Projektguide Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser Aalborg og København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektguide Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser Aalborg og København"

Transkript

1 Projektguide Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser Aalborg og København 1

2 Projektguide August 2012 Distribueres af: Studienævnet for Læring og Filosofi Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Sohngårdsholmsvej Aalborg Projektguiden er skrevet af: Helle Bækkelund Jensen Specialkonsulent Lone Stoustrup Lektor Ole Ravn Christensen Adjunkt Ulla Thøgersen Lektor Tom Holmgaard Børsen Revideret 2012 Karin Højbjerg og Karen Andreasen 2

3 Indholdsfortegnelse: 1. Om denne guide 2. Om problemorienteret projektarbejde 2.1 Aalborg-modellen 2.2 Problemorienteret projektarbejde en kort begrebsafklaring 2.3 Tre typer af problemorientering i projekter 3. Hvordan gruppearbejde? Gruppedannelse Tildeling af vejledere Faser i projektgruppens arbejde Emne- og problemformuleringsfase Undersøgelsesfasen Skrivefasen 3.7. Om det at skrive et godt projekt og overholde akademisk standard for skriftlig formidling 3.8. Nyttige IT-redskaber til brug i projektarbejdet 4. Projektvejledning 4.1. Vejlederkontakt og -kontrakt 5. Den færdige projektrapport 5.1. Krav til rapportens indhold og form 5.2. Projektaflevering 5.3. Projekteksamen 5.4. Bedømmelsen 6. Litteraturhenvisninger 6.1. Litteratur om skriveprocessen, problemformulering, projektarbejde og rapportskrivning 3

4 1. Om denne guide I denne Projektguide kan du læse om det at skrive problemorienterede projekter. Guiden tager udgangspunkt i det generelle læringskoncept for Aalborg Universitet. På en tvær- faglig uddannelse som Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser er det vigtigt at kende til de forskellige typer af problemorientering, som i dag praktiseres på Aalborg Universitet. Projektguiden omfatter ikke alt, hvad der er værd at vide om problemorienteret projektarbejde. Den skal derimod opfattes som et lille snit ind i de problemstillinger, man står overfor, både når man skal arbejde problemorienteret, og når man skal organisere samarbejde. Vi håber, at guiden kan være en slags hjælperedskab til at kunne besvare spørgsmål og tackle problemstillinger i forbindelse med det problemorienterede projektarbejde. Der er udpræget fokus på selve processen (gruppedannelse, problemformuleringsfasen, undersøgelsesfasen og samarbejdsdimensionen) i guiden, men selve produktet (den færdige projektrapport) og nogle af de formelle krav til denne, bliver dog også behandlet kort. Sidst i guiden findes en litteraturliste med henvisninger til gode metodebøger om problemorienteret projektarbejde og om skriveprocesser i større universitetsopgaver. 2. Om problemorienteret projektarbejde 2.1. Aalborg-modellen Normalt taler man om en bestemt Aalborg-model, der i den mest grundlæggende definition går ud på, at studerende på Aalborg Universitet arbejder problemorienteret, de skriver projekter, og de gør det i grupper, som de selv danner. Problemorienteringen spiller også en rolle i kursusundervisningen, da mange kurser har direkte relevans for projektemnerne enten i kraft af indholdet (inden for en temaramme), eller fordi kurserne giver et metodisk eller teoretisk fundament for at kunne bearbejde problemformuleringen i projektet. (Se fx Kolmos et al.: The Aalborg PBL Model. Progress, Diversity and Challenges, Aalborg 2004) Denne Aalborg-model kan findes på alle studier på Aalborg Universitet. Men det er alligevel sådan, at modellen praktiseres på forskellige måder alt efter, hvilket studie eller hvilken videnskabstradition man befinder sig inden for Problemorienteret projektarbejde en kort begrebsafklaring Aalborg-modellen omtales både som problemorientering og problembasering. Fælles for begge er en læringsopfattelse, der baserer sig på læring som en aktiv tilegnelsesproces hos den enkelte. Endvidere er der et fælles fokus på en relation mellem teori og praksis, som gensidigt kvalificerer hinanden i processen. (Se fx Illeris, 1974, Bækkelund Jensen & Aarup Jensen in: Kolmos et al., 2004, Brødslev Olsen & Sørensen, 1995, Olsen & Pedersen, 2003 ). 4

5 I den oprindelige problemorienterede læringsopfattelse er det sådan, at et problem er noget, som opleves i den virkelige verden som et paradoks eller en anomali. Gennem bearbejdningen af et sådant paradoks skal projektet og især projektets konklusion munde ud i et kvalificeret forslag til, hvordan paradokset kan løses eller anomalien normaliseres, og en konklusion er altså at forstå som en løsningsmodel, der skal kunne anvendes i praksis ude i virkeligheden. Der er således en udpræget tilknytning til praksis, og den problem- orienterede læring var således en modreaktion til den stærkt teoretiske undervisning, der indtil da havde været praktiseret på højere læreanstalter. I den oprindelige forståelse af problemorientering, som vi genfinder den hos Illeris (Illeris, 1974), indgår også tværfaglighed som et karakteristikum. Dette hænger sammen med forståelsen af problemer som noget, der begribes i praksis og ikke inden for rammerne af et givet fagområde. Netop her findes en forskel mellem problemorientering og problembasering, da problembaseret læring i sin grunddefinition er mere curriculum-baseret. Dermed vil de faglige problemer hyppigere være defineret som mono-faglige problemer. En anden forskel mellem problemorientering og problembasering ligger i forståelsen af problemformuleringsprocessen. På grund af problembaseringens tættere anknytning til curriculum, vil problemerne ofte være formuleret på forhånd af underviseren eller i undervisningsmaterialet (se fx de Graff, 1993, Dirckinck-Holmfeld, 2000). Der er således tale om, at de studerende bearbejder og undersøger problemer, som de ikke selv har formuleret. I den oprindelige forståelse af problemorienteringen er det en væsentlig dimension af forståelsen, at problemer formuleres selvstændigt af de studerende selv. Dette ligger i grundforståelsen af problemer som noget, der opleves i den virkelige verden allerede i oplevelsen af et fænomen som et problem er de første faser af problemformuleringsprocessen gået i gang. Men udviklingen af de to begreber problemorientering og problembasering er ikke entydig. I stedet kan den nærmest karakteriseres som en gradbøjning af de oprindelige udgangspunkter. Som eksempel kan man operere med tre typer af problemorienteret projektarbejde, som illustrerer overlappet mellem forståelsen af problemorientering og problembasering Tre typer af problemorientering i projekter De tre typer af problemorientering er fremstillet som en progression, der kan gå over et helt studium på Aalborg Universitet. Denne progression kan i flere sammenhænge genfindes på store dele af AAU. 1 Opgaveprojektet, som i høj grad er styret af projektvejlederen. Både problemet og metoderne er valgt af vejlederen / lærerkorpset, og opgaven for de studerende er således at lave projektarbejde ud fra på forhånd fastlagte retningslinier. Disciplinprojektet, som er en projekttype, hvor faglig disciplin og metoder er fastlagt på forhånd af vejlederen / lærerkorpset, men hvor det er op til de studerende selv at definere selve opgaven/problemet, som der skal arbejdes med. Det rendyrkede problemorienterede projekt, hvor de studerende selv formulerer et 1 Se Kolmos, A (1996): Reflections on Project Work and Problem-based Learning i European Journal of Engineering Education vol 21 (no. 2) 5

6 problem. Til den selvstændige formulering af problemet hører også det selvstændige valg af teori, metode og empiri til at kunne bearbejde og analysere problemet og i sidste ende at kunne svare kvalificeret på problemstillingen i en konklusion. Man kan i skitsen genfinde de begrebsforståelser, der ligger bag problemorienteringen og problembaseringen. Man kan på den måde sige, at opgave- og disciplinprojekter er problembaserede forståelser og har til formål at give de studerende den kvalificerede faglig- hed, som skal til, for at de senere hen i deres studietid kan arbejde ægte problemorienteret. Disse projekttyper kan være med til at give de studerende de faglige briller, som er nødvendige for at kunne se gode faglige problemer. Netop i denne kompetence til at identificere gode faglige problemer, hvad enten de er mono- eller tværfaglige, ligger et af det problemorienterede projektarbejdes særlige udfordringer. At formulere faglige problemer kræver en særlig faglig indsigt, som giver de studerende evnen til at se noget som en interessant faglig problemstilling. Samtidig bevæger man sig i problemformuleringen og den efterfølgende udforskning ud i et ukendt fagligt område, hvor man ikke kender svarene eller nødvendigvis ved, i hvilken retning man skal arbejde (Brødslev Olsen 1993 og 1995). På Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser udgør selve det faglige felt læring og forandringsprocesser i sig selv en særlig ramme for projektarbejdet. I løbet af uddannelsen arbejder man dels med det rendyrkede problemorienterede projekt (fra modellen ovenfor), dels arbejder man med projektarbejdsformen som arbejdsform og problemorienteringen som erkendelsesform på nye måder, som ikke nødvendigvis indfanges af det ovenfor beskrevne. Fx kan noget projektarbejde tage afsæt i empiri, som man ikke selv har indsamlet, andet projektarbejde fokuserer på design o.a. Samtidig arbejdes der igennem uddannelsen også med nye former, når det gælder selve afrapporteringen. 3. Hvordan gruppearbejde? På uddannelsen optages studerende med mange forskellige bacheloruddannelsesbaggrunde bag sig. Det være sig fra akademiske bacheloruddannelser eller professionsbachelor- uddannelser som f.eks. lærer eller pædagog. En del studerende har desuden nogen eller måske endda megen erhvervserfaring, hvilket naturligvis kan være en god ressource at kunne trække på, f.eks. hvis man skal finde relevante praksisproblemstillinger at arbejde med. Men selv om man har en grundlæggende faglig kompetence og måske i tilgift en fagrelevant erhvervserfaringshorisont, og selv om man er vant til at arbejde sammen i grupper eller i teams i uddannelses- og/eller erhvervssammenhæng, er der behov for en indføring i både det at arbejde problemorienteret og det at arbejde i projektgruppe ud fra en problemformulering. Dette skyldes, at det at skrive problemorienterede projekter på en universitetsuddannelse er en helt speciel type samarbejde om en helt speciel type projekt, nemlig et projekt, som i sidste ende skal være et stykke akademisk arbejde, der skriver sig ind i en faglig kontekst og er med til at skabe ny viden og nye erkendelser. 6

7 3.1. Gruppedannelse På Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser er der mulighed for at lave projektarbejde i grupper med op til 5 studerende (ved specialeskrivning dog højst 3 studerende). Der er flere modeller for gruppedannelse, som skal omtales her. Det er ikke sikkert, at man kan adskille dem i praksis, men det er vigtigt at fremhæve, at studerende kan have forskellige kriterier, når de leder efter samarbejdspartnere. Måden at håndtere forskellige kriterier for gruppedannelse på kan være, at man meget hurtigt efter etableringen af en gruppe (eller i selve etableringsprocessen) taler sammen om de kriterier, man hver især har for et gruppesamarbejde. Uanset hvornår i et uddannelsesforløb man indgår i et gruppearbejde, er det af yderste vigtighed, at gruppemedlemmerne ekspliciterer deres forventninger til projektarbejdet (både hvad angår indhold, ambitionsniveau og organise- ring af samarbejdet). Uanset hvilken model man vælger for gruppedannelse, er der nogle helt grundlæggende præmisser for projektsamarbejde, der skal være opfyldt. Et gruppearbejde tager tid og kræver derfor, at man investerer tid i det. Samtidig kræver et velfungerende gruppearbejde, at man engagerer sig i sit projekt og i sin projektgruppe. Derfor opfordrer vi fra uddannelsens side til, at man fra gruppearbejdets begyndelse når frem til en fælles ramme for gruppearbejdet, fx ved formulering af en samarbejdskontrakt og opstilling af en milepælsplan for semesterets gruppearbejde Emnet som kriterium En måde at etablere et gruppesamarbejde på kan være, at det er interessefællesskabet om emnet, der afgør, hvem man danner projektgruppe med. Dette kan umiddelbart ses som den mest sunde og rigtige måde at danne projektgruppe på, fordi man på forhånd er enige om, hvilket emne man vil arbejde med. På den anden side kan denne enighed også være en hindring for, at man i gruppen får diskuteret sin problemformulering grundigt nok. Det kan ligge implicit i gruppen, at man ikke behøver at diskutere sit udgangspunkt for projektet, og derfor kan man risikere, at det først alt for sent viser sig, at udgangspunktet alligevel ikke har været det samme for alle i gruppen Ambitionsniveau som kriterium En anden dimension, som kan være af afgørende betydning, er ambitionsniveauet for projektarbejdet. Der kan være et ambitionsniveau både for selve processen om samarbejdet, ligesom man kan have ambitioner for den videnskabelige kvalitet af den endelige projek rapport og den bedømmelse, man opnår for projektet til eksamen. Ambitionsniveau for samarbejdet er en væsentlig dimension, som man bør have overvejet med sig selv, når man begynder at etablere grupper. Hvor meget tid ønsker man at investere i projektarbejdet? Er det et realistisk tidsforbrug? Hvor tit ønsker man at mødes med sin projektgrupppe? Ønsker man i vid ustrækning at kommunikere via Moodle? Disse overvejelser kan også danne udgangspunktet for en frugtbar samtale med de øvrige medlemmer af ens 7

8 projektgruppe, når man skal i gang med at organisere samarbejdet og lave arbejdsplan Tildeling af vejledere Til at varetage projektvejledningen sammensættes et vejlederkorps, som er kvalificerede inden for de områder, som skal indgå i projektarbejdet. Herudover har den enkelte vejleder også en specifik viden inden for et eller flere områder, som han eller hun har forsket i/arbejdet med afhængigt af interesse og faglig baggrund. Når de studerende har indsendt projektforslag bliver disse gennemlæst af vejledergruppen, hvorefter der indkaldes til et vejlederfordelingsmøde. I tildelingen af vejledere sigtes der imod den bedst mulige matchning af projektforslagene og vejledernes faglige profil og interesser. Som hovedregel kan man som studerende ikke forvente, at ens vejleder kan give detaljeret, faglig vejledning inden for områder, som ligger uden for semesterets/modulets område, men nok at vejlederen på baggrund af projektgruppens arbejdspapirer, hvori andre områder bliver præsenteret kan kommentere og diskutere relevansen af disse. Har man som studerende uddybende spørgsmål inden for områder, som ens egen vejleder ikke kender så meget til, er man velkommen til at kontakte andre ressourcepersoner med konkrete, afgrænsede spørgsmål Faser i projektgruppens arbejde Et projektarbejde kan deles op i nogle overordnede faser. Disse faser opstilles som regel som om de optræder i et lineært forløb først formulerer man sit problem, så finder man sit teoretiske og metodiske udgangspunkt, hvorefter man udfører sin undersøgelse og til slut skriver man den endelige projektrapport. Men forløbet er slet, slet ikke lineært. Der er snarere tale om, at alle faserne hører sammen i et større kompleks, og det vil ofte også være sådan, at man i løbet af processen med at udarbejde projektet vil bevæge sig frem og tilbage mellem nogle af faserne. Når man planlægger de forskellige faser med sin gruppe, kan man prøve at indbygge plads i tidsplanen, sådan at der er tid til at komme tilbage til nogle af de første faser undervejs. Og selvom man afsætter denne tid til at revidere de første dele af projektet, skal man alligevel gøre sig selv den tjeneste at give sig selv og gruppen deadlines i tidsplanen. Hvornår skal den foreløbige problemformulering være færdig? Hvornår skal udvalgt litteratur være læst? Hvem står for at lave aftaler, hvis man skal lave empiriske undersøgelser? Kan man lave en råskitse over, hvornår man har brug for feedback fra vejlederen? Det kan være en god idé, at man ret tidligt i forløbet laver et sådant udkast til tidsplan for projektarbejdet, og at denne plan drøftes med vejlederen Emne- og problemformuleringsfasen Problemformuleringen er projektets omdrejningspunkt og et nødvendigt styreredskab i arbejdet. Det er problemformuleringen, som bestemmer, hvad projektet skal omhandle og sigte imod. Derfor er det vigtigt, at man på et tidligt tidspunkt foretager en emneafgrænsning, samt at man i 8

9 gruppen formulerer og efterfølgende diskuterer projektets (foreløbige)problemformulering med vejlederen. Emneafgrænsningen og problemformuleringsfasen er altså så at sige det, man først gør i et projektarbejde. Emnet er noget, som man har en vis fornemmelse for som udgangspunkt for sit projekt og sin problemformulering. Problemformuleringsfasen er ikke nødvendigvis en fase, der er overstået i et samlet forløb. Ofte vil det være sådan, at man på baggrund af de første fornemmelser for emnet laver en foreløbig problemformulering, som skal bearbejdes gennem tilegnelse af yderligere viden om den overordnede problemstilling, egnede teorier og metoder og ikke mindst overvejelserne om, hvilke informationer og hvilken empiri (i det omfang empiri kan eller eventuelt skal indgå i projektrapporten jf studieordningen), der skal til for at kunne svare på problemformuleringen. Denne proces forløber interaktivt og vil føre til, at man kommer tilbage til sin problemformulering og kvalificerer den yderligere. Denne proces kan forekomme flere gange i løbet af projektarbejdet efterhånden som man i gruppen tilegner sig ny viden gennem litteraturstudier, arbejde med empiri, diskussion, skriveprocesser og vejledning. Det er meget vigtigt, at hele projektgruppen tager del i problemformuleringsarbejdet både i den indledende fase og løbende i forbindelse med efterfølgende justeringer. Og det er vigtigt, at gruppen sørger for løbende at inddrage vejlederen og drøfte de drejninger, som man evt. ønsker, at projektarbejdet skal tage undervejs i forløbet. Til at fastholde og dokumentere den udvikling, som problemformuleringen gennemgår i løbet af projektarbejdet, kan det anbefales at føre en logbog over sin problemformulerings bearbejdningsprocesser. En sådan logbog indeholder en ordret gengivelse af problemformuleringen på den nøjagtigt angivne dato samt argumenter for, hvorfor den er bygget op på denne måde. Næste indføjelse i logbogen er den næste ændring og/eller justering af problemformuleringen, datoen for ændringen og argumenter for, hvorfor denne udgave af problemformuleringen er bedre end den tidligere, og så fremdeles. I denne fase er det også vigtigt at gøre brug af de ressourcer, som Aalborg Universitets- bibliotek (AUB) stiller til rådighed. På AUB kan man få informationsvejledning til projektets problemformulering, ligesom man som studerende har adgang til store ressourcer af litteratur (bøger, tidsskrifter, online-materialer, søgebaser mm). Informationssøgningen og informationsvejledningen er en meget vigtig proces at integrere i denne første fase af projektarbejdet Undersøgelsesfasen Undersøgelsesfasen i et projektarbejde omfatter de teoretiske og metodiske overvejelser og eventuelt indsamling og undersøgelse af kvalitative og kvantitative data (ens egne eller andres undersøgelser). Det er vigtigt at se teorien og empirien som to tæt forbundne aspekter, der har en intern sammenhæng og i dialog med hinanden begrunder hinandens eksistens i projektet. Undersøgelsesfasen tager tit længere tid, end man regner med. Hvis man selv skal foretage en 9

