The sky is the limit Cloudcomputing på den interaktive tavle

Transkript

1 The sky is the limit Cloudcomputing på den interaktive tavle Alice B. Nissen og Johannes Fibiger Al undervisning er medieret, fx gennem tale, skrift, billeder og film. For det meste er undervisningen tilpasset klassens niveau, men ikke nødvendigvis differentieret i relation til den enkelte. Vil man det, er der mange skruer, man kan justere. I dag er ikke bare stof, mål, arbejdsformer, men også didaktik og undervisningsteknologi parametre for differentiering. Man er ikke længere bundet til lokalets udstyr eller computerrummets programpakke. Der er fri leg i skyen, og undervisningen kan foregå overalt, bare der er trådløst internet. Teknologidifferentiering Et samfund har brug for at målrette uddannelserne, så man skaber den arbejdskraft, der svarer til samfundets behov. Fra 1903 til 1958 lagde man snittet ved mellemskoleprøven, hvor man uddifferentierede eleverne efter deres færdigheder. Nogle skulle ud at tjene efter 7. klasse, andre skulle gennem en boglig mellemskole for at komme videre til realskolen eller gymnasiet. Fra 1958 til 1976 delte man stadig børn i udskolingen. Men da den sidste realeksamen blev taget i 1978, sagde Danmark farvel til princippet om elevdifferentiering. I stedet for at adskille de udpræget boglige og de udpræget praktiske begavelser i forskellige klasser skulle de gå udelt i overbygningen. Efter 1978 arbejdede man dog med elevdifferentiering i de enkelte fag, der kunne tages på grundniveau eller udvidet niveau. Det ophørte med enhedsskolens indførsel i 1993, hvor begrebet undervisningsdifferentiering blev skrevet ind i folkeskoleloven. I starten differentierede man efter stoffet både i mængde og sværhedsgrad men de fleste lærere følte sig ikke klædt på til opgaven. De var grundlæggende uddannet til at undervise 39

2 den øverste del af mellemgruppen, så bunden blev med forskellige diagnoser sendt i specialklasse. Siden kom læringsstilene ind som et nyt differentieringsparameter. Med inspiration fra Howard Gardners intelligenser og Dunn og Dunns læringsstile opdelte man eleverne i kategorier, fx se-, høre-, røre-, gøre-børn, hvilket meget eksemplarisk vises i tv-programmerne Plan B (2007) og Skolen verdensklasse på 100 dage (2008). Med kravet om elevplaner gik differentieringen over til at være målstyret, dvs. at man ikke bare anvendte fagenes Fælles mål, læreren opstillede også relevante trinmål for den enkelte elev, der gjorde det muligt at måle fremskridt. Det skete synkront med, at evidensbølgen ramte landet, hvor man fik nye metodik-orienterede opskrifter for læring importeret fra bl.a. de angelsaksiske lande og Asien. I dag er elevdifferentieringen kommet tilbage. Resursestærke forældre sætter deres børn i privatskoler eller til velrenommerede skoler med lav frekvens af tosprogede. Regionale, etniske og religiøse grupper starter ny friskoler med forskellige agendaer, hvortil kommer en enorm uddifferentiering i udbuddet af efterskoler. Endelig benytter en række almindelige folkeskoler en kattelem i lovgivningen til at elevdifferentiere og oprette eliteklasser. Evidensbaseret forskning fra bl.a. John Hattie har vist, at differentiering ud fra læringsstile har forsvindende lille effekt. Det, det handler om, er lærerens undervisning. Det betyder, at det i fremtiden afgørende differentieringsparadigme bliver didaktisk og teknologisk. Det vil sige, at læreren skal kunne træffe forskningsbaserede valg af undervisningsformer og kunne anvende de relevante teknologier. Hvor lærere i 90 erne ikke kunne gennemføre deres undervisning, hvis pæren på deres OHP-projektor var brændt af, så kunne 00 ernes lærere ikke undervise, hvis man ikke havde en klasse med projektor eller interaktiv tavle. I 2010 kom den første ipad, og på bare to år har tablets erobret store dele af markedet. I dag er det svært om ikke umuligt at undervise, hvis net- 40

3 forbindelsen er nede, for de fleste programmer og gemmesteder ligger ikke længere på den enkelte pc eller skolens server, men oppe i skyen. Med mobil e-læring bliver et afgørende parameter at kunne differentiere didaktisk og teknologisk, for alle behøver ikke at sidde i klassen for at løse deres opgaver på samme tid. Det kan ske hvor som helst og når som helst. Tingenes internet I nær fremtid vil internettet ikke bare kommunikere mellem brugerne, men også med deres ting, fordi alle produkter vil kunne kommunikere med en chip. I 2020 vil prisen på selvdrevne chips være minimal, og formentlig vil 200 milliarder ting være forbundne via nettet. Det betyder, at vi ikke bare kommunikerer med hinanden, men også med tingene. Det vil få datamængden til at stige eksplosivt, og vi kommer til at tale om Zetta-bytes i stedet for Giga-bytes og Tera-bytes. En Zetta-byte svarer til indholdet af ca. 250 milliarder dvd er. Til den tid handler det ikke kun om at opmagasinere data, men især om at finde nålen i høstakken, dvs. at skille information fra for at finde relevant mening. Brugerne vil ikke længere lagre alle deres data på en computer eller harddisk, men samle alle deres data et sted i skyen, hvor de kan nå de relevante data med deres mobil, ipad eller computer. I skolen har eleverne alle deres bøger med, for de ligger ikke længere i tasken, men i skyen i form af ibøger og læringsplatforme. Den interaktive tavle fra 00 erne hænger ikke længere ensom i klassen. Der er kommet flere tavler, med brugerdelte flader, der betjenes med stemme, mobil eller touch. Alle eleverne går trådløst på fra deres tablets, og ingen skoler er længere afhængige af kommunens tåbelige it-aftaler, for alle programmer ligger i skyen. Dette fremtidsscenarie er snart virkelighed. For mediehistorien siden 2. verdenskrig lærer os, at udviklingen går hurtigt, og at teknologierne formerer sig eksplosivt og forandres af brugerne. 41

4 Ting, der kan gå på nettet Før Få Nu Mange Ting med en chip Få Mange Online-services Få Mange Data gemmes i tid Få år Årtier Datastørrelse Kilo- eller Gigabytes Terra- eller Peta-bytes Computertype PC, bærbar Mobile enheder Filtyper Primært tekst Multimodale Læremidler Bøger, kopier ibøger, scanninger, platforme, web 2.0 Data-backup Harddisk Skyen Programmernes placering 42 Harddisk Skyen Ejendomsret Producenter Open source Indhold Færdigproduceret Brugergenereret Figur 1: Forandringer i anvendelsen af teknologi og internet Nogle forskere mener, at vi om kort tid vil have en ny generation af internettet i version 3.0, andre tror, at teknologierne vil forandre sig så uforudsigeligt, at generationsnumrene mister deres mening. Det er der ingen, der ved med sikkerhed. Derfor skal man være forsigtig med at udtale sig om, hvordan internettets næste generation kommer til at se ud. Vi kan se, at ting, der på et tidspunkt var store, hurtigt uddør, som fx Arto, MySpace, msn, Second Life osv. Den centrale pointe er, at de nye medier, der omgiver os, ikke bare er opbevaringsbokse af information eller redskaber til databehandling, men mere end det, fordi de også former den måde, vi tænker, husker, ser og lærer på. På den ene side smelter teknologierne sammen i nye produkter, på den anden side anvender vi de enheder, der giver mening, hvor vi er. Sidstnævnte

5 fænomen kaldes experience roaming, og kommer også til at gælde undervisningen. Linoit og Animoto med differentieret brug Hold har dansk på læreruddannelsen i Silkeborg. Dagens opgave er kanonlæsning i Benny Andersens forfatterskab. To studerende holder oplæg om Svantes viser, der giver sig ud for at være performativ biografisme og leger med fiktions- og faktakoder i rammefortællingen. De to studerende deler klassen op i hold, der skal arbejde med hver sin vise på hjemmesiden Her har de studerende i forvejen scannet tekster ind, lavet links til Benny Andersens og Poul Dissings performance og lavet opgaver, som nu skal besvares i grupper. Svarene skrives på post-it-sedler og hænges på den virtuelle opslagstavle, som løbende bliver opdateret, så man kan følge de andre gruppers arbejdsproces og vidensdele. Da timen er forbi, har holdet udviklet et stort fælles produkt med analyse af otte viser. Hver gruppe præsenterer nu deres løsninger på smartboardet, og alle kan efterfølgende bruge den virtuelle opslagstavle som en læringsresurse. Figur 2: Opslagstavle over Benny Andersens vise "Længsel mod Sverige" lavet i Linoit. 43

6 Linoit er egentlig ikke designet til litteraturarbejde, for ligesom de andre web 2.0-teknologier anvender brugerne platformen til vidt forskellige gøremål, herunder også skolerelaterede. Fig. 3: Screenshot fra Animoto-præsentation. Web 2.0 er således i sig selv ikke didaktisk, men kan bruges til at løse forskellige opgaver og præsentationer. Det samme gælder som er et lidt vaksere bud på det bedagede Photostory. Forskellen er, at Animoto hostes i skyen og æstetisk er langt mere udfordrende end Photostory, når det gælder modaliteterne lyd, billede og film, mens tjenesten afgjort er svagere på tekst. Det digitale danskhold på læreruddannelsen i Silkeborg lavede deres blå bog på Animoto, så snart de studerende havde overstået introturen. Programinstruktionen tog under et kvarter, og herefter var alle i gang med at fortælle deres livshistorie. Animoto giver brugeren spillerum for valg af design og virkemidler, men er meget begrænsende på andre parametre, fx sammenkædning af tekst og billede. Programmets begrænsninger øger paradoksalt nok kreativiteten, så brugerne selv differentierer deres ambitionsniveau. Bogtrailere en 2.0-pendant til boganmeldelsen Bogtrailere er et relativt nyt fænomen i undervisningsverdenen en spændende pendant til den klassiske boganmeldelse. Forskellen på en boganmeldelse og en bogtrailer består i al sin enkelhed i, at bogtrailere er et reklamespot bogverdenens svar 44

7 på en filmtrailer, mens anmeldelsen ikke har promovering for øje, men vurdering. Når eleverne selv producerer bogtrailere, kan det være med til at udfordre deres fiktionskompetence på mange planer. Eleverne får øvet sig i at sondre mellem plot og tema i et værk samt skabe, omskabe og omsætte et æstetisk udtryk til et andet. Men en af de væsentligste pointer med bogtrailere er at udfordre eleverne i at reflektere over, hvordan de afvejer balancen mellem afsløring og tilsløring af bogens plot. Bogtraileren er en minifilm, der skal formidle tilpas afmålt information i et filmæstetisk formsprog, så den formår at vække interessen hos den kommende læser. Det er en kunst. Figur 4: Bogtrailer til Den forkerte død af Kenneth Bøgh Andersen ( Figur 5: Bogtrailer til Alice hver anden uge af Jesper Pedersen, Læreruddannelsen i Silkeborg ( 45

8 I Fælles mål for dansk betones det, at eleverne skal forholde sig til samspillet mellem billede og tekst i egne og andres produktioner, derfor er det også oplagt, at eleverne skaber digitale fiktioner. Billeder scannes ind, og tekster skrives til. Men bogtrailere er ikke kun musik, tekst, levende billeder, bogillustrationer. Også oplæsningen har fundet vej til bogtrailerne. Se fx traileren til Den forkerte død, hvor vi hører Kenneth Bøgh Andersens egen oplæsning og levendegørelse af værket. Det er oplagt at overføre dette mundtlighedsprincip til danskundervisningen. Vi ser tit, at eleverne viser oprigtig interesse i mundtlige egenproduktioner, så hvorfor ikke udnytte interessen og integrere mundtlighed i disse mindre multimodale produktioner? Med mundtligheden skabes der samtidig også en mulighed for at eksperimentere med udlægning af romanen, som i nævnte eksempel Alice hver anden uge. Men er bogtrailere skabt til særlige programmer? Egentlig ikke. En lang række af web 2.0-programmer kan tilgås via skyen det vil sige, at de er uafhængige af software på computeren. Det gælder f.eks. Animoto, Wix og Prezi. Men også programmer som MovieMaker, imovie, ibook er funktionelle værktøjer til opgaven. Præsentationen ser klassen på den interaktive tavle, hvor bogtraileren afspilles og lægges ud på skolens intranet. Så kan eleverne efterfølgende gå på opdagelse i hinandens bogtrailere, før de træffer deres næste bogvalg. Affordance man kan åbne en øl med mange ting Når bølgerne om teknologiens muligheder eller mangel på samme går højt, lander diskussionen ofte på begrebet affordance, et nøglebegreb, der er vigtigt at forstå, når man arbejder med implementering af it. Begrebet er opfundet af den amerikanske psykolog James Gibson og skal forstås som de muligheder, vi opfatter, at teknologien stiller til rådighed. Det interessante ved teknologiens affordance er, at vi ikke altid anvender teknologien til det, den er designet til, men det vi opfatter, at den er designet til. Faktisk kan brugen være helt forskellig fra den brugbarhed, designeren havde tiltænkt teknologien. Tænk 46

9 bare på, hvordan mobiltelefonens affordance har udviklet sig i de seneste år. Når de interaktive tavler beskyldes for at frembringe tankpasserpædagogik, kan det være et udtryk for, at tavlens affordance bliver brugt til det, nogle opfatter, at den er designet til. I de fleste fremstillinger af web 2.0 slår man paradigmatisk fast, at eleven nu er sin egen didaktiske designer og den, som selv validerer sin viden. Intet kunne være mere forkert. Tværtimod er de fleste web 2.0-teknologier temmelig restriktive med hensyn til brugervalg, og samtidig tyder alle undersøgelser, bl.a. fra forsøgene med de nye webbaserede opgaver til folkeskolens afgangsprøver, på, at eleverne simpelthen ikke er kildekritiske nok til at kunne vurdere validiteten af information hverken på nettet eller deres egen. Der er derfor i høj grad brug af for en lærer, der rammesætter og målformulerer, og som sammen med eleven evaluerer læringen. Og så skal der gives gradueret støtte og vejledning undervejs. Differentieringen kommer derfor i høj grad til at ligge i graden af stilladsering, når man arbejder i web 2.0-mediet. I processtyringsfasen skal eleverne udrustes med redskaber, der er nyttige for at kunne begå sig i projektforløbets forskellige stadier, således at de stilladseres frem mod det færdige resultat. I ideudviklingsfasen kan man have nytte af programmer som Mind-Meister, Mind View, Spiderscribe eller Linoit, hvor stikord og hurtige indskud flyttes rundt på tavlen og kategoriseres efter emner, genre eller dramatisk trinmodel afhængigt af udtryksform. Eleverne går skiftevis til tavlen og fremlægger deres ide. I informationssøgningsprocessen demonstreres det, hvordan man kvalificerer søgningen gennem analyser af data og gennem vurdering af informationernes brugbarhed og lødighed. Ved hjælp af tavlens lommelygte kan man isolere forskellige delelementer på en webside for at gøre eleverne opmærksom på, at hver detalje kan opfattes som afsenderens (mere eller mindre afslørende) fingeraftryk i kommunikationsprocessen. I produktog præsentationsfasen kan eleverne anvende Notebook eller 47

10 web 2.0-programmer som Prezi, Animoto, Linoit eller Storyjumper. Ross Mayfield peger i Power Law of Participation (2006) på, at elevernes læring i forhold til anvendelse af teknologi handler om, i hvor høj grad de aktivt deltager i læreprocesserne. Det er ikke nok at kigge på nogle, der kan, man skal selv ind og afprøve teknologierne og løse de opgaver, som stilles med de værktøjer, der er relevante. Mayfield påpeger, at kollaborativ intelligens ikke opnås gennem et stort medieforbrug i fritiden, men ved aktivt at deltage i de produktioner, der finder sted i den tilrettelagte undervisning. Som modellen nedenfor viser, lærer eleven først rigtig noget, når denne sammen med andre anvender værktøjerne til at løse problemer og samarbejde om en given opgave. Det er præcis de kompetencer, erhvervslivet efterspørger, fordi vi lever i projektsamfundet. Figur 6: Ross Mayfields model for Power Law of Participation, der illustrerer deltagernes adfærd i forhold til kollektiv og kollaborativ intelligens. (Mayfield 2006) 48

11 Teknologisk differentiering Der tales ofte om, at skolerne nedprioriterer implementeringsprocessen i forbindelse med de interaktive tavler, og at de kortsigtede startkurser, der ofte tilbydes af skolens ledelse, ikke er tilstrækkelige. Spørgsmålet er, om det, der efterspørges, er en ny kompetence, som underviseren med rette kan have en forventning om at blive efteruddannet i, eller om det, der efterspørges, ikke i virkeligheden hører til en i forvejen kendt læremiddelpraksis? Hvor ofte i hverdagen foretager vi undervisere ikke didaktiske analyser af læremidler, før vi træffer et egentligt valg af læringsresurser? Hvad angår implementering, er der i princippet ikke forskel på læringsresurser, hvad enten de er digitale eller bogbaserede. Ann-Thérèse Arstorp konkluderer i sin rapport, at de interaktive tavler ikke implementerer sig selv (Christensen 2011 kl. 14:57). Sat på spidsen kan man hævde, at det er der ingen læringsresurser, der gør, heller ikke de bogbaserede. I alle tilfælde skal underviseren anvende sin grundlæggende læremiddelkompetence, som i flg. Jens Jørgen Hansen består i at kunne analysere, tilrettelægge, anvende, evaluere og udvikle læremidler. Det er en læremiddelkompetence at kunne undersøge, hvordan en interaktiv tavle fx kan være med til at facilitere, fastholde og guide eleverne igennem et projektforløb i danskundervisningen. Tavleteknologi er oplagt i processtyring, fordi dele af proces og produkt kan visualiseres interaktivt det vil sige, der kan skabes overblik og forståelse for genrens sproglige karakteristika alt sammen i interaktion med eleverne. En interaktiv tavle kan karakteriseres som et funktionelt læremiddel og som undergrupper hertil hører de kommunikative, kompenserende og kognitive læremidler. Jens Jørgen Hansen leverer med sit kognitive genretræ (Hansen 2010) et systematisk overblik over, hvor en teknologi kan understøtte længerevarende arbejdsforløb: 49