Projektguide Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser Aalborg og København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektguide Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser Aalborg og København"

Transkript

1 Projektguide Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser Aalborg og København 1

2 Projektguide August 2012 Distribueres af: Studienævnet for Læring og Filosofi Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Sohngårdsholmsvej Aalborg Projektguiden er skrevet af: Helle Bækkelund Jensen Specialkonsulent Lone Stoustrup Lektor Ole Ravn Christensen Adjunkt Ulla Thøgersen Lektor Tom Holmgaard Børsen Revideret 2012 Karin Højbjerg og Karen Andreasen 2

3 Indholdsfortegnelse: 1. Om denne guide 2. Om problemorienteret projektarbejde 2.1 Aalborg-modellen 2.2 Problemorienteret projektarbejde en kort begrebsafklaring 2.3 Tre typer af problemorientering i projekter 3. Hvordan gruppearbejde? Gruppedannelse Tildeling af vejledere Faser i projektgruppens arbejde Emne- og problemformuleringsfase Undersøgelsesfasen Skrivefasen 3.7. Om det at skrive et godt projekt og overholde akademisk standard for skriftlig formidling 3.8. Nyttige IT-redskaber til brug i projektarbejdet 4. Projektvejledning 4.1. Vejlederkontakt og -kontrakt 5. Den færdige projektrapport 5.1. Krav til rapportens indhold og form 5.2. Projektaflevering 5.3. Projekteksamen 5.4. Bedømmelsen 6. Litteraturhenvisninger 6.1. Litteratur om skriveprocessen, problemformulering, projektarbejde og rapportskrivning 3

4 1. Om denne guide I denne Projektguide kan du læse om det at skrive problemorienterede projekter. Guiden tager udgangspunkt i det generelle læringskoncept for Aalborg Universitet. På en tvær- faglig uddannelse som Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser er det vigtigt at kende til de forskellige typer af problemorientering, som i dag praktiseres på Aalborg Universitet. Projektguiden omfatter ikke alt, hvad der er værd at vide om problemorienteret projektarbejde. Den skal derimod opfattes som et lille snit ind i de problemstillinger, man står overfor, både når man skal arbejde problemorienteret, og når man skal organisere samarbejde. Vi håber, at guiden kan være en slags hjælperedskab til at kunne besvare spørgsmål og tackle problemstillinger i forbindelse med det problemorienterede projektarbejde. Der er udpræget fokus på selve processen (gruppedannelse, problemformuleringsfasen, undersøgelsesfasen og samarbejdsdimensionen) i guiden, men selve produktet (den færdige projektrapport) og nogle af de formelle krav til denne, bliver dog også behandlet kort. Sidst i guiden findes en litteraturliste med henvisninger til gode metodebøger om problemorienteret projektarbejde og om skriveprocesser i større universitetsopgaver. 2. Om problemorienteret projektarbejde 2.1. Aalborg-modellen Normalt taler man om en bestemt Aalborg-model, der i den mest grundlæggende definition går ud på, at studerende på Aalborg Universitet arbejder problemorienteret, de skriver projekter, og de gør det i grupper, som de selv danner. Problemorienteringen spiller også en rolle i kursusundervisningen, da mange kurser har direkte relevans for projektemnerne enten i kraft af indholdet (inden for en temaramme), eller fordi kurserne giver et metodisk eller teoretisk fundament for at kunne bearbejde problemformuleringen i projektet. (Se fx Kolmos et al.: The Aalborg PBL Model. Progress, Diversity and Challenges, Aalborg 2004) Denne Aalborg-model kan findes på alle studier på Aalborg Universitet. Men det er alligevel sådan, at modellen praktiseres på forskellige måder alt efter, hvilket studie eller hvilken videnskabstradition man befinder sig inden for Problemorienteret projektarbejde en kort begrebsafklaring Aalborg-modellen omtales både som problemorientering og problembasering. Fælles for begge er en læringsopfattelse, der baserer sig på læring som en aktiv tilegnelsesproces hos den enkelte. Endvidere er der et fælles fokus på en relation mellem teori og praksis, som gensidigt kvalificerer hinanden i processen. (Se fx Illeris, 1974, Bækkelund Jensen & Aarup Jensen in: Kolmos et al., 2004, Brødslev Olsen & Sørensen, 1995, Olsen & Pedersen, 2003 ). 4

5 I den oprindelige problemorienterede læringsopfattelse er det sådan, at et problem er noget, som opleves i den virkelige verden som et paradoks eller en anomali. Gennem bearbejdningen af et sådant paradoks skal projektet og især projektets konklusion munde ud i et kvalificeret forslag til, hvordan paradokset kan løses eller anomalien normaliseres, og en konklusion er altså at forstå som en løsningsmodel, der skal kunne anvendes i praksis ude i virkeligheden. Der er således en udpræget tilknytning til praksis, og den problem- orienterede læring var således en modreaktion til den stærkt teoretiske undervisning, der indtil da havde været praktiseret på højere læreanstalter. I den oprindelige forståelse af problemorientering, som vi genfinder den hos Illeris (Illeris, 1974), indgår også tværfaglighed som et karakteristikum. Dette hænger sammen med forståelsen af problemer som noget, der begribes i praksis og ikke inden for rammerne af et givet fagområde. Netop her findes en forskel mellem problemorientering og problembasering, da problembaseret læring i sin grunddefinition er mere curriculum-baseret. Dermed vil de faglige problemer hyppigere være defineret som mono-faglige problemer. En anden forskel mellem problemorientering og problembasering ligger i forståelsen af problemformuleringsprocessen. På grund af problembaseringens tættere anknytning til curriculum, vil problemerne ofte være formuleret på forhånd af underviseren eller i undervisningsmaterialet (se fx de Graff, 1993, Dirckinck-Holmfeld, 2000). Der er således tale om, at de studerende bearbejder og undersøger problemer, som de ikke selv har formuleret. I den oprindelige forståelse af problemorienteringen er det en væsentlig dimension af forståelsen, at problemer formuleres selvstændigt af de studerende selv. Dette ligger i grundforståelsen af problemer som noget, der opleves i den virkelige verden allerede i oplevelsen af et fænomen som et problem er de første faser af problemformuleringsprocessen gået i gang. Men udviklingen af de to begreber problemorientering og problembasering er ikke entydig. I stedet kan den nærmest karakteriseres som en gradbøjning af de oprindelige udgangspunkter. Som eksempel kan man operere med tre typer af problemorienteret projektarbejde, som illustrerer overlappet mellem forståelsen af problemorientering og problembasering Tre typer af problemorientering i projekter De tre typer af problemorientering er fremstillet som en progression, der kan gå over et helt studium på Aalborg Universitet. Denne progression kan i flere sammenhænge genfindes på store dele af AAU. 1 Opgaveprojektet, som i høj grad er styret af projektvejlederen. Både problemet og metoderne er valgt af vejlederen / lærerkorpset, og opgaven for de studerende er således at lave projektarbejde ud fra på forhånd fastlagte retningslinier. Disciplinprojektet, som er en projekttype, hvor faglig disciplin og metoder er fastlagt på forhånd af vejlederen / lærerkorpset, men hvor det er op til de studerende selv at definere selve opgaven/problemet, som der skal arbejdes med. Det rendyrkede problemorienterede projekt, hvor de studerende selv formulerer et 1 Se Kolmos, A (1996): Reflections on Project Work and Problem-based Learning i European Journal of Engineering Education vol 21 (no. 2) 5

6 problem. Til den selvstændige formulering af problemet hører også det selvstændige valg af teori, metode og empiri til at kunne bearbejde og analysere problemet og i sidste ende at kunne svare kvalificeret på problemstillingen i en konklusion. Man kan i skitsen genfinde de begrebsforståelser, der ligger bag problemorienteringen og problembaseringen. Man kan på den måde sige, at opgave- og disciplinprojekter er problembaserede forståelser og har til formål at give de studerende den kvalificerede faglig- hed, som skal til, for at de senere hen i deres studietid kan arbejde ægte problemorienteret. Disse projekttyper kan være med til at give de studerende de faglige briller, som er nødvendige for at kunne se gode faglige problemer. Netop i denne kompetence til at identificere gode faglige problemer, hvad enten de er mono- eller tværfaglige, ligger et af det problemorienterede projektarbejdes særlige udfordringer. At formulere faglige problemer kræver en særlig faglig indsigt, som giver de studerende evnen til at se noget som en interessant faglig problemstilling. Samtidig bevæger man sig i problemformuleringen og den efterfølgende udforskning ud i et ukendt fagligt område, hvor man ikke kender svarene eller nødvendigvis ved, i hvilken retning man skal arbejde (Brødslev Olsen 1993 og 1995). På Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser udgør selve det faglige felt læring og forandringsprocesser i sig selv en særlig ramme for projektarbejdet. I løbet af uddannelsen arbejder man dels med det rendyrkede problemorienterede projekt (fra modellen ovenfor), dels arbejder man med projektarbejdsformen som arbejdsform og problemorienteringen som erkendelsesform på nye måder, som ikke nødvendigvis indfanges af det ovenfor beskrevne. Fx kan noget projektarbejde tage afsæt i empiri, som man ikke selv har indsamlet, andet projektarbejde fokuserer på design o.a. Samtidig arbejdes der igennem uddannelsen også med nye former, når det gælder selve afrapporteringen. 3. Hvordan gruppearbejde? På uddannelsen optages studerende med mange forskellige bacheloruddannelsesbaggrunde bag sig. Det være sig fra akademiske bacheloruddannelser eller professionsbachelor- uddannelser som f.eks. lærer eller pædagog. En del studerende har desuden nogen eller måske endda megen erhvervserfaring, hvilket naturligvis kan være en god ressource at kunne trække på, f.eks. hvis man skal finde relevante praksisproblemstillinger at arbejde med. Men selv om man har en grundlæggende faglig kompetence og måske i tilgift en fagrelevant erhvervserfaringshorisont, og selv om man er vant til at arbejde sammen i grupper eller i teams i uddannelses- og/eller erhvervssammenhæng, er der behov for en indføring i både det at arbejde problemorienteret og det at arbejde i projektgruppe ud fra en problemformulering. Dette skyldes, at det at skrive problemorienterede projekter på en universitetsuddannelse er en helt speciel type samarbejde om en helt speciel type projekt, nemlig et projekt, som i sidste ende skal være et stykke akademisk arbejde, der skriver sig ind i en faglig kontekst og er med til at skabe ny viden og nye erkendelser. 6

7 3.1. Gruppedannelse På Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser er der mulighed for at lave projektarbejde i grupper med op til 5 studerende (ved specialeskrivning dog højst 3 studerende). Der er flere modeller for gruppedannelse, som skal omtales her. Det er ikke sikkert, at man kan adskille dem i praksis, men det er vigtigt at fremhæve, at studerende kan have forskellige kriterier, når de leder efter samarbejdspartnere. Måden at håndtere forskellige kriterier for gruppedannelse på kan være, at man meget hurtigt efter etableringen af en gruppe (eller i selve etableringsprocessen) taler sammen om de kriterier, man hver især har for et gruppesamarbejde. Uanset hvornår i et uddannelsesforløb man indgår i et gruppearbejde, er det af yderste vigtighed, at gruppemedlemmerne ekspliciterer deres forventninger til projektarbejdet (både hvad angår indhold, ambitionsniveau og organise- ring af samarbejdet). Uanset hvilken model man vælger for gruppedannelse, er der nogle helt grundlæggende præmisser for projektsamarbejde, der skal være opfyldt. Et gruppearbejde tager tid og kræver derfor, at man investerer tid i det. Samtidig kræver et velfungerende gruppearbejde, at man engagerer sig i sit projekt og i sin projektgruppe. Derfor opfordrer vi fra uddannelsens side til, at man fra gruppearbejdets begyndelse når frem til en fælles ramme for gruppearbejdet, fx ved formulering af en samarbejdskontrakt og opstilling af en milepælsplan for semesterets gruppearbejde Emnet som kriterium En måde at etablere et gruppesamarbejde på kan være, at det er interessefællesskabet om emnet, der afgør, hvem man danner projektgruppe med. Dette kan umiddelbart ses som den mest sunde og rigtige måde at danne projektgruppe på, fordi man på forhånd er enige om, hvilket emne man vil arbejde med. På den anden side kan denne enighed også være en hindring for, at man i gruppen får diskuteret sin problemformulering grundigt nok. Det kan ligge implicit i gruppen, at man ikke behøver at diskutere sit udgangspunkt for projektet, og derfor kan man risikere, at det først alt for sent viser sig, at udgangspunktet alligevel ikke har været det samme for alle i gruppen Ambitionsniveau som kriterium En anden dimension, som kan være af afgørende betydning, er ambitionsniveauet for projektarbejdet. Der kan være et ambitionsniveau både for selve processen om samarbejdet, ligesom man kan have ambitioner for den videnskabelige kvalitet af den endelige projek rapport og den bedømmelse, man opnår for projektet til eksamen. Ambitionsniveau for samarbejdet er en væsentlig dimension, som man bør have overvejet med sig selv, når man begynder at etablere grupper. Hvor meget tid ønsker man at investere i projektarbejdet? Er det et realistisk tidsforbrug? Hvor tit ønsker man at mødes med sin projektgrupppe? Ønsker man i vid ustrækning at kommunikere via Moodle? Disse overvejelser kan også danne udgangspunktet for en frugtbar samtale med de øvrige medlemmer af ens 7

8 projektgruppe, når man skal i gang med at organisere samarbejdet og lave arbejdsplan Tildeling af vejledere Til at varetage projektvejledningen sammensættes et vejlederkorps, som er kvalificerede inden for de områder, som skal indgå i projektarbejdet. Herudover har den enkelte vejleder også en specifik viden inden for et eller flere områder, som han eller hun har forsket i/arbejdet med afhængigt af interesse og faglig baggrund. Når de studerende har indsendt projektforslag bliver disse gennemlæst af vejledergruppen, hvorefter der indkaldes til et vejlederfordelingsmøde. I tildelingen af vejledere sigtes der imod den bedst mulige matchning af projektforslagene og vejledernes faglige profil og interesser. Som hovedregel kan man som studerende ikke forvente, at ens vejleder kan give detaljeret, faglig vejledning inden for områder, som ligger uden for semesterets/modulets område, men nok at vejlederen på baggrund af projektgruppens arbejdspapirer, hvori andre områder bliver præsenteret kan kommentere og diskutere relevansen af disse. Har man som studerende uddybende spørgsmål inden for områder, som ens egen vejleder ikke kender så meget til, er man velkommen til at kontakte andre ressourcepersoner med konkrete, afgrænsede spørgsmål Faser i projektgruppens arbejde Et projektarbejde kan deles op i nogle overordnede faser. Disse faser opstilles som regel som om de optræder i et lineært forløb først formulerer man sit problem, så finder man sit teoretiske og metodiske udgangspunkt, hvorefter man udfører sin undersøgelse og til slut skriver man den endelige projektrapport. Men forløbet er slet, slet ikke lineært. Der er snarere tale om, at alle faserne hører sammen i et større kompleks, og det vil ofte også være sådan, at man i løbet af processen med at udarbejde projektet vil bevæge sig frem og tilbage mellem nogle af faserne. Når man planlægger de forskellige faser med sin gruppe, kan man prøve at indbygge plads i tidsplanen, sådan at der er tid til at komme tilbage til nogle af de første faser undervejs. Og selvom man afsætter denne tid til at revidere de første dele af projektet, skal man alligevel gøre sig selv den tjeneste at give sig selv og gruppen deadlines i tidsplanen. Hvornår skal den foreløbige problemformulering være færdig? Hvornår skal udvalgt litteratur være læst? Hvem står for at lave aftaler, hvis man skal lave empiriske undersøgelser? Kan man lave en råskitse over, hvornår man har brug for feedback fra vejlederen? Det kan være en god idé, at man ret tidligt i forløbet laver et sådant udkast til tidsplan for projektarbejdet, og at denne plan drøftes med vejlederen Emne- og problemformuleringsfasen Problemformuleringen er projektets omdrejningspunkt og et nødvendigt styreredskab i arbejdet. Det er problemformuleringen, som bestemmer, hvad projektet skal omhandle og sigte imod. Derfor er det vigtigt, at man på et tidligt tidspunkt foretager en emneafgrænsning, samt at man i 8

9 gruppen formulerer og efterfølgende diskuterer projektets (foreløbige)problemformulering med vejlederen. Emneafgrænsningen og problemformuleringsfasen er altså så at sige det, man først gør i et projektarbejde. Emnet er noget, som man har en vis fornemmelse for som udgangspunkt for sit projekt og sin problemformulering. Problemformuleringsfasen er ikke nødvendigvis en fase, der er overstået i et samlet forløb. Ofte vil det være sådan, at man på baggrund af de første fornemmelser for emnet laver en foreløbig problemformulering, som skal bearbejdes gennem tilegnelse af yderligere viden om den overordnede problemstilling, egnede teorier og metoder og ikke mindst overvejelserne om, hvilke informationer og hvilken empiri (i det omfang empiri kan eller eventuelt skal indgå i projektrapporten jf studieordningen), der skal til for at kunne svare på problemformuleringen. Denne proces forløber interaktivt og vil føre til, at man kommer tilbage til sin problemformulering og kvalificerer den yderligere. Denne proces kan forekomme flere gange i løbet af projektarbejdet efterhånden som man i gruppen tilegner sig ny viden gennem litteraturstudier, arbejde med empiri, diskussion, skriveprocesser og vejledning. Det er meget vigtigt, at hele projektgruppen tager del i problemformuleringsarbejdet både i den indledende fase og løbende i forbindelse med efterfølgende justeringer. Og det er vigtigt, at gruppen sørger for løbende at inddrage vejlederen og drøfte de drejninger, som man evt. ønsker, at projektarbejdet skal tage undervejs i forløbet. Til at fastholde og dokumentere den udvikling, som problemformuleringen gennemgår i løbet af projektarbejdet, kan det anbefales at føre en logbog over sin problemformulerings bearbejdningsprocesser. En sådan logbog indeholder en ordret gengivelse af problemformuleringen på den nøjagtigt angivne dato samt argumenter for, hvorfor den er bygget op på denne måde. Næste indføjelse i logbogen er den næste ændring og/eller justering af problemformuleringen, datoen for ændringen og argumenter for, hvorfor denne udgave af problemformuleringen er bedre end den tidligere, og så fremdeles. I denne fase er det også vigtigt at gøre brug af de ressourcer, som Aalborg Universitets- bibliotek (AUB) stiller til rådighed. På AUB kan man få informationsvejledning til projektets problemformulering, ligesom man som studerende har adgang til store ressourcer af litteratur (bøger, tidsskrifter, online-materialer, søgebaser mm). Informationssøgningen og informationsvejledningen er en meget vigtig proces at integrere i denne første fase af projektarbejdet Undersøgelsesfasen Undersøgelsesfasen i et projektarbejde omfatter de teoretiske og metodiske overvejelser og eventuelt indsamling og undersøgelse af kvalitative og kvantitative data (ens egne eller andres undersøgelser). Det er vigtigt at se teorien og empirien som to tæt forbundne aspekter, der har en intern sammenhæng og i dialog med hinanden begrunder hinandens eksistens i projektet. Undersøgelsesfasen tager tit længere tid, end man regner med. Hvis man selv skal foretage en 9

10 empirisk undersøgelse, hvad enten den er kvantitativ eller kvalitativ, skal man sætte god tid af til at udarbejde grundige spørgeskemaer, interviewguides, observationsdreje- bøger eller andre redskaber, man måtte have brug for. Dette vil være en fase i undersøgelsen, hvor man også kunne have brug for kommentarer fra vejlederen, hvilket også skal plottes ind i tidsplanen. Desuden tager det tid at lave aftaler med de mennesker, man skal arbejde med i sin eventuelle empiriske undersøgelse. Hvis man ikke selv skal foretage den empiriske undersøgelse, men derimod baserer sit projekt på andres undersøgelser, er der alligevel ting, som tager længere tid, end man regner med. At skaffe litteratur er noget, som kan vare overraskende længe. Dels er selve søgeprocessen (på Internettet, på bibliotekers søgebaser osv.) i sig selv en tidkrævende proces, dels kan det vare lang tid at få fremskaffet bøger og artikler, som man hverken kan finde on-line, på det lokale bibliotek eller på AUB. Fjernlån er en til tider langsommelig proces. Derfor må man planlægge sit projektarbejde således, at alt ikke går i stå, så længe gruppen venter på at få bøger hjem i fjernlån. Her er det igen oplagt at benytte sig af de servicetilbud, man kan gøre brug af på AUB, både ved planlægning af fjernlån og ved søgning i relevante databaser mm. Uddannelsen arrangerer aktiviteter på AUB, således at studerende kan lære bibliotekets tilbud at kende Skrivefasen Skrivefasen er også en af de faser, som man ikke kan afgrænse i et lineært forløb. Det er meget vigtigt, at man hurtigt får taget hul på at skrive bidrag til projektet. Det viser sig hyppigt, at det kan være svært og tidkrævende at få omsat gruppens problemformuleringstanker til skrift, ligesom det ofte først er i de skrevne udkast til et afsnit eller et kapitel, at man rigtigt får slået fast, om nu alle i gruppen virkelig har den samme opfattelse af det skrevne. Der er også en meget central dimension i det at skrive udkast til projektet det er nemlig disse udkast, der skal danne grundlag for projektvejledningen! I begyndelsen af projekt- arbejdet er det klart, at udkast til problemformulering mm. ikke kan foreligge i nogen endelig form, og man holder da også ofte det første vejledermøde og har måske den første skriftlige kontakt via Moodle på baggrund af relativt løst formulerede tanker og idéer i f.eks. stikordsform. Men senere hen i projektarbejdet er det vigtigt, at gruppen får skrevet udkast til projektet og bearbejdet dem internt i gruppen inden udkastene i revideret form sendes videre til vejlederen, således at vejlederen har det bedst mulige udgangspunkt for at kunne vejlede. I denne fase er det også vigtigt for projektgruppen at holde balancen mellem arbejdsdeling og fælles arbejdsproces. Hvis gruppens medlemmer skriver enkeltvis på afsnit til projektrapporten, er det vigtigt, at disse afsnit bearbejdes fælles, eller at man benytter sig af forskellige metoder for at understøtte den fælles arbejdsproces. Det at skrive et projekt er noget, der kræver bevidst arbejde med både den enkeltes individuelle og gruppens fælles skriveproces. Man skal også i gruppen overveje, om man stiler mod et harmoniseret sprogbrug, hvor alle i gruppen skriver ens, eller om man ønsker, at forskellige 10

11 personers sprogstil kan skinne igennem. Der er ikke noget krav til, at sproget skal være fuldstændigt harmoniseret, men der bør være et stilleje, som alle skribenter i gruppen befinder sig på. Lige som det er vigtigt at overveje forhold omkring sprogbrug, er det også hensigtsmæssigt at forholde sig til om- eller hvordan eventuelle uenigheder må optræde i projektrap- porten. Er det i orden, at der optræder meningsforskelle, eller ønsker man at tilstræbe, at projektet kommer til at fremstå holdningsmæssigt homogent? 3.7. Om det at skrive et godt projekt og overholde akademisk standard for skriftlig formidling For at projektrapporten kan opnå et højt fagligt niveau bør den leve op til følgende retningslinjer: Den skal diskutere og argumentere for relevansen af projektets problemstilling i forhold til studiet i læring og forandringsprocesser. Den skal fremstille problemstillingen i en klar og forståelig problemformulering, samt redegøre for projektets målsætning og afgrænsningen af projektets emne. Den skal indeholde en konklusion der forholder sig eksplicit til problemformuleringen. Den skal diskutere anvendeligheden af den anvendte metode/løsningsstrategi i forhold til projektets problemformulering. Det er desuden vigtigt, at projektrapporten er velformidlet. Hertil hører bl.a., at man: Angiver sine kilder (f.eks. i form af argumenter, tekster, citater, eksempler) præcist. Det anbefales, at kildehenvisninger skrives i parentes i brødteksten (forfatter, årstal, side). Udførlig kildehenvisning skal fremgå af projektrapportens litteraturliste. Ved brug af fodnoter er opmærksom på, at brødteksten skal kunne læses uden at man læser fodnoten. Det vil sige, at fodnoter skal ses som supplementer til brødteksten ikke som forudsætninger for at forstå denne. Følger gældende regler for retskrivning og tegnsætning - for dansks vedkommende er de nedfældet i Retskrivningsordbogen. Der findes en lang række gode bøger om arbejds- og skriveprocesser på videregående uddannelser. Se f.eks. litteraturlisten i denne guide Nyttige IT-redskaber til brug i projektarbejdet En ting, som simpelthen skal fungere i et gruppearbejde, er udvekslingen af filer og dokumenter. Her bør man aftale det i gruppen, hvis det er nødvendigt med et fælles filformat. Det er vigtigt, at man hurtigt får testet internt i gruppen, om man kan udveksle filer uden problemer. Endvidere bør man i gruppen aftale et system til angivelse af versions- nummer på dokumenter til projektet, fx via navngivelse af dokumenterne, oprettelse af undermapper i fx Mahara (som hører til Moodle) til at holde styr på ældre og nyere versioner af dokumenter eller hvilken løsning man nu måtte anse for mest hensigtsmæssig. Vigtigst er det, at man finder en 11

12 struktur, der støtter gruppens arbejde i at holde styr på dokumenter og arbejdspapirer undervejs. Hvis man har brug for dokumenter, som ligger tilgængeligt i Mahara og som skal udbygges løbende (fx huskelister over anvendt litteratur), kan man vælge at gøre brug af de interne Mahara-dokumenter. 4. Projektvejledning Den kontakt mellem gruppe og vejleder, som foregår i starten af projektarbejdet, er meget vigtig i forhold til at få hul på dialogen og det gode samarbejde. Det er desuden en god ide at man i gruppen på et tidligt tidspunkt udarbejder en (foreløbig) plan for projektarbejdsperioden, som kan fremlægges for vejlederen til orientering og kommentering. I starten af projektarbejdet kan man måske i gruppen føle, at henvendelser til vejlederen sker på baggrund af relativt løse overvejelser og idéudkast men det er vigtigt, at dette ikke bremser gruppen i at søge vejledning! Længere inde i forløbet, når gruppen har fået hul på selve projektarbejdet og begynder at skrive deciderede afsnit til projektet, er det vigtigt, at udkast til afsnit, eventuelle empiriske problemer mm. diskuteres internt i gruppen, inden man går videre til vejlederen. Et udkast til f.eks. kapitel 2 eller en revideret problemformulering skal altså være diskuteret igennem af gruppens medlemmer, inden det sendes videre til vejlederen. En projektvejleder kan opfattes som en sparringspartner på projektet. Projektvejlederen har intet direkte ansvar for det endelige resultat af projektet, men det er projektvejlederens ansvar at tage stilling til, hvorvidt gruppens problemformulering ligger inden for temarammen. Desuden vil projektvejlederen kunne give råd og vejledning i forbindelse med empiriske undersøgelser, herunder også at fraråde empiriske undersøgelser, hvis de af den ene eller den anden grund ikke ser ud til at kunne gennemføres inden for projektets rammer. Når vejlederen har fået tilsagn fra de studerende om, at de væsentlige dele af projektet er blevet afleveret, bør vejlederen gøre gruppen opmærksom på det, hvis han/hun vurderer, at materialet er på et så lavt niveau, at der er en reel risiko for ikke at kunne bestå projekteksamen. Modsat betyder en tilkendegivelse fra vejlederside om, at et projekt efter hans eller hendes opfattelse vil kunne bestå, ikke, at vejlederen har sendt nogen signaler om, hvor godt projektet er, eller hvilken karakter man vil kunne opnå. Vejlederen kan og skal med andre ord ikke stille garantier i forhold til projektet og eksamen og det er væsentligt at huske på, at den egentlige bedømmelse af projektet foregår ved den mundtlige projekteksamen, hvor eksaminators og censors vurderinger og forhandling resulterer i karaktergivning Vejlederkontakt og -kontrakt En vejleder fungerer i høj grad på tilkaldbasis. Derfor skal man i projektgruppen holde fast i, at man skal henvende sig til sin vejleder, hvis man har problemer vejlederen henvender sig almindeligvis ikke selv. Det er en god idé i starten af projektarbejdsfasen at tale med sin vejleder 12

13 om, hvor meget man kan forvente at kunne bruge vedkommende, altså hvor meget vejledning der er tilknyttet projektgruppen og på hvilke tidspunkter. Ifht. ressourcespørgsmålet er det sådan, at vejlederen honoreres med 10 arbejdstimer pr. studerende. Disse 10 arbejdstimer omfatter vejlederens mødeforberedelse, læsning af gruppens arbejdspapirer, udarbejdelse af skriftlig respons samt afholdelse af eksamen. Det vil sige, at vejlederen pr. studerende i alt kan tilbyde ca. 2½ timers vejledning i form af møder (ansigt-til-ansigt eller pr. telefon) og skriftlig kontakt. Det er vigtigt at få talt med vejlederen om rammerne for vejledningen, fordi samarbejdet mellem vejleder og gruppe skal være baseret på, at man har en fælles opfattelse af, hvilke betingelser, der er for vejledningen, og hvilke roller og funktioner vejlederen og de studerende hver især skal udfylde i processen. Vejledere har fælles rammer for projektvejledning. Alligevel er vejledere forskellige. Som nævnt i afsnit 3.2 om vejledertildeling, er alle vejledere i kandidatuddannelsens vejlederkorps kvalificerede inden for de områder, som projektarbejdet på et givet semester/modul omhandler. Herudover har vejlederne hver især en række faglige kompetencer inden for forskellige fagområder. Vejledere er også forskellige som personer og i deres måde at vejlede på. For at etablere et godt udgangspunkt for samarbejde er det en god idé at man på et tidligt tidspunkt taler med sin vejleder og fra starten af projektvejledningen får afstemt forventningerne til samarbejdet. Der kan være en række ting, som det kan være rart at få vendt f.eks. at tale med vejlederen om tidsfrister i forbindelse med aflevering af materiale til kommentering, perioder hvor vejlederen og medlemmer af projekt- gruppen er bortrejst, holder ferie eller lignende, brugen af Moodle o.a. For at få det optimale ud af samarbejdet med vejlederen, nytter det fx ikke noget at vente til en uge før projektaflevering, før man afleverer hele projektet på en gang. For det første er det slet ikke realistisk, at vejlederen kan nå at læse hele projektet inden afleveringsfristen. For det andet er det ikke realistisk, at gruppen kan nå at forholde sig til og evt. implementere nogle ændringer i projektet på baggrund af vejlederens kommentarer hvis altså vejlederen kunne nå at læse de tilsendte udkast. For det tredje får man ikke udnyttet potentialet i projektvejledningen optimalt, hvis man ikke har haft en dialog med vejlederen løbende gennem projektarbejdet. Samarbejdet med vejlederen er en proces, der bør strække sig over hele projektarbejdsperioden. Dette betyder ikke, at man skal tale/skrive med vejlederen hver uge, men det betyder, at man bør tilknytte vejlederen og få hans eller hendes feedback tidligt i forløbet og i forbindelse med de store faser i projektet: Problemformuleringen og undersøgelsesfasen. Det kan også være en god idé, at man lige en gang imellem skriver en orientering til vejlederen om, hvordan arbejdet skrider frem på den måde kan man holde kontakten ved lige, og man undgår, at vejlederen hægtes af undervejs i projektarbejdet. I en række tilfælde vil en løbende orientering også udover vedligeholdelsen af kontakt også kunne betyde, at vejlederen kan bibringe gruppen gode idéer, eller evt., at han/hun opdager og gør opmærksom på lurende farer i relation til projektarbejdet. En god metode, som er velegnet til at fastholde projektvejledningen i projektgruppen, er at skrive referater eller stikord fra vejledermøderne eller opsummeringer af den vejledning, der 13

14 finder sted i skriftlig form. Disse dokumenter kan indgå som ressource i projektgruppens videre arbejde, ligesom de kan bruges i portfoliosammenhæng, på projekt- hjemmeside og til at tematisere projektets udvikling med projektvejlederen. 5. Den færdige projektrapport 5.1. Krav til projektrapportens indhold og omfang Projektrapporten kan udarbejdes i grupper på op til 5 studerende (specialer op til 3 studerende). Formålene for projektarbejdet fremgår af den gældende studieordning. Omfanget af en projektrapport beregnes således: Det humanistiske Fakultets retningslinier er som følger: Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet f.eks. titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et for- ord. Kravene til omfanget af en given projekt- eller specialerapport fremgår af studieordningen Projektaflevering Projektrapporter skal afleveres på uddannelsens sekretariat på følgende adresse: Studerende i Ålborg: Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Sohngårdsholmsvej Aalborg Att.: Karina Nørnberg Bærskog Studerende i København Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet København Meyers Vænge København SV Att. Steen Nielsen Projektrapporterne skal foreligge i papirudgave i tre (3) eksemplarer et til censor, et til eksaminator og et til uddannelsens arkiv. Rapporterne skal være sekretariatet i hænde senest kl den dag, som er fastlagt som sidste frist for aflevering. Rapporterne skal være indbundne (limryg, spiralryg el. andet) eller de skal være samlet i en mappe. (Husk at forsyne den færdige rapport med tilstrækkelig venstre margen til, at den kan læses uden at lim- eller spiralryggen brækkes op, når man bladrer i den). Sekretariatet sørger for at distribuere projektrapporterne til censor og eksaminator, men det er de studerende selv, 14

15 der skal kopiere alle rapporterne (også til projektgruppens medlemmer). De studerende afholder selv omkostningerne ved kopiering. Som studerende vælger man frit projektets titel, og rapportens forside kan udformes som gruppen ønsker det. Vær opmærksom på i forbindelse med udformning af forsider og i projektet i øvrigt ikke at bruge billeder eller lign., som er beskyttet af copyright. Der er en række informationer, som skal fremgå enten af rapportens forside, eller af et titelblad forrest i rapporten. De informationer, som tydeligt skal angives, er: Gruppemedlemmernes navn, studienummer og underskrift. Uddannelsens navn, uddannelsesstedets navn, angivelse af semester. Vejlederens navn. Afleveringsdato. Rapportens art (projektrapport eller specialerapport). Rapportens omfang (antal normalsider, jvf. afsnit 5.1). Tydelig markering af, om der er tale om en fortrolig rapport AUBs elektroniske projektbibliotek Udover, at projekt- og specialerapporterne skal indleveres til sekretariatet i papirudgave, har Studienævnet for Læring og Filosofi besluttet, at uddannelsens studerende skal have mulighed for at benytte AUBs projektbibliotek. Studienævnet har besluttet, at det er frivilligt at uploade de enkelte semesterprojekter i projektbiblioteket, til gengæld er det et krav, at alle specialer bliver uploadet i projektbiblioteket. Som studerende uploader du selv dit projekt/speciale til projektbiblioteket, dette gøres ved at gå ind på adressen I venstre hjørne finder du menupunktet Opret nyt projekt, hvorefter indberetningsformularen udfyldes med de påkrævede oplysninger. Projektet bliver først synligt og søgbart i projektbiblioteket efter endt eksamen (og efter at projektet er bestået). Det er uddannelsens sekretær, som godkender projektet efter endt eksamen, og efter godkendelsen vil projektet blive synligt i projektbiblioteket. Specialet skal være uploadet senest på afleveringsdatoen, dermed har du som studerende først afleveret dit speciale, når sekretæren har modtaget det i 3 eksemplarer og samtidig kan se, at specialet er uploadet til projektbiblioteket. Fortrolige projekter kan også tilføjes projektbiblioteket. Nederst i indberetningsformularen finder du en afkrydsningsboks Ikke offentligt tilgængelig. Når denne boks er krydset af vil projektet ikke være tilgængeligt for andre end studiets sekretær samt projektbibliotekets redaktion. 15

16 Har du spørgsmål til projektbiblioteket eller problemer vedrørende upload kan disse skrives til eller henvendelse på tlf Projekteksamen Den stude- rende bedømmes ved projekteksamen af en eksaminator (vejlederen) og enten en intern censor eller en ekstern censor, som kommer fra et censorkorps beskikket af Videnskabsministeriet. Eksamen foregår som en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Bedømmelsen foretages samlet på baggrund af den mundtlige eksamen. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Prøverne foregår som beskrevet i studieordningen. Projekteksamen er normeret til i alt 45 minutter. Votering, afgivelse af karakter og øvrig tilbagemelding finder sted inden for den normerede tid. Studerende har normalt mulighed for (men ikke pligt til) at indlede selve prøven med et kort, mundtligt oplæg. Formålet med at holde oplæg er, at man på den måde får mulighed for at uddybe centrale ting i projektet, tilføje ting, perspektivere (dvs. bringe forhold frem, som rækker ud over selve projektrapporten, uddyber eller supplerer den). Oplæg kan evt. afsluttes med, at den studerende formulerer 1-3 spørgsmål, som vedkommende gerne vil diskutere. Den studerendes oplæg bør ikke fylde mere end højst 4-5 minutter, da der ellers går for megen tid fra selve eksaminationen. Oplæg kan være en god måde at komme på banen på. Med oplæg kan den studerende markere særlige interesser og på den måde pege på områder, hvor eksaminator kan starte diskussionen. Det at holde et oplæg og hurtigt få sagt noget kan samtidig have den positive virkning, at det mindsker eventuel nervøsitet Bedømmelsen Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at den studerende: 1. tager begrundet og selvstændig stilling i diskussionen og ikke blot accepterer eller afviser argumenter 2. viser at han/hun har forstået de centrale begreber i projektet og kan anvende dem i diskussionen af rapporten som helhed og af sine egne bidrag til den 3. kan redegøre for den anvendte metode og dennes fordele og ulemper og begrunde, at metoden er valgt fremfor andre metoder Ved prøven er vejlederen eksaminator og leder af eksaminationen. Han/hun indleder eksaminationen og gør opmærksom på tidsrammen for prøven. Som leder af diskussionen skal eksaminator desuden: 16

17 1. fastsætte den samlede eksamensdagsorden 2. styre ordet og tiden 3. stille spørgsmål, der gør det muligt for den studerende at redegøre for den viden, denne har tilegnet sig, at diskutere den og reflektere over den. Censors opgave er bl.a. at sikre sig, at eksamen foregår i overensstemmelse med diverse bestemmelser, herunder studieordningen, og at sikre sig, at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og andre regler, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Af studieordningen fremgår det, hvor lang tid der er afsat til hver enkelt eksamen. Eksempel på tidsplan for en eksamen (ved eksamen hvor der er afsat i alt 45 minutter): 1. Velkomst, fastsættelse af dagsorden ved eksaminator (2 minutter) 2. Oplæg ved den studerende (5 minutter) 4. Diskussion med afsæt i oplægget og projektrapporten (28 minutter) 5. Votering og mundtlig tilbagemelding af karakter (10 minutter) Ovenstående er et eksempel på et eksamensforløb andre forløb er også mulige, idet det konkrete udgangspunkt for eksaminationen (projektrapporten) vil danne udgangspunkt for en prioritering. Det er meget vigtigt, at man husker at snakke eksamen igennem med sin vejleder inden projektaflevering. Studerende rådes i øvrigt til inden eksamen at genlæse og sætte sig godt ind i Studieordningen og Eksamensordningen. 17

18 6. Litteraturhenvisninger Problemorienteret projektarbejde kan ikke læres ved at læse sig til det, hverken i denne guide eller i nogle af nedenstående bøger og artikler. På den anden side kan projektarbejde heller ikke læres ved udelukkende at udleve det i praksis. Man har brug for begge dele, og hyppigt er det sådan, at metodebøger bliver genlæst af studerende enten i løbet af første projektarbejde eller umiddelbart bagefter, mens man stadig har oplevelserne fra projektarbejdet i frisk erindring. Som støtte for projektarbejdet anbefaler vi, at man ud over nærværende projektguide, læ- ser følgende to grundbøger: Rienecker, L. og Jørgensen, P.S..: Den gode opgave: opgaveskrivning på videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur Olsen, P. og Pedersen, K (red.): Problem-orienteret projektarbejde en værktøjsbog. København: Roskilde Universitetsforlag. 3. udgave, Desuden kan følgende henvisninger være af interesse: 6.1. Litteratur om skriveproces, problemformulering, projektarbejde og rapportskrivning Aarup Jensen, A. & Bækkelund Jensen, H.: Back to the future theory and practice in adult practitioners problem oriented project work. In: Kolmos et al.: The Aalborg PBL Model. Progress, Diversity and Challenges, Aalborg Universitetsforlag, 2004 Adolfsen, J. (1985). Problemer i videnskab: en erkendelsesteoretisk begrundelse for problemorientering. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Algreen-Ussing, H. & Fruensgaard, N. (1990). Metoder i projektarbejde: Problemorientering og projektarbejde. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Altenborg, U. & Olsen, J. B.(1994). Studerendes oplevelser af projektarbejde. En undersøgelse af et projektforløb på Ergoterapeutuddannelsen. Aalborg: Aalborg Universitet. (TNP-serien nr. 35) Andersen, I. (red.) (1990). Valg af organisationssociologiske metoder: et kombinationsperspektiv. Samfundslitteratur. (Kap. 4 og 5 om problemformuleringen og det teoretiske forarbejde.) Behrens, C. F. et al. (1994). Projektarbejdspædagogik: Om tre tolkninger af problemorienteret projektarbejde. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. (Tekster fra IMFUFA / Roskilde Universitetscenter, Institut for Studiet af Matematik og Fysik samt deres Funktioner i Undervisning, Forskning og Anvendelser; nr. 277) 18

19 Dahl, P. N. (2000) Studenter-afstemt vejledning: om vejlederkommunikation og projekt- arbejde. (Theory and practice - the janus head of education?). Nordisk Pedagogik, vol. 19, (nr. 4) side (Artikel om sammenhængen mellem projekttyper, studenterforudsætninger, vejlederstile m.m. ud fra bl.a. erfaringer fra projektvejledning og supervision på AAU.) de Graff, Erik (1993): Introduction: the principles of problem-based learning. In: Implementation of Problem-based Learning in Higher Education (de Graff, Erik & Bouhuijs, Peter A.J. (eds)). Thesis Publishers. Amsterdam. Dirckinck-Holmfeld, Lone (2000): Virtuelle læringsmiljøer på et projektpædagogisk grundlag. In: At undervise med IKT (Heilesen, Simon (ed).). Samfundslitteratur. Frederiksberg Elbow, P. (1998) Writing without teachers. - 2nd ed. - New York: Oxford University Press. (En klassiker om forskellige skrive- og feedbackteknikker.) Elbow, P. (1998) Writing with power: Techniques for mastering the writing process - 2nd ed. - New York: Oxford University Press. (En bog om skriveprocessen ved faglig skriv- ning. Mange gode idéer til hele den faglige skriveproces.) Holten-Andersen, C. et al. (1987). Invitation til projektarbejde: En problematiserende fremstilling- 2. udg., 3. opl. Kbh.: Gyldendal (Gyldendals pædagogiske bibliotek). (Lille bog med en bredere indføring til problem og projektorienterede arbejdsformer. Bogen er primært tænkt anvendt i forskellige former for pædagoguddannelser, men giver også praktiske anvisninger til problemorienterede arbejdsformer på universitetsniveau.) Illeris, Knud (1974): Problemorientering og deltagerstyring. Oplæg til en alternativ di- daktik. Munksgaard. København. Illeris, Knud (1998): Erfaringspædagogik og projektarbejde., In: Pædagogiske teorier (Bisgaard, Niels Jørgen (ed)). Billesø & Baltzer. Værløse. Jensen, L. B. (1994) Ud af elfenbenstårnet: fortælleteknik for fagfolk der vil skrive en god historie udgave. - Frederiksberg: Samfundslitteratur. (En bog, som handler om, hvordan man balancerer på den knivskarpe æg mellem fagligheden og den spændende fremstilling.) Katzenelson, B (1988). Vejledning i affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder med særligt henblik på psykologi. 2. ed. Kbh.: Dansk psykologisk Forlag. København. (God håndbog/opslagsbog/vejledning i, hvordan man skriver en opgave/et videnskabeligt værk, der kan honorere de videnskabelige krav.) Keldorff, S. Projektarbejdets socialpsykologi. I: Lone Krogh (red.) Universitetspædagogik for adjunkter. Materialesamling , Kap. 15. Aalborg: PUC 19

20 Kolmos, A. (1996) Reflections on Project Work and Problem-based Learning. I. Euro- pean Journal of Engineering Education vol. 21 (no. 2) pp Kolmos et al.: The Aalborg PBL Model. Progress, Diversity and Challenges, Aalborg Universitetsforlag, 2004 Kvale, Steinar: InterView en introduktion til det kvalitative forskningsinterview Hans Reitzels Forlag, 1997 Laursen, E. (1994). Problembaseret projektarbejde: evaluering af den samfundsvidenskabelige basisuddannelse; rapport 3. Aalborg: Aalborg Universitet. Nielsen, Peter: Produktion af viden en praktisk metodebog. 2. Udgave, Teknisk Forlag, 1999 Olsen, J. B. (1993). Kreativ voksenindlæring: en indlæringspsykologisk og videnskabsteoretisk analyse og nyvurdering af problemorienteret projektarbejde på Åbent Universitet. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. (TNP-serien; nr. 26). Olsen, J. B. (1994). Intellekt og indlevelse: om et nyt grundlag for tværfaglighed i projektarbejde. Aalborg: Aalborg Universitet. (TNP-serien; nr. 33) Olsen, J. B. (1994). Studerende i konsulentrollen. Om projektarbejde og praktisk problemløsning. Aalborg: Aalborg Universitet. (TNP-serien; nr. 31) Olsen, J. B. (1995). Processen med problemet. En komparativ analyse af udviklingsprocesser i problemorienteret projektarbejde. Aalborg:, Aalborg Universitet. (TNP-serien nr. 38) Olsen, J. B. & Sørensen, L.W. (1995). Problembaseret indlæring en introduktion. Aal- borg: Aalborg Universitet. (TNP-serien nr. 34).(En kort introduktion til problembasering, problemformulering samt gode råd om gruppesamarbejde og brug af vejleder.) Rienecker, L. (1991). Tekster til tiden: undgå skriveblokering. Kbh.: Dansk psykologisk Forlag. (Om skriveprocesser på universitetet og andre videregående uddannelser, især teknikker til at komme i gang, emnevalg, arbejdsproces, feedback og vejledning.) Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray: Opgaveskrivning på videregående uddannelser. En lærerbog. København: Samfundslitteratur (Om skriveprocesser, emnevalg, opbygning af argumenterende opgaver. Indeholder øvelser i forhold til mange elementer af skriveprocessen.) 20

Principper for problem- og projektbaseret læring. PBL-Aalborgmodellen

Principper for problem- og projektbaseret læring. PBL-Aalborgmodellen Principper for problem- og projektbaseret læring PBL-Aalborgmodellen AALBORG, MARTS 2011 2 PrinciPPer for Problem- og Projektbaseret læring Indholdsfortegnelse Indledning 4 Centrale begreber 5 01. Vision

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1)

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) For studerende som begynder modulet i 2011 Modulet Ledelse og medarbejdere: Ledelse

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 5 Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (LO1)

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 5 Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (LO1) Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 5 Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (LO1) For studerende som begynder modulet i 2011 Modulet Ledelse og Organisation 1: Organisation

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling Januar 2015 Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling november 2011 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Eksamensprojekt 2009 2010

Eksamensprojekt 2009 2010 Eksamen i teknikfag Eksamen i teknikfag består af et eksamensprojekt og en mundtlig prøve. I eksamensprojektet udarbejder den studerende/gruppen en rapport og et praktisk udført produkt på baggrund af

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Studieordning del 5-2014

Studieordning del 5-2014 Studieordning del 5-2014 Afsluttende eksamensprojekt Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 5 Afsluttende eksamensprojekt 1. Formålet med

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST januar 2012 INDHOLD Prøven på 4. semester: Individ, institution og samfund Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20...4 International modul... 7 Prøven på 5. semester:

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

Metodeguide til aktionsforskningsprojekt

Metodeguide til aktionsforskningsprojekt Metodeguide til aktionsforskningsprojekt Produktionsprojekt 3. semester Kirsten Jæger, august 2003 Prøvetitel: Prøve 4 FRI MUNDTLIG PRØVE PÅ BASIS AF PROJEKTRAPPORT INDEN FOR OMRÅDET PRODUKTION ECTS: 10

Læs mere