Lokale tiltag skaber fremgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokale tiltag skaber fremgang"

Transkript

1 Nødblus: Er de virkelige så vigtige? Unik klassiker: Liebhaverbåden Hinrichsen 34 Internet til søs: Hvorfor så svært? Unge i sejlsport: Lokale tiltag skaber fremgang BAADMAGASINET.DK BK 30. juli 26. aug Pris Dkk 59,95 BK returuge 35 Prestige 420 / 420S: Nytænkning sikrer privatlivets fred Oure: Den fedeste måde at lære at sejle på

2 Vores mest reaktive autopilot nogensinde I Garmin GHP Reactor autopilot er det elektroniske kompas erstattet af en AHRS-sensor, som normalt bruges i fly, og som udover kompasinformationerne også registrerer hvordan båden bevæger sig i søerne og kompenserer for det i styringen. Det nye system minimerer headingkorrektion, ruteafvigelse, rorbevægelse og strømforbrug og giver en maksimalt komfortabel sejlads. GHP Reactor er også mindre følsom for magnetisk påvirkning og er lynhurtig at sejle ind. Reactor har naturligvis Garmins suveræne funktioner som integration med automatisk ruteberegning på plotteren samt Shadow Drive som tillader overtagelse af styringen uden at slå piloten fra 1. Der findes en GHP Reactor til stort set ethvert styresystem. THE POWER OF SIMPLE Garmin.com/marine Shadow Drive findes kun på hydraulisk version. Kontakt din forhandler og hør om muligheden for at opdatere din eksisterende 2015 Garmin Ltd. samt datterselskaber. Reactor Garmin autopilot til GHP Reactor. autopilot-serie

3 6 Blikfang Volvo Ocean Race 2014/15 udgaven af Jorden rundt sejladsen er slut. I Göteborg fi k Abu Dhabi overrakt pokalen. 8 Kort og godt Alt godt fra bådbranchen I Udstyr I Personer I Nye både. 16 Optimistjollen er for alle Bådmagasinet tog med til optimisttræningen i Vallensbæk Havn, da øvede og ikke-øvede sejlere trænede. 20 Den svære fremtidsdom for optimistklassen Jonas Döpping, formand for Optimist Class Danmark, mener, det står skidt til med fremtidsudsigterne for optimistklassen. Sejlsortschefen i Dansk Sejlunion er uenig. 24 Liebhaverbåd: Hinrichsen 34 I denne nye serie kigger Henrik Hansen på danske både, der i kraft og kvalitet, sejlegenskaber og skønne linjer er blevet unikke klassikere. 30 Oure: Den fedeste måde at lære at sejle på Et hold Oure elever har været igennem et 12 ugers sejlerkursus, som blev afsluttet med 12 dages sejlads Danmark Rundt. 36 Langtur: Internet til søs Så længe man er så tæt på land, at mobilens landbaserede net stadig virker, er der ingen problemer. Men bevæger man sig længere ud, starter problemerne. 40 Viger motor for sejl? Som lystsejler er det godt sømandsskab, at de store skibe aldrig skal gå af vejen for dig. 42 Vi tester: Prestige 420 og 420S De to modeller er Jeanneaus fornyede fl åde af serieproducerede, fuldplanende og luksuriøse motor yachts. Om læ er de nytænkt med to kahytter, der er helt adskilt. 48 På tidlig sommertur i Holland: Del 4 Beretningen om Nessie V s rundtur i Holland. 54 Kend dit TURgrej: Nødsignaler Nødraketter og signalrøg er nok det mest overfl ødige grej om bord, men kan man ikke få kontakt på VHF eller mobilen, så er disse til gengæld livsvigtige i en nødsituation ting du skal vide om: Autopiloten Autopiloten holder kursen for dig. Det kan være rart og afslappende specielt på længere strækninger; er du først blevet vant til den faste rorgænger, er den svær at undvære. 62 Langtur bag facaden: Del 8 Miss X bevæger sig fra de primitive laidback øer i syd, forbi et par fattige og mere hårdkogte øer og til et civilisationschok på Martinique. 68 Midtvejsstatus på Sejlsportsligaen Sejlsportsligaen er nu midtvejs i anden sæson. Vi giver her en kort status over sæsonens første to ligastævner i begge divisioner. 72 Vi tester: VX One Hvordan sejler en skiff-jolle, når man giver den en køl med bulb? Det har vi prøvet over tre dage med den nye VX One sportsbåd fra Ovington Boats i England. 78 Guiden 80 Havnepladsen

4 Fødekæden skal styrkes De skræmmende tal fra DIF s rapporter om sejlsportens udvikling har tidligere været omtalt her. Men nu sker der noget. Flere og flere steder meldes om fremgang. I forrige udgave af Bådmagasinet havde vi sat fokus på Glyngøre. Et lokalsamfund hvor sejlsporten virkelig har vundet indpas. Hele området bakker op om den lokale sejlklub, og alle deltager i en eller anden form. Det kan være, man blot er medlem af et grilludvalg, men hvad pokker, man er med i klublivet, og hvem vil ikke gerne deltage i en succes? Tidligere på måneden tikkede en mail ind fra Sletten Bådeklub. Formanden, Johannes Kildeby, skrev en rigtig interessant mail, hvori han satte fokus på klubbens vækst, citat: Jeg er formand for klubben, og når jeg læser dine indlæg om vigende tilgang i klubberne, så genkender jeg det ikke helt. Vi er i dag 833 medlemmer, og vi har ikke passive deriblandt. Tilbage i 2005 var vi omkring 350 medlemmer. Hvorfor ikke komme forbi og skrive lidt om Sletten Bådeklub? Det kan jeg så røbe her, at vi naturligvis gør. Disse succeshistorier kan vi ikke få nok af. Nye vinde blæser Tidligere havde Dansk Sejlunion og Optimist Class Denmark, sagt på en pæn måde, et noget anstrengt forhold til hinanden. Dette er der, gennem en ny OCDbestyrelse, ændret strategi og hårdt arbejde, ændret på, og i dag taler formanden for OCE Jonas Döpping og den sportslige ansvarlige i DS Thomas Jakobsen næsten samme sprog. Döpping vil naturligvis have endnu mere fokus på Opti-området. Thomas Jakobsen mener, at DS med deres fi re klubkonsulenter har sat et godt arbejde i gang, som viser sig i ikke faldende medlemstal. En ting er vigtig at slå fast, DS og Jonas Döppings vision er grundlæggende den samme. Bådmagasinet følger gerne op på de mange positive og glade sejlerhistorier fra klubberne rundt omkring i landet, og jeg vil sikre, at vi fremadrettet bringer artikler som Glyngøre. I denne udgave har vi været forbi Vallensbæk Sejlklub, og som ovenfor anført vil vi komme forbi i Sletten. Her vil vi fl ittigt noterer alle de guldkorn, som vi er sikker på, formand Johannes Kildeby kan fortælle os. Hvis andre klubber kan lære af dem med succes, så vil Bådmagasinet gå forrest og være med til at sikre, at sejlerfødekæden styrkes. Chefredaktør Søren Øverup UDGIVER: Bådmagasinet ApS I Rungsted Havn 1 I 2960 Rungsted Kyst I Tlf I Fax I ADM. DIR. & ANSV. UDGIVER Søren Øverup PRODUKTIONSCHEF Christina Igel WEBREDAKTØR Trine Søe ANNONCESALG Annoncechef Lars Kiær Tlf AD/BILLEDBEHANDLING Lennart Møller Madsen REDAKTIONEN Henrik Hansen Dan Ibsen Øyvind Bordal ABONNEMENT: Tlf I I 6 udgaver 325 kr. I 12 udgaver 599 kr. TRYK: Kolofon Group I Abonnement: Post Danmark I Detail: Bladkompagniet MAIL-REDAKTIONEN Medlem af Dansk Fagpresse BÅDMAGASINET forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. BÅDMAGASINET påtager sig intet ansvar for rigtigheden af, eller fejl i annoncerne. Kun skriftlige henvendelser til redaktionen, vedlagt frankeret svarkuvert. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotografi er og tegninger, som er indsendt uopfordret. De i bladet nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artikler, billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra BÅDMAGASINET ApS. 4 BÅDMAGASINET

5 HANSE EARLY BIRD DISCOUNT PACKAGE 100 % saving only during July+August! ,- up to including 25 % VAT 75% only during September+October! EARLIER BIRD saving ,- up to including 25 % 50 only during November to January! % EARLY BIRD saving ,- up to including 25 % VAT EARLIEST BIRD Quick savings at HANSE a range of attractive offers on various packages and options NEW Additional information and a HANSE Dealer locator on our website new e new 675 MØD OS PÅ ISHØJ BOAT SHOW DEN AUGUST. VI UDSTILLER: HANSE 345, HANSE 385, HANSE 415 & VARIANTA 37 Scandinavian Yacht Center Dragør A/S Dragør Tlf.:

6 BLIKFANG AINHOA SANCHEZ /VOLVO OCEAN RACE 6 BÅDMAGASINET

7 Volvo Ocean Race: 2014/15 udgaven af Jorden rundt sejladsen er slut. Det endte med en af favoritterne, måske den største af dem alle, løb med sejren. Abu Dhabi med Ian Walker, som skipper, havde vundet inden de sidste etaper. Om det har været spændende nok at følge klasse-både sejle efter hinanden Jorden rundt, kan jeg være i tvivl om, men én ting er sikkert. Knut Frostad og hans team har forstået at lave et godt show på de forskellige stop-overs, ikke mindst her i Göteborg, hvor Abu Dhabi fik overrakt pokalen. Søren Øverup. AUGUST

8 KORT OG GODT TEKST LENNART MADSEN Tag PÅ TOGT i Det Sydfynske Øhav Tre dage med sejl, vind og hav, knirkende tovværk og spændte sejl. En historisk ekspedition på jagt efter alle de historier, der gemmer sig i Det Sydfynske Øhav og du er inviteret med. Den tomastede skonnert Freia tager på togt den august På togtet er der plads til ti deltagere i fem dobbeltkamre. Skibet er komfortabelt indrettet, men den autentiske atmosfære er intakt. Ruten er kort fortalt Svendborg Birkholm Ærø Avernakø Lyø Skarø Svendborg og med på togtet er Nils Valdersdorf Jensen fra Svendborg Museum, der er en af forfatterne bag nyudgivelsen Søkortsfortællinger om Det Sydfynske Øhav. Hele togtet inkl. forplejning koster 4500 kr. pr. person, dog er drikkevarer ikke indregnet. Maritimt Center på tlf maritimtcenter.dk LÆSEJL TIL BÅDEN Skab læ ombord med dette enkle læsejl som er funktionalitet, kvalitet og elegant design i skøn forening. Lavet af UV bestandigt 1680 denier polyester. 150x50 cm. Pris 199 kr. palby.dk Få dine egne VOLVO OCEAN RACE SKO Musto har sammen med Clarks sko udviklet en serie af tekniske sejlersko til brug under Volvo Ocean Race. Disse sko er nu i handlen hos de danske marinebutikker. Der er to modeller; en som er helt let og velegnet til kapsejlads, jolle sejlads etc. Samt en model som er bygget op med ekstra støtte og EVA mellemlagssål. Begge modeller koster vejl. 998 kr. Henvisning til forhandler: Musto Danmark tlf musto.com 8 BÅDMAGASINET

9 Elegant og INNOVATIVT Ved dette års BaselWorld præsenterede Rolex det nye Yacht-Master i 18 karat Everose guld. Modellen kommer i to størrelser, 40 mm. og 37 mm., og er den eneste model i Rolex kollektionen, der kommer med den helt nye og patenterede Oysterflex lænke. Den nye lænke formår at kombinere styrken fra en stål lænke med fleksibiliteten og komforten fra en gummirem. De nye Rolex Yacht-Master modeller koster fra kr. Kontakt Klarlund tlf: klarlund.dk SOLBRILLER MED LÆSEFELT Sunread Sport med læsefelt CE-mærket UV-400 Godkendt som sikkerhedsbriller Farvegengivelse er godkendt til bilkørsel Anmelderroste DVD: SKOLE- SKIBET DANMARK Kom ombord på en af verdens ældste, stadig sejlende fuldriggere, Skoleskibet Danmark, med 27 sejl, otte km tovværk og fl ere end 100 togter. Filmen har sjældne optagelser med spænding og dramatik på verdenshavene og er i både en dansk og en engelsk version. Omkring 30 pct. af optagelserne er hentet fra den oprindelige fi lm. Resten er nye optagelser. Vejl. pris 149 kr. Klubpris 129 kr. sejlerklubben.dk Aarhus Stiftstidende Fotografen har været helt til tops og fået utrolige billeder. Sunread Sport Clear Sunread Sport Golf Sunread Sport Lake Bifokale linser eliminerer behovet for at skifte mellem læse- og solbriller. Sunread fungerer som normale solbriller, når man ser lige frem, når du sænker dit blik, kan du se igennem læsefeltet, og der har du et par læsebriller uden at skulle skifte. Kan også leveres uden læsefelt. Sunread Sport har stel i materialet Grilamid, som er et meget fleksibelt og let materiale, hvilket gør det egnet til forskellige hovedformer. Linserne (glas) er fremstillet af 2 mm polycarbonat, som praktisk talt er ridsefrit, desuden er linserne asfærisk. Dette gør dem tyndere, fl adere og lettere, og sidst men ikke mindst forbedrer det dit perifere syn. Læs din GPS/kort, skærm, SMS eller bøger uden at skulle skifte til læsebriller. Vejledende udsalgspris 795 kr. Nærmeste forhandler oplyses hos Go 4 Nordic ApS på tlf sunread.dk Politiken Kameraet dvæler ved ting og ved ansigter i fængslende nærbilleder. Midtvejs sættes tempoet op ved skildring af en forrygende orkan. Jyllands Posten En smuk og medrivende fi lm, som levendegør elevens tanker og følelser undervejs. Fortid og nutid knyttet tæt sammen med et solidt knob Jeg måtte simpelthen bare lave den fi lm, siger Claus Jacobsen til Jyllands-Posten. Og det er der mange grunde til, men generelt fascinerer det mig, hvordan skibet binder fortid, nutid og fremtid så tæt sammen i skibets nu 80-årige historie. En anden grund til, at jeg måtte lave en opfølger på min fi lm, var at jeg gerne ville undersøge berettigelsen af et sejlskib i vores moderne computertid. Relevansen af den form for sømandsuddannelse, siger Claus Jacobsen, der tilføjer: Der bindes stadig knob, skures dæk og andet, der hænger uløseligt sammen med sejlskibenes æra. AUGUST

10 KORT OG GODT TEKST KENNETH LEMVIG SØRENSEN RANDERS FJORD FESTIVAL gentager succesen stemningsfyldte og festglade mennesker indtog den første Randers Fjord Festival i september Den september byder 2015-udgaven på familiehygge og fest for sejlere og andre med hang til det maritime. International musik og komik i verdensklasse En festival, der holdes i en havn, skal naturligvis have besøg af rigtige sømænd. Lørdag sætter blandt andre Sømændene, tidligere kendt som De Glade Sømænd, derfor gang i en fest. Navneskiftet til trods, så er de på ingen måde blevet mindre glade, og som altid er Sømændene klar med gamle såvel som nye sømandssange. Randers Fjord Festival 2015 får også et internationalt tilsnit. Fredag spiller den irske troubadour Tom Donovan, der med albummet 101 Songs & Ballads From Ireland fi k sin første platinplade. Siden har Donovan optrådt over hele Europa med sit kæmpe repertoire af nye og traditionelle irske folkesange. Fredag kan du også opleve komik og musikalitet i verdensklasse, når Thomas Eje Show indtager Randers Fjord Festival. Efter mange år med succes som en tredjedel af Linie 3 er Thomas Eje sprunget ud med sit eget one-man-show. Hans store musikalske talent bliver i showet udfoldet på alt fra guitar til trompet og sågar et kaffestel. Komik i verdensklasse, Danmarks ny Victor Borge, Manden er simpelthen genial var blot noget af det, anmelderne skrev, da Thomas Eje have præmiere på sit første one-man-show. Randers Fjord Festival byder også på masser af familiehygge og kæmpe hoppeborg for børnene, kræmmermarked og meget, meget mere. Udbyhøj Lystbådehavn har egen sandstrand, og den første weekend i september byder vejret ofte på dejligt solskinsvejr, så kom til Udbyhøj og vær med til at forlæng sommeren. Havn giver tilbud på overnatning Til alle gæstesejlere tilbyder Udbyhøj Lystbådehavn under hele festivalen overnatning for kun 20 kroner pr. nat. Havnen kan i år som noget nyt byde på et børnevenligt aktivitetsområde, flere terrasser i forlængelse af molen ud mod vandet og en beachvolley-bane. Området ved Udbyhøj har desuden gode fi skemuligheder og en campingplads. Billetter til attraktive priser Søndag slutter festivalen og der er mulighed for at pleje tømmermændene med morgenmad i teltet, banko og hygge omkring det store kræmmermarked. En weekend-billet til koncerter og shows i lystbådehavnens telt kan i hele august måned købes for kun 448 kr. og kommer til september til at koste 498 kr. Der kan købes spisebilletter til både fredag og lørdag for henholdsvis 110 kroner og 125 kroner. Billetter kan købes fra 1. juli 2015, og du kan også kan se hele programmet for Randers Fjord Festival 2015: su-events.dk Information om Udbyhøj Lystbådehavn: udbyhojlystbaadehavn.randers.dk 10 BÅDMAGASINET

11 Charme og kvalitet opskriften på succes DANMARKS PREMIERE Nyt i Danmark Kom og oplev Rhea på den Flydende bådudstilling på Ishøj Havn august 2015 New ShipShape A/S I Rungsted Havn 1 I 2960 Rungsted Kyst I I shipshape.dk

12 KORT OG GODT TEKST LENNART MADSEN Mercury 460 Ocean Runner RIB TIL 9 PERSONER Den populære Mercury Ocean Runner RIB gummibåd er nu kommet i en længere udgave. Med sine 4.60 meter, en max. last på 900 kg. eller ni personer og en motormulighed helt op til 60HK, får du en spændende gummibåd med glasfiberskrog, som egner sig særdeles godt til fart og vandsport langs kysten. Båden kan udstyres med to forskellige styrepulte alt efter behov. Vejl. pris kr. mercurymarine.dk KAFFE OM BORD? Lækker, praktisk og let sådan beskrives Ocean Pack, som kan være denne sommers must have om bord på båden. Ocean Pack sikrer din Handpress Pump imod saltvand og anden væske. Handpresso Pump er en manual espresso maskine, der gør, at du kan lave god kaffe til søs. Du kan tage den med overalt med en Ocean Pack. Fås i to versioner gul pose med sort Handpresso pump eller blå pose med hvid Handpresso pump. Et sæt med Ocean Pack og Handpress Pump fås til 960 kr. handpresso.com En unik oplevelse Mød os på Flydende bådmesse August, Ishøj Havn Bådpressen skrev: For alvor en båd, der er lige velegnet til race og cruising, Arcona 380. Nyhed Det er sjældent at opleve at fart, funktionalitet og nem cruiserhåndtering går så godt i spænd. 12 BÅDMAGASINET

13 MÅGESKRÆMMER StopGull Air er en smart løsning på et problem som hærger i mange havne. Nem af- og påmontering ved et vrid ned i bajonet fatningen på den medfølgende base. Flere forskellige monteringsløsninger kan leveres til søgelænder, bom eller ruf med skruetvinge eller sugekop. StopGull kan desuden monteres i en særudførelse af BoatVent udluftningsventilen, der monteres i bådpressenninger. Længden på armene i udslået stand er 180 cm og modstår vindstyrker i op til 25 m/s. Armene klappes sammen ved blot at løfte i det lille rør, der sidder på basen, hvorefter armene kan lægges ned og fastgøres i et lille beslag, der medfølger. Pris for grundsættet 522 kr. Version for radarer med kortere arme 499 kr. Nærmeste forhandler, ring Marineworld marineworld.dk SKYGGE på spil Solen har det med at flytte sig, og det gør den garanteret igen i år. Hvis du nyder skyggen i cockpittet under en parasol, er løsningen en justérbar parasolholder. Parasolholderen er fremstillet i rustfrit stål og sort plast, og den passer i toppen af langt de fl este spil på markedet. Justeringen er meget nem, og udførelsen meget kraftig. Pris 399 kr. hellers.dk Nyhed Arcona 380 Skovgaard-Mortensen Hundige Havn 2670 Greve Tlf AUGUST

14 KORT OG GODT TEKST LENNART MADSEN 7323 synes godt om synes du? Starfisher 860 MANGE VERSIONER Spanske Starfisher tilbyder nu en afløser for deres model 840CR, som med 1200 både produceret er værftets bedst sælgende model gennem tiden. Den nye 860er tilbydes i forskellige versioner, som sedan, sundeck og flybridge. Alle versioner tilbydes ligeledes i en walkarround version med skydedør ud på dæk fra førerpositionen. Den er med fast skrueaksel og dieselmotor fra Volvo, Yanmar eller Mercury. Med en Yanmar 260hk motor starter prisen på kr. Den viste model er sundeck versionen. baadhuset.dk Billigt og STÆRKERE END STÅL Perfekt TIL RIB OG MINDRE MOTORBÅDE Blød sjækel med samme egenskaber som Dyneema sjækler, men prisen er den halve. Let at åbne og stærkere end stål. Vejer 1/7, hvis du sammenligner styrke og 1/3 af vægten, hvis du sammenligner med samme styrke af polyester tov. HMPE Acera high-modulus polyethylene har ekstrem lange celler, der gør denne thermoplastik både blød, ekstrem stærk og let. Tovværket bruges i skibsindustrien, og har nu også fundet sin vej til til fritidsbåde, som et alternative til stål og Dyneema sjækler og tovværk. Flere forskellige størrelser. Priser fra 65 kr. til 105 kr. watski.dk Simrad GO7 kortplotter/multifunktiondisplay byder på en række forskellige funktioner fra navigation og motorovervågning til kontrol over bådens stereosystem. Displayet har blandt andet indbygget 10 Hz GPS, Simrad ekkolodsteknik for fi skesøgning og dybdevisning samt trådløst GoFree-netværk. Pris kr. simrad-yachting.com Brugervenlig multi-touch betjening Komplet søkortsplotter med markedets bredeste udvalg af søkort Enkel håndtering af waypoints 7-tommer display, kan monters på bøjle, direkte på skot eller indbygges LED-baggrundsbelysning som kan ses i dagslys Hurtig 10 Hz GPS-modtager Bredbåndsekkolod med CHIRP DownScan Imaging Indbygget trådløst netværk Kompatibilitet med NMEA BÅDMAGASINET

15 I T N E C M E P 1 O Flydende bådmesse ISHØJ HAVN AUGUST 2015 FREDAG LØRDAG SØNDAG GRATIS ENTRÉ SÆT KRYDS I KALENDEREN OG TA TIL KÆMPE BÅDMESSE PÅ ISHØJ HAVN Her kan du i helt unikke rammer se masser af spændende både og alt det, der gør det ekstra sjovt at sejle. Tempo Huset er fyldt til bristepunktet med udstyr fra alle de spændende mærker og i vandet og på land ligger drømmebådene side om side. FØLG OS PÅ FACEBOOK Tæt på motorvej og offentlige transportmidler. Masser af gratis P-pladser. Følg vejen lige til Ishøj Havn. Sæt gps en til Søhesten 1. Vi ses! ARRANGØR: S

16 Det hele begynder med en optimistjolle. For det er her visionen om at skabe børn, der er sejlere for livet, skal have sit fundament. Bådmagasinet tog med til optimisttræningen i Vallensbæk Havn, da øvede og ikke-øvede sejlere trænede. TEKST & FOTO HEINER LÜTZEN ANK Optimistjollen er FOR ALLE Den første optimistjolle ligger allerede klar i vandet. Selvom træningen først lige er begyndt, står et barn med hue og våddragt klar på broen og kigger på jollen. Ved siden af står en mor. Uden for de røde bådhuse står børn og voksne. Der bliver grint og talt sammen. Ved slisken ned i havnebassinet står optimistjoller på ræd og række. En pige beder sin far hjælpe med at sætte en af dem i vandet. Hvis du tager fat der, så får vi den let i. Faderen og peger ned mod bassinet. Det er en almindelig mandag i juni, og den ene af de to ugentlig træninger for optimistsejlerne i Vallensbæk Sejlklub er netop begyndt. Som på de fleste andre træningsaftener er der mødt cirka 25 mennesker op. De fl este er børn fra syv-otte år og opefter. Men også en del forældre og andre nysgerrige voksne har fundet vej. Optimisttræningen i Vallensbæk er mere end blot et spørgsmål om, at børn skal have en let tur rundt i havnen. Optimisttræningen er noget, man prioriterer at være sammen om. Fokus på det enkelte barn Søren Bo Christiansen er næstformand i Vallensbæk Sejlklub og formand for klubbens ungdomsudvalg. Han er ikke i tvivl om, at optimisttræningen er vigtig: Optimistjollen er en dejlig båd, og den har vi valgt at satse på. Vi er sikre på, at vi med bådklassen kan give børnene nogle gode oplevelser, der er grundlæggende for glæden ved at sejle, nemlig oplevelsen ved naturen, at det er sjovt og spændende at sejle, og så kan vi give børnene en introduktion til den konkurrence, der er en naturlig del af at sejle. Skal Søren Bo Christiansen på denne baggrund sammenfatte Søren Bo Christensen mener, at optimistjollen giver børn masser af gode oplevelser. 16 BÅDMAGASINET

17 Inge Juul Meinertsen har sejlet i halvt år, og hun er glad for oplevelserne, hun får. essensen i optimisttræningen, er formlen enkel: Det vigtigste er at tage udgangspunkt i det enkelte barns præmisser og evner. Det er også noget, Dansk Sejlunion fokuserer på igennem ATK-konceptet. Det passer godt med den måde, vi tænker på her i klubben. Det gælder om at give det enkelte barn nogle gode oplevelser, så det har lyst til at fortsætte. Det letteste, man kan gøre, er at skræmme børn væk, og det har vi altså ikke lyst til. Faktisk er Søren Bo Christiansen af den overbevisning, at gode oplevelser i forbindelse med optimisttræningen som barn giver brændstof til et langt liv som sejler: Gode oplevelser i de første år, er det vigtigste. Jeg tror, at dem, der har haft en god sejleroplevelse som børn, holder fast længe eller vender tilbage senere, også selvom der har været år i deres liv, hvor de ikke har sejlet. De gode oplevelser knytter sig, ifølge Søren Bo Christiansen, ikke kun til det, der foregår på vandet, men også til alt det, der sker omkring sejladsen: En vigtig ting for fællesskabet er, at de ældste børn tager sig af de yngste og dem, der ikke har sejlet så meget. Der er altså en god stemning på tværs af børnene. Men forældrene kigger på Jollerne er kommet på vandet. De små bevæger sig rundt på kryds og tværs imellem hinanden. I dag er der vind nok til at begynde træningen i den inderste del af havnen. Andre dage må de små sejlere helt ud i Køge Bugt for at få vind nok i sejlene. Styrbord. En af havnens store både glider forbi. De fire sejlere om bord betragter pigen i optimistjollen. Hun flytter sig roligt over i den anden side. Begge både holder sejlretningen. Blandt de hvide sejl kan man se ledsagerbåden. Her står en kvinde Laurits Hessellund Vestergård glæder sig til at begynde at sejle optimist. og deler gode råd ud. Med sig i båden har hun nogle af dem, der netop er begyndt at sejle, og som skal en tur med ud på vandet sammen med andre, inden de selv skal styre en optimistjolle. På en bænk har en far slået sig ned og kigger ud mod bådene. Ved siden af sidder to mødre og snakker sammen. Walkie Talkien på bordet skratter Ah, det var vist nok bare falsk alarm, griner de. Det er sjovt Inge Juul Meinertsen har sejlet et halvt år, og hun kan godt lide at komme til træning: Jeg synes, det er sjovt at sejle, og man får nogle gode oplevelser, fortæller hun, mens hun er ved at gøre sin optimistjolle klar. Hun følges med sin far, og ifølge Inge Juul Meinertsen, er det ikke tilfældigt, hun har taget ham med: Vi er en rigtig sejlerfamilie, så det er nok ikke så mærkeligt, at jeg er begyndt at sejle. Inge Juul Meinersten fortæller gerne veninderne i skolen om det at sejle, og hendes vigtigste råd er enkelt, men vigtigt: Man skal ikke være bange. Laurits Hessellund Vestergård er 11 år, og han er netop begyndt at sejle: Det er første gang, jeg er her. Jeg var hernede og kigge, og så fik jeg lyst til at prøve. Selvom Laurits Hessellund Vestergård således aldrig har prøvet at styre en optimistjolle, har han en klar opfattelse af, hvad der venter ham: Jeg glæder mig til at lære selv at styre jollen. Jeg tror, det bliver rigtig sjovt. Laurits Hessellund Vestergårds far, Thomas, er med til træningen. Han har tidligere sejlet i klubben, og har også professionelt sejlet, da han er ansat i søværnet. Han er sikker på, at sønnen kan se frem AUGUST

18

19 til nogle gode oplevelser: Der er en ro og stilhed på havet, det er godt at mærke. Man får tingene blæst ud af hjernen, og så prøver man kræfter med at forsøge at kontrollere naturen. Det, at der både er plads til legen og konkurrencen, mener Thomas Hessellund Vestergård sønnen Laurtits og de andre ungdomssejlere har godt af at møde: Noget af det gode ved at sejle optimistjolle er, at der fokus på både det individuelle og fællesskabet. Selvom Thomas Hessellund Vestergård har et nært forhold til sejlads, så er sønnen ikke tvunget af sted til optimisttræningen: Det er vigtigt, det er lysten, der er i centrum. Laurits har derfor selv valgt, at han vil sejle optimistjolle. Men jeg er sikker på, der Det kan være en god idé at købe optimstjollebogen, så man kan følge med i børnenes sejlads. Ungdomstræningen i Vallensbæk kan, når der er vind nok, foregå i den inderste del af havnen. venter ham mange gode oplevelser. En anden forælder, der er med til træningen, er Giv Andersen. Hun er mor til Torbjørn, der har sejlet i tre måneder: Han er blevet hook på det at sejle, og det udfordrer ham på en god måde. I vores familie er vi ret glade for vand, så det er ikke så mærkeligt, at han er begyndt at sejle. Som så mange andre forældre har Giv Andersen gjort den erfaring, at når først børnene begynder at sejle, så griber det ind i hele familiens liv: Jeg har købt Optimistjollebogen, så jeg kan følge med i, hvad det er, han taler om. At det sociale fylder meget, gør ifølge Giv Andersen ikke så meget: Vi tager ofte del i fællesspisningen, og det er bare hyggeligt. Ved siden af Giv Andersen sidder Lone Kristiansen. Hun er mor til Jacob og Cecilia, der har sejlet i henholdsvis fem og to år. Hendes børn deltager også i nogle af konkurrencerne, men det er ikke de vigtigste for dem, fortæller hun: De er med til nogle stævner, men det er ikke det vigtigste. De kan bedre lide kammeratskabet. Faktisk er Jacob skiftet til Tera for at komme ud af stævneræset. Det er sammenholdet, der er vigtig for dem og det at komme ned og møde vennerne i klubben. Du kan ikke sejle der Den første del af træningen er gået. De fleste optimistjoller har forladt det inderste af havnen og har bevæget sig længere ud. Forældrene sidder stadig ved vandet og kigger. Et par stykker går rundt oppe ved bådhusene. På broen står en far. En optimistjolle er på vej hen mod ham. Men pludselig ligger båden stille: Du kan ikke sejle den vej. Vinden kommer fra den anden retning. Faderen rækker hånden bagud for at vise vindretningen. Pigen ændrer sejlretningen, og der kommer lidt fremdrift i den lille jolle: Så bommer du, Maria. Sådan. Optimistjollen glider ind på siden af broen. Når børnene træner, møder mange forældre op for at se på og hjælpe til. AUGUST

20 Den svære fremtidsdom for optimistklassen Jonas Döpping, formand for Optimist Class Danmark, mener, det står skidt til med fremtidsudsigterne for optimistklassen. Sejlsortschefen i Dansk Sejlunion mener derimod, at billedet er noget mere nuanceret. TEKST & FOTO HEINER LÜTZEN ANK I over ti år har Jonas Döpping været en del af dansk juniorsejlsport. Som sejler og som forælder. Men også som træner i Egå i Aarhus, ligesom han har taget del i det organisatoriske arbejde lokalt og nationalt. Senest som formand for Optimist Class Danmark (OCD). Dermed har Jonas Döppimg, som han selv formulerer det, en del erfaring at tale ud fra. Og spørger man ham på denne, hvordan fremtiden for juniorsejlsport i Danmark tegner sig, er det alvorlige perspektiver, han ridser op: Jeg er bekymret for fremtiden. Både for optimistklassen. Men også for sejlsporten som sådan. Vi står i en meget alvorlig situation, og stilen skal omlægges nu. Og Jonas Döpping er ikke bange for at trække problemstillingen klart og tydeligt op: Skal vi have sejlere med til OL i 2020 og 2024, der skal sejle med om medaljer, så skal der ske noget nu. Bredden og eliten De udfordringer optimistklassen, og dermed sejlsporten i bredere forstand, står over for, er ifølge Jonas Döpping at sammentænke bredden og eliten i en klasse, hvor der skal være fokus på alle. For selvom også optimistsejlads for de yngste bygger på en grundlæggende præmis i sport, så skal den ikke overdrives, mener Jonas Döpping: Når du dyrker sport, skal det også være sport, hvor du konkurrerer, men man skal ikke bruge det til at skabe skel. I forsøget på at tilgodese begge spor har bestyrelsen for OCD taget en række initiativer: For et par år siden gik den nuværende bestyrelse i OCD i gang med at ændre kulturen. Tidligere havde vi et optimistlandshold, der kun var for nogle. Det begreb har vi fjernet nu. På samme måde har vi også åbnet det, der tidligere var landsholdslejre for alle, der har lyst til at være med. De ændringer, bestyrelsen for OCD har arbejdet med, har ifølge Jonas Döpping haft et langsigtet perspektiv: I optimistklassen er det vores vision at skabe glade og sunde børn, som sejler for livet. Det er jo ikke så interessant at være med til at udvikle en verdensmester, der stopper, når mesterskabet er vundet. Så er det ikke for livet. Skal der således udvikles sejlere, der vinder verdensmesterskaber, men også fortsætter bagefter, skal der ifølge Jonas Döpping være et Jonas Döpping, formand for Optimist Class Denmark, kunne godt tænke sig en bedre fremtid for optimistklassen. 20 BÅDMAGASINET

21 Jonas Döpping, formand for Optimist Class Denmark, der er for lidt fokus på at sprede ungdomsarbejdet ud. balanceret fokus på eliten og bredden: Det tidligere stærke fokus på de bedste, har skabt en sejlsportsklasse, alle elsker at hade. Der skal ændres fokus, nu Men ét er de ændringer, bestyrelsen for OCD arbejder med. Noget andet er den opbakning, Dansk Sejlunion (DS) ifølge Jonas Döpping, viser: Der mangler involvering fra Danmarks Sejlunion i juniorsporten. De ressourcer, man kan finde til juniorsporten, er surrealistisk lave. Et af de steder, DS, ifølge Jonas Döpping svigter, er i arbejdet med at udbrede sporten: Der er en tendens til, at enkelte klubber er så stærke, at miljøerne rundt i de andre klubber bliver skrøbelige. Dermed forsvinder aktiviteterne lokalt. Det betyder så igen, at der er færre tilbud rundt omkring. Det er en uheldig tendens, som DS skulle gå ind og være med til at kontrollere. Et andet sted DS, ifølge Jonas Döpping svigter, er i forhold til de såkaldte kraftcentre: Får den nuværende politik om DS-støttede miljøer i to kraftcenter lov til at fortsætte, har vi ikke længere en bred vifte af lokale miljøer, som kan uddanne og skabe en talentmasse. Og konsekvenserne kan faktisk allerede mærkes, mener Jonas Döpping: Man har søgt at skabe talentmasse, men resultatet er bare, at den samlede ungdom er forsvundet, og vi har derfor ikke fremadrettet nogen talent-elitemasse. På blot fem år taler vi om et fald i talentmassen på cirka 33 procent. Frafaldsprocenten stiger og stiger, når vi ikke arbejder meget mere på at udvikle de unge og lader dem se og føle deres udvikling. I længden er pjask og leg jo ikke udviklende. Det er mere nuanceret end som så Thomas Jacobsen, sportschef i DS, mener ikke, Jonas Döppings billede af virkeligheden helt dækker: Jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at DS s vision grundlæggende er den samme som Jonas Döppings og OCD s, og jeg synes faktisk OCDs bestyrelse gør et fantastisk stykke arbejde. Der har tidligere været nogle problemer, der førte til, at OCD og DS ikke kunne arbejde sammen. Men de er ryddet af vejen, og vi har nu genoptaget samarbejdet. Et af de punkter, hvor Thomas Jacobsen mener, Jonas Döpping går for vidt i sin kritik af DS, er i påstanden om, at DS ikke involverer sig nok i det lokale arbejde: DS har fire fuldtidskonsulenter, som arbejder med klubarbejde i netop denne aldersgruppe. Takket være TORM og en generel positiv tilgang i sejlklubberne til at støtte ungdommen, har DS de seneste år haft gode ressourcer til at skabe gode miljøer Idusame num rem qui omnissin nimi, que labores aut occus di debit alitatis rerspiciu Thomas Jacobsen, sportschef i Dansk Sejlunion, mener, det er vigtigt, at klubber tænker bredt og alsidigt i ungdomsarbejdet. AUGUST

22 Ungdomsarbejdet er vigtigt for dansk sejlsport, men Optimist Class Denmark og Dansk Sejlunion er ikke helt enige om fremtidsperspektiverne. for junior/ungdom/talent. Det afspejles også i et konstant medlemstal i aldersgruppen. De cirka 80 sejlklubber, DS besøger hvert år med henblik på en eller anden form for junior/ungdom/talent, har både fremgang og tilbagegang, men samlet set et det en horisontal kurve ved ungdomsmedlemmerne af DS. Og faktisk mener Thomas Jacobsen, at DS allerede forholder sig til faldet af unge sejlere: I DS har vi fokus på at lave mange forskellige aktiviteter, fordi børnene og de unge gerne vil prøve forskellige ting. Det kan være forskellige sejlaktiviteter, men det kan også være at prøve forskellige jolletyper eksempelvis Feva. Det er vigtigt med et bredere perspektiv end blot en enkel jolletype. Børn og unge skal have en bred introduktion til sejlsporten. Det er altså mere end blot et spørgsmål om pjask og leg. Langsomt, men sikkert Skal Sejlsporten fremadrettet begunstiges med sejlere, der vinder medaljer, men også fortsætter med at sejle efterfølgende, er det vigtigt med en plan, og den, mener Thomas Jacobsen, DS allerede er nået frem til: For nogle år siden lavede i en strategi, der hviler på det såkaldte ATK-princip. Strategien er, at der skal være fokus på forskellige ting på forskellige alderstrin. I alderen 8 til 15 år skal leg være i centrum. Det er også alderen, hvor man måske prøver andre sportsgrene af. Fra man er 15, til man er 18 år, kan sejlerne prøve forskellige bådtyper af. Herefter kan man så, hvis man vil, virkelig prøve det af inden for en klasse og se, om det fører til noget. Ved således langsomt at bygge talenterne op, sikrer vi også, at de ikke bliver slidt op før tid. Thomas Jacobsen understreger dog, at der kan være andre måder at tænke på: Det er blot en anbefaling fra DS, som de enkelte klubber kan bruge, hvis de har lyst. Det er svært med fremtiden Jonas Döppings bekymring om, at forholdene for ungdomssejladsen er så dårlige, at de på lang sigt kan koste medaljer, deler Thomas Jacobsen ikke: Hvis vi taler OL i 2024 og 2028, så er det så langt ude i fremtiden, at det er svært at sige. I forhold til 2020 er der mange, der er gode. Desuden er det værd at huske på, at dem, der forhåbentlig skal gøre sig gældende i 2024 er født og dermed begyndte at sejle i periode, hvor samarbejdet mellem DS og OCD ikke var så godt. Det har jo forandret sig nu. Hertil kommer, at man skal være forsigtig med at sætte lighedstegn mellem mange udøvere af en sportsgren og sportslig succes, men Thomas Jacobsen: Fodbold er jo uden sammenligning den sport, flest dyrker i det her land. Alligevel kan man vel godt sige, at den sportslige succes er begrænset. Der er flere faktorer end blot antallet af udøvere, der spiller ind. Økonomi og fokus er væsentlige faktorer. Klubliv og den danske model Til trods for Thomas Jacobsens udsagn mener Jonas Döpping stadig, der skal gøres noget nu, hvis sejlsporten skal have en fremtid. Blandt andet skal der tænkes i, hvordan de bedste sejlere giver noget tilbage til klubberne, der har været med til at udvikle dem: Der skal være fokus på, hvordan topsejlere kunne yde noget nedad. Alle fra OLsejlere til A-sejlere kunne for eksempel i en eller anden form træne lavere rangerede sejlere. Desuden kunne man forestille sig, at klubber og DS sagde til deres bedste sejlere, at hvis de skal være med til udvikle dem, så skal sejlerne give noget tilbage. Det kunne blandt andet ske ved, at der blev arrangeret træningerssamlinger, hvor de var med, og hvor de sejlede med de knap så dygtige sejlere. Det kan ændres Alt dette til trods er Jonas Döpping stadig optimist: Jeg tror, der kan skabes forandringer, som kan komme både juniorer og ungdomssejlerne til gode. Men det kræver handling nu og aktiv involvering fra DS. Og det vigtigste i dette arbejde er i handling at styrke fællesskabet på alle punkter. 22 BÅDMAGASINET

23 M - Sejlerskole Danmarks største udvalg af eksklusive både På Ishøj Havn finder du et kæmpeudvalg af nye og brugte både til priser fra under op til eksklusive drømmebåde i millionklassen. Vi har været på banen siden 1989 og er købers sikkerhed for det rigtige valg af båd og en sikker og fair handel. Se hele udvalget på tempobaadsalg.dk. GERNE BYTTE Bavaria 47 årg Super flot tysk familiesejlbåd med 4 kahytter, tre toiletter, blandt andet kongeblåt fribord, nyere teakdæk, rullestorsejl og rullegenua i high-tech kvalitet fra år 2010, elektriske skødespil, bov-propel, 75 hk Volvo Penta diesel m.m. En båd som bør ses og opleves. EVT. BYTTE MED MINDRE SEJL ELLER MOTORBÅD! Pris kr GERNE BYTTE GERNE BYTTE X-442 årg hk Yanmar diesel Pris kr NY PRIS X-41 årg hk Volvo Penta diesel Pris kr Pris fra 999,- Pris 2.500,- Pris 4.995,- Opgrader dine evner Lær at sejle og navigere Jeanneau 39i Sun Odyssey årg hk Yanmar diesel Pris kr Beneteau 57 årg hk Yanmar diesel Pris kr Alle kurser er med beståelsesgaranti samt materialer og forplejning - Dog uden prøvegebyr Dufour 425 Grand Large årg hk Volvo Penta diesel Pris kr Jeannaeau 40,3 Sun Odyssey årg. 2005, 35 hk Yanmar diesel Pris kr Jeanneau 45 DS Sun Odyssey årg. 2008, 54 hk Yanmar diesel Pris kr Jeanneau 349 Sun Odyssey Fabriksny 21 hk Yanmar diesel Pris kr T E P O Søhesten 2 C l Ishøj Havn l DK-2635 Ishøj Tel l AUGUST

24 Min LIEBHAVERBÅD og jeg Hinrichsen 34 I denne nye serie kigger Henrik Hansen på danske både, der i kraft og kvalitet, sejlegenskaber og skønne linjer er blevet unikke klassikere. Humlebæk Bådeværft Hinrichsen 34 er Humlebæk Bådeværfts eneste båd der er seriebygget i glasfiber. Værftet blev etableret i 1941 af bådebygger Hermann A. Hinrichsen, der også var ivrig kapsejler. Værftet er kendt for bådebyggerarbejde i høj kvalitet og op gennem 1950erne og 1960erne byggede værftet fine turog kapsejladsbåde i træ, og byggede flere både i mahogni til USA, der var designet af den kendte amerikanske konstruktør John G. Alden. Værftet byggede også både designet af Knud Reimers og datidens berømte Sparkman & Stephens. I dag er det Hermann A. Hinrichsens ene søn, Preben Hinrichsen, og hans søn Morten, der står ved roret i Humlebæk Bådeværft. Kvalitet der begejstrer Hinrichsen 34 blev modtaget med begejstring af bådpressen, da den kom på vandet i Vi har været en tur på vandet med Westwind IV og dens stolte ejer Steffen Bo Hansen for at se, om det er en båd, der stadig holder efter år. TEKST & FOTO HENRIK HANSEN Det var især bådens fine apteringsarbejde med gennemførte detaljer og bådens hurtige, velafbalancerede sejlegenskaber, der blev fremhævet, da den danske bådpresse bedømte den første Hinrichsen 34 i glasfiber, der kom på vandet for 41 år siden. Den kendte bådjournalist og testsejler Jan Ebert svang sig endda op til at bedre både bygges ikke, i en sammenlignende test med Thurø 33 fra Walsteds Baadeværft. Det er en havkrydser med fine klassiske linjer for kræsne sejlere. Efter en tur på vandet med Westwind IV fra 1982 i frisk vind på Øresund kan vi bekræfte, at Hinrichsen 34 også med nutidige øjne er en velsejlende båd. Vinden var meget springende fra vest med hårde pust, og det klare Westwind IV meget fint. Her kunne vi for alvor mærke bådens store stabilitet, og at det er en velafbalanceret båd, der ikke blev hård på roret i de rumme vindstød. Vi kunne endda rimelig nemt trimme båden til at holde kursen til vinden uden en hånd på rorpinden. Derfor er Hinrichsen 34 også en perfekt båd til at sejle singlehanded. Westwind IV s ejer gennem otte år, Steffen Bo Hansen, gennemførte sidste år singlesejladsen Silverrudder non stop rundt om Fyn i let vind. Westwind IV har fået et stel Epex cruisingsejl med beskyttende taffeta, og det klædte båden godt. Hinrichsen 34 er bredest midt på fribordet som Elvstrøm 1/2 Tonner. Det giver mere bærende stabilitet i forhold til bådens bredde ved dækket. 24 BÅDMAGASINET

25 Morten Hinrichsen(tv) er tredje generation af bådebyggere på værftet. I midten ses Mortens far, Preben Hinrichsen, der sammen med Morten står for driften. Ole Hinrichsen (th) er i dag over 70 år, men deltager stadig i arbejdet på værftet. Især klædte det bådens sejlegenskaber. Hinrichsen 34 har en fremragende kursstabilitet og reagerer samtidig livligt og præcist på styringen. Uden at kende båden på forhånd eller have tilstrækkelig tid til at fi ntrimme sejlene, så opnåede vi hurtigt en topfart på kryds, der kan matche de fleste moderne både. Det var med ca. 40 grader til den sande vind. Bådens gode kursstabilitet kommer i høj grad fra linjerne agter, der både er meget dybere end på moderne bådes fl adere agterskib. De dybe linjer går over i et skæg agter, hvorpå roret er hængslet. Vi fi k ikke prøvet at sejle med spiler, men Steffen Bo Hansen forsikrer, at båden sagtens kan bære sin store spiler. Bådens fornemme stabilitet kommer både fra høj skrogstabilitet og en kølprocent, der er designet til at være over 50% og i praksis er hele 44%, når man beregner den efter deplacementet i bådens DH-standardskrogmål. I årets hårde vejr til Palby Fyn Cup var en Hinrichsen 34 den eneste, der gennemførte i et af sejladsens turløb. Alt i alt fi nder vi, at Westwind IV ses her med Epex sejl på den høje, effektive masthead rig. AUGUST

26 Jeg blev betaget af kvaliteten og detaljerne sejlegenskaberne er gode og trygge til familiesejlads, uden at båden bliver kedelig at sejle. Hinrichsen 34 fås i dag som brugt liebhaverbåd til pris fra kr til og helt op til kr. for en nyrenoveret båd. Vi har eksempelvis set en Hinrichsen til kr. på boatindex.dk. Bygget af sejlere Det var næsten som at komme ned i en træbåd, når vi gik ned om læ på Westwind IV. Kun kanten af en fi n støbt innerliner omkring skydekappens garage antyder, at det er en glasfiberbåd. Samtidig er det en fornøjelse at gå det fi ne håndværk efter i detaljer. Alle samlinger er helt præcise og uden slørende lister. Vi kunne også hurtigt se, at det er en båd, der er skabt af erfarne sejlere. Hinrichsen er både oppe og nede en praktisk båd, der med gode praktiske detaljer er indrettet til kunne fungere godt og effektivt til søs. Oprindelig havde 34eren en slingrekøje i hver side, men Westwind IV er bygget mere til familiesejlads, med kun en slingrekøje om bagbord. Båden er indrettet traditionelt for den tid med en stikkøje agter om bagbord. Agterskibet er for smalt til en moderne agterkahyt. Salonen er helt moderne med U-sofa om styrbord og med perfekte gribe- og Steffen Bo Hansen købte sin Westwind IV for otte år siden efter at have solgt sin Blue Leth 32. Jeg var bredt omkring for at fi nde en ny og lidt større cruising sejlbåd og kiggede også på nyere konstruktioner med moderne komfort, da jeg faldt over Hinrichsen 34, og blev betaget af det håndværksmæssige og bådens klassiske og harmoniske linjer med lavt fribord, lavt ruf og spring i skroget, fortæller Steffen Bo Hansen. Den føltes bare helt rigtig at komme ned i og var samtidig utrolig velholdt. Derfor gik jeg på kompromis med den moderne, rummelige komfort og købte så at sige katten i sækken, fordi jeg købte båden uden at have sejlet med den, men allerede på hjemturen viste båden, at den også sejler utrolig godt, fortæller Steffen. Hinrichsen 34 er meget pålidelig at sejle, og så solidt dimensioneret at den giver god tryghed, når jeg sejler med familien, og den har så god stabilitet, at den kan bære stor spiler og Big Boy. Jeg er overrasket over, at den faktisk også sejler godt i let vind, mener Steffen, der sidste år blev bidt af at sejle singlehanded, da han deltog i Silverrudder. Her kom Steffen og Westwind IV ind som syvende båd i sit løb, der var sejladsens største felt med 56 deltagere. Hinrichsen 34 er perfekt til singlehand-sejlads. Jeg kunne ligge og hvile i læ og tørvejr under sprayhooden på bådens tværskibs tofte fremme ved skottet. Her havde jeg fi nt udsyn, bare jeg rejste mig lidt op, fortæller Steffen. Steffen Bo Hansen betegner sig selv som en glad amatørsejler. Han startede helt traditionelt som sejler i Optimistjolle og sejlede senere Yngling og Folkebåd, da han var i Søværnet. Senere har han også sejlet lidt X-99 på især transportsejladser og en enkelt gang som kapsejladsgast BÅDMAGASINET

27 Mange af bådens beslag har værftet fået smedet eller støbt specielt til båden støttemuligheder til at bevæge sig rundt om læ i sø, når båden krænger. Kapsejler og familiebåd Prototypen til Hinrichsen 34, Westwind II, blev søsat i 1972 som one-off IOR-racer og familiebåd. Den blev designet af Hermann A. Hinrichsen med god hjælp af sønnerne Ole og Preben på 28 og 23 år, der også var ivrige kapsejlere. Westwind II var diagonallimet af to lag mahogniplanker og blev beklædt at et lag glasfi ber yderst. Dengang fortalte Hermann A. Hinrichsen, at Westwind II var et forsøg på at forny træskibsbyggeriet, men metoden kunne desværre ikke konkurrere med støbte glasfiberbåde. Det selvlænsende cockpit har kun beskeden volumen i selve brønden efter krav i datidens IOR-regel for havkrydsere Pantryet virker næsten nyt i Westwind IV, der helt generelt er utrolig velholdt for en 33 årig båd. Der er elektrisk køleboks under bordet i det agterste hjørne og en lille lem i agterskottet ude til en affaldsspand i styrbord kistebænk. 2 Kortbordet er stort og fra en tid med begrænset elektronisk navigation. Man sidder på bådens gode brede stikkøje. 3 Høj nedgang, så båden er sikret mod, at der kommer vand ned om læ ved en spilerkæntring eller en sø, der brækker ned over båden. Der er små praktiske stuverum indbygget i trappen, hvor den nederste del dækker motorrummet. 4 Forkahytten er to enkeltkøjer, der kan omdannes til en dobbeltkøje. 5 Der er hyggeligt om læ takket være bådens fi ne aptering, og der kan sidde mange omkring det store klapbord. I aptering med slingrekøje om styrbord er der kun en langskibs sofa om styrbord. Der er stuverum bag ryghynderne. AUGUST

28 Derfor kom Hinrichsen 34 på markedet i 1974 som glasfi berbåd med lidt mere bredde og et fl adere ruf. Skroget blev støbt hos Gesten Glasfi ber, mens Humlebæk Bådeværft selv stod for den fi ne aptering i træ. Skroget er indenbords garneret med mahognilister, og ruffet garneret med fi ner, så intet sted om læ kan man se, at det er en glasfiberbåd. Bådene blev bygget i serie, men ikke som serieproduktion. Der blev kun bygget to-tre Hinrichsen 34 om året, og der blev kælet for håndværket i hver eneste båd med mulighed for individuelle tilpasninger. Gennem ti år blev der bygget 23 både. Fire af disse både fi k en meter højere mast og dermed større sejlareal. På de sidste fem både blev røstjernene flyttet knap 10 cm længere i ind mod ruffet, og det gav båden lidt ekstra højde på kryds. Allerede den første Hinrichsen 34 beviste bådens værd som kapsejladsbåd ved at vinde sin klasse på datidens hotte Anholt Rundt, og den blev nr. to overalt. Senere har Hinrichsen 34 vundet mange kapsejladser. Hinrichsen 34 Konstruktionsår: Byggeperiode: Antal byggede både stk Nypris i kr Design: Hermann A. Hinrichsen, Humlebæk. Værft: Humlebæk Bådeværft. DH/GPH: 617,8/614,0. DH/TCC: 1,1,159/1,166 Der er ingen klasseorganisation for Hinrichsen 34, men man vil altid kunne få gode råd om båden hos Humlebæk Bådeværft, Længde/bredde*/dybgang ,20/3,27/1,83 m Længde, vandlinje* ,97 m Deplacement*/kølvægt /2600 kg Storsejl/genua/spiler /46/100 m 2 Motor Bukh DV hk Vand-/brændstoftank/køleboks /55/55 l Køjepladser /7 stk *Disse mål er korrigeret efter bådtypens DH standard skrogmål og afviger fra værftets angivne mål, hvor deplacementet er sat til 4970 kg Så fi nt kan man montere en højtaler i en aptering. Båden er garneret med trælister i borde. 2 Båden har mange præcise samlinger uden slørende lister på andet end rundt om hovedskottet. På billedet er det røstjernene, der er tildækket. 3 Så enkelt kan man anbringe nedgangslugen, så her på siden af motorkassen. 4 Skufferne er af massivt mahogni og tappet præcist sammen. 5 Denne fi ne penneholder er indbygget ved kortbordet Lågen i toiletbordet er formlimet, og hele sektionen kan tages ud, blot ved at løsne to store skruer i skottene BÅDMAGASINET

29 M Dine fordele ved forsikring hos Pantaenius DEN Danmarks største udvalg af eksklusive både På Ishøj Havn finder du et kæmpeudvalg af nye og brugte både til priser fra under op til eksklusive drømmebåde i millionklassen. Vi har været på banen siden 1989 og er købers sikkerhed for det rigtige valg af båd og en sikker og fair handel. Se hele udvalget på tempobaadsalg.dk. Hjælp ved uheld Du har behov for bugsering til nærmeste værft? Pantaenius overtager omkostningerne dog begrænset op til DKK ,00! Princess 72 årg Fremtræder overalt i meget flot og velholdt stand. Apteringen er i valnød og den er indrettet med 4 kahytter med køjer, samt crew kabin agter, stor lys salon og pantrysektion. 2x1622 hk Caterpillar diesel. Den er udrustet med altt tænkeligt udstyr bl.a. hydraulisk badeplatform, bov og hæk-propel, Trac Star Stabiliser, watermaker m.m. Pris kr Inspektionsomkostninger Du har haft en grundstødning og vil have bunden inspiceret? Pantaenius dækker inspektionen uden selvrisiko! Nimbus 42 Nova årg x370 hk Volvo Penta diesel Pris kr GERNE BYTTE Nimbus 380 Carisma årg x230 hk Volvo Penta diesel Pris kr Kontakt os Har du spørgsmål til dine forsikringer? Du kan ringe eller skrive til os på Nord West 390 årg x310 hk Volvo Penta diesel Pris kr Skorgenes 375 Sonic Fly årg x260 hk Volvo Penta diesel Pris kr Ingen selvrisiko Indbrud, transportskade, brand, lynnedslag eller totalskade? Ved disse skader er der ingen selvrisiko hos Pantaenius! Windy 37 Grand Mistral årg x285 hk Volvo Penta diesel Pris kr Princess 42 Fly årg xVolvo Penta TAMD 75, 480 hk Pris kr Tyskland Storbritannien Monaco Danmark Østrig Spanien Sverige USA Australien Østerbro Skive Tel Inter 9000 Nor-Line årg hk Yanmar diesel Pris kr T E P O Glastron GS 289 Sport Cruiser årg. 2011, 300 hk Volvo Penta diesel Pris kr Søhesten 2 C l Ishøj Havn l DK-2635 Ishøj Tel l AUGUST

30 Danmark Rundt 2015: Den fedeste måde at lære at sejle på Et hold Oure elever har været igennem et 12 ugers sejlerkursus, som blev afsluttet med 12 dages sejlads Danmark Rundt. To tredjedel havde aldrig sejlet tidligere og de har nu mod på sejlerliv og eventyr. TEKST DAN IBSEN FOTO DAN IBSEN, CHARLOTTE G. JENSEN & ANDERS MØRCK Jordomsejleren Christian Liebergreen er en inspirerende instruktør og bådfører. Skolerne i Oure har gennem årene haft tusinder af unge mennesker igennem deres højskole og efterskole, og der har siden midten af 1980erne tillige været sejlsport på programmet på skolen. Mange af de elever, som har sejlet i Oure, har ikke haft kendskab til sejlsport eller været sejlere, og derfor har man altid skullet tage højde for at kunne rumme alle de unge mennesker og give dem lærdom, kompetencer og erfaring med videre i livet. Samtidig er der været mange dygtige sejlere, som kommer for at forbedre sejlkundskaberne. Selvom der har været utallige personer på sejllinjen i Oure gennem årene, så var det alligevel først for ét år siden, at idéen om at lave et Danmark Rundt 2015 kursus opstod, og den blev født af blandt andet Jesper Henriksen & Christian Liebergreen, som er højskole lærere på Oure. Idéen er grundlæggende at give unge mennesker nogle sejlfærdigheder, muligheden for tage en Duelighedsprøve samt at blive begejstret for at sejle og stimulere deres eventyrlyst. Kurset er tillige målrettet personer, som aldrig tidligere har sejlet. Det var udbudt i vinteren 2014/2015, og det blev hurtigt fuldtegnet, og 30 BÅDMAGASINET

31 Tre super glade sejlerpiger på Danmark Rundt holdet oplevede også Kyrkbacken på Hveen. man kunne gennemføre det første Danmark Rundt kursus med 13 elever fra hele landet og med meget forskellig baggrund. Ikke sejlet tidligere To tredjedele af kursisterne på Danmark Rundt holdet har aldrig sejlet tidligere, og da Bådmagasinet mødte dem i Christianshavns Kanal, halvvejs gennem deres 12 dages Danmarks Rundt sejlads, var alle helt sikre på, at de ville fortsætte med at sejle så noget kunne tyde på, at Oure har ramt et super godt koncept for at begejstre unge mennesker til at blive sejlere. Hele kurset har varet i 12 uger med en kombination af sejlsportsrelaterede og alment dannende fag på skolen. Målet for kurset har selvfølgelig været at lære eleverne at sejle og bestå Duelighedsprøven. Undervejs har der været masser af teori og praktik, og efter syv af de 12 uger på kurset kunne eleverne bestå Duelighedsprøven. Jesper Henriksen fortæller, at det har været meget vigtigt, at eleverne ikke kun kunne bestå Duelighedsprøven, men at de rent faktisk fik lært at sejle, inden de skulle op til den praktiske prøve. Han pointerer, at det har været meget vigtigt, at eleverne også har lært kommunikation og samarbejde, således at de kunne få meget mere ud af at sejle og fungere om bord som et team. Søfartsstyrelsens bemyndigede ved prøverne var imponeret over ikke mindst sejlernes håndtering af bådene og færdigheder ved den praktiske prøve. Tilsynsførende Henrik Hartlev Jeppesen sagde: Det har været et højt fagligt niveau, og kommunikationen og samarbejdet om bord har været en fornøjelse at opleve i dag. Forberedelserne til Danmark Rundt Udover at lære at sejle og tage Duelighedsprøven har der været mange andre fag på kurset, blandt andet et 12 TIMERS FØRSTEHJÆLPSKURSUS, som tillige blev udvidet med et forløb med en helikopterlæge fra Rigshospitalet, der fortalte om de oftest forekommende uheld, han er blevet fløjet ud til på havet. En del af undervisningen foregik på bådene, hvor der blev simuleret en lang række skader og uheld, der kan opstå til søs. Alt fra små skader, der kræver behandling inden AUGUST

32 Anders KOLDING 44 ÅR Jeg har været i to år i en klub og har aldrig tidligere sejlet. Men det kommer jeg til nu. Det har været fedt, og sejlturen har været et højdepunkt for mig. Jeg fandt kurset på hjemmesiden og fi k fri fra mit arbejde til kurset, og det har været det hele værd. Inden to år vil jeg sejle over Atlanterhavet, og jeg skal helt sikkert have en båd. Jeg har lært virkelig meget på skolen, ikke mindst også gennem længere samtaler med Christian Liebergreen. Man lærer også virkelig meget ved at snakke med andre om deres erfaringer og viden. Andreas BJERRINGBRO 20 ÅR Jeg har gået på Oures skilinje BSI, og det var her, jeg hørte om kurset. Det har været mega fedt at sejle på denne måde, prøve noget nyt og udfordre mig selv. Jeg vil fortsætte som skiinstruktør, men dette kursus har været sjovt, udfordrende, mega lærerigt og har givet mig lyst til at sejle mere på et tidspunkt. Jeg har aftalt at sejle noget kapsejlads med Mie, og jeg vil også gerne lære at sejle jolle. Mine planer er også at læse idræt på Aarhus Universitet og arbejde med idræt i fremtiden. Charlotte ALS 20 ÅR Jeg kommer fra Als og har aldrig sejlet tidligere. Det var lidt af et tilfælde, at jeg stødte på kurset, og det lød vildt spændende. Min far har sejlet erhvervssejlads, men ellers ingen tradition for at sejle i min familie. Kurset har været helt vildt godt, selvom jeg kan blive søsyg. Men så tager jeg bare et par søsygepiller. Jeg vil lære at sejle og er helt klart blevet bedre til det. Stemningen om bord på bådene og hele holdet har været fantastisk, og jeg har fået lyst til fremtidige eventyr igennem sejlsporten. (Charlotte og Nicoline fra holdet er her til efteråret på langturssejlads i Asien) Mie GRÅSTEN 27 ÅR Jeg har sejlet hele livet i Gråsten Sejlklub, blandt andet en masse tursejlads med familien, og jeg kan virkelig godt lide oplevelserne til søs. Men jeg manglede et kick til at lære at tage ansvar for en båd og besætning. Jeg har tidligere taget Duelighedsprøven på en weekend for at kunne låne familiens båd, men det lærte man jo slet ikke at sejle ved. Nu har jeg både lært at sejle og lært meget om livet omkring sejlsporten og på en båd. Det har været utrolig inspirerende, og det har været den fedeste måde at lære at sejle på. Det har været inspirerende at være sammen med en gruppe meget motiverede folk, der gør dét, de har lyst til, på trods af omstændighederne. Nu har jeg et netværk i tursejladsmiljøet, det vil jeg forsøge at udbygge, så jeg kan komme ud og sejle langt. Simon FREDERICIA 21 ÅR Jeg har været på Snowboardkurset med Oure og havde også tænkt mig at prøve sejlerlivet, selvom jeg aldrig før har sejlet, heller ikke nogen i min familie. Jeg kunne godt tænke mig at købe en båd, og interessen kom for cirka et år siden. Men jeg ville først lære at sejle. I fremtiden vil jeg gerne sejle langt, sejle derhen jeg gerne vil, og sejle for eventyret. Holdet har fungeret virkelig godt, alle bakker hinanden op og giver plads til hinanden, før sig selv. Kurset har været rigtig sjovt, og folk har været rigtig sjove at være sammen med, de vil dét, vi morer os. Det er ikke sjovt at lave lektier, men vi har været ud og sejle fra starten, og jeg synes, at jeg har lært at sejle hurtigt - det har været virkelig fedt. Undervejs har vi også sejlet lidt jolle, det har været sjovt at prøve det, men det er også svært, når det blæser. Vi har lært en masse om vedligeholdelse. Dét at sejle er ikke så svært, det er sværere at sejle rigtigt og hurtigt. Det kommer med øvelse og erfaring. 32 BÅDMAGASINET

33 Oure elevrne udstrålede sejlerglæde, kammeratskab, holdånd og super humør, da vi mødte dem i Christianshavns Kanal. man kommer i havn til langt værre hændelser, hvor både liv og lemmer kan være på spil. Et KOKKEKURSET målrettet til madlavning på en båd og ved brug af de råvarer, man finder på sin vej rundt til forskellige havne. Idéen er, at man skal lære at leve af det nære. Eleverne har lavet mad på Lundeborg Havn, hvor menuen stod på skrubber, pighvar, blåmuslinger og krydderurter fra naturen. DANMARKSHISTORIE har været et andet fag undervejs, og undervisningen har taget afsæt i den historie, som eleverne ville møde undervejs på Danmark rundt, og således at eleverne blev stimuleret til at søge information om de steder, de skulle besøge, eksempelvis om Anholt, Hveen og Slaget på Køge Bugt. To tidligere højskole-elever fra Oure, som nu driver firmaet Resonans, har sammensat et undervisningsforløb omkring TEAM POWER & TEAM BUILDING, hvor man tillige testede elevernes personlighedstype i relation til typerne: Planlægger, logistikker, den kreative og den sociale. Personernes primære præferencer blev anvendt til at sammensætte bådholdene til Danmark Rundt sejladsen. Endvidere har eleverne trænet kommunikation og sociale kompetencer. Udover de mere sejlrelaterede kurser har eleverne på kurset også kunnet vælge for eksempel filosofi, foto, kunst(skulptur) og politik samt andre sportsfag på skolen. Eventyrlysten stimuleret Mikkel Beha holdt et inspirerende foredrag på Oure, hvor han fortalte om sin fantastiske rejse over verdenshavene og om, hvordan han fra barnsben har været drevet af eventyret og livet til havs. Foredraget handlede også om livsholdninger, hvordan man kommer i gang med drømmen om at sejle langt, og tager skridtet og springer ud af livets trommerum. Man skal ikke være bange for prøve noget nyt og skal kunne se glæden i at leve primitivt. Sejlsport og især det at sejle langt repræsenterer det langsomme liv, langsomme tanker og en masse værdier som oplevelser, frihed og natur. Mikkel var tillige ude og sejle med eleverne, hvor de blandt andet øvede sig i at ligge for anker, og hans kone Marian har fortalt pigerne på holdet om dét at være kvinde på en langturssejlads. Jesper Henriksen insisterer på det vigtige i, at kurset tillige skal fokusere på eventyret i at sejle og være et slags for-kursus til at sejle langt. Når eleverne er færdige med kurset, skal de både kunne sejle og være inspireret til at drømme om eventyret som langturssejlads. Det primitive rykker grænser Jorden rundt sejlerne Christian Liebergreen og Mads Groth var også lærere på kurset samt bådførere på DS37erne under Danmark Rundt. Christian Liebergreen fortæller: AUGUST

34 Det her er ikke så ekstremt som at sejle alene. Det er hyggeligt, meget engagerende og motiverende. Der skal meget sejlads til for, at eleverne bliver gode, men de har rykket sig meget under kurset og på denne sejlads. De er ikke selv helt klar over, hvor meget de har lært, men de kan nu tage stilling til at planlægge en sejlads og har udviklet sig til selvstændige sejlere, der kan tage ansvar for fartøjet, besætningen og sig selv. De kan lave en vagtplan, mad, logistik og få næsten alt til at fungere om bord. Vi er en besætning på seks personer på en relativt lille og primitiv båd som DS37 eren. Vi har haft al slags sejlads, både mere komfortabelt og mere råt. Vi har heller ikke madrasser om bord. Det primitive liv og udfordringerne har rykket grænser hos eleverne. Mangfoldigheden og glæden har været bærende elementer, og andre træder i karakter, når nogen er søsyge. Man skal give noget af sig selv til andre. Alle kan i dag tage roret og sejle bådene. Og de kan hele tiden tænke og reflektere, tænke selvstændigt, passe på sig selv og andre. De er blevet sociale individualister i løbet af kurset. Flere ind i sejlsporten Jesper Henriksen nævner, at Oure igennem mange år har været kendt for sportssejlads, og man vil nu også gerne i endnu højere grad bidrage til at få flere ind i sejlsporten på flere måder. Med baggrund i successen med dette kursus har man besluttet at sejle Danmark Rundt igen i sensommeren 2015, og der bliver mulighed for at deltage i kursus både forår og efterår 2016 og Kurserne skal henvende sig til personer som ikke vidste, de var sejlere og ikke har prøvet det tidligere. Det ser ud til at Skolerne i Oure har ramt noget, som kan inspirere nye sejlere i en tid, hvor sejlsporten har det svært med tilgang af især de unge. Jesper Henriksen har været lærer på Oure i 15 år, både sejl- og pædagogiske kurser, og han har de seneste ni år siddet med i ledelsen på skolerne i Oure. Han nævner, at Oure udover fortsættelse af Danmark Rundt, også har andre sejladstilbud som er ved at blive udviklet, og fortsætter: Vi har nu også købt to nye J/70 ere, hvilket vil give sejlerne på skolen mere mulighed for at eksperimentere og lære at sejle med en mere moderne sejlføring. Efter-skolen har mange elever som rykker fra jolle til kølbåde, og derfor har det været vigtigt at supplere med nye kølbåde. Planen er, at der til efteråret er Danmark Rundt på programmet igen, og at Oure kommer rundt med J/70 er i Danmark, dels for at sejle distancekapsejladser, dels for at komme ud i miljøerne og se, hvad de unge gør, når de er 20 år. Vi arbejder også med en satsning på en 3-årig gymnasieuddannelse med sejlads, og vi vil også gerne være med til at starte en ungdomsliga som kan skabe nye sejlmiljøer for unge sejlere. Sejlundervisning I DE 12 UGER Sømandskab, knob & stik. Mand over bord. Vedligeholdelse bådene. Duelighedsprøve teoretisk & praktisk. Sejl- og mastetrim. Nat- og mørkesejlads. Ankring, slæbning, havari & motorkendskab. Meteorologi. Førstehjælp kursus (12 timers kursus). Udvidet førstehjælp med helikopterlæge. Mikkel Beha: Foredrag om hans mange rejser. Christian Liebergreen: Om at sejle jorden rundt alene. Intro til Volvo Ocean Race, kursisterne følger med. Sejltur til Thurø og andre steder. Sejlads med joller, windsurfer og katamaran. Planlægning og klargøring til Danmark Rundt togtet. Danmark Rundt i kursets 9. & 10. uge. Evaluering af togtet. Anden undervisning I DE 12 UGER Fitness, bevægelighed og muskeltræning. Team psykologi, team building og team performance. Historie om steder på Danmark Rundt togtet. Filosofi, skulptur, politik m.v. Undervisningslære og undervisning af en skoleklasse i sejlads. Sejlerevent på Thurø til støtte af børn mod cancer. Fælles højskoledag med aktiviteter. 34 BÅDMAGASINET

35 T M Danmarks største udvalg af eksklusive både På Ishøj Havn finder du et kæmpeudvalg af nye og brugte både til priser fra under op til eksklusive drømmebåde i millionklassen. Vi har været på banen siden 1989 og er købers sikkerhed for det rigtige valg af båd og en sikker og fair handel. Se hele udvalget på tempobaadsalg.dk. GERNE BYTTE Windy 58 Zephyros årg x800 hk Volvo Penta diesel Pris kr Nimbus 42 Mega årg Fremtræder overalt i velholdt stand! Båden er omhyggeligt vedligeholdt af de tre tidligere ejere og har altid været opbevaret indendørs. Den er indrettet med to kahytter, en owners cabin med eget toilet og bad og god opbevaringsplads, en gæstekahyt med to enkelt senge som kan omdannes til en dobbeltseng, et toilet med adgang fra gæstekahyt og salon. Stor salon. Agterdæk og flybridge. Pris kr Sunseeker 56 Manhatten årg x800 hk Caterpillar diesel Pris kr Beneteau 473 årg hk Volvo Penta TMD 22 Pris kr Jeanneau 29.2 Sun Odyssey årg hk Yanmar diesel Pris kr Fairline Squadron 52 årg x715 hk Volvo Penta diesel Pris kr Prinz 54 årg x435 hk Volvo Penta diesel Pris kr GERNE BYTTE Bavaria 42 Cruiser årg hk Volvo Penta diesel Pris kr Nauticat 331 årg hk Yanmar diesel Pris kr Forgus 38 DS årg Ideen bag FORGUS 38 dæksalon konceptet er en cruising sejlbåd, som er letsejlende for to personer både med sejl såvel som med motor, samt under havnemanøvrer. Cockpittet er indrettet så rorsmanden har nem adgang til alle funktioner fra styrestanden. Båden er løbende holdt med service og er fornyet med nye sejl m.m. Har kun haft en ejer. Gerne bytte med mindre sejl- eller motorbåd. Pris kr E P O Søhesten 2 C l Ishøj Havn l DK-2635 Ishøj l Tel l

36 Internet til søs: HVORFOR skal det være så svært? Så længe man er så tæt på land, at mobilens landbaserede net stadig virker, er der ingen problemer. Men så... TEKST & FOTO ØYVIND BORDAL Er det ikke på tide, at internettet følger os alle steder med fuld styrke også til søs? Vi er trods alt i 2015, og en hurtig netforbindelse er efterhånden lige så selvfølgelig, som den luft vi indånder, eller det vand vi drikker. Det skulle man næsten tro. Alligevel er det ikke gået sådan, når det gælder internet til søs. Jo, så længe man bliver helt tæt ved kysten, virker det landbaserede system ganske udmærket. Men lige så snart man er nogle sømil ude, udenfor de landbaserede antenners rækkevidde, så er det slut. Så skal der helt andre systemer til. Og de har, mildt sagt, sine begrænsninger. Via satellit Hos Polaris Electronics i Aalborg har man arbejdet med maritim kommunikation i rigtig mange år, og dermed har man kunne følge udviklingen over tid. I disse år handler det især om satellitbaserede systemer til kommercielle fartøjer, især fiskeflåden men også om kommunikationsteknologi som kan bruges i fritidsbåde. På spørgsmålet om hvorfor det skal være så svært med nettet til søs, siger Anders Bertelsen: Til søs må signalerne bevæge sig via satellitter vi kan jo ikke sætte master op ude i havet. Satellitter er meget dyre, vi snakker om milliardinvesteringer. Der er altid nogen, der ejer dem, og ejerne vil naturlig nok have sine penge hjem med fortjeneste. Derfor er satellitbåret datatrafi k allerede som udgangspunkt noget, der koster en hel del mere end, hvad vi er vant til på land. Og sådan vil det formentlig altid være. I tillæg bliver båndbredden eller hastigheden meget lavere via satellit. Dels opstår der en stærk reduktion af båndbredden, fordi signalerne skal rejse hele vejen op i atmosfæren og tilbage igen. Og dels er der mange, der skal deles om det samme tynde sugerør. Man kan afhjælpe meget med avancerede antennesystemer som for eksempel VSAT fra Cobham Satcom (tidligere Thrane & Thrane), som henter net fra TV-satellitter, men det er teknologi til flere hundrede tusinde kroner. Det kan hænge sammen for den kommercielle skibsfart krydstogtskibe, færger, forskningsfartøjer, militære fartøjer og så videre. Men for fritidssejlere vil en sådan investering sjældent eller aldrig være aktuel. Landbaserede antenner Hurtig internet på åbent hav er med andre ord ikke noget, der vil komme fritidssejlere til gode indenfor en overskuelig fremtid. Men nu befi nder de fl este fritidssejlere sig få sømil fra kysten det meste af tiden kan man så ikke opfi nde systemer, der gør bedre brug af de landbaserede antennemaster? Jo, siger Anders Bertelsen og fortsætter: Der fi ndes faktisk selskaber, som satser på at tilbyde mobilt internet specielt tilpasset fritidssejlere. Det er snak om almindelige, landbaserede netværk med ekstra høje master, og teknologi som sørger for, at signalerne kan nå længere ud fra kysten end de tradtionelle antennemaster. Forbedringen gør, at der faktisk er mulighed for at skaffe sig en fornuftig internetforbindelse langs kysterne. I Skandinavien, og dermed også Danmark, er det især Net 1 og ICE, der har et sådant tilbud. 36 BÅDMAGASINET

37 Kystnær Hastigheden er stadig lavere, prisen er højere, og stabiliteten er hellere ikke den samme, som man er vant til på land men det er snak om en reel forbedring, når det gælder den nok så kritiske rækkevidde. Rækkevidden varierer dog meget, både fra farvand til farvand og fra dag til dag, men en rimelig forventning er, at man har en netforbindelse hurtig nok til almindelig surf på internettet i en afstand af sømil fra kysten. Det er tilstrækkelig til, at man kan hente vejrudsigt, mails, havneinformation eller måske endda poste en selfi e på Facebook, mens man sidder ved roret og hygger sig langs kysterne. Og det dækker vel nogenlunde det behov, de fleste fritidssejlere har. Havne-WiFi I tillæg er der havnenes WiFi-netværk. De fleste sejlere betragter WiFi som en nærmest selvfølgelig service men ofte skal den betales separat, udover en ganske betydelig havneleje. Denne uskik forværres af, at netværket sjældent når ret langt væk fra havnekontoret, eller hvor antennen nu er placeret. Ude på den yderste mole er der sjældent meget signal at hente. Problemet er måske efterhånden til at overse, eftersom de fleste i dag har en smartphone med privat internetabonnement, som fungerer fi nt så længe, man er i havn. Men ønsker man at forøge chancerne for at nyde godt af WiFi, kan det være en god idé at installere en WiFi-antenne, som forstærker signalet. Der fi ndes mange systemer på markedet og i mange prisklasser de mest avancerede kan forstærke og importere et landbaseret signal, og distribuere det i båden som en internt netværk, som alle skibets enheder kan logge på. De enkleste er ganske enkelt en antenne med et USB-stik. Husk, at fysiske forhindringer let blokerer eller reducerer signalet. Det kan faktisk hjælpe betydeligt at klatre op på ruftaget med sin smartphone. AUGUST

38 Kommunikation via radio eller satellititelefon HF-radio Skal man sejle længere væk fra kysten og ønsker at beholde i hvert fald en lille digital livline, så kan det heldigvis lade sig gøre også for sejlere uden millionbudget. Groft sagt er der to veje at gå. Den ene er den traditionelle, nogen vil måske endda mene affældige, HFeller SSB radio. Den har i årenes løb hjulpet mange langtursejlere over verdenshavene, og foruden at sørge for kommunikation til land over tusinder af sømil, kan sådan en radio forsynes med et såkaldt Pactor-modem. Dermed er der etableret en netforbindelse uendelig langsom og hellere ikke særlig stabil, men dog en forbindelse. Systemet kræver imidlertid en ganske omfattende installation og et større radiocertifikat af typen LRC. Satellittelefon Den anden, måske mere tidsvarende vej, er en satellittelefon. Den er nem at installere (tilkobles en PC) og er nem at bruge. Der findes forskellige satellitnetværk Iridium og Inmarsat er de mest kendte, men der er også andre for eksempel Thuraya og Globalstar. Satellittelefonen kan levere netforbindelse ligeledes en langsom, ustabil og ikke mindst dyr forbindelse men forskellen mellem en dårlig netforbindelse og ingen netforbindelse er stor, hvis man er langt til havs og har brug for opdaterede vejrinformationer, eller har brug for at komme i forbindelse med mennesker i land. Det, der gør satellittelefonen særlig interessant, er, at det er på dette område, at udviklingen sker. Der kommer stadig nye produkter på markedet, som gør det nemmere, mere effektivt og ikke mindst billigere at komme på nettet til havs via satellittelefon. Som vi har beskrevet i en tidligere artikel her i Bådmagasinet, findes der nu tilbehør som forvandler en smartphone til en satellittelefon, og små bokse som skaber netværk i båden for eksempel Iridium GO, som er et særlig spændende produkt for det sejlende folk. Der findes internet-antenner, der forstærker WiFi-signaler og opretter et internt netværk i båden, så alle enheder kan være på. Anders Bertelsen fra Polaris Electronics afliver forhåbningen om, at internet på havet snart bliver lige så hurtigt og billigt som på land. Egne SIM-kort med mobilt internet kan bruges ved kystnær sejlads. Enkelte udbydere har særlig god rækkevidde. Satellit-netværket kan bruges på åbent hav det er stadig dyrt og langsomt internet, men ny teknologi gør det i hvert fald nemmere. 38 BÅDMAGASINET

39 Et overblik over den globale skibsfart og dermed behovet for maritimt internet. Internet ved hånden ikke helt lige så let på vandet, som på land. Og det bliver det hellere ikke. I hvert fald ikke når du forlader kysten. Sådan kan du få net i båden Via mobilt abonnement. Net 1 og ICE er to udbydere som retter sig særlig mod sejlere, og som tilbyder dækning længere fra kysten end andre, traditionelle selskaber. Via satellittelefon Inmarsat eller Iridium-netværk. Virker på åbent hav. Der er mange nye, spændende produkter på området. Dog stadig en dyr og langsom forbindelse. Via havnens WiFi. Hastighed og rækkevidde er stærkt svingende, men kan forbedres, hvis man udstyrer båden med WiFi-antenne. Via HF- eller SSB-radio med Pactor modem. En kompliceret og langsommelig løsning, mest aktuelt for langtursejlere med behov for langdistance radiokommunikation. Hvor Google ikke er med Et centralt spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor det skulle være nødvendig med al det her postyr, bare for at kunne komme på nettet selv til søs. For mange er det et spørgsmål om komfort om at have den samme tilgang til kommunikation og information som man plejer. For sejlere, der sejler længere etaper, vil det være en stor tryghed at bevare forbindelsen til omverdenen over nettet, selv ude på åbent hav. I praksis bruger de fleste langtursejlere den langsomme og dyre satellitforbindelse til at hente vejrdata. Frisk vejrdata er uhyre væsentlig, når der er hundredevis af sømil til land. Der er udviklet et system med komprimerede fi ler, GRIB-fi ler, som kan hentes via automatiserede systemer med brug af ganske få kilobyte data. For nogen sejlere vil svaret være, at det med internet i båden slet ikke er så vigtigt. Måske kan det endda opleves som en befrielse, endelig at befi nde sig et sted, hvor Google ikke er med. Valget er dit. AUGUST

40 Viger motor for sejl? Når et 250 meter langt tankskib kommer sejlende fuldt lastet ned igennem Rute T, kan det nemt være lastet med tons råolie og have en dybgang på meter. Det kan have svært ved at afvige fra sin sejlretning og hvis det sejler uden for den afmærkede rute, går det ganske enkelt på grund. Som lystsejler er det godt sømandsskab, at de store skibe aldrig skal gå af vejen for dig. TEKST LISE MORTENSEN HØY FOTO DANPILOT 40 BÅDMAGASINET

41 Gode råd Som lystsejler kan du ufatteligt nemt gå over stag/ændre kurs og sejle væk. Et tons lastskib kan være fl ere kilometer om at ændre kurs. Lav en grundig sejladsplanlægning, hvor du nøje planlægger, hvor og hvordan du passerer de store skibes ruter Rute T, Rute H og Dybvandsruten (DW). Skal du passere en af de store ruter, så gør det gerne i et område, hvor ruten er smal. Tjek trafi kken i begge retninger og vær opmærksom på, at skibene kommer hurtigt ofte med knob. Sejl vinkelret over ruten gerne for motor. Det er godt sømandsskab, at lystbåde sejler sådan, at de undgår tæt-på situationer med handelsskibene, og i øvrigt sejler sådan, at de store skibe aldrig skal vige for dem. Sørg for at foretage vigemanøvrer klart og tydeligt (50-60 graders kursændring) og i god tid. I god tid er ikke m, snarere en 1-2 sømil og gerne mere. Undgå at krydse ruterne i områder, hvor skibene, der sejler i ruten, skal ændre kurs. Ser du en sort cylinder om dagen i handelsskibets mast og tre røde lys oven over hinanden om natten, betyder det, at skibet er hæmmet af sin dybgang. Det betyder, at du under alle omstændigheder har vigepligten. Skibet kan under ingen omstændigheder forlade ruten uden stor fare for at gå på grund. Anskaf dig evt. en AIS, så kan du se de store skibes kurs og fart og rute. Det gør det meget nemmere at planlægge krydsning af ruterne. Undgå at følge selve ruten i en sejlbåd. Der er masser af plads og vand udenfor ruten. Det siger lodserne Særligt, når der er flere store handelsskibe, bliver det meget meget farligt, når lystsejlerne kommer tæt på. Når der er lodser på begge skibe, aftaler vi indbyrdes, hvordan vi passerer hinanden. Men når der samtidig er lystsejlere i ruterne, bliver det ofte mere komplekst. Man står af og til som lods og tænker, hvorfor lystsejlere, der jo er på ferie, ofte med deres familie, vælger at bringe sig selv i fare ved at sejle helt tæt på de store skibe. I denne sammenhæng er de jo i den grad de bløde trafi kanter. Lystsejlerne skal også tænke på, at det ikke er alle de store skibe, der har en dansk lods ombord. Som dansk lods kender jeg farvandet godt, hvorimod en uerfaren 3. styrmand, der sejler igennem danske farvande for første gang, har vanskeligt ved at vurdere disse komplekse episoder, hvor flere handelsskibe og lystfartøjer mødes i ruterne. Det kan blive farligt for lystfartøjerne. Lods i DanPilot, Gustav Wain Bretton-Meyer Sejlsæsonen er i fuld gang, og vi har en del episoder, der involverer lystfartøjer, som sejler i gennemsejlingsruterne Rute T, Rute H og Dybvandsruten (DW). Da erhvervsfartøjerne med stor dybgang har en meget begrænset mulighed for at manøvrere i de smalle render, opstår der dagligt episoder, der kan ende med ulykker. Det virker, som om mange lystsejlere fejlagtigt tror, at motor viger for sejl også gælder for tung erhvervstrafi k. DanPilot Sikkerhedsniveauet på krydstogtskibe er kørt helt vildt op efter Costa Concordias forlis i Middelhavet. Som lods på krydstogtsskibet Royal Princess sagde jeg til navigatørerne om bord, at de blev nødt til at sejle, som om plastikjollerne ikke var der. Hvis jollerne ikke flyttede sig, måtte de bruge hornet, hvilket ikke blev nødvendigt. Problemet med at vejlede et skib til at sejle, som om de små joller ikke er der, kan vel egentlig give bagslag, for man må jo ikke sejle andre ned. Men i de godt 21 år, jeg har været lods, har jeg ikke været ude for, at jollerne ikke har flyttet sig. Har dog enkelte gange måttet bruge hornet. Lods i DanPilot, Niels Rydbirk AUGUST

42 Prestige 420S Prestige BÅDMAGASINET

43 Nytænkt til privatlivets fred Prestige 420 og 420S er de nyeste og mindste i franske Jeanneaus fornyede flåde af serieproducerede, fuldplanende og luksuriøse motor yachts. Om læ er de nytænkt med to kahytter, der er helt adskilt med en trappe og to toiletter. TEKST & FOTO HENRIK HANSEN Flybridgen på Prestige 420 og det store soltag i Prestige 420s er den eneste forskel på franske Jeanneaus nyeste hurtige motor yachts til især familiesejlads. I pris og vægt koster fl ybridgen ca kr og 300 kg. Bådene er rummelige, og pladsen er fi nt udnyttet. Begge motorbåde sejler på samme skrog, har samme Volvomotor-valg, samme aptering i salonen og helt samme mulighed for privatliv nede om læ. Så vidt vi kan erindre, så er nyhederne de eneste 42 fods motorbåde med to selvstændige trapper ned til bådenes to klart adskilte kahytter. De to kahytter har store dobbeltkøjer, og de har begge store toiletrum med bruser. Disse to store toiletrum og trappen ned til ejerkahytten i forskibet giver en god adskillelse og isolering i mellem de to kahytter. Trappen ned til gæstekahytten er placeret agten for salonens sofagruppe. Der kan snildt sidde seks voksne i sofagruppe fremme om bagbord. Sofaen kan omdannes til dobbeltkøje, så der bliver seks sovepladser om bord. Vi sejlede begge Prestige versioner på Middelhavet ved Cannes i en jævn mellemluft med lidt krapsø og en moderat, lang dønning. Derfor havde vi ikke mulighed for at teste bådene i større bølger, men måtte nøjes med at krydse vores egne og andres hækbølger. Det klarede bådene i fi n stil med de skarpe linjer i stævnen. Vi huggede aldrig i søerne. Støjniveauet var moderat i begge versioner, så vi kunne tale ubesværet sammen ved styrepladsen, de eneste knirke og knage lyde vi hørte, var anelse klirren fra de tre praktiske skydedøre mellem salon og agterdæk, når bådene satte sig i en bølge eller dønning. De to Prestige-versioner sejlede stort set helt ens. Det var ikke uventet. På dagens rolige vand kunne vi ikke mærke nogen reel forskel på, om vi sejlede med eller uden flybridge. På vores testture sejlede de sikkert med god AUGUST

44

45 7 kursstabilitet og en præcist og forventelig styring ved kursændringer. Bådene krængede blot moderat og helt udramatisk, når vi smed dem rundt i skarpe sving for fuld fart. Når vi drejede motorerne helt i borde, så blev radius i svinget også rimelig stor. Bådenes helt pålidelige og rolige opførsel i sving viser, at Prestige 420 bådene er mere til tryg og afslappet familiesejlads end sportslige udfordringer Planer på otte sekunder Prestige 420 og 420S leveres som standard med to Volvo IPS 400 D4, der hver yder 300 hk. Testbåden var dog udrustet med tilvalget på to Volvo IPS 500 D4 på i alt 720 hk, der gav os en topfart på lige omkring 31 knob. Med Prestige 420S planede vi ved 14 knob, og det tog kun otte sekunder fra vi lå helt stille, og vi accelererer til topfarten på 26 sekunder fra ligeledes at ligge helt stille. De sidste tre knob tog en god bid af tiden. Den 300 kg tungere og højere flybridge-version var blot et sekund langsommere på begge målinger. Vi fandt at knob er en fornuftig cruising i forhold til sejlkomfort og økonomi. Her forbruger 420S ca. 4,2 liter diesel per sømil, og rækkevidden er ca. 236 sømil. Ved fuld fart er rækkevidden knap 200 sømil. 1 Der kommer masser af frisk luft og lys ind, når skydetaget på S-versionen bliver skudt agterover. 2 Den helt rektangulære tværskibs køje i gæstekahytten kan benyttes som enten to enkeltkøjer eller som dobbeltkøje. 3 Der er et vinskab mellem førerpladsen og pantryet. 4 Pantryet er ganske stort og fås med keramisk komfur. På testbåden var der opvaskemaskine bag den store låge i midten. 5 Dette store badeværelse er med til at adskille gæste- og ejerkahytten lydmæssigt. 6 Gæstekahytten har dette praktiske skabs- og bordarrangement i borde om bagbord. Der er garderobeskab bag døren. 7 På fl ybridgen er der helt samme manøvrefunktioner til båd og motor på det store instrumentbord om bagbord. I styrbord side er der en bred solseng. 8 Pantry-kuben på fl ybridgen har plads til et køleskab. 9 Prestige-bådene kan fås med hydraulisk styret og støttet landgang. Her er landgangens rækværk foldet ned. 10 Salonen er kompakt og velindrettet. Bemærk, den selvstændige trappe ned til gæstekahytten forrest om bagbord i billedet. 11 Der fås ekstra joystick-styring agter til begge både. 11 Fuld aptering på fl ybridge Flybridgen i 420eren rækker næsten helt ud over agterdækket, så dette kan lukkes helt af med en mindre kaleche. Selve fl ybridgen er godt udnyttet, så man kan opholde sig her det meste at tiden, uden at skulle nedenunder. Her er veludstyret styreplads om bagbord med sportssæde og repetition af alle de vigtigste manøvreog navigationsfunktioner. Der er en stor solseng om styrbord ved siden af styrepladsen. Agter er der en stor sofagruppe til seks personer og et klapbord i teak. Mellem solsengen og sofagruppen er der mulighed for et kube-formet mini-pantry med køleskab. Det er let at komme op og ned ad stigens gode trin og moderate stejlhed. Der er en luge til at lukke af for trappen, så man ikke kan falde ned i høje bølger. Man er desuden beskyttet på flybridgen af et søgelænder i rustfri stålrør, der når hele vejen rundt og forstærket vindspejlet fremme. Praktisk placering af pantryet Agterdækket og dørken i den agterste del af salonen er i samme niveau med tre praktiske skydedøre i mellem. Dermed kan man i godt vejr få en næsten helt åben båd, fra forrest i salonen og helt ud agter, eller lukke salonen helt af i dårligt vejr. På agterdækket, eller cockpittet om man vil, er der en stor fast sofa, hvor der plads til en redningsfl åde under sædet. Der fås et teakbord til sofaen som ekstraudstyr. Der er god plads på agterdækket til løse stole og borde. Det kan endda bruges som dansegulv, hvis man ikke forstyrrer eventuelle nabobåde med musik og larm. AUGUST

46 Begge versioner har et stort agterdæk, der næsten helt dækkes af ruffet eller flybridgen, badeplatform og tre praktiske skydedøre mellem salon og agterdæk. De kan alle tre skydes til styrbord eller bagbord efter behov. Der er god plads på agterdækket foran en stor fast sofa, og der er plads til løse stole. Et fast teakbord er ekstraudstyr. Trappen op til flybridgen har brede trin og er ikke for stejl. Bådenes let L-formede pantry er anbragt agter om styrbord i salonen, hvor der er en stor praktisk skabsenhed med ovn, gril og mikroovn øverst, fryseboks i midten og køleskab nederst. Mellem sofagruppen forrest i salonen og denne skabssøjle er der nedgang til gæstekahytten. Det er en praktisk placering af pantryet, uanset om man vil spise i salonens sofagruppe eller ude på agterdækket. Forhøjning giver godt udsyn Der er et trin op til den forreste del af salonen med sofagruppe, styreplads samt trappen ned til kahytten i forskibet. Denne forhøjning giver et super godt udsyn fra sofagruppen og styrepladsen og ikke mindst en fin højde i gæstekahytten. Apteringen er som standard i mahogni-lignende Alpi Moabi finer, mens testbådene var apteret med Alpi Light finer, der giver et meget let og lys indtryk i salonen og nede i kahytterne. Nem adgang til trangt motorrum Der er adgang til bådenes potente Volvo motorer via en stor luge i agterdækket. Det er nogenlunde nemt at komme ned via en trappe, men motorrummet er også særdeles kompakt og derfor en anelse trangt. Alt i alt er dette også næsten det eneste vi kunne finde på en minus-side af bådene, der virkede gennemtænkte og veludførte efter Jeanneau mangeårige erfaring med både motorbåde og motor yachts. Ekstraudstyr i begge Prestige bådene 2xVolvo IPS 500 D4 370 hk Volvo lever og cruise kontrol Aptering Alpi Light Kædetæller Cover til cockpitbænk Solmadrasser Elektriske toiletter Teak på cockpitdørk Teak på badeplatform 26 LED TV med DVD Bose lydsystem Keramisk komfur Raymarine kortplottere E125 + E127 Raymarine autopilot EV-2 for IPS ECI-100 interface Raymarine VHF AIS modtager Hydraulisk badeplatform Elektriske trimflaps Bowtruster Teak på agterdæk Opvaskemaskine LED-lys inde og ude Hynder til solsenge Trædørk og tæppe i salon Ekstraudstyr kun i Prestige 420 Malet skrog, champagne Hydraulisk landgang agter Køleskab på flybridge Bimini på flybridge Ekstraudstyr kun i Prestige 420S Ekstra IPS-joystick i cockpit Prestige 420 Overaltlængde/skroglængde...12,64/11,32 m Bredde/dybgang, max...3,97/0,79 m Deadrise/deadrise ved hækken...16 o /16 o Højde over vandlinjen...4,83 m Vægt kg Max. fart/cruisingfart...33/24 knob Motorer 2x Volvo IPS 400 D hk Vandtank/varmt vand/køleboks/fryseboks. 400/40/173/40 l Brændstoftank/holdingtank /120 l Køjer...6 stk CE kategori...b-9/c-11 Pris standard/testet båd / kr. Design J&J Yacht Design, JP Concept & Garroni Design. Værft: Jeanneau, Frankrig. Salg: Tempo Bådsalg, Disse data er for Coupe-modellen S og angiver, hvilke data der afviger fra flybridge-modellen 420. Prestige 420S Højde over vandlinjen...4,49 m Vægt kg Max. fart knob Pris standard/testet båd / kr. Prestige 420: Fart og forbrug Omdrej fart i knob l/h* l/s* R* ,3... 1,9... 0, ,0... 7,4... 1, , ,0...2, ,1...45,0... 4, , ,0... 4, ,5...99,0... 4, , ,0... 5, Fart og forbrug er målt med bådens GPS og motorens forbrugsinstrumenter. Tallene kan afvige på grund sø, vind, last om bord, hvor meget diesel og vand der er i bådens tanke, samt hvor ren båden er i bunden. Rækkevidde er baseret på 90% af tankens opgivne indhold på 1100 l. Vores målinger for flybridge-versionen er næsten identiske. Farten er minimal langsommere og forbruget minimalt højere på grund af større vindmodstand. *l/h = liter i timen. l/s = liter pr sømil. R = rækkevidde i sømil ved brug af 90% af fuld tank. 46 BÅDMAGASINET

47 ACS automatisk trim! Enkel installation - byt kun kontrolpanelet og få automatiske trim plan! ACS overvåger bådens position ved hjælp af et avanceret styreprogram og sensorer i panelet. Ved hjælp af en enkelt opsætning ved monteringen, kontrollerer systemet bådens trimplan automatisk og sørger for at der hele tiden er et optimalt trim og dermed en øget sejlkomfort og et sænket brændstofforbrug. Er kompatibel med de fleste flaps-systemer. ACS er tilgængelig i to basisversioner: NYHED! mød os på ISHØJFlydende AUGUST STAND 25 ACS R ACS RP bådens trim i længde retningen elektriske trimplan med trimplan Læs mere på eller Side Power er en verdensledende producent af Thruster systemer til fritids- og erhvervsfartøjer op til 140 fod og leverer til de mest anderkendte båd-producenter verden over. Side Power producerer også ankerspil, stabilisatorer systemer, hydrauliske styresystemer og propeludstyr. Side Power Europe er importør af en række kendte mærkevarer i Danmark og har et omfattende forhandler netværk. IMPORTØR: SIDE-POWER EUROPE, RUNGSTEDHAVN 1B, 2960 RUNGSTED KYST, TELEFON Maxum 2400 Sc3 Stingray 250 CR Askeladden 535 Invader 2004, Merc. 5,7 Bravo One drev Søsat første gang: Sejlet 365 Timer Garmin kortplotter, 230V batteri lader, fjernbetjening til stereo på badeplatform, cockpit cover, Bimini top, Komplet kaleche, Porta-potti, Stål propel. Meget flot og velholdt båd. Pris: NU Kr. + Lev. omk. Leverings og klargørings omkostninger: kr. 2005, Volvo 5,7MPI HO 320 HK DP MPI Søsat første gang: Kun sejlet to sæsoner. Komplet kaleche, Cockpit cover, Aftageligt gulvtæppe, Volvo trim / tilt remote, Digital dybdemåler, To farvet skrog, Al kanvas i matchende farve til båd, CE certificeret, Højdejusterbare forsæder. Nypris kr. Pris: NU Kr. + Lev. omk. Leverings og klargørings omkostninger: kr. 2006, Mercury 100 HK, årgang 2007 Søsat August 2009 Kun sejlet 80 timer. Inkl. Selandia P 1310 trailer med EL spil. Komplet kaleche, Havne cover, Træ i cockpit, Digital dybdemåler, To farvet skrog, Garmin kortplotter, CE certificeret, Covers til forsæder, Vinduesvisker. Meget velholdt en ejers båd. Skal ses.. Pris: NU Kr. + Lev. omk. Leverings og klargørings omkostninger: kr. Beck Marine ApS Naverland Glostrup Tlf * Alle priser er excl.leveringsomkostninger AUGUST

48 På tidlig sommertur i Holland 4. del af beretningen om Nessie V s rundtur i Holland. Du kan læse artiklerne om turen fra Danmark til Holland og oplevelserne i Amsterdam og Friesland i 2014 i Bådmagasinet nr. 8/14, 10/14 og 3/15. TEKST & FOTO HENNING E. LARSEN Sidste år sejlede vi Nessie V til Holland og tog den efter fi re måneders sejlads primært i Friesland på land i Elburg ca. 50 km. øst for Amsterdam. Turen fra Danmark gennem Tyskland på floder og kanaler tog godt en måned. I år tog det otte timer i bil. Vi skulle bruge et par dage, mens båden stod på land til forårsklargøring, så vi havde på forhånd booket os ind på Hollands mest tutte-nuttede B&B i Elburg. En overdådighed af blomstrede tapeter, endnu mere blomstrede sengetæpper og for at ikke det kunne være nok, en lille kurv med chokolader og friske rosenblade på hovedpuden! Morgenmaden blev serveret på en bakke med blødkogt æg, friskt brød, frugt, yoghurt og en utrolig venlighed af vores hollandske værter. At dømme efter den mandlige del af værtsparrets påklædning og arbejdstider kunne han godt være præst ved kirken, som lå lige i nærheden. Pris 70 all inclusive pr. døgn. Altså for os begge to. Vejret var som bestilt perfekt til polering og maling, og på tredjedagen blev båden søsat. For første gang siden vi købte den i 2003, startede den ikke ved første drej af nøglen. For at illustrere serviceniveauet gik Efter syv måneder på land og er Nessie V på vej i vandet igen. Kran op og ned, højtryksspuling og vinteropbevaring på afl åst plads i alt ca kr. 48 BÅDMAGASINET

49 Som mange andre havne i Holland er Harderwijk en blanding af moderne lystbåde og klassiske fartøjer. Amsterdam er charmerende på alle årstider, men de lysegrønne træer langs kanalerne pynter godt. der ikke to minutter, før servicemanageren for Elburg Yachting, som havde sørget for vinteropbevaring og service på motoren, stillede med en mekaniker, som i løbet af nul-komma-tre sørgede for udluftning af brændstofsystemet. Pris 0 kr. Kurs mod Amsterdam Efter en lille uge i Elburg gik turen til Harderwijk. Vi kunne godt mærke, at vi var tidligt ude (det var i slutningen af april). Vi mødte ikke ret mange både, men i Harderwijk var der reserveret plads til mange store både, som skulle komme på besøg i anledning af Kongens fødselsdag. I mange år har det været Dronningens fødselsdag, man fejrede altså den forrige Dronning. Den 30. april. Men nu er det lavet om til den nuværende Konges rigtige fødselsdag den 27. april. Og den fejrer alle hollændere med en overflod at orange tøj, fl ag, loppemarkeder, fadøl og fællessang. Vi fi k dog en fi n plads anvist af havnefoged Arno, som med fast og utroligt venlig hånd stadig styrer havnen på 35. år. Undervejs mod næste destination Spakenburg skulle vi genoplive vores slusekundskaber. Vi blev dog kun Tutte-nuttet B&B i Elburg. En overdådighed af blomstrede tapeter og sengetæpper og en lille kurv med chokolader og friske rosenblade på hovedpuden! AUGUST

50 Flydende hotel som nabo til Amsterdam Marina. I år med værelser indrettet i bogstaverne på taget. Kongens fødselsdag er fridag over hele landet og den fejres med sang, musik og fest. hævet 8-10 cm. Vi var også i Sparkenburg sidste år, men nu opdagende vi, at det faktisk er en ret stor og interessant by. Mange af de hollandske provinsbyer har et koncentreret centrum og et stort opland (mange hollændere bor jo i rækkehuse så de fylder meget). Fra Spakenburg gik det til en for os ny havn: Naarden. En stor, moderne marina med mere end pladser. Lige på kanten til den store indsø, som hedder Markermeer, længere nordpå Ijsselmeer og øverst oppe Waddenzee. Vi skulle beslutte os for, om vi ville krydse over åbent vand til Amsterdam eller ligesom sidste år snige os ind sydfra gennem kanalsystemet. Formålet med vores sejlads hernede er jo også, at vi ikke gider lange ture i ubehagelige bølger på åbent vand. Men 50 BÅDMAGASINET vejrguderne var med os, så det blev den direkte tur til Amsterdam. Indsejlingen til Amsterdam domineres af et stort slusesystem kaldet Oranjesluis. Helt ude i kanten er der en mindre sluse til Sport. Det er sådan nogle amatører som os. Vi kom ind som den eneste båd og blev sluset 25 cm op. I højsæsonen kan der være lang ventetid. Herfra går det over stok og sten. Vi er jo rigtigt på hjemmebane, så selv om der er heftig trafi k af lastskibe, færger og lystbåde, fi nder vi nemt ind i vores havn Amsterdam Marina. Amsterdam Marina ligger på den modsatte side af kanalen Ij. Altså i forhold til Amsterdam centrum. Men små, hurtige færger sejler uafbrudt og gratis i døgndrift frem og tilbage.

51 Museumshavnen i Rotterdam viser mange fl otte sejl-, damp- og motorskibe. I de mange år vi har sejlet har vi set utallige havne. Store fl otte. Små og hyggelige. Men ikke en med badekar. Tænk at ligge der og nyde udsigten over Amsterdam. Det er da næsten fyrsteligt. Og så prisen: inkl. ubegrænset strøm, vand, Wi-Fi og bad 160 kr. i døgnet. Heri er indregnet 10 % rabat, når du ligger mere end en uge i havnen. Det er noget, der ligner halv pris i forhold til København. Men relativt dyrt i forhold til andre hollandske havne. Befrielsesfest i Amsterdam Vi er landet midt i en masse festivitas. 4. maj er ligesom i Danmark befrielsesdag. Men i modsætning til i Danmark fejres dagen med maner. Tusindvis, ja titusindvis er samlet på Dam, den centrale plads i Amsterdam for at overvære en betagende og rørende ceremoni, hvor bla. Kongen og Dronningen lægger kranse for de faldne i 2. verdenskrig. Det var især rørende at se de gamle veteraner iført fuld uniform gøre honnør for deres faldne kammerater. 5. maj står dagen i festens tegn. Men til gengæld er der torden og blæst i luften. Så vi lod hollænderne klare deres fest alene og blev hjemme på båden, hvor vi fulgte med på TV. Igen var gaderne fyldt med glade og syngende hollændere og turister. Vera Lynns We ll Meet Again fi k også Kongen og Dronningen til at synge med, mens de sejlede rundt på byens kanaler. Lige ved siden af Amsterdam Marina ligger et ikke særligt kønt, men meget populært hotelskib, som i år har fået sat en kæmpelogo op på taget og indrettet værelser i bogstaverne! S gerne Hr. suiten i T et er klar til Dem og fruen. Kurs mod vest og syd Vi forlod Amsterdam vestpå gennem et stort, halvkedeligt industriområde, som da vi efter en times tid drejede til venstre (sydpå) mod Haarlem, blev til en dejlig, grøn og fredelig kanal, der fortrinsvis bruges af lystbåde. Nu var vi igen på ukendt område, så det var rart at møde en fl ink hollænder i en sluse lige før Haarlem, som kunne give os gode råd om, hvor det var godt at ligge. I Haarlem ligger man langskibs på begge sider af kanalen gennem byen. Så der er noget at kigge på og lytte til. Vi kom nemlig til at ligge ret tæt på en trafi keret vej. Men hyggeligt var det nu alligevel. Og Haarlem er en fantastisk by. Mindst ligeså charmerende som Amsterdam, men ikke så hektisk og med ret få japanske, kamerasvingende turister. Det er nok den by, vi kender, med flest fortovsrestauranter pr. km 2. Men det var stadig køligt, så det gjaldt om at fi nde en lun krog med læ, sol og koldt øl. Efter fi re gode dage i Haarlem gik det sydpå mod Leiden, men med et stop undervejs i den lille by Lisse. Den er der ikke meget at fortælle om. Men det er der til gengæld om Leiden. Byen minder på mange måder om Haarlem, men er noget mindre. Vi kom gennem et stort søområde Kagger Platsen, som om sommeren er tumleplads for windsurfere, vandskiløbere og svømmere. Efter fem oplukkelige broer kom vi til Gemeinte Passantenhaven Leiden næsten midt i byen. Også her fi k vi fornøjelse af trafi kken. Dog ikke så mange biler, men usandsynligt mange cykler og ganske mange pizzabude på scootere. Det er stadig ikke højsæson, så det er nemt at få et bord på fortovsrestauranterne. Det er nu også blevet så lunt, at der kan spises is og drikkes rosé på fordækket. Til ostebyen Gouda Men vi skulle jo videre. Vi har jo kun 8-9 uger endnu(!). På vej mod Gouda overnattede vi en lille by Alphen ann den Rijn, hvor lystbådehavnen var bygget i en indsø. Hyggeligt, fredeligt og billigt. På kanalen til Gouda skulle vi igennem en masse broer. Nogle lige høje nok til at vi kunne passere. Andre skulle åbnes eller hæves for os. Vi sejler på Staande Mastroute, hvor selv store sejlbåde med masten i opret position kan sejle tværs gennem Holland, så nogen af broerne er af en ret speciel konstruktion, hvor vejbanen/togskinnerne hæves meter op. Ved indsejlingen til Gouda reklamerede byen med 300 liggepladser i kanalerne. De havde bare glemt at skrive, at broerne og slusen var lukket søn- og helligdage. Og vi ankom 2. Pinsedag. Så efter nogen ventetid blev vi omdirigeret til den lokale lystbådehavn. Ikke specielt spændende, men vi fi k da en plads. Normalt hører man om motorer, som ikke vil starte. Vores ville ikke stoppe. Gode råd var kraftigt efterspurgte, og de kom straks i form af vores agterbo, AUGUST

52 Det traditionelle ostemarked i Gouda er i dag nok mest for turister. Men det er en oplevelse alligevel. som sprang om bord med et skarpt øje for løse forbindelser. Han spottede straks en løs ledning på motorens solenoid (hedder den vistnok) relæ. Og vupti, så var det problem løst. Næste dag var ferien slut for bro- og slusepersonalet, så vi kunne komme ind i kanalerne og fi nde en fi n plads. Den helt store overraskelse kom, da vi skulle betale: 17,20 (ca. 130 kr.) for tre dage inkl. strøm og vand. Om torsdagen er der ostemarked på byens centrale torv, som omkranser en meget flot middelalderbygning, der engang har været byens rådhus. Markedet havde trukket en del turister til bla. mange japanere/koreanere, men vi fi k da købt lidt ost. Det blev til en hastig afgang fra Gouda, Normalt er vækkeure ikke noget, vi beskæftiger os med hernede. Men for engangs skyld var det sat til 07.30, så vi kunne komme gennem byens broer og sluse i konvoj med de andre gæstebåde. Stor var overraskelsen, da der allerede var livlig aktivitet og startede motorer på de andre både. Så uden morgenmad/bad smed vi fortøjningerne og fulgte efter en båd fra Rotterdam. Turen ud af Gouda var præget af meget industri. I det hele taget var Gouda nok den mindst interessante by, vi endnu har besøgt på vores tur bortset fra byens gamle centrum og ostemarkedet. Jo nærmere vi kom Rotterdam, jo tydelige blev det at det er en STOR by og en STOR havn. Heldigvis havde vi i Gouda talt med et tysk par, som fortalte meget begejstret om byen og forberedt os på, at Rotterdam er meget anderledes end Amsterdam. Rotterdam med tidevand We accept any kind of payment cash, creditcards but no livestock. For de af Bådmagasinets læsere, som ikke er bekendt med amerikanske western betalingsmidler, betyder livestock levende kvæg. Ja, han var ikke uden humor havenmeisteren i Rottendams City Marina. Han havde netop med sin motorbåd vist os på plads og hjulpet med fortøjningerne. Service - det kan de hernede i ostelandet. Rotterdam City Marina er bygget i et tidligere havnebassin for lastskibe. Havnen ligger ud til fl oden Maas, som løber gennem byen. Tidevandet giver en højdeforskel på godt en meter, men havnen er 6-8 meter dyb. Rotterdam blev kraftigt bombet under 2. Verdenskrig. I maj 1940 bombede tyskerne Rotterdam, så hjem, 24 kirker, forretninger og 62 skoler blev ødelagt. Tyskerne truede med at gøre det samme med Den Haag og Amsterdam, hvis hollænderne ikke kapitulerede. I dag har byen derfor mange nyere bygninger og mange højhuse. Den har ikke Amsterdams eller Haarlems charme, men er på sin egen måde seværdig. Blandt de mange højhuse er der en meget speciel indendørs markedsplads i stil med Torvehallerne i København. Huset ligner en kæmpestor rund hangar fra Zeppelinernes tid. På ydersiden er der lejligheder, og inde i hallen er der et overdådigt udvalg af fødevarebutikker, spisebarer og kaffesteder. Du kan få alt fra blæksprutter til krydderier. Ligesom andre steder i Holland er her utroligt mange cykler, og hvis man skal dømme efter størrelsen på deres kædelåse også mange cykeltyverier. Til gengæld har kommunen oprettet en indhegnet og bemandet cykelparkeringsplads, hvor du gratis kan stille din cykel og være sikker på at få den igen. Fra Rotterdam går turen til Dordrecht og længere sydpå. Mere om dette på et senere tidspunkt. 52 BÅDMAGASINET

53 SÅDAN! ALT OVER DÆK Kulfiber Seldén Code X Blokke Skinner og skødevogne Cam cleats og svirvler Bovspryd Furlex TD Rodkick Spilerstager MDS fullbatten vogne Rig og dæksudrustning til joller, kølbåde og yachts. Aluminium- og kulfibermaster. Mere end 750 autoriserede forhandlere og servicesteder over hele verden. SELDÉN og FURLEX er registrerede varemærker, som tilhører Seldén Mast AB. Seldén Mast A/S, Bakkegårdsvej 406, DK-3050 Humlebæk. Tlf.:

54 KEND DIT TURGREJ NØDSIGNALER OM BORD HENRIK HANSEN GENNEMGÅR BÅDEN FRA A TIL Z Overflødige & livsnødvendige Gode gammeldags pyrotekniske signaler som nødraketter, håndblus og signalrøg er nok det mest overflødige grej om bord, men hvis strømmen går, og man ikke kan få kontakt på VHF eller mobilen, så er disse signalgivere til gengæld livsvigtige i en nødsituation. TEKST HENRIK HANSEN FOTO HENRIK HANSEN OG PALBY MARINE Nødraketter holdes typisk i hånden og opsender et blus ca. 300 meter op. Blusset holder i ca. 40 sekunder og daler langsomt ned med en lille faldskærm. Røde nødsignaler er kun til reelle nødsituationer, som her hvor båden driver ind mod en stensætning. Her bruger besætningen håndblus. Næsten alle turbåde har elektroniske kommunikationsmidler om bord, i form af VHF og mobiltelefoner, så man rimelig nemt kan tilkalde hjælp i en havarisituation eller ved personskade. Derfor kommer bådens visuelle nødsignaler som nødraketter aldrig i brug. Samtidig sker der heldigvis også kun få alvorlige havarier i danske farvande, der er livstruende nødsituationer, så bare båden er i sødygtig stand kan man roligt tage på familietur i båden uden de pyrotekniske nødsignaler. De er næsten altid overfl ødige. Bemærk formuleringen næsten altid, for hvis strømmen svigter, og der ikke er dækning på mobilerne om bord, så kan de overfl ødige nødraketter pludselig være et spørgsmål om liv eller død. Derfor skal man altid sejle med et sæt af nødraketter og nødblus. Ganske vist er der ingen myndighedskrav om at have pyrotekniske nødsignaler om bord i turbåde, mens der stilles nogle minimumskrav til nødraketter og nødblus ved flere store distancesejladser. Der fi ndes eksempelvis et færdigt Palby Fyn Cup sæt. Hvis man ikke har fået nødraketter og nødblus med på ferieturen, så kan de heldigvis købes i de fleste udstyrsbutikker i havnene. Hvis du ikke allerede har dem om bord, tør du sejle videre uden? Det er i sidste ende familiens sikkerhed det handler om. Ligesom på landevejene, så er man heller ikke altid selv herre over uheld til søs. Køb med forskellig udløbsdato Et helt sæt af nødvendige signalgivere koster typisk 54 BÅDMAGASINET

55 Rød nødrakelt med gribehåndtag, så man ikke kan tage fejl af, hvad der er op og ned på raketten. Denne nødraket er pakket vandtæt i en forseglet plastpose. Et hvidt håndblus er til at gøre opmærksom på, at her er båden og til at oplyse under eksempelvis en redningsaktion. Dette røde håndholdte nødblus trækkes ud, før man affyrer det. To færdige sæt med nødraketter og nødblus i vandtætte beholdere. Det ene er målrettes kapsejladser som Palby Fyn Cup og er velegnet til de fl este danske tursejlere. Vandtæt beholdere til at opbevare bådens manuelle pyrotekniske nødsignaler kr, og der er en udløbsdato på raketter og blus, der altid bør overholdes. Derfor er det en god idé at købe raketter og blus med forskellige udløbsdatoer. Så kan man løbende udskiftes nogle få raketter og blus i bådens sæt. På den måde fordeler man udgifterne til fornyelse over flere sæsoner. Søsportens Sikkerhedsråd anbefaler, at man kun bruger typegodkendte nødsignaler. Et fornuftigt sæt ved almindelig kystnær sejlads bør et sæt bestå af mindst to røde nødraketter, to røde nødblus og to orange røgblus. På åbent hav bør man have et par ekstra raketter og blus. Udløbne nødraketter og nødblus skal afleveres samme steder som ubrugt fyrværkeri eller der, hvor man har købt de pyrotekniske signaler. Nødsignalerne opbevares tørt Nødraketter, nødblus og røgsignaler er eksplosive og skal opbevares tørt og væk fra sollys og stærk varme. Bedst i vandtætte beholdere, hvor man eksempelvis også kan lægge noget fugtsugende som eksempelvis silikagel ned i beholderen. Der fås også nødraketter, der er forseglede mod fugt i lukkede plastposer. Gamle og defekte pyrotekniske nødsignaler er ustabile og kan derfor være farlige. Sørg for at tjekke beholdningen jævnligt og bortskaf tvivlsomme elementer. Hvis en nødraket ikke virker umiddelbart, så smid den i vandet omgående. Når faren ikke er overhængende Hvide eller grønne opmærksomhedsignaler anvendes AUGUST

56 Knækket ror på Sjælland Rundt var ikke nødsituation Et havari på båden er ikke altid en nødsituation, der berettiger at opsende røde nødsignaler. SOK kaldte det uacceptabelt, da en båd opsendte en rød nødraket, efter at have knækket roret på Sjælland Rundt. Det skete i hård nordlig vind i den nordlige del af Fakse Bugt. Båden var i telefonisk kontakt med sejladsledelsen og fi k besked om, at der ville komme en båd og slæbe båden i havn, men at der ville gå lidt tid. Ledelsen gav også en klar besked om, at båden ikke var i en situation, hvor de måtte opsende nødraket. Det gjorde båden alligevel, og det ledte en helikoptor på afveje, der var på vej til en båd, der var ved at synke. Båden var ikke i en overhængende nødsituation, fordi der var timer til båden ville nå grundt vand, og fordi båden ville hjælp til at blive slæbt til nærmeste havn. Når et ror er knækket, og det er den eneste skade på båden, så kan man faktisk med lidt foretagsomhed rigge et nødror af andet grej om bord. Der skal ikke så meget til. Man kan også til en vis grænse styre båden med sejlene. Her kunne båden også have ankret og ventet på hjælp eller have smidt forskellige former for drivankre ud, der nedsatte den fart båden drev med. Det var selvfølgelig en meget ubehagelig situation for besætningen, men hverken de eller båden var i umiddelbart fare. Hvis besætningen ikke have haft kontakt med sejladsledelsen, og var der reel og overhængende fare for forlis, så havde det klart været en nødsituation, der berettigede til at affyre nødraketter. Afprøvning kræver tilladelse Den eneste ansvarlige og lovlige mulighed for at afprøve sine nødraketter eller -blus er ved at ansøge sin kommune om tilladelse. Hvis man får tilladelsen, så vil kommunen underrette Værnsfælles Forsvarskommando (tidligere SOK, red.), så afprøvningen ikke sætter en kostbar eftersøgning i gang. Man skal især ved afprøvning af nødraketter være yderst opmærksom på, at glødende faldskærmssignaler let kan starte en brand, hvis de lander på brandbart materiale. Det gøres derfor bedst, når vinden bærer faldskærmen ud over vand. Husk, at overtrædelse af disse regler vil medføre bødestraf og en ganske høj regning for udgifterne til en eventuel redningsaktion. primært, når båd eller besætning ikke er i overhængende fare, men hvor man af forskellige årsager vil gøre opmærksom på, at båden er til stede eksempelvis hvis man ikke er manøvredygtig på grund af havari, og der ellers ikke er overhængende fare for besætningens liv eller førlighed. På den måde undgår man lettere, at der opstår kollisionsfare. Man kan også bruge hvide opmærksomhedsblus til at oplyse havet under redningsaktioner. Når der er alvorlig fare Der er internationale regler for, hvornår man må anvende røde og orange nødsignaler i form af nødraketter eller håndblus. Disse signaler må kun anvendes, når man befi nder sig i en nødsituation, hvor båden eller en person om bord behøver hurtig hjælp, og man ikke kan få kontakt via VHF eller mobiltelefon. En almindelig grundstødning bringer ikke umiddelbart båden i en nødsituation, mens det er en nødsituation, hvis båden eksempelvis er i fare for at drive ind over et stenrev eller ind på en stensætning. Det er selvfølgelig også en nødsituation, hvis båden springer læk ude til søs, eller hvis personer om bord kommer alvorligt til skade og kræver hurtig lægebehandling. Røde og orange nødsignaler fås som nødraketter, der også kaldes faldskærmsblus, og som håndholdte blus. Raketterne kan typisk ses op til fem sømil væk i klart vejr og kan også ses i dagslys. De skal helst lyse i mindst 40 sekunder. Til gengæld er de håndholdte blus Røgsignal på dåse, der smides i vandet, og som håndblus. Orange eller rød røg er synligt i langt længere tid end raketter og blus. Røgen gør det nemmere at fi nde en nødstedt båd. Dette er et alternativ til de pyrotekniske nødsignaler. Nødsignaler blinker med rødt LEDlys og kan sende SOS-signal. Det kan fl yde og kan både bruges til at markere en synkende båd og en mand-over-bord. Når bådens lanterner svigter, så kan man bruge disse lanternelys, der fungerer som knæklys. 56 BÅDMAGASINET

57 Ha altid en brandslukker om bord Det er altid bedre at kunne klare havarier og nødsituationer selv fremfor at vente på hjælp. Brand om bord er eksempelvis en af disse nødsituationer, som man oftest selv kan overvinde med en effektiv brandslukker om bord. Der fi ndes mange slags gode brandslukkere på markedet. Her viser vi en moderne miljøvenlig og ikke-sundhedsskadelig engangsbrandslukker, PFE-1/JE-50, der kan slukke alle former for ild i både og motorrum. Den er lille og kompakt i forhold til andre brandslukkere, kan holdes med en hånd og ødelægger ikke elektronik eller andet om bord. Der skal kun gøres rent efter selve branden bagefter. Man skal aldrig tjekke om, der er tilstrækkelig tryk på brandslukkeren. Kun udløbsdatoen skal tjekkes. I en brandslukningssituation søger det brandslukkende middel selv ilden og slukker den. Ved motorbrand kan man bare fyre den af ind i motorrummet, endda uden at sigte på ilden. Lovgivning om nødblus og raketter Brugen af pyrotekniske nødblus og raketter i fritids-fartøjer er omfattet både af Lov om fyrværkeri, Søfartsstyrelsens vejledning om pyrotekniske nødsignaler i skibe, Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr samt De Internationale Søvejsregler. mest egnede til at angive bådens præcise position, når der er hjælp på vej. Derfor er en kombination af raketter og håndblus ideelt at have om bord. Røgsignaler angiver position Røgsignaler med orange røg er primært gode til at angive den nødstedte båds position i dagslys. De kan ses på lang afstand, så de kan guide andre fartøjer eller en redningshelikoptor frem til båden. De kan til gengæld ikke ses i mørke. Røgsignaler fås både som håndblus med en brændetid på ca. 60 sekunder og som dåse til at kaste i vandet i læ af båden. Dåserøgsignaler flyder på vandet og kan også farefrit kastet ud, hvor der flyder benzin eller olie på vandet. De har en meget længere brændfetid på generelt 240 sekunder, men fylder også mere om bord og kan normalt ikke pakkes i en vandtæt beholder sammen med bådens nødraketter og blus. Personlige nødsignaler Det kan være et alvorligt problem at fi nde en person, der er faldet over bord. Især om natten og især med små besætninger, hvor der måske kun er en enkelt sejler oppe på vagt. Derfor er det en god idé at bære en elektronisk sender med GPS og endnu bedre med AIS, der kan lede båden eller andre eftersøgningsfartøjer frem til personen. Denne elektroniske nødsender med GPS kan monteres i redningsvesten, så man hurtigere kan fi nde frem til den overbordfaldne. Nødsenderen her bæres af de besætningsmedlemmer, der er oppe på vagt. Den starter automatisk, når den rammer vandet og starter en alarm om bord. Med denne nødsender kan båden navigere frem til den overbord-faldne via GPS og AIS. Modtageren om bord kan indstilles til forskellige former for alarm. Man kan også få nødsignaler som knæklys, der fx er gode til montere på redningsveste om natten. Der fi ndes forskellige former for lyssignaler til at hæfte på en redningsvest, så der er nemmere at fi nde personen ved mand-over-bord. AUGUST

58 Vinteren nærmer sig...gør noget godt for din båd INDENDØRS VINTEROPBEVARING YACHTS - SEJLBÅDE - MOTORBÅDE Håndtering af alle størrelser Fullservice - NY HAL m 2 Så hvis din båd skal stå sikkert indendørs, fri for storm og sne, daglig opsyn og alarm, så kontakt os for en pris på netop din båd. Kr. 325,- + moms pr. kvm. VI RÅDER OVER: Mobilkran Hydraulisk vogn Kørestativer Motorbådsbukke Mastekran Masteopbevaring VI LØSER ALLE OPGAVER: Vinteropbevaring Frostsikring Service Reparation Forsikringsskader Bundmaling Polering Kalecheservice Udstyrsmontering Af- og tilrigning Afhentning og levering Fast lav pris op til 22 fod 5.520,- + moms DANSK SEJL OG MOTOR ApS Brøndby Havn - Brøndby Havnevej Hvidovre - Tlf: Kontakt os på:

59 Raymarines prisbelønnet Evolution pilot tillærer sig automatisk bådens styreegenskaber og gør kalibrering til det nemmeste indenfor pilotmontering. Evolution er bygget op over en 9-akset solidstate sensor taget fra rumteknologi. HydroBalance software er specielt udviklet til hydraulik systemer, hvor Evolution tager højde for bobler i olie og fl eks i slanger, dette modkompenseres, og båden driver ikke, som den kan gøre med traditionelle piloter. Raymarine tilbyder to typer displays, p70 til sejlbåde med fokus på autotack og sejlfunktioner, og p70r til motorbåde med fi skemønstre og typiske motorbåds features (sejlbådsfunktioner kan aktiveres via menuen). Udbyg systemet med fl ere kontrolenheder eller trådløse fjernbetjeninger. 10 ting DU SKAL VIDE OM AUTOPILOTEN I gamle dage var en autopilot en selvstændig indretning, der var forbundet til spritkompasset og kunne holde en bestemt kompaskurs. Nyttigt og uden dikkedarer. I dag er autopiloten en del af pakken af digitale instrumenter i styrehuset. Den kan forbindes til og betjenes direkte fra kortplotteren og styre efter waypoints eller en indlagt rute. Autopiloten holder den kurs, den er aktiveret med, så evt. kursafvigelse på mere en eksempelvis 20 grader afgiver en alarm, grænseværdien kan justeres. Fås i mange prislejer Autopiloter kan fås i mange forskellige prislejer; og generelt får du, hvad du betaler for. Derfor er det en god idé at bestemme, hvad du egentlig har brug for. Helt grundlæggende er autopiloten din rorgænger, der kan styre en bestemt kurs. Men ligesom der er gode og dårlige rorgængere, kommer autopiloter også i mange udgaver med svingende kvalitet. Styre-kvaliteten kommer af, hvor præcist du kan indstille autopiloten efter bådtype, sejlads, vejr og vind; og hvor dygtig computeren i autopiloten er til at reagere på de input, den får fra kompasset og omsætte dem til den korrekte drejning af roret. I de nyeste autopiloter er computeren udviklet til at indstille styringen efter de aktuelle vejrforhold, så kursen fastholdes så effektivt som muligt. Selv under barske vejrforhold, hvor båden vipper og ruller, kan den holde kursen. Samtidig indstiller autopiloten sig ud fra de valg, man tager. Piloten skal så at sige have en grundviden om, hvordan den skal styre, da bådens styrekarakteristik jo ændres i modsø, medsø og halvvind. Den kan holde båden i en bestemt vinkel til vinden, den kan indstilles til stagvending eller bomning og til trinvis kursskifte til en ny kurs. Autopiloten holder kursen for dig. Det kan være rart og afslappende specielt på længere strækninger; er du først blevet vant til den faste rorgænger, er den svær at undvære. TEKST LISE MORTENSEN HØY FOTO GARMIN & RAYMARINE Autopiloten holder ikke udkig Det bliver nemmere og nemmere at sejle en båd, og autopiloten kan indstilles til at sejle ruter fra GPS-kortplotteren, som også bliver stadigt nemmere og hurtigere at lave. Det er behageligt og afslappende, at båden i store træk selv kan sejle hen til næste havn. Men husk at holde udkig. Det kan virke fristende lige at gå ned og lave en kop kaffe, tage en snak, ligge lidt på fordækket, ordne sejlene osv. Alt efter omstændighederne og den øvrige trafi k, er det også både muligt og forsvarligt at forlade udkigsposten et øjeblik. Men husk, at forholdene hurtigt kan ændre sig, der kan dukke en hurtigt sejlende båd op på skærende kurs. AUGUST

60 Garmin GHP Reactor er et eksempel på en helt moderne autopilot. Her er det traditionelle elektroniske kompas erstattet af en såkaldt AHRS, som normalt bruges i fl y en AHRS er en sensor, som ud over retningsinformationerne også mærker, hvordan båden vipper og ruller i søerne, og kompenserer for det i styringen. Korrektionen bliver mere effektiv, hvilket igen giver mere komfortabel sejlads, mindre strømforbrug og slid. En moderne kompassensor som denne er også mindre følsom med hensyn til monteringssted (magnetisk påvirkning) og kræver kun en meget kortvarig indsejlingsprocedure. 1 Hydraulisk eller mekanisk styring Hydraulisk styring er den simpleste styring at montere en autopilot på. Her indskydes en ekstra hydraulikpumpe på det eksisterende hydrauliske system. Vær opmærksom på at vælge en pumpestørrelse, som passer til dit brug: Hvis din pilot kun skal kunne holde kursen ved cruising-fart, kan du måske slippe afsted med en af de mindste pumper. Men skal den kunne holde kursen også ved lavere fart i dønninger, eksempelvis ved fi skeri, er det vigtigt, at pumpen har volumen nok til at korrigere kursen effektivt. Har du en af de mange forskellige former for mekanisk styring, er det oftest lidt mere besværligt og dyrere at montere autopilot. Der er flere udgaver, eksempelvis hvor rattets bevægelser overføres til roret via et teleflexkabel, over et wiretræk eller ved faste aksler og stænger, som i de mange moderne konsolstyringer. Her skal der monteres en mekanisk eldrevet enhed, elektromotor, der kan drives af autopiloten og bevæge roret. Overvej, om det bedre kan betale sig at udskifte styresystemet til hydraulik det kan det i mange tilfælde. Ved udskiftning til ny pilot er det helt almindeligt at beholde en eksisterende kraftenhed på båden autopilotens muskler har ofte lang levetid og kan kombineres med en ny pilot. Selv en eksisterende hydraulikpumpe kan kombineres med en ny selvstyring. 2 Kompetent installation Det kan være fristende selv at give sig i kast med montering af autopilot, men hvor meget marineelektronik godt kan monteres af brugeren selv, hvis man er en smule fi ngernem, bør montering af autopilot overlades til en professionel installatør. Installationen af en autopilot har betydning for bådens sikkerhed hvis noget går galt, kan man miste styringen af båden med risiko for havari. Det kræver viden og erfaring at fi nde den rigtige kraftenhedsløsning til et mekanisk styresystem, og har man hydraulik, er det nærmest en betingelse for uproblematisk funktion af piloten, at olien udluftes efter monteringen med professionelt udstyr. Det er en god idé at spørge installatøren, om han har monteret den pågældende pilot tidligere og/eller har været på monteringskursus hos producenten. 3 Indstil efter forholdene Du kan indstille en autopilots sensitivitet, det vil sige, hvor stor kursafvigelse der skal til, før der korrigeres det er vigtigt at vælge den sensitivitet, som passer til forholdene. Navigerer du eksempelvis gennem en smal rende, er det klart, at piloten bør korrigere ofte. Men er du på vej over Kattegat i halvstore dønninger, er der ingen grund til, at piloten korrigerer flere gange i sekundet, det forøger blot strømforbrug og slid på systemet. Rent faktisk tager det også farten, hvis roret hele tiden drejer, og kursen ændres. 4 Styr efter vindretningen For sejlbåde kan det være interessant, at autopiloten kan styre efter en given vindvinkel. Det kræver, at autopiloten kan tilsluttes en vindmåler i netværket. Piloten kan så bruge vindvinkel-data til at styre efter, og typisk kan man justere en vindskift alarm, så man bliver informeret, hvis der sker et vindskift. En moderne GPS-kortplotter kan vise, hvornår man bør vende og bomme og autopiloten kan vende eller bomme med den vinkel og på det tidspunkt, du ønsker, mens du passer sejlene. 5 Kan instrumenterne arbejde sammen Vil du tilslutte autopiloten til andre enheder, er det vigtigt, at den har NMEA 2000 formatet, der er et internationalt dataformat, som udveksler informationer på tværs af elektronikmærker forskellige mærker kan altså tilsluttes hinanden. Tjek også, om din specifi kke kortplotter rent faktisk arbejder sammen med autopiloten, og at alle funktioner virker, eksempelvis for styring efter indlagt rute eller waypoint. De fleste ældre piloter anvender den gamle dataprotokol NMEA 0183 moderne GPS-plottere vil stadig være kompatible, men typisk med begrænset funktionalitet. Det kan være en god idé at holde sig i samme mærke med pilot og GPS, så eventuelle problemer kan løses via en enkelt leverandør. 60 BÅDMAGASINET

61 6 Styr båden fra fordækket Autopiloten styrer båden, men det er dig, der styrer autopiloten. Derfor skal du gøre dig klart, hvor du gerne vil kunne styre fra. Du bør også gøre op med dig selv, om en ny autopilot skal have separat display. De billigste piloter betjenes udelukkende fra plotteren, men det giver naturligvis ultimativt overblik og sikkerhed at have et separat display, som viser, hvad der foregår og som har sin egen stand by-knap. Har man flere styrepladser, kan man naturligvis sætte en betjeningsenhed ved hver. I den lidt mere hightech afdeling kan autopiloten styres fra trådløs fjernbetjening evt. fra din mobiltelefon eller ipad. Det er også væsentligt for sikkerheden, hvordan du hurtigt slår autopiloten fra, så du kan styre båden fra rattet og lave en hurtig kursændring. Nogle autopiloter slår fra, så snart du drejer på rattet andre skal slås fra på eget display eller kortplotter og andre igen har manuel til- og frakobling. 7 Indstillinger efter bådtype Tjek, hvor mange oplysninger, du selv kan lægge ind i autopiloten. På nogle autopiloter kan du kun vælge mellem nogle få forskellige bådtyper; på bedre udgaver kan du selv indtaste bådens præcise data som længde, totalvægt, fart, følsomhed for rorets bevægelser og meget mere. Jo mere præcist, autopiloten kan justeres, jo bedre kan den normalt styre også under dårlige vejrforhold. Det kan være en idé at eksperimentere med forskellige indstillinger af skrogtype, da det kan forbedre autopilotens styrefunktion. Autopiloten på Povl Anker styrede meget meget præcist. Det måtte besætningen erkende juledag Her var kursen sat imod Blenheim Fyr, og autopiloten styrede så præcist, at færgen påsejlede det 18 meter høje fyr ved Falsterbo. Fyrtårnet knækkede og landede på fordækket og fik turen med færgen helt til København. 8 Kompasset er essentielt Nogle autopiloter styrer alene efter den kurs, som GPS/kortpotteren genererer, mens andre styrer efter et elektronisk kompas, som typisk følger med piloten. Det er klart, at jo mere præcist, selvstyreren får oplyst kursen, jo mere præcist kan den korrigere og styre båden. Mange GPS-antenner sender kursdata op til ti gange i sekundet, men er stadig afhængig af fart for præcis retningsangivelse. Derfor er en autopilot, der styrer efter et elektronisk kompas, langt den mest præcise rorgænger. I nogle tilfælde har autopilotkompasset endda indbyggede sensorer for heading, pitch og roll, så piloten kan kompensere for bådens stilling i vandet for endnu mere komfortabel styring. Alle nyere autopiloter kan følge en fastlagt rute fra kortplotteren og sejle fra waypoint til waypoint eller i visse tilfælde endda plotterens automatisk beregnede ruteforslag, som passer til bådens kriterier, eksempelvis dybgang. 9 Elektronisk kompas Vær opmærksom på, at et elektronisk kompas skal kalibreres efter nord/syd og deviation og misvisning ligesom et spritkompas. Læs instruktionen til det enkelte kompas. Vær også opmærksom på, at det elektroniske kompas er påvirket af magnetfeltet om bord i båden. Det er vigtigt, at det monteres nær midteraksen i båden og ikke for tæt på større magnetiske metalgenstande som eksempelvis motor, rigning mv. Når det elektroniske kompas er kørt ind, er det en god idé at tjekke nogle kurser hele kompasrosen rundt for at se, at det er korrekt kalibreret og viser rigtigt. De nyeste kompasser skal dog kun have få informationer og ikke omsvajes for at virke, det tager kun ganske få minutter at kalibrere dem. 10 Elektronisk kompas giver værdifuldt input til kortplotter En autopilot er en af de større elektronikinvesteringer på en båd. Men hvis ikke du i forvejen har et elektronisk kompas, giver det nogle fine sidegevinster at få en autopilot med kompas installeret, idet kompasset kan levere værdifuld feedback til plotteren. Et elektronisk kompas gengiver bådens sande heading, (styrede kurs) ikke blot hvilken vej, båden bevæger sig, (beholdne kurs).der er især fordele at hente i forhold til radar: De fleste radarkompatible kortplottere kan gengive radarekkoer direkte på det elektroniske søkort, radaroverlay, hvad der giver et meget brugbart billede. Men radaroverlay forudsætter kursinput fra et elektronisk kompas for at radarekkoerne ligger stabilt oven på søkortet. Heading-input gør det også muligt at anvende MARPA, så man kan markere og se kurs og fart på radarmål. AUGUST

62 Civilisationens UPS AND DOWNS Miss X bevæger sig fra de primitive, laidback øer i syd, forbi et par fattige og mere hårdkogte øer og til et civilisationschok på Martinique. Og så afslører vi omsider, hvordan det gik med vores kakerlakfarm... TEKST & FOTO ØYVIND BORDAL Langtur bag facaden: Del 8 Da vi besluttede at sejle til Caribien og være væk et år, var et af formålene at have tid. Masser af tid. Men faktum er, at hvis man skal nå at sejle hjem igen fra Caribien og være tilbage i Danmark et år efter afrejse, så har man pænt travlt i hvert fald i en del af de perioder, som turen består af. Når endelig man er ankommet Caribien, skal man hele vejen fra den sydlige til den nordlige ende, og sideløbende skal båden gøres klar til Atlanterhavskryds nummer to. Nordatlanten for østgående kan i øvrigt være en langt barskere affære end den sydlige, vestgående rute som bragte os til Caribien, så det kan blive en stor opgave. Vi så det ret tidligt og endte med at beslutte os for at lade båden blive herude. Vi så, hvordan de, som skulle sejle hjem i år, drønede hurtigt nordover, og at de måtte droppe mange af øerne eller også se det hele i et tempo, som kun japanske turister mestrer. Det var ikke lige i tråd med den ånd, vi ønskede i vores projekt. Hvor skal hun bo? Men hvor og hvordan skulle vi opbevare båden, og hvilke muligheder fi ndes? Og hvad siger forsikringsselskabet? Det blev noget af en proces at finde den rigtige løsning. For at gøre en lang historie kort, så endte det med at Miss X skal stå på land på Spice Island Marine, Grenada, som ligger syd for orkanbæltet. Vi lærte meget af de snakke, vi havde med andre sejlere, og de overvejelser vi gjorde os, og vi føler os nu godt rustet til at have vores båd ude i verden i en del år fremover. På den her måde kan vi fremover tilbringe sommerhalvåret i Danmark og få det bedste fra den verden og bruge i hvert fald en del af vinterhalvåret til at sejle i tropiske farvande. Milliardærernes ø Øerne i Grenadinerne er enkle og primitive med primært en sort befolkning. Som vi har været inde på tidligere, så har de helt sin egen laidback kultur og charme, og vi har stortrivedes både på Carriacou, Union Island, Mayreau og Bequia. Men én ø adskiller sig markant fra de andre, og det er Mustique. Den kaldes milliardærernes ø og er tilholdssted for 62 BÅDMAGASINET

63 de virkelige rige og kendte. Den engelske kongefamilie har hus (eller snarere slot) her, og det samme har Mick Jagger, Bob Dylan og flere andre superstjerner. Vi besluttede os for, at vi ville se det og sejlede derud. Her får man ikke lov at ankre, man må tage en bøje til en pris svarende til ca. 500 kr. Det er prisen for én nat, men så er det til gengæld gratis de to næste. Vi lå lige udenfor den berømte Basils Bar (bartenderen herfra blev fl øjet ind til det engelske kongelige bryllup mellem prins William og Kate Middleton), og vi måtte selvfølgelig en tur ind for at se, om vi mødte Mick Jagger i baren. Men det vi mødte var mest rige amerikanere, som på overkontrolleret vis forsøgte at se afslappet ud, iført smykker og tøj som kunne få bøjepriserne udenfor til at ligne ren discount. Stemningen var pænt røvsyg, og priserne på både mad og drinks var selvfølgelig vildt høje. Vi fi k virkelig lyst til at invitere gæsterne til fest på den primitive bar Lambi Queen ovre på Carriacou meget sjovere, og langt mere interessant! Med Jack Sparrow til St. Vincent Nord for Grenadinerne ligger St. Vincent en af de smukkeste øer i Caribien med et fantastisk grønt bjerglandskab, mange steder næsten uberørt af mennesker. Mange af scenerne fra Pirates of the Caribbean blev optaget her, og vi lagde til for natten i Wallibalou Bay. Her står fi lmsættet stadig fra dengang i 2005 det er herfra Jack Sparrow stikker af med The Black Pearl i en berømt scene i den første fi lm. Vi lå for anker med hækken fortøjet i en palme på land, og Hvordan ser vejen egentlig ud? Hvad sker der, når langturdrømmen forvandles til virkelighed? Bådmagasinets journalist Øyvind Bordal tog afsted fra Helsingør i juli måned sidste år sammen med sin kone Dorte. I Miss X, en X-452, sejler de til Caribien en tur på cirka et års varighed. I en serie artikler får Bådmagasinets læsere et blik bagom facaden; hvad sker der egentlig, når langtursdrømmen realiseres? Hvordan ser vejen egentlig ud? Overdækkede markedspladser fi ndes mange steder. Her smykkeindkøb i St. Pierre, Martinique. AUGUST

64 Den vestlige side af St. Vincent er et uforglemmelig syn. Det syntes producenterne af Pirates of the Caribbean også. fik en øl i baren, som stadig er åben. Det var sjovt at se, men på St. Vincent mødte vi også for første gang virkelig fattigdom og armod og antydninger af den vold og kriminalitet som uvægerlig følger med, når folk rent faktisk sulter. Boat boys her var både mere sølle og fattige, og mere pågående og svære at have med at gøre, end dem vi havde mødt tidligere. Der er også en del tyveri og overfald på sejlere på St. Vincent, så vi blev der kun en enkelt nat, før vi sejlede op til St. Lucia. Fattigdom og kriminalitet St. Lucia er ligeledes en meget smuk ø men den ligner også St. Vincent i den forstand, at der er reel fattigdom og meget kriminalitet. Man skal være lidt forsigtig, og kontakten til de lokale er sjældent så ren og umiddelbar, som vi var blevet vant til fra Grenadinerne og i det hele taget længere sydpå. Vi besøgte Marigot Bay, som er et meget smukt hurricane hole, men med ekstreme forskelle i levestandard her betjenes superyachts på luksushoteller med gourmetrestauranter og så videre, mens meget fattige boatboys på stoffer padler rundt mellem bådene og tilbyder frugt og andre småting. Rodney Bay er kendt som ankomsthavn for ARCsejladsen ovre Atlanten, men det viste sig at være en stor kommerciel marina i et industriområde, som kunne have ligget hvor som helst i verden. Vi fik toppet batterierne, påfyldt vand og diesel, og så var det ellers afsted igen til Martinique. Det har vist sig, at vi holder meget af den fred og ro, man har ude på ankerpladserne, hvor der er en vis afstand mellem bådene. Der er luft, og Miss X vugger mere frit. På Martinique lagde vi os for anker ved St. Anne, som ligger helt nede sydvest på øen. Opholdet her kom til at strække sig langt ud over, hvad vi i vores vildeste fantasi havde forestillet os. Vi sejlede nemlig først derfra mere end en måned senere! Da var ankerkæden groet helt til... Kontor på strandbaren De første par uger blev vi der dels, fordi det blæste rigtig meget flere dage havde vi op til 40 knob på ankerpladsen og dels for at Skipper Øyvind kunne skrive og tjene penge. Kassen var nemlig ved at være pænt tom. Vi ville også gerne mødes med Peter Hancke og besætning, de ville komme til Martinique sidst i marts med en Swan 60. Vi ventede også på familiebesøg fra flere sider, og til sidst stod vi med mange brikker og forsøgte at få puslespillet til at gå op. Vi ville jo også gerne sejle videre mod nord og se lidt mere. Men al logistikken faldt på plads, hvis vi blev hængende, og på den måde endte vi med en mere hverdagsagtig periode 64 BÅDMAGASINET

65 i St. Anne. Strandbaren Paille Coco blev det daglige kontor, og vi fik en hel del Accras med Planteur, som er den lokale superkombination af små stykker indbagt, friturestegt fisk eller rejer, serveret med en syrlig, sød og meget alkoholstærk rompunch med isterninger. Effektivitetschok På mange måder vendte vi på godt og ondt tilbage til civilisationen, da vi ankom en fransk ø. Det gode var effektiviteten (ja, her ude virker selv franskmænd effektive!). Indklareringen tog for eksempel tre minutter. Det foregik på en café, hvor ejeren bad os fixe det selv på en computer som stod i et hjørne. Bagefter blev papirerne printet ud, og så fik de et stempel og en underskrift ved disken mellem servering af to fadøl og en is. Noget af en kontrast til hvad vi tidligere havde oplevet på store statslige kontorer, hvor en hel flok uniformerede sorte mænd sad hele dagen blandt bunker af formularer, med ansatte sekretærer og alt sirlig nedtegnet i fire-fem håndskrevne kopier. Her blev den samme opgave løst på en computer uden nogen ansatte og på en brøkdel af tiden. Diamond Rock, Martinique. Her kæmpede franskmænd og engelskmænd. En høj pris Nu kan det være, at det var længe siden, at vi havde set et stresset menneske. Men caféejeren, som passede indklareringen, må rangere blandt de meste stressede mennesker, vi nogensinde har mødt. Han ledte som en gal efter det stempel, han skulle bruge, mens han bandede højlydt på fransk. Det hele foregik i et alt for højt tempo og mindede mest af alt om en scene i en gammel Buster Keaton film. Der var absolut intet samarbejde mellem hans hjerne, øjne og hænder. Han kiggede hele tiden et andet sted end der, hvor hans hænder rodet rundt, så det tog lidt tid, før han fandt det, han søgte. Så jo effektivitet kommer med en høj pris. Ost, vin og brød! Livet i båd har den indbyggede fordel, at det som er en selvfølge, når man er landbaseret, i hvert fald i vores del af verden, lige pludselig opleves som noget særligt. Man mærker den unikke værdi enkle goder egentlig har. Det gælder ting som vand, strøm og ikke mindst mad. På de sydlige øer er der et ringe udvalg af madvarer. Man kan få kylling, fisk og æg, samt dyre og ofte dårlige grønsager. Det er lidt af en kamp at kunne tilberede et godt måltid mad af den standard, man er vant til hjemmefra, fordi der er så lidt at købe. Vi havde en del forråd tilbage fra Canariøerne, men det var efterhånden mest dåsemad. Ankomsten til Martinique blev derfor også et bad i et kulinarisk himmelrige. Pludselig kunne vi få nybagt, godt brød og ost! Vi kunne få vin, kød, kager alt sammen i en god kvalitet og faktisk til langt rimeligere priser end på de sydlige øer. Det var gode dage på Martinique men vi begyndte også at glæde os til at vende tilbage til den sorte kultur på de tidligere engelske øer, hvor alle har tid og er mere imødekommende. Næste stop skulle blive netop en sådan ø Dominica. Kolonistil i St. Pierre, Martinique. Mustique - milliardærernes ø. Ikke noget for os... AUGUST

66 66 BÅDMAGASINET Nu er det vist ellers på tide, at vi løfter sløret for, hvordan det gik med den kakerlakfarm, vi sejlede over Atlanten med, og som kort blev nævnt i artiklen om overfarten. For nye læsere var sagen i korte træk, at vi gjorde os store anstrengelser på Canariøerne for at vaske al proviant m.v. af i klorvand og fjerne pap-emballage for at undgå at få kakerlak-æg om bord. Dog overså vi det mest perfekte kakerlaklaboratorium, man kan forestille sig 48 æg i deres egne, lokale papbakker, pakket godt ind i plast. Denne lille bombe blev stuvet godt af vejen, ovenpå håndklæder og sengetøj, i et lukket skab i den ene agterkahyt, hvor fugt og graders varme fi k bagt det hele færdigt over de næste fem-seks uger. En ekstra varm dag i Port Louis Marina på Grenada med tømmermænd efter nytårsfejringen besluttede jeg, at der skulle skiftes sengetøj. Min reaktion, da jeg åbnede skabet, kan vel sammenlignes med den chockbølge, man kan blive ramt af i en rigtig god gyserfi lm. Her var der bare ingen blød sofa eller sofapude at gemme sig bag. Der var små kakerlak-babyer og larver i tusindvis, i alle aldre og stadier, myldrende som et sort og gult levende tæppe overalt inde i skabet. De var overalt. Og de snedige små sataner har modhager på deres æg, så de sidder bedre fast i underlaget. Skabets indhold blev i sin helhed tømt i plastposer og smidt op på kajen. Så blev der ellers vasket med klor og bakteriedræbende midler, tæppebombet med spray og lagt kugler med borsyre ud i alle små afkroge af båden, under dørkplader og i skabe osv. Og tro det eller ej det lykkedes os faktisk at få fjernet og udryddet dem alle. Der gik lidt tid, før vi kunne slappe helt af, og tre gange har vi siden haft besøg at lynhurtige kæmpekakerlakker på størrelse med en barnehånd. Men de er kommet alene, og vi har nådesløst jagtet og nedlagt dem alle tre. I skrivende stund har vi ikke set en kakerlak på flere måneder. Sejren er vores!

67 YAMAHA KAMPAGNE TILBUD 2,5 Hk kr Hk kr Hk kr Hk kr Netop nu har du muligheden for at spare rigtig mange penge! Gælder til og med 31/8 2015, forbehold for udsolgte varer. ORIGINAL- STARTSPÆRRE Indbygget og med 2 fjernbetjeninger. Netop nu kan du spare tusindvis af kroner! Alt dette indgår: NMEA 2000 opkobling Sidemonteret kontrol box Propel med valgfri størrelse Trolling speed & service koder Omdr. tæller Liter pr. sømil etc (ekstra til F30-F70) Solas godkendelse* specielt til redningsbåde Med Yamaha får du yderligere: Kraftfulde præstationer Velkendt holdbarhed Lave driftsomkostninger Høj gensalgsværdi BYT til NYT KAMPAGNEPRISER! Yamaha F30BETL kr Yamaha F40FETL kr Yamaha F50HETL kr Yamaha F60FETL kr Yamaha F70AETL kr Yamaha F100DETL kr Yamaha F115BETL kr Yamaha F130AETL kr Yamaha F150AETL kr Yamaha F175AETL kr Yamaha F200FETL kr FÅ ET TILBUD DU IKKE KAN AFSLÅ! Håndværkervænget Svendborg Tlf

68 Midtvejsstatus på Sejlsportsligaen Sejlsportsligaen er nu midtvejs i anden sæson. Vi giver her en kort status over sæsonens første to ligastævner i begge divisioner. TEKST TRINE SØE FOTO FLEMMING Ø. PEDERSEN & FREDERIK SIVERTSEN Sejlsportsligaen så sit lys i 2014, og det er således andet år, at danske sejlklubber mødes til flere dueller om, hvem der sejler bedst. I år er der kommet en 2. division med i ligaen. Således det både er muligt at rykke op og ned i de to divisioner. De fem nederst placerede klubber rykker ned i 2. division efter sæsonen. Samtidig rykker de fem bedst placerede klubber i 2. division op i 1. division. Årets første ligastævne blev sejlet i Skive. Her dominerede oprykkerne fra Frederikshavn Sejlklub overraskende stævnet fra start til slut. Besætningerne blev sat på prøve i Skive, hvor det stod på tre intense 68 BÅDMAGASINET

69 Hvad er sejlsportsligaen? Sejlsportsligaen er en turnering for 36 sejlklubber fordelt på en 1. og en 2. division med 18 sejlklubber i hver. Klubberne møder hinanden ved fire weekendstævner i løbet af sæsonen. Der sejles i ens J/70 både ved ligastævnerne. sejlsportsligaen.dk Stillingen 1. division Placering Klub Skive Horsens Total 1 Skovshoved Sejlklub Frederikshavn Sejlklub Hellerup Sejlklub Aarhus Sejlklub Aabenraa Sejl Club Roskilde Sejlklub Faaborg Sejlklub Kerteminde Sejlklub Kaløvig Bådelaug Sejlklubben Lynæs Kongelig Dansk Yachtklub Hadsund Sejlklub Horsens Sejlklub Vallensbæk Sejlklub Silkeborg Sejlklub Skærbæk Bådeklub Sønderborg Yacht Club Middelfart Sejlklub Stillingen 2. division Placering Klub Skive Horsens Total 1 Skive Sejlklub Sejlklubben Sundet Bogense Sejlklub Svendborg Sund Sejlklub Brejning Sejlklub Thisted Sejlklub Sejlklubben Neptun Vejle Gilleleje Sejlklub Helsingør Sejlklub Struer Sejlklub Thurø Sejlklub Nivå Bådelaug Vedbæk Sejlklub S/K Lynetten Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub Egå Sejlklub KØS Sejlsport DTU-Sejlsport dage med meget blæst og en del kæntringer til følge. Frederikshavns besætning sejler til daglig i Melges 24 og har sejlet sammen i mange år. Skipper Kris Houmann udtalte efter sejladserne og sejren i Skive: Med så meget vind spiller teknikken ind, og her var det vores fordel at stille med en sammensejlet besætning, hvor alle kender deres roller. Kris Houmann og Frederikshavn Sejlklubs ambition er dog også klar de vil forblive i 1. division. Bogense Sejlklub vandt 2. divisionsstævne foran Skive Sejlklub, der havde hjemmebane farvand. Skovshoved Sejlklub stærkt sejlende Horsens Fjord dannede rammen om sæsonens andet ligastævne. Igen var det et stævne med drama og spænding til det sidste. Lars Nordbjerg, Sille Smedegaard, Jacob Groth og Peter Lang fra Skovshoved Sejlklub førte 1. divisionsstævnet hele vejen igennem. De vandt syv ud af deres i alt 14 sejladser. Alligevel var intet afgjort før sidste flight søndag eftermiddag. KDY s kvindebesætning med skipper Lotte Meldgaard var godt sejlende og gav Skovshoved kamp til stregen. Alligevel kunne Skovshoved gå på sommerferie med førstepladsen i behold, Frederikshavn ligger på andenpladsen, mens Hellerup Sejlklub er at finde på tredjepladsen i 1. division. Weekenden efter var det 2. divisions tur til at mødes i Horsens. Svendborg Sund Sejlklub løb med sejren over Skive Sejlklub, der dog fører den samlede 2. division efter de to ligastævner. Sejlklubben Sundet ligger nummer to og Bogense Sejlklub går på sommerferie som nummer tre. Ny regel indført Der bliver uden tvivl kæmpet med næb og klør i sejlsportsligaen og nogle gange lider J/70erne og udstyret under den hårde behandling. Ligaforeningen har derfor indført en ny regel, der skal få sejlerne til at tænke lidt på materiellet, idet man har haft en del skader ved de første stævner i år. Lidt for aggressiv sejlads kan derfor nu koste points. Peter Wolsing, der er projektleder af Sejlsportsligaen, udtaler: Det er fantastisk, når der er nerve og fighterånd. Men samtidig er der et vigtigt hensyn til materiellet. Det er ikke radiobiler, vi sejler AUGUST

70 i derfor indfører vi nu en lille regelændring, hvor pointstraf kan komme på tale ved skader på materiel. 1 Flyttedag Sejlsportsligaen sejler igen sidst i august, hvor sejlklubberne møder hinanden i Faaborg. Årets sidste ligastævne må holde flyttedag, da Skovshoved Havn ikke kan tilbyde optimale faciliteter grundet ombygningen af havnen. Kjøbenhavns Amatør- Sejlklub har tilbudt at holde 2. divisionsstævnet den september 2015, mens KDY i samarbejde med Langelinie Lystbådehavn vil afvikle årets sidste ligastævne for 1. division, der dermed også bliver den store sæsonfi nale. Det bliver i weekenden september Som det ser ud nu, vil fi nalen blive et todagesstævne i stedet tre dage som oprindeligt planlagt. Det skyldes, at der anløber krydstogtsskibe fredag den 25. september. For at råde bod på de tabte sejladstimer fredag, forventer vi at starte rigtig tidligt lørdag og søndag, lyder det fra Peter Wolsing. 2 Kom og hep på dit hold En del af Sejlsportsligaens koncept er, at sejladserne skal foregå tæt på land, så publikum har mulighed for at følge holdene på kapsejladsbanen, og opleve den specielle atmosfære der eksisterer, når et ligastævne sejles. Arrangørerne og sejlerne håber, at flere vil fi n- de vej til årets sidste to ligastævner. Peter Wolsing udtaler: Alle kan glæde sig. Både Svanemøllebugten og farvandet foran Den Lille Havfrue er supergode og tæt på publikum. Hermed en opfordring til at komme ud og heppe på din lokale sejlklub. 1 Skovshoved Sejlklub fører 1. division. Her vild jubelscene efter sejladserne i Horsens. 2 Sejlsportsligaen skulle gerne skabe sammenhold og gejst ude i klubberne. Her er det deltagerne fra Aarhus Sejlklub. 3 Der sejles i ens J/70 både ved ligastævnerne BÅDMAGASINET

71 Oplev den på Ishøj Flydende aug. Viknes 930 Demo Kr Professionelt og fair salg KRONBORG MARINE BÅDSALG NORDHAVNSVEJ HELSINGØR TLF

72 Hvordan sejler en skiff-jolle, når man giver den en køl med bulb? Det har vi prøvet over tre dage med den nye VX One sportsbåd fra Ovington Boats i England. Læs her det overraskende resultat af en usædvanlig testsejlads. TEKST & FOTO HENRIK HANSEN Advarsel. Denne test bærer nok præg af, at alle seks involverede sejlere var helt høje af speed, da vi kom i havn efter nogle fantastiske planeture med den nye 2-3 mands VX One sportsbåd fra Ovington Boats i England. Reelt er den lynhurtige racer en skiff-jolle à la 49er, her bare med køl og en stabiliserende torpedobulb på 80 kg. Det kan lyde paradoksalt at sætte en køl på en skiff-jolle, men designerne, Brian Bennett og Roger Martin fra USA, er sluppet ualmindeligt godt fra dette projekt. Det viste vores testsejladser med al tydelighed. VX One er ganske vist ikke balancemæssigt en vild og udfordrende jolle som skiff-jollerne, men farten og accelerationen minder om dem. Under den sidste af vores testture over tre dage på Køge Bugt sejlede vi op til 15,5 knob på skæring i frisk vind med bådens 26 m 2 gennaker på spryd. Det var med tre mand i hængestropperne. På kryds gik vi omkring 5,6 til 6,4 knob i hele mellemluftområdet, VX ONE JOLLESJOV MED KØL 72 BÅDMAGASINET

73 skønt VX One blot er 5,79 meter lang. På en halvvind planede vi imponerende 13,7 knob med fok og storsejl i et pust på omkring 10 m/s. Samtidig kunne vi nyde vores vilde planeture fuldt ud, uden at være nervøse for om skiffen kæntrede. Det helt specielle ved denne skiff med køl er nemlig, at bådens dynamiske stabilitet og ekstremt letdrevne linjer tilsammen er helt enestående. Bådens fantastiske acceleration er nærmest lineær og helt uden bremsende effekter. Jo mere vind, jo hurtigere sejler båden. Derfor er der ingen tvivl om, at vi ville have passeret de magiske 20 knob med blot et par m/sek mere i stødene. VX One krænger hurtigt i kraftige pust, men kræfterne bliver prompte omsat til fart, så skiffen selv retter sig op i accelerationen og bliver ganske nem at holde i balance med den optimale krængning på seks grader. På kryds kan den godt tåle at krænge en anelse mere. På kryds gælder det om ikke at pine båden. Ved at falde blot få grader får man en væsentligt højere fart. VX One er ganske vist en kølbåd, men med det lave fribord er den våd som en jolle i frisk vind. Sejlertøjet skal være i orden, for vi fik skyllet vores baller grundigt. AUGUST

74 Mast, bum og bovspryd VX One er en meget let båd på blot 260 kg. med en bred hæk og en skarp chine Skrog og dæk er vakuumstøbt med E-glas og Vinylester med en kerne af Divinycell Alle de mest belastede områder er forstærket med kulfi ber Mast, bom, saling og gennakerspryd er i kulfi ber fra Southern Spars med stående rig af Dyform-wirer Det dybe, tynde og smalle ror er i kulfi berforstærket glasfi ber, og kølen er i extruderet og anodiseret aluminium med en glasfi ber indkapslet bulb i bly og med indbygget tangkniv Kølen hæves op og sænkes med en talje, der fæstnes i en line i masten Al bådens trimgrej er fra Harken. 1: Agter er skroget bredt og typisk skiff-agtig med en næsten fl ad, planende bund og skarp chine. Det er skroglinjer med stor stabilitet. Især når båden er oppe at plane. 1 2: Skroget er ret skarpt i forskibet, men der var tilstrækkelig bæring, da vi havde en mand liggende på fordækket og en fremme i cockpittet for at redde en snoning af gennakeren. Jollevogn og landevejstrailer er med i prisen. Jolle og jollevogn trækkes nemt op på traileren : VX One har en stor åben shut, hvor gennakerne trækkes direkte ned i en netpose. En stålbøjle beskytter gennaker mod at blive revet. Bemærk, rulleforstaget. 4: Cockpittet er bredt og helt åbent. Derfor bruger man også hængestropperne til at holde sig fast med. Her ligger bommen i cockpittet. Den skal afmonteres, inden man haler kølen op. 5: Det fungerede perfekt med denne buede løjgang til fokken, der er placeret på en form for skvatbord. Lige under blokken i fokkeskødet ses, hvordan løjgangshalet går under dæk gennem en simpel muffe. 4 6: Her ses de sammensatte frølår til fokkeskødet og trimlinen til fokkens skødevogn. Nederst til højre ses bådens blå gennakerfald i frølåret, der lige mangler en sikring mod at bide i frølåret, når gennakeren tages ned. Desuden ses yderst til højre en netpose til at stuve ting væk med. Den grøn/grå line er cunningham. 7: Kølen hales op med denne talje, der blot hægtes på en line i masten : Båden har gode brede og bløde hængestropper, der holdes oppe med elastikker og som kan justeres med de små gullige liner. 74 BÅDMAGASINET

75 Båddesigneren Brian Bennett har tidligere designet den lidt større sportsbåd Viper 640. Roret er dybt og smalt. Det styrer perfekt, når der er fart i båden, men der er ikke meget bid i det, hvis man vil vrikke med det i havn. VX One har fathead storsejl, Bemærk hvordan den store top åbner fi nt, selvom sejlet er halet blok til blok. Det skyldes primært, at kulfi bermasten er fl eksibel over fokkegodset. Båden har usædvanlig meget sejl i forhold til vægten sammenlignet med andre sportsbåde. GPS en flagrede Da vi lige havde lært VX One at kende, og lagt både vores kølbåds- og jollevaner fra os, så behøvede vi sjældent hverken at slække på sejlene eller styre op eller ned i pustet. På kryds var storsejlet nærmest konstant halet blok til blok, og det hænger blandt andet sammen med, at kulfibermasten er spændstig i toppen, så storsejlets fathead åbnede lidt i pustene, og når vi ramte en sø hårdt på kryds. På skæring med gennaker justerede vi blot kursen til vinden, og lod båden accelerere vildt. Derfor stod bådens GPS-puck og fl agrede op og ned efter vindstyrken, og hvor skarpt vi styrede og trimmede til vinden. På skæring med spiler var der ofte kun få sekunder mellem, GPSen viste 7 knob og 11 knob i mellemluft. Præcist hvor meget det blæste, når vi sejlede hurtigt, er umuligt at afgøre i en så hurtig og accelererende båd som VX One. Ud i stropperne VX One er en streng entypebåd, men valget af Mylarsejl er dog frit. Man kan også frit vælge, om man vil være to eller tre om bord til kapsejladser. Ifølge konstruktørerne er besætningens idealvægt kg, men der er ingen nedre eller øvre vægtbegrænsning under kapsejladser. Idealvægten afhænger helt naturligt af vindstyrken, og af besætningens styrke og kondition, for man skal ud at hænge på jollemaner i VX One. En besætning, der råhænger, kan være lettere end en besætning, der kun hænger halvhjertet. Stropperne kan justeres manuelt til benlængderne med små liner. Vi har sejlet med en besætningsvægt omkring 165 kg i let mellemluft, og det var helt perfekt. I en frisk mellemluft vejede testbesætningen ca. 205 kg, og det var stadig rigeligt, og på den sidste testrunde i frisk vind, vejede vi kg og kunne fi nt krydse uden at råhænge. Storskødes hales fra bommen På ægte britisk manér haler man storskødet fra en skralleblok på bommen. Det skulle vi lige vænne os til, men det fungerede udmærket. Især, når vi hang i frisk vind. På grund af bådens høje fart er der næsten ingen tryk på skødet på slør og halvvind, mens det var lidt enerverende at holde skødet i hånden uden at trimme på lange krydsben. Rorpindsforlængeren er lang, så man kan komme helt ud at hænge, men den kan ikke bare svinges rundt for storskødet. Agter er skødets hanefod og skødet i vejen, og fremme er selve skødet i vejen. Især hvis rorsmanden selv holder skødet. Det er dog nemmest at lade en gast styre storskødet, og så svinge rorpindsforlængeren under skødet umiddelbart før selve vendingen. AUGUST

76 VX One har sin store force med slæk på skøderne, men båden krydser også glimrende og overraskende hurtigt. Vi lå i let mellemluft på 5,4 til 5,9 knob og i friskere vind på 5,6 til 6,4 knob. Det er usædvanlig hurtigt for en 19 fods kølbåd. Selvslående fok VX One har selvslående rullefok, der er supernem at vende med. Den trimmes via en talje under fordækket. Fokkeskødet og løjgangshalet til den selvslående skødevogn trimmes fra to frølår, der er sat sammen på en vendekonsol lige bag ved masten. Alt fungerede generelt godt, men vi synes alligevel, at alt trimtovværk var underdimensioneret 1-2 millimeter, for at få et bedre og mere behageligt greb om linerne. Riggen har en moderne omvendt fast kick, der trykker bommen ned i stedet for at hale den ned. Storfaldet er tyndt Dyneema-line uden strømpe og sættes meget low-tech på en lille plastikklemme ved mastefoden. Forliget på Mylar-sejlet tottes med en kombineret nedhaler og cunningham. Skivgattet gik lidt trægt og peb på testbåden. Gennaker og spryd synkroniseret VX One er trimmæssigt indrettet næsten helt som 49eren. Gennakeren og det lange spryd er synkroniseret, så sprydet hales frem samtidig med, at man sætter gennakeren og trækkes ind, når gennakeren bjærges gennem en shut i stævnen. Gennakeren sættes og hales ned med samme line, der går gennem hele cockpittets længde. Når gennakeren er halet helt op, fæstnes linen i et frølår. Vi savnede dog en lille stump elastik eller andet, der kunne forhindre faldlinen i at bide i frølåret, når vi halede gennakeren ned. Det skete et par gange for os. Der er fin plads til tre granvoksne sejlere i VX One. VX One Længde/bredde/dybgang...5,79/2,19/1,32 m Længde, vandlinje...5,74 m Deplacement kg Kølvægt...80 kg Storsejl og fok/genakker...19,97/26 m 2 Mandskabsvægt kg Kampagnepris kapsejladsklar incl. trailer og Intensive sejl kr. Med North Sails kr. Design: Brian Bennett og Roger Martin Yacht Design, USA Værft: Ovington Boats, Ltd, England. Forhandler: DinghyShop, Klasseorganisation: VX One Class Association, vxone.org VX One og konkurrenterne VXO CB66 Viper M22 db22 J70 Længde, m...5,79...6,6...6,4... 6, ,7... 6,93 Bredde, m...2,19...2,1...2,5... 2,14...2, ,25 Dybgang, m...1,32...1,5...1,37...1, ,7...- Vægt, kg Kølvægt, m...80, Krydsstel, m ,0...24,5...23,5...24,0...28, ,0 Gennaker, m ,0...38,0...39,5...40,0...40, ,0 Vægt/sejlareal...13,0...20,4...14, ,7...17, ,6 Vægt/gennaker...10,0...13,2...8, , ,3...17,7 Vægt/sejl*...5,7...8,0...5,4... 8,1... 7,7...11,2 *Vægt/samlet sejlareal Fart er bådens teoretiske topfart i knob, baseret på vandlinjelængden. Slankhed angiver, om båden er bedst i let eller hård vind. Middelværdien er ca. 5,6-5,7. En lavere værdi indikerer, at det er en hårdvejrsbåd, mens en højere værdi indikerer, at det er en letvejrsbåd. Cruisingbåde er typisk underriggede og scorer derfor som hårdtvejsbåde. Sejl/vægt er også udtryk for bådens fartpotentiale, hvor både med høje værdier er hurtige. Ved sejl/længde er både med størst værdi forholdsvis hurtigst i let vind. VXO (VX One) CB66 (CB 66) Viper (Viper 640) M22 (Melges 22) db22 (db 22) J70 (J/70) Konklusion VX One er en herlig, sjov, lynhurtig og nem båd, der kan søsættes og hales op på den medfølgende jollevogn. Prisen er også ganske fornuftig på sportsbådsmarkedet. Især, når den er inklusiv landevejstrailer. Båden er et rigtig godt bud på en sjovere ungdomskølbåd, end klubberne kan tilbyde i dag. VX One er dog en sjov båd for alle aldersklasser. Testdeltagerne spændte fra 12 til 68 år, og vi havde det supersjovt allesammen og var alle høje på speed. Det eneste negative, vi kan sige om VX One, er de nævnte små detaljer, der nemt kan ændres. Der er allerede flere fleets og et circuit i USA med stævner på St. Thomas og British Virgin Island i 2016, hvor der også forventes at blive et europæisk circuit af stævner. Her vil bådene blive transporteret rundt i containere. I øjeblikket bygget Ovington Boats en VX One om ugen. 76 BÅDMAGASINET

77 KANTSYEDE TÆPPER Tæppe giver hygge og sikre en fuldendt oplevelse... Trænger tæerne til noget blødt og dejligt at gå på, så er vores tæpper lige sagen. Få et specialsyet tæppe til jeres sejl- eller motorbåd og skab optimal hygge og komfort. Er båden til salg, er et nyt tæppe måske med til, at give den kommende køber lysten til netop at købe jeres båd. Alle vore tæpper tåler det maritime miljø, og så er de bløde og lækre at bevæge sig på. De isolerer mod den kolde dørk, er meget støjdæmpende og giver en fantastisk helhedsoplevelse. Tæpperne fremstilles efter opmåling i jeres båd. Det sikre perfekt pasform og en professionel løsning, I kan være bekendt. Skulle I allerede have et tæppe som står for udskiftning, fremstiller vi også gerne et nyt ud fra dette. Ring og få et godt tilbud på telefon Efterårstilbud 10% rabat - telefon Brøndby Havn - Brøndby Havnevej Hvidovre - SKAL BÅDEN TIL SALG... OG SØGER DU EN SERIØS OG DYGTIG BÅDMÆGLER DER ER TIL AT BETALE? At sætte sin båd til salg hos en bådmægler er en tillidssag. Du skal have korrekt og seriøs rådgivning og vurdering, og ikke mindst efterfølgende professionelt arbejde med salget helt frem til en handel. Hos DANSK SEJL OG MOTOR lever vi op til det store ansvar det er, at forvalte salget af din båd. Vi lytter til dine behov, krav og dine forventninger. Inden mødet har vi afsøgt markedet for tilsvarende både. Vi sammenligner årgang, vi båden med dig, og sikre at alle relevante data kommer med i salgsopstillingen, og så prissætter vi båden selvfølgelig sammen med dig. I forbindelse med besigtigelsen tager vi en stor fotoserie af båden samt evt. en video sekvens, så interesserede kunder rigtigt kan danne sig et godt indtryk og fange interesse for netop din båd. FORDELE HOS DANSK SEJL OG MOTOR: - Bemandet salgskontor. (hverdage + søndage) - Salgsudstilling med 60 salgspladser. (på land/i vandet) - God beliggenhed, tæt på KBH og lufthavnen/sverige. - Lille salær og små priser på pladsleje. - Samarbejde på scandinavisk plan. - Detaljerede salgsopstillinger med mange billeder. - Et helt livs salgserfaring. - Ingen egne både på salgslisten. - Gratis vurdering med henblik på salg. ALT sammen det som giver dig det optimale salg. Ring for en uforpligtende drøftelse om salg på telefon DANSK SEJL OG MOTOR ApS - Brøndby Havn - Brøndby Havnevej Hvidovre - Tlf: Mere end 100 sejl- og motorbåde til salg AUGUST

78 GUIDEN 78 BÅDMAGASINET

79 design: Søren Moe sgård Din båds servicepartner Bundmaling Elektriske installationer Glasfiberreperationer Kasco De-Icer LED undervandslys Motor & drevservice Montering af bovpropeller Opbevaring af trailerbåde Polering MarineCare ApS. Rødtjørnevej Kirke Hyllinge Telefon: COBB seat Sid godt overalt. Sort foldestol med seks indstillinger 43 x 98 cm 2 stk kun: 399,- 1 stk kun: 249,- QUANTUM SAILS Syet efter mål. Syet til at holde. Spar 1700: 4299,- Aquaquick MPS 240 m/fast dørk og oppustelig køl, som giver god stabilitet. NYE SEJL SERVICE Quantum Sails Amager Strandvej København S Telefon Skovshoved nordbjaerg.dk AUGUST

80 HAVNEPLADSEN Doyle Denmark Skovshoved Havn 2920 Charlottenlund Tlf/Fax og 10 KW bådmotor O Sunread solbriller Solbriller med læsefelt. Rungsted Havn Tlf Ϯϱ ƚžŷɛ ƐŬĊŶƐŽŵ ďċěůŝō Vinterophaling med mast Opbevaring med mast Løbende optagning og søsætning hele året Ϯϱ ƚžŷɛ ƚƌăǀğůŝō Ͳ ƐƚƆƌƐƚ ƉĊ Øresund Bundmaling/polering af professionel Kystens mest velassorterede ƵĚƐƚLJƌƐďƵƟ Ŭ ďğŷ ŚǀĞƌ ĚĂŐ Ͳ ŽŐƐĊ ŚĞůůŝŐĚĂŐĞ DŽďŝůĞ ϭϭ ŽŐ ϮϬ ƚžŷɛ ďċěɛƚăɵ ǀĞƌ ϮϬ ƚžŷɛ ŚLJĚƌĂƵůŝƐŬ ďċěƚƌăŝůğƌ Bifokale linser eliminerer behovet for at skifte mellem læse- og solbriller. Sunread fungerer som normale solbriller, når man ser lige frem, når du sænker dit blik, kan du se igennem læsefeltet, og der har du et par læsebriller uden at skulle skifte. Kan også leveres uden læsefelt. SEJLER-REJSER Eksotiske Sejlerrejser Dansk Vestindien og Tortola Grenadinerne sydlige caribiske øer Tahiti - Bora Bora Græske Øhav fods moderne sejlskibe KURSER I SVENDBORG: Duelighedsprøver Speedbådsprøver Yachtskipperkurser 3 og 1 VHF/SRC Indkvartering på skolens to 41 fods moderne sejlbåde.dk Se mere på baadmagasinet.dk/vare-til-salg SERVICE 25 T KRAN - OPBEVARING - POLERING Michigan Ring og hør nærmere vedr. annoncering på Tlf BÅDMAGASINET Tlf.: Max-prop Foldepropeller

81 HANSEN & HAMACHER MAST OG RIG MASTER OG BOMME STÅENDE RIG LØBENDE RIG ROD-RIG HYDRAULIK SØGELÆNDERWIRE SPILERSTAGER RODKICK BLOKKE TOVVÆRK ROLLY TASKER SAILS Sælges nu hos Gransegel Mere sejlglæde Green Sails Vågbrytarvägen, Småbåtshamnen SE Limhamn, Sverige Tlf Haslevej Åbyhøj Tel Lokal trykhed og service fra etableret nordisk sejlmager til asiatiske priser Tlf LEVERING OVERALT I LANDET Gammelgaardsvej Vamdrup Tlf Fax SEJL OG K ALECHER Bojsen-Møller Sails Ved klædebo 12B 2970 Hørsholm Tel: Cruising Racingsejl Bompresenninger Sprayhoods Hynder Bøjler, beslag Reparationer vask Hesselly 8, Industri N 2 DK-6000 Kolding Tlf Fax Husk at vi tilbyder service hele sommeren, uanset sejlmærke! AUGUST

82 BOATINDEX et Bådmagasin site Nu kan du handle din båd på engelsk, tysk, hollandsk, svensk og dansk. Automatisk oversættelse din annonce oversættes automatisk til fl ere sprog/ markeder. Annoncestatistik få live statistik på hvor mange gange dine både er blevet vist, hvor mange potentielle købere, der har gemt bådene som favorit, samt hvor mange s, der er blevet sendt fra potentielle købere. Skræddersyet annoncepakker fi nd den der passer dit behov. Er din båd på Boatindex vises den også i Tyskland på boatnet.de 2 BÅDMAGASINET

83 790 Life is now stærke 2015 nyheder Masser af plads og gode Din ARVOR forhandler Tempo Både ApS, Ishøj, tlf , Herning Trailer- & Bådcenter, Sunds tlf , Arvor 690 med Mercury diesel QSD 2.0L 115HK Pakkepris ,- Arvor 730 med Mercury diesel QSD 2.0L 150HK Pakkepris ,-

84 Seriøs med sejlads Garmin GNX 130 og 120 er store 10 og 7 sejladsinstrument-displays for sejlere, der ønsker det ypperste i kvalitet, præcision og total integration i en fantastisk stilfuld løsning. De store glas-bondede displays giver suveræn læsbarhed på lang afstand både dag og nat med lavt strømforbrug, høj kontrast og klassens største cifre i hvid eller farve. NMEA 2000 deler sejladsdata mellem Garmin-enheder, og du kan få vist information fra taktisk navigationssoftware som Expedition, Adrena og SeaTrack. Garmin GNX er fremtidens sejladsdisplays. THE POWER OF SIMPLE Garmin.com/marine Garmin Ltd. samt datterselskaber. GNX 120 & 130

THURØ 33: KLENODIE MED PATINA 28 BÅDMAGASINET SEJL

THURØ 33: KLENODIE MED PATINA 28 BÅDMAGASINET SEJL THURØ 33: KLENODIE MED PATINA 2 1 28 BÅDMAGASINET SEJL 4 1 Thurø 33 skulle være en smuk båd og en hurtig båd. Nyd selv linjerne. 2 Tidløs, enkel design, som stadig fungerer i 2009. Læg mærke til det tilbagetrukne,

Læs mere

Nem, rummelig og hurtig familiebåd

Nem, rummelig og hurtig familiebåd Brugtbåd Omega 30A Nem, rummelig og hurtig familiebåd Omega 30 er et glimrende bud på familiens første båd, fordi det er en velsejlende og hurtig båd, der er bygget i god kvalitet. Den holder sin brugtpris

Læs mere

Kerteminde Sejlklub Marinavejen 2 5300 Kerteminde HUSK PORTO

Kerteminde Sejlklub Marinavejen 2 5300 Kerteminde HUSK PORTO Kerteminde Sejlklub Marinavejen 2 5300 Kerteminde HUSK PORTO K E R T E M I N D E S E J L K L U B OPTIMIST STORJOLLER KØLBÅDE KLASSEBÅDE SEJLERSKOLE TURSEJLADS FYN RUNDT SAIL EXTREME HAVNEFEST www.kerteminde-sejlklub.dk

Læs mere

Skælskør Amatør-Sejlklub

Skælskør Amatør-Sejlklub Information til nye sejlere og forældre i Skælskør Amatør-Sejlklubs juniorafdeling (SAS) Som ny sejler og forældre til en ny sejler i Skælskør Amatør-Sejlklubs juniorafdeling, er der mange ting der er

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

Marselisborg Sejlklubs

Marselisborg Sejlklubs Marselisborg Sejlklubs Ungdomsafdeling Information til nye sejlere og forældre Velkommen som sejlerforældre Velkommen i Marselisborg Sejlklubs (MS) Ungdomsafdeling. I skal vide at sejlads er en tidskrævende

Læs mere

Klubbens forventninger til sejlerforældre. Aktiviteter i MS Ungdom. Aktiviteter i sommersæsonen:

Klubbens forventninger til sejlerforældre. Aktiviteter i MS Ungdom. Aktiviteter i sommersæsonen: Klubbens forventninger til sejlerforældre Alle aktiviteter i klubben drives af frivillige forældre og aktiviteterne afhænger af forældrenes indsats. Klubbens minimum forventninger til jer som forældre,

Læs mere

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 (Foto: Michael i hans Necky Chatham 18 - Februar 2010) Det var egentlig ikke fordi, jeg skulle have en ny kajak jeg var bare taget af sted sammen med

Læs mere

CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS FYN FYN RUNDT D. 8.-9.-10. JUNI 2012. CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB Med NATURGAS FYN

CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS FYN FYN RUNDT D. 8.-9.-10. JUNI 2012. CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB Med NATURGAS FYN CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS FYN FYN RUNDT D. 8.-9.-10. JUNI 2012 CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB Med NATURGAS FYN CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS

Læs mere

6 helt nye modeller til lystfiskeri og fritid

6 helt nye modeller til lystfiskeri og fritid prisrigtig, funktionel og stærk Prisliste 2016 - en hyldest til de danske øer 6 helt nye modeller til lystfiskeri og fritid www.mercurymarine.dk 2016 NYHED Bjørnø 405 Bjørnø 405 er en utroligt stabil og

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

Nyhedsbrevnr for. Ylva-klubben.

Nyhedsbrevnr for. Ylva-klubben. 1 Marts 2014 Nyhedsbrevnr. 1-2014 for Ylva-klubben. Trofaste Ylva-sejlere!... mens der blev slagtet endnu en giraf og russerne står på kanten til at sikre sig en bid af Ukraine, så er der heldigvis mere

Læs mere

Fornuft eller følelse. Det meste her i livet handler om balance. Om den optimale balance mellem fornuft og følelser. Fritidslivet er ingen

Fornuft eller følelse. Det meste her i livet handler om balance. Om den optimale balance mellem fornuft og følelser. Fritidslivet er ingen Modeller 2008 Fornuft eller følelse. Det meste her i livet handler om balance. Om den optimale balance mellem fornuft og følelser. Fritidslivet er ingen undtagelse. Hvad er en ferie i grunden, hvis den

Læs mere

Tillykke med din nye Cobra søkort plotter. Her er en kort gennemgang i brugen af din nye kortplotter, og de ting du skal være opmærksom på.

Tillykke med din nye Cobra søkort plotter. Her er en kort gennemgang i brugen af din nye kortplotter, og de ting du skal være opmærksom på. COBRA MC 600CI/CX INDLEDNING Tillykke med din nye Cobra søkort plotter. Her er en kort gennemgang i brugen af din nye kortplotter, og de ting du skal være opmærksom på. COBRA søkortplotteren bruger C-MAP

Læs mere

Kompasset december 2015

Kompasset december 2015 Kompasset december 2015 Nytårskur: Der er i Sejlklubben tradition for, at vi mødes nytårsaftensdag kl. 11.00 til lidt lækkert vådt og tørt til ganen, hvor vi så har mulighed for at ønske hinanden godt

Læs mere

Korsør Sejlklubs Juniorafdeling

Korsør Sejlklubs Juniorafdeling Korsør Sejlklubs Juniorafdeling Information til nye sejlere og forældre i Korsør Sejlklubs Juniorafdeling Som ny sejler og forældre til en ny sejler i Korsør Sejlklubs juniorafdeling, er der mange ting

Læs mere

TEKST & FOTO HENRIK HANSEN

TEKST & FOTO HENRIK HANSEN Der er store forventninger til Arcona 380, fordi fart, fine sejlegenskaber og gedigen aptering er det svenske værfts adelsmærke. Vi har testet om forventningerne bliver indfriet. TEKST & FOTO HENRIK HANSEN

Læs mere

Ungdom. spot på sporten // MARTs 2012. Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

Ungdom. spot på sporten // MARTs 2012. Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor: Ungdom Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene spot på sporten // MARTs 2012 Hovedsponsor: Ungdom FORÅRET ER PÅ VEJ - ØV :-) Foråret er på vej - både i flg. kalenderen og når vi kigger ud mod

Læs mere

OCD LANDSSAMLINGER I RUNGSTED

OCD LANDSSAMLINGER I RUNGSTED OCD LANDSSAMLINGER I RUNGSTED OCD og KDY s Ungdomscenter i Rungsted inviterer til træningslejr den 29.- 30. marts samt den 5.- 6. april. Lejrene er åbne for alle A- og B- sejlere. Alle A- sejlere skal

Læs mere

2007 www.marinepower.com

2007 www.marinepower.com 2007 2007 250 AS 230 AS 215 AS 210 215 190 Opdag ARVOR. Vi giver dig de længste fiskedage. Disse kvalitets både fra Arvor har alt, hvad der skal til, for at gøre selv den mest krævende sportsfisker tilfreds.

Læs mere

Lad os skabe et attraktivt sportsbådsmiljø

Lad os skabe et attraktivt sportsbådsmiljø Lad os skabe et attraktivt sportsbådsmiljø Status / danske sejleres aldersfordeling 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 alder Der var engang! De glade 70 ere og 80 ere 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55

Læs mere

Handlinger/aktiviteter

Handlinger/aktiviteter Handlinger/aktiviteter Følgende er en række korte beskrivelser af handlinger og aktiviteter Dansk Sejlunion gør i forbindelse med talentarbejdet i Dansk Sejlunion. Handlinger og aktiviteter er meget rettet

Læs mere

KEEP SAILING. Den nye version af KEEP SAILING appen er nu frigivet, og vi gennemgår de nye muligheder og forbedringer

KEEP SAILING. Den nye version af KEEP SAILING appen er nu frigivet, og vi gennemgår de nye muligheder og forbedringer KEEP SAILING Nummer 2 Oktober 2016 NY VERSION PÅ GADEN Den nye version af KEEP SAILING appen er nu frigivet, og vi gennemgår de nye muligheder og forbedringer SEJLERFILM I DEN MØRKE TID Vi giver dig en

Læs mere

EM OK JOLLE Juli 2017 / FAABORG

EM OK JOLLE Juli 2017 / FAABORG EM OK JOLLE 25.- 29. Juli 2017 / FAABORG BAGGRUNDSBESKRIVELSE, OK JOLLEN OG EVENTBUDGET OM FAABORG SEJLKLUB I Faaborg Sejlklub har vi et klart mål at arbejde imod. Vi ønsker, at markere Faaborg, Sydfyn

Læs mere

Hou Matchrace Center

Hou Matchrace Center Hou Matchrace Center Det enestående koncept Hou Matchrace Center (HMC) er etableret i et samarbejde mellem Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI), Egmont Højskolen og Hou Bådelaug. Det enestående koncept

Læs mere

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer Kære sejlere FORMANDENS BERETNING 2016 2015/2016 har været et spændende år, med mange aktiviteter i Sejlklubben Ebeltoft Vig. Jeg vil komme omkring Byggeri Sponsor jagt til ungdom og byggeri Vild med vand

Læs mere

Nyhedsbrev sommer 2015.

Nyhedsbrev sommer 2015. Nyhedsbrev sommer 2015. Formandens klumme Æ bådslæw. Laksen Aktiviteter. Sommeren eller mangel på samme, er over os! Og aktiviteterne burde køre i højeste gear. Vi må erkende at vejret har begrænset et

Læs mere

3 O iari. 2013 INDGÅET

3 O iari. 2013 INDGÅET DSK-LMKHXNC - fb-skan - -- - :49 - SEPBARCODE: OU8 / -^ O iari. INDGÅET Aabenraa kommune Skelbækvej 6 Aabenraa Att. Kultur & Fritidsudvalget Aabenraa. januar Ansøgning Titel: Arr.dato: Sted; Ansøger: Beløb

Læs mere

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans Kringle Nielsen, Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg I sidste halvdel af 1960erne opstod et stærkt ønske hos børnene om også at komme med ud at sejle, især hos de to ældste på 5 og

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Kompasset november 2016

Kompasset november 2016 Kompasset november 2016 Standernedhaling Standernedhalingen 2016 blev afholdt i fint vejr søndag 30. oktober. I denne weekend blev samtidigt afholdt et juniorarrangement med overnatning, klubmesterskab

Læs mere

Lidt om vinteren og foråret i Juniorsejlcentret 2009

Lidt om vinteren og foråret i Juniorsejlcentret 2009 Lidt om vinteren og foråret i Juniorsejlcentret 2009 Frederikssund / Marbæk Juniorsejlcenter vågner nu op igen og jollerne er pakket ud igen på Jollepladsen ved Frederikssund Lystbådehavn før påsken. Nu

Læs mere

Vinter-arrangementer Den mørke tid nærmer sig, og de fleste både er kommet på land. Det betyder dog ikke, at Vallensbæk Sejlklub er gået i vinterhi.

Vinter-arrangementer Den mørke tid nærmer sig, og de fleste både er kommet på land. Det betyder dog ikke, at Vallensbæk Sejlklub er gået i vinterhi. Vallensbæk Sejlklub Nyhedsbrev Nyhedsbrev November 2014 Nyt fra klubben Flæskecup I weekenden 8.-9. november afviklede vi den snart traditionsrige Flæske Cup for storjoller. Et toptunet team af frivillige

Læs mere

SATSER PÅ ET BREDT UDVALG AF REGAL BÅDE

SATSER PÅ ET BREDT UDVALG AF REGAL BÅDE REGAL BOATS, EN AF USA S FØRENDE PRODUCENTER AF FRITIDSBÅDE, SATSER PÅ EUROPA SOM ALDRIG FØR. I DANMARK ER DET BECK MARINE, DER FORHANDLER FAMILIEBÅDENE. TEKST & FOTO ULF WESLEY JOHNSEN SATSER PÅ ET BREDT

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Fynske Bank Cup 2016 Optimist A, B, C, RS Tera, RS Feva, Zoom8, 29er Svendborg Sunds Sejlklub juni 2016 INDBYDELSE

Fynske Bank Cup 2016 Optimist A, B, C, RS Tera, RS Feva, Zoom8, 29er Svendborg Sunds Sejlklub juni 2016 INDBYDELSE Fynske Bank Cup 2016 Optimist A, B, C, RS Tera, RS Feva, Zoom8, 29er Svendborg Sunds Sejlklub 11-12 juni 2016 INDBYDELSE 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler incl.

Læs mere

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør.

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør. INVITATION Kære sejler Vi vil gerne gentage succesen fra sidste år og invitere dig og din familie til det 2 Lotus møde, i rækken af de årlige møder der gerne skulle blive en hyggelig og udbytterig tradition

Læs mere

Fra Sofa til Løb 12 ugers program og vigtig info

Fra Sofa til Løb 12 ugers program og vigtig info Fra Sofa til Løb 12 ugers program og vigtig info Information omkring opstart af løb af Velkommen til Thyholm Løbeklub. Find os på Facebook. Hvem er vi? Thyholm Løbeklub kom til verden den 3. januar 2009

Læs mere

SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B

SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B SSB Sydskandinavisk Klassebåd B I Øster Hurup Havn, Sydøsthimmerland, ligger side om side de to SSB-sejlbåde: Margot fra 1927 (SSB DEN 1), ejet og sejlet af Hugo Hørlych Karlsen fra nabobyen Als, og Leda

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Aktiviteter og træning året rundt

Aktiviteter og træning året rundt Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

KDY Rungsted September 2014 SEJE PIGER SEJLER OPTIMISTJOLLE I KDY UNGDOMSCENTER RUNGSTED

KDY Rungsted September 2014 SEJE PIGER SEJLER OPTIMISTJOLLE I KDY UNGDOMSCENTER RUNGSTED KDY Rungsted September 2014 SEJE PIGER SEJLER OPTIMISTJOLLE I KDY UNGDOMSCENTER RUNGSTED DER SKAL SKE NOGET NU! Det er en kedelig kendsgerning at for få piger sejler i Danmark. Mindre end 25% af Optimist

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Melges.dk Sailing Team. DEN 487 Sponsoroplæg

Melges.dk Sailing Team. DEN 487 Sponsoroplæg Melges.dk Sailing Team DEN 487 Sponsoroplæg Melges.dk Sailing Team: Vision: dominere toppen af Melges 24 klassen Nystartet team bestående af fire meget erfarne sejlere Fokus på at promovere os selv og

Læs mere

Kontakt og relation til de unge sejlere - hvorfor og hvordan

Kontakt og relation til de unge sejlere - hvorfor og hvordan Kontakt og relation til de unge sejlere - hvorfor og hvordan Oplæg af: Jan Christiansen Særlig inspiration fra: Ilene Eriksen og sejlerdanmark Vi vil gerne give dig formål, lyst og redskaber til snakken

Læs mere

En købs guide før du køber en Albin Vega

En købs guide før du køber en Albin Vega En købs guide før du køber en Albin Vega Vegaen er en stærk, gennemprøvet og velsejlende båd. Et godt køb. Den er tegnet i 1965 af svenskeren Per Brohall. Der er bygget ca. 3400 fra 1966 til 1980 på Albin

Læs mere

Stand Up Paddle. Klubkonferencen Henrik Tang Kristensen Klubkonsulent Dansk Sejlunion. Jacob Frost Formand Faaborg Sejlklub

Stand Up Paddle. Klubkonferencen Henrik Tang Kristensen Klubkonsulent Dansk Sejlunion. Jacob Frost Formand Faaborg Sejlklub Stand Up Paddle Klubkonferencen 2014 Henrik Tang Kristensen Klubkonsulent Dansk Sejlunion Jacob Frost Formand Faaborg Sejlklub What s SUP? Stand Up Paddle den hurtigst voksende vandsport på verdensplan

Læs mere

Lørdag den 17. september holdt Ungdoms Opti/Fava afdelingen klubmesterskab med efterfølgende fest om aftenen.

Lørdag den 17. september holdt Ungdoms Opti/Fava afdelingen klubmesterskab med efterfølgende fest om aftenen. Klubmesterskab og fest for Optimist og Feva Lørdag den 17. september holdt Ungdoms Opti/Fava afdelingen klubmesterskab med efterfølgende fest om aftenen. Dagen startede ved middagstid for trænere og medhjælpende

Læs mere

En Sejlklub med puls aktiviteter for unge i alderen 15-20 år.

En Sejlklub med puls aktiviteter for unge i alderen 15-20 år. En Sejlklub med puls aktiviteter for unge i alderen 15-20 år. Sejlklubben Fælleskabet Attraktive Aktiverende Uddannelse Trænere og som aktivitets og den frivillige sejladstilbud sejladser og træning instruktører

Læs mere

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere

Hans Ustrup Petersen

Hans Ustrup Petersen Formanden har ordet Det er dejligt at mærke at der nu rigtigt er kommet forår i luften over Frederikssund! Påsken faldt tidligt i år, og mange er derfor også tidligt klar til at komme i vandet. Vi forsætter

Læs mere

Til alle sejlere og forældre i ungdomsafdelingen

Til alle sejlere og forældre i ungdomsafdelingen Til alle sejlere og forældre i ungdomsafdelingen Her kommer årets forårsbrev med informationer om den sommer sæson som meget snart tager sin begyndelse. Forårs brevet er i år lidt mere opdelt end normalt.

Læs mere

KOLDING SEJLKLUB UNGDOM

KOLDING SEJLKLUB UNGDOM 2 3 KOLDING SEJLKLUB UNGDOM Kolding Sejlklub Ungdom/KSU Ungdoms/Junior afdelingen blev til ved en generalforsamling i 1932. Ungdomsafdelingen har i dag både klublokaler, omklædnings- og baderum samt en

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen erer dit rig- og sejltrim l trim af bådens rig. EN gør for at sejle hurtigt. Trimning handler bare i lige så høj grad om at få en komfor- tabel sejlads i al slags vejr. Når jeg er med familien på sommertur,

Læs mere

DM i Fladfisk. Fra Onsevig Havns side er vi. Der blev fanget massere af fisk, 10.500 fladfisk fanget til årets DM. Danmarks bedste Fladfiskefarvand

DM i Fladfisk. Fra Onsevig Havns side er vi. Der blev fanget massere af fisk, 10.500 fladfisk fanget til årets DM. Danmarks bedste Fladfiskefarvand Danmarks næststørste fiskestævne 24-25. september 1 10.500 fladfisk fanget til årets DM 2011 var en stor succes med godt fiskevejr, masser af fisk, godt humør og god mad - hvad mere kan man forlange! Fra

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Brændeovne med enkel betjening og miljøvenlig forbrænding

Brændeovne med enkel betjening og miljøvenlig forbrænding Brændeovne med enkel betjening og miljøvenlig forbrænding Ilden skal være en oplevelse Aduro forener flot design, brugervenlighed, kvalitet og funktion i en alsidig produktpalette. Med Adurobrændeovnene

Læs mere

Vores salg af øl, pølser, is, kaffe og kage forløb supergodt, selv om vi til sidst måtte støvsuge hele Egå og Risskov for pølser.

Vores salg af øl, pølser, is, kaffe og kage forløb supergodt, selv om vi til sidst måtte støvsuge hele Egå og Risskov for pølser. Formandens beretning på generalforsamling den 2. nov. 2011 Men inden jeg går til selve beretningen, vil jeg gerne følge op på min tale fra i lørdags og have lov til at takke alle dem, der på den ene eller

Læs mere

1. Motionsløb og cykling i samarbejde med Marseliskontoret

1. Motionsløb og cykling i samarbejde med Marseliskontoret Aktiviteter 1. Motionsløb og cykling i samarbejde med Marseliskontoret 02-06-2009: Intromøde omkring Marselisløbet med følgende aktiviteter - Konditionstest - Smoothie bar og info omkring sund kost - Generel

Læs mere

Rorstammen brækkede 1 cm. nede i roret. Det er set før, men jeg troede, jeg havde sikret mig ved at reparere roret som foreskrevet af værftet.

Rorstammen brækkede 1 cm. nede i roret. Det er set før, men jeg troede, jeg havde sikret mig ved at reparere roret som foreskrevet af værftet. Fremstilling af ny form og ror til Contrast 33 I august 2009 brækkede rorstammen på vores Contrast 33. Det var under en kapsejlads, men heldigvis så langt væk fra andre, at vi ikke sejlede ind i nogen,

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

En Sejlklub med puls ATK OG KAPSEJLADS

En Sejlklub med puls ATK OG KAPSEJLADS En Sejlklub med puls ATK OG KAPSEJLADS Sejlklubben som aktivitets center Fælleskabet og den frivillige kultur Attraktive sejladstilbud og bådtyper Aktiverende sejladser Uddannelse og træning Trænere og

Læs mere

BYDER VELKOMMEN TIL. Du skal have din mor og/eller far med, eller have en aftale med nogle andre forældre om, at de passer på dig.

BYDER VELKOMMEN TIL. Du skal have din mor og/eller far med, eller have en aftale med nogle andre forældre om, at de passer på dig. ÅRHUSKLUBBERNE OG DANSK SEJLUNION BYDER VELKOMMEN TIL TUNØ SEJLERLEJR D. 2. 7. AUG. VIL DU GÅ GLIP AF 6 SJOVE DAGE PÅ VANDET? NEJ VEL! Alle optimister og juniorsejlere fra sejlklubberne i Århus, Egå, Kaløvig,

Læs mere

Nyhedsbrev fra MIK fodbold

Nyhedsbrev fra MIK fodbold Nyhedsbrev fra MIK fodbold Sommeren er i fuld gang og for en stund er fodbolden erstattet af ferie og afslapning. Dette skal dog ikke forhindre MIK fodbold i at gøre status over forårets bedrifter og kigge

Læs mere

Hvad bør du gøre til kapsejladser! Planket af Bo Jarvig Fra Michael Risør som har planket fra Luther Carpenter

Hvad bør du gøre til kapsejladser! Planket af Bo Jarvig Fra Michael Risør som har planket fra Luther Carpenter Hvad bør du gøre til kapsejladser! Planket af Bo Jarvig Fra Michael Risør som har planket fra Luther Carpenter Erfaring Erfaring bliver regnet som en af de mest vigtige kvaliteter, en topsejler besidder.

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Fantastisk fodboldstart 10

Fantastisk fodboldstart 10 10 Fantastisk fodboldstart I Hinnerup er det nemlig blevet lov, at forældrene til de helt små deltager aktivt i træningen - ikke noget med bare at læsse ungen af Tekst og fotos: Søren Mogensen Al begyndelse

Læs mere

Sommer Sejler Camp 2013 i Frederikssund / Marbæk Juniorsejlcenter.

Sommer Sejler Camp 2013 i Frederikssund / Marbæk Juniorsejlcenter. Sommer Sejler Camp 2013 i Frederikssund / Marbæk Juniorsejlcenter. I uge 31: søn 28. juli fre 2. august 2013 Så er det igen tid for tilmelding til årets super sommersejlercamp i uge 31 fra søndag eftermiddag

Læs mere

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets Formand Thomas Auens Laursen samlede for tre år siden nogle gamle venner, der havde lagt fodbolden på hylden. I dag er der 55 seniorspillere i klubben. DEN NY KLUB HAR IKKE HAFT TILGANG FRA DEN EKSISTERENDE

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde den 26. november 2012. Matchrace bådene. Betaling for mandag og onsdage Reparationer på Mongo

Referat af bestyrelsesmøde den 26. november 2012. Matchrace bådene. Betaling for mandag og onsdage Reparationer på Mongo Referat af bestyrelsesmøde den 26. november 2012 1. bemærkninger/punkter til dagsorden. Prioritering. 2 punkter til evt. Matchrace bådene. Betaling for mandag og onsdage Reparationer på Mongo 2. Bordet

Læs mere

VARK V a l l e n s b æ k R u l l e s k ø j t e k l u b

VARK V a l l e n s b æ k R u l l e s k ø j t e k l u b Kære Alle, Så er udendørssæsonen kommet godt i gang, og vi har afholdt et vellykket åbent hus arrangement, som også har givet anledning til nogle nye ansigter i klubben. Det er også den tid på året, hvor

Læs mere

Ikast Design Doors EKSKLUSIVE INDVENDIGE DØRE

Ikast Design Doors EKSKLUSIVE INDVENDIGE DØRE Ikast Design Doors EKSKLUSIVE INDVENDIGE DØRE INDHOLD 3 Stil krav til dine indvendige døre de er som møbler i indretningen 4 Profil Line Design døre leg med profiler og få en anderledes dør 6 Profil Line

Læs mere

Silkeborg Sejlklub fejrer. 125 års jubilæum

Silkeborg Sejlklub fejrer. 125 års jubilæum Silkeborg Sejlklub fejrer 125 års jubilæum I anledning af Silkeborg Sejlklubs 125 års jubilæum 1. september 2012 inviteres klubbens medlemmer, sponsorer, annoncører, leverandører og samarbejdspartnere

Læs mere

Marinehjemmeværnet og Kapsejladsen Sjælland Rundt. Jeg blev fartøjsfører for MHV 61 i August 1971, først dog som menig fører (!). Men min anden store interesse, sejlads med sejlbåde, bevirkede at jeg deltog

Læs mere

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013 DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Billede taget og udlånt af Sejlfoto.dk Besøg Dansk Accent Klub på internettet www.accent26.dk

Læs mere

Standerstrygningstale 2015

Standerstrygningstale 2015 Standerstrygningstale 2015 Så står vi her igen velkommen til jer alle dejligt at se et godt fremmøde. I dag er jo dagen, hvor sommersæsonen for alvor er slut og vi gør op, hvor mange kilometer, vi har

Læs mere

Sejlklubben Greve Strand SIKKERHEDSPOLITIK

Sejlklubben Greve Strand SIKKERHEDSPOLITIK SIKKERHEDSPOLITIK Gældende fra den 24. april 2008 I Sejlklubben Greve Strand (SGS) prioriterer vi sejlernes sikkerhed højt. En klar ansvarsfordeling under afvikling af uddannelse, træning og sejladser

Læs mere

AMS AUTO & MARINESERVICE - CENTER A/S KATALOG 2015

AMS AUTO & MARINESERVICE - CENTER A/S KATALOG 2015 AMS AUTO & MARINESERVICE - CENTER A/S KATALOG 2015 PÅHÆNGSMOTORER DF25A/30A 4-takt, håndstyret med el-start, Lean burn og injection som standard Vægt: 62 kg Volumen: 490cm fra 24.990,- DF60ATL 4-takt,

Læs mere

Poca IV 1978 sælges med eller uden Rig 115.000 Kr.

Poca IV 1978 sælges med eller uden Rig 115.000 Kr. Poca IV 1978 sælges med eller uden Rig 115.000 Kr. L.O.A.7,27 m. L.VL. 6,45 m. Bredde 2,50 m. Dybgang.1,05 m. Kølvægt..1 ton Deplacement...2,6 ton Køjepladser.4-5 Storsejl 12 m2 Fok..10 m2 Genua..15 m2

Læs mere

Nauticat 38 1983 byggenummer 158. Den nye type, med højere master, dybere køl, vinduer i agterspejl. (Kendes også på fri propelaksel med støtteleje)

Nauticat 38 1983 byggenummer 158. Den nye type, med højere master, dybere køl, vinduer i agterspejl. (Kendes også på fri propelaksel med støtteleje) Nauticat 38 1983 byggenummer 158 Den nye type, med højere master, dybere køl, vinduer i agterspejl. (Kendes også på fri propelaksel med støtteleje) bovspryd, med indfæld bar stige. Længe fra bov spryd

Læs mere

Indhold 3 CASØ 500. 4 Spisebord. 6 Koefoed by CASØ Eva, Peter og Lis. 8 CASØ 500 / CASØ 501 sofaborde. 10 Skænk og skrive/konsol - bord

Indhold 3 CASØ 500. 4 Spisebord. 6 Koefoed by CASØ Eva, Peter og Lis. 8 CASØ 500 / CASØ 501 sofaborde. 10 Skænk og skrive/konsol - bord CASØ 500 Indhold 3 CASØ 500 4 Spisebord 6 Koefoed by CASØ Eva, Peter og Lis 8 CASØ 500 / CASØ 501 sofaborde 10 Skænk og skrive/konsol - bord 12 CASØ 500 TV-bord 14 Reol og vitrine 16 CASØ 501 TV-bord og

Læs mere

Reportage sponsorer. DM4 Vejle.

Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Vejret viste sig fra sin pæneste side ved DM4 i Vejle, den første weekend i August. Banen i Vejle har et godt layout og er en fornøjelse at køre på. Desværre har de ingen

Læs mere

Ungdom. spot på sporten // JANUAR 2012. Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Ungdom. spot på sporten // JANUAR 2012. Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor: Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12 spot på sporten // JANUAR 2012 Hovedsponsor: GODT NYTÅR TIL ALLE... Selv om vi snart skriver medio januar, vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle

Læs mere

Talent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport

Talent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport Talent 2016-20 - strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport Baggrund Talentstrategi 2016-20 beskriver målene for udvikling af talentarbejdet i dansk sejlsport og de områder, som talentarbejdet har særlig

Læs mere

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014 ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014 DET SPORTSLIGE Vores far/mor/barn-hold har igen i år samarbejdet med gymnastikafdelingen, dette har været en et godt samarbejde. Gymnastikafdelingen har givet udtryk for

Læs mere

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2013/14. Velkommen til Juelsminde Badmintonklubs årlige generalforsamling.

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2013/14. Velkommen til Juelsminde Badmintonklubs årlige generalforsamling. Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2013/14 Velkommen til Juelsminde Badmintonklubs årlige generalforsamling. Første punkt på dagsordenen er valg af dirigent, jeg vil gerne på bestyrelsens

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

o Regler for anvendelse o Minimum sikkerhedsudstyr ombord Økonomi/medlemsstatus (Maybritt) Fastsættelse af tidspunkt for næste møde

o Regler for anvendelse o Minimum sikkerhedsudstyr ombord Økonomi/medlemsstatus (Maybritt) Fastsættelse af tidspunkt for næste møde Referat af bestyrelsesmøde i Bramsnæs Sejlklub Mandag d. 10. og 17. august 2015 Deltagere: Kim, Rene, Lars, Maybritt, Mikkel og Alex Referent: Maybritt Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde

Læs mere

Beretning 2012. Arrangementer

Beretning 2012. Arrangementer Når der gøres status på 2012, kan vi se tilbage på et på flere måder spændende år. Det har været fuldt af både sjove og krævende opgaver samt flotte resultater såvel organisatorisk som sportsligt. Arrangementer

Læs mere

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Sommertræning SOMMER! Længe ventet for de fleste den er her nu! Så nyd det hver dag og vær god ved dig selv og din krop. Hvis du skal nyde den skønne danske sommer hjemme

Læs mere

Optimistsejler i Sletten Bådeklub

Optimistsejler i Sletten Bådeklub Optimistsejler i Sletten Bådeklub Velkommen som optimistsejler og forældre til optimistsejlere. I Sletten bådeklub er det nemt at komme til at sejle Optimistjolle! Du behøver ikke at have din egen jolle,

Læs mere

September 2010 TILLÆG EN NY EPOKE I VENØS HISTORIE

September 2010 TILLÆG EN NY EPOKE I VENØS HISTORIE September 2010 TILLÆG EN NY EPOKE I VENØS HISTORIE DEN 7. AUGUST 2010 VenøPosten tillæg Udgivet til erindring om Venø Færgens første måned, august 2010. Fotos: Preben Friis, Kai Rostrup Jensen, Peter Petersen,

Læs mere

Velkommen til nye optimistjollesejlere Martin Bonnén og Gunhild Kenting Forår 2013

Velkommen til nye optimistjollesejlere Martin Bonnén og Gunhild Kenting Forår 2013 Velkommen til nye optimistjollesejlere Martin Bonnén og Gunhild Kenting Forår 2013 Aftenens program Skovshoved Sejl Center Præsentation af ungdomsafdelingen Præsentation af trænere Sæsonplaner En typisk

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere