Integration på det danske arbejdsmarked Tyrkiske & Pakistanske kønsroller

Transkript

1 Integration på det danske arbejdsmarked Tyrkiske & Pakistanske kønsroller (Kilde: Schaub, Willy-P 2012) Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 1. semester Roskilde Universitet 2014 Anslag med mellemrum

2 Integration på det danske arbejdsmarked Tyrkiske & Pakistanske kønsroller Hus 20 - Gruppe 10 Christiane Færregaard Sørensen - studie nr Dorthe Carlsen - studie nr Frederik Rendtorff - studie nr Isabella Hofman Schmidt - studie nr Vejleder: Shahamak Rezaei 2/57

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 5 Kapitel 2: Problemfelt... 6 Kapitel 3: Problemformulering Problemstillinger... 8 Kapitel 4: Projektdesign... 9 Kapitel 5: Metode Afgrænsning Begrebsafklaring Analyse strategi Empiriens indhold Kritik af empiri Sammenfatning af empiri Generaliserbarhed Kapitel 6: Teori Peter Gundelach Geert Hofstede Peter Reinsch Flemming Mikkelsen Kapitel 7: Normer i forbindelse med det danske arbejdsmarked Delkonklusion Kapitel 8: Beskæftigelse mellem oprindelsesland og kønnene Hvem skal arbejde? Pakistanernes arbejdsdelinger Tyrkiske arbejdsdelinger Delkonklusion Kapitel 9: Kontraster og Konsekvenser Minoritetsgruppernes traditionelle kønsrollesyn og faktiske arbejdsdeling Første & anden generation og kulturdimensioner Feminine og maskuline værdier Arbejdsidentitet og arbejdsintegration /57

4 9.5. Social reproduktion og homogene fællesskaber Peter Reinsch Flemming Mikkelsen Delkonklusion Kapitel 10: Gensidig tolerance Kontaktteori Tolerance og velvilje Etnocentrisme Diskrimination Delkonklusion Kapitel 11: Konklusion Kapitel 12: Perspektivering Litteraturliste /57

5 Kapitel 1: Indledning Formålet med denne rapport er at belyse nogle af de udfordringer, der kan opstå, når den muslimske minoritetsbefolkning i Danmark skal integreres og leve side om side med landets majoritetsbefolkning. I den forbindelse er det relevant at se på nogle af de områder, hvor muslimer og etniske danskere kan have så forskellige holdninger, at det kan give anledning til konflikter og/eller forhindre vellykket integration. Muslimers holdninger til arbejds- og ansvarsfordeling mellem kønnene er jævnligt oppe at vende i danske medier, og den muslimske religion og kultur bliver af mange danskere set som kvindeundertrykkende. Eksempelvis kan nævnes tørklædedebatten, hvor de muslimske kvinder visuelt skiller sig ud fra majoritetsbefolkningen i det offentlige rum. Desuden kan det diskuteres, om muslimernes kønsopdeling i moskeer i Danmark strider mod den generelle holdning om ligestilling mellem kønnene, som danske kvinder har kæmpet for i mere end 100 år, og som i dag er en del af lovgivningen. Ovenstående er eksempler, hvor der tydeligt ses en forskel mellem de muslimske indvandrere og efterkommeres kultur i forhold til den etniske danske befolkning. Disse umiddelbart åbenlyse forskelle på muslimske mænd og kvinder afspejler muligvis familiernes generelle holdninger til kønsroller og arbejdsfordeling i hjemmene. Hvis det er tilfældet, kan man forestille sig, at kønsrolleværdierne også kommer til udtryk i forhold til muslimske kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis en eller flere minoritetsgrupper i Danmark har markant lavere beskæftigelsesandel end befolkningen generelt, kan det give anledning til forskellige udfordringer både for samfundet og for det enkelte individ med anden etnisk baggrund. Denne rapport vil fokusere på tyrkiske og pakistanske indvandrere og efterkommere i Danmark. Med reference til relevant statistik påvises det, at disse grupper har lavere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet end landets befolkning generelt. Dette er der naturligvis flere grunde til, og en eventuel manglende arbejdstilknytning er kun i nogle tilfælde et udtryk for et bevidst valg fra minoritetsfamiliernes side. Vi vil yderligere benytte interviews for at undersøge, om det er muligt at opstille nogle generelle synspunkter, der repræsenterer de tyrkiske og pakistanske gruppers syn på kønsroller. Vi vil arbejde ud fra spørgsmålet; har nogle indvandrerfamilier traditionelle mand/kvindesyn, der kan være en medvirkende faktor til at hindre kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark? Desuden vil rapporten komme med nogle bud på, hvordan manglende arbejdsmarkedstilknytning kan hindre tyrkernes og pakistanernes generelle kontakt til majoritetsbefolkningen, og hvorfor dette kan være et problem for det enkelte individ. 5/57

6 Kapitel 2: Problemfelt Det danske samfund er bygget på et religiøst kristent fundament, der i dag styres af befolkningen gennem repræsentativt demokrati. I en tid præget af globalisering kan det ikke undgås, at de danske værdier bliver påvirket og udfordret blandt andet gennem mødet med andre kulturer, når indvandrere fra især ikke vestlige lande bosætter sig i landet. I 2013 var 58 % af alle indvandre i Danmark fra ikke vestlige lande (DST, rapport 2013:11). Denne udvikling betyder, at værdierne i dagens Danmark skal dele plads med andre synspunkter. Værdier er et vidt begreb. Rapporten vil fokusere på de værdier, der har med kønsroller at gøre. Vi har valgt at arbejde med, hvordan de tyrkiske og pakistanske minoritetsgrupper i Danmark forholder sig til kønsroller hovedsagligt i forhold til kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi er opmærksomme på, at alle individer fra disse to grupper naturligvis ikke har samme holdninger, men vi vil alligevel prøve på at finde fællestræk, som indvandrerne kan have med sig fra deres oprindelseslande Tyrkiet og Pakistan. I disse lande er der ofte en større forskel på mænd og kvinders ansvarsområder og arbejdsdelinger, end det gør sig gældende i Danmark. Desuden er landene kendetegnet ved, at mænd og kvinder, i nogle situationer, ikke befinder sig i samme rum, som det for eksempel gør sig gældende i mange moskeer også her i landet. Vi er interesserede i at undersøge om nogle af minoritetsgruppernes kvinder fravælger, eller af familien holdes væk fra, arbejdsmarkedet på grund af deres eller deres familiers syn på kønsroller. Man kan forestille sig, at nogle familier fravælger job til kvinden, for at hun kan være hjemme hos børnene, og at nogle fravælger job til kvinden, fordi hun ikke må opholde sig i samme rum som mænd, der ikke er i umiddelbar familie. Etniske danskere har en arbejdskultur, der adskiller sig fra de fleste andre nationaliteters. I en undersøgelse, som analysebureauet YouGov har foretaget for Ugebrevet A4, kan det læses, at 70 % af danskerne svarer, at de er helt enige eller delvist enige, når de skal forholde sig til udsagnet: Jeg ville være glad for at have et arbejde, også selv om jeg ikke har brug for pengene (Ugebrevet A4 2013). I Ugebrevet A4 s artikel refereres også til en international undersøgelse foretaget af International Social Survey Programme i 2005, som viser, at dét, der i artiklen kaldes danskernes arbejdsiver ligger langt over andre landes befolkninger. Einar Baldvin Baldursson, psykolog og lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet, siger i artiklen: 6/57

7 Det er i virkeligheden ikke arbejdet som sådan, der tiltrækker os [ ] Det er vores bevidsthed om, at arbejdet er adgangsbilletten til et fuldgyldigt medlemskab af den klub, som samfundet udgør (Ugebrevet A4 2013). I denne rapport vil vi se nærmere på, hvad der kendetegner normerne på det danske arbejdsmarked i forhold til arbejdsmarkedstilknytning. Vi vil forsøge at belyse, om tyrkeres og pakistaneres syn på kønsroller kan være en hindring for, at disse familier opnår samme grad af tilknytning til arbejdsmarkedet som etniske danskere. I vores definition er en person tilknyttet arbejdsmarkedet, hvis han eller hun har lønarbejde, uanset om personen arbejder på fuld- eller deltid. Meget tyder på, at dét at have et arbejde er vigtigt for vellykket integration i hvert fald set fra den danske majoritetsbefolknings side. Som citatet ovenfor også viser, har mange etniske danskere den holdning, at tilknytningen til arbejdsmarkedet er afgørende for hvordan vi opfatter os selv og hinanden. Som nævnt kan det give nogle udfordringer, hvis en minoritetsgruppe i Danmark har forholdsvis lille arbejdsmarkedstilknytning. Det kan for eksempel betyde, at en del af indvandrerne ikke får forståelse for danskernes værdier, ligesom det kan betyde, at nogle danskere aldrig lærer at forstå og respektere de fremmede og deres kultur. Denne manglende forståelse kan føre til gensidige fordomme og diskrimination. Vi vil belyse betydningen af, at begge køn er repræsenteret på det danske arbejdsmarked. Der kan peges på de økonomiske konsekvenser af, at en del af arbejdsstyrken ikke er i beskæftigelse, og dermed ikke er i stand til at bidrage til velfærdstatens ydelser. Sidstnævnte bliver ikke belyst nærmere i denne rapport, da fokus er på interaktionen mellem minoritetsgrupperne og majoritetsbefolkningen og de sociale og mentale konsekvenser for tyrkerne og pakistanerne, hvis interaktionen er sparsom. I analysen gives endvidere uddrag af Peter Reinschs og Flemming Mikkelsens teoretiske bud på hvilke forudsætninger, der bør være til stede for, at positiv integration kan opnås. Som en del af besvarelsen af vores problemformulering vil vi forholde os til Reinschs og Mikkelsens teorier. Desuden anvendes de to teoretikeres syn på integration helt overordnet i opgaven, når vi forsøger at komme ind på, hvad der forstås ved god integration. 7/57

8 Kapitel 3: Problemformulering Hvordan forholder tyrkiske og pakistanske arbejdsmigranter og efterkommere sig til kønsroller i forhold til at blive integreret på det danske arbejdsmarked, og hvordan kan efterkommernes tilknytning til arbejdsmarkedet påvirke deres forhold til majoritetsbefolkningen? 3.1. Problemstillinger For at udarbejde vores problemformulering har vi opstillet følgende spørgsmål. Vores spørgsmål skal belyse hvilke udfordringer, der er blandt tyrkiske og pakistanske kønsrolleværdier, og deres overensstemmelse med danskernes normer på arbejdsmarkedet. Vi vil yderligere undersøge, hvordan det påvirker deres socialintegration på det danske arbejdsmarked. Hvad kendetegner værdier på det danske arbejdsmarked? Hvad er henholdsvis tyrkiske og pakistanske arbejdsmigranter og efterkommeres syn på kønsroller? Hvilke eventuelle kontraster forekommer der mellem kønsrolle synspunkterne og de danske arbejdsværdier, og hvilke konsekvenser kan der forekomme for minoriteternes socialintegration? Hvorledes kan manglende socialintegration ændres ved hjælp af tilknytning til arbejdsmarkedet? 8/57

9 Kapitel 4: Projektdesign Vores projektdesign er baseret på kontaktteori modellen, som vi vil benytte senere i vores diskussion. Målet med vores projektdesign er at skabe en kontakt og et bindeled mellem rapporten og læseren. På samme måde skal projektdesignet visualisere tyrkernes og pakistanernes kønsrolleværdier i forhold til at blive tilknyttet til arbejdsmarkedet og skabe social integration. Vi vil i vores opgave undersøge de danske arbejdsværdier og undersøge hvilke punkter, der kan matche med de tyrkisk og pakistanske kønsroller. Disse sammenhænge belyser, hvordan minoritetsgrupperne gennem arbejdsmarkedstilknytning kan opnå bedre forudsætninger for social integration, der er anset som positiv integration. Når vi skriver social integration, menes der, at indvandrerne og efterkommerne skal integreres mentalt med de danske arbejdsværdier. Hvordan de som individer føler, at de hører til i det nye land. Vores resultater skal ende med en konklusion, der besvarer vores problemformulering og skal give mulighed for refleksioner og perspektiveringer. Model 1 Kilde: Eget design baseret på kontaktteori modellen (Thomsen, Jens Peter Frølund 2006:33) 9/57

10 Kapitel 5: Metode Metode er et vigtigt fundament for videnskabsarbejdet, og for at vi kan udtale os om noget som helst. I samfundsvidenskab bruger vi metode til at skabe empirisk viden om samfundets struktur og sammenhænge. I vores opgave har vi interesseret os for forskellen i kønsrolleværdier i blandt tyrkiske og pakistanske indvandrere, og hvordan de harmonerer med de danske normer på arbejdsmarkedet. Derefter vil vi se hvilke konsekvenser, det kan have for tyrkerne og pakistanernes socialintegration på arbejdsmarkedet og her særligt efterkommerne. Målet med metodeafsnittet er at give indblik i vores arbejdsmetode og refleksioner over opgavens empiri. Derudover har vi lavet nogle begrebsafklaringer således, at der ikke er tvivl om hvad, der menes med vores begreber. Vores analysestrategi skal vise, hvordan vi arbejder med teori og empiri. Dernæst vil vi argumentere for vores valg af empiri og foretage kritik af empirivalget. Herunder vil vi også fortælle om, hvilken metode vi anvender. Endeligt vil vi vurdere vores empiri og metodes repræsentativitet i forhold generaliserbarhed og optimal besvarelse af vores problemformulering Afgrænsning Tyrkere, pakistanere og kønsroller I dette projekt har vi valgt at tage udgangspunkt i ikke-vestlige lande herunder grupperne af arbejdsmigranter i Danmark med henholdsvis tyrkisk og pakistansk baggrund. Disse oprindelseslande er valgt, fordi de repræsenterer to forholdsvis store grupper af indvandrere og efterkommere hovedsagelig med muslimsk baggrund. I Danmark er det som udgangspunkt ikke tilladt at registrere folk efter religiøs overbevisning i datamateriale, derfor vil rapportens fokus være på arbejdsmigranternes oprindelsesland (Moderniseringsstyrelsen 2014). Vi vil vurdere de nævnte minoritetsgruppers tilknytning til arbejdsmarkedet ved hjælp af kvantitativ empiri. Vi vil derefter se på hvordan ét specifikt forhold, nemlig gruppernes holdninger, normer og hverdagspraksisser i forhold til kønsroller påvirker kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Hertil benyttes kvalitativ empiri for at forstå indvandrernes personlige baggrunde for deres valg. Vi er opmærksomme på, at der er mange andre faktorer, der spiller ind, eksempelvis indvandrerkvindernes chanceulighed i forhold til etniske danskere, når der søges ledige jobs, men vi fokuserer udelukkende på forholdet omkring indvandrerfamiliernes interne kønsrolleværdier. 10/57

11 Arbejdsmarkedstilknytning I spørgsmålet omkring arbejdsmarkedstilknytning og normer i Danmark er vores fokus på, hvorvidt dét at have et job opfattes som en forudsætning for at være et fuldgyldigt medlem af samfundet, forudsat at man er i den erhvervsaktive alder. Det skal her nævnes, at vi ikke tager højde for den politiske og juridiske udvikling i forhold til arbejdsmarkedsnormer og regler, ligesom vi ikke kommer nærmere ind på de økonomiske konsekvenser af eventuel manglende tilknytning hverken for individerne eller samfundet. Vi fokuserer på, hvordan almindelige mennesker på gaden opfatter sig selv og hinanden i forhold til, om man har et job eller ej Begrebsafklaring Kønsroller Vedrører mænd og kvinders ansvar og rettigheder, som er bestemt af holdninger, der vurderes som passende roller til kønnene. Kønsroller er bestemt af nogle ideologier, som kan omfatte mange forskellige konstruktioner som liberale, konservative, traditionelle og andre forhold (Kroska, Amy 2007). Holdningerne kan behandles generelt eller mere specifikt. Vores fokusområde er indsnævret til kønsrollefordelingen mellem mand og kvinde i henhold til arbejdsmarkedet versus hjemmet. Dette skal lede ud til de sociale integrationsforhold. Social integration Forekommer i sociale systemer, der har forbindelser med hinanden. Disse sociale systemer forekommer i vores omgivelser og omfatter enheder som organisationer, grupper og nationalstater. Det er vigtigt at pointere, at social integration er et bredt og tvetydigt begreb (Strobl, Rainer 2007). Vi vil i vores opgave diskutere kønsroller og arbejdsnormer ud fra Flemming Mikkelsens mere snævre definition af social integration. Her er der især fokus på holdninger og adfærd som finder sted mellem samfundets majoritetsbefolkning og minoritetsgrupper. Dvs. opfattelsen af hinanden. Indvandrer Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer (Danmarks Statistik 2014). I rapporten anvender vi også udtrykket arbejdsmigranter som et udtryk for personer, der har til hensigt at bosætte sig og arbejde i Danmark. Her anvender vi også udtrykket første generations indvandrere. Efterkommere Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte 11/57

12 forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere (Danmarks Statistik 2014). Her anvender vi også udtrykket anden generation. Udlændige Bruges som en samlet betegnelse for indvandrere og efterkommere. Her menes der udenlandske indvandrer, som er individer, der ikke er født i Danmark. Med udenlandske efterkommere menes der individer, der af begge forældre har udenlandsk statsborgerskab. (Ministeret for flygtninge, og integration 2007:40) Etniske danskere Etnisk betyder national eller kulturel oprindelse og tilhørsforhold (den danske ordbog 2014). Dette vil sige, at når vi benytter begrebet etnisk dansker i vores rapport, menes der de personer, der tilhører, og har tilnærmelsesvis samme kulturelle værdier, som majoritetsbefolkningen. Majoritetsbefolkning Dette er et begreb, der refererer til den dominante gruppe i samfundet. Det er denne gruppe, der har den overordnet magtindflydelse i samfundet (Jackson, Shirley 2007). I vores rapport vil vi benytte begrebet til at definere den største befolkningsgruppe i samfundet. Minoritetsgrupper Begrebet minoritetsgrupper er i korte træk det modsatte af majoritetsbefolkningen. Dette betyder, at disse grupper er en mindre del af den samlede befolkning. Disse grupper har sjælendt direkte indflydelse på den økonomiske, politiske m.m. magtdeling i samfundet (Jackson, Shirley 2007). I vores rapport benytter vi minoritetsbefolkning som et begreb til at beskrive de tyrkiske og pakistanske mindetals grupper i det danske samfund. Parallelsamfund Et samfund, der eksisterer ved siden af det dominerende samfund (Den danske ordbog 2014). Dette er den generelle betegnelse for et parallelsamfund. Uddybende kan det nævnes, at et parallelsamfund er et samfund, der kan forstås som en bydel i byen, der oftest er repræsenteret af en homogen minoritetsgruppe. Denne gruppe lever deres liv parallelt med den danske majoritetsbefolkning, og ofte har grupperne deres egne normer og værdier. På denne måde kan det tænkes, at kontakt og interaktion mellem grupperne kan være minimal (Den danske ordbog 2014). Traditioner Kan defineres som en samling af værdier, kulturer, normer samt regler. Oftest kan traditioner være svære at bryde, da de er videreført gennem generationer og dermed gennem opvækst (Tonkinson Robert, 2007). Denne beskrivelse er også den måde, vi vil benytte begrebet traditioner i vores rapport. Velfærdsstat Her tager vi udgangspunkt i begrebet velfærdsstat, der blev etableret som et sikkerhedsnet for befolkningerne. Oftest bygger en velfærdstat på, at alle borgere skal have fri 12/57

13 mulighed for både materielle og ikke materielle goder såsom lægehjælp og tryghed (Gyldendal 2014) Analyse strategi Når der arbejdes med empirisk data, kan det skabes via kvalitativt og kvantitativt arbejde. Vores udgangspunkt var at arbejde hypotetisk-deduktivt på baggrund af vores umiddelbare hypoteser om vores emne. Vi har dog måtte strukturere vores opgave anderledes og derfor er vi endt med at arbejde med abduktion. Det giver os mulighed for at arbejde mere på tværs af teori og empiri, selvom vi mener det er mere optimalt at holde det adskilt. Derfor er udgangspunktet for projektet en kvantitativ og kvalitativ abduktion analysestrategi. (Pedersen, Kaare 2014: 151). I vores første redegørelse omhandlende den danske arbejdsmoral vil vi benytte teori af Frederik Thursen. I vores anden redegørelse omhandlende de tyrkiske og pakistanske kønsrolleværdier, vil vi bruge videnskabeligt litteratur som statistikker og interviews. Det skal give os et overordnet indblik i tyrkiske og pakistanske kønsrolleværdier. Disse resultater skal bruges i vores analyse og placeres i forhold til de udvalgte teoretikere. Til vores analyse vil vi bruge teoretikerne Gert Hofstedes kulturdimentioner, Pierre Bourdieu om social reproduktion, Peter Reinschs individuel integration og Flemming Mikkelsen om social integration. Her vil vi sammendrage de empiriske resultater med teorierne og undersøge muligheden for at bekræfte eller afkræfte vores umiddelbare hypoteser om de danske arbejdsnormer og de tyrkiske og pakistanske kønsrolleværdier. I vores diskussion vil vi arbejde på tværs af processerne mellem teori og empiri. Vi vil benytte vores resultater og undersøge om der er en mulig sammenhæng i teorierne om kontakt, tolerance og velvilje med mere på arbejdsmarkedet Empiriens indhold Når der bruges empiri, der ikke er ens eget, er det vigtigt at være kritisk og foretage en kvalitetsvurdering af empirien. Vi vil være opmærksomme på, hvordan forskerne har produceret deres viden. Når vi arbejder med videnskab, kan det risikeres, at ens selektivitet tager over, og der udvælges kun empiri, der besvarer ens hypoteser af problemformuleringen og problemstillingerne. Vi har haft fokus på at arbejde objektivt, og så inddrage subjektiv litteratur hvor det har været nødvendigt at blive guidet til at foretage konklusioner på vores undersøgelse. Det er vigtigt, at vi 13/57

14 kan forholde os kritisk og konstruktivt til vores undersøgelser. Dette vil vi gøre ved at bevare de kritiske briller, således at vi ikke risikerer at reproducere dårlig videnskab. Værdier og normer blandt udlændinge og danskere. Af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Bogen er skrevet på vegne af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Bogens spørgeskemaer og tal er skabt samt analyseret af professor Peter Gundelach og ph.d. Ester Nørregård-Nielsen i samarbejde med Tænketanken under Integrationsministeriet. Begge forskere har en sociologisk baggrund. Bogen bygger på en baggrundsrapport Etniske gruppers værdier, som er udarbejdet af samme forskerpar. (Værdier og normer blandt udlændinge og danskere: 2007:1). Statistikkerne i Værdier og normer blandt udlændinge og danskere omfatter en undersøgelse af de seks største indvandringsgrupper i Danmark fra før 2002 i alderen Dette er valgt i forhold til, at indvandrerne skal have boet længe nok i Danmark for at kunne udtale sig om deres værdier i forhold til det danske samfund. Efterkommerne har aldersgruppen år. Grunden til sidstnævnte aldersgrupper er, at de udgjorde den største repræsentativitet og derfor er der afgrænset fra de andre aldersgrupper. Undersøgelsen er gennemført på baggrund af udtræk i CPR-registret, hvor der er udtrukket på baggrund af Danmarks statistiks definition af indvandrer, efterkommere og danskere. Undersøgelsen er gennemført over telefoninterview samt net besvarelser i sommeren Der er en svarprocent på 54 %, hvilket er relativt lidt men alligevel over den forventede svarprocent på 50 %. Hver etnisk og generationsgruppe er repræsenteret med ca. 500 deltagere. (Værdier og normer blandt udlændinge og danskere: 2007: 29-35). Formålet med undersøgelsen er, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere tilslutter sig de danske normer og værdier (Værdier og normer blandt udlændinge og danskere: 2007: 1). Integration blandt ikke-vestlige indvandrere (arbejde, netværk og forbrug) af Jens Bonke & Marie Louise Schultz-Nielsen Bogen er skrevet på vegne af Rockwool-fondens forskningsenhed. Tallene er baseret på Rockwoolfondens Tids- og Forbrugsundersøgelse blandt indvandrere (ITUC) fra år 2011 og Danmarks Statistik registeroplysninger fra 2008/2009. Forfatterne til bogen Bonke & Schultz-Nielsen er begge uddannet ph.d. i økonomi. Selve analyserne og databehandlingen er udarbejdet af flere forskere med stud.polit.(bonke & Schultz-Nielsen: 2013: 5-13). 14/57

15 Vores udvalgte statistiks krav er, at de ikke-vestlige indvandrere skal have opholdt sig mindst tre år i Danmark. Det skal sikre, at deltagerne har nok kendskab til Danmark. Interview gruppen er udvalgt ud fra de fem største grupper af indvandrere fra ikke-vestlige lande i Danmark: Tyrkere, pakistanere, irakere, libanesere (herunder statsløse palæstinenser) og eks-jugoslavere. Der er afgrænset til en populationsdel i alderen år, som er udvalgt ud fra den erhvervsdygtige alder og den del, der typisk har familie og børn. (Bonke & Schultz-Nielsen: 2013:22). Bogens formål er at undersøge forskellige forhold og dimensioner på indvandrere og efterkommeres integration og tilhørsforhold til majoritetsbefolkningen i Danmark. Der undersøges mange vinkler heriblandt forbrugsmønstre, familie, sociale forhold m.m. Vores opgave tager fokus i arbejdsmarkedstilknytningen, og derfor vil det være vores udgangspunkt i opgaven. (Bonke & Schultz-Nielsen: 9). Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier af Birgitte Romme Larsen Bogen er skrevet på vegne af Rockwool-fondens forskningsenhed. Bogen er fortsættelsen af tidligere nævnt bog, og derfor supplere de hinanden godt, eftersom de repræsenter to forskellige metodeanvendelser. Bogens interviews er skabt og gennemført af ekstern lektor Birgitte Romme Larsen ph.d. i antropologi, som samtidigt også har lavet rapporten. Forskerne fra bogen Integration blandt ikke-vestlige indvandrere har desuden kommenteret udkast af bogen. (Larsen, Birgitte Romme: 2013:7). Bogen er baseret på ti udvalgte familier med indvandrebaggrund af både første og anden generation. De interviewede har følgende oprindelseslande: Tyrkisk, palæstinensisk, pakistansk og irakisk. Alle grupper er udvalgt, da de tilhører de største indvandrergrupper i Danmark. Grupperne med tyrkisk og pakistansk baggrund er udvalgt ud fra deres status som arbejdsmigranter. Individer med flygtningebaggrund er ikke repræsenterede. (Larsen, Birgitte Romme: 2013:14-16). Formålet med bogen er at belyse indvandres familieforhold, sociale kontakter, arbejds- og forbrugsmønstre. Dette skal i vores opgave give et indblik i, hvordan etniske minoriteter prioriterer deres hverdag i forhold til arbejdsdelinger og viser, hvilke tanker og overvejelser de har omkring det. (Larsen, Birgitte Romme: 2013:9) Kritik af empiri Værdier og normer blandt udlændinge og danskere af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 15/57

16 Kritikken af empirien, som bogen selv refererer til, er, at det ikke er muligt at vide, om der er en overensstemmelse mellem det, som de interviewede svarer, og hvad de faktisk oprigtigt gør. Dette er dog en svaghed ved alt kvantitativt arbejde og derfor ikke noget, der specifikt er hæftet på vores udvalgte empiri. (Ministeriet for ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007:35). Ydermere skal der gøres opmærksom på, at bogens indhold er baseret på statistikker fra år 2006, som gør det svagere i forhold til at være repræsentativ i dag. Vi har prøvet på at være generelt opmærksomme på at finde det nyeste data, og dette har også været tilfældet her. Den tyrkiske populationsdel omfatter også et kurdisk mindretal, men eftersom at udsvingene har været minimale, har bogen valgt at sammensætte kurdere og tyrkere i de fleste tilfælde (Ministeriet for ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007:38). Vi har taget udgangspunkt i bogens grundlæggende data i forhold opstilling af grafen. Derfor mener vi, at det gør grafen repræsentativ. Integration blandt ikke-vestlige indvandrere (arbejde, netværk og forbrug) Af Jens Bonke & Marie Louise Schultz-Nielsen Bogen går ikke i dybden med baggrunden for overvejelser og motivation for familiernes valg for at indrette sig, som de gør. Dette vil dog blive uddybet i bogen Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier. Der skal gøres opmærksom på, at selv om bogen er udgivet i år 2013, er tallene baseret på undersøgelser fra årene 2008/2009 samt Tallene er af ældre dato, og det kan derfor påvirke empiriens validitet. (Bonke & Schultz-Nielsen 2013:13). I forhold til den anvendte statistik om beskæftigelsesandelen blandt minoritetsgrupperne i Danmark, mangler der oplysninger omkring hvad, der betegnes som at være i beskæftigelse. Det vil sige, at vi ikke ved, om forhold som uddannelse og barsel er gældende som en beskæftigelse. Der kan endvidere stilles tvivl til antal spurgte populationsdele i statistikken. Der er spurgt danskere, og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Beskæftigelsesprocenten er størst iblandt danskerne, som også har den største populationsdel. Derfor mener vi, at det kan retfærdiggøres, at en så stor del af danskerne er blevet spurgt. Hvis der kun var blevet spurgt 5000 danskere, ville beskæftigelsesprocenten sandsynligvis være større. Desuden vil der i Danmark altid være en større del danskere end ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Bogen har dog taget hensyn til dette i nogle af de andre statistikker og derved vægtet tallene, hvilket skaber pålidelighed. (Bonke & Schultz-Nielsen 2013: 25). 16/57

17 Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier af Birgitte Romme Larsen Bogens undersøgelser er af kvalitativ indgangsvinkel. Repræsentationen af interviewene er relativ lille, og derved gør det ikke undersøgelsen repræsentativ i forhold til at skulle generalisere til de store minoritetsgrupper i Danmark. Dog kan det siges, at eftersom det kvalitative arbejde er så dybdegående, og omfanget af baggrundsstoffet er bredt, giver det os oplysninger, som statistikkerne ikke kan fortælle noget om. Vi vil ydermere være opmærksomme på, at bogen er skrevet i år 2013, og derved kan der være forekommet ændringer siden. (Larsen, Birgitte Romme: 2013:13). Vi har også opdaget en fejl i bogen, som indebærer, at der i teksten står, at Ceren har et job ved siden af hjemmet. I bogens indledende kapitel står, at hun er ledig på arbejdsmarkedet. Derfor kan der ikke konkluderes om hun er i job. (Larsen, Birgitte Romme, 2013:30+80) Sammenfatning af empiri Vi har valgt at arbejde med både kvalitativt og kvantitativt arbejde for at opnå den bedste repræsentativitet i vores empiri og for at se vores emne fra forskellige vinkler. Ved brug af triangulering kan dårlig generaliserbarhed minimeres. Vores udgangspunkt er det kvantitative arbejde, fordi det giver et statistisk overblik og belyser en mængde. Derefter vil vi arbejde med det kvalitative arbejde, som skal forklare, hvad slags viden der er tale om og de etniske minoriteters holdninger og valg. (Kvale & Brinkmann 2009:138). Således kan man repræsentere hele populationen, og samtidig udplukke mindre dele af populationen for at få begrundelser på holdninger og valg i samfundet (Olsen, Poul Bitsch 2014: 226 ff.). Vi ønsker ikke, at metoderne skal blandes sammen men derimod fungere hver for sig og kunne forklare flere synsvinkler af samme sag. Vi er opmærksomme på, at brugen af forskellige metoder kræver en høj ekspertise for at opnå et højt kvalifikationsniveau. Dette er også en begrundelse for, at vi ikke har valgt at skabe vores egen empiri men at samle andres. (Kvale & Brinkmann 2009:138) Generaliserbarhed Når vi tager udgangspunkt i to store befolkningsdele i Danmark, er vi nødt til at foreholde os realistisk i forhold til hvor meget og hvilken type empiri, vi kan indsamle. I vores problemformulering og problemstillinger ønsker vi at finde en konklusion, der umiddelbart besvarer for hele populationen. Eftersom det både kan blive langvarigt og dyrt at undersøge en hel populationsdel, vil man typisk udvælge en delmængde af populationen som en stikprøve. Derved kan man generalisere for hele populationen af tyrkere og pakistaner i Danmark. Det er vigtigt at 17/57

18 fastslå, at der altid vil være udfald i generaliseringen, og den vil derfor i noget omfang ikke være lige så repræsentativ. Dette vil vi løbende tage hensyn til gennem opgaven. (Hansen & Andersen 2000:84). 18/57

19 Kapitel 6: Teori Vores teoriafsnit skal bruges til at besvare vores problemstillinger. Vi har valgt nogle teoretikere, som er forholdsvis kritiske. Det er vigtigt i forhold til, at vi har et subjektivt følsomt emne. Vi vil undersøge teoriernes verificeringer på baggrund af teoretikernes empiri og andet teori. Vi vil bruge de relationer, der er imellem dem og se hvilke konsekvenser, det kan have for vores problemstillinger. Vores teorier skal være med til at skabe et overblik over vores komplekse problem Peter Gundelach Ud fra Peter Gundelachs bog små og store forandringer vil vi benytte flere forskeres undersøgelser samt sociologen Frederik Thuensens opfattelse af, hvordan danskernes arbejdsværdier og moral har ændret sig, fra ca I dette tilfælde er empirien udarbejdet efter nogle kvantitative forskningsspørgsmål til en gruppe respondenter over en årrække, hvor informanterne blev stillet spørgsmål hvert 9. år (Thuesen, Frederik 2011:9). Ronald Ingleharts og Morris Rosenbergs begreber Frederik Thuesen belyser i kapitlet Et interessant men ikke nødvendigvis samfundsnyttigt job, hvad der er relevante arbejdsværdier og -moral for den danske befolkning. Han benytter Ingleharts tidligere europæiske værdiundersøgelse fra 1981, 1990 og Thuesen vil benytte Ingleharts indre og ydre værdier til at definere, hvad der er vigtigt for danskerne på arbejdspladsen. Disse to teorier sammenligner Thuensen yderligere med Rosenbergs teori fra omkring de sociale værdier for at få et bedre overblik. (Thuesen, Frederik 2011:61). Dette vil sige, at vi vil benytte de indre, ydre og sociale arbejdsværdier til at klarlægge, hvad danskerne ligger vægt på i forhold til deres arbejde, og derigennem hvad der motiverer deres arbejdsmoral. De ydre arbejdsværdier dækker over god løn, jobsikkerhed, feriegoder, eftertragtede arbejdstider mm. De ydre arbejdsværdier er kendetegnet ved, at arbejdet er et middel til at nå et mål, der ligger uden for selve arbejdet. (Thuesen, Frederik 2011:61). De indre arbejdsværdier dækker eksempelvis over de mere skjulte faktorer såsom at arbejdet skal være interessant og give mulighed for personlig udvikling. Her er arbejdet målet i sig selv. (Thuesen, Frederik 2011:61). De sociale arbejdsværdier omhandler, at individet opnår et mål, når det interagerer med andre på arbejdspladsen herunder kollegaerne, kunder, patienter, gæster osv. (Thuesen, Frederik 2011; 62). 19/57

20 Ud fra det ovenstående skal man være opmærksom på, at den empiri, der benyttes til disse teorier, ikke er fuldt repræsentative i dag. Vi er derfor opmærksomme på, at der kan være sket ændringer i danskernes holdninger siden Geert Hofstede Vi vil benytte den Hollandske sociolog Geert Hofstedes kulturdimensioner som input til at kunne analysere og begrunde, hvorfor der kan opstå kontraster mellem synspunkterne til kønsroller og de værdier, som er til stede på det danske arbejdsmarked. Hofstede har lavet undersøgelser omkring nationale- og kulturelle grupperinger. I denne forbindelse lavede han i 1970 erne en omfattende undersøgelse for IBM, der har verdensomspændende afdelinger, og et behov for at medarbejdere på tværs af landegrænser kan samarbejde uanset deres forskellige kulturelle bagrunde. Denne undersøgelse blev grundlaget for teorien omkring 5 kultur dimensioner: (Lindberg, 2010). Det gøres dog opmærksom på at det kun fandtes relevant at benytte 3 af de oprindelige kulturdimensioner i vores rapport. 1) Individualisme/kollektivisme - Dette handler om i hvor høj grad et individ definerer sig selv som en del af en gruppe eller ud fra egene beslutninger og overbevisninger. (Lindberg 2010) 2) Maskulinitet/femininitet - Handler om hvilke værdier, der gør sig gældende i landet. Hvis man har en høj grad af maskulinitet, betyder konkurrenceevne og selvsikkerhed meget i forhold til de meget feminine værdier såsom livskvalitet og fælleskab. (Lindberg 2010) 3) Lav/høj usikkerheds-undgåelse - Betyder med andre ord hvor bekymret individet er for det ukendte. Et samfund som ønsker en høj grad af sikkerhed at typisk præget af religion og konkrete regler. (Lindberg 2010) Hofstede viderearbejder stadig på disse dimensioner den dag i dag under The Hoftede Center, hvor han i 2012 lancerede en ny dimension: Indulgence vs. Restraint, der beskriver, hvor tilbøjelig individet er til at eftergive egne behov (Wittenkamp, Charlotte 2014). Denne nye kulturdimension vil blive benyttet i vores rapport. Herfra kan et diagram over Danmark, Tyrkiet og Pakistan ses i bilag 2. Hofstede undersøgelser er opdateret i 2010 og omhandler i dag 76 lande. Derfor vurderer vi, at hans undersøgelser er rettidige. (The Hofstede Center, 2010). 20/57

21 6.3. Peter Reinsch Sociologen Peter Reinsch undersøger i sin bog Measuring Immigrant Integration, hvad han vurderer som de primære parametre i integrationsprocessen. Undersøgelsen, som vi vil ligge vægt på, forgår primært på mikro niveau i Haarlem, Holland, og respondenterne er en gruppe voksne, der er immigreret til Holland. (Reinsch, Peter, 2001:15). Reinsch laver en overordnet opdeling af immigranter, minoriteter og etniske grupper. Derudover opdeler han integrationen i individuel integration, gruppe integration og lokal integration. Rapporten vil ikke belyse sidstnævnte. Individuel integration er det mest interessante for Reinsch. Det er på dette niveau, at individet skaber sine relationer til andre individer i det, som omtales det lokale felt (Reinsch, Peter, 2001:18). Han mener, at en stor del af integrationen forgår i de møder, individet bliver udsat for i sin hverdag. (Reinsch, Peter, 2001:18). Vi finder dog ikke benytte begrebet lokal integration i vores rapport. Gruppe integration omhandler at individet bevæger sig fra sin egen selvbevidsthed til en samlet gruppe af enkeltpersoner. Her kan der opstå et integrationsproblem grundet de eksisterende gruppers ønske om, at disse nye grupper integreres i samfundet. Sammenslutning af individer ses som et vigtigt element for integrationen. (Reinsch, Peter, 2001:19). I vores fortolkning af Reinsch og hans teorier vil vi være opmærksomme på, at denne empiri ikke er nutidig samt indsamlet over et enkelt lokalfelt. Yderligere ser vi kritisk på, at der ikke umiddelbart er præciseret et belæg og grundlag for valget af netop Haarlem som observationssted. Vi er opmærksom på, at det ikke har været muligt at finde brugbart og valid kritik af Reinschs teorier over hans Haarlem undersøgelser Flemming Mikkelsen Vi vil benytte Flemming Mikkelsens bog Integrationens paradoks, som giver en detaljeret beskrivelse af indvandres levevilkår i Danmark omkring år Bogen er hovedsageligt baseret på over 4000 kvalitative interviews fortaget af det tidligere analyseinstitut Catinét (konkurs i 2010). Bogen indeholder til slut en komplet liste med statistikker, som derved skaber et overblik over, hvordan de pågældende interviews er fordelt i forhold til spørgsmål og svar. Vi vil blandt andet fokusere på Flemming Mikkelsens teori omkring social integration, social marginalisering og diskrimination i det danske samfund. Hertil skal siges, at over 1/3 af deltagerne i undersøgelsen oplever diskrimination i deres dagligdag (Mikkelsen, 2001:204). Derudover vil vi inddrage begreberne positiv og negativ integration. 21/57

22 Vi vil i vores fortolkning og brug af Flemming Mikkelsen og bogen Integrationens paradoks, være opmærksomme på, at undersøgelserne er omkring 15 år gamle. Der kan naturligvis forekomme ændringer over en lang årrække, men vi mener, at undersøgelserne fortsat har en relevans og validitet i forhold til emnet. I opgaven er vores fokus på de to etniske grupper bestående af pakistanere og tyrkere. Disse to folkeslag udgør ca. 40 % af undersøgelsen (Mikkelsen, 2001:201). Undersøgelsen inddrager ud over pakistanere og tyrkere også folk fra Eksjugoslavien, Somalia, Irak, Iran samt personer af palæstinensisk oprindelse herunder udgør størstedelen Libanesere (Mikkelsen 2001:11). Derved bevæger undersøgelsen sig ud over de etniske minoriteter, vi vil forsøge at belyse. Det er vi opmærksomme på, og vi forholder os kritisk til dette faktum. Ydermere er 49,1 % af svarpersonerne ankommet til Danmark som flygtninge mens 31,4 % er ankommet som indvandrere samt 17 % er børn af indvandrere (Mikkelsen, 2001:201). Vi mener imidlertid ikke, at undersøgelsen af den grund skal undlades. Vi har ikke fundet materiale, som direkte kritiserer Flemming Mikkelsen eller bogen Integrationens paradoks. 22/57

23 Kapitel 7: Normer i forbindelse med det danske arbejdsmarked I form af normer og værdier hersker et sæt uskrevne regler, som danner grundlag for at individet skal kunne begå sig bedst muligt på det danske arbejdsmarked. Det kan umiddelbart forekomme som en vanskelig situation, såfremt individet ikke har formået at indarbejde sig disse arbejdsværdier. Hvilken rolle arbejdet spiller for individet, samt hvordan arbejdsværdier kommer til udtryk, vil vi nu forsøge at belyse. Hvad kendetegner værdier på det danske arbejdsmarked? Den danske holdning til arbejdsmarkedet kan tænkes at være i konstant forandring. Individer, som er vokset op i tiden omkring anden verdenskrig lægger ifølge Gundelach og Thursen højere vægt på arbejdet som en pligt over for samfundet, end individer der er vokset op under højkonjunkturen i 1990 erne (Thursen, Frederik, 2011:67). Dette kan ses gennem velfærdstatens udvikling i Danmark. Det kan tænkes, at denne samfundsudvikling har været med til at påvirke majoritetsbefolkningens indre og ydre arbejdsværdier. Før højkonjunkturen var det primært de ydre arbejdsværdier, der var i fokus hos den danske befolkning. Her vægtede individet den gode løn og jobsikkerhed højere, end deres efterkommere gør i dag, hvor det som oftest er de indre arbejdsværdier såsom personlig udvikling, der er en motivation på arbejdsmarkedet (Thursen, Frederik 2011:74). For at forklare denne udvikling kan man benytte Maslows behovspyramide (bilag 1), som tager udgangspunkt i, at en række behov skal opfyldes, før individet kan stræbe efter at bevæge sig opad i pyramiden. Det forstås at individet starter i bunden af pyramiden, hvor fokus er at dække de fysiske behov. Når disse behov er indfriet, er der yderligere 4 trin til toppen, som er selvrealisering. Dette vil sige at uden fysisk og økonomisk sikkerhed, vil individet ikke have et direkte behov for at få opfyldt de mere selvrealiserende indre arbejdsværdier (Thursen, Frederik 2011:61). Derfor vil individet som oftest ikke have et ønske om personlig arbejdsudvikling, før behovet omkring eksempelvis jobsikkerhed og løn er opfyldt. Thursen konkluderer, at den vigtigste arbejdsværdi for danskerne er de indre værdier, eksempelvis grundet det sikkerhedsnet den danske velfærdsstat bringer individet (Thursen, Frederik 2011:67). Dette sikkerhedsnet hjælper den danske majoritetsbefolkning til hurtigere at kunne realisere de ydre arbejdsværdier og dermed have større efterspørgsel på de indre værdier. De sociale arbejdsværdier er dog også væsentlige at fremhæve. Arbejdsmiljøet og gode kolleger er ifølge Thuesen afgørende for danskernes arbejdsmotivation og -glæde (Thuesen, Frederik 2011:62). 23/57

24 Ifølge filosof og professor på Copenhagen Business School Ole Thyssen opfylder arbejdet et socialt element hos danskerne. Det er vigtig at have noget at stå op til om morgenen og have en følelse af at være til nytte, Det er gennem arbejdet, vi finder vores identitet (Bræmer, Michael 2013). Arbejdet er derved en værdi i sig selv for det danske flertal. Dette kan understøttes af, at danskerne ville fortsætte med at arbejde, selvom de ikke havde brug for pengene (Bræmer, Michael 2013). Disse arbejdsværdier opfattes dog kritisk af visse sociologer. Blandt andre Ulrich Beck, Zygmunt Bauman og Richard Sennet er bekymrede for beskæftigelsens andel i individets identitet samt identitetsdannelse (Thuesen, Frederik 2011:60). Dertil kan vedligeholdelse af fællesskaber forringes, såfremt der hyppigt er udskiftning af ansatte, der derved indbyrdes ikke har tid til at opbygge gode sociale relationer. Da arbejde i sig selv ses som en værdi i det danske samfund, kan det være problematisk, såfremt indvandrere ingen tilknytning har til arbejdsmarkedet. Som Flemming Mikkelsen påpeger Det betyder, at de dermed også isolerer sig fra resten af samfundet og bliver om muligt endnu mere marginaliserede (information 2001). Det er derfor vigtigt at have tilknytning til det danske arbejdsmarked, såfremt man ønsker at være en del af, og bidrage til, samfundet. De indre arbejdsværdier er som sagt relevante i forbindelse med beskæftigelsen. Dette kan være problematisk, hvis eksempelvis den personlige udvikling går i stå, såfremt individet er uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Derved kan individet miste den identitet, som blev skabt via det pågældende arbejde. Ved pludseligt at miste denne identitet, som er udefra kommendes opfattelse af individet, kan det forsage manglende tilhørsforhold samt mangel på sociale relationer (Thuesen, Frederik 2011:60). Som Ulrik Beck har påpeget: Kun den som arbejder, er et menneske (Thuesen, Frederik 2011:60). Hvis dette er tilfældet, kan værdien i selve arbejdet være med til at skabe en marginalisering, såfremt individet ikke er i beskæftigelse. Langtidsledige er derfor i stor risiko for at blive ekskluderet fra samfundet, hvis de mangler denne identitet og de sociale relationer, der skabes gennem det danske arbejdsmarked. Dette betyder at minoritetsbefolkningen chancer for en god integration kan forringes, hvis de ikke kommer i beskæftigelse. Diverse kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet kan være en skjult faktor, som sætter en stopper for at få et arbejde. Individet skal kunne begå sig på arbejdspladsen og leve op til det ansvar, der bliver tildelt. Det kan være svært, hvis ikke man er velvidende om de normer og uskrevne regler, som hersker på det danske arbejdsmarked. 24/57

25 I Danmark er der derfor udviklet en tradition for, at visse jobs er blevet etniske arbejdsområder. Der skyldes at en stor del af de indvandrere, som har et arbejde, er koncentreret i de samme sektorer. Det er typisk jobs, som ikke kræver en uddannelse. Det vil sige, at arbejdsmarkedet bidrager til at give etnicitet en vis betydning i samfundet (Mikkelsen, Flemming 2001:74) Delkonklusion Vi har i dette kapitel defineret de vigtigste værdier i forbindelse med arbejdsmarkedet som de indre og til dels sociale arbejdsværdier. Ydermere kan arbejdets vigtighed i Danmark forstås med dette citat af Ulrich Beck: Kun den som arbejder, er et menneske (Thuesen, Frederik 2011:60). Derved kan vi konkludere, at det i Danmark vægtes højt at have et arbejde, da man derved bidrager til samfundet. Foruden et arbejde kan isolation fra samfundet forekomme, hvilket kan være problematisk. Vi mener derfor, at det at have et arbejde i sig selv er en norm og værdi. 25/57

26 Kapitel 8: Beskæftigelse mellem oprindelsesland og kønnene I opgaven er vi interesseret i at se på tyrkeres og pakistaneres tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er en interesse på baggrund af de store udsving i beskæftigelsestallene mellem mænd og kvinder og i forhold til deres oprindelsesland. Bogen Integration blandt ikke-vestlige indvandrere er baseret på tal fra Danmarks statistik år Her er der taget udgangspunkt i alle årige danskere samt ikke-vestlige efterkommere og indvandrere. Disse grupper udgør danskere og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Det er et krav, at indvandrerne og efterkommerne har boet i Danmark i minimum tre år. (Bonke & Schultz-Nielsen 2013:62). Vi har uddraget væsentlige tal fra deskriptiv statistik i forhold til vores problemstilling. Tabellen viser, at der er større taludsving mellem både de etniske danskere og indvandrere samt mellem mænd og kvinder. Tallene illustrer hvor mange der er i job i procent. Tabel 1: Oprindelsesland Mænd i procent Kvinder i procent Danmark 83 80,8 Tyrkiet 65,9 48,9 Pakistan 67,7 42,5 Kilde: Bonke & Schultz-Nielsen 2013:62 Den største forskel kan ses mellem de pakistanske og danske kvinders beskæftigelsesandel på arbejdsmarkedet. Her er der en forskel på næsten 50 %. Hvis vi endvidere sammenligner de pakistanske mænd og kvinder, er der en forskel på ca. 25 % i forhold til differencen mellem danske mænd og kvinder som er på ca. 2 %. Dette leder op til vores interesse omkring kønsrollerne mellem mænd og kvinder mellem tyrkere og pakistanere. Her vil vi også have fokus på, om der er tale om arbejdsmigranter eller efterkommere, for at undersøge om det er en væsentlig faktor. Vores delkonklusion skal besvare arbejdsspørgsmålet: Hvad er henholdsvis tyrkiske og pakistanske arbejdsmigranter og efterkommeres syn på kønsroller? 8.1. Hvem skal arbejde? Det kan være interessant at se på, om andelen af beskæftigede på arbejdsmarkedet er et udtryk for indvandrerfamiliernes syn på kønsroller. Diagrammet er baseret på en statistik i bogen Værdier og normer - blandt udlændinge og danskere, som omhandler holdninger til ligestilling mellem mænd og kvinder fordelt på køn. Vi har uddraget de relevante tal i forhold problemstillingen. Det skal siges, at der menes første 26/57

27 generationsindvandrere, når der henvises til indvandrere, og andens generationsindvandrere når der henvises til efterkommere. Tallene er baseret på andelen af interviewpersoner, som er helt eller delvis enig i følgende udsagn: Tabel 2: 0,6 Hvis der ikke er job til alle, har mænd mere ret til arbejde end kvinder. 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Danskere Pakistaner Tyrkere Kilde: Ministeret for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007, 176 Grøn = etniske danskere. Blå = indvandrere. Rød = efterkommere Diagrammet belyser interviewpersonernes holdninger til ligestilling mellem mænd og kvinder i forhold til arbejdsmarkedet fordelt på oprindelsesland (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007:176). Som det kan ses ud fra diagrammet, er der tendens til, at indvandrere i højere grad end danskere mener, at mænd har mere ret til et job end kvinder. Tallene for efterkommerne ligger tættere op ad de danske holdninger omkring ligestilling end for indvandrerne. Ifølge Danmarks statistik er der flere indvandrere end efterkommere, uanset om der er tale om pakistanere eller tyrkere (bilag 2). Vi finder det interessant at undersøge indvandrernes kønsroller på baggrund af, at de fylder mest i samfundet men også at undersøge efterkommerne, da deres holdninger ifølge ovenstående statistik er anderledes end indvandrerne. Vi vil efter vores delkonklusion på henholdsvis pakistanske og tyrkiske arbejdsmigranter og efterkommeres kønsroller fremover omtale pakistanere og tyrkere samlet under et begreb som indvandrere. Tyrkiske og pakistanske indvandrere i Danmark kommer naturligvis fra vidt forskellige baggrunde. Familiernes geografiske udgangspunkt, oprindelige sociale status, uddannelsesforhold, religiøse ståsted og lignende afspejler de normer og hverdagspraksisser, som indvandrerne har med sig til Danmark, og til en vis grad også giver videre til deres børn. I det følgende vil vi se på arbejdsmigranterne og efterkommernes syn på kønsroller i forhold til arbejdsmarkedstilknytning. Her er det relevant at komme ind på den traditionelle kønsopdeling i hjemmet og i det offentlige 27/57