i samspil med din mentor får fulgt op på netop det, du har brug for at lære. Allerede ved din ansættelse bliver du en del af et fast hold med andre nye fuldmægtige. Du er sammen med dit hold på netværksdage og på kursusmoduler. Du følger som udgangspunkt det samme hold gennem alle tre år. Du vil også få en fast læringsmakker, der er en af de andre nyansatte fuldmægtige på dit hold. I løbet af grunduddannelsen er der syv kursusmoduler. Modulerne har hvert sit tema og behandler emner, som er grundlæggende og særlig relevante for dit arbejde som anklager. Du bliver undervist af et bredt udvalg af undervisere fra anklagemyndigheden, politiet, andre myndigheder og eksterne konsulenter. Alle kursusmoduler, bortset fra et enkelt, varer tre dage, og der er mellem to og fire måneder mellem hvert modul. Undervejs i din uddannelse kommer du også i praktisk tjeneste hos politiet, besøger statsadvokaten og ledelsessekretariatet samt deltager i et eller flere kurser fra Rigsadvokatens kursuskatalog. Modul 1: Introduktion Modul 2: Rollen som anklager Modul 3: Anklagervirksomhed I Modul 4: Anklagervirksomhed II Modul 5: Politi og legalitet Modul 6: Rollen som sagsbehandler Modul 7: Kommunikation Modul 8: Organisation Modul 9: Praktik Det sidste modul på din grunduddannelse modul 9 er et praktisk forløb på dit tjenestested. Du og din mentor tilrettelægger i samarbejde med din leder forløbet, hvor du træner dine individuelle udviklingsbehov gennem dit daglige arbejde. Du vil også møde dit hold til en netværksdag. 8 grunduddannelse som anklager

9 Eksamen og bedømmelse Efter modul 8 er der en eksamen. Formålet med eksamen er, at du får mulighed for at demonstrere din viden, færdigheder og holdninger samt vise, at du kan omsætte din læring til praktisk anklagerarbejde. Eksamen indgår i den samlede bedømmelse, der er afslutningen på din grunduddannelse. I bedømmelsen indgår også en vurdering af dig i forhold til læringsmålene for grunduddannelsen, herunder især dit retsarbejde, suppleret med en samlet vurdering af, om du er egnet til fortsat ansættelse som anklager. Det er dit tjenestested, der foretager bedømmelsen. formål, struktur og læringsprincipper 9

10 De enkelte moduler 1 intro Den første tid Velkomstpakke Tildeling af mentor Plan for første uge Rundvisning Information om struktur, sagsgange mv. Introduktion til IT-systemer Med i retten Behandling af småsager Udviklingsplan Op til 4-6 måneder Oplæring i at møde i retten, herunder bevisvurdering, tiltalerejsning, hovedforhandling mv. Med mentor og andre i retten Møde i retten Sanktionsfastsættelse Vidensøgning Grundlovsforhør Færdselssager Information om samarbejdsparter, herunder besøg i arresthus 3-måneders-samtale med nærmeste leder Netværksdag 5 politi og legalitet Før Under Samtale med mentor Legalitetssikring formål, forventninger og Dispositionsklager, PKNsager, disciplinærklager, opmærksomhedspunkter Refleksionsopgaver og erstatningssager andre forberedelsesopgaver Grundlæggende efterforskning, herunder anklagerens Praktisk tjeneste Interview med polititjenestemand og proportionalitet rolle under efterforskninger Besøg hos KTC Efter Samtale med mentor Arbejde med læringsmakker Konkrete opfølgningsopgaver Besøg i ledelsessekretriatet eller advokaturen for særlige sager 2 rollen Før Samtale med mentor formål, forventninger og opmærksomhedspunkter Refleksionsopgaver og andre forberedelsesopgaver Under Etik Adfærd Træning af handlekraft, robusthed og gennemslagskraft Personlig udvikling og rollen i organisationen Pressepolitik Efter Samtale med mentor Arbejde med læringsmakker Konkrete opfølgningsopgaver 3+4 anklagervirksomhed I og II Før Under Samtale med mentor Straffeproces formål, forventninger og Retssagsbehandling opmærksomhedspunkter Retorik Refleksionsopgaver og Vidneafhøring og vidnepsykologi andre forberedelsesopgaver Forberede case Håndtering af forurettede og vidner Retsspil Efter Samtale med mentor Arbejde med læringsmakker Konkrete opfølgningsopgaver Mentor og nærmeste leder med i retten Introduktion til tekniske hjælpemidler i retten 10 grunduddannelse som anklager

11 6 sagsbehandler Før Samtale med mentor formål, forventninger og opmærksomhedspunkter Refleksionsopgaver og andre forberedelsesopgaver Besøg hos statsadvokaten Under Forvaltningsret Borgerservice Skriftlig kommunikation Samarbejde med særmyndigheder Skriveværksted Efter Samtale med mentor Arbejde med læringsmakker Konkrete opfølgningsopgaver 9 praktik Forløb indtil afslutning af grunduddannelsen Fortsat kontakt til læringsmakker Udviklingsplanen evalueres, og plan for det sidste forløb fastlægges Gennemføre mindst et fagspecifikt kursus Netværksdag Besøg på en lokalstation Eksamen og afsluttende bedømmelse 7 kommunikation Før Under Efter Samtale med mentor formål, forventninger og opmærksomhedspunkter Refleksionsopgaver og andre forberedelsesopgaver Finde anklagemyndighedens mediepolitik og lokale retningslinjer Kommunikationsteori Pressehåndtering Retorik Præsentationsteknik Mødeledelse Kommunikation på arbejdspladsen Feedback Praktisk medietræning Samtale med mentor Arbejde med læringsmakker Konkrete opfølgningsopgaver 8 organisation Før Under Samtale med mentor formål, forventninger og særlinisation Den politisk styrede orgage opmærksomhedspunkter Mål- og resultatstyring, Refleksionsopgaver og herunder sagsvægte andre forberedelsesopgaver Økonomi Karriere Efter Opfølgningssamtale med mentor Arbejde med læringsmakker Konkrete opfølgningsopgaver Besøg i ledelsessekretariatet formål, struktur og læringsprincipper 11

12 UDVIKLINGSPLAN FOR FULDMÆGTIGE 3-ÅRIG Navn: Tiltrædelsesdato: Daglig leder: Mentor: Sådan bruger du udviklingsplanen De tomme rækker i listen kan benyttes til individuelle aftaler om udviklingstrin, mål og tiltag der besluttes i forbindelse med samtaler o.s.v. Gem din personlige udviklingsplan på dit skrivebord, før du skriver i den. Du kan dog alrid hente en ny her under Kassen. INDHOLD ANSVARLIG AFTALT OK BEMÆRKNINGER Før tiltrædelse Velkomstmateriale med information om mødetid, kontaktperson, plan for introduktionsforløbets første uge m.v. Arbejdsplads med alle nødvendige arbejdsredskaber Adgangskoder til Polsas, Polpai, Centrale Systemer, Thomson m.v. Bøger bestilt jf. RM 3/ grunduddannelse som anklager

13 Hjælp til dig Det er vigtigt, at de enkelte dele i dit grunduddannelsesforløb gennemføres i den rigtige rækkefølge i forhold til de enkelte moduler. Der er mange ting at holde styr på som ny fuldmægtig. Derfor får du to centrale redskaber Udviklingsplanen og Læringsloggen som du løbende opdaterer sammen med din mentor og din leder. Redskaberne sikrer, at du får gennemført alle de faste aktiviteter på grunduddannelsen, og at dit daglige arbejde og øvrige læring er målrettet netop dig og dine behov. Udviklingsplanen Udviklingsplanen er et enkelt og overskueligt redskab som giver dig, din mentor, din leder og tjenestestedet et overblik over alle de væsentligste aktiviteter i din uddannelse. Udviklingsplanen kan efter behov bruges af de forskellige aktører, der har ansvar for din grunduddannelse. Udviklingsplanen indeholder en oversigt over faste uddannelsesaktiviteter, herunder netværksdage, kursusmoduler, samtaler, praktisk tjeneste, besøg i ledelsessekretariatet og hos statsadvokaten mv. Udviklingsplanen bliver løbende udbygget og justeret, afhængigt af dit behov. Udviklingsplanen bliver en gang om året sendt til Rigsadvokaten, og den ligger også på din personalesag. Du kan finde Udviklingsplanen på AnklagerNet. Læringsloggen Du får din egen Læringslog. Læringsloggen hjælper dig og din mentor med at holde fokus på din udvikling. Her skriver I læringspointer fra dine samtaler med mentor både før og efter hvert kursusmodul. Læringsloggen er dit personlige redskab og fungerer også som din tjekliste. Du skal huske at tage den med på alle kursusmodulerne, hvor den indgår som en fast del af undervisningen. AnklagerNet Du kan læse meget mere om grunduddannelsen på AnklagerNet Uddannelsessiden. Her finder du blandt andet oversigter over indholdet og læringsmålene for de enkelte kursusmoduler, tjekliste for introduktionsforløbet, formålet med praktisk tjeneste og andre besøg. Her er også materiale om, hvordan man giver feedback, som kan bruges, når din mentor går med dig i retten. Hvad du kan forvente 13

14 Dit ansvar og hvad du kan forvente af andre Det er en væsentlig forudsætning for et godt uddannelsesforløb, at du selv tager ansvar for din egen læring og aktivt arbejder med at nå dine udviklingsmål. Det er din grunduddannelse, og det er derfor først og fremmest dit ansvar, at du udvikler dig til en god og kompetent anklager ved at udnytte de muligheder, du bliver givet gennem forløbet. Men du vil løbende få støtte og hjælp undervejs. En række andre aktører har også et ansvar her kan du se, hvad du kan forvente af dem: Rigsadvokaten Har det overordnede ansvar og indkalder dig til modulerne. Følger løbende op og sikrer kvaliteten af uddannelsen. uddanner og vejleder mentorer og undervisere. Dit embede Har ansvaret for, at rammerne for gennemførelsen af grunduddannelsen ved dit embede er til stede. Har ansvaret for din praktiske uddannelse og for din introduktion ved embedet. Prioriterer din uddannelse og udvikling som en del af arbejdet. Har ansvaret for, at du har en mentor under hele grunduddannelsesforløbet. Din leder Har sammen med mentoren ansvaret for din uddannelse og oplæring. Afholder udviklingssamtaler med dig. går med dig i retten. sikrer, at fordelingen af dine sager er afstemt efter dit niveau. giver dig løbende konstruktiv feedback. 14 grunduddannelse som anklager

15 Din mentor Har i samarbejde med din leder ansvaret for din løbende uddannelse og oplæring. Varetager dit introduktionsforløb. går med dig i retten. giver dig løbende sparring og hjælp til opgaveløsningen. giver dig løbende konstruktiv feedback. Din læringsmakker Har løbende kontakt og sparring med dig. Fastholder dig i at tage ansvar for egen læring. Prioriterer din udvikling. Giver dig konstruktiv feedback. Hvad du kan forvente 15

16 16 grunduddannelse som anklager

17 To centrale medspillere Mentor Alle nye fuldmægtige får tilknyttet en mentor under grunduddannelsen. Formålet med mentoren er i første række, at du under hele forløbet har en person, som du kan tale fortroligt med ikke kun om faglige spørgsmål, men også om udfordringer, problemer eller lignende, som du oplever i det daglige. Mentoren skal bidrage til, at du føler dig tryg i den første tid og altid har én at gå til for at få råd og vejledning. Læringsmakker På den første netværksdag vil du blive tilknyttet en anden ny fuldmægtig på holdet. I bliver hinandens læringsmakkere under grunduddannelsen. Du vil løbende have kontakt med din læringsmakker både før, under og efter kurserne, hvor I sammen skal løse konkrete opgaver og sparre med hinanden. Formålet er, at I skal fastholde hinanden i at tage ansvar for egen læring. Mentoren skal være med til at sikre, at din praktiske oplæring og uddannelse på tjenestestedet bliver gennemført i overensstemmelse med målene for grunduddannelsen. Mentoren hjælper dig også med at sørge for, at aktiviteter, der knytter sig til forberedelsen og opfølgningen på kursusmodulerne, bliver afviklet efter planen. Mentoren er en erfaren kollega, der synes, det er spændende at være med til at udvikle og forme nye fuldmægtige. Mentoren kan ikke samtidig være din chef. Hvad du kan forvente 17

18 Praktiske oplysninger om kursusmodulerne Indkaldelse og planlægning Din placering på et hold sker efter ansættelsesdato. Der er mellem 20 og 24 deltagere pr. hold. Du modtager i god til inden kursusstart en indkaldelse med program og holdliste. Du kan altid på AnklagerNet finde en oversigt over, hvornår du skal på næste kursus så har du mulighed for at planlægge din deltagelse i grunduddannelsen i god tid. Du kan også se i kursuskalenderen bagerst i kursuskataloget. Afvikling af de enkelte kursusmoduler Du følger så vidt muligt det samme hold gennem hele grunduddannelsen. For at få størst udbytte af uddannelsen skal du deltage i kursusmodulerne i rækkefølge. Det vil sige, at du ikke kan få lov at deltage på modul 5, før du har været på modul 4. Hvis du bliver forhindret... Hvis du bliver forhindret i at deltage i et kursusmodul, vil du blive indkaldt til at deltage i modulet sammen med det næste hold. Du følger herefter det nye hold på de resterende moduler. Der vil altid være plads til dig på det næste hold. Har du spørgsmål vedrørende grunduddannelsen, kan du kontakte uddannelsesafdelingen hos Rigsadvokaten. Kontaktoplysningerne kan du finde på AnklagerNet. 18 grunduddannelse som anklager

19 mentor 19

20 Mentoren Rollen som Mentor Mentorbegrebet stammer fra græsk mytologi. Mentor var en ven og rådgiver for Odysseus. Da Odysseus begav sig af sted til den trojanske krig efterlod han sin søn Telemakos i Mentors varetægt. Når vi i dag taler om en mentor, er det typisk en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, coaching og feedback deler ud af sine erfaringer og kompetencer for at støtte og hjælpe mentees udvikling. En mentee er den, der har brug for og modtager hjælpen her den nye fuldmægtig. For at sikre, at målet med grunduddannelsen bliver nået, skal alle fuldmægtige på deres første arbejdsdag have tildelt en mentor. Det at have en mentor er en af grundpillerne i grunduddannelsen. Du spiller derfor en meget vigtig rolle. Formålet med mentorordningen er, at fuldmægtigen under grunduddannelsesforløbet har en erfaren kollega at sparre med. Én, som hjælper med at sikre bedst mulig afklaring, motivation og udvikling. Én, som har ansvar for at hjælpe fuldmægtigen med at få skabt kontinuitet og kvalitet igennem grunduddannelsens mange led og elementer. Én, som fuldmægtigen kan tale fortroligt med ikke kun om faglige spørgsmål, men også om udfordringer, problemer eller lignende i det daglige. Din opgave som mentor Grunduddannelsen som anklager er bygget op omkring et samlet forløb, hvor læring ikke alene er baseret på kursusdage, men i høj grad også på hverdagens praktiske uddannelse på tjenestestedet. Derfor begynder uddannelsen allerede på fuldmægtigens første arbejdsdag. Det er blandt andet din opgave som mentor at stå for fuldmægtigens introduktionsforløb og give din grundlæggende viden om politiet og anklagemyndigheden, om tjenestestedet og opgaverne samt om det at gå i retten videre til fuldmægtigen. Efter introduktionsforløbet følger syv kursusmoduler, som har hvert sit tema og behandler emner, som er grundlæggende og særligt relevante for arbejdet som anklager. Som mentor på grunduddannelsen skal du hjælpe fuldmægtigen med at holde styr på forberedelses- og opfølgningsaktiviteterne. Som en obligato- 20 grunduddannelse som anklager

21 risk aktivitet før og efter hvert kursus skal du holde en samtale med fuldmægtigen. Denne samtale er med til at sætte fokus og spore fuldmægtigen ind på modulets tema og få talt om, hvad fuldmægtigen skal være særlig opmærksom på at lære. Det sidste modul på grunduddannelsen modul 9 er et praktisk forløb på tjenestestedet. Du skal sammen med fuldmægtigen og dennes nærmeste leder være med til at tilrettelægge et forløb, hvor fuldmægtigens individuelle udviklingsbehov trænes gennem det daglige arbejde. Mange forskellige roller Eksempler på nogle af de roller, som en mentor kan påtage sig: Giver praktiske råd om relevante emner. Deler sin faglige viden og ekspertise. Stiller spørgsmål, som kan føre til ny indsigt. Diskuterer mentees kompetencer og muligheder. Skaber nye kontakter og muligheder for mentee. Inspirerer mentee med sin adfærd, holdninger og færdigheder. Mentor 21

22 Et dyk ned i mentorrollen Din opgave som mentor kan deles ind i fire faser: Forberedelse kend din rolle. Afstem mål, tidsforbrug og rolle med nærmeste leder. søg evt. viden om den nye fuldmægtig. Planlæg introforløb og jeres første møde. Første møde sørg for, at der er en god og opdateret plan for den første tid og at fuldmægtigen har overblik. giv fuldmægtigen et tryghedsskabende overblik. Afstem mentorrollen med fuldmægtigen. lær hinanden at kende mål, forventninger og aftaler. Drøft første udkast til Udviklingsplan for hele forløbet sammen med fuldmægtigen. Undervejs Book møder i god tid og hold fast i dem. Afhold møde med fuldmægtigen før og efter hvert kursus for at drøfte mål, fokuspunkter samt løst og fast. sørg for at bruge Læringsloggen hver gang. kend læringsmålene for modulerne undervejs kvalificer og understøt dem. evaluer undervejs lav nye mål og arbejdsformer og gør det til en fælles proces. tag noter brug din egen Læringslog. Anerkend altid den gode indsats. Afslutning evaluer. lav en tydelig mental afslutning og få sagt tak! Og god rejse! 22 grunduddannelse som anklager

23 fortrolighed og forventninger For at kunne skabe det fortrolige rum, der er en forudsætning for et godt mentorforløb, må du ikke have ledelsesansvar i forhold til fuldmægtigen. Det er derfor fortsat den nærmeste leder, der afholder MUS-samtaler mv. med fuldmægtigen. Det er ikke sådan, at du ikke kan videreformidle noget af det, der foregår i mentorrummet, eller din vurdering af fuldmægtigen til den nærmeste leder. Det kræver bare en aftale med fuldmægtigen om, at fortroligheden i det konkrete tilfælde kan brydes. Opgaverne vil i begyndelsen af et mentorforløb fylde meget. Der er mange praktiske forhold, du skal sikre er på plads til introduktionsforløbet. Det er også i den første tid, at I skal afstemme forventningerne til jeres roller og skabe en god stemning mellem jer. Jo længere henne i grunduddannelsesforløbet fuldmægtigen er, jo mindre vil opgaverne også fylde for dig som mentor. Men det er din opgave at sikre, at mentorforløbet fungerer fra start til slut. Som mentor skal du: Planlægge introduktionsforløbet for fuldmægtigen i samarbejde med tjenestestedet og fuldmægtigens nærmeste leder. stå for introduktionen og oplæringen af fuldmægtigen. Være med til at sikre, at den praktiske uddannelse gennemføres i overensstemmelse med målene. sammen med fuldmægtigen sikre, at de enkelte delelementer i Udviklingsplanen gennemføres. Jævnligt gå med fuldmægtigen i retten. give sparring og hjælp til opgaveløsningen. give løbende konstruktiv feedback på retsarbejde, opgaver, adfærd mv. Hvad skal du rumme som mentor? Som mentor er det vigtigt, at du ud over en vis portion erfaring og faglighed også har lysten til at arbejde tæt sammen med mennesker. Du skal kunne give lidt af dig selv. Det er helt centralt, at du har en anerkendende grundholdning og dialog. En anerkendende grundholdning vil også skabe den tryghed og tillid, der gør, at fuldmægtigen lærer mest muligt. Det betyder, at du som mentor blandt andet skal kunne håndtere svære samtaler og personer, der har andre præferencer end dig selv. Mentors redskaber Det er vigtigt, at de enkelte dele i grunduddannelsesforløbet gennemføres i den rigtige rækkefølge i forhold til de enkelte moduler, og der er mange ting at holde styr på. Derfor får både du og fuldmægtigen en bred vifte af værktøjer til hjælp. Læringsloggen og Udviklingsplanen er to helt centrale værktøjer, som I løbende opdaterer sammen. Mentor 23

24 Læringslog Læringsloggen hjælper dig og fuldmægtigen med at holde fokus på udvikling. Her skriver I blandt andet læringspointer og aftaler fra jeres samtaler før og efter hvert kursusmodul. Læringsloggen er samtidig dit og fuldmægtigens personlige redskab og kan fungere som tjekliste. Du får en Læringslog for hver fuldmægtig, du er mentor for, så du under hele grundforløbet kan følge den enkelte fuldmægtigs udvikling. Feedback på retsarbejdet Det er vigtigt, at fuldmægtigen får en god og grundig introduktion til retsarbejdet. Dette håndværk læres bedst ved at møde i retten og efterfølgende få ordentlig feedback på præstationen. Som mentor skal du jævnligt med fuldmægtigen i retten, og i skabelonen om feedback på retsarbejdet kan du få råd og inspiration til en god og konstruktiv feedback. Papiret, som du finder på AnklagerNet, er udarbejdet i samarbejde med en retoriker og erfarne anklagere. Mentor hvordan? Hvis du er blevet inspireret og gerne vil være mentor, skal du tale med din chef, om du kan indtræde i dit embedes mentorkorps. Det er det enkelte embede, der selv vurderer, hvor mange mentorer der er brug for. Ligesom embederne også selv udvælger, hvem der skal være mentor. For at blive mentor skal du have gennemgået kurset Mentor med mening. Kursus: Mentor med mening Som mentor skal du gennemføre kurset Mentor med mening, der løbende bliver udbudt af Rigsadvokaten. På kurset får du et indgående kendskab til, hvordan voksne lærer, samt viden om grunduddannelsens forløb og praktiske elementer. Du vil desuden få brugbare værktøjer til at kunne gennemføre svære samtaler, spotte særlige situationer, løse konflikter og give konstruktiv feedback. Du bliver rustet til at gennemføre de løbende mentorsamtaler og bliver i stand til at udvikle andre ud fra faglige, sociale og personlige dimensioner. 24 grunduddannelse som anklager

25 25 Mentor 25

26 seks gode råd til dig som mentor Skab tillid Del dine succeser med fuldmægtigen men vær heller ikke bange for at fortælle om dine fejltagelser. Det er her, du kan skabe en tillidsfuld relation til fuldmægtigen. Afsæt tid Find tid til at møde fuldmægtigen og vær 100 % til stede, når I er sammen. Engager dig Jo bedre du kender fuldmægtigen, jo lettere vil du kunne hjælpe i en given situation. Naturlig nysgerrighed over for andre mennesker er den første forudsætning for at kunne være en god mentor. 26 grunduddannelse som anklager

27 Tro på, at du har noget at give Fokuser på dine menneskelige færdigheder og evnen til kommunikation, dialog og empati. Hold dig ikke tilbage fra at påtage dig mentorrollen, fordi du føler, at du ikke har nok erfaring at dele ud af. Det vigtigste er, at du lytter, sætter dine behov til side og koncentrerer dig om at forstå fuldmægtigens verden. Husk, at feedback også den nærgående kan være noget af det mest gavnlige man kan få. Vælg den rigtige rolle Vær opmærksom på, at hver fuldmægtig kommer med sin særlige baggrund og behov for udvikling. Identificer fuldmægtigens behov for udvikling for at afklare, hvilken rolle der giver mest udbytte netop for denne fuldmægtig. Stil spørgsmål og vis vej Fortæl ikke fuldmægtigen, hvad du synes, han eller hun skal gøre i en given situation. Lyt til fuldmægtigens tanker og stil spørgsmål, der åbner op for en god dialog og giver stof til eftertanke. Mentor 27

28 6 7 redaktør: Mette Lühdorf Design og produktion: Karen Christensen Design fotos: thomas tolstrup TRYK: PRINFOHOLBÆK-HEDEHUSENE-KØGE 2 Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart.

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart. God PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE skolestart Tryghed og omsorg er en del af hverdagen Gode relationer bygger på gensidig forståelse og respekt Eleverne skal trives for at lære Lær eleverne bedre at kende Camp

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Bliv bedre til arbejdet med børn og unge Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Indhold Muligheder for opkvalificering Muligheder for opkvalificering...

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI HVORDAN? SCKK ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL STATENS ARBEJDSPLADSER. Staten. Kompe

KOMPETENCESTRATEGI HVORDAN? SCKK ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL STATENS ARBEJDSPLADSER. Staten. Kompe Kompe KOMPETENCESTRATEGI HVORDAN? ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL STATENS ARBEJDSPLADSER SCKK Staten Kompetencestrategi hvordan? ISBN-nr. 87-988053-5-5 Tekst: Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Kom videre med social kapital

Kom videre med social kapital Kom videre med social kapital Udfordringer, erfaringer og praktiske redskaber Indhold Forord... 3 Ledelse med social kapital... 4 UDFORDRING 1: Stil skarpt på kerneopgaven... 6 Case fra Danske Bank: Fælles

Læs mere

ANKLAGER. gå selv? Så har vi det rette job

ANKLAGER. gå selv? Så har vi det rette job ANKLAGER Er du en holdspiller, der kan gå selv? Så har vi det rette job mange muligheder Anklagemyndigheden er en del af Justitsministeriet. På hele ministerområdet har vi fokus på en bred og målrettet

Læs mere

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59 Af Kirsten Møller I gang med en uddannelse 15 Yderligere henvisninger 59 13 14 I gang med en uddannelse Al begyndelse er svær Forventninger Det er for det meste både spændende og lidt foruroligende at

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation 2 DE FØRSTE 100 DAGE Indhold Forord 5 Når fusioner fungerer 6 Fokus på medarbejdere

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

(0) Udret mere bliv ikke kun flere. Header. Sideheader. En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv. Header. Rubrik. Rubrik.

(0) Udret mere bliv ikke kun flere. Header. Sideheader. En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv. Header. Rubrik. Rubrik. Header Udret mere bliv ikke kun flere En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv Rubrik Header (0) Rubrik Citat Reference Sideheader Udret mere - bliv ikke kun flere En guide til et styrket

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

ANERKEND DIN MEDARBEJDER

ANERKEND DIN MEDARBEJDER PERSONALESTYRELSEN DANSKE REGIONER KL DECEMBER 2009 ANERKEND DIN MEDARBEJDER INSPIRATION TIL ENGAGEMENT OG ARBEJDSGLÆDE udmøntning af kvalitetsreformen Kære leder Dine medarbejdere er grundlæggende meget

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG Læring fra udviklingsprojekter om BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Design og layout: Wanek & Myrner December

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL NOVEMBER 2011 INHOLD REDAKTION OG TEKST: Hans-Henrik Grieger Caroline Strøjgaard LAYOUT:

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Regeringen, KL og Danske Regioner nedsatte i januar 2007 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at formulere principper for god offentlig service. I

Læs mere