10 empirisk undersøgelse, hvad enten den er kvantitativ eller kvalitativ, skal man sætte god tid af til at udarbejde grundige spørgeskemaer, interviewguides, observationsdreje- bøger eller andre redskaber, man måtte have brug for. Dette vil være en fase i undersøgelsen, hvor man også kunne have brug for kommentarer fra vejlederen, hvilket også skal plottes ind i tidsplanen. Desuden tager det tid at lave aftaler med de mennesker, man skal arbejde med i sin eventuelle empiriske undersøgelse. Hvis man ikke selv skal foretage den empiriske undersøgelse, men derimod baserer sit projekt på andres undersøgelser, er der alligevel ting, som tager længere tid, end man regner med. At skaffe litteratur er noget, som kan vare overraskende længe. Dels er selve søgeprocessen (på Internettet, på bibliotekers søgebaser osv.) i sig selv en tidkrævende proces, dels kan det vare lang tid at få fremskaffet bøger og artikler, som man hverken kan finde on-line, på det lokale bibliotek eller på AUB. Fjernlån er en til tider langsommelig proces. Derfor må man planlægge sit projektarbejde således, at alt ikke går i stå, så længe gruppen venter på at få bøger hjem i fjernlån. Her er det igen oplagt at benytte sig af de servicetilbud, man kan gøre brug af på AUB, både ved planlægning af fjernlån og ved søgning i relevante databaser mm. Uddannelsen arrangerer aktiviteter på AUB, således at studerende kan lære bibliotekets tilbud at kende Skrivefasen Skrivefasen er også en af de faser, som man ikke kan afgrænse i et lineært forløb. Det er meget vigtigt, at man hurtigt får taget hul på at skrive bidrag til projektet. Det viser sig hyppigt, at det kan være svært og tidkrævende at få omsat gruppens problemformuleringstanker til skrift, ligesom det ofte først er i de skrevne udkast til et afsnit eller et kapitel, at man rigtigt får slået fast, om nu alle i gruppen virkelig har den samme opfattelse af det skrevne. Der er også en meget central dimension i det at skrive udkast til projektet det er nemlig disse udkast, der skal danne grundlag for projektvejledningen! I begyndelsen af projekt- arbejdet er det klart, at udkast til problemformulering mm. ikke kan foreligge i nogen endelig form, og man holder da også ofte det første vejledermøde og har måske den første skriftlige kontakt via Moodle på baggrund af relativt løst formulerede tanker og idéer i f.eks. stikordsform. Men senere hen i projektarbejdet er det vigtigt, at gruppen får skrevet udkast til projektet og bearbejdet dem internt i gruppen inden udkastene i revideret form sendes videre til vejlederen, således at vejlederen har det bedst mulige udgangspunkt for at kunne vejlede. I denne fase er det også vigtigt for projektgruppen at holde balancen mellem arbejdsdeling og fælles arbejdsproces. Hvis gruppens medlemmer skriver enkeltvis på afsnit til projektrapporten, er det vigtigt, at disse afsnit bearbejdes fælles, eller at man benytter sig af forskellige metoder for at understøtte den fælles arbejdsproces. Det at skrive et projekt er noget, der kræver bevidst arbejde med både den enkeltes individuelle og gruppens fælles skriveproces. Man skal også i gruppen overveje, om man stiler mod et harmoniseret sprogbrug, hvor alle i gruppen skriver ens, eller om man ønsker, at forskellige 10

11 personers sprogstil kan skinne igennem. Der er ikke noget krav til, at sproget skal være fuldstændigt harmoniseret, men der bør være et stilleje, som alle skribenter i gruppen befinder sig på. Lige som det er vigtigt at overveje forhold omkring sprogbrug, er det også hensigtsmæssigt at forholde sig til om- eller hvordan eventuelle uenigheder må optræde i projektrap- porten. Er det i orden, at der optræder meningsforskelle, eller ønsker man at tilstræbe, at projektet kommer til at fremstå holdningsmæssigt homogent? 3.7. Om det at skrive et godt projekt og overholde akademisk standard for skriftlig formidling For at projektrapporten kan opnå et højt fagligt niveau bør den leve op til følgende retningslinjer: Den skal diskutere og argumentere for relevansen af projektets problemstilling i forhold til studiet i læring og forandringsprocesser. Den skal fremstille problemstillingen i en klar og forståelig problemformulering, samt redegøre for projektets målsætning og afgrænsningen af projektets emne. Den skal indeholde en konklusion der forholder sig eksplicit til problemformuleringen. Den skal diskutere anvendeligheden af den anvendte metode/løsningsstrategi i forhold til projektets problemformulering. Det er desuden vigtigt, at projektrapporten er velformidlet. Hertil hører bl.a., at man: Angiver sine kilder (f.eks. i form af argumenter, tekster, citater, eksempler) præcist. Det anbefales, at kildehenvisninger skrives i parentes i brødteksten (forfatter, årstal, side). Udførlig kildehenvisning skal fremgå af projektrapportens litteraturliste. Ved brug af fodnoter er opmærksom på, at brødteksten skal kunne læses uden at man læser fodnoten. Det vil sige, at fodnoter skal ses som supplementer til brødteksten ikke som forudsætninger for at forstå denne. Følger gældende regler for retskrivning og tegnsætning - for dansks vedkommende er de nedfældet i Retskrivningsordbogen. Der findes en lang række gode bøger om arbejds- og skriveprocesser på videregående uddannelser. Se f.eks. litteraturlisten i denne guide Nyttige IT-redskaber til brug i projektarbejdet En ting, som simpelthen skal fungere i et gruppearbejde, er udvekslingen af filer og dokumenter. Her bør man aftale det i gruppen, hvis det er nødvendigt med et fælles filformat. Det er vigtigt, at man hurtigt får testet internt i gruppen, om man kan udveksle filer uden problemer. Endvidere bør man i gruppen aftale et system til angivelse af versions- nummer på dokumenter til projektet, fx via navngivelse af dokumenterne, oprettelse af undermapper i fx Mahara (som hører til Moodle) til at holde styr på ældre og nyere versioner af dokumenter eller hvilken løsning man nu måtte anse for mest hensigtsmæssig. Vigtigst er det, at man finder en 11

12 struktur, der støtter gruppens arbejde i at holde styr på dokumenter og arbejdspapirer undervejs. Hvis man har brug for dokumenter, som ligger tilgængeligt i Mahara og som skal udbygges løbende (fx huskelister over anvendt litteratur), kan man vælge at gøre brug af de interne Mahara-dokumenter. 4. Projektvejledning Den kontakt mellem gruppe og vejleder, som foregår i starten af projektarbejdet, er meget vigtig i forhold til at få hul på dialogen og det gode samarbejde. Det er desuden en god ide at man i gruppen på et tidligt tidspunkt udarbejder en (foreløbig) plan for projektarbejdsperioden, som kan fremlægges for vejlederen til orientering og kommentering. I starten af projektarbejdet kan man måske i gruppen føle, at henvendelser til vejlederen sker på baggrund af relativt løse overvejelser og idéudkast men det er vigtigt, at dette ikke bremser gruppen i at søge vejledning! Længere inde i forløbet, når gruppen har fået hul på selve projektarbejdet og begynder at skrive deciderede afsnit til projektet, er det vigtigt, at udkast til afsnit, eventuelle empiriske problemer mm. diskuteres internt i gruppen, inden man går videre til vejlederen. Et udkast til f.eks. kapitel 2 eller en revideret problemformulering skal altså være diskuteret igennem af gruppens medlemmer, inden det sendes videre til vejlederen. En projektvejleder kan opfattes som en sparringspartner på projektet. Projektvejlederen har intet direkte ansvar for det endelige resultat af projektet, men det er projektvejlederens ansvar at tage stilling til, hvorvidt gruppens problemformulering ligger inden for temarammen. Desuden vil projektvejlederen kunne give råd og vejledning i forbindelse med empiriske undersøgelser, herunder også at fraråde empiriske undersøgelser, hvis de af den ene eller den anden grund ikke ser ud til at kunne gennemføres inden for projektets rammer. Når vejlederen har fået tilsagn fra de studerende om, at de væsentlige dele af projektet er blevet afleveret, bør vejlederen gøre gruppen opmærksom på det, hvis han/hun vurderer, at materialet er på et så lavt niveau, at der er en reel risiko for ikke at kunne bestå projekteksamen. Modsat betyder en tilkendegivelse fra vejlederside om, at et projekt efter hans eller hendes opfattelse vil kunne bestå, ikke, at vejlederen har sendt nogen signaler om, hvor godt projektet er, eller hvilken karakter man vil kunne opnå. Vejlederen kan og skal med andre ord ikke stille garantier i forhold til projektet og eksamen og det er væsentligt at huske på, at den egentlige bedømmelse af projektet foregår ved den mundtlige projekteksamen, hvor eksaminators og censors vurderinger og forhandling resulterer i karaktergivning Vejlederkontakt og -kontrakt En vejleder fungerer i høj grad på tilkaldbasis. Derfor skal man i projektgruppen holde fast i, at man skal henvende sig til sin vejleder, hvis man har problemer vejlederen henvender sig almindeligvis ikke selv. Det er en god idé i starten af projektarbejdsfasen at tale med sin vejleder 12

13 om, hvor meget man kan forvente at kunne bruge vedkommende, altså hvor meget vejledning der er tilknyttet projektgruppen og på hvilke tidspunkter. Ifht. ressourcespørgsmålet er det sådan, at vejlederen honoreres med 10 arbejdstimer pr. studerende. Disse 10 arbejdstimer omfatter vejlederens mødeforberedelse, læsning af gruppens arbejdspapirer, udarbejdelse af skriftlig respons samt afholdelse af eksamen. Det vil sige, at vejlederen pr. studerende i alt kan tilbyde ca. 2½ timers vejledning i form af møder (ansigt-til-ansigt eller pr. telefon) og skriftlig kontakt. Det er vigtigt at få talt med vejlederen om rammerne for vejledningen, fordi samarbejdet mellem vejleder og gruppe skal være baseret på, at man har en fælles opfattelse af, hvilke betingelser, der er for vejledningen, og hvilke roller og funktioner vejlederen og de studerende hver især skal udfylde i processen. Vejledere har fælles rammer for projektvejledning. Alligevel er vejledere forskellige. Som nævnt i afsnit 3.2 om vejledertildeling, er alle vejledere i kandidatuddannelsens vejlederkorps kvalificerede inden for de områder, som projektarbejdet på et givet semester/modul omhandler. Herudover har vejlederne hver især en række faglige kompetencer inden for forskellige fagområder. Vejledere er også forskellige som personer og i deres måde at vejlede på. For at etablere et godt udgangspunkt for samarbejde er det en god idé at man på et tidligt tidspunkt taler med sin vejleder og fra starten af projektvejledningen får afstemt forventningerne til samarbejdet. Der kan være en række ting, som det kan være rart at få vendt f.eks. at tale med vejlederen om tidsfrister i forbindelse med aflevering af materiale til kommentering, perioder hvor vejlederen og medlemmer af projekt- gruppen er bortrejst, holder ferie eller lignende, brugen af Moodle o.a. For at få det optimale ud af samarbejdet med vejlederen, nytter det fx ikke noget at vente til en uge før projektaflevering, før man afleverer hele projektet på en gang. For det første er det slet ikke realistisk, at vejlederen kan nå at læse hele projektet inden afleveringsfristen. For det andet er det ikke realistisk, at gruppen kan nå at forholde sig til og evt. implementere nogle ændringer i projektet på baggrund af vejlederens kommentarer hvis altså vejlederen kunne nå at læse de tilsendte udkast. For det tredje får man ikke udnyttet potentialet i projektvejledningen optimalt, hvis man ikke har haft en dialog med vejlederen løbende gennem projektarbejdet. Samarbejdet med vejlederen er en proces, der bør strække sig over hele projektarbejdsperioden. Dette betyder ikke, at man skal tale/skrive med vejlederen hver uge, men det betyder, at man bør tilknytte vejlederen og få hans eller hendes feedback tidligt i forløbet og i forbindelse med de store faser i projektet: Problemformuleringen og undersøgelsesfasen. Det kan også være en god idé, at man lige en gang imellem skriver en orientering til vejlederen om, hvordan arbejdet skrider frem på den måde kan man holde kontakten ved lige, og man undgår, at vejlederen hægtes af undervejs i projektarbejdet. I en række tilfælde vil en løbende orientering også udover vedligeholdelsen af kontakt også kunne betyde, at vejlederen kan bibringe gruppen gode idéer, eller evt., at han/hun opdager og gør opmærksom på lurende farer i relation til projektarbejdet. En god metode, som er velegnet til at fastholde projektvejledningen i projektgruppen, er at skrive referater eller stikord fra vejledermøderne eller opsummeringer af den vejledning, der 13

14 finder sted i skriftlig form. Disse dokumenter kan indgå som ressource i projektgruppens videre arbejde, ligesom de kan bruges i portfoliosammenhæng, på projekt- hjemmeside og til at tematisere projektets udvikling med projektvejlederen. 5. Den færdige projektrapport 5.1. Krav til projektrapportens indhold og omfang Projektrapporten kan udarbejdes i grupper på op til 5 studerende (specialer op til 3 studerende). Formålene for projektarbejdet fremgår af den gældende studieordning. Omfanget af en projektrapport beregnes således: Det humanistiske Fakultets retningslinier er som følger: Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet f.eks. titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et for- ord. Kravene til omfanget af en given projekt- eller specialerapport fremgår af studieordningen Projektaflevering Projektrapporter skal afleveres på uddannelsens sekretariat på følgende adresse: Studerende i Ålborg: Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Sohngårdsholmsvej Aalborg Att.: Karina Nørnberg Bærskog Studerende i København Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet København Meyers Vænge København SV Att. Steen Nielsen Projektrapporterne skal foreligge i papirudgave i tre (3) eksemplarer et til censor, et til eksaminator og et til uddannelsens arkiv. Rapporterne skal være sekretariatet i hænde senest kl den dag, som er fastlagt som sidste frist for aflevering. Rapporterne skal være indbundne (limryg, spiralryg el. andet) eller de skal være samlet i en mappe. (Husk at forsyne den færdige rapport med tilstrækkelig venstre margen til, at den kan læses uden at lim- eller spiralryggen brækkes op, når man bladrer i den). Sekretariatet sørger for at distribuere projektrapporterne til censor og eksaminator, men det er de studerende selv, 14

15 der skal kopiere alle rapporterne (også til projektgruppens medlemmer). De studerende afholder selv omkostningerne ved kopiering. Som studerende vælger man frit projektets titel, og rapportens forside kan udformes som gruppen ønsker det. Vær opmærksom på i forbindelse med udformning af forsider og i projektet i øvrigt ikke at bruge billeder eller lign., som er beskyttet af copyright. Der er en række informationer, som skal fremgå enten af rapportens forside, eller af et titelblad forrest i rapporten. De informationer, som tydeligt skal angives, er: Gruppemedlemmernes navn, studienummer og underskrift. Uddannelsens navn, uddannelsesstedets navn, angivelse af semester. Vejlederens navn. Afleveringsdato. Rapportens art (projektrapport eller specialerapport). Rapportens omfang (antal normalsider, jvf. afsnit 5.1). Tydelig markering af, om der er tale om en fortrolig rapport AUBs elektroniske projektbibliotek Udover, at projekt- og specialerapporterne skal indleveres til sekretariatet i papirudgave, har Studienævnet for Læring og Filosofi besluttet, at uddannelsens studerende skal have mulighed for at benytte AUBs projektbibliotek. Studienævnet har besluttet, at det er frivilligt at uploade de enkelte semesterprojekter i projektbiblioteket, til gengæld er det et krav, at alle specialer bliver uploadet i projektbiblioteket. Som studerende uploader du selv dit projekt/speciale til projektbiblioteket, dette gøres ved at gå ind på adressen I venstre hjørne finder du menupunktet Opret nyt projekt, hvorefter indberetningsformularen udfyldes med de påkrævede oplysninger. Projektet bliver først synligt og søgbart i projektbiblioteket efter endt eksamen (og efter at projektet er bestået). Det er uddannelsens sekretær, som godkender projektet efter endt eksamen, og efter godkendelsen vil projektet blive synligt i projektbiblioteket. Specialet skal være uploadet senest på afleveringsdatoen, dermed har du som studerende først afleveret dit speciale, når sekretæren har modtaget det i 3 eksemplarer og samtidig kan se, at specialet er uploadet til projektbiblioteket. Fortrolige projekter kan også tilføjes projektbiblioteket. Nederst i indberetningsformularen finder du en afkrydsningsboks Ikke offentligt tilgængelig. Når denne boks er krydset af vil projektet ikke være tilgængeligt for andre end studiets sekretær samt projektbibliotekets redaktion. 15

16 Har du spørgsmål til projektbiblioteket eller problemer vedrørende upload kan disse skrives til eller henvendelse på tlf Projekteksamen Den stude- rende bedømmes ved projekteksamen af en eksaminator (vejlederen) og enten en intern censor eller en ekstern censor, som kommer fra et censorkorps beskikket af Videnskabsministeriet. Eksamen foregår som en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Bedømmelsen foretages samlet på baggrund af den mundtlige eksamen. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Prøverne foregår som beskrevet i studieordningen. Projekteksamen er normeret til i alt 45 minutter. Votering, afgivelse af karakter og øvrig tilbagemelding finder sted inden for den normerede tid. Studerende har normalt mulighed for (men ikke pligt til) at indlede selve prøven med et kort, mundtligt oplæg. Formålet med at holde oplæg er, at man på den måde får mulighed for at uddybe centrale ting i projektet, tilføje ting, perspektivere (dvs. bringe forhold frem, som rækker ud over selve projektrapporten, uddyber eller supplerer den). Oplæg kan evt. afsluttes med, at den studerende formulerer 1-3 spørgsmål, som vedkommende gerne vil diskutere. Den studerendes oplæg bør ikke fylde mere end højst 4-5 minutter, da der ellers går for megen tid fra selve eksaminationen. Oplæg kan være en god måde at komme på banen på. Med oplæg kan den studerende markere særlige interesser og på den måde pege på områder, hvor eksaminator kan starte diskussionen. Det at holde et oplæg og hurtigt få sagt noget kan samtidig have den positive virkning, at det mindsker eventuel nervøsitet Bedømmelsen Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at den studerende: 1. tager begrundet og selvstændig stilling i diskussionen og ikke blot accepterer eller afviser argumenter 2. viser at han/hun har forstået de centrale begreber i projektet og kan anvende dem i diskussionen af rapporten som helhed og af sine egne bidrag til den 3. kan redegøre for den anvendte metode og dennes fordele og ulemper og begrunde, at metoden er valgt fremfor andre metoder Ved prøven er vejlederen eksaminator og leder af eksaminationen. Han/hun indleder eksaminationen og gør opmærksom på tidsrammen for prøven. Som leder af diskussionen skal eksaminator desuden: 16

17 1. fastsætte den samlede eksamensdagsorden 2. styre ordet og tiden 3. stille spørgsmål, der gør det muligt for den studerende at redegøre for den viden, denne har tilegnet sig, at diskutere den og reflektere over den. Censors opgave er bl.a. at sikre sig, at eksamen foregår i overensstemmelse med diverse bestemmelser, herunder studieordningen, og at sikre sig, at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og andre regler, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Af studieordningen fremgår det, hvor lang tid der er afsat til hver enkelt eksamen. Eksempel på tidsplan for en eksamen (ved eksamen hvor der er afsat i alt 45 minutter): 1. Velkomst, fastsættelse af dagsorden ved eksaminator (2 minutter) 2. Oplæg ved den studerende (5 minutter) 4. Diskussion med afsæt i oplægget og projektrapporten (28 minutter) 5. Votering og mundtlig tilbagemelding af karakter (10 minutter) Ovenstående er et eksempel på et eksamensforløb andre forløb er også mulige, idet det konkrete udgangspunkt for eksaminationen (projektrapporten) vil danne udgangspunkt for en prioritering. Det er meget vigtigt, at man husker at snakke eksamen igennem med sin vejleder inden projektaflevering. Studerende rådes i øvrigt til inden eksamen at genlæse og sætte sig godt ind i Studieordningen og Eksamensordningen. 17

18 6. Litteraturhenvisninger Problemorienteret projektarbejde kan ikke læres ved at læse sig til det, hverken i denne guide eller i nogle af nedenstående bøger og artikler. På den anden side kan projektarbejde heller ikke læres ved udelukkende at udleve det i praksis. Man har brug for begge dele, og hyppigt er det sådan, at metodebøger bliver genlæst af studerende enten i løbet af første projektarbejde eller umiddelbart bagefter, mens man stadig har oplevelserne fra projektarbejdet i frisk erindring. Som støtte for projektarbejdet anbefaler vi, at man ud over nærværende projektguide, læ- ser følgende to grundbøger: Rienecker, L. og Jørgensen, P.S..: Den gode opgave: opgaveskrivning på videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur Olsen, P. og Pedersen, K (red.): Problem-orienteret projektarbejde en værktøjsbog. København: Roskilde Universitetsforlag. 3. udgave, Desuden kan følgende henvisninger være af interesse: 6.1. Litteratur om skriveproces, problemformulering, projektarbejde og rapportskrivning Aarup Jensen, A. & Bækkelund Jensen, H.: Back to the future theory and practice in adult practitioners problem oriented project work. In: Kolmos et al.: The Aalborg PBL Model. Progress, Diversity and Challenges, Aalborg Universitetsforlag, 2004 Adolfsen, J. (1985). Problemer i videnskab: en erkendelsesteoretisk begrundelse for problemorientering. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Algreen-Ussing, H. & Fruensgaard, N. (1990). Metoder i projektarbejde: Problemorientering og projektarbejde. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Altenborg, U. & Olsen, J. B.(1994). Studerendes oplevelser af projektarbejde. En undersøgelse af et projektforløb på Ergoterapeutuddannelsen. Aalborg: Aalborg Universitet. (TNP-serien nr. 35) Andersen, I. (red.) (1990). Valg af organisationssociologiske metoder: et kombinationsperspektiv. Samfundslitteratur. (Kap. 4 og 5 om problemformuleringen og det teoretiske forarbejde.) Behrens, C. F. et al. (1994). Projektarbejdspædagogik: Om tre tolkninger af problemorienteret projektarbejde. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. (Tekster fra IMFUFA / Roskilde Universitetscenter, Institut for Studiet af Matematik og Fysik samt deres Funktioner i Undervisning, Forskning og Anvendelser; nr. 277) 18

19 Dahl, P. N. (2000) Studenter-afstemt vejledning: om vejlederkommunikation og projekt- arbejde. (Theory and practice - the janus head of education?). Nordisk Pedagogik, vol. 19, (nr. 4) side (Artikel om sammenhængen mellem projekttyper, studenterforudsætninger, vejlederstile m.m. ud fra bl.a. erfaringer fra projektvejledning og supervision på AAU.) de Graff, Erik (1993): Introduction: the principles of problem-based learning. In: Implementation of Problem-based Learning in Higher Education (de Graff, Erik & Bouhuijs, Peter A.J. (eds)). Thesis Publishers. Amsterdam. Dirckinck-Holmfeld, Lone (2000): Virtuelle læringsmiljøer på et projektpædagogisk grundlag. In: At undervise med IKT (Heilesen, Simon (ed).). Samfundslitteratur. Frederiksberg Elbow, P. (1998) Writing without teachers. - 2nd ed. - New York: Oxford University Press. (En klassiker om forskellige skrive- og feedbackteknikker.) Elbow, P. (1998) Writing with power: Techniques for mastering the writing process - 2nd ed. - New York: Oxford University Press. (En bog om skriveprocessen ved faglig skriv- ning. Mange gode idéer til hele den faglige skriveproces.) Holten-Andersen, C. et al. (1987). Invitation til projektarbejde: En problematiserende fremstilling- 2. udg., 3. opl. Kbh.: Gyldendal (Gyldendals pædagogiske bibliotek). (Lille bog med en bredere indføring til problem og projektorienterede arbejdsformer. Bogen er primært tænkt anvendt i forskellige former for pædagoguddannelser, men giver også praktiske anvisninger til problemorienterede arbejdsformer på universitetsniveau.) Illeris, Knud (1974): Problemorientering og deltagerstyring. Oplæg til en alternativ di- daktik. Munksgaard. København. Illeris, Knud (1998): Erfaringspædagogik og projektarbejde., In: Pædagogiske teorier (Bisgaard, Niels Jørgen (ed)). Billesø & Baltzer. Værløse. Jensen, L. B. (1994) Ud af elfenbenstårnet: fortælleteknik for fagfolk der vil skrive en god historie udgave. - Frederiksberg: Samfundslitteratur. (En bog, som handler om, hvordan man balancerer på den knivskarpe æg mellem fagligheden og den spændende fremstilling.) Katzenelson, B (1988). Vejledning i affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder med særligt henblik på psykologi. 2. ed. Kbh.: Dansk psykologisk Forlag. København. (God håndbog/opslagsbog/vejledning i, hvordan man skriver en opgave/et videnskabeligt værk, der kan honorere de videnskabelige krav.) Keldorff, S. Projektarbejdets socialpsykologi. I: Lone Krogh (red.) Universitetspædagogik for adjunkter. Materialesamling , Kap. 15. Aalborg: PUC 19

20 Kolmos, A. (1996) Reflections on Project Work and Problem-based Learning. I. Euro- pean Journal of Engineering Education vol. 21 (no. 2) pp Kolmos et al.: The Aalborg PBL Model. Progress, Diversity and Challenges, Aalborg Universitetsforlag, 2004 Kvale, Steinar: InterView en introduktion til det kvalitative forskningsinterview Hans Reitzels Forlag, 1997 Laursen, E. (1994). Problembaseret projektarbejde: evaluering af den samfundsvidenskabelige basisuddannelse; rapport 3. Aalborg: Aalborg Universitet. Nielsen, Peter: Produktion af viden en praktisk metodebog. 2. Udgave, Teknisk Forlag, 1999 Olsen, J. B. (1993). Kreativ voksenindlæring: en indlæringspsykologisk og videnskabsteoretisk analyse og nyvurdering af problemorienteret projektarbejde på Åbent Universitet. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. (TNP-serien; nr. 26). Olsen, J. B. (1994). Intellekt og indlevelse: om et nyt grundlag for tværfaglighed i projektarbejde. Aalborg: Aalborg Universitet. (TNP-serien; nr. 33) Olsen, J. B. (1994). Studerende i konsulentrollen. Om projektarbejde og praktisk problemløsning. Aalborg: Aalborg Universitet. (TNP-serien; nr. 31) Olsen, J. B. (1995). Processen med problemet. En komparativ analyse af udviklingsprocesser i problemorienteret projektarbejde. Aalborg:, Aalborg Universitet. (TNP-serien nr. 38) Olsen, J. B. & Sørensen, L.W. (1995). Problembaseret indlæring en introduktion. Aal- borg: Aalborg Universitet. (TNP-serien nr. 34).(En kort introduktion til problembasering, problemformulering samt gode råd om gruppesamarbejde og brug af vejleder.) Rienecker, L. (1991). Tekster til tiden: undgå skriveblokering. Kbh.: Dansk psykologisk Forlag. (Om skriveprocesser på universitetet og andre videregående uddannelser, især teknikker til at komme i gang, emnevalg, arbejdsproces, feedback og vejledning.) Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray: Opgaveskrivning på videregående uddannelser. En lærerbog. København: Samfundslitteratur (Om skriveprocesser, emnevalg, opbygning af argumenterende opgaver. Indeholder øvelser i forhold til mange elementer af skriveprocessen.) 20

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Notat vedr. bachelor-projekt (opdateret 30. maj 2012)

Notat vedr. bachelor-projekt (opdateret 30. maj 2012) Notat vedr. bachelor-projekt (opdateret 30. maj 2012) Nedenstående notat opsummerer kort en række forhold vedrørende bachelor-projektet. Det drejer sig om følgende: Studieordningens bestemmelser Typer

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Vejledning til strukturering af specialet

Vejledning til strukturering af specialet Vejledning til strukturering af specialet Skal du i gang med dit speciale, kan du herunder finde gode redskaber til at styre og planlægge din tid. Nedenstående er tænkt som en måde, hvorpå du kan holde

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Principper for problem- og projektbaseret læring. PBL-Aalborgmodellen

Principper for problem- og projektbaseret læring. PBL-Aalborgmodellen Principper for problem- og projektbaseret læring PBL-Aalborgmodellen AALBORG, MARTS 2011 2 PrinciPPer for Problem- og Projektbaseret læring Indholdsfortegnelse Indledning 4 Centrale begreber 5 01. Vision

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Gruppeeksamen The School of Law, AAU

Gruppeeksamen The School of Law, AAU Genindførelse af gruppeeksamen på AAU/ Den Juridiske Skole AAU s direktion besluttede den 9.juli 2012 at genindføre gruppeeksamen på Aalborg Universitet i forlængelse af udstedelse af ny eksamensbekendtgørelse,

Læs mere

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 4. semester

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 4. semester Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 04-09-2012 12:06 Udarbejdet af laud Dokumentnavn Interne retningslinjer vedr. prøver på grunduddannelsen 4. semester Interne retningslinjer

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9591 Fax 9815 6864 humfak@adm.aau.dk Sagsbehandler: Janus Skjoldborg Tlf. 9940 9602 jms@adm.aau.dk 29. marts 2014 Ref.:

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Retningslinjer for professionsbachelorprojektet

Retningslinjer for professionsbachelorprojektet Bioanalytikeruddannelsen, UCL April 2013 Forudsætninger: jf. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse nr. 652 af 29/6-2009 Kap. 5 11: Prøverne på uddannelsens

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra januar 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk/kommunom 12-01-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet...

Læs mere

Forslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale

Forslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Forslag til vejlederen vedrørende Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Formål At rådgive og informere om gældende formelle regler samt krav

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Projektguide (kandidat- og masterstuderende på DKM, INT, MMT og SWU samt diplomstuderende)

Projektguide (kandidat- og masterstuderende på DKM, INT, MMT og SWU samt diplomstuderende) August 2002 Projektguide (kandidat- og masterstuderende på DKM, INT, MMT og SWU samt diplomstuderende) Denne projektvejledning omfatter: 1. Projekttyper 2. Antal deltagere i projektgruppe 3. Hvad skal

Læs mere

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende

Læs mere

Projektstyring og projektledelse E

Projektstyring og projektledelse E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 25 14,9% erhvervsjura 16 9,5% erhvervsøkonomi 25 14,9% historie 10 6,0% Jura 28 16,7% samfundsøkonomi 7 4,2% socialrådgivning

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere. Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

MODUL 2 Prøvebestemmelse

MODUL 2 Prøvebestemmelse MODUL 2 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Professionens historiske udvikling, vidensgrundlag, værdier og etik

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer.

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer. Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Lisbeth Videbæk Thomsen Telefon: 9940 9602 Email: lvt@adm.aau.dk Dato: 19-06-2015 Sagsnr.: 2015-441-00025 DET HUMANISTISKE

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Side 1 af 5 Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem. Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Afsluttende Eksamensprojekt 2010 og frem Til den studerende på dmu, slut januar 2011 Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle version 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Teoretisk undervisning. Modulbeskrivelse Modul 14 - Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S12Sx+y Uge 41, 2015 uge 4, 2016 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014 Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul 14 9. december 2014 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College Nordjylland Professionshøjskolen Metropol Indholdet

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Agenda Om PBL-modellen Principper Modellen i praksis Udvikling af et PBL-projekt Tre eksempler

Læs mere

Modul 10. Modul 11 i Ergoterapeutuddannelsen:

Modul 10. Modul 11 i Ergoterapeutuddannelsen: Modul 10 i Fysioterapeutuddannelsen: Samfund, sundhed og forebyggelse Modul 11 i Ergoterapeutuddannelsen: Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering August

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Brug din vejleder gode råd

Brug din vejleder gode råd Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Afgangsprojektet på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet... 3 1.1 Eksamensform...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Udfyldende regler på matematik

Udfyldende regler på matematik Studienævnet for matematik 4. september 2008 Udfyldende regler på matematik Studienævnet udarbejder en række udfyldende regler der uddyber og supplerer studieordningens bestemmelser. De udfyldende regler

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2016 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Dokumentnavn: Bachelorprojekt - E2016 Dok.nr.: UV-vejl 014

Dokumentnavn: Bachelorprojekt - E2016 Dok.nr.: UV-vejl 014 Susanne Ketill Brian Glyngø Thisvad Karsten Jepsen Godkendt 1 af 5 Formål Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere