Integration på det danske arbejdsmarked Tyrkiske & Pakistanske kønsroller

Transkript

1 Integration på det danske arbejdsmarked Tyrkiske & Pakistanske kønsroller (Kilde: Schaub, Willy-P 2012) Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 1. semester Roskilde Universitet 2014 Anslag med mellemrum

2 Integration på det danske arbejdsmarked Tyrkiske & Pakistanske kønsroller Hus 20 - Gruppe 10 Christiane Færregaard Sørensen - studie nr Dorthe Carlsen - studie nr Frederik Rendtorff - studie nr Isabella Hofman Schmidt - studie nr Vejleder: Shahamak Rezaei 2/57

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 5 Kapitel 2: Problemfelt... 6 Kapitel 3: Problemformulering Problemstillinger... 8 Kapitel 4: Projektdesign... 9 Kapitel 5: Metode Afgrænsning Begrebsafklaring Analyse strategi Empiriens indhold Kritik af empiri Sammenfatning af empiri Generaliserbarhed Kapitel 6: Teori Peter Gundelach Geert Hofstede Peter Reinsch Flemming Mikkelsen Kapitel 7: Normer i forbindelse med det danske arbejdsmarked Delkonklusion Kapitel 8: Beskæftigelse mellem oprindelsesland og kønnene Hvem skal arbejde? Pakistanernes arbejdsdelinger Tyrkiske arbejdsdelinger Delkonklusion Kapitel 9: Kontraster og Konsekvenser Minoritetsgruppernes traditionelle kønsrollesyn og faktiske arbejdsdeling Første & anden generation og kulturdimensioner Feminine og maskuline værdier Arbejdsidentitet og arbejdsintegration /57

4 9.5. Social reproduktion og homogene fællesskaber Peter Reinsch Flemming Mikkelsen Delkonklusion Kapitel 10: Gensidig tolerance Kontaktteori Tolerance og velvilje Etnocentrisme Diskrimination Delkonklusion Kapitel 11: Konklusion Kapitel 12: Perspektivering Litteraturliste /57

5 Kapitel 1: Indledning Formålet med denne rapport er at belyse nogle af de udfordringer, der kan opstå, når den muslimske minoritetsbefolkning i Danmark skal integreres og leve side om side med landets majoritetsbefolkning. I den forbindelse er det relevant at se på nogle af de områder, hvor muslimer og etniske danskere kan have så forskellige holdninger, at det kan give anledning til konflikter og/eller forhindre vellykket integration. Muslimers holdninger til arbejds- og ansvarsfordeling mellem kønnene er jævnligt oppe at vende i danske medier, og den muslimske religion og kultur bliver af mange danskere set som kvindeundertrykkende. Eksempelvis kan nævnes tørklædedebatten, hvor de muslimske kvinder visuelt skiller sig ud fra majoritetsbefolkningen i det offentlige rum. Desuden kan det diskuteres, om muslimernes kønsopdeling i moskeer i Danmark strider mod den generelle holdning om ligestilling mellem kønnene, som danske kvinder har kæmpet for i mere end 100 år, og som i dag er en del af lovgivningen. Ovenstående er eksempler, hvor der tydeligt ses en forskel mellem de muslimske indvandrere og efterkommeres kultur i forhold til den etniske danske befolkning. Disse umiddelbart åbenlyse forskelle på muslimske mænd og kvinder afspejler muligvis familiernes generelle holdninger til kønsroller og arbejdsfordeling i hjemmene. Hvis det er tilfældet, kan man forestille sig, at kønsrolleværdierne også kommer til udtryk i forhold til muslimske kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis en eller flere minoritetsgrupper i Danmark har markant lavere beskæftigelsesandel end befolkningen generelt, kan det give anledning til forskellige udfordringer både for samfundet og for det enkelte individ med anden etnisk baggrund. Denne rapport vil fokusere på tyrkiske og pakistanske indvandrere og efterkommere i Danmark. Med reference til relevant statistik påvises det, at disse grupper har lavere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet end landets befolkning generelt. Dette er der naturligvis flere grunde til, og en eventuel manglende arbejdstilknytning er kun i nogle tilfælde et udtryk for et bevidst valg fra minoritetsfamiliernes side. Vi vil yderligere benytte interviews for at undersøge, om det er muligt at opstille nogle generelle synspunkter, der repræsenterer de tyrkiske og pakistanske gruppers syn på kønsroller. Vi vil arbejde ud fra spørgsmålet; har nogle indvandrerfamilier traditionelle mand/kvindesyn, der kan være en medvirkende faktor til at hindre kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark? Desuden vil rapporten komme med nogle bud på, hvordan manglende arbejdsmarkedstilknytning kan hindre tyrkernes og pakistanernes generelle kontakt til majoritetsbefolkningen, og hvorfor dette kan være et problem for det enkelte individ. 5/57

6 Kapitel 2: Problemfelt Det danske samfund er bygget på et religiøst kristent fundament, der i dag styres af befolkningen gennem repræsentativt demokrati. I en tid præget af globalisering kan det ikke undgås, at de danske værdier bliver påvirket og udfordret blandt andet gennem mødet med andre kulturer, når indvandrere fra især ikke vestlige lande bosætter sig i landet. I 2013 var 58 % af alle indvandre i Danmark fra ikke vestlige lande (DST, rapport 2013:11). Denne udvikling betyder, at værdierne i dagens Danmark skal dele plads med andre synspunkter. Værdier er et vidt begreb. Rapporten vil fokusere på de værdier, der har med kønsroller at gøre. Vi har valgt at arbejde med, hvordan de tyrkiske og pakistanske minoritetsgrupper i Danmark forholder sig til kønsroller hovedsagligt i forhold til kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi er opmærksomme på, at alle individer fra disse to grupper naturligvis ikke har samme holdninger, men vi vil alligevel prøve på at finde fællestræk, som indvandrerne kan have med sig fra deres oprindelseslande Tyrkiet og Pakistan. I disse lande er der ofte en større forskel på mænd og kvinders ansvarsområder og arbejdsdelinger, end det gør sig gældende i Danmark. Desuden er landene kendetegnet ved, at mænd og kvinder, i nogle situationer, ikke befinder sig i samme rum, som det for eksempel gør sig gældende i mange moskeer også her i landet. Vi er interesserede i at undersøge om nogle af minoritetsgruppernes kvinder fravælger, eller af familien holdes væk fra, arbejdsmarkedet på grund af deres eller deres familiers syn på kønsroller. Man kan forestille sig, at nogle familier fravælger job til kvinden, for at hun kan være hjemme hos børnene, og at nogle fravælger job til kvinden, fordi hun ikke må opholde sig i samme rum som mænd, der ikke er i umiddelbar familie. Etniske danskere har en arbejdskultur, der adskiller sig fra de fleste andre nationaliteters. I en undersøgelse, som analysebureauet YouGov har foretaget for Ugebrevet A4, kan det læses, at 70 % af danskerne svarer, at de er helt enige eller delvist enige, når de skal forholde sig til udsagnet: Jeg ville være glad for at have et arbejde, også selv om jeg ikke har brug for pengene (Ugebrevet A4 2013). I Ugebrevet A4 s artikel refereres også til en international undersøgelse foretaget af International Social Survey Programme i 2005, som viser, at dét, der i artiklen kaldes danskernes arbejdsiver ligger langt over andre landes befolkninger. Einar Baldvin Baldursson, psykolog og lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet, siger i artiklen: 6/57

7 Det er i virkeligheden ikke arbejdet som sådan, der tiltrækker os [ ] Det er vores bevidsthed om, at arbejdet er adgangsbilletten til et fuldgyldigt medlemskab af den klub, som samfundet udgør (Ugebrevet A4 2013). I denne rapport vil vi se nærmere på, hvad der kendetegner normerne på det danske arbejdsmarked i forhold til arbejdsmarkedstilknytning. Vi vil forsøge at belyse, om tyrkeres og pakistaneres syn på kønsroller kan være en hindring for, at disse familier opnår samme grad af tilknytning til arbejdsmarkedet som etniske danskere. I vores definition er en person tilknyttet arbejdsmarkedet, hvis han eller hun har lønarbejde, uanset om personen arbejder på fuld- eller deltid. Meget tyder på, at dét at have et arbejde er vigtigt for vellykket integration i hvert fald set fra den danske majoritetsbefolknings side. Som citatet ovenfor også viser, har mange etniske danskere den holdning, at tilknytningen til arbejdsmarkedet er afgørende for hvordan vi opfatter os selv og hinanden. Som nævnt kan det give nogle udfordringer, hvis en minoritetsgruppe i Danmark har forholdsvis lille arbejdsmarkedstilknytning. Det kan for eksempel betyde, at en del af indvandrerne ikke får forståelse for danskernes værdier, ligesom det kan betyde, at nogle danskere aldrig lærer at forstå og respektere de fremmede og deres kultur. Denne manglende forståelse kan føre til gensidige fordomme og diskrimination. Vi vil belyse betydningen af, at begge køn er repræsenteret på det danske arbejdsmarked. Der kan peges på de økonomiske konsekvenser af, at en del af arbejdsstyrken ikke er i beskæftigelse, og dermed ikke er i stand til at bidrage til velfærdstatens ydelser. Sidstnævnte bliver ikke belyst nærmere i denne rapport, da fokus er på interaktionen mellem minoritetsgrupperne og majoritetsbefolkningen og de sociale og mentale konsekvenser for tyrkerne og pakistanerne, hvis interaktionen er sparsom. I analysen gives endvidere uddrag af Peter Reinschs og Flemming Mikkelsens teoretiske bud på hvilke forudsætninger, der bør være til stede for, at positiv integration kan opnås. Som en del af besvarelsen af vores problemformulering vil vi forholde os til Reinschs og Mikkelsens teorier. Desuden anvendes de to teoretikeres syn på integration helt overordnet i opgaven, når vi forsøger at komme ind på, hvad der forstås ved god integration. 7/57

8 Kapitel 3: Problemformulering Hvordan forholder tyrkiske og pakistanske arbejdsmigranter og efterkommere sig til kønsroller i forhold til at blive integreret på det danske arbejdsmarked, og hvordan kan efterkommernes tilknytning til arbejdsmarkedet påvirke deres forhold til majoritetsbefolkningen? 3.1. Problemstillinger For at udarbejde vores problemformulering har vi opstillet følgende spørgsmål. Vores spørgsmål skal belyse hvilke udfordringer, der er blandt tyrkiske og pakistanske kønsrolleværdier, og deres overensstemmelse med danskernes normer på arbejdsmarkedet. Vi vil yderligere undersøge, hvordan det påvirker deres socialintegration på det danske arbejdsmarked. Hvad kendetegner værdier på det danske arbejdsmarked? Hvad er henholdsvis tyrkiske og pakistanske arbejdsmigranter og efterkommeres syn på kønsroller? Hvilke eventuelle kontraster forekommer der mellem kønsrolle synspunkterne og de danske arbejdsværdier, og hvilke konsekvenser kan der forekomme for minoriteternes socialintegration? Hvorledes kan manglende socialintegration ændres ved hjælp af tilknytning til arbejdsmarkedet? 8/57

9 Kapitel 4: Projektdesign Vores projektdesign er baseret på kontaktteori modellen, som vi vil benytte senere i vores diskussion. Målet med vores projektdesign er at skabe en kontakt og et bindeled mellem rapporten og læseren. På samme måde skal projektdesignet visualisere tyrkernes og pakistanernes kønsrolleværdier i forhold til at blive tilknyttet til arbejdsmarkedet og skabe social integration. Vi vil i vores opgave undersøge de danske arbejdsværdier og undersøge hvilke punkter, der kan matche med de tyrkisk og pakistanske kønsroller. Disse sammenhænge belyser, hvordan minoritetsgrupperne gennem arbejdsmarkedstilknytning kan opnå bedre forudsætninger for social integration, der er anset som positiv integration. Når vi skriver social integration, menes der, at indvandrerne og efterkommerne skal integreres mentalt med de danske arbejdsværdier. Hvordan de som individer føler, at de hører til i det nye land. Vores resultater skal ende med en konklusion, der besvarer vores problemformulering og skal give mulighed for refleksioner og perspektiveringer. Model 1 Kilde: Eget design baseret på kontaktteori modellen (Thomsen, Jens Peter Frølund 2006:33) 9/57

10 Kapitel 5: Metode Metode er et vigtigt fundament for videnskabsarbejdet, og for at vi kan udtale os om noget som helst. I samfundsvidenskab bruger vi metode til at skabe empirisk viden om samfundets struktur og sammenhænge. I vores opgave har vi interesseret os for forskellen i kønsrolleværdier i blandt tyrkiske og pakistanske indvandrere, og hvordan de harmonerer med de danske normer på arbejdsmarkedet. Derefter vil vi se hvilke konsekvenser, det kan have for tyrkerne og pakistanernes socialintegration på arbejdsmarkedet og her særligt efterkommerne. Målet med metodeafsnittet er at give indblik i vores arbejdsmetode og refleksioner over opgavens empiri. Derudover har vi lavet nogle begrebsafklaringer således, at der ikke er tvivl om hvad, der menes med vores begreber. Vores analysestrategi skal vise, hvordan vi arbejder med teori og empiri. Dernæst vil vi argumentere for vores valg af empiri og foretage kritik af empirivalget. Herunder vil vi også fortælle om, hvilken metode vi anvender. Endeligt vil vi vurdere vores empiri og metodes repræsentativitet i forhold generaliserbarhed og optimal besvarelse af vores problemformulering Afgrænsning Tyrkere, pakistanere og kønsroller I dette projekt har vi valgt at tage udgangspunkt i ikke-vestlige lande herunder grupperne af arbejdsmigranter i Danmark med henholdsvis tyrkisk og pakistansk baggrund. Disse oprindelseslande er valgt, fordi de repræsenterer to forholdsvis store grupper af indvandrere og efterkommere hovedsagelig med muslimsk baggrund. I Danmark er det som udgangspunkt ikke tilladt at registrere folk efter religiøs overbevisning i datamateriale, derfor vil rapportens fokus være på arbejdsmigranternes oprindelsesland (Moderniseringsstyrelsen 2014). Vi vil vurdere de nævnte minoritetsgruppers tilknytning til arbejdsmarkedet ved hjælp af kvantitativ empiri. Vi vil derefter se på hvordan ét specifikt forhold, nemlig gruppernes holdninger, normer og hverdagspraksisser i forhold til kønsroller påvirker kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Hertil benyttes kvalitativ empiri for at forstå indvandrernes personlige baggrunde for deres valg. Vi er opmærksomme på, at der er mange andre faktorer, der spiller ind, eksempelvis indvandrerkvindernes chanceulighed i forhold til etniske danskere, når der søges ledige jobs, men vi fokuserer udelukkende på forholdet omkring indvandrerfamiliernes interne kønsrolleværdier. 10/57

11 Arbejdsmarkedstilknytning I spørgsmålet omkring arbejdsmarkedstilknytning og normer i Danmark er vores fokus på, hvorvidt dét at have et job opfattes som en forudsætning for at være et fuldgyldigt medlem af samfundet, forudsat at man er i den erhvervsaktive alder. Det skal her nævnes, at vi ikke tager højde for den politiske og juridiske udvikling i forhold til arbejdsmarkedsnormer og regler, ligesom vi ikke kommer nærmere ind på de økonomiske konsekvenser af eventuel manglende tilknytning hverken for individerne eller samfundet. Vi fokuserer på, hvordan almindelige mennesker på gaden opfatter sig selv og hinanden i forhold til, om man har et job eller ej Begrebsafklaring Kønsroller Vedrører mænd og kvinders ansvar og rettigheder, som er bestemt af holdninger, der vurderes som passende roller til kønnene. Kønsroller er bestemt af nogle ideologier, som kan omfatte mange forskellige konstruktioner som liberale, konservative, traditionelle og andre forhold (Kroska, Amy 2007). Holdningerne kan behandles generelt eller mere specifikt. Vores fokusområde er indsnævret til kønsrollefordelingen mellem mand og kvinde i henhold til arbejdsmarkedet versus hjemmet. Dette skal lede ud til de sociale integrationsforhold. Social integration Forekommer i sociale systemer, der har forbindelser med hinanden. Disse sociale systemer forekommer i vores omgivelser og omfatter enheder som organisationer, grupper og nationalstater. Det er vigtigt at pointere, at social integration er et bredt og tvetydigt begreb (Strobl, Rainer 2007). Vi vil i vores opgave diskutere kønsroller og arbejdsnormer ud fra Flemming Mikkelsens mere snævre definition af social integration. Her er der især fokus på holdninger og adfærd som finder sted mellem samfundets majoritetsbefolkning og minoritetsgrupper. Dvs. opfattelsen af hinanden. Indvandrer Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer (Danmarks Statistik 2014). I rapporten anvender vi også udtrykket arbejdsmigranter som et udtryk for personer, der har til hensigt at bosætte sig og arbejde i Danmark. Her anvender vi også udtrykket første generations indvandrere. Efterkommere Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte 11/57

12 forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere (Danmarks Statistik 2014). Her anvender vi også udtrykket anden generation. Udlændige Bruges som en samlet betegnelse for indvandrere og efterkommere. Her menes der udenlandske indvandrer, som er individer, der ikke er født i Danmark. Med udenlandske efterkommere menes der individer, der af begge forældre har udenlandsk statsborgerskab. (Ministeret for flygtninge, og integration 2007:40) Etniske danskere Etnisk betyder national eller kulturel oprindelse og tilhørsforhold (den danske ordbog 2014). Dette vil sige, at når vi benytter begrebet etnisk dansker i vores rapport, menes der de personer, der tilhører, og har tilnærmelsesvis samme kulturelle værdier, som majoritetsbefolkningen. Majoritetsbefolkning Dette er et begreb, der refererer til den dominante gruppe i samfundet. Det er denne gruppe, der har den overordnet magtindflydelse i samfundet (Jackson, Shirley 2007). I vores rapport vil vi benytte begrebet til at definere den største befolkningsgruppe i samfundet. Minoritetsgrupper Begrebet minoritetsgrupper er i korte træk det modsatte af majoritetsbefolkningen. Dette betyder, at disse grupper er en mindre del af den samlede befolkning. Disse grupper har sjælendt direkte indflydelse på den økonomiske, politiske m.m. magtdeling i samfundet (Jackson, Shirley 2007). I vores rapport benytter vi minoritetsbefolkning som et begreb til at beskrive de tyrkiske og pakistanske mindetals grupper i det danske samfund. Parallelsamfund Et samfund, der eksisterer ved siden af det dominerende samfund (Den danske ordbog 2014). Dette er den generelle betegnelse for et parallelsamfund. Uddybende kan det nævnes, at et parallelsamfund er et samfund, der kan forstås som en bydel i byen, der oftest er repræsenteret af en homogen minoritetsgruppe. Denne gruppe lever deres liv parallelt med den danske majoritetsbefolkning, og ofte har grupperne deres egne normer og værdier. På denne måde kan det tænkes, at kontakt og interaktion mellem grupperne kan være minimal (Den danske ordbog 2014). Traditioner Kan defineres som en samling af værdier, kulturer, normer samt regler. Oftest kan traditioner være svære at bryde, da de er videreført gennem generationer og dermed gennem opvækst (Tonkinson Robert, 2007). Denne beskrivelse er også den måde, vi vil benytte begrebet traditioner i vores rapport. Velfærdsstat Her tager vi udgangspunkt i begrebet velfærdsstat, der blev etableret som et sikkerhedsnet for befolkningerne. Oftest bygger en velfærdstat på, at alle borgere skal have fri 12/57

13 mulighed for både materielle og ikke materielle goder såsom lægehjælp og tryghed (Gyldendal 2014) Analyse strategi Når der arbejdes med empirisk data, kan det skabes via kvalitativt og kvantitativt arbejde. Vores udgangspunkt var at arbejde hypotetisk-deduktivt på baggrund af vores umiddelbare hypoteser om vores emne. Vi har dog måtte strukturere vores opgave anderledes og derfor er vi endt med at arbejde med abduktion. Det giver os mulighed for at arbejde mere på tværs af teori og empiri, selvom vi mener det er mere optimalt at holde det adskilt. Derfor er udgangspunktet for projektet en kvantitativ og kvalitativ abduktion analysestrategi. (Pedersen, Kaare 2014: 151). I vores første redegørelse omhandlende den danske arbejdsmoral vil vi benytte teori af Frederik Thursen. I vores anden redegørelse omhandlende de tyrkiske og pakistanske kønsrolleværdier, vil vi bruge videnskabeligt litteratur som statistikker og interviews. Det skal give os et overordnet indblik i tyrkiske og pakistanske kønsrolleværdier. Disse resultater skal bruges i vores analyse og placeres i forhold til de udvalgte teoretikere. Til vores analyse vil vi bruge teoretikerne Gert Hofstedes kulturdimentioner, Pierre Bourdieu om social reproduktion, Peter Reinschs individuel integration og Flemming Mikkelsen om social integration. Her vil vi sammendrage de empiriske resultater med teorierne og undersøge muligheden for at bekræfte eller afkræfte vores umiddelbare hypoteser om de danske arbejdsnormer og de tyrkiske og pakistanske kønsrolleværdier. I vores diskussion vil vi arbejde på tværs af processerne mellem teori og empiri. Vi vil benytte vores resultater og undersøge om der er en mulig sammenhæng i teorierne om kontakt, tolerance og velvilje med mere på arbejdsmarkedet Empiriens indhold Når der bruges empiri, der ikke er ens eget, er det vigtigt at være kritisk og foretage en kvalitetsvurdering af empirien. Vi vil være opmærksomme på, hvordan forskerne har produceret deres viden. Når vi arbejder med videnskab, kan det risikeres, at ens selektivitet tager over, og der udvælges kun empiri, der besvarer ens hypoteser af problemformuleringen og problemstillingerne. Vi har haft fokus på at arbejde objektivt, og så inddrage subjektiv litteratur hvor det har været nødvendigt at blive guidet til at foretage konklusioner på vores undersøgelse. Det er vigtigt, at vi 13/57

14 kan forholde os kritisk og konstruktivt til vores undersøgelser. Dette vil vi gøre ved at bevare de kritiske briller, således at vi ikke risikerer at reproducere dårlig videnskab. Værdier og normer blandt udlændinge og danskere. Af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Bogen er skrevet på vegne af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Bogens spørgeskemaer og tal er skabt samt analyseret af professor Peter Gundelach og ph.d. Ester Nørregård-Nielsen i samarbejde med Tænketanken under Integrationsministeriet. Begge forskere har en sociologisk baggrund. Bogen bygger på en baggrundsrapport Etniske gruppers værdier, som er udarbejdet af samme forskerpar. (Værdier og normer blandt udlændinge og danskere: 2007:1). Statistikkerne i Værdier og normer blandt udlændinge og danskere omfatter en undersøgelse af de seks største indvandringsgrupper i Danmark fra før 2002 i alderen Dette er valgt i forhold til, at indvandrerne skal have boet længe nok i Danmark for at kunne udtale sig om deres værdier i forhold til det danske samfund. Efterkommerne har aldersgruppen år. Grunden til sidstnævnte aldersgrupper er, at de udgjorde den største repræsentativitet og derfor er der afgrænset fra de andre aldersgrupper. Undersøgelsen er gennemført på baggrund af udtræk i CPR-registret, hvor der er udtrukket på baggrund af Danmarks statistiks definition af indvandrer, efterkommere og danskere. Undersøgelsen er gennemført over telefoninterview samt net besvarelser i sommeren Der er en svarprocent på 54 %, hvilket er relativt lidt men alligevel over den forventede svarprocent på 50 %. Hver etnisk og generationsgruppe er repræsenteret med ca. 500 deltagere. (Værdier og normer blandt udlændinge og danskere: 2007: 29-35). Formålet med undersøgelsen er, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere tilslutter sig de danske normer og værdier (Værdier og normer blandt udlændinge og danskere: 2007: 1). Integration blandt ikke-vestlige indvandrere (arbejde, netværk og forbrug) af Jens Bonke & Marie Louise Schultz-Nielsen Bogen er skrevet på vegne af Rockwool-fondens forskningsenhed. Tallene er baseret på Rockwoolfondens Tids- og Forbrugsundersøgelse blandt indvandrere (ITUC) fra år 2011 og Danmarks Statistik registeroplysninger fra 2008/2009. Forfatterne til bogen Bonke & Schultz-Nielsen er begge uddannet ph.d. i økonomi. Selve analyserne og databehandlingen er udarbejdet af flere forskere med stud.polit.(bonke & Schultz-Nielsen: 2013: 5-13). 14/57

15 Vores udvalgte statistiks krav er, at de ikke-vestlige indvandrere skal have opholdt sig mindst tre år i Danmark. Det skal sikre, at deltagerne har nok kendskab til Danmark. Interview gruppen er udvalgt ud fra de fem største grupper af indvandrere fra ikke-vestlige lande i Danmark: Tyrkere, pakistanere, irakere, libanesere (herunder statsløse palæstinenser) og eks-jugoslavere. Der er afgrænset til en populationsdel i alderen år, som er udvalgt ud fra den erhvervsdygtige alder og den del, der typisk har familie og børn. (Bonke & Schultz-Nielsen: 2013:22). Bogens formål er at undersøge forskellige forhold og dimensioner på indvandrere og efterkommeres integration og tilhørsforhold til majoritetsbefolkningen i Danmark. Der undersøges mange vinkler heriblandt forbrugsmønstre, familie, sociale forhold m.m. Vores opgave tager fokus i arbejdsmarkedstilknytningen, og derfor vil det være vores udgangspunkt i opgaven. (Bonke & Schultz-Nielsen: 9). Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier af Birgitte Romme Larsen Bogen er skrevet på vegne af Rockwool-fondens forskningsenhed. Bogen er fortsættelsen af tidligere nævnt bog, og derfor supplere de hinanden godt, eftersom de repræsenter to forskellige metodeanvendelser. Bogens interviews er skabt og gennemført af ekstern lektor Birgitte Romme Larsen ph.d. i antropologi, som samtidigt også har lavet rapporten. Forskerne fra bogen Integration blandt ikke-vestlige indvandrere har desuden kommenteret udkast af bogen. (Larsen, Birgitte Romme: 2013:7). Bogen er baseret på ti udvalgte familier med indvandrebaggrund af både første og anden generation. De interviewede har følgende oprindelseslande: Tyrkisk, palæstinensisk, pakistansk og irakisk. Alle grupper er udvalgt, da de tilhører de største indvandrergrupper i Danmark. Grupperne med tyrkisk og pakistansk baggrund er udvalgt ud fra deres status som arbejdsmigranter. Individer med flygtningebaggrund er ikke repræsenterede. (Larsen, Birgitte Romme: 2013:14-16). Formålet med bogen er at belyse indvandres familieforhold, sociale kontakter, arbejds- og forbrugsmønstre. Dette skal i vores opgave give et indblik i, hvordan etniske minoriteter prioriterer deres hverdag i forhold til arbejdsdelinger og viser, hvilke tanker og overvejelser de har omkring det. (Larsen, Birgitte Romme: 2013:9) Kritik af empiri Værdier og normer blandt udlændinge og danskere af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 15/57

16 Kritikken af empirien, som bogen selv refererer til, er, at det ikke er muligt at vide, om der er en overensstemmelse mellem det, som de interviewede svarer, og hvad de faktisk oprigtigt gør. Dette er dog en svaghed ved alt kvantitativt arbejde og derfor ikke noget, der specifikt er hæftet på vores udvalgte empiri. (Ministeriet for ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007:35). Ydermere skal der gøres opmærksom på, at bogens indhold er baseret på statistikker fra år 2006, som gør det svagere i forhold til at være repræsentativ i dag. Vi har prøvet på at være generelt opmærksomme på at finde det nyeste data, og dette har også været tilfældet her. Den tyrkiske populationsdel omfatter også et kurdisk mindretal, men eftersom at udsvingene har været minimale, har bogen valgt at sammensætte kurdere og tyrkere i de fleste tilfælde (Ministeriet for ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007:38). Vi har taget udgangspunkt i bogens grundlæggende data i forhold opstilling af grafen. Derfor mener vi, at det gør grafen repræsentativ. Integration blandt ikke-vestlige indvandrere (arbejde, netværk og forbrug) Af Jens Bonke & Marie Louise Schultz-Nielsen Bogen går ikke i dybden med baggrunden for overvejelser og motivation for familiernes valg for at indrette sig, som de gør. Dette vil dog blive uddybet i bogen Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier. Der skal gøres opmærksom på, at selv om bogen er udgivet i år 2013, er tallene baseret på undersøgelser fra årene 2008/2009 samt Tallene er af ældre dato, og det kan derfor påvirke empiriens validitet. (Bonke & Schultz-Nielsen 2013:13). I forhold til den anvendte statistik om beskæftigelsesandelen blandt minoritetsgrupperne i Danmark, mangler der oplysninger omkring hvad, der betegnes som at være i beskæftigelse. Det vil sige, at vi ikke ved, om forhold som uddannelse og barsel er gældende som en beskæftigelse. Der kan endvidere stilles tvivl til antal spurgte populationsdele i statistikken. Der er spurgt danskere, og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Beskæftigelsesprocenten er størst iblandt danskerne, som også har den største populationsdel. Derfor mener vi, at det kan retfærdiggøres, at en så stor del af danskerne er blevet spurgt. Hvis der kun var blevet spurgt 5000 danskere, ville beskæftigelsesprocenten sandsynligvis være større. Desuden vil der i Danmark altid være en større del danskere end ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Bogen har dog taget hensyn til dette i nogle af de andre statistikker og derved vægtet tallene, hvilket skaber pålidelighed. (Bonke & Schultz-Nielsen 2013: 25). 16/57

17 Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier af Birgitte Romme Larsen Bogens undersøgelser er af kvalitativ indgangsvinkel. Repræsentationen af interviewene er relativ lille, og derved gør det ikke undersøgelsen repræsentativ i forhold til at skulle generalisere til de store minoritetsgrupper i Danmark. Dog kan det siges, at eftersom det kvalitative arbejde er så dybdegående, og omfanget af baggrundsstoffet er bredt, giver det os oplysninger, som statistikkerne ikke kan fortælle noget om. Vi vil ydermere være opmærksomme på, at bogen er skrevet i år 2013, og derved kan der være forekommet ændringer siden. (Larsen, Birgitte Romme: 2013:13). Vi har også opdaget en fejl i bogen, som indebærer, at der i teksten står, at Ceren har et job ved siden af hjemmet. I bogens indledende kapitel står, at hun er ledig på arbejdsmarkedet. Derfor kan der ikke konkluderes om hun er i job. (Larsen, Birgitte Romme, 2013:30+80) Sammenfatning af empiri Vi har valgt at arbejde med både kvalitativt og kvantitativt arbejde for at opnå den bedste repræsentativitet i vores empiri og for at se vores emne fra forskellige vinkler. Ved brug af triangulering kan dårlig generaliserbarhed minimeres. Vores udgangspunkt er det kvantitative arbejde, fordi det giver et statistisk overblik og belyser en mængde. Derefter vil vi arbejde med det kvalitative arbejde, som skal forklare, hvad slags viden der er tale om og de etniske minoriteters holdninger og valg. (Kvale & Brinkmann 2009:138). Således kan man repræsentere hele populationen, og samtidig udplukke mindre dele af populationen for at få begrundelser på holdninger og valg i samfundet (Olsen, Poul Bitsch 2014: 226 ff.). Vi ønsker ikke, at metoderne skal blandes sammen men derimod fungere hver for sig og kunne forklare flere synsvinkler af samme sag. Vi er opmærksomme på, at brugen af forskellige metoder kræver en høj ekspertise for at opnå et højt kvalifikationsniveau. Dette er også en begrundelse for, at vi ikke har valgt at skabe vores egen empiri men at samle andres. (Kvale & Brinkmann 2009:138) Generaliserbarhed Når vi tager udgangspunkt i to store befolkningsdele i Danmark, er vi nødt til at foreholde os realistisk i forhold til hvor meget og hvilken type empiri, vi kan indsamle. I vores problemformulering og problemstillinger ønsker vi at finde en konklusion, der umiddelbart besvarer for hele populationen. Eftersom det både kan blive langvarigt og dyrt at undersøge en hel populationsdel, vil man typisk udvælge en delmængde af populationen som en stikprøve. Derved kan man generalisere for hele populationen af tyrkere og pakistaner i Danmark. Det er vigtigt at 17/57

18 fastslå, at der altid vil være udfald i generaliseringen, og den vil derfor i noget omfang ikke være lige så repræsentativ. Dette vil vi løbende tage hensyn til gennem opgaven. (Hansen & Andersen 2000:84). 18/57

19 Kapitel 6: Teori Vores teoriafsnit skal bruges til at besvare vores problemstillinger. Vi har valgt nogle teoretikere, som er forholdsvis kritiske. Det er vigtigt i forhold til, at vi har et subjektivt følsomt emne. Vi vil undersøge teoriernes verificeringer på baggrund af teoretikernes empiri og andet teori. Vi vil bruge de relationer, der er imellem dem og se hvilke konsekvenser, det kan have for vores problemstillinger. Vores teorier skal være med til at skabe et overblik over vores komplekse problem Peter Gundelach Ud fra Peter Gundelachs bog små og store forandringer vil vi benytte flere forskeres undersøgelser samt sociologen Frederik Thuensens opfattelse af, hvordan danskernes arbejdsværdier og moral har ændret sig, fra ca I dette tilfælde er empirien udarbejdet efter nogle kvantitative forskningsspørgsmål til en gruppe respondenter over en årrække, hvor informanterne blev stillet spørgsmål hvert 9. år (Thuesen, Frederik 2011:9). Ronald Ingleharts og Morris Rosenbergs begreber Frederik Thuesen belyser i kapitlet Et interessant men ikke nødvendigvis samfundsnyttigt job, hvad der er relevante arbejdsværdier og -moral for den danske befolkning. Han benytter Ingleharts tidligere europæiske værdiundersøgelse fra 1981, 1990 og Thuesen vil benytte Ingleharts indre og ydre værdier til at definere, hvad der er vigtigt for danskerne på arbejdspladsen. Disse to teorier sammenligner Thuensen yderligere med Rosenbergs teori fra omkring de sociale værdier for at få et bedre overblik. (Thuesen, Frederik 2011:61). Dette vil sige, at vi vil benytte de indre, ydre og sociale arbejdsværdier til at klarlægge, hvad danskerne ligger vægt på i forhold til deres arbejde, og derigennem hvad der motiverer deres arbejdsmoral. De ydre arbejdsværdier dækker over god løn, jobsikkerhed, feriegoder, eftertragtede arbejdstider mm. De ydre arbejdsværdier er kendetegnet ved, at arbejdet er et middel til at nå et mål, der ligger uden for selve arbejdet. (Thuesen, Frederik 2011:61). De indre arbejdsværdier dækker eksempelvis over de mere skjulte faktorer såsom at arbejdet skal være interessant og give mulighed for personlig udvikling. Her er arbejdet målet i sig selv. (Thuesen, Frederik 2011:61). De sociale arbejdsværdier omhandler, at individet opnår et mål, når det interagerer med andre på arbejdspladsen herunder kollegaerne, kunder, patienter, gæster osv. (Thuesen, Frederik 2011; 62). 19/57

20 Ud fra det ovenstående skal man være opmærksom på, at den empiri, der benyttes til disse teorier, ikke er fuldt repræsentative i dag. Vi er derfor opmærksomme på, at der kan være sket ændringer i danskernes holdninger siden Geert Hofstede Vi vil benytte den Hollandske sociolog Geert Hofstedes kulturdimensioner som input til at kunne analysere og begrunde, hvorfor der kan opstå kontraster mellem synspunkterne til kønsroller og de værdier, som er til stede på det danske arbejdsmarked. Hofstede har lavet undersøgelser omkring nationale- og kulturelle grupperinger. I denne forbindelse lavede han i 1970 erne en omfattende undersøgelse for IBM, der har verdensomspændende afdelinger, og et behov for at medarbejdere på tværs af landegrænser kan samarbejde uanset deres forskellige kulturelle bagrunde. Denne undersøgelse blev grundlaget for teorien omkring 5 kultur dimensioner: (Lindberg, 2010). Det gøres dog opmærksom på at det kun fandtes relevant at benytte 3 af de oprindelige kulturdimensioner i vores rapport. 1) Individualisme/kollektivisme - Dette handler om i hvor høj grad et individ definerer sig selv som en del af en gruppe eller ud fra egene beslutninger og overbevisninger. (Lindberg 2010) 2) Maskulinitet/femininitet - Handler om hvilke værdier, der gør sig gældende i landet. Hvis man har en høj grad af maskulinitet, betyder konkurrenceevne og selvsikkerhed meget i forhold til de meget feminine værdier såsom livskvalitet og fælleskab. (Lindberg 2010) 3) Lav/høj usikkerheds-undgåelse - Betyder med andre ord hvor bekymret individet er for det ukendte. Et samfund som ønsker en høj grad af sikkerhed at typisk præget af religion og konkrete regler. (Lindberg 2010) Hofstede viderearbejder stadig på disse dimensioner den dag i dag under The Hoftede Center, hvor han i 2012 lancerede en ny dimension: Indulgence vs. Restraint, der beskriver, hvor tilbøjelig individet er til at eftergive egne behov (Wittenkamp, Charlotte 2014). Denne nye kulturdimension vil blive benyttet i vores rapport. Herfra kan et diagram over Danmark, Tyrkiet og Pakistan ses i bilag 2. Hofstede undersøgelser er opdateret i 2010 og omhandler i dag 76 lande. Derfor vurderer vi, at hans undersøgelser er rettidige. (The Hofstede Center, 2010). 20/57

21 6.3. Peter Reinsch Sociologen Peter Reinsch undersøger i sin bog Measuring Immigrant Integration, hvad han vurderer som de primære parametre i integrationsprocessen. Undersøgelsen, som vi vil ligge vægt på, forgår primært på mikro niveau i Haarlem, Holland, og respondenterne er en gruppe voksne, der er immigreret til Holland. (Reinsch, Peter, 2001:15). Reinsch laver en overordnet opdeling af immigranter, minoriteter og etniske grupper. Derudover opdeler han integrationen i individuel integration, gruppe integration og lokal integration. Rapporten vil ikke belyse sidstnævnte. Individuel integration er det mest interessante for Reinsch. Det er på dette niveau, at individet skaber sine relationer til andre individer i det, som omtales det lokale felt (Reinsch, Peter, 2001:18). Han mener, at en stor del af integrationen forgår i de møder, individet bliver udsat for i sin hverdag. (Reinsch, Peter, 2001:18). Vi finder dog ikke benytte begrebet lokal integration i vores rapport. Gruppe integration omhandler at individet bevæger sig fra sin egen selvbevidsthed til en samlet gruppe af enkeltpersoner. Her kan der opstå et integrationsproblem grundet de eksisterende gruppers ønske om, at disse nye grupper integreres i samfundet. Sammenslutning af individer ses som et vigtigt element for integrationen. (Reinsch, Peter, 2001:19). I vores fortolkning af Reinsch og hans teorier vil vi være opmærksomme på, at denne empiri ikke er nutidig samt indsamlet over et enkelt lokalfelt. Yderligere ser vi kritisk på, at der ikke umiddelbart er præciseret et belæg og grundlag for valget af netop Haarlem som observationssted. Vi er opmærksom på, at det ikke har været muligt at finde brugbart og valid kritik af Reinschs teorier over hans Haarlem undersøgelser Flemming Mikkelsen Vi vil benytte Flemming Mikkelsens bog Integrationens paradoks, som giver en detaljeret beskrivelse af indvandres levevilkår i Danmark omkring år Bogen er hovedsageligt baseret på over 4000 kvalitative interviews fortaget af det tidligere analyseinstitut Catinét (konkurs i 2010). Bogen indeholder til slut en komplet liste med statistikker, som derved skaber et overblik over, hvordan de pågældende interviews er fordelt i forhold til spørgsmål og svar. Vi vil blandt andet fokusere på Flemming Mikkelsens teori omkring social integration, social marginalisering og diskrimination i det danske samfund. Hertil skal siges, at over 1/3 af deltagerne i undersøgelsen oplever diskrimination i deres dagligdag (Mikkelsen, 2001:204). Derudover vil vi inddrage begreberne positiv og negativ integration. 21/57

22 Vi vil i vores fortolkning og brug af Flemming Mikkelsen og bogen Integrationens paradoks, være opmærksomme på, at undersøgelserne er omkring 15 år gamle. Der kan naturligvis forekomme ændringer over en lang årrække, men vi mener, at undersøgelserne fortsat har en relevans og validitet i forhold til emnet. I opgaven er vores fokus på de to etniske grupper bestående af pakistanere og tyrkere. Disse to folkeslag udgør ca. 40 % af undersøgelsen (Mikkelsen, 2001:201). Undersøgelsen inddrager ud over pakistanere og tyrkere også folk fra Eksjugoslavien, Somalia, Irak, Iran samt personer af palæstinensisk oprindelse herunder udgør størstedelen Libanesere (Mikkelsen 2001:11). Derved bevæger undersøgelsen sig ud over de etniske minoriteter, vi vil forsøge at belyse. Det er vi opmærksomme på, og vi forholder os kritisk til dette faktum. Ydermere er 49,1 % af svarpersonerne ankommet til Danmark som flygtninge mens 31,4 % er ankommet som indvandrere samt 17 % er børn af indvandrere (Mikkelsen, 2001:201). Vi mener imidlertid ikke, at undersøgelsen af den grund skal undlades. Vi har ikke fundet materiale, som direkte kritiserer Flemming Mikkelsen eller bogen Integrationens paradoks. 22/57

23 Kapitel 7: Normer i forbindelse med det danske arbejdsmarked I form af normer og værdier hersker et sæt uskrevne regler, som danner grundlag for at individet skal kunne begå sig bedst muligt på det danske arbejdsmarked. Det kan umiddelbart forekomme som en vanskelig situation, såfremt individet ikke har formået at indarbejde sig disse arbejdsværdier. Hvilken rolle arbejdet spiller for individet, samt hvordan arbejdsværdier kommer til udtryk, vil vi nu forsøge at belyse. Hvad kendetegner værdier på det danske arbejdsmarked? Den danske holdning til arbejdsmarkedet kan tænkes at være i konstant forandring. Individer, som er vokset op i tiden omkring anden verdenskrig lægger ifølge Gundelach og Thursen højere vægt på arbejdet som en pligt over for samfundet, end individer der er vokset op under højkonjunkturen i 1990 erne (Thursen, Frederik, 2011:67). Dette kan ses gennem velfærdstatens udvikling i Danmark. Det kan tænkes, at denne samfundsudvikling har været med til at påvirke majoritetsbefolkningens indre og ydre arbejdsværdier. Før højkonjunkturen var det primært de ydre arbejdsværdier, der var i fokus hos den danske befolkning. Her vægtede individet den gode løn og jobsikkerhed højere, end deres efterkommere gør i dag, hvor det som oftest er de indre arbejdsværdier såsom personlig udvikling, der er en motivation på arbejdsmarkedet (Thursen, Frederik 2011:74). For at forklare denne udvikling kan man benytte Maslows behovspyramide (bilag 1), som tager udgangspunkt i, at en række behov skal opfyldes, før individet kan stræbe efter at bevæge sig opad i pyramiden. Det forstås at individet starter i bunden af pyramiden, hvor fokus er at dække de fysiske behov. Når disse behov er indfriet, er der yderligere 4 trin til toppen, som er selvrealisering. Dette vil sige at uden fysisk og økonomisk sikkerhed, vil individet ikke have et direkte behov for at få opfyldt de mere selvrealiserende indre arbejdsværdier (Thursen, Frederik 2011:61). Derfor vil individet som oftest ikke have et ønske om personlig arbejdsudvikling, før behovet omkring eksempelvis jobsikkerhed og løn er opfyldt. Thursen konkluderer, at den vigtigste arbejdsværdi for danskerne er de indre værdier, eksempelvis grundet det sikkerhedsnet den danske velfærdsstat bringer individet (Thursen, Frederik 2011:67). Dette sikkerhedsnet hjælper den danske majoritetsbefolkning til hurtigere at kunne realisere de ydre arbejdsværdier og dermed have større efterspørgsel på de indre værdier. De sociale arbejdsværdier er dog også væsentlige at fremhæve. Arbejdsmiljøet og gode kolleger er ifølge Thuesen afgørende for danskernes arbejdsmotivation og -glæde (Thuesen, Frederik 2011:62). 23/57

24 Ifølge filosof og professor på Copenhagen Business School Ole Thyssen opfylder arbejdet et socialt element hos danskerne. Det er vigtig at have noget at stå op til om morgenen og have en følelse af at være til nytte, Det er gennem arbejdet, vi finder vores identitet (Bræmer, Michael 2013). Arbejdet er derved en værdi i sig selv for det danske flertal. Dette kan understøttes af, at danskerne ville fortsætte med at arbejde, selvom de ikke havde brug for pengene (Bræmer, Michael 2013). Disse arbejdsværdier opfattes dog kritisk af visse sociologer. Blandt andre Ulrich Beck, Zygmunt Bauman og Richard Sennet er bekymrede for beskæftigelsens andel i individets identitet samt identitetsdannelse (Thuesen, Frederik 2011:60). Dertil kan vedligeholdelse af fællesskaber forringes, såfremt der hyppigt er udskiftning af ansatte, der derved indbyrdes ikke har tid til at opbygge gode sociale relationer. Da arbejde i sig selv ses som en værdi i det danske samfund, kan det være problematisk, såfremt indvandrere ingen tilknytning har til arbejdsmarkedet. Som Flemming Mikkelsen påpeger Det betyder, at de dermed også isolerer sig fra resten af samfundet og bliver om muligt endnu mere marginaliserede (information 2001). Det er derfor vigtigt at have tilknytning til det danske arbejdsmarked, såfremt man ønsker at være en del af, og bidrage til, samfundet. De indre arbejdsværdier er som sagt relevante i forbindelse med beskæftigelsen. Dette kan være problematisk, hvis eksempelvis den personlige udvikling går i stå, såfremt individet er uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Derved kan individet miste den identitet, som blev skabt via det pågældende arbejde. Ved pludseligt at miste denne identitet, som er udefra kommendes opfattelse af individet, kan det forsage manglende tilhørsforhold samt mangel på sociale relationer (Thuesen, Frederik 2011:60). Som Ulrik Beck har påpeget: Kun den som arbejder, er et menneske (Thuesen, Frederik 2011:60). Hvis dette er tilfældet, kan værdien i selve arbejdet være med til at skabe en marginalisering, såfremt individet ikke er i beskæftigelse. Langtidsledige er derfor i stor risiko for at blive ekskluderet fra samfundet, hvis de mangler denne identitet og de sociale relationer, der skabes gennem det danske arbejdsmarked. Dette betyder at minoritetsbefolkningen chancer for en god integration kan forringes, hvis de ikke kommer i beskæftigelse. Diverse kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet kan være en skjult faktor, som sætter en stopper for at få et arbejde. Individet skal kunne begå sig på arbejdspladsen og leve op til det ansvar, der bliver tildelt. Det kan være svært, hvis ikke man er velvidende om de normer og uskrevne regler, som hersker på det danske arbejdsmarked. 24/57

25 I Danmark er der derfor udviklet en tradition for, at visse jobs er blevet etniske arbejdsområder. Der skyldes at en stor del af de indvandrere, som har et arbejde, er koncentreret i de samme sektorer. Det er typisk jobs, som ikke kræver en uddannelse. Det vil sige, at arbejdsmarkedet bidrager til at give etnicitet en vis betydning i samfundet (Mikkelsen, Flemming 2001:74) Delkonklusion Vi har i dette kapitel defineret de vigtigste værdier i forbindelse med arbejdsmarkedet som de indre og til dels sociale arbejdsværdier. Ydermere kan arbejdets vigtighed i Danmark forstås med dette citat af Ulrich Beck: Kun den som arbejder, er et menneske (Thuesen, Frederik 2011:60). Derved kan vi konkludere, at det i Danmark vægtes højt at have et arbejde, da man derved bidrager til samfundet. Foruden et arbejde kan isolation fra samfundet forekomme, hvilket kan være problematisk. Vi mener derfor, at det at have et arbejde i sig selv er en norm og værdi. 25/57

26 Kapitel 8: Beskæftigelse mellem oprindelsesland og kønnene I opgaven er vi interesseret i at se på tyrkeres og pakistaneres tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er en interesse på baggrund af de store udsving i beskæftigelsestallene mellem mænd og kvinder og i forhold til deres oprindelsesland. Bogen Integration blandt ikke-vestlige indvandrere er baseret på tal fra Danmarks statistik år Her er der taget udgangspunkt i alle årige danskere samt ikke-vestlige efterkommere og indvandrere. Disse grupper udgør danskere og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Det er et krav, at indvandrerne og efterkommerne har boet i Danmark i minimum tre år. (Bonke & Schultz-Nielsen 2013:62). Vi har uddraget væsentlige tal fra deskriptiv statistik i forhold til vores problemstilling. Tabellen viser, at der er større taludsving mellem både de etniske danskere og indvandrere samt mellem mænd og kvinder. Tallene illustrer hvor mange der er i job i procent. Tabel 1: Oprindelsesland Mænd i procent Kvinder i procent Danmark 83 80,8 Tyrkiet 65,9 48,9 Pakistan 67,7 42,5 Kilde: Bonke & Schultz-Nielsen 2013:62 Den største forskel kan ses mellem de pakistanske og danske kvinders beskæftigelsesandel på arbejdsmarkedet. Her er der en forskel på næsten 50 %. Hvis vi endvidere sammenligner de pakistanske mænd og kvinder, er der en forskel på ca. 25 % i forhold til differencen mellem danske mænd og kvinder som er på ca. 2 %. Dette leder op til vores interesse omkring kønsrollerne mellem mænd og kvinder mellem tyrkere og pakistanere. Her vil vi også have fokus på, om der er tale om arbejdsmigranter eller efterkommere, for at undersøge om det er en væsentlig faktor. Vores delkonklusion skal besvare arbejdsspørgsmålet: Hvad er henholdsvis tyrkiske og pakistanske arbejdsmigranter og efterkommeres syn på kønsroller? 8.1. Hvem skal arbejde? Det kan være interessant at se på, om andelen af beskæftigede på arbejdsmarkedet er et udtryk for indvandrerfamiliernes syn på kønsroller. Diagrammet er baseret på en statistik i bogen Værdier og normer - blandt udlændinge og danskere, som omhandler holdninger til ligestilling mellem mænd og kvinder fordelt på køn. Vi har uddraget de relevante tal i forhold problemstillingen. Det skal siges, at der menes første 26/57

27 generationsindvandrere, når der henvises til indvandrere, og andens generationsindvandrere når der henvises til efterkommere. Tallene er baseret på andelen af interviewpersoner, som er helt eller delvis enig i følgende udsagn: Tabel 2: 0,6 Hvis der ikke er job til alle, har mænd mere ret til arbejde end kvinder. 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Danskere Pakistaner Tyrkere Kilde: Ministeret for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007, 176 Grøn = etniske danskere. Blå = indvandrere. Rød = efterkommere Diagrammet belyser interviewpersonernes holdninger til ligestilling mellem mænd og kvinder i forhold til arbejdsmarkedet fordelt på oprindelsesland (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007:176). Som det kan ses ud fra diagrammet, er der tendens til, at indvandrere i højere grad end danskere mener, at mænd har mere ret til et job end kvinder. Tallene for efterkommerne ligger tættere op ad de danske holdninger omkring ligestilling end for indvandrerne. Ifølge Danmarks statistik er der flere indvandrere end efterkommere, uanset om der er tale om pakistanere eller tyrkere (bilag 2). Vi finder det interessant at undersøge indvandrernes kønsroller på baggrund af, at de fylder mest i samfundet men også at undersøge efterkommerne, da deres holdninger ifølge ovenstående statistik er anderledes end indvandrerne. Vi vil efter vores delkonklusion på henholdsvis pakistanske og tyrkiske arbejdsmigranter og efterkommeres kønsroller fremover omtale pakistanere og tyrkere samlet under et begreb som indvandrere. Tyrkiske og pakistanske indvandrere i Danmark kommer naturligvis fra vidt forskellige baggrunde. Familiernes geografiske udgangspunkt, oprindelige sociale status, uddannelsesforhold, religiøse ståsted og lignende afspejler de normer og hverdagspraksisser, som indvandrerne har med sig til Danmark, og til en vis grad også giver videre til deres børn. I det følgende vil vi se på arbejdsmigranterne og efterkommernes syn på kønsroller i forhold til arbejdsmarkedstilknytning. Her er det relevant at komme ind på den traditionelle kønsopdeling i hjemmet og i det offentlige 27/57

28 rum, som til en vis grad stadig praktiseres i Tyrkiet og Pakistan (Eriksen & Sørheim 2004:196 og Phister & Hacisoftaoglu 2011:164) Pakistanernes arbejdsdelinger Vi har uddraget undersøgelser fra bogen Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier, som omfatter interviews af minoritetsfamiliers hverdag i Danmark i dette tilfælde med pakistansk baggrund. Der er her beskrevet eksempler på pakistanske familiers fordeling af arbejdsopgaver mellem det offentlige udenfor og i hjemmet. I nedenstående eksempler skal der tages forbehold for forskellen i udførelse af opgaverne og overblik over opgaverne. (Larsen, Birgitte Romme, 2013:74-75). Hos Zainab og Fawad, i aldersgruppen år, er pakistanske første generationer. Arbejdsfordelingen er således, at Zainab står for både udførelse og overblikket i huset. Fawads er førtidspensionist og hans sygdom gør, at han kun i nogen omfang kan hjælpe til. Han gør det typisk på de dage, hvor at Zainab har ondt i sine hænder på grund af slidgigt. Hun er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Zainab udtrykker ikke nogen utilfredshed og viser generelt overbærenhed overfor Fawad. (Larsen, Birgitte Romme, 2013:80). Bashir og Abida, i aldersgruppen år, er pakistanske anden generationer med fuldtidsarbejde. Bashir tager sig af de offentlige ting som forsikring, lån, regnskab og prøver af og til at hjælpe med rengøring. Abida tager overordnet ansvar for både udførelse og overblik i hjemmet og er utilfreds med, at hun står med det meste. Bashir undskylder med, at han ikke er opdraget til huslige pligter som at lave mad, for det blev hans søster i stedet. (Larsen, Birgitte Romme, 2013:77ff). Her er der selvfølgelig ikke tale om en direkte henvisning til ulighed i arbejdsfordelinger, men det kan fortolkes til at sige noget omkring traditionelle kønsroller fra ens oprindelsesland. I det første par er der ikke en umiddelbart utilfredshed mellem Zainab og Fawad, som er første generations indvandrer, mens der er tendens til utilfredshed fra Abidas side mellem hende og Bashir, som er anden generations indvandrer. Bogen Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier har i alt interviewet ti familier, og ovenstående to eksempler er relevante da de illustrerer forskellige holdninger til arbejdsfordeling. I flere af de herboende arbejdsmigranters hjemlande har kvindes verden traditionelt set været i hjemmet, mens manden stod for at deltage i det offentlige liv. I Danmark er adskillelsen mellem kønnene blandt migranterne og deres efterkommere ikke så udbredt. Alligevel er der mange, men langt fra alle, der både i det private og delvist i det offentlige praktiserer former for afstand mellem kønnene. (Eriksen & Sørheim 2004:196). 28/57

29 I bogen Kulturforskelle kulturmøder i praksis gives flere eksempler på den traditionelle pakistanske kønsadskillelse. I nedenstående eksempel kommer en morfar fra Pakistan på besøg hos familien i Norge. Det medfører, at den norske familie må tage deres datter ud af skolen: Han opdagede, at et af hans børnebørn en pige var begyndt på en videregående uddannelse. Morfaderen nedlagde straks forbud mod at barnebarnet fortsatte, fordi det gik i klasse med drenge. Barnets forældre accepterede morfaderens beslutning. De tog barnet ud af skolen til trods for, at de selv havde ment, at datteren skulle have en uddannelse. (Eriksen & Sørheim 2004:195). I en rapport udgivet af Als Research i 2014 bekræftes tendensen til, at familier, hvor en eller flere af familiemedlemmerne har meget traditionelle kønsrolleopfattelser, oplever det svært eller grænseoverskridende at indrette deres liv, så det passer sammen med majoritetsbefolkningens kultur og værdier. Her undersøges kønsroller og social kontrol blandt unge i Danmark med etnisk minoritetsbaggrund. Rapporten fokuserer blandt andet på de unge minoritetsgruppers uddannelse, og hvorvidt de selv har medbestemmelse i forhold til uddannelsesvalg. Der tages udgangspunkt i flere kvalitative interviews med unge fra eksempelvis Pakistan og Tyrkiet, ligesom der også inddrages generelle iagttagelser af fagpersoner, der arbejder med unge fra de etniske minoritetsgrupper. Selvom rapporten ikke direkte omhandler gruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet, siger den alligevel noget om interviewpersonernes egne opfattelser af deres fremtidsperspektiver, og om hvorvidt forældrenes kulturelle oprindelse påvirker deres valg i livet. (Følner & Lund & Thomsen 2014:54). I rapporten fra Als Research Kønsrollers betydning for deltagelse i uddannelse og arbejdsliv vises blandt andet, at de unges uddannelse generelt prioriteres højt i indvandrerfamilierne, og at valget omkring hvilken uddannelse, der er passende, i høj grad er et familieanliggende. Én af interviewpersonerne, Bine 20 år, skiller sig dog ud, idet hendes forældre ønskede, at hun skulle giftes med en traditionel mand og gå hjemme. Bine forklarer, hvordan hun måtte lyve for forældrene for at kunne gå på gymnasiet. Forældrene troede, at Bine gik i koranskole, og da de opdagede sandheden, gav det anledning til åben konflikt, der fik store konsekvenser for hende. Als Research interviewede fagpersoner udtalte, at de kender lignende eksempler som Bine, hvor de skiller sig ud i undersøgelsens datamateriale. (Følner & Lund & Thomsen 2014:58). Som det ses på ovenstående eksempler, lever mange pakistanere i vesten et liv, der orienterer sig mod vestlige værdier om ligestilling mellem kønnene. Der er dog undtagelser, og i disse familier kan det give anledning til konflikter mellem generationerne, når familiemedlemmer fra 29/57

30 oprindelseslandet kommer på besøg, eller hvis der er tale om familiesammenføring, kan de "moderate" kønsrollesyn blive udfordret Tyrkiske arbejdsdelinger Ved undersøgelse af de tyrkiske kønsroller vil vi igen benytte bogen Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier blot med familier af tyrkisk baggrund. Her er illustreret to eksempler, der viser, hvor forskelligt kønsroller kan fordele sig. I nedenstående eksempler skal der tages forbehold for forskellen i udførelse af opgaverne og overblik over opgaverne. I første eksempel møder man ægteparret Ruzgar og Umay, som begge er i den arbejdsdygtige alder år. De har begge tyrkisk anden generationsbaggrund og fuldtidsjob. De mener, at det er vigtigt at være fælles om både at udføre arbejde og sammen bevare overblikket. Selvom at Ruzgar selv tager sig af offentlige sager som bil, lån og forsikringer og Umay af madlavning og tilhørende emner dertil, er der ikke en fast opdelingen af arbejdet i hjemmet. Ruzgar nævner selv, at der i hans tyrkiske kultur har været en stor tendens til, at det er kvinden, der skal udføre alt det huslige og ikke have tilknytning til arbejdsmarkedet. Han ser det dog som gammeldags og traditionelt. (Larsen, Birgitte Romme, 2013:74ff). I andet eksempel møder man ægteparret Erdem og Ceren, som begge er i alderen år. Erdem er anden generation og Ceren er første generation. Ceren oplever, at hun står for samtlige opgaver i hjemmet. Erdem har ikke ansvar for et enkelt område alene. Han anerkender hendes store ansvar i hjemmet, men er overordnet ligeglad. Erdem erkender, at han har valgt at være dovent anlagt, og at huslige pligter er konens ansvar. I interviewet konstateres det, at Ceren har et job ved siden af hjemmet, mens der i bogens indledende kapitel står, at hun er ledig på arbejdsmarkedet. Derfor kan der ikke konkluderes på om hun er i job. (Larsen, Birgitte Romme, 2013:30+80). Disse to forskellige eksempler viser, at det kan være svært at tegne et fast mønster eller en konklusion, der illustrerer, hvornår der opstår en fast kønsfordeling. Her er det vigtigt at pointere, at det ikke vides, om der er sammenhæng mellem det, de interviewede siger, og hvad der gøres i praksis. Derfor kan det være interessant at undersøge den tyrkiske kønsrollekultur i deres eget hjemland, og se om der kan drages en sammenhæng derfra. Der bliver set ned på kvinder, der arbejder, for det er manden, der plejer at forsørge (Selsøe Sørensen, Martin 2012) af Sibel Kolay, børnepasser. Citatet stammer fra en artikel i Politikken, hvor Tyrkiet bliver udstillet som det land med højest arbejdsløshed blandt kvinder på OECDs liste. I artiklen konstateres det, at kvindens job er i hjemmet, mens det er mandens pligt at tjene pengene og forsørge familien. Derved kan det konstateres, at hvis kvinden arbejder, bliver det set som et 30/57

31 tabu for manden. Det kan skabe utilfredshed og uro i det tyrkiske samfund blandt kvinderne. Kun hver femte arbejdsdygtige kvinde har et job officielt. Her inddrages der ikke alle de uofficielle job, som i forvejen mangler en begrebsbetegnelse. Eksempelvis nævnes Sibel Kolay, som gennem en svær beslutningsproces måtte tage et job som børnepasser. Hendes job bliver ikke altid set som et job men som en syssel på trods af lønning. Arbejdet i Tyrkiet er en del af kvindernes hverdag og ses som uformelle job. Ved at undlade at kalde kvindens job et arbejde undgås der et tabu om, at manden ikke kan forsørge sin familie. Hvis hun laver et smykke ud af perler og sælger det, ser hun det ikke som et job (Selsøe Sørensen, Martin 2012) siger Funda Üstek, der skriver på sin ph.d. om tyrkiske kvinder i uformelle job. (Selsøe Sørensen, Martin 2012). I Danmark har vi meget fokus på anerkendelse af ligestilling uanset køn, etnisk oprindelse, religion m.m. (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007:5) Dette er en forudsætning for grundlæggende værdier og normer i Danmark omkring kønsrollefordelinger ifølge tænketanken i bogen Værdier og normer blandt udlændinge og danskere. (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007:4). Dette kan skabe et problem i forhold til, når første generations indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan immigrerer til Danmark og skal lærer at forstå de danske arbejdsværdier. Kvinderne kan risikere ikke at blive fortrolige med det offentlige danske samfund og aktiviteter uden for hjemmet. (Mikkelsen, Flemming 2008:96). Dette betyder for det første, at det kan blive svært for kvinden at opnå tolerance og velvilje over for danskerne og muligvis omvendt. For det andet kan det skabe problemer for en positiv integration (Mikkelsen, Flemming: 2001:27). For det tredje kan det i yderste konsekvens føre til parallelsamfund. Dette uddybes i analysen. Bogen Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier konkluderer, at der kan være tale om at de etniske minoritetskvinder, der tilhører første genereration, har en tendens til at stille færre krav til mandens deltagelse i husarbejdet end de kvinder, der tilhører anden generation. Fortolkningen er uafhængigt af den generation manden tilhører. (Larsen, Birgitte Romme, 2013:84). Dette kan understøttes af, at anden generations indvandrerne i højere grad kender til en anderledes kønsfordeling, eftersom de er opvokset i det danske samfund. Det konkluderes også, at anden generation i højere grad har forståelse for ligestilling mellem mænd og kvinder, end første generation har heriblandt særligt muslimer. (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007:15). 31/57

32 Dette vil sige, at der gås bort fra den traditionelle kønsopdeling mellem kvinden i hjemmet og manden på arbejdsmarkedet. Det kan tænkes at skabe nogle værdiforskelle blandt indvandrere og efterkommere. (Larsen, Birgitte Romme, 2013:84) Delkonklusion Vi kan i forlængelse af dette kapital konkludere, at der hos både pakistanere og tyrkere forekommer et tilnærmelsesvis traditionelt syn på kønsroller. Det mener vi især kommer til udtryk gennem arbejdsdelingen i hjemmet mellem mand og kvinde. Vi er kommet frem til, at den største forskel ikke er fordelt på etnicitet eller køn, men derimod hvorvidt det enkelte individ er indvandrer eller efterkommer. Her forstår vi, at efterkommere i højere grad tillægger sig et vestligt/dansk syn på kønnet og dets roller. På den måde afviger efterkommere hyppigere end indvandrere fra deres eget typisk traditionelle syn på kønsroller. 32/57

33 Kapitel 9: Kontraster og Konsekvenser Vi har nu redegjort for de tyrkiske og pakistanske kønsrolleværdier og fundet ud af, at der er særlig forskel på, om man er indvandrere eller efterkommere i blandt minoriteterne. Vi har derudover redegjort for de danske arbejdsmarkedsværdier og fundet ud af, at vi i Danmark lever for at arbejde. Disse synspunkter vil vi nu analysere med spørgsmålet: Hvilke eventuelle kontraster forekommer der mellem kønsrolle synspunkterne og de danske arbejdsværdier. Vi vil ydermere undersøge: Hvilke konsekvenser kan eventuel manglende arbejdsmarkedstilknytning have for gruppernes sociale integration? 9.1. Minoritetsgruppernes traditionelle kønsrollesyn og faktiske arbejdsdeling I de overstående afsnit har vi forsøgt at belyse hvordan tyrkere og pakistanere forholder sig til kønsroller. Der tegner sig overordnet set et traditionelt billede af disse to gruppers syn på kønsroller. Her er kvinden typisk den ansvarlige for hjemmet, hvorimod manden skal forsørge familien økonomisk. Som det ses i redegørelsen for tyrkernes og pakistanernes syn på kønsroller, har mange familier med minoritetsbaggrund i Danmark dog et ønske om, at både manden og kvinden er på arbejdsmarkedet. Dette kan hænge sammen med, at det kan være svært at leve i Danmark for kun én indtægt. Såfremt mandens indtægt er beskeden, kan det ydermere være et incitament for, at begge parter skal være i beskæftigelse. Kvindens eventuelle manglende arbejdsmarkedstilknytning skyldes ikke nødvendigvis bevidste kønsrollebaserede valg. De pakistanere og tyrkere, som har børn, ønsker som alle andre forældre at give deres børn de bedste muligheder i livet. Som etnisk minoritet i Danmark kan det for nogle familier være vigtigt at kunne give deres børn de samme muligheder som børnenes jævnaldrende for at undgå yderligere marginalisering. Der er dog en tendens til, at især gifte pakistanske kvinder har lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end ugifte. Kvinderne i denne gruppe vælger, af hensyn til børnene og familiens forventninger, oftere at blive hjemmegående, end det gør sig gældende for de tyrkiske kvinder (Schmidt, Garbi 2002:37). Redegørelsen viser, at de pakistanske familier har størst tilbøjelighed til bevidst at holde deres kvinder hjemme på grund af pres fra familien, selvom det kun gælder en mindre del af disse familier. Det er her, at de traditionelle kønsrollesyn har størst indvirkning på kvindernes manglende arbejdsmarkedstilknytning. Således kan de kønsspecifikke forventninger for kvinderne afholde dem fra arbejdsmarkedet, ligesom det kan gøre arbejdsgiverne mere tilbageholdende med at ansætte kvinder på trods af deres kompetencer. Hertil kan tørklædet, religiøse og kulturelle restriktioner i forhold til at arbejde sammen med mænd være problematisk for nogle kvinder. (Schmidt, Garbi 2002:39). 33/57

34 Overordnet set viser flere undersøgelser ifølge rapporten Kønsligestilling for etniske minoriteter i Danmark, at der er store udsving inden for grupper med samme oprindelsesland. De tyrkiske kvinder er ofte velintegrerede på det danske arbejdsmarked, men udsvingene viser, at det også er her, at der er den største polarisering i forhold til andre indvandrergrupper. Disse kvinder har således også den største procentuelle andel af kvinder, der er langvarigt uden for arbejdsmarkedet. (Ligestillingsafdelingen 2011:42) Første & anden generation og kulturdimensioner Vi er kommet frem til, at anden generations indvandrere har en større tilbøjelighed til ikke at acceptere de traditionelle arbejdsdelinger end første generation. Hertil kan det tænkes, at de efterkommere, der er opvokset i Danmark, har en begyndende efterlevelse af de danske kulturdimensioner, hvilket ifølge Geert Hofstede eksempelvis er kendetegnet i individualitet og lav usikkerhed (bilag 3). På den måde kommer den sekundære socialisering i spil gennem efterkommernes optræden i institutioner herunder børnehaver, skoler etc. Derved internaliseres dele af majoritetsbefolkningens kulturdimensioner hos efterkommerne. Gennem denne internalisering kan efterkommerne i større grad tillægge sig de danske normer og værdier og på den måde bryde med de traditionelle forestillinger, som finder sted gennem den primære socialisering i hjemmene. Som nævnt ønsker mange, både tyrkiske og pakistanske individer, at løsrive sig fra deres forældres livsmønster, som ofte er præget af kollektivistisk familiestruktur samt høj usikkerhed (bilag 3). Dette mønster kan ifølge Hofstede medføre en højere trang til at være omgivet af skærpede regler og retningslinjer eksempelvis gennem religion for at minimere den usikkerhed, der kan opstå i forbindelse med at træffe egne beslutninger (Lindberg 2010). Denne udvikling står i stærk kontrast til, at Danmark som nation er et individuelt land. Dette vil sige, at det er en del af kulturen, at individet skal kunne træffe, og efterleve, egne beslutninger og ønsker (bilag 3). Dette vil sige, at danskerne typisk ikke føler sig bundet af familiens traditioner i samme grad som det pakistanske eller tyrkiske individ (Lindberg 2010). Især i den pakistanske kultur er det ifølge Hofstedes ikke velset at efterleve personlige behov (bilag 3 indulgence ). Det kan være med til at forklare, hvorfor det især er pakistanske kvinder, der vælger at blive hjemmegående til trods for at de, og måske deres mænd, hellere så dem i arbejde. Presset fra familie og omgangskreds vejer tungere for denne gruppe sammenlignet med tyrkerne. Det kan være svært for etniske danskere at forstå, hvordan familiemedlemmer, som ikke bor sammen med de pakistanske kvinder, kan have så stor indflydelse på kvindernes individuelle levemåde. Det er således nærliggende at tro, at manden i parforholdet er 34/57

35 den dominerende part. Som eksemplerne fra denne rapport viser, er det langt fra altid dét, der er tilfældet Feminine og maskuline værdier Ifølge redegørelsen forstås det, at der iblandt første generations indvandrere er større tilbøjelighed til, at kvinderne ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Dette kan tænkes at være med til at fastholde nogle individer i deres families traditioner. Denne mangel på udvikling kan være problematisk for de hjemmegående pakistanske og tyrkiske kvinder, da dette betyder, at de kan få problemer med at opnå følelsen af et tilhørsforhold til Danmark. Tilbageholdelse fra arbejdsmarkedet er ikke kun centreret omkring kvinden. Det gælder også for nogle af de pakistanske og tyrkiske mænd, der føler det problematisk at forstå og efterleve de danske arbejdsværdier. For at forklare denne tendens kan man ud over det ovennævnte se mere generelt på de forskellige arbejdskulturer i forhold til, i hvor høj grad der hersker enten maskuline eller feminine værdier på arbejdsmarkedet. Et maskulint domineret samfund lægger vægt på konkurrence og hierarkier (Lindberg 2010). Dette betyder, at et individ, der er vant til høje hierarkier og distancer til chefen, kan have svært ved at acceptere og forstå de meget feminine og bløde værdier, der er udbredt på den danske arbejdsplads. De feminine værdier lægger eksempelvis vægt på fællesskab og flade organisationsformer. Denne forskel kan være med til at skabe forvirring og måske endda gøre, at indvandreren mister respekt over for den danske arbejdsform og plads og derigennem mister en væsentlig motivation til at deltage på det danske arbejdsmarked. (Yüksekkaya, Mehmet 2002:150). Denne udvikling er problematisk, da arbejdet i Danmark, som tidligere nævnt, er vigtigt. Uden dette kan det være vanskeligt at danne sig et socialt netværk ud over familien og på den måde opnå en følelse af forståelse og tilknytning til de danske arbejdsværdier og derigennem skabe et generelt tilhørsforhold til Danmark Arbejdsidentitet og arbejdsintegration Arbejdsmarkedet bidrager til identitetsdannelsen hos individet samt skaber en værdi for individet i samfundet. Det kan derfor være vanskeligt at danne sig et socialt netværk, som strækker sig ud over familien, såfremt man ikke er i beskæftigelse. I Tyrkiet og Pakistan er det af stor vigtighed at være i arbejde for mændene, og her er det primært dem, der bygger deres identitet og omgangskreds op via arbejdet. Det er blandt andet også derfor, at mange mænd fra disse oprindelseslande driver selvstændige virksomheder i Danmark. Disse mennesker har sjældent muligheder på det ordinære arbejdsmarked udtaler Shahamak Rezaei (Søndergaard, Brita 2012, 1). Selvom indtægten fra 35/57

36 eksempelvis en grønthandlerforretning kan være beskeden, er udsigten til at gå derhjemme og være på overførselsindkomst for mange ikke et attraktivt alternativ. Traditionelt set har det, som tidligere nævnt, været manden, der stod for at forsørge familien, mens konen tog sig af hjemmet og familien. Der findes mange eksempler på, hvordan pakistanske eller tyrkiske mænd hellere vil arbejde 12 timer om dagen alle ugens syv dage end at være hjemmegående. (Søndergaard, Britta 2012, 2). De danske kulturdimensioner omhandler i høj grad værdier som individualisering og lav usikkerhed. Hvis de danske arbejdsværdier virker som feminine værdisæt, kan det være svært at forholde sig til det ordinære arbejdsmarked for enkelte tyrkere og pakistanere. Det kan skabe en tendens til samfund, hvor der forekommer en selvvalgt adskillelse og tilbageholdelse fra det danske arbejdsmarked. Samtidig kan det være svært at komme i beskæftigelse for de indvandrere, der gerne vil arbejde på arbejdspladser med danske chefer og kollegaer (Søndergaard, Brita 2012, 1). Indvandrerne kan komme til at føle sig utilstrækkelige, uønskede og marginaliserede (Ravn, Jens 2012). Dette kan netop udvikle sig til, at udlændige søger mod fællesskaber, der virker mere homogene med deres egne normer og værdier. Hvis indvandrerne ender med at forblive i deres egne kulturer og netværk, kan det ende ud i mulige parallelsamfund og social reproduktion. Her er der ikke tale om at indvandrernes oprindelige syn på arbejdsmarkedstilknytning ubetinget skal tilpasses de danske arbejdsværdier. Der skal forekomme en gensidig forståelse og skabes en fælles dynamik i det danske samfund. Udfordringen ligger i, at hvis en fremmed kultur er markant anderledes, kan det gå ud over sammenhængskraften i det danske samfund Social reproduktion og homogene fællesskaber Den sociale reproduktion forekommer ifølge Pierre Bourdieu i forbindelse med, at nogle klasser bliver tildelt en større mængde kapital end de andre klasser. Her kunne klasserne forstås som indvandrerne og efterkommere modsat danskerne. Hvis udlændige føler sig uønskede på arbejdsmarkedet, og derved ikke bliver fortrolige med de danske arbejdsværdier, risikerer de at mangle kapital i forhold til disse værdier Denne tilbageholdelse kan være en medvirkende faktorer til, at nogle indvandrere vælger at drive egen virksomhed ligesom den tidligere nævnte grønhandlerforretning. (Järvinen, Margaretha 2013: ). I blandt disse selvstændige butikker kan de udenlandske mænd ansætte personale ud fra deres netværk. I disse netværk kan der [ ]udvikles fælles kulturer, fælles kriterier for adfærd og nærhed. Personer der indgår i disse netværk forsøger via handlen i henhold til disse oftest uskrevne regler og adfærdskodeks, at styrke og reproducere de bånd der binder netværksmedlemmerne sammen. 36/57

37 (Shahamak Rezaei 2004:33) Disse netværk og fællesskaber bliver typisk udvalgt på baggrund af faktorer som religion og oprindelige geografiske forhold. Derfor kunne det tænkes, at en tyrkisk mand ville ansætte nogle med samme værdier og regelforståelse som sig selv. Det skaber nærhed og tillid mellem grupperne (Shahamak Rezaei 2004:36). Eftersom at det er traditionelt, at det er mændene, der er på arbejdsmarkedet, kan der stilles spørgsmål til: hvor blev kvinderne af på arbejdsmarkedet? Det kunne tænkes, at ansvarsfordelingen i hjemmet forbliver traditionel i forhold til den danske majoritetsbefolkning. Specifikt for kvinderne er de traditionelle, patriarkalske kønsrollemønstre, der betyder kvinden har det primære ansvar for hjem og børn, mens manden typisk har hovedansvaret for forsørgelse og for de mere udadvendte aktiviteter (Ligestillingsafdeling 2011:36+37). Kvinder i Danmark er generelt mindre tilknyttet arbejdsmarkedet end deres mænd. Det er dog svære for de tyrkiske og pakistanske kvinder at opnå tilknytning end de etniske danskere. (Ligestillingsafdeling 2011:36+41). I de traditionelle kulturforståelser mellem indvandrere og efterkommere er der visse faktorer, der har en væsentlig indflydelse på arbejdsmarkedstilknytningen. Religion og oprindelige geografiske forhold har en afgørende betydning (Shahamak Rezaei 2004:36). I Tyrkiet bestod 98,6 % og i Pakistan 96,4 % af befolkning af muslimer i 2010 (Pew Research 2011). Det er ikke unormalt, at samfund som disse er tiltrukket af faste regler og værdier, blandt andet fordi de er præget af samfundskonflikter og manglende sociale sikkerhedsnet. Netop et sådan socialt sikkerhedsnet er noget vi forbinder med den skandinaviske velfærdsmodel, som er til stede i Danmark. Dette sikkerhedsnet sørger blandt andet for, at individet ikke er overladt til sig selv i vanskelige situation, som arbejdsløshed, sygdom etc. Som det tidligere er nævnt, kan de pakistanske og tyrkiske indvandrere og efterkommere være tilsluttet det danske arbejdsmarked, og samtid blive afskærmet fra de danske arbejdsværdier igennem de såkaldte parallelsamfund. På denne måde har individet mulighed for at opretholde en kollektivistisk kulturdimension, hvori det kan tænkes, at den traditionelle kønsrolle fordeling vil forblive uændret. Dette står i kontrast til den danske kulturdimension, hvor det som udgangspunkt er en normalitet, at individet kan træffe selvstændige beslutninger, og hvor det er acceptabelt at efterleve personlige behov (bilag 3) Peter Reinsch Ifølge Peter Reinsch er den vigtigste proces for personens individuelle integration de møder med majoritetsbefolkningen, som individet oplever i løbet af sin hverdag. Disse møder er relevante i 37/57

38 forhold til at blive bekendt med de danske arbejdsværdier. Det er i disse møder, at individet selv skaber sine refleksioner og erfaringer over de nye kultur dimensioner. Derfor er det endnu engang vigtigt at påpege, at den sociale reproduktion hvor kvinden forbliver i hjemmet og disse føromtalte parallelsamfund er skadelige for indvandrere og efterkommeres individuelle integration. (Reinsch, Peter 2001:18). Ifølge Reinsch kan det være en nødvendighed for det enkle individ at have en tilslutning til en gruppe for at have en nemmere sammenslutning til samfundet. Det er dog ikke unormalt, at de grupper, der har ligheder med individet selv, vil have større tiltrækningskræft. Det er typisk på dette niveau, hvor individerne samler sig i homogene grupper og i eksempelvis parallelsamfund, at der kan opstå en integrations bekymring især i sammenhæng med den sociale reproduktion af kønsrollerne. (Reinsch, Peter 2001:18+19) Flemming Mikkelsen Integration er et vanskeligt område at berøre. Flemming Mikkelsen ser nærmere på integrationens gode og dårlige sider ved at benytte begreberne positiv- og negativ integration. Den positive integration forudsætter, at de etniske minoriteter kan bevare dele af deres egen kultur og normer men samtidig have mulighed for selv at skabe en kulturel identitet i samfundet. Her er majoritetsbefolkningen på lige fod med de etniske minoriteter, og der vil ingen diskrimination forekomme i disse gruppers tilstedeværelse på arbejdsmarkedet (Mikkelsen, 2001:27). Derved kan der dannes grundlag for en positiv tilgang til den sociale integration, som kan opstå, såfremt de sociale og kulturelle kontakter grupperne imellem ikke limiteres. Bliver disse kulturelle og sociale kontakter mellem majoritetsbefolkningen og de pakistanske samt tyrkiske indvandrer og efterkommere begrænset, kan det være grundet en negativ integration. (Mikkelsen, 2001:27). Der tegner sig på den måde et billede af, at de etniske minoriteter kan opleve en følelse af diskrimination og overflødiggørelse i samfundet, hvilket vi mener er problematisk. Det kan føre til fravælgelse af kontakten til majoritetsbefolkningen, hvilket skyldes den negative holdning, og forestilling indvandrere kan være udsat for i deres dagligdag. På den måde kan danskernes holdninger være en barriere for en god social integration, hvilket formegentlig ikke vil ændre sig såfremt tyrkerne og pakistanerne ikke optræder på det danske arbejdsmarked (Mikkelsen, 2001:183). Vi ser den manglende beskæftigelse som værende en afgørende faktor i forhold til, hvorvidt social integration er mulig. 38/57

39 Der pålægges på den måde en form for ansvar til majoritetsbefolkningen. Det ansvar indebærer, at det kan forekomme som deres rolle, at etniske minoriteter skal føle sig velkommen. Derved udeblivelse af diskrimination grundet en anden etnicitet eller religiøs holdning. Samtidig kan det diskuteres, hvorvidt det er majoritetsbefolkningen, der skal imødekomme de etniske minoriteter eller omvendt. Det optimale kan være en forståelse af hinandens baggrund, så der skabes et velfungerende multikulturelt samfund, hvor beskæftigelsen ikke er ujævnt fordelt i forhold til køn og etnicitet (tabel 1). Såfremt majoritetsbefolkningen fralægger sig dette ansvar, kan en situation opstå, hvor der ingen motivation er for pakistanerne og tyrkerne i forhold til at ville integrere sig i samfundet. Det kan resultere i en opdeling på arbejdsmarkedet blandt andet grundet de kvalifikationer, som er til stede. Derfor kan disse etniske minoriteter have en tendens til at være stærkt repræsenteret i det sekundære og tertiære erhverv, hvor kvalifikationerne for arbejde er lave (Mikkelsen 2001:74+75). Derudover bliver mange selvstændige og driver deres egen forretning. Det kan skabe vanskelige kår for den sociale integration grundet den manglende interaktion med majoritetsbefolkningen samt den manglede motivation i forhold til at integrere sig i samfundet og skabe et socialt netværk, som strækker sig udover familien. Det kan ende ud i, at de etniske minoriteter lever i et parallelt samfund, hvor de lever efter deres egne normer og værdier etc. Er dette tilfældet, beskæftigelse eller ej, kan den sociale integration være svær at opnå. I den forbindelse kan kvinders position tolkes som vanskelig i forhold til at blive socialt integreret. Dette ses i lys af de få møder med majoritetsbefolkningen, som dagligdagen bringer for visse pakistanske og tyrkiske kvinder. Det kan blandt andet skyldes, at de er hjemmegående eller bliver begrænset af manden. Vi vurderer, at beskæftigelsen er en af de vigtigste faktorer i forhold til at opnå en social integration men ikke den eneste. Det skyldes hovedsageligt de møder i dagligdagen, man udsættes for på arbejdspladsen. Det kan skabe en bedre forståelse mellem majoritetsbefolkningen og de etniske minoriteter. Foruden et arbejde begrænses disse berøringsflader med den øvrige del af befolkningen (Mikkelsen, 2001:23+24). Det er problematisk i forhold til at opnå social integration i samfundet, da individet hurtigt kan blive ekskluderet uden en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derved kan samfundet miste dets helheds funktion og i stedet blive opdelt. Flemming Mikkelsen hævder, at integrationen i Danmark er et paradoks, fordi vi kan konstatere, at indvandrere er socialt marginaliserede, men langt de fleste er tilfredse med deres egen tilværelse i 39/57

40 Danmark (Mikkelsen, 2001:23). Ifølge Mikkelsen skal vi i den forbindelse huske, hvilken tilværelse og livssituation de kommer fra. Det kan være bekymrende sociale, politiske og økonomiske forhold de forlod til fordel for Danmarks trygge rammer. På den måde kan deres livssituation ses som markant forbedret samtidig med, at deres børn har fået bedre muligheder for fremtiden (Mikkelsen, 2001:23). Det stiller os spørgende overfor integrationsspørgsmålet. Såfremt forestillingen om en vellykket integration er forskellig fra majoritetsbefolkningen til de etniske minoriteter, kan det i sig selv være problemet. Idet forestillingen ikke er synkron grupperne imellem, er en vellykket integration på sin vis umulig. Der vil på den måde konstant være en part, som ikke mener, at integrationen er vellykket. Spørgsmålet om hvorvidt integrationen er vellykket er måske det forkerte spørgsmål at stille. I stedet kunne der fokuseres på, om det danske samfund bevæger sig fra et heterogent samfund hen imod et mere homogent samfund, hvor der fortsat er plads til diversitet inden for eksempelvis kultur. På den måde ser vi det interessant at kigge på, om spørgsmålet om vellykket integration kan erstattes med et spørgsmål om, hvorvidt vi lever i et velfungerende multikulturelt samfund med plads til mangfoldighed Delkonklusion Analysen viser, at mange indvandrere og efterkommere viderefører deres oprindelseslandes traditionelle kønsrollesyn. For hovedparten af familiernes vedkommende har det dog ikke den store indflydelse på, hvorvidt kvinderne er tilknyttet arbejdsmarkedet. De traditionelle kønsrollesyn påvirker i højere grad den overordnede ansvarsdeling (for eksempel ansvaret omkring økonomi og madlavning) samt fordelingen af opgaver i hjemmet generelt. Enkelte, hovedsagligt pakistanske, familier har dog en større tendens til bevidst at holde kvinderne hjemme, end det gør sig gældende for tyrkerne. Pakistan er ifølge Hofstede et land, hvor der hersker en høj grad af kollektivistisk livsstil. Det er især inden for den pakistanske gruppe, at vi ser, hvordan familiemedlemmer fra hjemlandet kan have afgørende betydning for de herboende familiers arbejdsmønster. Statistisk set har kvinder med tyrkisk og pakistansk baggrund en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end deres mænd. Det kan være problematisk, da det kan hæmme kvindernes tilhørsforhold til Danmark. Minoritetsgruppernes mænd har også en lavere beskæftigelsesandel end etniske danske mænd. Ofte vælger de tyrkiske og pakistanske mænd at blive selvstændige erhvervsdrivende, selvom denne arbejdsform ikke altid giver det store økonomiske afkast til trods for lange arbejdsdage. For nogle kan det være svært at forstå de danske organisationsformer på det ordinære arbejdsmarked, der er kendetegnet af såkaldt feminine værdier, hvilket ikke altid 40/57

41 harmonerer med hjemlandets mere maskulint dominerede samfund. Generelt kan det konkluderes, at Tyrkere og pakistanere, grundet flere forskellige faktorer, har sværere ved at opnå tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, end det gør sig gældende for etniske danskere. Manglende tilknytning til etniske danskere gennem arbejdsmarkedet kan have en negativ indvirkning på tyrkernes og pakistanernes sociale integration. Hvis indvandrerne ikke kommer i arbejde, eller hvis de, som det ofte ses, driver selvstændig virksomhed, forbliver en stor del af deres omgangskreds inden for den samme forholdsvis homogene gruppe. Der forekommer altså ikke den samme udveksling af værdier, som ellers har mulighed for at finde sted, når folk med forskellige kulturer mødes. På den baggrund konkluderer vi, at der er sandsynlighed for, at nogle af de pakistanske og tyrkiske indvandrere giver oprindelseslandenes traditionelle kønsrollesyn videre til deres børn. Som det ses i analysen, er der dog en tendens til, at efterkommerne ikke i samme grad accepterer deres forældres traditionelle kønsrollesyn. Der er forskel på, hvor tolerante indvandrerne og deres børn er i forhold til den traditionelle patriarkalske familiestruktur. Efterkommerne er vokset op i Danmark, og de har, for en stor dels vedkommende, delvist internaliseret majoritetsbefolkningens kulturdimensioner, der ifølge Hofstede er kendetegnet ved høj individualitet. Det skyldes, at de børn, der er vokset op i Danmark, uundgåeligt har stiftet bekendtskab med danskernes værdier gennem deres sekundære socialisering. Ifølge Peter Reinchs teori om individuel integration er det vigtigt for individet at være i interaktion med majoritetsbefolkningen for at opnå integration. Tilhørsforholdet til en gruppe er ifølge Reinch også en forudsætning for, at den enkelte føler sig hjemme i samfundet. Det kan være problematisk for tyrkere og pakistanere i Danmark, hvis de ikke kommer ud blandt befolkningen som helhed. Dermed opnår de ikke optimal individuel integration. Flemming Mikkelsens teori om integrationens paradoks kan ses i forlængelse af Peter Reinchs. Mikkelsens teori skelner mellem positiv og negativ integration. Som vores analyse også viser, er der grundlag for god social integration, såfremt tyrkerne eller pakistanerne gennem deres arbejde møder og omgås etniske danskere. Hvis denne kontakt begrænses, kan det ende med negativ integration, hvor minoritetsgrupperne føler sig diskriminerede og overflødige i samfundet. Hvis det danske samfund fralægger sig ansvaret for de etniske gruppers positive integration, kan der opstå en situation kendetegnet ved manglende motivation hos minoritetsbefolkningen. Det kan føre til, at minoritetsgrupperne lever i parallelsamfund, og dermed ikke kommer i tæt kontakt med etniske danskere på grund af manglende arbejdsfællesskaber. Dermed opstår grundlaget for social integration ikke. Vi vurderer, at denne mangel på social integration kan være ekstra problematisk 41/57

42 for tyrkiske og pakistanske kvinder, da disse har endnu lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end deres mænd. Mikkelsen ser netop et paradoks i, at indvandrerne i Danmark er socialt marginaliserede, men tilsyneladende virker tilfredse med deres egen situation. Indvandrere og etniske danskere er tilsyneladende ikke helt enige om, hvornår integrationen er vellykket, og optimal integration kan derfor være uopnåelig. 42/57

43 Kapitel 10: Gensidig tolerance Vi vil i følgende spørgsmål undersøge, hvordan tilknytning til arbejdsmarkedet kan skabe social integration, og hvorfor det er relevant at snakke om beskæftigelse. Som konkluderet tidligere er den sociale integration vigtigt for, at tyrkiske og pakistanske indvandrere og efterkommere kan blive en del af det danske fællesskab. Derved skabes en vellykket integration, hvor parallelsamfund og social reproduktion af traditionelle kønsrollesyn kan forhindres. Vi vil besvare følgende problemstilling: Hvorledes kan mangel på socialintegration ændres ved hjælp af tilknytning til arbejdsmarkedet? Kontaktteori Den sociale integration kan opnås i forbindelse med de etniske gruppers samvær med majoritetsbefolkningen. Her vil vi benytte kontaktteorien som en mulig besvarelse på ovenstående problemstilling. Hvis der ikke opnås gensidig kontakt, risikeres det, at der ikke opnås tolerance eller velvilje hos de etniske danskere, indvandrer og efterkommere. (Jens Peter Frølund 2006:95). Som konkluderet tidligere er kontakten vigtigt mellem grupperne på baggrund af de store forskelle på kulturdimensioner. Inden for disse kulturdimensioner eksisterer sociale felter. Disse sociale felter består af: [ ]sociale sammenhænge, inden for hvilke der gælder specielle opfattelseskategorier, erkendelsesprincipper, etiketter og rangordningsprincipper m.v. (Thomsen, Jens Peter Frølund 2006:26). Her opstår særlige regler og værdier, der gør sig gældende for gruppen. Hovedpointen er, at der findes flere sociale felter, og de ikke alle er ens. Det kan tænkes, at der ved sammenstød mellem disse felter forekommer udfordringer i forhold til, at tyrkerne og pakistanerne skal forstå de danske arbejdsværdier. (Thomsen, Jens Peter Frølund 2006: 26). Hvis minoritetsgrupperne ikke opnår kontakt med majoritetsbefolkningen, vil der muligvis opsøges viden fra andre steder, som kan tænkes at skabe falske billeder af grupperne. Det kan ske igennem medierne, for eksempel hvis nyhederne fokuserer på at indvandrere laver kriminalitet. Derved kan eventuelle fordomme og formodninger omkring etniske grupper blive forstærket. Af netop sådanne grunde er det vigtigt, at der eksisterer kontakt mellem grupperne, således at der opnås gensidige tolerance og velvilje overfor hinanden. (Thomsen, Jens Peter Frølund 2006: 95ff). 43/57

44 Ifølge tabel 1, som omhandler beskæftigelsesandelen for tyrkiske, pakistanske samt danske mænd og kvinder, er der tydelig forskel i beskæftigelsen. Den største forskel i beskæftigelsesandelen mellem mænd og kvinder er hos de to minoritetsgrupper sammenlignet med den danske befolkning. De tyrkiske og pakistanske kvinder er, ifølge undersøgelsen, i fare for at blive ekskluderet fra det danske arbejdsmarked, hvis denne tendens fortsætter. Vores hypotese er endvidere, at individet kun vil forblive integreret i samfundet til den dag, hvor deres motivation for denne proces ophører. De skal selv have en personlig motivation, for at lære de danske arbejdsværdier og kulturdimensioner bedre at kende. For at visualisere vores pointe har vi et eksempel om kontakten mellem tyrkerne, pakistanere og etniske danskere. Det kan ses ved at opstille kontaktteorien som en model. Ved kontakt teori menes der personlig kontakt som fremmer etnisk velvilje og selvransagelse. Derved er der også større sandsynlighed for opnåelse af tolerance samt skabelsen af positiv integration og derved opnåelse af social integration for de tyrkiske og pakistanske udlændinge. (Thomsen, Jens Peter Frølund 2006:33). Arbejdspladsen kan imidlertid også trække det sociale samvær i en negativ retning. Det kan ske, hvis der opstår ulige forhold imellem grupperne for eksempel uddannelsesniveau (Thomsen, Jens Peter Frølund 2006:33). Derfor kan der forekomme afstand mellem grupperne, eftersom at uddannelse er set som en væsentlig faktor i kontaktteorien for at opnå bedre forståelse overfor andre kulturer. Der menes, jo højere uddannelse, jo bedre viden, jo bedre forståelse. Kontaktteorien er dog kompleks, og derfor kan der med nogle bestemte retningslinjer findes forhold, hvor det er nemmere at skabe kontakt end andre. (Thomsen, Jens Peter Frølund 2006:97). Hjemmet er ikke et optimalt sted for kontakt, eftersom der ikke er mulighed for en tvinge minoriteterne sammen. Der er behov for nogle institutionelle rammer med bestemte regler, som er afgørende for, hvordan individerne skal behandle hinanden. Ifølge kontaktteorien danner arbejdsmarkedet optimal mulighed for at blive integreret i det danske samfund grundet de faste 44/57

45 strukturerede rammer. På arbejdspladser er regler typisk i form af principsager og fagforeninger. Her kunne særlige regler som undgår diskrimination være med til at forebygge ubehageligheder. Her vil der endvidere være regelmæssige og tætte forhold mellem etniske grupper. (Thomsen, Jens Peter Frølund 2006:33) Tolerance og velvilje Kontakten mellem de etniske minoriteter og majoritetsbefolkningen forstærker personligt kendskab og positive holdninger, giver det også mulighed for at skabe tolerance overfor forskelle i eksempelvis kultur. En af de store udfordringer er, som nævnt tidligere, hvis kvinderne forbliver i deres traditionelle roller i hjemmet. Her menes der ikke nødvendigvis, at kvinden ikke har noget job, men at hun har visse restriktioner i forhold til at skulle tage sig af overblikket i hjemmet og ikke må befærde sig med offentlige aktiviteter med mænd. Dette kan blive en udfordring for kvinderne, eftersom de risikerer ikke at opnå den rette tætte kontakt til majoritetsbefolkningen. Kontakten til arbejdsmarkedet bliver til en forudsætning for at opnå gensidig tolerance og velvilje. Hvis ikke individet kommer i beskæftigelse, kan det betyde en reproduktion af de traditionelle kulturdimensioner, hvilket kan tænkes at have en stagnerende effekt på udviklingen af tilhørsforholdet til Danmark. Dette kan yderligere betyde, at de pakistanske og tyrkiske kvinder muligvis aldrig vil komme i beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. (Ligestillingsafdelingen 2011:39). Uden denne beskæftigelse kan det, som tidligere nævnt, tænkes, at individet vil mangle en væsentlig del af den individuelle integration grundet de kulturforandringer, han/hun aldrig bliver mødt med i sin hverdag. Både den tyrkiske og især pakistanske kultur er præget af et højt usikkerhedsmønster og en høj kollektivisme i forhold til Danmark. Dette betyder, at deres hjemlige traditioner bærer præg af mange regler i forhold til religion og et stærkt bånd til familien og den tilhørende gruppe generelt. Problematikken fortsætter, eftersom at vi har konkluderet, at i særdeleshed de pakistanske mænd mener, at de har mere ret til et job end kvinder (tabel 2). Dette betyder, at de kvindelige pakistanere kæmper mod en større barriere end de tyrkiske kvinder, hvor det er mere acceptabelt, at de er på arbejdsmarkedet. For mændene kan problemet være, at de på visse arbejdspladser ikke føler sig velkommen, og derved ofte vælger at blive selvstændige. Derved kommer de typisk ikke i kontakt med de etniske 45/57

46 danskere. Spørgsmålet er, om det overhovedet er relevant, at tyrkere og pakistaner skal opnå kontakt til de etniske danskere? Undersøgelser viser, at danskere med regelmæssig kontakt til andre etniske grupper har et mere positivt forhold til indvandrere (Thomsen, Jens Peter Frølund 2006:97). Grunden til at danskernes tolerance overfor minoriteterne er relevant, er at de har muligheden for at påvirke andre etniske grupper mod en bedre integration. Hvis danskerne kun har sporadisk kontakt med andre etniske grupper, er der større sandsynlighed, for at de vil vise modvilje overfor dem. Det er desuden forhold som disse, der kan være medvirkende til, at parallelsamfund skabes. (Thomsen, Jens Peter Frølund 2006:97) Etnocentrisme Modviljen kan også opstå på baggrund af, at danskerne har en tendens til at mene, at deres egen kultur og værdier er bedre end andres. Dette er kendt som et etnocentrisk syn på samfundet. Assimileringskravet ligger ret tungt i den danske befolkning. Vi har en meget etnocentrisk kultur, og når man taler integration i Danmark, mener man i virkeligheden assimilation. Mange vil nok også sige, at assimilering er en forudsætning for integration (Rekling & Gunge 2013) ifølge Jens Peter Frølund Thomsen. Derved menes der, at de tyrkiske og pakistanske udlændige der immigrerer til Danmark skal tilpasse sig de danske værdier. Ifølge en ph.d. afhandling som Marta Kirilova har skrevet viste hendes undersøgelser, at det ikke er barrierer som sprog, der er en forhindring for at komme ind på det danske arbejdsmarked. Det er derimod de kulturelle danske normer og indforståede regler, udenlandske ansøgere endnu ikke behersker. (Mikkelsen, Esben Larsen 2013). I forlængelse af ovenstående kan mange danske virksomheder være tilbageholdende over for indvandrerne og efterkommernes kultur. Danskerne har også en tendens til at holde udlændingene udenfor og omgås egne etniske grupper. Disse mennesker har sjældent muligheder på det ordinære arbejdsmarked [ ] (Søndergaard, Brita 2012, 1). Derved kan de blive tvunget til at finde alternative indtægtsmuligheder så som selvstændige virksomheder. Derved kan der opstå en konflikt mellem, at danskerne ønsker, at indvandrerne og efterkommerne skal benytte de danske arbejdsværdier, samtidig med at de etniske minoriteter føler sig mere tiltrukket af deres egen kultur. Dette kan være grund til, at visse etniske grupper vælger netværk, der minder mere om deres egne (Shahamak Rezaei 2004:33). Det kan også tænkes, at det er faktorer som diskrimination, der tilbageholder henholdsvis de tyrkiske og pakistanske udlændige fra det danske arbejdsmarked. Undersøgelser viser imidlertid, at 46/57

47 efterkommere har nemmere ved at komme i beskæftigelse end indvandrerne. Denne grund er ifølge undersøgelsen, fordi efterkommerne er vokset op med de danske arbejdsværdier og derved har nemmere ved at forstå dem. (Mikkelsen, Michala Rask 2013). Det kan være interessant at diskutere om efterkommerne i så fald føler sig mere eller mindre diskriminerede end deres forældre Diskrimination Som nævnt i analysen er det ifølge Flemming Mikkelsen majoritetsbefolkningens ansvar, at de pakistanske og tyrkiske udlændinge ikke føler sig diskrimineret. Hvis man kigger på en kvantitativ undersøgelse fra Værdier og normer blandt udlændinge og dansker, som omhandler i hvilken grad, de pakistanske og tyrkiske indvandre og efterkommere føler sig diskrimineret, når de opholder sig på gaden. Her viser undersøgelsen, at 8 % af de tyrkiske indvandre og 12 % af de pakistanske indvandre, ofte eller meget ofte, føler sig diskrimineret på gaden. (Ministeret for flygtninge, indvandre og integration, 2007:181). Dette vurderer vi til at være et lavt niveau især hos den tyrkiske minoritetsgruppe. Imidlertid er det interessant at se udviklingen fra indvandrere til efterkommere i samme undersøgelse. Hvis vi kun ser på efterkommere, mener 13 % af de tyrkiske og hele 21 % af de pakistanske, at de ofte eller meget ofte bliver udsat for diskrimination på gaden. Dette kan vurderes, at der er en højere andel af efterkommere end indvandre fra begge grupper, der mener, at de oftere bliver diskrimineret på gaden (Ministeriet for Flygtninge, Indvandre og Integration, 2007:181). Som tidligere nævnt i rapporten skal der tages højde for, at denne undersøgelse er fra 2007, og der derfor kan stilles spørgsmål til, hvorvidt den seneste samfundsudvikling har været stagnerende. Vi vil nu diskutere hvilke konsekvenser, der kan tænkes at være årsagen til, at efterkommerne føler sig mere diskrimineret end indvandrerne. En hypotese kan være, at efterkommerne, som tidligere nævnt, forhøjer bevidstheden i forhold til mulige kontraster mellem de danske kulturdimensioner og minoritetsgruppernes. Her kan nævnes, at efterkommerne typisk er opvokset i Danmark, og derved har nemmere ved at tilpasse sig de danske normer og eventuelt arbejdsværdier. Vi konkluderede i redegørelsen, at indvandrefamilier ofte prioriter uddannelse til deres børn, men beslutningerne vedrørende hvilken uddannelse, der er passende, er i høj grad op til familien. Denne udelukkelse af egen beslutning står i kontrast til det danske individuelle samfund, hvor det, som nævnt i analysen, bliver vægtet højt, at individet selv træffer sine beslutninger. Denne manglende indflydelse kan tænkes at være en medvirkende årsag til, at efterkommerne kan føle en kontrast i forhold til familiens traditioner og kulturen i det danske samfund. 47/57

48 Som tidligere redegjort i tabel 2 mener indvandrere fra både Pakistan og Tyrkiet i umiddelbar høj grad, at manden har mere ret til et arbejde en kvinde. Det interessante i denne sammenhæng er at lægge mærke til, at efterkommerne fra begge minoritetsgrupper har mindre tilslutning til denne udvikling end indvandrerne. Ud fra dette kan det tænkes, at efterkommere er mere opmærksomme på kønsrollefordelingerne mellem mænd og kvinder end indvandrere, og sammenligner sig i højere grad med danskerne. Disse forskellige tilgange til de danske kulturdimensioner, kan medføre en splittelse i forhold til at være anden generations indvandrer. En anden faktor kan være, at efterkommerne typisk har flere interaktioner med majoritetsbefolkningen via deres uddannelse og arbejdsmuligheder. Derigennem kan der opnås et dybere tilhørsforhold til de danske kulturdimensioner samt større anerkendelse af ligestilling. Dette er en forudsætning for grundlæggende normer og værdier i Danmark som tidligere redegjort i rapporten (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007:4). Ud fra dette kan det vurderes, at disse individer kan opleve en følelse af uretfærdighed og barriere i forhold til de forskellige tilgange til kulturdimensionerne, og dette kan umiddelbart godt vurderes at have en medvirkning på i hvor højt grad, de føler sig diskrimineret i samfundet. Der ligger fortsat et ubesvaret spørgsmål om, hvorvidt denne udvikling af diskrimination kan skyldes manglende engagement fra majoritetsbefolkningen. Hvem har ansvaret for, at indvandrerne bliver integreret? Indvandrende selv eller den danske befolkning? Som det tidligere er nævnt, er det til dels majoritetsbefolkningens ansvar at integrationen bliver opnået. Problematikken kan ses som integrationens paradoks. Hvis der er et skel imellem, hvad majoritetsbefolkningen og minoritetsgrupperne forbinder med en vellykket integration i det danske samfund, kan det tænkes, at uenigheden kan optrappes til en konflikt. Efterkommerne kan på den måde havne i midten af denne integrationsproces med en fod i hver lejr, uden et helt tilhørsforhold til hverken den ene eller anden kultur Delkonklusion Ifølge kontaktteorien konkluderes det, at personlig kontakt er vigtigt for gensidig tolerance og velvilje mellem minoritetsgrupper og etniske danskere. Kontakten kan forhindre fordomme og dermed være en forudsætning for god integration. Hvis denne kontakt foregår på arbejdspladsen, er rammerne for positivt samvær optimal. Vi har opstillet en kontaktmodel, der viser, at hvis minoritetsgruppernes motivation og forståelse for de danske arbejdsværdier er i orden, og gensidig tolerance og velvilje på arbejdspladserne er til stede, kan positiv integration opstå. Dette kan føre til 48/57

49 en gensidig tolerance. Omvendt kan denne forståelse mangle, hvis minoritetsgrupperne ikke opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Når tyrkere, pakistanere og danskere skal forsøge at imødekomme hinanden, kan det være svært på grund af forskellige kulturforståelser. Samtidig er der en tendens til, at danskerne har et etnocentrisk kultursyn, og derfor er tilbageholdende med at ansætte indvandrerne. På den måde kan der opstå en situation, hvor de forskellige grupper lever og arbejder i delvist parallelle samfund. I en undersøgelse for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ses det, at anden generation af indvandrerne føler sig mere diskriminerede end deres forældre. Vi vurderer, at dette kan skyldes efterkommernes tilnærmelse til de danske normer og værdier, der lægger vægt på individualitet. Deres accept af ulighed er mindre, både hvad angår forholdet til majoritetsbefolkningen men også i forhold til kønsligestilling. Efterkommerne kan således stå i en integrationsproces mellem forskellige modsatrettede kulturdimensioner. 49/57

50 Kapitel 11: Konklusion Hvordan forholder tyrkiske og pakistanske arbejdsmigranter og efterkommere sig til kønsroller i forhold til at blive integreret på det danske arbejdsmarked, og hvordan kan efterkommernes tilknytning til arbejdsmarkedet påvirke deres forhold til majoritetsbefolkningen? Selv om tyrkere og pakistanere er to forskellige folkefærd med to forskellige kulturdimensioner og synspunkter, konkluderer vi i vores anden redegørelse, at det primære fokus ikke skal findes mellem tyrkernes og pakistaneres etnicitet eller køn men mellem indvandrere og efterkommer. Dog gøres der opmærksom på, at der kan forekomme undtagelser. Vi forstår, at efterkommere i højere grad tillægger sig et dansk syn på kønnet, dets roller og kulturdimensioner. Vi konkluderer yderligere, at efterkommere hyppigere end indvandrere afviger fra deres eget typiske traditionelle syn på kønsroller. Yder mere kan vi vurdere, at synet på kønsroller for pakistanere og tyrkere er mandsdomineret i forhold til ansvarsdelingen i hjemmet og kun i mindre grad gør sig gældende i forhold til arbejdsmarkedet. I forlængelse af kønsrollerne konkluderer vi, at den vigtigste værdi for majoritetsbefolkningen på det danske arbejdsmarked er de indre værdier såsom selvrealisering. Heraf nævner vi dog også at sociale værdier, såsom gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø, oftest tillægges stor betydning. Vi har derved fundet frem til, hvad vi vurderer som de vigtigste værdier, som individet på arbejdsmarkedet skal være bekendt med. I sammenhæng med disse værdier har vi fundet frem til, at danskerne ser deres arbejde som en del af deres identitet. Dette betyder, at uden et arbejde kan der forekomme en isolation fra samfundet. I analysen konkluderer vi ved hjælp af Hofstede, Reinsch og Mikkelsen mm, at de forskellige syn på ligestilling i det danske samfund kan udvikle en konflikt. Dette skyldes den barriere, der kan opstå for enkelte familier mellem det danske arbejdsmarked og den traditionelle kønsopdeling. Det er især den pakistanske kultur hvor forskellen mellem mænd og kvinder er tydelig. Denne udvikling vurderes at kunne skyldes en forholdsvis høj forskel mellem de danske og pakistanske kulturdimensioner. Generelt kan det konkluderes at tyrkere og pakistanere, grundet flere forskellige faktorer, har sværere ved at opnå tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, end det gør sig gældende for etniske danskere. Disse forskelle og eventuelle negative integration kan medføre parallelsamfund, hvor udlændingene gennem selvstændige virksomheder har mulighed for at reproducere de kulturelle værdier. På baggrund af dette vurderer vi, at der er sandsynlighed for, at nogle af de pakistanske og tyrkiske indvandrere giver oprindelseslandenes traditionelle kønsrollesyn videre til deres børn. 50/57

51 Som vores analyse også viser, er der dog grundlag for god social integration, såfremt tyrkerne eller pakistanerne, eksempelvis gennem deres arbejde, møder og omgås etniske danskere. Hvis denne kontakt udvikles, vil der forekomme en højere sandsynlighed for social integration af udlændingene i forhold til det danske samfund. Vi vurderer, at denne sociale integration kan være ekstra nødvendig for tyrkiske og pakistanske kvinder, da disse oftere har lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end deres mænd. Vores hypotese er endvidere, at individet kun vil blive integreret i samfundet til den dag, hvor han/hendes motivation for denne proces ophører. De skal selv have en personlig motivation for at lære de danske arbejdsværdier og kulturdimensioner at kende. Den korteste vej til en positiv integration, vurderer vi, kan være gennem kollegaerne på jobbet. På denne måde konkluderer vi, at interaktion mellem udlændingene og danskerne i hverdagen er vigtig i forhold til den positive integration. Kollegaerne og værdien i at være tilknyttet et job har som tidligere nævnt stor værdi for den danske befolkning. Kun den som arbejder, er et menneske (Thuesen, Frederik 2011; 60). For at få et tilhørsforhold til det danske arbejdsmarked kan kontaktteori benyttes. Denne model omhandler, at kontakt kan forhindre fordomme og dermed være en forudsætning for god integration. Vi har opstillet en kontaktmodel, der konkluderer, at hvis udlændingene har en motivation og forståelse for de danske arbejdsværdier, og der hersker en gensidig tolerance og velvilje på arbejdspladserne, kan positiv integration opstå. De etniske danskeres etnocentriske syn kan tænkes at have en indflydelse på indvandrernes, og i særdeleshed efterkommernes, følelse af diskrimination. På grund af efterkommernes opvækst i Danmark er det sandsynligt, at der her hersker en større forståelse for de danske kulturdimensioner og arbejdsværdier. Det kan derved konkluderes, at efterkommere i højere grad kan have en følelse af at blive diskrimineret end deres forældre. Dette kan skyldes, at efterkommende er mere beviste om den ulighed, de oplever i deres hverdag, både hvad angår forholdet til majoritetsbefolkningen men også i forhold til kønsligestilling. Der kan argumenteres for, at denne følelse opstår, da de står med et ben i hvert lejr og kan opleve en følelse af uretfærdighed og splittelse i forhold til de forskelle, der hersker mellem de to kulturer, de er opvokset mellem. 51/57

52 Kapitel 12: Perspektivering Projektet har undersøgt og set på problemerne i forhold til indvandrere og efterkommeres integration på det danske arbejdsmarked. Som beskrevet i konklusionen, er pakistanere og tyrkernes chancer på det danske arbejdsmarked ikke optimale. Dette har blandt andet medvirket til en opdeling mellem visse grupper af de etniske minoriteter og den danske majoritetsbefolkning. Hovedformålet med projektet har været at finde og bearbejde allerede eksisterende viden omkring dette område. Gruppen mener, at det kunne være interessant at se på mulighederne for, hvordan man ellers kunne have arbejdet, hvis forudsætningerne havde været anderledes. Såfremt tiden og ressourcerne ikke var begrænsede kunne det være spændende selv at have udarbejdet data i form af blandt andet interviews og fokus grupper. Fokusgruppeinterviews er en kvalitativ analyseform, som vi kunne have taget i brug. Her ville vi sammensætte en gruppe bestående af 6-10 personer, hvis formål skulle være at diskutere et givent emne. Det kunne bidrage til en bedre forståelse af emnet og belyse skjulte holdninger, fordomme og vaner, individerne i gruppen kan have, samt mulighed for at se et andet perspektiv på emnet. Ved brug af denne metodeform kunne vi se, hvordan individer den dag i dag forholder sig til emnet. Derudover mener gruppen, at observationer af mand og kvinde forholdet ville være relevant i forhold til at undersøge det omtalte syn på kønsroller. Hvis muligt kunne chancen for at følge nogle pakistanske eller tyrkiske familier i deres dagligdag og se på hvad, der er vigtigt for dem samt undersøge, hvordan deres tilknytning til arbejdsmarkedet kommer til udtryk i og uden for hjemmet. For at Danmark i fremtiden skal være et funktionelt homogent land ser gruppen en nødvendighed i, at etniske minoriteter har en tilknytning til det danske arbejdsmarked. På den måde kan det typisk traditionelle syn på kønsroller brydes, hvilket kan bane vejen for pakistanke og tyrkiske kvinders optræden på arbejdsmarkedet. Dette ser vi som et vigtigt element i forhold til at lære og forstå det danske syn på ligestilling samt danskernes tilgang til arbejdet. Ydermere kan fremtiden bringe forringede vilkår for de etniske minoriteters beskæftigelse. Konkurrencen om de lavtlønnede jobs vil ikke blive mindre med tiden, da der forventes en fortsat markant indvandring fra andre EU lande, herunder hovedsageligt Østeuropa, hvis formål primært er arbejde i de lavtlønnede sektorer. (Ejsing, Jens 2014) Gruppen mener derfor, at det ikke ser lovende ud for den fremtidige integration af de ikke-vestlige indvandrere. Såfremt der ikke opnås tilknytning til arbejdsmarkedet, kan det forsage en forhøjet forekomst af parallelsamfund i Danmark. 52/57

53 Ydermere er en ny opgørelse fra Danmarks statistik netop kommet frem, som konkluderer at integrationen er gået i stampe. De nye tal viser, at næsten halvdelen af indvandrerne fra ikke vestlige lande er på offentlig forsørgelse. Det er foruroligende, da disse mennesker skulle være at finde på arbejdsmarkedet. Det er et udtryk for, at det ikke går godt for visse etniske minoriteter i forhold til at blive integreret. Jan Plovsing udtaler i den forbindelse: Mødet mellem det danske velfærdssystem og visse kulturer harmonerer rigtig dårligt (Borg & Johansen 2014) hvilket på mange måder kan forklare integrationsproblemet. I samme forbindelse påpeger Erik Bonnerup, at der er jobs at få ellers ville det ikke strømme til med østeuropæere. Derudover pointerer han, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i år koster den danske statskasse 16.6 mia. kr. Måske kravene til indvandrere skal skærpes for at undgå en belastning af velfærdsstaten. (Borg & Johansen 2014) Projektgruppen finder det, i relation til Pierre Bourdieus teori om reproduktion af social ulighed, yderst interessant at opstille følgende hypotese: Pakistanske og tyrkiske indvandrere og efterkommere er mest af alt afhængige af et job for at kunne ses på lige fod med danskerne i samfundet. 53/57

54 Litteraturliste Artikler fra internet/e-kilde: Borg, Orla & Johansen, Martin (2014), Hvorfor står integrationen i stampe?, [ ] Bræmer, Michael (2013), Arbejdet er danskernes religion, [ ]. Ejsing, Jens (2014), Flere indvandrere kæmper om færre job: Integration. [ ] Information (2001) Indvandrere er den nye underklasse, [ ]. Mikkelsen, Esben Larsen (2013), Sproget er ikke den største hindring for at få indvandrere i job, Jyllands-Posten [ ]. Mikkelsen, Michala Rask (2013) Fire du af ti unge indvandrere har hverken job eller uddannelse, Berlingske [ ]. Ravn, Jens (2012) Lad os integrere alle [ ]. Rekling & Gunge (2013) Hver tredje dansker: Vi er for tolerante over for herboende muslimer, Berlingske [ ]. Selsøe Sørensen, Martin (2012) Kun hver femte kvinde i Tyrkiet har et job officielt [ ]. Søndergaard, Brita 1 (2012) Grønthandleren avancerer til pizzeriaejer [ ]. Søndergaard, Brita 2 (2012) Danmark er stadig mulighedernes land [ ]. 54/57

55 Internet/e-kilde: Danmarks Statistik (2014) [ ] Den Danske Ordbog (2014) etnisk [ ] Gyldendal (2014) Den store danske ordbog _konstitutionelt_monarki/velf%c3%a6rdsstat [9/ ] Gyldendahl (2009) Abraham Maslow Maslow [ ] Jackson, Shirley (2007). Majorities nk_g _ss1-5 [ ] Kroska, Amy (2007), Gender ideology and gender role ideology _chunk_g _ss1-19&authstatuscode=202 [ ] Ligestillingsafdelingen under Minister for Ligestilling 2011, Kønsligestilling blandt etniske minoriteter i Danmark f [ ]. Lindberg (2010) Gert Hofstede [ ]. Moderniseringsstyrelsen (2014) Behandling af følsomme personoplysninger /Behandlingsreglerne/Behandling%20af%20folsomme%20personoplysninger.aspx [ ] Pew Research (2011) The future of the global muslim population [ ]. 55/57

56 Strobl, Rainer (2007), Social integration and inclusion, _chunk_g _ss1-155 [ ] The Hofstede Center (2010) Frequently Asked Questions [ ] Tonkinson Robert, (2007) Tradition _chunk_g _ss1-35 [ ] Wittenkamp, Charlotte (2014) Hoftede kulturelle dimentioner, [ ] E-Rapporter Følner, Bjarke & Lund, Ida Leucena & Thomsen, Jacob Als (2014), Kønsroller og social kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund, Als Research-rapport, København, port.pdf [ ] DST, rapport (2013), Indvandrere i Danmark 2013, [ ]. Schmidt, Garbi 2002, Tidsanvendelse blandt tyrkere, pakistanere og somaliere, er_tyrkere_somalier.pdf [ ] Rezaei, Shahamak (2004) Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv - et studie af dilemmaet mellem uformel økonomisk praksis og indvandreres socio-økonomiske integration Roskilde Universitetscenter. 20incl.%20bilag.pdf [ ] Bøger: Bonke, J. & Schultz-Nielsen, M.L. (2013). Integration blandt ikke-vestlige indvandrere, Syddansk Universitetsforlag, Odense. Järvinen, Margaretha (2013) Pierre Bourdieu, Andersen, H. & Kaspersen L.B.(red.) Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels-forlag, 2013, 5. udgave, pp /57

57 Eriksen, Thomas Hylland & Sørheim, Torunn Arntsen 2004, Kulturforskelle - kulturmøder i praksis, Munksgaard Danmark, København. Gundelach, Peter (2011) Små og Store forandringer forord, Forfatterne og Hans Reitzels forlag, 1. udgave, København. Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2009) Interview Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, København. Larsen, Birgitte Romme (2013) Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier, Syddansk Universitetsforlag, Odense Mikkelsen, Flemming (2008) Indvandring og integration, Akademisk forlag, Århus Mikkelsen, Flemming (2001) Integrationens paradoks, Catinét ApS, København Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2007) Værdier og normer blandt udlændinge og danskere, J.H.Schultz Grafisk A/S Thomsen, Jens Peter Frølund (2006) Konflikten om de nye danskere, Akademisk forlag, København Thuesen, Frederik (2011) Gundelach, Peter Små og store forandringer Et interessant men ikke nødvendigvis samfundsnyttigt job, Forfatterne og Hans Reitzels forlag, 1. udgave, København Reinsch, Peter (2001) Measuring Immigrant Integration Ashgate Publishing Company, 1. Udgave, USA Yüksekkaya, Mehmet (2002) Danskerne er konfliktsky, Holm, A. Jarlner, M. Jespersen, P.M. (red) Islam i Danmark Tanker om en tredje vej, Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A/S, København Billeder: Schaub, Willy-P (2012), TOC: TFS Integration tools blog posts and reference sites, [ ] 57/57