Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016"

Transkript

1

2 Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016

3 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles samarbejde... 6 Nøgleområder... 7 Nøgleområde 1: Synliggørelse af læring og trivsel... 8 Model: Synliggørelse af læring og trivsel Nøgleområde 2: Inkluderende og motiverende læringsmiljøer Model: Inkluderende og motiverende læringsmiljøer Nøgleområde 3: Professionelle læringsfællesskaber Model: Professionelle læringsfællesskaber Litteraturhenvisninger... 17

4 FORORD FORORD I Roskilde Kommune er vi ambitiøse og skal fortsat være det. Vi skal turde formulere høje forventninger til hinanden og til eleverne. Det skal vi, fordi vi ved, at vi altid kan gøre det endnu bedre. Vi skal stræbe efter, at flere end 95 % får en ungdomsuddannelse, og efter at børn og unge i Roskilde udvikler sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden, rustet med kompetencer, der giver dem mod på og mulighed for at indgå aktiv i skabelsen af fremtiden. Vores skoler skal være ambitiøse og have modet til at udvikle sig. For at støtte den fortsatte udvikling har vi sammen med skoleledelser og klubledere formuleret dette 2020-perspektiv perspektivet er udarbejdet i løbet af foråret 2016 i et samarbejde mellem skoleledelser, klubledere og forvaltning og er derfor et resultat af et fælles arbejde. Det udtrykker, at vi har et fælles ansvar og en fælles forpligtelse til at bidrage til, at vi løbende deler viden og erfaringer med det lokale arbejde med 2020-perspektivets elementer. Et grundlag at stå på 2020-perspektivet definerer sammen med kommunens læringsgrundlag vores fælles grundlag for det videre arbejde frem mod år perspektivet definerer som sådan ikke noget nyt, men samler trådene i det, vi i forvejen gør og så hjælper det os med at tydeliggøre, hvor vi skal være særligt opmærksomme. Sprogligt præciserer perspektivet til- og fravalg af det, som vi i Roskilde Kommune lægger vægt på i vores skoleudvikling. Og til- og fravalg af faglige udtryk og begreber, der florerer i den offentlige debat perspektivet anviser ikke konkrete indsatser og handlinger, men er et grundlag for at drøfte skoleudvikling frem mod Det er her, det for alvor kan gøre en forskel og blive et redskab til at styrke samarbejdet mellem skolevæsnets mange aktører. Ikke mindst samarbejdet mellem ledelser og forvaltning. God læselyst! Holger Bloch Olsen Skole- og Klubchef 1/18

5 INDLEDNING INDLEDNING Dette 2020-perspektiv beskriver det strategiske grundlag for samarbejdet mellem skoler, klubber og forvaltning i Roskilde Kommune frem mod år perspektivet skal: Skabe fælles fokus og sætte fælles retning på samarbejdet mellem ledelser og forvaltning indenfor de politiske mål og rammer for kerneopgaven. Afspejle sig i både den fælles praksis som i skolernes lokale udviklingsarbejde og i forvaltningens understøttelse af dette. Planen består af kerneopgave, vision og tre nøgleområder: Kerneopgave: Vores grundlæggende kerneopgave vores eksistensberettigelse. Vision: Den fremtid, vi ønsker at skabe over en fireårig periode. Nøgleområder: De områder, vi vil fokusere på for at realisere visionen. Skabe fælles refleksion for at kvalificere praksis og samarbejdet mellem personale og ledelser og forvaltning. 2/18

6 FORSTÅELSESRAMME FORSTÅELSESRAMME 2020-perspektivets hovedfokus er rettet mod skolen som kontekst og mod elevernes læring og trivsel. Forældrene spiller både indenfor og udenfor skolens kontekst en vigtig rolle, og såvel elever som forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål (jf. Folkeskoleloven 2, Stk 3). I skolens kontekst er det forpligtende samarbejde mellem skolens forskellige aktører læringscentreret som illustreret med modellen. Det betyder, at samarbejdet har elevens læring og trivsel som omdrejningspunkt og går på tværs af skole og klub. Elevens læring og trivsel Den pædagogiske praksis De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltning Model: 2020-perspektivplanens forståelsesramme Inspireret af Helen Timperley og Robert Marzano 3/18

7 KERNEOPGAVE KERNEOPGAVE Vores kerneopgave er, at alle børn (6-17 år) i Roskilde Kommune, uanset social baggrund, lærer så meget som muligt, trives og udvikler sig positivt. Alle børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden, rustet med kompetencer, der giver dem mod på og mulighed for at indgå aktivt i skabelsen af fremtiden individuelt og i fællesskaber (fra Fælles læringsgrundlag for dagtilbud, skoler og fritidstilbud i Roskilde Kommune, 2016) Elevens læring og trivsel Den pædagogiske praksis De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltning Model: 2020-perspektivplanens forståelsesramme med fokus på kerneopgaven 4/18

8 VISION FOR DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS VISION FOR DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS Vores vision for den pædagogiske praksis er at skabe læringsmiljøer i Roskilde Kommunes skoler og klubber, som alle børn ville vælge til, selvom de havde muligheden for at vælge dem fra. Frem mod år 2020 vil vi skabe en pædagogisk praksis, hvor alle elever er trygge og glade for at være sammen med hinanden, og hvor alle elever er fordybede og engagerede i egne og fælles læreprocesser. Den pædagogiske praksis er båret af engagement, nysgerrighed og faglig tyngde blandt det pædagogiske personale. Læringsmiljøet består af positive, inkluderende og motiverende læringsfællesskaber, og de fysiske miljøer understøtter og synliggør de aktuelle læringsforløb. Hver elev er bevidst om, involveret i og kan sætte ord på egen læreproces. Eleven kender retningen, sit næste skridt og tilbydes en række målrettede og varierede læringsaktiviteter både indenfor, udenfor og på tværs af skoler og klubber. Læreprocesser er gennemsigtige for eleven og forældre, og hver elev modtager løbende feedback på sin arbejdsproces og sine arbejdsopgaver. Eleven understøttes og udfordres gennem faglige stilladser, der giver eleven mod på at lære nyt ved at have noget kendt at støtte sig til. Elevens læring og trivsel Den pædagogiske praksis De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse Læringscentreret forvaltning Model: 2020-perspektivplanens forståelsesramme med fokus på den pædagogiske praksis 5/18

9 VISION FOR DE PROFESSIONELLES SAMARBEJDE VISION FOR DE PROFESSIONELLES SAMARBEJDE Vores vision for de professionelles samarbejde er at videreudvikle en samarbejdskultur, der kendetegnes ved pædagogisk ekspertise, gejst og nysgerrighed. Frem mod år 2020 vil vi skabe en samarbejdskultur, hvor vi kollektivt og systematisk udvikler den pædagogiske praksis. I denne samarbejdskultur er der tydelige mål og retning for det fælles ansvar og den fælles opgaveløsning. Den fælles opgaveløsning er baseret på aktuel viden om elevernes forudsætninger, læring og trivsel og forskning på området. trivsel ved fx produktion af data og dataanalyser. De professionelle samarbejder om forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisnings- og trivselsforløb, og de sætter deres viden og kompetencer i spil i skolen og på tværs af skolerne i Roskilde Kommune. Elevens læring og trivsel Den pædagogiske praksis De professionelles samarbejde Læringscentreret skoleledelse De professionelle samarbejder med flere aktører både inden for og uden for skolen. Inden for skolens egne rammer samarbejder de professionelle på tværs og systematisk med kollegial sparring og vejledning og skaber viden om samspillet mellem den pædagogiske indsats og effekten på elevens læring og Læringscentreret forvaltning 2020-perspektivplanens forståelsesramme med fokus på de professionelles samarbejde 6/18

10 NØGLEOMRÅDER NØGLEOMRÅDER For at gøre vores vision til virkelighed fokuserer vi i fællesskab på tre strategiske områder, som vi kalder nøgleområder. De tre områder skal ses i sammenhæng med hinanden. De står således ikke alene, men betoner på hver deres måde elementer af den skoleudvikling, vi sammen vil fokusere på frem mod 2020: Nøgleområde 1: Synliggørelse af læring og trivsel sigter overordnet mod skolens læringskultur. Denne læringskultur skal gennemsyre hele organisationen fra den inderste til den yderste ring i forståelsesrammen. Nøgleområde 2: Inkluderende og motiverende læringsmiljøer sigter overordnet mod den pædagogiske praksis og arbejdet med at skabe trygge og positive læringsmiljøer i skolen. Nøgleområde 3: Professionelle læringsfællesskaber sigter overordnet mod udvikling af en samarbejdskultur, der skal understøtte og sikre udviklingen af den pædagogiske praksis. I de følgende afsnit udfolder vi det sprog og de forståelser indenfor de tre områder, som vi i Roskilde Kommune vil arbejde videre med og udforske. Fælles for dem er, at de alle har fokus på at skabe viden om samspillet mellem pædagogiske indsatser og effekten på elevernes læring og trivsel. Pædagogiske praksis dækker i denne sammenhæng bredt og indbefatter også undervisningspraksis og didaktik. Der findes litteraturhenvisninger til alle tre områder på sidste side i dette perspektiv. 7/18

11 NØGLEOMRÅDE 1 SYNLIGGØRELSE AF LÆRING OG TRIVSEL I Roskilde Kommune betragter vi læring og trivsel som hinandens forudsætninger. Nøgleområdet skal understøtte en undersøgende læringskultur i skolen. En læringskultur hvor læring og trivsel synliggøres for den enkelte elev og forældrene, og hvor vi som professionelle systematisk og kollektivt skaber viden om samspillet mellem indsatser og deres effekter. Nøgleområdet er rettet mod alle ringe i 2020-perspektivets forståelsesramme. Synliggørelse af læring og trivsel er ikke en specifik metode. Ved at betone synliggørelse af læring og trivsel har vi fokus på, at såvel læreprocesser som trivselstiltag gøres gennemsigtige og målrettede og gøres til genstand for systematisk og kollektiv undersøgelse og refleksion. 8/18

12 NØGLEOMRÅDE 1 Synliggørelse af elevens læring og trivsel I den pædagogiske praksis er lærings- og trivselsmål, tegn på læring og feedback elementer i udviklingen af en synlig læringskultur. Der er et tydeligt fokus på at involvere eleverne i læreprocesserne, give feedback og synliggøre progression og indsatsområder for elever og forældre. Hvor er jeg på vej hen? Hvor er jeg nu? Hvad er mit næste skridt? Det er spørgsmål, som den enkelte elev skal støttes i at arbejde med og kunne sætte ord på. Eleven skal med passende mellemrum reflektere over sammenhænge mellem læringsstrategier og deres virkning og hjælpes til at få øje på de faglige, sociale og personlige fremskridt. I den synlige læringskultur er eleven aktiv i egen læreproces og aktiv deltager i de forpligtende fællesskaber. Synliggørelse af medarbejdernes, ledelsens og skolens læreprocesser I Roskilde Kommune betragter vi synliggørelse af læring og trivsel bredere end for den enkelte elev alene. Udvikling af en synlig læringskultur i skolen involverer alle aktører. Eleven, teamet, ledelsen, den enkelte skole og skolevæsenet skal være synligt lærende, undersøgende og nysgerrige. På den måde styrker vi den individuelle og kollektive kapacitet og udvikler viden, færdigheder og kompetencer til gavn for elevernes læring og trivsel. Systematik er et nøgleord, når indsatser skal målrettes og undersøges for deres effekt. Hvor er eleverne nu? Hvor skal de hen? Hvad skal målet for den pædagogiske indsats være og hvordan kan vi se, vi er på vej og i mål? Det er nogle af de spørgsmål en systematik omkring vores indsatser må bygge på. Vi må synliggøre de kollektive læreprocesser og være nysgerrige på både det, der virker og det, der ikke får den ønskede effekt. Brug af viden fra praksis, data og forskning Den synlige læringskultur i skolen må desuden bygge på et samspil mellem flere vidensformer. Ved brug af flere vidensformer sandsynliggøres en større effekt af de pædagogiske indsatser. De professionelles viden fra praksis skal sættes i spil sammen med information fra data og forskning. Data og forskning skal inspirere, udfordre og bidrage til fælles refleksion over læreprocesser, øge de professionelles handlemuligheder og kvalificere valg af indsatser og metoder. Data kan bidrage til at synliggøre læring og trivsel, mens forskning kan bidrage med viden om, hvad der kan medvirke til at øge elevernes læringsudbytte og trivsel. Data kan skabe viden om udgangspunktet for valg af mål og indsatser og bidrage til den løbende opfølgning, justering og feedback på læreprocesser. Data er elevprodukter, sociogrammer, systematiske undervisningsobservationer, interviews, kortlægninger, testresultater, afgangsprøver etc. Det er også tegn på de professionelles læring, skolens kollektive læreprocesser, teamudvikling og udvikling af såvel læringsmiljøer som pædagogiske sammenhænge på tværs af skoler og klubber. 9/18

13 NØGLEOMRÅDE 1 Model: Synliggørelse af læring og trivsel Modellen her på siden illustrerer, hvordan læring og trivsel kan synliggøres. Det er en systematik, som mange kan genkende fra deres individuelle praksis men det er vigtigt, at vi udvikler et fælles sprog, så vi styrker det kollektive arbejde og den kollektive systematik. Inderst i modellen er fokus på at synliggøre elevens læring og trivsel. Eleven skal støttes i og lære at arbejde med sin egen læreproces ved at kunne sætte ord på følgende spørgsmål: Hvor er jeg på vej hen? Hvor er jeg nu? Hvad er mit næste skridt? Eleven skal hjælpes til at reflektere over sammenhænge mellem indsatser og deres virkning. Yderst i modellen er fokus på det systematiske arbejde med at skabe viden om samspillet mellem pædagogiske indsatser og deres virkning og synliggøre medarbejdernes, ledelsens og skolens kollektive læreprocesser. I det systematiske arbejde integreres flere vidensformer, og data og forskning sættes i spil. De forskellige felter i den yderste ring kan bruges systematisk, og man kan springe fra et felt til et andet. Under hver af overskrifterne er der i felterne en række punkter, som kan hjælpe med at fokusere, kvalificere og styrke det fælles sprog i de drøftelser, som bør finde sted løbende. Som udgangspunkt kan man indlede med at arbejde med spørgsmålet: Hvad er vores udgangspunkt? Udgangspunktet kan fx være i form af testresultater eller elevprodukter. En oplagt systematik vil være at bevæge sig mod højre og rundt i cirklen. Det nederste spørgsmål: Hvordan følger vi indsatsen løbende? går direkte ind i kernen af den formative evaluering og de ønskede tegn på læring. 10/18

14 NØGLEOMRÅDE 2 INKLUDERENDE OG MOTIVERENDE LÆRINGSMILJØER I Roskilde Kommune betragter vi inkluderende og motiverende læringsmiljøer under ét. Viden om inklusion og motivation skal sammen bidrage til at skabe trygge og positive læringsmiljøer i skolen. Læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i alle elevers forudsætninger og understøtter alle elevers potentialer. Nøgleområdet er rettet mod den pædagogiske praksis i 2020-perspektivets forståelsesramme. motivationsudfordringer ligger ikke i ensidige forsøg på at tilpasse den enkelte til læringsmiljøet eller overbevise den enkelte om at tro mere på sig selv. Løsninger findes gennem et målrettet og systematisk arbejde med alle elevers forudsætninger og deltagelsesmuligheder i lærings- miljøet såvel fagligt, socialt som fysisk. Inkluderende og motiverende læringsmiljøer handler altså om et dynamisk samspil mellem egenskaber hos eleven og vilkår i læringsmiljøet - det er med andre ord et resultat af god pædagogisk praksis. Nøgleområdet trækker på forskning indenfor såvel inklusion som motivation. Forskning, som peger på vigtigheden af et trygt, positivt og motiverende læringsmiljø i skolen, hvor læringsforløb og undervisning er tilpasset alle elever. Fælles for litteratur og forskning indenfor de to temaer er en orientering i to retninger: Mod den enkelte elev og mod læringsmiljøet. Løsninger på inklusions- og 11/18

15 NØGLEOMRÅDE 2 Nøgleområde 1 og 2 er tæt forbundne Det er centralt, at nøgleområde 1 og 2 ses i tæt sammenhæng med hinanden. Synliggørelse af læring og trivsel sigter mod at skabe gennemsigtighed i elevernes læreprocesser og involvere eleven i egen læring og trivsel, samt mod udvikling af læringsstrategier og synliggørelse af læringsfremskridt. Det er elementer, som har en signifikant positiv effekt på elevernes læringsfremskridt og motivation. Synliggørelse af læring og trivsel skal således bidrage til inkluderende og motiverende læringsmiljøer, hvor elevernes læring, motivation og tro på dem selv styrkes gennem reelle oplevelser af mestring og gennem feedback på de små, men vigtige trin i læreprocessen. Undervisningsdifferentiering går på flere ben og er en fælles opgave Et bærende princip er undervisningsdifferentiering, som sigter mod at tilrettelægge en undervisning for fællesskabet, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, potentialer, behov og interesser. Undervisningsdifferentiering er imidlertid ikke isoleret til selve undervisningen eller gennemførslen af læringsaktiviteter. Undervisningsdifferentiering går på flere ben og er tæt koblet med forberedelsen og efterbehandlingen af undervisning, klasseledelsesstrategier, forældresamarbejde, klassens/årgangens sociale fællesskaber og samarbejde med eksterne aktører og med enkelte elever. Der kan være elever, som i perioder har særlige undervisningsmæssige behov i læringsmiljøet. I denne forståelse er undervisningsdifferentiering et bærende princip, der ikke er overladt til den enkelte lærer eller pædagog. Det er en fælles opgave for alle professionelle omkring det enkelte barn. Det er en opgave, der skal håndteres indenfor og udenfor selve undervisningen med sigte på alle elevers læringsfremskridt, trivsel og deltagelsesmuligheder. Pædagogiske tilgange Der er en palet af pædagogiske metoder og tilgange, som kan tilgodese elevernes faglige, sociale og fysiske deltagelsesmuligheder og lyst til og mod på læring. Metoder og elementer, som kan skabe både tryghed, struktur og gennemsigtighed og variation, nysgerrighed og fordybelse i læreprocesser. De gør det ikke nødvendigvis hele tiden og på samme tid, men er pædagogiske og didaktiske områder og strategier, der skal gøres til genstand for systematisk og kollektiv undersøgelse og udvikling. Hvordan virker indsatserne i forhold til alle elevers deltagelsesmuligheder, udvikling af læringsstrategier, motivation og progression? Er der strukturer og organiseringsformer, der skal udfordres, hvis vi skal videreudvikle de pædagogiske potentialer? Sådanne spørgsmål og undersøgelser er centrale for alle i skolen, som skal samarbejde om udviklingen af inkluderende og motiverende læringsmiljøer. 12/18

16 NØGLEOMRÅDE 2 Model: Inkluderende og motiverende læringsmiljøer Inkluderende og motiverende læringsmiljøer illustreret her handler om samspillet mellem den enkelte elevs forudsætninger og vilkår i læringsmiljøet. Inkluderende og motiverende læringsmiljøer er med andre ord et resultat af den pædagogiske praksis. Læringsmiljøer i skolen skal give alle elever muligheder for at deltage såvel fagligt, socialt som fysisk. Dette er illustreret i den inderste blå ring i modellen. Og så skal vi også have en opmærksomhed på, hvordan vi som en del af dette arbejde kan understøtte alle elevers digitale deltagelsesmuligheder. Den yderste ring illustrerer, at uanset hvilket felt der arbejdes med, så skal og bør forældrene betragtes som en afgørende og værdifuld ressource, og der bør derfor etableres et tæt skole-hjem-samarbejde når vi som professionelle skal udvikle inkluderende og motiverende læringsmiljøer og skabe viden om samspillet mellem pædagogiske indsatser og deres virkning. De øverste tre lyse felter har fokus på elevens forudsætninger. Det er felter, hvor alle elever skal have støtte og udvikle gode og alsidige strategier. De tre nederste og mørke felter retter fokus mod den pædagogiske praksis og dermed vilkår i læringsmiljøet, som eleven indgår i et samspil med. Alle seks felter er tæt og internt forbundne, og en justering i det ene vil naturligt have betydning for de andre. Modellen angiver derudover seks felter, som både forskning og undersøgelser peger på har afgørende betydning for alle elevers oplevelse af at være inkluderede og motiverede for deres læring og trivsel. Modellen er ikke udtømmende, men de seks felter er centrale, 13/18

17 NØGLEOMRÅDE 3 PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER I Roskilde Kommune arbejder vi sammen om kerneopgaven. Skolens team, ledelse og forvaltning skal arbejde som et professionelt læringsfællesskab, der kollektivt og systematisk arbejder med læring og læreprocesser og hele tiden har fokus på elevernes læring og trivsel. Nøgleområdet er rettet mod de professionelles samarbejde i perspektivets forståelsesramme. Den synlige læringskultur og det inkluderende og motiverende læringsmiljø i skolen er båret af en tydelig vision og en fælles retning på samarbejdet om kerneopgaven. Kerneopgaven er kompleks og løftes ikke af én faglighed alene eller alene af den enkelte lærer eller pædagog. Det kollektive og tværprofessionelle kommer derfor i fokus, når vi skal sikre alle børns læring og trivsel. Nøgleområdet trækker på viden fra forskning, som belyser, at elevernes læring og trivsel øges i skoler, hvor lærings- og samarbejdskulturen er kollektivt undersøgende, systematisk reflekterende og skaber viden om samspillet mellem indsatser og deres virkning. Ledelsen indgår som en del af skolens professionelle læringsfællesskab og rammesætter, kvalificerer og synliggør de kollektive læreprocesser, det fælles sprog og udviklingen af den pædagogiske praksis. Hele tiden med elevernes læring og trivsel for øje. 14/18

18 NØGLEOMRÅDE 3 Det professionelle læringsfællesskab er fælles om kerneopgaven Et professionelt læringsfællesskab er kendetegnet ved at være synligt lærende (jf. nøgleområde 1). Det betyder, at tilgangen til samarbejdet og til koordinering og udvikling af indsatser er kollektivt og systematisk undersøgende og integrerer data og forskning: Hvad er elevernes forudsætninger? Hvad er næste udviklingszone og de næste læringsmål? Hvordan vil vi løbende involvere eleverne og synliggøre og følge op på, hvordan og hvorvidt de når målene? Hvordan vil vi give feedback og understøtte læreprocesserne undervejs? Hvilke klasse- og læringsledelsesstrukturer vil vi fokusere på? Og hvad har vi som team vejledere og ledelse brug for at udvikle og lære for at understøtte målene? Det professionelle læringsfællesskab sætter med sådanne spørgsmål læring på dagsordenen og har et fælles sprog om kerneopgaven. Fælles vision, fælles værdier og mål Det professionelle læringsfællesskab har en fælles vision samt fælles værdier og mål for sit samarbejde og arbejder i samme retning. Forskellige kompetencer sættes i spil i samarbejdet og alle forforståelser anerkendes og bruges aktivt som potentialer i undersøgelser om samspillet mellem indsatser og deres virkning. Kollegial sparring, supervision, observation og feedback er værktøjer i det professionelle læringsfællesskabs værktøjskasse. Ligesom sparring med eksterne samarbejdspartnere med specifikke kompetencer kvalificerer arbejdet med kerneopgaven. Klare rammer og afstemte forventninger Det fordrer en klar rolle- og ansvarsfordeling og forventningsafstemning at arbejde som et professionelt læringsfællesskab. Ledelsens synlige mål, forventninger, rammesætning og systematiske sparring med teamene er central, og skolens faglige vejledere skal tæt på i de fælles læreprocesser. De professionelle læringsfællesskabers viden, færdigheder og kompetencer er en kapacitet på skolen og bidrager på tværs af skoler og klubber med vigtig viden, som skal bringes i spil. De professionelle læringsfællesskaber rækker således ud over teamstrukturen i skolen og styrker det fælles skolevæsen. På den store skala udgør skolerne, fagteamene, ledelserne og PLC-teamene professionelle læringsfællesskaber, der arbejder i samme retning og med fokus på samme kerneopgave: Elevernes læring og trivsel. 15/18

19 NØGLEOMRÅDE 3 Model: Professionelle læringsfællesskaber Nøgleområdet, som her er illustreret, sigter mod at videreudvikle samarbejdet om kerneopgaven og skabe professionelle læringsfællesskaber. hvor der rettes eksplicit fokus på fællesskabets refleksion og læring. Det professionelle læringsfællesskab arbejder i samme retning og arbejder systematisk og kollektivt med læring og læreprocesser og har hele tiden fokus på elevernes læring og trivsel. Hvert kendetegn står altså ikke alene, men må ses i sammenhæng med de øvrige. Professionelle læringsfællesskaber har ikke én form, én struktur. De kan se forskellige ud i deres konstellationer, men er kendetegnet ved kollektivt at skabe viden om samspillet mellem indsatser og deres virkning på elevernes læring og trivsel. Dette er illustreret med tre centrale opmærksomhedspunkter i den inderste ring. Modellens yderste ring peger på seks kendetegn ved samarbejdet som et professionelt læringsfællesskab. De to øverste og lyseste felter adresserer de aftaler og forventningsafstemninger, som det professionelle fællesskab løbende bør være opmærksom på. De næste og mellem-mørke felter er dér, hvor det professionelle læringsfællesskab aktivt bringer forskellige kompetencer og forskellig viden i spil som et led i de-privatiseringen af egen og hinandens praksis. De sidste to og mørkeste felter er der, 16/18

20 LITTERATUR LITTERATURHENVISNINGER - henviser til nøgleområde 1 - henviser til nøgleområde 2 - henviser til nøgleområde 3 Albrechtsen, Thomas R.S Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling, Dafolo BAR, Undervisning & Forskning 2015 Når team trives potentialer og problemer i teamsamarbejde i uddannelsessektoren, BrancheArbejdsmiljøRådet DuFour, Richard og Marzano, Robert 2015 Ledelse af læring. Hvordan ledere i forvaltning, skole og klasseværelse fremmer elevernes læring, Dafolo EVA 2011 Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip. En evaluering af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning Hattie, John 2012 Visible Learning for Teachers - Maximizing Impact on Learning, Routledge Manger, Terje 2016 Motivation, tro på sig selv og ros, Dafolo Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling 2016 Afrapportering af inklusionseftersynet Mitchell, David 2014 Hvad der virker i inkluderende undervisning, Dafolo Nordahl, Thomas 2015 Datainformeret forbedringsarbejde I skolen, Dafolo Qvortrup, Lars 2015 Forskningsinformeret læringsledelse, Dafolo Rådet for børns læring 2014 Inkluderende læringsfællesskaber for alle børn Schön, Donald 2001 Den reflekterende praktiker hvordan professionelle tænker, når de arbejder, Klim 17/18

21 18/18

22 EGNE NOTER

23 EGNE NOTER

24 Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede? Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om de professionelles læring og udvikling

Ledelse & Organisation/KLEO Om de professionelles læring og udvikling Om de professionelles læring og udvikling Odder 1. december Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017 Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Kære læsere, Da jeg ved udgangen af 2015 sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børneog ungepolitik, var jeg stolt. Stolt,

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d. 11.10.16 Synlig Læring 0 18 år Dias nr. 2 Synlig Læring 0 18 år 1. Fokus på kerneopgaven Dias nr. 3 Synlig

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Nedenstående udgør de overordnede mål og indsatsområder på dagtilbudsområdet i 2014-15. Disse vil danne baggrund for og være styrende for de generelle initiativer

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Undervisning: Udøvelse af professionel

Undervisning: Udøvelse af professionel Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...

Læs mere

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere